Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 241
Offentligt
954834_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 13. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 17. december 2010
Kl. 7.00
Vær. 2-133
Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Flemming Møller (V),
Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S),
Anne Grete Holmsgaard (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Lone
Dybkjær (RV), Per Clausen (EL)
Miljøminister Karen Ellemann og klima- og energiminister
Lykke Friis
Desuden deltog:
FO
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3061 (miljø) den 20. december 2010
Dagsordenspunkt 1-7 samt 12 hører under Miljøministeriets ressort og blev
forelagt af miljøministeren.
Dagsordenspunkt 8-10 hører under Klima- og Energiministeriets ressort og
blev forelagt af klima- og energiministeren.
Miljøministeren:
God morgen. I Miljøudvalget har vi haft en frygtelig vane med at
holde mange samråd kl. 7 om morgenen, så det er jeg i træning med.
Der er 6 punkter, som vedrører mit ressortområde. Af disse forelægges punkt 1
om biocidholdige produkter til forhandlingsoplæg, resten til orientering.
Herudover vil jeg kort orientere om et udkast til rådskonklusioner om EU’s delta-
gelse i FN’s skovforum, som skal behandles på et senere rådsmøde, samt om to
verserende sager ved EU-Domstolen.
Klima- og energiministeren:
Der er følgende klimasager på dagsordenen til
miljørådsmødet den 20. december:
Den ene sag drejer sig om opfølgningen på Cancun, hvor formandskabet lægger
op til udveksling af synspunkter.
Den anden sag er Kommissionens forslag til forordning om fastsættelse af præ-
stationsnormer for nye lette erhvervskøretøjer.
Desuden er der tilføjet et A-punkt med Kommissionens anmodning til Rådet om
mandat til at forhandle med Schweiz om muligheden for at koble Schweiz’ kvote-
system til EU's kvotesystem
Disse tre sager forelægger jeg til orientering.
586
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10
13. Europaudvalgsmøde 17/12-10
FO
1. Forslag til forordning om markedsføring og anvendelse af
biocidholdige produkter
Politisk enighed
KOM (2009) 0267
Rådsmøde 3061 - bilag 3 (samlenotat side 2)
KOM (2009) 0267 – bilag 3 (revideret grundnotat af 20/11-09)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) – bilag 449 (side 1307, senest behandlet i
EUU 4/6-10)
EUU alm. del (09) – bilag 166 (side 546, behandlet i EUU 11/12-
09)
Miljøministeren:
Sagen forelægges som sagt til forhandlingsoplæg.
Det belgiske formandskab har sat forslaget på rådsmødedagsordenen med hen-
blik på opnåelse af politisk enighed.
Vi må konstatere, at det nuværende godkendelsessystem af biocidaktivstoffer og
produkter har vist sig at være for ineffektivt. EU-godkendelsen af aktivstofferne
har simpelthen ikke kunnet følge med, og derfor er den efterfølgende nationale
produktgodkendelse blevet forsinket.
Så længe der ikke er en EU-godkendelse af aktivstoffet, kan biocidproduktet via
en overgangsordning stadig blive på markedet, selv om produktet ikke er god-
kendt efter biociddirektivet. Der er derfor en række produkter på markedet i dag,
som simpelt hen aldrig er blevet godkendt.
Det er grunden til, at der er behov for et nyt og mere effektivt godkendelses-
system, hvis vi skal sikre den udvidelse af beskyttelsesniveauet, der var tiltænkt,
da man vedtog det nuværende biociddirektiv tilbage i 1998.
FO
På den baggrund kan jeg acceptere formandskabets forslag om, at det gældende
system med nationale godkendelser af biocidprodukter suppleres med en mulig-
hed for centrale unionsgodkendelser for de ansøgere, som måtte ønske det.
Samtidig er det dog afgørende for mig, at et sådant todelt godkendelsessystem
kombineres med en ret for medlemsstaterne til at sige nej til markedsføring og
anvendelse af et produkt, såfremt nationale forhold viser en uacceptabel risiko for
miljø og sundhed.
Europa-Parlamentet har stillet forslag om indførelse af en sådan ret for medlems-
staterne, men det har ikke været muligt at vinde tilslutning i Rådet til indførelse af
en sådan ret. Det forslag, der ligger på bordet i Rådet, giver medlemslandene en
mulighed for at gøre indsigelse, men ikke en egentlig ret til at sige nej.
Hvis det på rådsmødet ikke lykkes at få et kvalificeret flertal bag en egentlig ret for
medlemslandene, vil jeg ikke modsætte mig en vedtagelse af en fælles holdning,
men gøre det klart, at jeg forbeholder mig ret til i de videre forhandlinger med Eu-
ropa-Parlamentet at arbejde for, at en sådan ret indarbejdes i den endelige ved-
tagelse af forslaget.
587
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10
13. Europaudvalgsmøde 17/12-10
Det er ligeledes vigtigt for mig, at det sikres, at vi stadig har en tilstrækkelig natio-
nal mulighed for at øve indflydelse på de vurderinger, der kommer til at finde sted
centralt i EU, og at datakravene er på plads, så både stoffer og produkter kan
klassificeres korrekt, og det kan vurderes, om de udgør en uacceptabel risiko for
sundhed og miljø.
Jeg kan i øvrigt fuldt ud støtte, at forordningens anvendelsesområde udvides til at
omfatte artikler – og at det kun er artikler, der er behandlet med biocider, som er
godkendt i EU, der kan markedsføres i EU. Det er en klar forbedring af beskyttel-
sesniveauet, da dette område på nuværende tidspunkt ikke er reguleret.
Derimod kan jeg ikke støtte, at man ændrer i definitionen af et biocidprodukt. Det
vil nemlig betyde, at nogle produkter, der i dag skal godkendes som et biocidpro-
dukt – f.eks. et myggenet imprægneret med et insektmiddel – fremover vil blive
betragtet som en artikel behandlet med et biocidmiddel, hvori kun selve aktivstof-
fet, men ikke selve produktet skal godkendes.
Pia Olsen Dyhr
mente, miljøministeren sagde noget, der ikke var helt det
samme, som der stod i samlenotatet, nemlig at der vil være tale om en dob-
belt procedure: Enten kan medlemslandene godkende, eller også kan der væ-
re en central godkendelse. Som hun forstod det, lagde Europa-Parlamentet
op til, at man skal have en central godkendelse. Hun spurgte, hvad Danmark
går ind for, idet hun håbede, vi ville arbejde for en central EU-godkendelse. I
virkeligheden mente hun, det ville være i strid med det indre marked, hvis lan-
dene selv kunne godkende.
I stedet for stoffer skal vi godkende produkter. Eksemplet med et myggenet er
oplagt.
Pia Adelsteen
forstod regeringens forhandlingsoplæg sådan, at staterne kan
godkende biocidholdige produkter, men man kan også bede EU om at gøre
det, og miljøministeren vil arbejde for, at staterne får lov til at sige nej af hen-
syn til beskyttelsesniveauet, der måske kan ligge højere i nogle stater end i
andre. Det syntes hun principielt er rigtigt.
Per Clausen
forstod miljøministeren sådan, at forslaget var et led i at forbed-
re beskyttelsesniveauet, men som han læste samlenotatet, var forslaget
fremsat for at gøre det billigere for industrien. Det fremgår heller ikke af sam-
lenotatet, at forslaget skulle øge beskyttelsesniveauet, men der står noget
om, at det formentlig alt i alt vil være uændret. Han spurgte, om han skulle
forstå regeringens standpunkt sådan, at Danmark ikke kan godkende en æn-
dring, medmindre man er fuldstændig sikker på, at den ikke medfører forrin-
gelser af beskyttelsesniveauet på noget område.
Han ville gerne vide, på hvilke præmisser man kunne udnytte den ret til at
sige nej, som miljøministeren vil slås for, indtil hun kommer i mindretal, og så
vil overlade til Europa-Parlamentet at slås. Det er vel i alle tilfælde i sidste en-
de Kommissionen, der skal godkende, om begrundelsen for at sige nej er god
nok. Han erkendte, at der var sket visse fremskridt siden Kommissionens op-
588
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10
13. Europaudvalgsmøde 17/12-10
rindelige forslag, og syntes, det var rigtigt godt, hvis man kan opretholde et
nationalt forbud.
Kim Mortensen
forstod, at efter det kompromisforslag, der foreligger, bliver
godkendelsesprocessen kortere. Han ville gerne vide, om det betyder, at lan-
dene får ringere muligheder for at bedømme stofferne og for at foretage de
fornødne undersøgelser.
Han spurgte, hvad det betyder for Danmark, at nogle lavrisikomidler udgår af
direktivet.
Miljøministeren
svarede Pia Olsen Dyhr og Pia Adelsteen, at der bliver tale
et parallelsystem, men der er ikke tale om et både-og. Producenterne kan
selv vælge, om de vil godkendes nationalt eller centralt.
Hun svarede Per Clausen, at direktivet ikke er fremsat for at gøre det billigere
for industrien, men fordi det nuværende system ikke fungerer.
Den nationale ret til at sige nej kan bruges over for et produkt, som er god-
kendt centralt, men som vi nationalt ikke vil godkende. Det kan f.eks. være et
rottebekæmpelsesmiddel, som vi mener giver resistens i Danmark, eller det
kan være et middel, som bekæmper svampe i citronplantager, som vi ikke
mener skal godkendes i Danmark, fordi vi ikke har nogen citronplantager.
Miljøministeren mente helt klart, direktivet ville give en forbedring af beskyttel-
sen, fordi den nuværende ordning ikke fungerer, hvorfor der er mange pro-
dukter på markedet, som slet ikke er godkendt.
Miljøministeren lovede at fremsende et notat vedrørende det spørgsmål om
lavrisikomidler, Kim Mortensen stillede.
Per Clausen
havde forstået reglerne om det indre marked sådan, at hvis man
havde fået en godkendelse i Bulgarien eller Rumænien, så gjaldt den i hele
EU, medmindre vi bruger vor nationale ret til at sige nej. Han manglede stadig
en forklaring på, hvad det er for en ret til at sige nej, vi har, idet han mente,
det var sådan, at Kommissionen altid efterfølgende skulle godkende, at vores
begrundelse for at sige nej var god nok. Han ville gerne vide, hvilke begrun-
delser vi kunne anvende. Medmindre vi har en ubetinget ret til at sige nej,
hvilket ville være herligt.
Når det nuværende system ikke fungerer, hænger det måske sammen med,
at man indførte en række undtagelser og overgangsordninger, som indebæ-
rer, at produkter godt kan være på markedet, selv om de ikke er godkendt.
Det kunne man jo stramme op på ved at sige, at hvis stoffet ikke var god-
kendt, skulle det ud af markedet. Per Clausen henviste i den forbindelse til, at
der i samlenotatet står, at Kommissionen vurderer, at hvis man lader regule-
ringen i det nuværende biociddirektiv fortsætte, vil det påføre industrien i EU
omkostninger på mellem 193,6 og 706 mio. euro over en periode på 10 år, og
hvis man ændrer det, vil det medføre besparelser for industrien over samme
periode på mellem 2,7 og 5,7 mia. euro.
Pia Adelsteen
syntes i modsætning til Per Clausen, det var godt, at industri-
en kunne spare penge.
589
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10
13. Europaudvalgsmøde 17/12-10
Hun opfordrede miljøministeren til at arbejde hårdt for, at vi får en reel mulig-
hed for at sige nej.
Pia Olsen Dyhr
gik ud fra, at når vi går ind for en central godkendelse, skal
den vel være skrappere, altså højne beskyttelsesniveauet. Det må ikke blive
et smuthul. Efter Europa-Parlamentets forslag skal landene have en tydelige-
re ret til at nægte godkendelse uden at skulle have Kommissionens forudgå-
ende accept, hvilket er en forbedring i forhold til i dag. På den baggrund
spurgte hun, om Danmark vil støtte Parlamentet, og hvordan vi i givet fald vil
kæmpe for det.
Miljøministeren
præciserede, at vi støtter Europa-Parlamentets forslag om at
give landene ret til at sige nej, men hun havde i sit oplæg tilføjet, at hvis det
ikke lykkes at få kvalificeret flertal herfor på rådsmødet, ville hun ikke modsæt-
te sig vedtagelse af en fælles holdning, men ville forbeholde sig ret til i de vi-
dere forhandlinger med Parlamentet at arbejde for, at der bliver indført en så-
dan ret.
Hun sagde til Per Clausen, at hvis en producent får godkendt sit biocidholdige
produkt i Bulgarien, gælder godkendelsen ikke i Danmark, medmindre man
søger om at få godkendelsen anerkendt i Danmark. Danmark har lov til at si-
ge nej f.eks. med den begrundelse, at det ikke er et middel, der bør bruges i
Danmark på grund af resistens, eller at der ikke er behov for det i Danmark,
fordi vi ikke har nogen citronplantager.
Virkeligheden i dag er, at vi har et system, der slet ikke virker. Derfor er der for
mange produkter, som slet ikke er godkendt.
Per Clausen
forstod, at formandskabet foreslår, at hvis et produkt bliver god-
kendt centralt, så skal godkendelsen gælde i alle lande, men hvis det bliver
godkendt af et land, kan man som udgangspunkt godt nægte at acceptere
denne godkendelse f.eks. i Danmark med en saglig begrundelse. Men hvis
ansøgeren ikke mener, vores begrundelse er saglig, så skal Kommissionen
afgøre tvisten. Han forstod, at miljøministeren ville arbejde for Parlamentets
forslag om at udvide den nationale mulighed for at sige nej, hvilket er meget
fornuftigt.
Men så siger miljøministeren, at hvis hun ikke kan få flertal for det, så stem-
mer hun alligevel for det færdige resultat. Det indebærer, at forhandlingsop-
lægget kan føre til, at Danmark stemmer for et resultat, som ikke er tilfredsstil-
lende. Det kan Enhedslisten ikke støtte.
Pia Olsen Dyhr
sagde, at for hende var det afgørende, at Danmark undlader
at stemme eller stemmer imod, hvis vi ikke kan komme igennem med det,
Parlamentet foreslår. Hun vidste godt, at vi ville blive stemt ned, men så hav-
de vi støttet Parlamentets forslag.
Lone Dybkjær
blev forvirret af, at miljøministeren sagde, hun ikke ville mod-
sætte sig en vedtagelse. Det afgørende er, at Danmark får markeret sin hold-
ning. Hvis vi blive stemt ned, går sagen jo videre, og så kan vi støtte Parla-
mentet i det videre forløb.
590
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10
13. Europaudvalgsmøde 17/12-10
Pia Adelsteen
var også irriteret over, at miljøministeren sagde, hun ikke ville
modsætte sig en vedtagelse. Det skal vedtages med kvalificeret flertal, og det
er vigtigt, at vi tilkendegiver den danske holdning. Ellers blive det vanskeligt at
give forhandlingsoplæg.
Formanden
mente, der måtte komme en meget klar melding fra miljøministe-
ren, før hun kunne konkludere, om der var flertal for forhandlingsoplægget.
Miljøministeren
oplæste den relevante del af sit forhandlingsoplæg og præ-
ciserede, at når hun sagde "ikke modsætte mig", mente hun, at Danmark vil
undlade at stemme, men forbeholde sig ret til at støtte Parlamentets forslag i
de videre forhandlinger.
Pia Olsen Dyhr
spurgte, hvorfor Danmark ikke kan stemme imod. Hun ville
gerne vide, hvem der var vore allierede.
Lone Dybkjær
syntes ikke, hun havde fået en forklaring på, hvorfor vi ville
undlade at stemme. Hvorfor ikke bare stemme nej og så lade sagen gå vide-
re?
Kim Mortensen
spurgte, hvad forskellen på at stemme nej og at undlade at
stemme ville være i den videre proces.
Pia Adelsteen
sagde "ditto".
Miljøministeren
svarede Pia Olsen Dyhr, at Danmark ingen allierede havde
blandt de andre lande. Hun havde derfor en klar formodning om, at vi ikke
kunne få kvalificeret flertal for at støtte Parlamentet.
Når hun mente, det var det klogeste at undlade at stemme, er det fordi erfa-
ringen tilsiger, at hvis vi stemmer nej, så vanskeliggør vi det videre arbejde.
Derfor var hun blevet rådet til at undlade at stemme. Så bliver det lettere at
støtte Parlamentet, idet vi så ikke kommer i "bad standing".
Formanden
havde svært ved at se logikken, idet Danmark jo ikke blokerer for
videre forhandlinger ved at stemme imod, men blot bliver stemt ned.
Per Clausen
mente, at hvis Rådet ikke kunne acceptere Parlaments forslag,
ville der komme videre forhandlinger, uanset hvordan Danmark stemte. Vi kan
stadig gøre vores indflydelse gældende i de kommende forhandlinger, hvis vi
stemmer nej og derved støtter Parlamentet. Derfor var det for ham ubegribe-
ligt, hvad miljøministeren sagde.
Lone Dybkjær
erklærede sig enig med Per Clausen og pegede på, at miljø-
ministeren jo kunne afgive en stemmeforklaring, hvori hun redegjorde for de
danske synspunkter. Hun var i hvert fald ikke overbevist af miljøministerens
svar – medmindre miljøministeren kunne henvise til tidligere tilfælde, der viste,
at det var klogt at undlade at stemme.
Pia Adelsteen
erklærede sig også enig med Per Clausen. Når vi ikke har no-
gen allierede i Rådet, må vi alliere os med Parlamentet.
Pia Olsen Dyhr
ville virkelig anbefale miljøministeren at komme med nogle
fortilfælde, hvor Danmark havde undladt at stemme, og hvor dette havde givet
os større indflydelse. Hendes holdning var umiddelbart, at vi skal stemme
imod.
591
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10
13. Europaudvalgsmøde 17/12-10
Kim Mortensen
påpegede, at alle synes at være enige om, hvilken holdning
miljøministeren skal møde op med. Derfor hoppede kæden af, når miljømini-
steren sagde, hun ville undlade at stemme – medmindre der var fortilfælde,
som viste, at det var klogere. Han tilføjede, at det ville være en anden sag,
hvis der krævedes enstemmighed, og Danmark ville blokere eller komme til at
nedlægge veto. Men her bliver vi jo bare stemt ned, og processen går videre.
Miljøministeren
sagde, at hvis vi stemmer nej, er vi ude af de videre forhand-
linger. Hvis vi undlader at stemme, er vi inde i de videre forhandlinger. Hun
henviste til, at det var samme strategi, vi anvendte i forbindelse med pestici-
derne, hvor sagen fik et godt resultat set fra et dansk synspunkt. Som Kim
Mortensen siger, er vi jo enige om, hvor sagen bør lande.
Pia Adelsteen
sagde, at hvis det gav en forskel i de videre forhandlinger, så
kunne hun godt gå med til forhandlingsoplægget. Men hun syntes, det var et
aldeles mærkeligt system. Hun henviste til, at hun sad i et byråd og i Handi-
caprådet og nogle gange gav udtryk for andre holdninger end flertallet, og det
havde da ikke ført til, at hun var blevet smidt ud.
Pia Olsen Dyhr
var blevet overbevist af det eksempel med pesticiderne, mil-
jøministeren havde nævnt, og kunne derfor godt gå med til forhandlingsop-
lægget. Hun syntes, det var vigtigt, at vi pressede på i de videre forhandlinger.
Lone Dybkjær
kunne også gå med til forhandlingsoplægget efter det, det var
oplyst vedrørende pesticiderne. Men hun mente, man på et tidspunkt skulle
tage hele denne problematik op – eventuelt med andre ministre.
I øvrigt ville hun opfordre miljøministeren til en anden gang at sige fra begyn-
delsen, at hun ville undlade at stemme. Så havde drøftelserne i Europaudval-
get nok været kortere.
Kim Mortensen
erklærede sig enig med Lone Dybkjær, idet han var tilhæn-
ger af, at danske ministre kan operere og påvirke beslutningerne bedst muligt,
samtidig med at de afspejler, hvad der er flertal for i Folketinget.
I øvrigt mente han, at mange af disse taktiske overvejelser ville have kunnet
klares, hvis man inden mødet havde drøftet sagen med ordførerne.
Per Clausen
kunne godt forstå, at Kim Mortensen havde foretrukket, at sagen
var håndteret, uden at der havde været kamera på. Det figenblad, miljømini-
steren nu skjulte sig bag, gav han ikke meget for.
Lone Dybkjær
syntes, det var helt fint, at diskussionen var foregået for åbne
døre. Hun var personligt ikke tilhænger af formøder.
Formanden
forsikrede Per Clausen om, at han ikke ville blive sat uden for
døren, selv om han somme tider gik imod flertallet.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg om at undlade at stemme, idet Enhedslisten dog
havde ytret sig imod det.
592
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10
13. Europaudvalgsmøde 17/12-10
2. Forslag til direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr
(WEEE)
Fremskridtsrapport
KOM (2008) 0810
Rådsmøde 3061 - bilag 3 (samlenotat side 16)
KOM (2008) 0810 – bilag 2 (grundnotat af 17/2-09)
KOM (2008) 0810 – svar på spørgsmål 1 (af 11/11-09)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 449 (side 1307, senest behandlet i
EUU 4/6-10)
EUU alm. del (09) – bilag 318 (side 792 FO, forhandlingsoplæg
forelagt 5/3-10)
Miljøministeren:
Formandskabet vil fremlægge en fremskridtsrapport. Der er kun
opnået begrænset fremdrift i forhandlingerne under belgisk formandskab.
Jeg baserer mig på det indhentede forhandlingsoplæg fra marts 2010 og støtter
en ambitiøs indsamlingsmålsætning samt et åbent anvendelsesområde, hvor alt
elektrisk og elektronisk udstyr er omfattet af direktivet, medmindre det er eksplicit
undtaget.
593
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10
13. Europaudvalgsmøde 17/12-10
3. Forslag til forordning om ændring af direktiv 2001/18/EF for så vidt
angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde
dyrkning af GMO'er på deres område
Fremskridtsrapport
KOM (2010) 0375, KOM (2010) 0380
Rådsmøde 3061 - bilag 3 (samlenotat side 33)
KOM (2010) 0375 – bilag 2 (grund- og nærhedsnotat af 3/9-10)
KOM (2010) 0375 – bilag 4 (henvendelse af 5/10-10 fra
Greenpeace)
KOM (2010) 0375 – bilag 6 (udtalelse af 22/10-10 fra EUU og
FLF)
KOM (2010) 0375 – svar på spørgsmål 1 (om AmFlora kartoflen)
EU-note (10) – E 23 (notat af 13/12-10 om juridisk slagsmål om
forslaget)
EU-note (09) – E 51 (subsidiaritetstjek af forslag til direktiv om
regler for dyrkning af GMO'er)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (10) – bilag 55 (side 16, senest behandlet i EUU
8/10-10)
EUU alm. del (10) – bilag 38 (side 1616, behandlet i EUU 24/9-
10)
Miljøministeren:
Punktet vedrørende en ny politik for udsætning af GMO´er fore-
lægges til orientering
Formandskabet vil fremlægge en fremskridtsrapport og orientere om status i for-
handlingerne.
Rådets juridiske tjeneste har den 5. november fremlagt en udtalelse, der konklu-
derer:
1. At traktatens artikel 114 – dvs. indre markeds artiklen – ikke kan anvendes
som hjemmelsgrundlag.
2. Rådets juridiske tjeneste betvivler, at den nye artikel 26b – i den form den
foreligger – gør det er muligt for medlemslandene at vedtage foranstaltninger,
som vil være i overensstemmelse med traktaterne eller GATT.
Som svar på Rådets juridiske tjenestes udtalelse har Kommissionens juridiske
tjeneste den 19. november fremlagt en udtalelse, der konkluderer:
1. At traktatens artikel 114 er det rette hjemmelsgrundlag.
2. At forslaget er kompatibelt med WTO lovgivningen, og at det ikke kan kon-
kluderes, at det er tvivlsomt, om medlemslandene kan vedtage foranstaltnin-
ger, der er forenelige med traktaten og GATT.
Der er altså en klar uenighed mellem de to juridiske tjenester om vurderingen af
forslaget.
594
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10
13. Europaudvalgsmøde 17/12-10
Regeringen er enig med Kommissionens juridiske tjeneste i, at traktatens indre
markeds bestemmelse artikel 114 er det rette grundlag for forslaget.
I forhold til spørgsmålet om der er muligt for medlemsstaterne at vedtage foran-
staltninger, der er forenelige med Traktaten og WTO-reglerne, afventer regerin-
gen med spænding den liste, Kommissionen har lovet at fremlægge over begrun-
delser for nationale forbud mod GMO-afgrøder, som vil være forenelige med trak-
taten og WTO-reglerne.
Pia Olsen Dyhr
spurgte, hvordan Østrigs sag vedrørende amflorakartoflen
står.
Med hensyn til sameksistensregler foreslog Kommissionen en ikke bindende
anbefaling. Pia Olsen Dyhr ville gerne vide, om Danmark presser på for, at
der skal være bindende sameksistensregler.
Hun kunne læse i samlenotatet, at argumentet med etik ikke længere er no-
get, der falder i god jord hos Kommissionens juridiske tjeneste. Et land skal
kunne forbyde GMO'er ud fra etiske grunde, det var hun enig med Rådets
juridiske tjeneste i. Hun var ikke enig i Kommissionens positive vurdering af
forholdet til WTO-reglerne. Hun mente, det bedste ville være, at vi havde EU-
regler, som gjorde det svært at lave nationale godkendelser.
Pia Adelsteen
sagde, at det lå hende på sinde, at vi får en reel mulighed for
at sige nej. Hun kunne godt se, at der var et problem med hensyn til, hvilke
begrundelser vi kan bruge. Derfor så hun frem til at få den liste over begrun-
delser, vi må bruge for at sige nej. Sådan set var hun ligeglad med begrun-
delserne, blot vi fik lov til at sige nej, og at man så respekterede dette nej.
Per Clausen
syntes, det var meget spændende at læse de forskellige juridi-
ske tjenesters udtalelser. Han mente, vi er nødt til at få afklaret, hvor sagen
ender i WTO-regi, for der er ikke megen fornøjelse ved, at et land i EU-regi
godt kan sige nej, men vi må kun bruge begrundelser, som gør, at forbuddet
vil blive tilsidesat af WTO.
Miljøministeren
henviste til de tidligere drøftelser af, hvordan vi reelt får ret til
at sige nej. Forholdet er det, at hvis et produkt er godkendt centralt, så er det
godkendt ud fra miljø- og sundhedshensyn, idet det ikke er fundet skadeligt,
og derfor er det meget svært at tilsidesætte en central godkendelse med det
argument, at produktet er til skade for miljø eller sundhed. Men nu kommer
der en ikke-udtømmende liste over begrundelser, vi godt må bruge til at sige
nej til markedsføring nationalt.
Med hensyn til den østrigske sag, som Pia Olsen Dyhr spørger til, måtte mil-
jøministeren sige, at den er uafklaret.
Med hensyn til sameksistensreglerne mente miljøministeren ikke, at fødeva-
reministeren pressede på for at få sameksistensreglerne gjort bindende, men
det ville hun undersøge.
Pia Adelsteen
syntes, det var en vigtig pointe, at vi ikke må bruge hensynet
til miljø og sundhed, men at det netop er de argumenter, vi må bruge i WTO-
595
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10
13. Europaudvalgsmøde 17/12-10
sammenhæng. Eksperter er uenige. Derfor syntes hun, det var tåbeligt, at vi
ikke må bruge de argumenter.
Pia Olsen Dyhr
syntes stadig væk, Danmark burde støtte Østrig.
Hun nævnte, at Kommissionen har lovet – vist nok helt tilbage i 2007 – at
komme med en meddelelse om skærpet sikkerhed, men den er ikke kommet
endnu. Derfor opfordrede hun miljøministeren til på rådsmødet at spørge om,
hvornår den kommer.
Miljøministeren
svarede, at Kommissionen på sidste rådsmøde havde lovet
at komme med sin meddelelse inden årets udgang. Hvis den ikke var kommet
på rådsmødet, ville hun spørge til den.
Pia Olsen Dyhr
syntes, det var et interessant svar, og bad om, at man sendte
Kommissionens meddelelse til Europaudvalget, når den kom.
596
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10
13. Europaudvalgsmøde 17/12-10
4. Bæredygtig materialebehandling og bæredygtig produktion og
forbrug: Et nøglebidrag til et ressourceeffektivt Europa
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3061 - bilag 3 (samlenotat side 41)
Miljøministeren:
Jeg kan støtte formandskabets udkast til rådskonklusioner.
Jeg er enig i, at Kommissionen i konklusionerne opfordres til at foreslå konkrete
målsætninger på EU-plan, der kan medvirke til markant at forøge ressourceeffek-
tiviteten.
Jeg er også enig i opfordringen til at udvikle et sammenhængende sæt af instru-
menter rettet mod en mere bæredygtig udnyttelse af materialer og at udvikle indi-
katorer for materialeudnyttelse, så vi kan overvåge fremskridtene mod målene.
Jeg ønsker, at målsætninger, instrumenter og indikatorer skal afspejles i et kom-
mende 7. miljøhandlingsprogram, som bør være den sammenhængende ramme
for EU's indsats i forhold til bæredygtig materialehåndtering, bæredygtigt forbrug
og produktion og den kommende strategi for ressourceeffektivitet – og ikke
mindst hensynet til biodiversitet set i lyset af Nagoya.
Jeg kan også støtte opfordringen til Kommissionen om at føre en ambitiøs politik i
forhold til Eco-design.
597
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10
13. Europaudvalgsmøde 17/12-10
5. Forbedring af miljøpolitiske styringsredskaber: Bedre instrumenter
for miljøpolitisk styring og international miljøpolitik
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3061 - bilag 3 (samlenotat side 48)
Miljøministeren:
Jeg kan generelt støtte formandskabets udkast til rådskonklusi-
oner.
I mine øjne er et nyt 7. miljøhandlingsprogram helt essentielt. Når det 6. miljø-
handlingsprogram løber ud i 2012, vil der fortsat være et meget stort behov for et
sammenhængende og omfattende program til at tage hånd om de betydelige
miljøudfordringer, vi oplever i EU og globalt.
Der er behov for at opdyrke og udfolde ”grøn økonomi” tankegangen. Derfor bør
bæredygtigt forbrug og produktion sammen med ressourceeffektivitet være den
operationelle kerne i et kommende 7. miljøhandlingsprogram.
Samtidig bør et 7. miljøhandlingsprogram fokusere på sammenhæng og synergi
mellem miljøpolitik, miljøregulering og de øvrige sektorer. Det er afgørende, at de
miljøpolitiske hensyn prioriteres og inddrages i nuværende og fremtidige strate-
gier og politikker som f.eks. EU 2020 strategien, de finansielle perspektiver og
reformen af den fælles landbrugspolitik og fiskeripolitik.
Jeg lægger derfor særlig vægt på, at Rådet opfordrer Kommissionen til at udar-
bejde et forslag til et 7. miljøhandlingsprogram. Et 7. miljøhandlingsprogram vil
blive en væsentlig prioritet for det danske EU-formandskab. Derfor skal Kommis-
sionens forslag helst være klart senest i januar 2012.
Det forholder sig sådan, at enkelte af mine kolleger og Kommissionen desværre
ikke er overbeviste om nødvendigheden af et 7. miljøhandlingsprogram. Men jeg
vil på rådsmødet gøre mit til, at konklusionerne udtrykker Rådets stærke ønske
om et 7. miljøhandlingsprogram.
Pia Olsen Dyhr
betegnede det som rigtigt vigtigt, at det 7. miljøhandlingspro-
gram kommer på plads, selv om hun var klar over, at der var en stor mod-
stand mod det. Hun spurgte, hvordan stillingen er.
Lone Dybkjær
spurgte, hvornår man regner med, at evalueringen af det 6.
miljøhandlingsprogram kommer.
Miljøministeren
svarede Pia Olsen Dyhr, at det er Kommissionen og nogle få
medlemslande, som ikke går ind for 7. miljøhandlingsprogram.
Hun sagde til Lone Dybkjær, at man i øjeblikket evaluerer det 6. miljøhand-
lingsprogram.
598
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10
13. Europaudvalgsmøde 17/12-10
6. Resultater og opfølgning af den 10. partskonference (COP 10) i
Biodiversitetskonventionen, Nagoya, Japan 18. – 29. oktober 2010
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3061 - bilag 3 (samlenotat side 54)
Rådsmøde 3036 – bilag 3 (udtalelse fra Miljø- og
Planlægningsudvalget af 7/10-10)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 55 (side 25, senest behandlet i EUU
8/10-10)
Miljøministeren:
Jeg kan støtte formandskabets udkast til rådskonklusioner. Jeg
mener, det er vigtigt, at EU har en ledende rolle i opfølgningen af Nagoya-aftalen
om den strategiske plan for 2011-20.
Det er en international succes, at vi i Nagoya blev enige om globale mål for 2020
om at standse tabet i biodiversitet, og det er indlysende, at implementeringen af
strategiplanen vil kræve mobilisering af ressourcer. Derfor er det vigtigt, at EU
viser vilje til at levere, og at der tilvejebringes ressourcer fra den private sektor
med fuldt engagement af interessenter.
En anden vigtig beslutning fra Nagoya var ABS-aftalen – altså Access and Bene-
fit Sharing. Danmark og EU var afgørende for at vi fik en juridisk bindende proto-
kol for ABS. EU bør være en af de første til at ratificere protokollen.
599
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10
13. Europaudvalgsmøde 17/12-10
7. Forberedelse af det niende partsmøde i FN´s Skovforum (UNFF) i
New York den 24. januar til 4. februar 2011
Sagen er ikke på rådsmødedagsordenen for rådsmødet (miljø) den 20.
december 2010, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt
rådsmøde mhp. vedtagelse
Rådsmøde 3061 - bilag 3 (samlenotat side 62)
Miljøministeren:
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 20. decem-
ber, men forventes behandlet på et senere rådsmøde. Punktet forelægges til ori-
entering.
Jeg kan støtte formandskabets udkast til rådskonklusioner. 2011 er blevet udvalgt
som internationalt skovår. Det er vigtigt, at EU i dette FN-forum er aktiv og støtter,
at FN’s skovforum styrker det internationale samarbejde og opfordrer til handling
på alle niveauer for at styrke bæredygtig skovforvaltning og bekæmpe ulovlig
skovhugst. I EU har vi netop vedtaget FLEGT-forordningen, som er et vigtigt mid-
del til at bekæmpe ulovlig skovhugst og relateret handel.
Jeg støtter også, at EU skal arbejde for, at FN’s skovforum kommer til at spille en
aktiv rolle til formidling af viden herom i optakten til Rio+20.
Per Clausen
forstod, at når punktet kom på dagsordenen i dag, var det fordi
man forventede, at sagen ville komme på som et A-punkt på et rådsmøde i
januar måned. Det betyder vel, at sagen er afgjort. Men samtidig står der i
samlenotatet, at sagen ikke tidligere har været oppe i Europaudvalget. Derfor
spurgte han, om regeringen forestillede sig, at Europaudvalget i januar skulle
vedtage et forhandlingsoplæg i en sag, som reelt var afgjort.
Miljøministeren
svarede, at sagen ikke er afgjort. Hun havde blot villet orien-
tere om den.
Per Clausen
mente ikke, der var noget særligt kontroversielt i sagen, så det
var blot en principiel bemærkning, han var kommet med.
600
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10
13. Europaudvalgsmøde 17/12-10
8. Klimaforandringer: Afrapportering fra COP16 og CMP6 (Cancún fra
den 29. november til den 10. december 2010)
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3061 - bilag 1 (samlenotat side 2)
Rådsmøde 3036 – bilag 3 (udtalelse fra Miljø- og
Planlægningsudvalget af 7/10-10)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 55 (side 31, senest behandlet i EUU
8/10-10)
Klima- og energiministeren:
Det belgiske formandskab vil tage en første drøf-
telse af, hvor langt vi kom i Cancun, og selvfølgelig også af hvad der skal ske på
vejen til COP17 i Sydafrika.
Lad mig starte med at slå fast, at aftalen i Cancun bygger på de politiske kom-
promisser, der blev opnået i København.
Aftalen forankrer de reduktionstilsagn, der blev meldt ind under Copenhagen Ac-
cord fra både ilande og ulande i FN-forhandlingerne og sætter kød og blod på
kompromiserne. Derudover får aftalen den multilaterale klimaproces tilbage på
sporet og udstikker samtidig rammerne for den videre proces.
Her er det vigtigt at holde fast i, at Cancun-aftalen ikke lukker døren for en kom-
mende retligt bindende aftale. Dét spørgsmål holdes eksplicit åbent. Aftalen hol-
der det også åbent, om de nuværende Kyotolande skal påtage sig reduktioner
inden for eller uden for Kyotoprotokollen.
Samtidig understreger aftalen 2 graders målsætningen – ligesom i Accorden – og
at vi hen mod COP17 skal drøfte et generelt reduktionsmål for 2050 samt et tids-
punkt for, hvornår de globale emissioner topper, det såkaldte ”peak year”, hvilket
der som bekendt ikke var enighed om i København. Samtidig fastslår aftalen, at
indsatsen skal vurderes startende i 2013 og sluttende i 2015.
Cancun aftalen leverede en balanceret pakke bestående af byggeblokkene i
fremtidens klimasystem. Herunder var der imødekommelse af en række ulands-
krav som ny grøn fond under konventionen, en tilpasningskomite, en teknologi-
mekanisme samt en aftale på skovområdet – det såkaldte REDD+ instrument.
På den anden side følger Cancun dokumentet i store træk Copenhagen Accord
hvad angår måling, rapportering og verifikation af reduktionsindsats og finansie-
ring, den såkaldte MRV. USA og EU har dermed fået nogle hovedkrav indfriet.
Hertil kommer, at de overordnede målsætninger på reduktionsområdet og pro-
cesser for at hæve ambitionsniveauet er med, hvilket var afgørende for EU.
Jeg vil til gengæld ikke lægge skjul på, at der med Cancun-aftalen lægges op til et
heftigt arbejdsprogram i 2011 frem mod COP17 i Sydafrika. På rådsmødet den
20. december vil jeg naturligvis sige til mine kollegaer i Bruxelles, at den danske
regering aktivt støtter og deltager i arbejdet med opfølgningen på Cancunaftalen
fortsat med det sigte at få ambitionsniveauet op og at få konkretiseret de forskelli-
ge kompromiser på den bedst mulige måde. Og så vil jeg igen nævne, at det fak-
601
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10
13. Europaudvalgsmøde 17/12-10
tisk er i EU’s egeninteresse, at vi går til 30 pct. reduktionsmål. Her står Danmark
sammen med UK, og der skete det på COP16, at nu støtter også Spanien Dan-
mark og UK.
Per Clausen
forstod, at man også i FN-sporet forhandler med udgangspunkt i
2 graders målsætningen. Så må man arbejde på at få redskaberne på plads,
idet de for nærværende nærmere passer til en 4 graders målsætning.
Når de industrialiserede lande har skrevet under på, at de skal reducere deres
udslip med 40 pct., hvordan kan man så opretholde det synspunkt, at EU går i
spidsen, når det vil reducere med 20 pct.? Han kunne forstå, at der nu var
endnu et land, som var på den rigtige linje, og det er altid godt at være opti-
mist, som klima- og energiministeren er, men er det ikke fuldstændig uhold-
bart, at langt de fleste EU-lande stadig står på de 20 pct.?
Anne Grete Holmsgaard
betegnede det som godt, at FN-processen overle-
vede i Mexico, og syntes, man gjorde det godt i Mexico. Hun mente ikke, be-
tegnelsen "balanceret pakke" var god, for der er stadig en uendelige lang vej
at gå, inden man opfylder 2 graders målsætningen. Hun rejste spørgsmålet,
hvordan EU vil fremme klimatiltag i den virkelige verden, og spurgte, om der
var lagt op til en strategidrøftelse heraf på det kommende rådsmøde eller på
et efterfølgende rådsmøde. Hun spurgte også, hvad Danmark vil spille ind
med for at få sat skub i processen, så man kan få reduceret udslippet – selv-
følgelig ikke kun i EU, men også i de andre lande.
I anledning af klima- og energiministerens udtalelse om, at man med hensyn
til MRV imødekom EU og USA, spurgte hun, om det også var USA's syns-
punkt, at nu er den klods ryddet af vejen.
Klima- og energiministeren
bekræftede over for Per Clausen, at det er posi-
tivt, at Spanien er med på en 30 pct. reduktion. Men som hun havde sagt tidli-
gere, er det ikke sådan, når man ser på den samlede forhandlingssituation, at
der er en meget stærk koalition af lande, som nu går ind for det. Vi venter sta-
dig på officielle meldinger fra Tyskland og Frankrig, hvor der for øvrigt er
kommet en ny minister på området. Vi skal huske på, at spørgsmålet ikke
længere er knyttet til de globale klimaforhandlinger. Det havde fået nogle lan-
de til at mene, at man helt skulle droppe det, men vi ønsker sammen med
andre lande, at det bliver diskuteret i løbet af foråret ud fra, hvad der er i EU's
egen interesse. Her vil vi naturligvis arbejde tæt sammen med briterne for at
se, om vi kan få etableret en koalition, som ligesom os støtter de 30 pct.
Hun var enig med Anne Grete Holmsgaard i, at "en balanceret pakke" ikke er
et godt udtryk. Hun regnede ikke med, at man ville komme særlig langt på det
kommende rådsmøde, hvor der vil være en første drøftelse af resultatet fra
COP16. Klima- og energiministeren tilføjede, at de sonderinger, hun havde
haft med det kommende ungarske formandskab, tydede på, at det endnu ikke
havde noget klart overblik over, hvordan det ville strukturere den kommende
proces. Vi vil selvfølgelig spille aktivt ind.
602
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10
13. Europaudvalgsmøde 17/12-10
Med hensyn til MRV mener USA også, at denne klods er ryddet af vejen. Nu
skal principperne så udmøntes. Der er mange ting, der ser rigtigt godt ud,
men "the proof of the pudding is in the eating".
Anne Grete Holmsgaard
spurgte, om der er lagt op til – eller om Danmark vil
lægge op til – at man beder Kommissionen om at lave et forberedende arbej-
de efter det kommende rådsmøde. Dels vedrørende de 30 pct. og dels vedrø-
rende andre tiltag, som kan rykke i den virkelige verden.
Klima- og energiministeren
sagde, at hun selvfølgelig på det kommende
rådsmøde ville sondere terrænet og danne sig et overblik over, hvordan det
kommende ungarske formandskab ville strukturere processen. Kommissionen
har altid spillet en aktiv rolle, og derfor var hun sikker på, at den – uanset
hvad Danmark eller andre lande sagde på det kommende rådsmøde – ville
spille aktivt ind. Klimakommissæren har også givet udtryk for, at EU denne
gang skal spille en større rolle end sidst. Klima- og energiministeren tilføjede,
at når det gælder den overordnede klimapolitik, var hun også ret overbevist
om, at det, man skulle diskutere på mødet i Det Europæiske Råd til februar,
som udelukkende skal dreje sig om energi, vil være vigtigt.
603
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10
13. Europaudvalgsmøde 17/12-10
9. Forslag til forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye
lette erhvervskøretøjer inden for Fællesskabets integrerede tilgang
til nedbringelse af CO2-emissioner fra lette erhvervskøretøjer
(Evt.) Politisk enighed
KOM (2009) 0593, KOM (2010) 0656
Rådsmøde 3061 - bilag 1 (samlenotat side 4)
KOM (2009) 0593 – bilag 1 (grundnotat af 16/12-09)
KOM (2009) 0593 – bilag 2 (svar på spørgsmål fra Miljø- og
Planlægningsudvalget vedr. fastsættelse af præstationsnormer
for nye lette erhvervskøretøjer)
Rådsmøde 3036 – bilag 3 (udtalelse fra Miljø- og
Planlægningsudvalget af 7/10-10)
Klima- og energiministeren:
Vedrørende forslag til en forordning om CO
2
-
reduktioner fra ”lette erhvervskøretøjer” forelagde jeg sagen til forhandlingsoplæg
i Europaudvalget i forbindelse med rådsmødet i oktober.
Det belgiske EU-formandskab har tænkt sig at sætte punktet på rådsmødedags-
ordenen til politisk drøftelse.
Formandskabet forsøger at opnå enighed med Parlamentet inden udgangen af
deres formandskabsperiode, og der har derfor været afholdt flere uformelle tria-
logmøder mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet.
Holdningen blandt en overvægt af lande i Rådet – og til dels støttet af Europa-
Parlamentet – er bl.a., at det langsigtede mål skal være mere lempeligt end
Kommissionens forslag, at bødestørrelsen skal være lavere, og at brug af su-
perkreditter skal udvides.
Det langsigtede mål er nok det mest centrale forhandlingsemne. Det belgiske
formandskab startede ud med at foreslå 155 g CO
2
/km mod Parlamentets miljø-
gruppes forslag på 140 g CO
2
/km. Der er stadig en række større lande, som
kæmper meget hårdt for at udvande målet. Og det ser derfor svært ud.
Med hensyn til superkreditterne tyder meget på, at man bliver enige om at udvide
brugen. Fra bl.a. dansk side har vi været bekymrede for, at superkreditterne kun-
ne udhule emissionsloftet, men der er nu indarbejdet et loft på 25.000 lav-
emissionskøretøjer per fabrikant, som må indregnes i fabrikanternes brug af su-
perkreditter.
Endelig peger forhandlingerne på, at bødestørrelsen bliver mindre end de 120
euro per gramvis overskridelse per produceret varebil, som Kommissionen oprin-
delig foreslog. Det er sandsynligt, at vi ender på 95 euro, så den flugter med bø-
destørrelsen i forordningen om personbiler, som blev vedtaget i 2008. Og det til
trods for at vi fra dansk side har arbejdet hårdt for, at bødestørrelsen ikke blev
reduceret.
Resultatet bliver derfor langt fra så godt, som vi kunne have håbet. Men vi må
også konstatere, at vi har været i strid modvind i forhandlingerne. Samlet set vur-
604
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10
13. Europaudvalgsmøde 17/12-10
derer vi, at sagen ikke vil lande bedre ved at lade forhandlingerne trække ud til
næste formandskab.
605
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10
13. Europaudvalgsmøde 17/12-10
10. Udkast til rådsbeslutning om at give Kommissionen bemyndigelse til
at indlede forhandlinger med Schweiz om at forbinde EU's system
for handel med CO2 kvoter med Schweiz’ kvotehandelssystem
Vedtagelse
Rådsmøde 3061 - bilag 2 (samlenotat side 1)
Klima- og energiministeren:
Til slut vil jeg som sagt kort orientere om, at Kom-
missionen har anmodet Rådet om mandat til at forhandle med Schweiz om mu-
ligheden for at koble Schweiz’ kvotesystem til EU's kvotesystem.
EU har generelt et ønske om etablering af et internationalt CO
2
-marked ved etab-
lering og kobling af regionale kvotehandelssystemer. Norge og Liechtenstein er
som EØS lande allerede koblet på. Schweiz ønsker nu som det første ikke-EØS-
land at komme med i systemet.
Forhandlingsmandatet til Kommissionen er sat på som A-punkt på rådsmødet, og
Danmark agter også at støtte det.
En forudsætning for at koble Schweiz’ kvotesystem til EU's kvotehandelssystem
bør være, at Schweiz’ kvotehandelssystem gøres kompatibelt med EU's kvote-
handelssystem, således at schweiziske kvoteomfattede virksomheder pålægges
sammenlignelige reduktionskrav og vilkår i øvrigt.
Der har været bred opbakning fra medlemslandene i Rådets arbejdsgruppe og i
Coreper, hvorfor forslaget til forhandlingsmandat og -direktiver ventes vedtaget.
Regeringen vil tage konkret stilling til et forslag fra Kommissionen om at koble
EU's kvotehandelssystem og Schweiz’ kvotesystem, når et sådant forslag even-
tuelt foreligger, afhængigt af om forhandlingerne med Schweiz afsluttes succes-
fuldt. I så fald vil jeg naturligvis vende tilbage til udvalget med henblik på forhand-
lingsoplæg i denne sag.
Anne Grete Holmsgaard
spurgte, om aftalen med Schweiz åbner op for, at
man kan lave kvotehandel med alle mulige andre lande.
Klima- og energiministeren
troede ikke, det kunne lade sig gøre at lave så-
danne aftaler med andre lande, f.eks. Marokko.
606
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10
13. Europaudvalgsmøde 17/12-10
12. Siden sidst:
Mundtlig orientering om væsentlige, verserende retssager ved
Domstolen på Miljøministeriets område
Miljøministeren:
I overensstemmelse med Europaudvalgets beretning af 30.
april 2009 vil jeg gerne orientere Europaudvalget om to væsentlige retssager ved
EU-Domstolen, som regeringen intervenerer i.
a) Sag nr. C-165/09, C-167/09; Stichting Natuur en Milieu og Stichting
Zuid-Hollandse Milieufederatie mod College van gedeputeerde
staten van Zuid-Holland
EUU alm. del (08) – bilag 553 (afgivelse af indlæg i sagerne)
Miljøministeren:
Den første drejer sig om sagerne C-165/09 – 167/09, som
handler om forholdet mellem NEC-direktivet og IPPC-direktivet.
Sagerne drejer sig om luftforurening, nærmere bestemt om forholdet mellem de
nationale lofter for udledning af visse stoffer, som findes i NEC-direktivet, og reg-
lerne i IPPC-direktivet om miljøgodkendelse af enkeltvirksomheder. Sagerne har
udspring i en hollandsk sag om godkendelse af nogle kulfyrede elværker.
Spørgsmålet er, om medlemsstaterne er forpligtet til at stramme kravene eller helt
nægte godkendelse, når de behandler en sag om miljøgodkendelse af en virk-
somhed, der udleder et stof, der er omfattet af NEC-direktivet, hvis der er risiko
for, at landet overskrider NEC-direktivets nationale emissionsloft.
Dette spørgsmål er principielt og har også betydning for Danmarks muligheder for
at vælge hensigtsmæssige foranstaltninger til opfyldelse af NEC-direktivet.
Regeringen har på den baggrund afgivet såvel skriftligt som mundtligt indlæg i
sagen.
I indlæggene er der blevet argumenteret for, at det ligger inden for medlemssta-
ternes skøn at vurdere, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at overholde
det nationale emissionsloft i NEC-direktivet, og at der ikke er pligt til at lade hen-
synet til emissionsloftet indgå i miljøgodkendelser efter IPPC-direktivet.
Generaladvokaten er i går, den 16. december, kommet med forslag til afgørelse.
Generaladvokaten er ikke enig med Danmark og de andre lande, der har afgivet
indlæg i sagen. Generaladvokaten mener, at medlemsstaterne har pligt til at ind-
drage NEC-direktivets lofter ved konkrete miljøgodkendelser, hvis der er eller for-
ventes en overskridelse af de nationale emmissionslofter.
Nu må vi så vente og se, hvad dommerne mener, når der bliver afsagt dom. Det
sker formentlig til foråret.
607
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10
13. Europaudvalgsmøde 17/12-10
Pia Olsen Dyhr
var ikke enig i Danmarks intervention, men mente, vi i stedet
skulle støtte Kommissionen. Hvad har den danske regering tænkt sig at gøre
nu, hvor der foreligger en udtalelse fra generaladvokaten?
Pia Adelsteen
spurgte, hvad IPPC-direktivet betyder. Det lyder rimeligt ind-
forstået.
Lone Dybkjær
erklærede sig enig med Pia Olsen Dyhr i, at det er en forkert
intervention, Danmark har lavet i sagen mod Holland.
Miljøministeren
fastholdt, at den danske intervention var korrekt, idet en mil-
jøgodkendelse må være baseret på en samlet vurdering. Det ville være meget
ufleksibelt, hvis man kun skulle tage hensyn til NEC-direktivet.
Meldingen fra generaladvokaten er kommet i går, så vi må først læse præmis-
serne, før vi kan tage stilling til den.
Pia Olsen Dyhr
ville gerne have et skriftligt svar på, om generaladvokatens
udtalelse giver regeringen anledning til at ændre holdning.
Lone Dybkjær
syntes også, det ville være en god idé, hvis miljøministeren
gav en vurdering af generaladvokatens udtalelse.
Det med fleksibilitet kan være meget godt, men hvis et område er stærkt foru-
renet i forvejen, så skal der ikke bare uden videre kunne lægges nye virksom-
heder.
Miljøministeren
ville vende tilbage til udvalget, når hun havde læst general-
advokatens præmisser.
Pia Olsen Dyhr
mente, generaladvokatens udtalelse burde ændre den dan-
ske regerings holdning.
608
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 241: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/12-10
13. Europaudvalgsmøde 17/12-10
b) Sag nr. C-400/08, Kommissionen mod Kongeriget Spanien
EUU alm. del (08) – bilag 464 (notat om sagen)
Miljøministeren:
Den anden sag drejer sig om sag nr. C-400/08 – Kommissio-
nen mod Kongeriget Spanien
Denne sag kan få betydning for de danske regler i planloven om planlægning for
detailhandel. Det er navnlig planlægningen for hypermarkeder, som er i fokus i
dette udkast til dom.
I dag har vi ca. 30 hypermarkeder i Danmark – dvs. store butikker der er over
5.000 m
2
– og det afhænger af sammensætningen af den konkrete butik, om
kommunen kan planlægge for en sådan butik i bymidten eller ude i et aflastnings-
område.
Det er imidlertid sikkert, at de danske regler i planloven ikke giver mulighed for at
placere hypermarkeder ude på en bar mark. Det vil være i strid med formålet med
planlægningen for detailhandel.
Når EU-Domstolens afgørelse foreligger, vil vi tage stilling til den eventuelle be-
tydning af dommen og de eventuelle konsekvenser, den måtte have for de dan-
ske regler for etablering af hypermarkeder.
Lone Dybkjær
spurgte, hvad Danmark har sagt med hensyn til hypermarke-
der, hvis vi har sagt noget.
Miljøministeren
mente ikke, Danmark havde tilkendegivet noget med hensyn
til hypermarkeder, men ville undersøge sagen. Hun havde nævnt sagen, fordi
den kan komme til at underminere den danske planlov.
Mødet slut kl. 8.45.
Ref.: BE/its
609