EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 169: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/11-10

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 169
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 9,5. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Tirsdag den 30. november 2010

Kl. 16.00

Vær. 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Flemming Møller (V),

Pia Adelsteen (DF), Kim Mortensen (S), Anne Grete

Holmsgaard (SF), Meta Fuglsang (SF), Lone Dybkjær

(RV)

Justitsminister Lars Barfoed

Desuden deltog:

Punkt 1. Forhandlingsdirektiver vedrørende aftalen mellem EU og USA

om databeskyttelse

–

Vedtagelse

KOM [2010] 0252

EU-note (10) - E 9 (notat af 2/11-10)

Rådsmøde 3051 - bilag 4 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) - bilag 112 (foreløbigt referat fra mødet 26/11-

10)

EUU alm. del (10) - bilag 94 (side 195, udgik af dagsordenen for

mødet i EUU 5/11-10)

Kommissionens pressemeddelelse fra 26. maj 2010:

http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/10/

609&type=HTML

Udkast til Rådets forhandlingsoplæg til Kommissionen -

offentliggjort på det hollandske parlaments hjemmeside:

http://www.eerstekamer.nl/eu/europeesvoorstel/com_2010_252/2

_en/document/f=/viiajy61zde1.pdf

Notat fra den svenske regering til Riksdagen:

http://www.riksdagen.se/webbnav/?nid=251&doktyp=fpm&dok_id

=GX06FPM100&rm=2009/10&bet=FPM100

Justitsministeren:

Jeg vil gerne indlede med at takke udvalget for, at vi med

så kort varsel har mulighed for at mødes igen. Jeg skal også beklage det. Det

skyldes altså skiftende informationer om, hvordan denne sag om aftalen med

USA om databeskyttelse kommer til behandling.

Grunden til, at jeg har bedt udvalget om at mødes igen, er, at sagen om EU-

USA-aftalen om databeskyttelse har udviklet sig, siden jeg redegjorde for sa-

gen i fredags her i udvalget. Der er nu mulighed for, at forhandlingsmandatet

alligevel skal vedtages på rådsmødet om retlige og indre anliggender i Bru-

xelles, der – som udvalget bekendt – afholdes torsdag og fredag i denne uge.

417

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 169: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/11-10

9,5. Europaudvalgsmøde 30/11-10

Når jeg nu siger, at der er mulighed for, at forhandlingsmandatet skal vedtages,

så skyldes det, at formandskabet har lagt op til en drøftelse af visse udestående

spørgsmål, og på baggrund heraf vil formandskabet vurdere, om der er et kvalifi-

ceret flertal på rådsmødet for mandatet. Disse udestående spørgsmål drejer sig

om den kommende generelle aftales anvendelsesområde i forhold til allerede

gældende aftaler, som de enkelte medlemslande måtte have indgået med USA,

og hvorvidt den kommende aftale skal være en blandet aftale. Dette vender jeg

tilbage til om et øjeblik.

Jeg forelægger sagen for udvalget med henblik på forhandlingsoplæg. Dette skal

ses i lyset af, at aftalen muligvis ender som en såkaldt ”blandet aftale”. Dette vil i

givet fald – med få ord – betyde, at den generelle aftale skal være bindende både

for EU og for de enkelte medlemsstater. Hvis aftalen bliver indgået som en blan-

det aftale, vil den være bindende for Danmark som en folkeretlig aftale. Dette

spørgsmål drøftes fortsat og er således ikke afklaret.

Jeg vil gerne sige, at jeg finder det utilfredsstillende, at der ikke er tilstrækkeligt

klare signaler. Det er meget vanskeligt som minister at forberede sig til et råds-

møde, når signalerne dernedefra er så skiftende, som de er. Det er selvfølgelig

også en stor ulejlighed for udvalget. Jeg har tænkt mig at gøre opmærksom på

dernede, at det ikke er en tilfredsstillende måde, man har forberedt mødet på –

hverken for mig eller for det danske parlament.

Der er endvidere – som jeg var inde på i fredags – fra EU’s side helt generelt

endnu ikke taget stilling til spørgsmålet om hjemmel for den generelle aftale, som

forhandlingsmandatet handler om. Da den kommende generelle aftale imidlertid

vil skulle finde anvendelse inden for det politimæssige og retlige samarbejde, er

der meget, der taler for, at den vil være omfattet af det danske retsforbehold.

Det vil altså sige, at hvis resultatet af drøftelserne på rådsmødet måtte blive, at

der ikke bliver tale om en blandet aftale, så vil Danmark efter alt at dømme på

grund af retsforbeholdet ikke være omfattet af aftalen.

Som jeg nævnte i fredags, vil den generelle aftale, som mandatet giver Kommis-

sionen mulighed for at forhandle, ikke i sig selv indebære en ret til at udveksle

personoplysninger mellem EU og USA. Det er derimod tanken, at aftalen skal

indeholde de generelle databeskyttelsesretlige principper, som vil kunne lægges

til grund ved kommende konkrete aftaler om udveksling af personoplysninger

mellem EU og USA. Det vil være aftaler som f.eks. SWIFT-aftalen om udveksling

af betalingsoplysninger.

Som nævnt er der visse forhold vedrørende forhandlingsmandatet, som endnu

ikke er afklaret. Jeg vil dog gerne præcisere, at de udestående forhold ikke vedrø-

rer de overordnede databeskyttelsesretlige principper. Der synes således at være

enighed blandt medlemsstaterne om, hvordan oplysninger må behandles, om de

registreredes rettigheder samt om begrænsningerne i adgangen til at videreover-

føre oplysninger til tredjelande.

Forhandlingsmandatet lægger op til, at bl.a. følgende databeskyttelsesprincipper

skal udmøntes i den generelle aftale:

418

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 169: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/11-10

9,5. Europaudvalgsmøde 30/11-10



Personoplysninger skal overføres og behandles ud fra veldefinerede, udtryk-

kelige og berettigede formål inden for rammerne af aftalen. Det vil sige med

henblik på forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgning af straf-

bare handlinger mv., og personoplysningerne må ikke senere behandles på

en måde, som er uforenelig med de nævnte formål.

Aftalen skal indeholde en forpligtelse til at fastsætte passende frister for slet-

ning.

Behandling af følsomme personoplysninger om f.eks. racemæssig eller et-

nisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning skal kun være

tilladt, hvis der er strengt nødvendigt, og hvis den nationale lovgivning inde-

holder passende sikkerhedsforanstaltninger.

Der skal fastlægges procedurer, som gør det muligt for de uafhængige offent-

lige myndigheder med ansvar for databeskyttelse i EU og USA at bistå de re-

gistrerede med at udøve deres rettigheder i henhold til aftalen, herunder især

retten til indsigt, berigtigelse, sletning og klageadgang.



For så vidt angår de registreredes rettigheder vil aftalen ifølge forhandlingsman-

datet bl.a. skulle indebære:



Ret til information om formålet med behandlingen.

Ret til berigtigelse, blokering og sletning.

Ret til som udgangspunkt at få oplysninger om formålet med behandlingen,

navnet på den dataansvarlige, samt hvilke kategorier af personoplysninger

der behandles.

Ret til prøvelse ved en administrativ instans såvel som domstolsprøvelse.



Særligt om videreoverførsel af oplysninger til et tredjeland lægger mandatet op til,

at en sådan videregivelse forudsætter følgende:



Behandlingen i tredjelandet skal ske i overensstemmelse med bestemmel-

serne og betingelserne i aftalen.

Der skal indhentes forudgående samtykke fra det oprindeligt afgivende land.

Tredjelandet skal have et passende databeskyttelsesniveau.

Den registrerede skal så vidt muligt underrettes.

Som jeg sagde i fredags, er vi fra dansk side samlet set positive i forhold til for-

handlingsmandatet.

Dette skyldes hovedsageligt, at mandatet gerne skulle lede frem til en generel

aftale mellem EU og USA om nogle grundlæggende databeskyttelsesprincipper,

der samlet set vil skabe et godt, robust udgangspunkt for fremtidige aftaler om

udveksling af personoplysninger. Heriblandt kan særligt fremhæves principperne

om formålsbegrænsning, retten til domstolsprøvelse og begrænsningerne vedrø-

rende videreoverførsel til tredjelande.

Grundtanken i mandatet vil være, at der i forholdet mellem EU og USA som ud-

gangspunkt skal gælde de samme principper, som gælder internt i EU, når det

drejer sig om udveksling af personoplysninger som led i forebyggelse, efterforsk-

419

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 169: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/11-10

9,5. Europaudvalgsmøde 30/11-10

ning og forfølgning af kriminalitet, herunder terrorisme, inden for det politimæssige

og retlige samarbejde.

Som jeg ligeledes var inde på i fredags, kan jeg nævne, at Europa-Parlamentet

tidligere har givet udtryk for, at der bør forhandles en generel databeskyttelsesaf-

tale med USA, således at fremtidige konkrete aftaler om udveksling af personop-

lysninger mellem EU og USA – som f.eks. SWIFT-aftalen om udveksling af beta-

lingsoplysninger og PNR-aftalerne om udveksling af passageroplysninger – har

det fornødne databeskyttelsesretlige grundlag.

Afslutningsvis vil jeg i øvrigt kort bemærke, at formandskabet har prioriteret ved-

tagelsen af forhandlingsmandatet, og at det er muligt – afhængigt af de udestå-

ende og noget tekniske spørgsmål om anvendelsesområdet for aftalen – at der

bliver lagt op til en vedtagelse med kvalificeret flertal på rådsmødet.

Dette vil indebære, at Kommissionen muligvis bemyndiges til at indlede forhand-

linger, selv om enkelte lande stemmer imod vedtagelsen af forhandlingsmanda-

tet.

I den sammenhæng finder jeg anledning til at præcisere, at der ikke er praksis for

at forelægge sager for udvalget med henblik på forhandlingsoplæg, når der først

er indhentet forhandlingsoplæg til, at vi fra dansk side kan støtte, at EU indleder

forhandlinger med en tredjepart. Sagen vil således ikke senere i forløbet – det vil

sige når der er forhandlet en generel aftale på plads – blive forelagt for udvalget

med henblik på forhandlingsoplæg, medmindre det oprindelige forhandlingsop-

læg undtagelsesvist ikke vurderes at være dækkende for forhandlingsresultatet.

Den generelle aftale vil dog under alle omstændigheder blive forelagt udvalget til

orientering. Jeg præciserer dette, fordi vi havde en meningsudveksling om, hvor-

vidt aftalen ville komme tilbage til udvalget igen, hvilket jeg bekræftede at den

ville. Men praksis er altså den, som jeg tilkendegiver her. Det er klart, at hvis jeg

havde tilkendegivet, at den ville komme tilbage til udvalget, og jeg havde fået et

mandat på det grundlag, så ville den være kommet hertil. Men nu synes jeg lige,

jeg ville præcisere, hvad der egentlig er praksis i den slags sager.

Jeg håber, at denne mere uddybende redegørelse for sagen har givet udvalget et

bedre grundlag for at vurdere sagen.

Lone Dybkjær

indrømmede, at der unægtelig var stor forskel på de oplysnin-

ger, justitsministeren har givet i dag, og det, han forelagde for Europaudvalget

i fredags. Hun spurgte, om der var nogen uoverensstemmelser med det, han

oplyste i fredags. Hun mente, det viste berettigelsen af, at udvalget ikke gav

mandat i fredags, og at der så kom et ekstraordinært møde i Europaudvalget.

Hun forstod, at det er det overordnede grundlag for aftaler om udveksling af

oplysninger, man er i færd med at aftale. Hun ville gerne vide, hvordan dette

overordnede grundlag forholdt sig til SWIFT-aftalen. Er det stærkere eller

svagere end SWIFT-aftalen, og skal den genforhandles?

420

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 169: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/11-10

9,5. Europaudvalgsmøde 30/11-10

Hvad er forskellen på, at Danmark er bundet af en eventuel aftale i henhold til

EU-reglerne eller i henhold til reglerne om folkeretlige aftaler – bortset fra at vi

har et retsforbehold.

Hun havde læst det svenske papir og det hollandske papir og forstod, at Sve-

rige er positivt indstillet, men kunne ikke finde ud af, hvordan Holland stillede

sig.

Hun spurgte, om det er rigtigt, at vi ikke kender de andre landes stillingtagen.

I det fortrolige samlenotat, som er udarbejdet til dette møde, står der på side

4, at udlevering af personoplysninger af bl.a. racemæssig karakter kun skal

være tilladt, hvis det er strengt nødvendigt. På den baggrund spurgte hun,

hvornår man kan forestille sig, at man vil udlevere den slags oplysninger.

Hun spurgte med henvisning til side 5, hvordan den registrerede kan have

nogle rettigheder, hvis det handler om at afsløre forbrydelser.

Der står, at kravet om formålsbegrænsning – i modsætning til de andre krav –

kun kan fraviges under helt særlige omstændigheder. Hun ville gerne vide,

hvilke helt særlige omstændigheder man tænkte på. I øvrigt mente hun gene-

relt, det kunne være gavnligt, hvis man kunne eksemplificere, hvad de forskel-

lige bestemmelser betød i praksis.

Lone Dybkjær henviste til det fremsendte foreløbige referat af mødet i fre-

dags, hvoraf det fremgik, at der havde været en diskussion med Per Clausen

om domstolsprøvelse. Hun spurgte, hvilken form for domstolsprøvelse der er

tale om.

Pia Adelsteen

sagde, at for hende gav det heller ingen mening, at den regi-

strerede har en række rettigheder, bl.a. til at få at vide at han er registreret,

når han er registreret som led i forebyggelse, efterforskning og forfølgning af

kriminalitet.

Hun spurgte, om det er sådan, at hvis der er et flertal i Rådet, vil Kommissio-

nen få forhandlingsmandat til at indlede forhandlinger. Vil resultatet så gælde

for Danmark, hvad enten vi har et retsforbehold eller ej?

Den databeskyttelse, vi har i Danmark, udspringer af et EU-direktiv. Er det de

samme regler, som vil blive gældende i forhold til USA?

Kim Mortensen

syntes, justitsministeren var lidt svævende med hensyn til

den videre procedure, og spurgte, om det gør nogen forskel, om sagen ved-

tages med kvalificeret flertal eller i enighed.

Han mente ikke, der havde været større modstand i Europaudvalget mod at

indlede disse forhandlinger med USA. Men i fredags var der stort set tale om

at udstede en blankocheck. Nu har udvalget imidlertid fået flere oplysninger. I

den forbindelse nævnte han, at der i samlenotatet står: "Personoplysninger

skal være formålstjenlige, relevante og have et passende omfang i forhold til

de formål, hvortil de indsamles og/eller viderebehandles." Han mente,

spørgsmålet om relevans var meget vigtigt, for selvfølgelig skal der kunne ske

udveksling af oplysninger, når det er relevant.

421

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 169: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/11-10

9,5. Europaudvalgsmøde 30/11-10

Han havde forstået justitsministeren bemærkning om at vende tilbage til ud-

valget sådan, at hvis der kommer en aftale, der ligger inden for de punkter,

justitsministeren har opregnet, så skal der ikke gives et nyt forhandlingsop-

læg, men hvis der laves en aftale, der ligger uden for disse punkter, så skal

justitsministeren vende tilbage til udvalget og forelægge et nyt forhandlingsop-

læg.

Meta Fuglsang

spurgte, hvor i forløbet der vil være adgang til den retslige

prøvelse, der omtales i sidste punkt i afsnit 2.2.2.

På hende virkede det, som om EU lægger vægt på datasikkerhed og ønsker,

at aftalen skal leve op til den datasikkerhed, der gælder i EU, og at man er

bange for, at man skal give for mange oplysninger til USA. Derfor spurgte

hun, hvordan aftalen forholder sig til den retssikkerhed, vi har i dag i EU.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, hvordan behandlingen af oplysninger vil

foregå, når de er kommet til USA. Der står, at de ikke senere må behandles

på en måde, som er uforenelig med aftalens formål. Hun spurgte, hvem der

overvåger det, og hvem der kontrollerer det. Hun tilføjede, at så vidt hun kun-

ne forstå, er der rimeligt åbne døre, når det gælder formidling af data i USA.

Skal overlevering af data til tredjelande forelægges en dommer, før de bliver

overleveret, eller er meningen, at man kan bede om en retslig prøvelse, hvis

man finder ud af, at data er overleveret?

Justitsministeren

svarede Lone Dybkjær, at bortset fra det, han sagde om at

vende tilbage til Europaudvalget, var der ikke uoverensstemmelse mellem de

hovedretningslinjer, han refererede i fredags, og det, han sagde i dag. Han

havde blot kunnet være mere konkret i dag.

Med hensyn til SWIFT-aftalen ville han mene, at ved en revision af SWIFT-

aftalen ville man tage hensyn til det, der står i den generelle aftale, men han

ville ikke mene, at man behøvede tage SWIFT-aftalen op, alene fordi der kom

en aftale. I øvrigt gjorde han opmærksom på, at SWIFT-aftalen hører under

Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Materielt er der ikke nogen forskel på de forpligtelser, Danmark har, når der er

tale om en folkeretlig aftale og en EU-retlig aftale. Vi er ikke omfattet, hvis det

bliver en EU-retsakt, men hvis det bliver en blandet aftale, er vi omfattet.

Justitsministeren kunne heller ikke redegøre fuldt ud for det hollandske papir.

Vi kender ikke alle landes holdninger på nuværende tidspunkt. Det gør Kom-

missionen og formandskabet heller ikke. Det er derfor, de gerne vil have en

dialog på rådsmødet.

Med hensyn til, hvornår det er strengt nødvendigt at udveksle oplysninger om

racemæssigt tilhørsforhold og filosofiske overbevisning m.v., ville justitsmini-

steren mene, at det er noget, der vil blive udmøntet nærmere i de aftaler, der

måtte blive indgået. Han kunne forestille sig, at det kunne være nødvendigt

for at identificere nogen nærmere, eller at det kunne være nødvendigt i for-

hold til nogle former for politisk motiveret kriminalitet og terrorisme.

422

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 169: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/11-10

9,5. Europaudvalgsmøde 30/11-10

Med hensyn til den registreredes rettigheder vil formålet med at udveksle op-

lysningerne have betydning for, hvilke rettigheder den registrerede vil få.

Justitsministeren gjorde opmærksom på, at aftalen ikke kun drejer sig om ud-

veksling af oplysninger, når der er tale om suspekte forhold, men f.eks. også

om oplysninger om folk, der skal flyve.

Justitsministeren svarede Pia Adelsteen og Meta Fuglsang, at det er de

samme hovedregler, der gælder her, som vi kender i EU, når det gælder rets-

beskyttelse. De er også reflekteret i den danske lovgivning.

Justitsministeren svarede Kim Mortensen, at en beslutning i Rådet træffes

med kvalificeret flertal, men vi må forstå formandskabets intentioner sådan, at

man kun vil gennemføre en afstemning, hvis man konstaterer, at der vil være

et kvalificeret flertal.

Justitsministeren svarede Anne Grete Holmsgaard, at domstolsprøvelse ikke

er noget, der sker automatisk, men den registrerede har ret til at få en dom-

stolsprøvelse af, om registreringen er lovlig eller anvendelsen af oplysninger-

ne er lovlig.

Aftalen skaber et grundlag for fremtidige aftaler mellem EU og USA. Den vil

være en slags grundlov. Så behøver man ikke diskutere det, hver gang man

skal indgå en aftale om dataudveksling.

Lone Dybkjær

spurgte, hvilke aftaler EU har med USA i dag, og om Danmark

har nogle separate aftaler. Hvad kan man forestille sig bliver det næste, der

skal træffes aftale om?

Hun spurgte, om "overliggeren" ligger over eller under den, der gælder i hen-

hold til SWIFT-aftalen.

Hun forstod på EU-konsulenten, at der ikke står noget i det hollandske papir

om, hvordan Holland stiller sig. Men hun forstod, at Sverige var positiv, hvilket

hun bad justitsministeren bekræfte. Er det virkelig rigtigt, at vi ikke på vandrø-

rene kender noget til, hvordan andre lande vil stille sig?

Pia Adelsteen

tog udgangspunkt i justitsministeren bemærkning om, at afta-

len skal være en grundlov for dataudveksling og ligge til grund for fremtidige

aftaler, og spurgte, om disse så vil blive forelagt Europaudvalget til forhand-

lingsoplæg.

Det, justitsministerens sagde om blandede aftaler, åbnede efter hendes opfat-

telse en ladeport for, at man blot kunne lave blandede aftaler, og så gælder

vort retsforbehold pludselig ikke.

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at når personoplysningerne skal være for-

målstjenlige, relevante og have et passende omfang i forhold til de formål,

hvortil de indsamles, så må der vel være nogle sager, hvor dette skal fore-

lægges for en dommer, inden de videregives til USA.

Hun spurgte, hvordan vi sikrer os, at de oplysninger, vi videregiver til USA,

ikke flyder rundt i systemet, idet hun ikke tænkte på WikiLeaks-sagen, men

på, at også før denne var oplysningerne faktisk til rådighed for et meget stort

antal amerikanere.

423

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 169: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/11-10

9,5. Europaudvalgsmøde 30/11-10

I opfølgning af Lone Dybkjærs spørgsmål om SWIFT-aftalen spurgte hun, om

noget af det, vi sloges for at få ind i SWIFT-aftalen, nu skal tages ud, eller om

det, der står i rammeaftalen, bliver bedre.

Formanden

gjorde opmærksom på, at SWIFT-aftalen ikke er endeligt god-

kendt, og at budgettet for SWIFT heller ikke er godkendt.

NOT

Justitsministeren

sagde til Lone Dybkjær, at han ikke var i besiddelse af en

udtømmende liste over, hvilke aftaler vi har. Men han lovede at fremsende et no-

tat om det. Han kunne heller ikke svare på, hvad den næste aftale ville komme til

at dreje sig om.

Justitsministeren vidste ikke, om den generelle aftale var stærkere eller svagere

end SWIFT, men meningen med den generelle aftale er jo at styrke enkeltperso-

ners rettigheder. Det er faktisk Europa-Parlamentet, som har bedt om, at der bli-

ver lavet en sådan aftale. Justitsministeren ville mene, at udgangspunktet er, at

man ikke skal ændre SWIFT, men man kan naturligvis konkret beslutte, at denne

aftale eller andre aftaler skal tages op til revision.

Han forstod, at Sverige var positiv, men kendte ikke de andre lande holdning. Det

skyldes måske, at sagens forberedelse har været en lille smule kaotisk.

Det vil være et krav i aftalen, at der bliver ført kontrol med, om databeskyttelses-

standarderne bliver overholdt, og det vil også være et krav, at kontrollen skal ud-

føres af flere uafhængige myndigheder. Disse myndigheder skal have ret til at

lave undersøgelser og ret til at intervenere samt indlede retsforfølgning. De kan

også gøre kompetente retsmyndigheder opmærksom på det, hvis databeskyttel-

sesstandarder overtrædes. De uafhængige offentlige myndigheder skal også be-

handle klager, som er indgivet af enkeltpersoner vedrørende beskyttelse af ret-

tigheder. Hvis den uafhængige myndighed mener, der skal ske en domstolsprø-

velse, eller hvis nogle af de registrerede ønsker, at der skal ske en domstolsprø-

velse, skal det ske.

Justitsministeren svarede Pia Adelsteen vedrørende blandede aftaler, at det ikke

er sådan, at EU blot kan lave nogle blandede aftaler og dermed køre vort retlige

forbehold over, når EU laver retsakter. Her drejer det sig om en aftale med USA,

og hvis det bliver en blandet aftale, er vi folkeretligt forpligtet af den, men det for-

udsætter, at vi selv tiltræder den.

Lone Dybkjær

syntes, regeringen, inden den tager til mødet, bør overveje, om

de eksisterende aftaler er gode nok, eller om de skal have et løft. Hvis de er bed-

re, skulle pokker da lave en aftale.

Hun spurgte til den videre procedure og ville specielt gerne vide, om Europa-

Parlamentet kommer ind igen.

Meta Fuglsang

spurgte, om man kunne tage eksisterende aftaler op igen, hvis

de var dårligere end det, der kommer til at stå i den generelle aftale.

Hun havde forstået, at det var uklart, om aftalen er omfattet af retsforbeholdet

eller ej. Hvis den ikke er omfattet, hvad gør vi så?

Justitsministeren

sagde med hensyn til sagens videre forløb, at Parlamentet

skal godkende aftalen i sidste ende, når den er indgået.

424

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 169: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/11-10

9,5. Europaudvalgsmøde 30/11-10

Justitsministeren svarede Meta Fuglsang, at hvis det ikke bliver en blandet aftale,

og den derfor vil være omfattet af vort retlige forbehold, er vi ikke forpligtet. Men vi

vil interessere os for, hvad der står i aftalen – idet vi i meget stor udstrækning

mener, det er fornuftigt – og indbygge det i kommende aftaler med USA. Men vi

har selvfølgelig frihed til at sige, at vi ønsker yderligere regler.

Lone Dybkjær

spurgte, om Europa-Parlamentet til sin tid skal godkende aftalen

med normalt flertal eller med et flertal af sine medlemmer.

Hun gik ud fra, at aftalen skulle ratificeres i Folketingssalen. Hun forstod, at

justitsministeren var interesseret i at blive bundet af aftalen – altså at det bliver en

blandet aftale.

Pia Adelsteen

forstillede sig den situation, at vi vil tiltræde aftalen, og spurgte, om

det så skal være med et flertal i Folketingssalen eller med et flertal i Europaudval-

get eller ved en folkeafstemning.

NOT

Justitsministeren

måtte erkende, at på stående fod vidste hverken han eller

hans embedsmænd, hvordan afstemningsreglerne i Europa-Parlamentet var i en

sådan sag. Men han ville naturligvis undersøge det.

Han bekræftede, at han mente, det er fornuftigt, at Danmark får mulighed for at

tilslutte sig sådan en blandet aftale, da han syntes, det var fornuftige principper,

der ligger til grund. Hvis Danmark indgår nogle aftaler, som er væsentlige, skal de

vedtages i Folketinget i henhold til grundloven.

Lone Dybkjær

pegede på, at det ikke er ligegyldigt, om der i Europa-Parlamentet

blot kræves almindeligt flertal eller et flertal af samtlige medlemmer. Derfor syntes

hun, justitsministeren burde undersøge spørgsmålet, inden han tager til rådsmø-

det.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det. Hun tilføjede dog,

at hun havde lovet Enhedslisten at sige, at de ville have stemt imod, hvis de hav-

de deltaget i mødet.

425