EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 241
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 13. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 17. december 2010

Kl. 7.00

Vær. 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Flemming Møller (V),

Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S),

Anne Grete Holmsgaard (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Lone

Dybkjær (RV), Per Clausen (EL)

Miljøminister Karen Ellemann og klima- og energiminister

Lykke Friis

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3061 (miljø) den 20. december 2010

Dagsordenspunkt 1-7 samt 12 hører under Miljøministeriets ressort og blev

forelagt af miljøministeren.

Dagsordenspunkt 8-10 hører under Klima- og Energiministeriets ressort og

blev forelagt af klima- og energiministeren.

Miljøministeren:

God morgen. I Miljøudvalget har vi haft en frygtelig vane med at

holde mange samråd kl. 7 om morgenen, så det er jeg i træning med.

Der er 6 punkter, som vedrører mit ressortområde. Af disse forelægges punkt 1

om biocidholdige produkter til forhandlingsoplæg, resten til orientering.

Herudover vil jeg kort orientere om et udkast til rådskonklusioner om EU’s delta-

gelse i FN’s skovforum, som skal behandles på et senere rådsmøde, samt om to

verserende sager ved EU-Domstolen.

Klima- og energiministeren:

Der er følgende klimasager på dagsordenen til

miljørådsmødet den 20. december:

Den ene sag drejer sig om opfølgningen på Cancun, hvor formandskabet lægger

op til udveksling af synspunkter.

Den anden sag er Kommissionens forslag til forordning om fastsættelse af præ-

stationsnormer for nye lette erhvervskøretøjer.

Desuden er der tilføjet et A-punkt med Kommissionens anmodning til Rådet om

mandat til at forhandle med Schweiz om muligheden for at koble Schweiz’ kvote-

system til EU's kvotesystem

Disse tre sager forelægger jeg til orientering.

586

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10

13. Europaudvalgsmøde 17/12-10

1. Forslag til forordning om markedsføring og anvendelse af

biocidholdige produkter

–

Politisk enighed

KOM (2009) 0267

Rådsmøde 3061 - bilag 3 (samlenotat side 2)

KOM (2009) 0267 – bilag 3 (revideret grundnotat af 20/11-09)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 449 (side 1307, senest behandlet i

EUU 4/6-10)

EUU alm. del (09) – bilag 166 (side 546, behandlet i EUU 11/12-

09)

Miljøministeren:

Sagen forelægges som sagt til forhandlingsoplæg.

Det belgiske formandskab har sat forslaget på rådsmødedagsordenen med hen-

blik på opnåelse af politisk enighed.

Vi må konstatere, at det nuværende godkendelsessystem af biocidaktivstoffer og

produkter har vist sig at være for ineffektivt. EU-godkendelsen af aktivstofferne

har simpelthen ikke kunnet følge med, og derfor er den efterfølgende nationale

produktgodkendelse blevet forsinket.

Så længe der ikke er en EU-godkendelse af aktivstoffet, kan biocidproduktet via

en overgangsordning stadig blive på markedet, selv om produktet ikke er god-

kendt efter biociddirektivet. Der er derfor en række produkter på markedet i dag,

som simpelt hen aldrig er blevet godkendt.

Det er grunden til, at der er behov for et nyt og mere effektivt godkendelses-

system, hvis vi skal sikre den udvidelse af beskyttelsesniveauet, der var tiltænkt,

da man vedtog det nuværende biociddirektiv tilbage i 1998.

På den baggrund kan jeg acceptere formandskabets forslag om, at det gældende

system med nationale godkendelser af biocidprodukter suppleres med en mulig-

hed for centrale unionsgodkendelser for de ansøgere, som måtte ønske det.

Samtidig er det dog afgørende for mig, at et sådant todelt godkendelsessystem

kombineres med en ret for medlemsstaterne til at sige nej til markedsføring og

anvendelse af et produkt, såfremt nationale forhold viser en uacceptabel risiko for

miljø og sundhed.

Europa-Parlamentet har stillet forslag om indførelse af en sådan ret for medlems-

staterne, men det har ikke været muligt at vinde tilslutning i Rådet til indførelse af

en sådan ret. Det forslag, der ligger på bordet i Rådet, giver medlemslandene en

mulighed for at gøre indsigelse, men ikke en egentlig ret til at sige nej.

Hvis det på rådsmødet ikke lykkes at få et kvalificeret flertal bag en egentlig ret for

medlemslandene, vil jeg ikke modsætte mig en vedtagelse af en fælles holdning,

men gøre det klart, at jeg forbeholder mig ret til i de videre forhandlinger med Eu-

ropa-Parlamentet at arbejde for, at en sådan ret indarbejdes i den endelige ved-

tagelse af forslaget.

587

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10

13. Europaudvalgsmøde 17/12-10

Det er ligeledes vigtigt for mig, at det sikres, at vi stadig har en tilstrækkelig natio-

nal mulighed for at øve indflydelse på de vurderinger, der kommer til at finde sted

centralt i EU, og at datakravene er på plads, så både stoffer og produkter kan

klassificeres korrekt, og det kan vurderes, om de udgør en uacceptabel risiko for

sundhed og miljø.

Jeg kan i øvrigt fuldt ud støtte, at forordningens anvendelsesområde udvides til at

omfatte artikler – og at det kun er artikler, der er behandlet med biocider, som er

godkendt i EU, der kan markedsføres i EU. Det er en klar forbedring af beskyttel-

sesniveauet, da dette område på nuværende tidspunkt ikke er reguleret.

Derimod kan jeg ikke støtte, at man ændrer i definitionen af et biocidprodukt. Det

vil nemlig betyde, at nogle produkter, der i dag skal godkendes som et biocidpro-

dukt – f.eks. et myggenet imprægneret med et insektmiddel – fremover vil blive

betragtet som en artikel behandlet med et biocidmiddel, hvori kun selve aktivstof-

fet, men ikke selve produktet skal godkendes.

Pia Olsen Dyhr

mente, miljøministeren sagde noget, der ikke var helt det

samme, som der stod i samlenotatet, nemlig at der vil være tale om en dob-

belt procedure: Enten kan medlemslandene godkende, eller også kan der væ-

re en central godkendelse. Som hun forstod det, lagde Europa-Parlamentet

op til, at man skal have en central godkendelse. Hun spurgte, hvad Danmark

går ind for, idet hun håbede, vi ville arbejde for en central EU-godkendelse. I

virkeligheden mente hun, det ville være i strid med det indre marked, hvis lan-

dene selv kunne godkende.

I stedet for stoffer skal vi godkende produkter. Eksemplet med et myggenet er

oplagt.

Pia Adelsteen

forstod regeringens forhandlingsoplæg sådan, at staterne kan

godkende biocidholdige produkter, men man kan også bede EU om at gøre

det, og miljøministeren vil arbejde for, at staterne får lov til at sige nej af hen-

syn til beskyttelsesniveauet, der måske kan ligge højere i nogle stater end i

andre. Det syntes hun principielt er rigtigt.

Per Clausen

forstod miljøministeren sådan, at forslaget var et led i at forbed-

re beskyttelsesniveauet, men som han læste samlenotatet, var forslaget

fremsat for at gøre det billigere for industrien. Det fremgår heller ikke af sam-

lenotatet, at forslaget skulle øge beskyttelsesniveauet, men der står noget

om, at det formentlig alt i alt vil være uændret. Han spurgte, om han skulle

forstå regeringens standpunkt sådan, at Danmark ikke kan godkende en æn-

dring, medmindre man er fuldstændig sikker på, at den ikke medfører forrin-

gelser af beskyttelsesniveauet på noget område.

Han ville gerne vide, på hvilke præmisser man kunne udnytte den ret til at

sige nej, som miljøministeren vil slås for, indtil hun kommer i mindretal, og så

vil overlade til Europa-Parlamentet at slås. Det er vel i alle tilfælde i sidste en-

de Kommissionen, der skal godkende, om begrundelsen for at sige nej er god

nok. Han erkendte, at der var sket visse fremskridt siden Kommissionens op-

588

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10

13. Europaudvalgsmøde 17/12-10

rindelige forslag, og syntes, det var rigtigt godt, hvis man kan opretholde et

nationalt forbud.

Kim Mortensen

forstod, at efter det kompromisforslag, der foreligger, bliver

godkendelsesprocessen kortere. Han ville gerne vide, om det betyder, at lan-

dene får ringere muligheder for at bedømme stofferne og for at foretage de

fornødne undersøgelser.

Han spurgte, hvad det betyder for Danmark, at nogle lavrisikomidler udgår af

direktivet.

Miljøministeren

svarede Pia Olsen Dyhr og Pia Adelsteen, at der bliver tale

et parallelsystem, men der er ikke tale om et både-og. Producenterne kan

selv vælge, om de vil godkendes nationalt eller centralt.

Hun svarede Per Clausen, at direktivet ikke er fremsat for at gøre det billigere

for industrien, men fordi det nuværende system ikke fungerer.

Den nationale ret til at sige nej kan bruges over for et produkt, som er god-

kendt centralt, men som vi nationalt ikke vil godkende. Det kan f.eks. være et

rottebekæmpelsesmiddel, som vi mener giver resistens i Danmark, eller det

kan være et middel, som bekæmper svampe i citronplantager, som vi ikke

mener skal godkendes i Danmark, fordi vi ikke har nogen citronplantager.

Miljøministeren mente helt klart, direktivet ville give en forbedring af beskyttel-

sen, fordi den nuværende ordning ikke fungerer, hvorfor der er mange pro-

dukter på markedet, som slet ikke er godkendt.

Miljøministeren lovede at fremsende et notat vedrørende det spørgsmål om

lavrisikomidler, Kim Mortensen stillede.

Per Clausen

havde forstået reglerne om det indre marked sådan, at hvis man

havde fået en godkendelse i Bulgarien eller Rumænien, så gjaldt den i hele

EU, medmindre vi bruger vor nationale ret til at sige nej. Han manglede stadig

en forklaring på, hvad det er for en ret til at sige nej, vi har, idet han mente,

det var sådan, at Kommissionen altid efterfølgende skulle godkende, at vores

begrundelse for at sige nej var god nok. Han ville gerne vide, hvilke begrun-

delser vi kunne anvende. Medmindre vi har en ubetinget ret til at sige nej,

hvilket ville være herligt.

Når det nuværende system ikke fungerer, hænger det måske sammen med,

at man indførte en række undtagelser og overgangsordninger, som indebæ-

rer, at produkter godt kan være på markedet, selv om de ikke er godkendt.

Det kunne man jo stramme op på ved at sige, at hvis stoffet ikke var god-

kendt, skulle det ud af markedet. Per Clausen henviste i den forbindelse til, at

der i samlenotatet står, at Kommissionen vurderer, at hvis man lader regule-

ringen i det nuværende biociddirektiv fortsætte, vil det påføre industrien i EU

omkostninger på mellem 193,6 og 706 mio. euro over en periode på 10 år, og

hvis man ændrer det, vil det medføre besparelser for industrien over samme

periode på mellem 2,7 og 5,7 mia. euro.

Pia Adelsteen

syntes i modsætning til Per Clausen, det var godt, at industri-

en kunne spare penge.

589

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10

13. Europaudvalgsmøde 17/12-10

Hun opfordrede miljøministeren til at arbejde hårdt for, at vi får en reel mulig-

hed for at sige nej.

Pia Olsen Dyhr

gik ud fra, at når vi går ind for en central godkendelse, skal

den vel være skrappere, altså højne beskyttelsesniveauet. Det må ikke blive

et smuthul. Efter Europa-Parlamentets forslag skal landene have en tydelige-

re ret til at nægte godkendelse uden at skulle have Kommissionens forudgå-

ende accept, hvilket er en forbedring i forhold til i dag. På den baggrund

spurgte hun, om Danmark vil støtte Parlamentet, og hvordan vi i givet fald vil

kæmpe for det.

Miljøministeren

præciserede, at vi støtter Europa-Parlamentets forslag om at

give landene ret til at sige nej, men hun havde i sit oplæg tilføjet, at hvis det

ikke lykkes at få kvalificeret flertal herfor på rådsmødet, ville hun ikke modsæt-

te sig vedtagelse af en fælles holdning, men ville forbeholde sig ret til i de vi-

dere forhandlinger med Parlamentet at arbejde for, at der bliver indført en så-

dan ret.

Hun sagde til Per Clausen, at hvis en producent får godkendt sit biocidholdige

produkt i Bulgarien, gælder godkendelsen ikke i Danmark, medmindre man

søger om at få godkendelsen anerkendt i Danmark. Danmark har lov til at si-

ge nej f.eks. med den begrundelse, at det ikke er et middel, der bør bruges i

Danmark på grund af resistens, eller at der ikke er behov for det i Danmark,

fordi vi ikke har nogen citronplantager.

Virkeligheden i dag er, at vi har et system, der slet ikke virker. Derfor er der for

mange produkter, som slet ikke er godkendt.

Per Clausen

forstod, at formandskabet foreslår, at hvis et produkt bliver god-

kendt centralt, så skal godkendelsen gælde i alle lande, men hvis det bliver

godkendt af et land, kan man som udgangspunkt godt nægte at acceptere

denne godkendelse f.eks. i Danmark med en saglig begrundelse. Men hvis

ansøgeren ikke mener, vores begrundelse er saglig, så skal Kommissionen

afgøre tvisten. Han forstod, at miljøministeren ville arbejde for Parlamentets

forslag om at udvide den nationale mulighed for at sige nej, hvilket er meget

fornuftigt.

Men så siger miljøministeren, at hvis hun ikke kan få flertal for det, så stem-

mer hun alligevel for det færdige resultat. Det indebærer, at forhandlingsop-

lægget kan føre til, at Danmark stemmer for et resultat, som ikke er tilfredsstil-

lende. Det kan Enhedslisten ikke støtte.

Pia Olsen Dyhr

sagde, at for hende var det afgørende, at Danmark undlader

at stemme eller stemmer imod, hvis vi ikke kan komme igennem med det,

Parlamentet foreslår. Hun vidste godt, at vi ville blive stemt ned, men så hav-

de vi støttet Parlamentets forslag.

Lone Dybkjær

blev forvirret af, at miljøministeren sagde, hun ikke ville mod-

sætte sig en vedtagelse. Det afgørende er, at Danmark får markeret sin hold-

ning. Hvis vi blive stemt ned, går sagen jo videre, og så kan vi støtte Parla-

mentet i det videre forløb.

590

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10

13. Europaudvalgsmøde 17/12-10

Pia Adelsteen

var også irriteret over, at miljøministeren sagde, hun ikke ville

modsætte sig en vedtagelse. Det skal vedtages med kvalificeret flertal, og det

er vigtigt, at vi tilkendegiver den danske holdning. Ellers blive det vanskeligt at

give forhandlingsoplæg.

Formanden

mente, der måtte komme en meget klar melding fra miljøministe-

ren, før hun kunne konkludere, om der var flertal for forhandlingsoplægget.

Miljøministeren

oplæste den relevante del af sit forhandlingsoplæg og præ-

ciserede, at når hun sagde "ikke modsætte mig", mente hun, at Danmark vil

undlade at stemme, men forbeholde sig ret til at støtte Parlamentets forslag i

de videre forhandlinger.

Pia Olsen Dyhr

spurgte, hvorfor Danmark ikke kan stemme imod. Hun ville

gerne vide, hvem der var vore allierede.

Lone Dybkjær

syntes ikke, hun havde fået en forklaring på, hvorfor vi ville

undlade at stemme. Hvorfor ikke bare stemme nej og så lade sagen gå vide-

re?

Kim Mortensen

spurgte, hvad forskellen på at stemme nej og at undlade at

stemme ville være i den videre proces.

Pia Adelsteen

sagde "ditto".

Miljøministeren

svarede Pia Olsen Dyhr, at Danmark ingen allierede havde

blandt de andre lande. Hun havde derfor en klar formodning om, at vi ikke

kunne få kvalificeret flertal for at støtte Parlamentet.

Når hun mente, det var det klogeste at undlade at stemme, er det fordi erfa-

ringen tilsiger, at hvis vi stemmer nej, så vanskeliggør vi det videre arbejde.

Derfor var hun blevet rådet til at undlade at stemme. Så bliver det lettere at

støtte Parlamentet, idet vi så ikke kommer i "bad standing".

Formanden

havde svært ved at se logikken, idet Danmark jo ikke blokerer for

videre forhandlinger ved at stemme imod, men blot bliver stemt ned.

Per Clausen

mente, at hvis Rådet ikke kunne acceptere Parlaments forslag,

ville der komme videre forhandlinger, uanset hvordan Danmark stemte. Vi kan

stadig gøre vores indflydelse gældende i de kommende forhandlinger, hvis vi

stemmer nej og derved støtter Parlamentet. Derfor var det for ham ubegribe-

ligt, hvad miljøministeren sagde.

Lone Dybkjær

erklærede sig enig med Per Clausen og pegede på, at miljø-

ministeren jo kunne afgive en stemmeforklaring, hvori hun redegjorde for de

danske synspunkter. Hun var i hvert fald ikke overbevist af miljøministerens

svar – medmindre miljøministeren kunne henvise til tidligere tilfælde, der viste,

at det var klogt at undlade at stemme.

Pia Adelsteen

erklærede sig også enig med Per Clausen. Når vi ikke har no-

gen allierede i Rådet, må vi alliere os med Parlamentet.

Pia Olsen Dyhr

ville virkelig anbefale miljøministeren at komme med nogle

fortilfælde, hvor Danmark havde undladt at stemme, og hvor dette havde givet

os større indflydelse. Hendes holdning var umiddelbart, at vi skal stemme

imod.

591

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10

13. Europaudvalgsmøde 17/12-10

Kim Mortensen

påpegede, at alle synes at være enige om, hvilken holdning

miljøministeren skal møde op med. Derfor hoppede kæden af, når miljømini-

steren sagde, hun ville undlade at stemme – medmindre der var fortilfælde,

som viste, at det var klogere. Han tilføjede, at det ville være en anden sag,

hvis der krævedes enstemmighed, og Danmark ville blokere eller komme til at

nedlægge veto. Men her bliver vi jo bare stemt ned, og processen går videre.

Miljøministeren

sagde, at hvis vi stemmer nej, er vi ude af de videre forhand-

linger. Hvis vi undlader at stemme, er vi inde i de videre forhandlinger. Hun

henviste til, at det var samme strategi, vi anvendte i forbindelse med pestici-

derne, hvor sagen fik et godt resultat set fra et dansk synspunkt. Som Kim

Mortensen siger, er vi jo enige om, hvor sagen bør lande.

Pia Adelsteen

sagde, at hvis det gav en forskel i de videre forhandlinger, så

kunne hun godt gå med til forhandlingsoplægget. Men hun syntes, det var et

aldeles mærkeligt system. Hun henviste til, at hun sad i et byråd og i Handi-

caprådet og nogle gange gav udtryk for andre holdninger end flertallet, og det

havde da ikke ført til, at hun var blevet smidt ud.

Pia Olsen Dyhr

var blevet overbevist af det eksempel med pesticiderne, mil-

jøministeren havde nævnt, og kunne derfor godt gå med til forhandlingsop-

lægget. Hun syntes, det var vigtigt, at vi pressede på i de videre forhandlinger.

Lone Dybkjær

kunne også gå med til forhandlingsoplægget efter det, det var

oplyst vedrørende pesticiderne. Men hun mente, man på et tidspunkt skulle

tage hele denne problematik op – eventuelt med andre ministre.

I øvrigt ville hun opfordre miljøministeren til en anden gang at sige fra begyn-

delsen, at hun ville undlade at stemme. Så havde drøftelserne i Europaudval-

get nok været kortere.

Kim Mortensen

erklærede sig enig med Lone Dybkjær, idet han var tilhæn-

ger af, at danske ministre kan operere og påvirke beslutningerne bedst muligt,

samtidig med at de afspejler, hvad der er flertal for i Folketinget.

I øvrigt mente han, at mange af disse taktiske overvejelser ville have kunnet

klares, hvis man inden mødet havde drøftet sagen med ordførerne.

Per Clausen

kunne godt forstå, at Kim Mortensen havde foretrukket, at sagen

var håndteret, uden at der havde været kamera på. Det figenblad, miljømini-

steren nu skjulte sig bag, gav han ikke meget for.

Lone Dybkjær

syntes, det var helt fint, at diskussionen var foregået for åbne

døre. Hun var personligt ikke tilhænger af formøder.

Formanden

forsikrede Per Clausen om, at han ikke ville blive sat uden for

døren, selv om han somme tider gik imod flertallet.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg om at undlade at stemme, idet Enhedslisten dog

havde ytret sig imod det.

592

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10

13. Europaudvalgsmøde 17/12-10

2. Forslag til direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr

(WEEE)

–

Fremskridtsrapport

KOM (2008) 0810

Rådsmøde 3061 - bilag 3 (samlenotat side 16)

KOM (2008) 0810 – bilag 2 (grundnotat af 17/2-09)

KOM (2008) 0810 – svar på spørgsmål 1 (af 11/11-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 449 (side 1307, senest behandlet i

EUU 4/6-10)

EUU alm. del (09) – bilag 318 (side 792 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 5/3-10)

Miljøministeren:

Formandskabet vil fremlægge en fremskridtsrapport. Der er kun

opnået begrænset fremdrift i forhandlingerne under belgisk formandskab.

Jeg baserer mig på det indhentede forhandlingsoplæg fra marts 2010 og støtter

en ambitiøs indsamlingsmålsætning samt et åbent anvendelsesområde, hvor alt

elektrisk og elektronisk udstyr er omfattet af direktivet, medmindre det er eksplicit

undtaget.

593

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10

13. Europaudvalgsmøde 17/12-10

3. Forslag til forordning om ændring af direktiv 2001/18/EF for så vidt

angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde

dyrkning af GMO'er på deres område

–

Fremskridtsrapport

KOM (2010) 0375, KOM (2010) 0380

Rådsmøde 3061 - bilag 3 (samlenotat side 33)

KOM (2010) 0375 – bilag 2 (grund- og nærhedsnotat af 3/9-10)

KOM (2010) 0375 – bilag 4 (henvendelse af 5/10-10 fra

Greenpeace)

KOM (2010) 0375 – bilag 6 (udtalelse af 22/10-10 fra EUU og

FLF)

KOM (2010) 0375 – svar på spørgsmål 1 (om AmFlora kartoflen)

EU-note (10) – E 23 (notat af 13/12-10 om juridisk slagsmål om

forslaget)

EU-note (09) – E 51 (subsidiaritetstjek af forslag til direktiv om

regler for dyrkning af GMO'er)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 55 (side 16, senest behandlet i EUU

8/10-10)

EUU alm. del (10) – bilag 38 (side 1616, behandlet i EUU 24/9-

10)

Miljøministeren:

Punktet vedrørende en ny politik for udsætning af GMO´er fore-

lægges til orientering

Formandskabet vil fremlægge en fremskridtsrapport og orientere om status i for-

handlingerne.

Rådets juridiske tjeneste har den 5. november fremlagt en udtalelse, der konklu-

derer:

1. At traktatens artikel 114 – dvs. indre markeds artiklen – ikke kan anvendes

som hjemmelsgrundlag.

2. Rådets juridiske tjeneste betvivler, at den nye artikel 26b – i den form den

foreligger – gør det er muligt for medlemslandene at vedtage foranstaltninger,

som vil være i overensstemmelse med traktaterne eller GATT.

Som svar på Rådets juridiske tjenestes udtalelse har Kommissionens juridiske

tjeneste den 19. november fremlagt en udtalelse, der konkluderer:

1. At traktatens artikel 114 er det rette hjemmelsgrundlag.

2. At forslaget er kompatibelt med WTO lovgivningen, og at det ikke kan kon-

kluderes, at det er tvivlsomt, om medlemslandene kan vedtage foranstaltnin-

ger, der er forenelige med traktaten og GATT.

Der er altså en klar uenighed mellem de to juridiske tjenester om vurderingen af

forslaget.

594

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10

13. Europaudvalgsmøde 17/12-10

Regeringen er enig med Kommissionens juridiske tjeneste i, at traktatens indre

markeds bestemmelse artikel 114 er det rette grundlag for forslaget.

I forhold til spørgsmålet om der er muligt for medlemsstaterne at vedtage foran-

staltninger, der er forenelige med Traktaten og WTO-reglerne, afventer regerin-

gen med spænding den liste, Kommissionen har lovet at fremlægge over begrun-

delser for nationale forbud mod GMO-afgrøder, som vil være forenelige med trak-

taten og WTO-reglerne.

Pia Olsen Dyhr

spurgte, hvordan Østrigs sag vedrørende amflorakartoflen

står.

Med hensyn til sameksistensregler foreslog Kommissionen en ikke bindende

anbefaling. Pia Olsen Dyhr ville gerne vide, om Danmark presser på for, at

der skal være bindende sameksistensregler.

Hun kunne læse i samlenotatet, at argumentet med etik ikke længere er no-

get, der falder i god jord hos Kommissionens juridiske tjeneste. Et land skal

kunne forbyde GMO'er ud fra etiske grunde, det var hun enig med Rådets

juridiske tjeneste i. Hun var ikke enig i Kommissionens positive vurdering af

forholdet til WTO-reglerne. Hun mente, det bedste ville være, at vi havde EU-

regler, som gjorde det svært at lave nationale godkendelser.

Pia Adelsteen

sagde, at det lå hende på sinde, at vi får en reel mulighed for

at sige nej. Hun kunne godt se, at der var et problem med hensyn til, hvilke

begrundelser vi kan bruge. Derfor så hun frem til at få den liste over begrun-

delser, vi må bruge for at sige nej. Sådan set var hun ligeglad med begrun-

delserne, blot vi fik lov til at sige nej, og at man så respekterede dette nej.

Per Clausen

syntes, det var meget spændende at læse de forskellige juridi-

ske tjenesters udtalelser. Han mente, vi er nødt til at få afklaret, hvor sagen

ender i WTO-regi, for der er ikke megen fornøjelse ved, at et land i EU-regi

godt kan sige nej, men vi må kun bruge begrundelser, som gør, at forbuddet

vil blive tilsidesat af WTO.

Miljøministeren

henviste til de tidligere drøftelser af, hvordan vi reelt får ret til

at sige nej. Forholdet er det, at hvis et produkt er godkendt centralt, så er det

godkendt ud fra miljø- og sundhedshensyn, idet det ikke er fundet skadeligt,

og derfor er det meget svært at tilsidesætte en central godkendelse med det

argument, at produktet er til skade for miljø eller sundhed. Men nu kommer

der en ikke-udtømmende liste over begrundelser, vi godt må bruge til at sige

nej til markedsføring nationalt.

Med hensyn til den østrigske sag, som Pia Olsen Dyhr spørger til, måtte mil-

jøministeren sige, at den er uafklaret.

Med hensyn til sameksistensreglerne mente miljøministeren ikke, at fødeva-

reministeren pressede på for at få sameksistensreglerne gjort bindende, men

det ville hun undersøge.

Pia Adelsteen

syntes, det var en vigtig pointe, at vi ikke må bruge hensynet

til miljø og sundhed, men at det netop er de argumenter, vi må bruge i WTO-

595

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10

13. Europaudvalgsmøde 17/12-10

sammenhæng. Eksperter er uenige. Derfor syntes hun, det var tåbeligt, at vi

ikke må bruge de argumenter.

Pia Olsen Dyhr

syntes stadig væk, Danmark burde støtte Østrig.

Hun nævnte, at Kommissionen har lovet – vist nok helt tilbage i 2007 – at

komme med en meddelelse om skærpet sikkerhed, men den er ikke kommet

endnu. Derfor opfordrede hun miljøministeren til på rådsmødet at spørge om,

hvornår den kommer.

Miljøministeren

svarede, at Kommissionen på sidste rådsmøde havde lovet

at komme med sin meddelelse inden årets udgang. Hvis den ikke var kommet

på rådsmødet, ville hun spørge til den.

Pia Olsen Dyhr

syntes, det var et interessant svar, og bad om, at man sendte

Kommissionens meddelelse til Europaudvalget, når den kom.

596

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10

13. Europaudvalgsmøde 17/12-10

4. Bæredygtig materialebehandling og bæredygtig produktion og

forbrug: Et nøglebidrag til et ressourceeffektivt Europa

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3061 - bilag 3 (samlenotat side 41)

Miljøministeren:

Jeg kan støtte formandskabets udkast til rådskonklusioner.

Jeg er enig i, at Kommissionen i konklusionerne opfordres til at foreslå konkrete

målsætninger på EU-plan, der kan medvirke til markant at forøge ressourceeffek-

tiviteten.

Jeg er også enig i opfordringen til at udvikle et sammenhængende sæt af instru-

menter rettet mod en mere bæredygtig udnyttelse af materialer og at udvikle indi-

katorer for materialeudnyttelse, så vi kan overvåge fremskridtene mod målene.

Jeg ønsker, at målsætninger, instrumenter og indikatorer skal afspejles i et kom-

mende 7. miljøhandlingsprogram, som bør være den sammenhængende ramme

for EU's indsats i forhold til bæredygtig materialehåndtering, bæredygtigt forbrug

og produktion og den kommende strategi for ressourceeffektivitet – og ikke

mindst hensynet til biodiversitet set i lyset af Nagoya.

Jeg kan også støtte opfordringen til Kommissionen om at føre en ambitiøs politik i

forhold til Eco-design.

597

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10

13. Europaudvalgsmøde 17/12-10

5. Forbedring af miljøpolitiske styringsredskaber: Bedre instrumenter

for miljøpolitisk styring og international miljøpolitik

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3061 - bilag 3 (samlenotat side 48)

Miljøministeren:

Jeg kan generelt støtte formandskabets udkast til rådskonklusi-

oner.

I mine øjne er et nyt 7. miljøhandlingsprogram helt essentielt. Når det 6. miljø-

handlingsprogram løber ud i 2012, vil der fortsat være et meget stort behov for et

sammenhængende og omfattende program til at tage hånd om de betydelige

miljøudfordringer, vi oplever i EU og globalt.

Der er behov for at opdyrke og udfolde ”grøn økonomi” tankegangen. Derfor bør

bæredygtigt forbrug og produktion sammen med ressourceeffektivitet være den

operationelle kerne i et kommende 7. miljøhandlingsprogram.

Samtidig bør et 7. miljøhandlingsprogram fokusere på sammenhæng og synergi

mellem miljøpolitik, miljøregulering og de øvrige sektorer. Det er afgørende, at de

miljøpolitiske hensyn prioriteres og inddrages i nuværende og fremtidige strate-

gier og politikker som f.eks. EU 2020 strategien, de finansielle perspektiver og

reformen af den fælles landbrugspolitik og fiskeripolitik.

Jeg lægger derfor særlig vægt på, at Rådet opfordrer Kommissionen til at udar-

bejde et forslag til et 7. miljøhandlingsprogram. Et 7. miljøhandlingsprogram vil

blive en væsentlig prioritet for det danske EU-formandskab. Derfor skal Kommis-

sionens forslag helst være klart senest i januar 2012.

Det forholder sig sådan, at enkelte af mine kolleger og Kommissionen desværre

ikke er overbeviste om nødvendigheden af et 7. miljøhandlingsprogram. Men jeg

vil på rådsmødet gøre mit til, at konklusionerne udtrykker Rådets stærke ønske

om et 7. miljøhandlingsprogram.

Pia Olsen Dyhr

betegnede det som rigtigt vigtigt, at det 7. miljøhandlingspro-

gram kommer på plads, selv om hun var klar over, at der var en stor mod-

stand mod det. Hun spurgte, hvordan stillingen er.

Lone Dybkjær

spurgte, hvornår man regner med, at evalueringen af det 6.

miljøhandlingsprogram kommer.

Miljøministeren

svarede Pia Olsen Dyhr, at det er Kommissionen og nogle få

medlemslande, som ikke går ind for 7. miljøhandlingsprogram.

Hun sagde til Lone Dybkjær, at man i øjeblikket evaluerer det 6. miljøhand-

lingsprogram.

598

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10

13. Europaudvalgsmøde 17/12-10

6. Resultater og opfølgning af den 10. partskonference (COP 10) i

Biodiversitetskonventionen, Nagoya, Japan 18. – 29. oktober 2010

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3061 - bilag 3 (samlenotat side 54)

Rådsmøde 3036 – bilag 3 (udtalelse fra Miljø- og

Planlægningsudvalget af 7/10-10)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 55 (side 25, senest behandlet i EUU

8/10-10)

Miljøministeren:

Jeg kan støtte formandskabets udkast til rådskonklusioner. Jeg

mener, det er vigtigt, at EU har en ledende rolle i opfølgningen af Nagoya-aftalen

om den strategiske plan for 2011-20.

Det er en international succes, at vi i Nagoya blev enige om globale mål for 2020

om at standse tabet i biodiversitet, og det er indlysende, at implementeringen af

strategiplanen vil kræve mobilisering af ressourcer. Derfor er det vigtigt, at EU

viser vilje til at levere, og at der tilvejebringes ressourcer fra den private sektor

med fuldt engagement af interessenter.

En anden vigtig beslutning fra Nagoya var ABS-aftalen – altså Access and Bene-

fit Sharing. Danmark og EU var afgørende for at vi fik en juridisk bindende proto-

kol for ABS. EU bør være en af de første til at ratificere protokollen.

599

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10

13. Europaudvalgsmøde 17/12-10

7. Forberedelse af det niende partsmøde i FN´s Skovforum (UNFF) i

New York den 24. januar til 4. februar 2011

–

Sagen er ikke på rådsmødedagsordenen for rådsmødet (miljø) den 20.

december 2010, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt

rådsmøde mhp. vedtagelse

Rådsmøde 3061 - bilag 3 (samlenotat side 62)

Miljøministeren:

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 20. decem-

ber, men forventes behandlet på et senere rådsmøde. Punktet forelægges til ori-

entering.

Jeg kan støtte formandskabets udkast til rådskonklusioner. 2011 er blevet udvalgt

som internationalt skovår. Det er vigtigt, at EU i dette FN-forum er aktiv og støtter,

at FN’s skovforum styrker det internationale samarbejde og opfordrer til handling

på alle niveauer for at styrke bæredygtig skovforvaltning og bekæmpe ulovlig

skovhugst. I EU har vi netop vedtaget FLEGT-forordningen, som er et vigtigt mid-

del til at bekæmpe ulovlig skovhugst og relateret handel.

Jeg støtter også, at EU skal arbejde for, at FN’s skovforum kommer til at spille en

aktiv rolle til formidling af viden herom i optakten til Rio+20.

Per Clausen

forstod, at når punktet kom på dagsordenen i dag, var det fordi

man forventede, at sagen ville komme på som et A-punkt på et rådsmøde i

januar måned. Det betyder vel, at sagen er afgjort. Men samtidig står der i

samlenotatet, at sagen ikke tidligere har været oppe i Europaudvalget. Derfor

spurgte han, om regeringen forestillede sig, at Europaudvalget i januar skulle

vedtage et forhandlingsoplæg i en sag, som reelt var afgjort.

Miljøministeren

svarede, at sagen ikke er afgjort. Hun havde blot villet orien-

tere om den.

Per Clausen

mente ikke, der var noget særligt kontroversielt i sagen, så det

var blot en principiel bemærkning, han var kommet med.

600

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10

13. Europaudvalgsmøde 17/12-10

8. Klimaforandringer: Afrapportering fra COP16 og CMP6 (Cancún fra

den 29. november til den 10. december 2010)

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3061 - bilag 1 (samlenotat side 2)

Rådsmøde 3036 – bilag 3 (udtalelse fra Miljø- og

Planlægningsudvalget af 7/10-10)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 55 (side 31, senest behandlet i EUU

8/10-10)

Klima- og energiministeren:

Det belgiske formandskab vil tage en første drøf-

telse af, hvor langt vi kom i Cancun, og selvfølgelig også af hvad der skal ske på

vejen til COP17 i Sydafrika.

Lad mig starte med at slå fast, at aftalen i Cancun bygger på de politiske kom-

promisser, der blev opnået i København.

Aftalen forankrer de reduktionstilsagn, der blev meldt ind under Copenhagen Ac-

cord fra både ilande og ulande i FN-forhandlingerne og sætter kød og blod på

kompromiserne. Derudover får aftalen den multilaterale klimaproces tilbage på

sporet og udstikker samtidig rammerne for den videre proces.

Her er det vigtigt at holde fast i, at Cancun-aftalen ikke lukker døren for en kom-

mende retligt bindende aftale. Dét spørgsmål holdes eksplicit åbent. Aftalen hol-

der det også åbent, om de nuværende Kyotolande skal påtage sig reduktioner

inden for eller uden for Kyotoprotokollen.

Samtidig understreger aftalen 2 graders målsætningen – ligesom i Accorden – og

at vi hen mod COP17 skal drøfte et generelt reduktionsmål for 2050 samt et tids-

punkt for, hvornår de globale emissioner topper, det såkaldte ”peak year”, hvilket

der som bekendt ikke var enighed om i København. Samtidig fastslår aftalen, at

indsatsen skal vurderes startende i 2013 og sluttende i 2015.

Cancun aftalen leverede en balanceret pakke bestående af byggeblokkene i

fremtidens klimasystem. Herunder var der imødekommelse af en række ulands-

krav som ny grøn fond under konventionen, en tilpasningskomite, en teknologi-

mekanisme samt en aftale på skovområdet – det såkaldte REDD+ instrument.

På den anden side følger Cancun dokumentet i store træk Copenhagen Accord

hvad angår måling, rapportering og verifikation af reduktionsindsats og finansie-

ring, den såkaldte MRV. USA og EU har dermed fået nogle hovedkrav indfriet.

Hertil kommer, at de overordnede målsætninger på reduktionsområdet og pro-

cesser for at hæve ambitionsniveauet er med, hvilket var afgørende for EU.

Jeg vil til gengæld ikke lægge skjul på, at der med Cancun-aftalen lægges op til et

heftigt arbejdsprogram i 2011 frem mod COP17 i Sydafrika. På rådsmødet den

20. december vil jeg naturligvis sige til mine kollegaer i Bruxelles, at den danske

regering aktivt støtter og deltager i arbejdet med opfølgningen på Cancunaftalen

fortsat med det sigte at få ambitionsniveauet op og at få konkretiseret de forskelli-

ge kompromiser på den bedst mulige måde. Og så vil jeg igen nævne, at det fak-

601

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10

13. Europaudvalgsmøde 17/12-10

tisk er i EU’s egeninteresse, at vi går til 30 pct. reduktionsmål. Her står Danmark

sammen med UK, og der skete det på COP16, at nu støtter også Spanien Dan-

mark og UK.

Per Clausen

forstod, at man også i FN-sporet forhandler med udgangspunkt i

2 graders målsætningen. Så må man arbejde på at få redskaberne på plads,

idet de for nærværende nærmere passer til en 4 graders målsætning.

Når de industrialiserede lande har skrevet under på, at de skal reducere deres

udslip med 40 pct., hvordan kan man så opretholde det synspunkt, at EU går i

spidsen, når det vil reducere med 20 pct.? Han kunne forstå, at der nu var

endnu et land, som var på den rigtige linje, og det er altid godt at være opti-

mist, som klima- og energiministeren er, men er det ikke fuldstændig uhold-

bart, at langt de fleste EU-lande stadig står på de 20 pct.?

Anne Grete Holmsgaard

betegnede det som godt, at FN-processen overle-

vede i Mexico, og syntes, man gjorde det godt i Mexico. Hun mente ikke, be-

tegnelsen "balanceret pakke" var god, for der er stadig en uendelige lang vej

at gå, inden man opfylder 2 graders målsætningen. Hun rejste spørgsmålet,

hvordan EU vil fremme klimatiltag i den virkelige verden, og spurgte, om der

var lagt op til en strategidrøftelse heraf på det kommende rådsmøde eller på

et efterfølgende rådsmøde. Hun spurgte også, hvad Danmark vil spille ind

med for at få sat skub i processen, så man kan få reduceret udslippet – selv-

følgelig ikke kun i EU, men også i de andre lande.

I anledning af klima- og energiministerens udtalelse om, at man med hensyn

til MRV imødekom EU og USA, spurgte hun, om det også var USA's syns-

punkt, at nu er den klods ryddet af vejen.

Klima- og energiministeren

bekræftede over for Per Clausen, at det er posi-

tivt, at Spanien er med på en 30 pct. reduktion. Men som hun havde sagt tidli-

gere, er det ikke sådan, når man ser på den samlede forhandlingssituation, at

der er en meget stærk koalition af lande, som nu går ind for det. Vi venter sta-

dig på officielle meldinger fra Tyskland og Frankrig, hvor der for øvrigt er

kommet en ny minister på området. Vi skal huske på, at spørgsmålet ikke

længere er knyttet til de globale klimaforhandlinger. Det havde fået nogle lan-

de til at mene, at man helt skulle droppe det, men vi ønsker sammen med

andre lande, at det bliver diskuteret i løbet af foråret ud fra, hvad der er i EU's

egen interesse. Her vil vi naturligvis arbejde tæt sammen med briterne for at

se, om vi kan få etableret en koalition, som ligesom os støtter de 30 pct.

Hun var enig med Anne Grete Holmsgaard i, at "en balanceret pakke" ikke er

et godt udtryk. Hun regnede ikke med, at man ville komme særlig langt på det

kommende rådsmøde, hvor der vil være en første drøftelse af resultatet fra

COP16. Klima- og energiministeren tilføjede, at de sonderinger, hun havde

haft med det kommende ungarske formandskab, tydede på, at det endnu ikke

havde noget klart overblik over, hvordan det ville strukturere den kommende

proces. Vi vil selvfølgelig spille aktivt ind.

602

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10

13. Europaudvalgsmøde 17/12-10

Med hensyn til MRV mener USA også, at denne klods er ryddet af vejen. Nu

skal principperne så udmøntes. Der er mange ting, der ser rigtigt godt ud,

men "the proof of the pudding is in the eating".

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, om der er lagt op til – eller om Danmark vil

lægge op til – at man beder Kommissionen om at lave et forberedende arbej-

de efter det kommende rådsmøde. Dels vedrørende de 30 pct. og dels vedrø-

rende andre tiltag, som kan rykke i den virkelige verden.

Klima- og energiministeren

sagde, at hun selvfølgelig på det kommende

rådsmøde ville sondere terrænet og danne sig et overblik over, hvordan det

kommende ungarske formandskab ville strukturere processen. Kommissionen

har altid spillet en aktiv rolle, og derfor var hun sikker på, at den – uanset

hvad Danmark eller andre lande sagde på det kommende rådsmøde – ville

spille aktivt ind. Klimakommissæren har også givet udtryk for, at EU denne

gang skal spille en større rolle end sidst. Klima- og energiministeren tilføjede,

at når det gælder den overordnede klimapolitik, var hun også ret overbevist

om, at det, man skulle diskutere på mødet i Det Europæiske Råd til februar,

som udelukkende skal dreje sig om energi, vil være vigtigt.

603

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10

13. Europaudvalgsmøde 17/12-10

9. Forslag til forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye

lette erhvervskøretøjer inden for Fællesskabets integrerede tilgang

til nedbringelse af CO2-emissioner fra lette erhvervskøretøjer

–

(Evt.) Politisk enighed

KOM (2009) 0593, KOM (2010) 0656

Rådsmøde 3061 - bilag 1 (samlenotat side 4)

KOM (2009) 0593 – bilag 1 (grundnotat af 16/12-09)

KOM (2009) 0593 – bilag 2 (svar på spørgsmål fra Miljø- og

Planlægningsudvalget vedr. fastsættelse af præstationsnormer

for nye lette erhvervskøretøjer)

Rådsmøde 3036 – bilag 3 (udtalelse fra Miljø- og

Planlægningsudvalget af 7/10-10)

Klima- og energiministeren:

Vedrørende forslag til en forordning om CO

reduktioner fra ”lette erhvervskøretøjer” forelagde jeg sagen til forhandlingsoplæg

i Europaudvalget i forbindelse med rådsmødet i oktober.

Det belgiske EU-formandskab har tænkt sig at sætte punktet på rådsmødedags-

ordenen til politisk drøftelse.

Formandskabet forsøger at opnå enighed med Parlamentet inden udgangen af

deres formandskabsperiode, og der har derfor været afholdt flere uformelle tria-

logmøder mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet.

Holdningen blandt en overvægt af lande i Rådet – og til dels støttet af Europa-

Parlamentet – er bl.a., at det langsigtede mål skal være mere lempeligt end

Kommissionens forslag, at bødestørrelsen skal være lavere, og at brug af su-

perkreditter skal udvides.

Det langsigtede mål er nok det mest centrale forhandlingsemne. Det belgiske

formandskab startede ud med at foreslå 155 g CO

/km mod Parlamentets miljø-

gruppes forslag på 140 g CO

/km. Der er stadig en række større lande, som

kæmper meget hårdt for at udvande målet. Og det ser derfor svært ud.

Med hensyn til superkreditterne tyder meget på, at man bliver enige om at udvide

brugen. Fra bl.a. dansk side har vi været bekymrede for, at superkreditterne kun-

ne udhule emissionsloftet, men der er nu indarbejdet et loft på 25.000 lav-

emissionskøretøjer per fabrikant, som må indregnes i fabrikanternes brug af su-

perkreditter.

Endelig peger forhandlingerne på, at bødestørrelsen bliver mindre end de 120

euro per gramvis overskridelse per produceret varebil, som Kommissionen oprin-

delig foreslog. Det er sandsynligt, at vi ender på 95 euro, så den flugter med bø-

destørrelsen i forordningen om personbiler, som blev vedtaget i 2008. Og det til

trods for at vi fra dansk side har arbejdet hårdt for, at bødestørrelsen ikke blev

reduceret.

Resultatet bliver derfor langt fra så godt, som vi kunne have håbet. Men vi må

også konstatere, at vi har været i strid modvind i forhandlingerne. Samlet set vur-

604

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10

13. Europaudvalgsmøde 17/12-10

derer vi, at sagen ikke vil lande bedre ved at lade forhandlingerne trække ud til

næste formandskab.

605

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10

13. Europaudvalgsmøde 17/12-10

10. Udkast til rådsbeslutning om at give Kommissionen bemyndigelse til

at indlede forhandlinger med Schweiz om at forbinde EU's system

for handel med CO2 kvoter med Schweiz’ kvotehandelssystem

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3061 - bilag 2 (samlenotat side 1)

Klima- og energiministeren:

Til slut vil jeg som sagt kort orientere om, at Kom-

missionen har anmodet Rådet om mandat til at forhandle med Schweiz om mu-

ligheden for at koble Schweiz’ kvotesystem til EU's kvotesystem.

EU har generelt et ønske om etablering af et internationalt CO

-marked ved etab-

lering og kobling af regionale kvotehandelssystemer. Norge og Liechtenstein er

som EØS lande allerede koblet på. Schweiz ønsker nu som det første ikke-EØS-

land at komme med i systemet.

Forhandlingsmandatet til Kommissionen er sat på som A-punkt på rådsmødet, og

Danmark agter også at støtte det.

En forudsætning for at koble Schweiz’ kvotesystem til EU's kvotehandelssystem

bør være, at Schweiz’ kvotehandelssystem gøres kompatibelt med EU's kvote-

handelssystem, således at schweiziske kvoteomfattede virksomheder pålægges

sammenlignelige reduktionskrav og vilkår i øvrigt.

Der har været bred opbakning fra medlemslandene i Rådets arbejdsgruppe og i

Coreper, hvorfor forslaget til forhandlingsmandat og -direktiver ventes vedtaget.

Regeringen vil tage konkret stilling til et forslag fra Kommissionen om at koble

EU's kvotehandelssystem og Schweiz’ kvotesystem, når et sådant forslag even-

tuelt foreligger, afhængigt af om forhandlingerne med Schweiz afsluttes succes-

fuldt. I så fald vil jeg naturligvis vende tilbage til udvalget med henblik på forhand-

lingsoplæg i denne sag.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, om aftalen med Schweiz åbner op for, at

man kan lave kvotehandel med alle mulige andre lande.

Klima- og energiministeren

troede ikke, det kunne lade sig gøre at lave så-

danne aftaler med andre lande, f.eks. Marokko.

606

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10

13. Europaudvalgsmøde 17/12-10

12. Siden sidst:

Mundtlig orientering om væsentlige, verserende retssager ved

Domstolen på Miljøministeriets område

Miljøministeren:

I overensstemmelse med Europaudvalgets beretning af 30.

april 2009 vil jeg gerne orientere Europaudvalget om to væsentlige retssager ved

EU-Domstolen, som regeringen intervenerer i.

a) Sag nr. C-165/09, C-167/09; Stichting Natuur en Milieu og Stichting

Zuid-Hollandse Milieufederatie mod College van gedeputeerde

staten van Zuid-Holland

EUU alm. del (08) – bilag 553 (afgivelse af indlæg i sagerne)

Miljøministeren:

Den første drejer sig om sagerne C-165/09 – 167/09, som

handler om forholdet mellem NEC-direktivet og IPPC-direktivet.

Sagerne drejer sig om luftforurening, nærmere bestemt om forholdet mellem de

nationale lofter for udledning af visse stoffer, som findes i NEC-direktivet, og reg-

lerne i IPPC-direktivet om miljøgodkendelse af enkeltvirksomheder. Sagerne har

udspring i en hollandsk sag om godkendelse af nogle kulfyrede elværker.

Spørgsmålet er, om medlemsstaterne er forpligtet til at stramme kravene eller helt

nægte godkendelse, når de behandler en sag om miljøgodkendelse af en virk-

somhed, der udleder et stof, der er omfattet af NEC-direktivet, hvis der er risiko

for, at landet overskrider NEC-direktivets nationale emissionsloft.

Dette spørgsmål er principielt og har også betydning for Danmarks muligheder for

at vælge hensigtsmæssige foranstaltninger til opfyldelse af NEC-direktivet.

Regeringen har på den baggrund afgivet såvel skriftligt som mundtligt indlæg i

sagen.

I indlæggene er der blevet argumenteret for, at det ligger inden for medlemssta-

ternes skøn at vurdere, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at overholde

det nationale emissionsloft i NEC-direktivet, og at der ikke er pligt til at lade hen-

synet til emissionsloftet indgå i miljøgodkendelser efter IPPC-direktivet.

Generaladvokaten er i går, den 16. december, kommet med forslag til afgørelse.

Generaladvokaten er ikke enig med Danmark og de andre lande, der har afgivet

indlæg i sagen. Generaladvokaten mener, at medlemsstaterne har pligt til at ind-

drage NEC-direktivets lofter ved konkrete miljøgodkendelser, hvis der er eller for-

ventes en overskridelse af de nationale emmissionslofter.

Nu må vi så vente og se, hvad dommerne mener, når der bliver afsagt dom. Det

sker formentlig til foråret.

607

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10

13. Europaudvalgsmøde 17/12-10

Pia Olsen Dyhr

var ikke enig i Danmarks intervention, men mente, vi i stedet

skulle støtte Kommissionen. Hvad har den danske regering tænkt sig at gøre

nu, hvor der foreligger en udtalelse fra generaladvokaten?

Pia Adelsteen

spurgte, hvad IPPC-direktivet betyder. Det lyder rimeligt ind-

forstået.

Lone Dybkjær

erklærede sig enig med Pia Olsen Dyhr i, at det er en forkert

intervention, Danmark har lavet i sagen mod Holland.

Miljøministeren

fastholdt, at den danske intervention var korrekt, idet en mil-

jøgodkendelse må være baseret på en samlet vurdering. Det ville være meget

ufleksibelt, hvis man kun skulle tage hensyn til NEC-direktivet.

Meldingen fra generaladvokaten er kommet i går, så vi må først læse præmis-

serne, før vi kan tage stilling til den.

Pia Olsen Dyhr

ville gerne have et skriftligt svar på, om generaladvokatens

udtalelse giver regeringen anledning til at ændre holdning.

Lone Dybkjær

syntes også, det ville være en god idé, hvis miljøministeren

gav en vurdering af generaladvokatens udtalelse.

Det med fleksibilitet kan være meget godt, men hvis et område er stærkt foru-

renet i forvejen, så skal der ikke bare uden videre kunne lægges nye virksom-

heder.

Miljøministeren

ville vende tilbage til udvalget, når hun havde læst general-

advokatens præmisser.

Pia Olsen Dyhr

mente, generaladvokatens udtalelse burde ændre den dan-

ske regerings holdning.

608

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10

13. Europaudvalgsmøde 17/12-10

b) Sag nr. C-400/08, Kommissionen mod Kongeriget Spanien

EUU alm. del (08) – bilag 464 (notat om sagen)

Miljøministeren:

Den anden sag drejer sig om sag nr. C-400/08 – Kommissio-

nen mod Kongeriget Spanien

Denne sag kan få betydning for de danske regler i planloven om planlægning for

detailhandel. Det er navnlig planlægningen for hypermarkeder, som er i fokus i

dette udkast til dom.

I dag har vi ca. 30 hypermarkeder i Danmark – dvs. store butikker der er over

5.000 m

– og det afhænger af sammensætningen af den konkrete butik, om

kommunen kan planlægge for en sådan butik i bymidten eller ude i et aflastnings-

område.

Det er imidlertid sikkert, at de danske regler i planloven ikke giver mulighed for at

placere hypermarkeder ude på en bar mark. Det vil være i strid med formålet med

planlægningen for detailhandel.

Når EU-Domstolens afgørelse foreligger, vil vi tage stilling til den eventuelle be-

tydning af dommen og de eventuelle konsekvenser, den måtte have for de dan-

ske regler for etablering af hypermarkeder.

Lone Dybkjær

spurgte, hvad Danmark har sagt med hensyn til hypermarke-

der, hvis vi har sagt noget.

Miljøministeren

mente ikke, Danmark havde tilkendegivet noget med hensyn

til hypermarkeder, men ville undersøge sagen. Hun havde nævnt sagen, fordi

den kan komme til at underminere den danske planlov.

Mødet slut kl. 8.45.

Ref.: BE/its

609