EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 265: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/1-11

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 265
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 16. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 21. januar 2011

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Flemming Møller (V),

Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Pia Olsen Dyhr

(SF), Niels Helveg Petersen (RV), Bjarne Laustsen (S),

Per Clausen (EL)

Fødevareminister Henrik Høegh

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3063 (landbrug og fiskeri) den 24. januar 2011

Fødevareministeren:

Jeg forelægger ikke nogen punkter til forhandlingsoplæg.

Alle punkterne er til orientering

1. Formandskabets arbejdsprogram for første halvår af 2011

–

Præsentation

Rådsmøde 3063 - bilag 1 (samlenotat side 2)

Fødevareministeren:

Det ungarske formandskab vil præsentere sit arbejds-

program på det første rådsmøde. Det væsentligste emne bliver meddelelsen om

reformen af den fælles landbrugspolitik, hvor formandskabet lægger op til råds-

konklusioner i marts. Derudover vil jeg henvise til beskrivelsen i samlenotatet.

663

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 265: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/1-11

16. Europaudvalgsmøde 21/1-11

2. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den fælles

landbrugspolitik på vej mod 2020 – fremtidens udfordringer:

fødevarer, naturressourcer og landdistrikter

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2010) 0672

Rådsmøde 3063 - bilag 1 (samlenotat side 6)

KOM (2010) 0672 – bilag 2 (grundnotat af 2/12-10)

KOM (2010) 0672 – bilag 3 (henvendelse fra Concord Danmark

af 9/12-10)

KOM (2010) 0672 – bilag 1 (henvendelse af 25/11-10 fra

Landbrug og Fødevarer)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 157 (side 402, behandlet i EUU 26/11-

10)

Fødevareministeren:

Meddelelsen om fremtidens landbrugspolitik vil blive drøf-

tet på rådsmødet. Emnet for drøftelsen vil være meddelelsens målsætninger om

miljø, natur og klima. I forhold til meddelelsen generelle indhold vil jeg henvise til

beskrivelsen i samlenotatet og de tidligere forelæggelser.

Efter min mening skulle Kommissionen have haft en langt mere ambitiøs tilgang

til at løse de nye store udfordringer i forhold til miljø, natur og klima. Det drøftede

vi allerede i december, så der vil være gentagelser i mit indlæg.

Kommissionen lægger op til, at de nye store udfordringer i forhold til miljø, natur

og klima reelt stort set kun skal kunne understøttes i søjle II – altså landdistrikts-

politikken. Det er for eksempel via yderligere innovation. Men Kommissionen

lægger umiddelbart ikke op til nye tiltag i søjle II. Jeg havde gerne set, at søjle I

og særligt den direkte støtte i højere grad skulle kunne målrettes de nye udfor-

dringer.

Kommissionen lægger i søjle I op til en udvidelse af de mere generelle grønne

krav i det nye lag 2 af den direkte støtte, som i dag kendes som god landbrugs-

og miljømæssig stand.

Kommissionen lægger desuden op til en kompensation til landbrug i områder

med naturlige restriktioner med et nyt lag 3 i den direkte støtte. På teknisk niveau

har Kommissionen oplyst, at det er et supplement til den eksisterende støtteord-

ning til ugunstigt stillede områder – de såkaldte LFA'er – under søjle II. Det vil

være et problem for Danmark.

I regeringens høringssvar har vi lagt op til, at alle de hovedsageligt arealbaserede

ordninger i forhold til miljø, natur, klima, økologi og ugunstigt stillede områder

skulle finansieres under søjle I. Det kunne for eksempel have været i lag 3, men

det ser ikke ud til, at det er det, som Kommissionen ønsker.

Kommissionen ideer skal afklares yderligere, men jeg har svært ved at se, at det

reelt giver en målrettet grøn støtte i søjle I. Og man kan godt være bekymret for,

664

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 265: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/1-11

16. Europaudvalgsmøde 21/1-11

at der bliver tale om ordninger uden reel merværdi, men derimod mere kontrol og

administration.

Det er efter min mening et af de områder, hvor vi skal sætte ind fra dansk side.

Jeg mener, at det gælder om at sikre mulighed for mere målrettede ordninger i

forhold til blandt andet miljø, natur, økologi og klima i søjle I. Det kan f.eks. være

vådområder, lavbundsjorde eller Natura 2000. Det kan være i en forbedret artikel

68, eller det kan være i form af en videreudvikling af Kommissionens idéer om lag

3, som jeg tidligere har skitseret. Jeg tror ikke, at vi skal låse os fast på en be-

stemt tilgang endnu.

Det ungarske formandskab lægger fortsat op til at vedtage rådskonklusioner i

marts 2011. Jeg havde i sidste uge besøg af min ungarske kollega her i Køben-

havn. Det var et godt møde, men det er også klart, at formandskabet i vid ud-

strækning holder sig til det store flertal af medlemsstater, der ikke er interesseret i

omfattende reformer.

Bjarne Laustsen

sagde, at alle var enige om, at vi bør afskaffe landbrugs-

støtten, men det er nok mere end tvivlsomt, om vi får held med det. Det er

derfor vigtigt at se på, hvordan man kan omlægge støtten til noget, der er me-

re perspektiv i. Derfor kunne han støtte oplægget fra fødevareministeren. Han

pegede på, at problemet med de forskellige støtteordninger, f.eks. mælkeord-

ningen, er, at de kapitaliseres, så det bliver dyrere for unge landmænd at

komme ind på markedet. Det er lidt ulogisk, at det mest støttede erhverv,

landbruget, er det erhverv, som har den største gældsætning.

Han mente, det var upræcist, når Kommissionen sagde, at støtten skulle gi-

ves til aktive landmænd. Han henviste til den hårde kamp, der havde været i

sidste samling om L39, som gjorde op med selvejet i landbruget.

Han mente, Landbrug & Fødevarer er en meget solidarisk forening, når den

siger, at alle landmænd i EU skal have lige meget i støtte, idet han pegede

på, at landbrugsbudgettet skal hæves, hvis de østeuropæiske landmænd skal

have det samme som landmænd i de gamle lande.

Det er vigtigt, at vi får drejet den direkte støtte hen til miljø o.lign. i stedet for

bare at støtte dem med de største jordbesiddelser.

Pia Olsen Dyhr

kunne ligeledes støtte fødevareministeren, som hun mente

var meget realistisk. Hun syntes også, vi skal afskaffe landbrugsstøtten, men

det har vi ikke nogen alliancepartnere til, så derfor må vi prøve at indrette

landbrugsstøtten sådan, at den bliver mere fornuftig og går til innovation, mil-

jø, natur og klima.

Hun mente, de østeuropæiske lande vil presse på for at få landbrugsbudgettet

sat op, mens bl.a. den britiske premierminister sagde nej hertil.

Hun pegede på, at man under den tidligere landbrugskommissær havde en

modulering mellem søjle 1 og søjle 2, hvor der var en optrapning af søjle 2,

hvor man kunne fokusere på nogle specifikke formål, men noget sådant læg-

ger den nuværende landbrugskommissær ikke op til. Hun spurgte, hvad den

665

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 265: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/1-11

16. Europaudvalgsmøde 21/1-11

danske regering går ind for i den forbindelse, idet hun kunne tænke sig, at

nogle østeuropæiske lande ville være interesseret i en sådan omlægning.

Innovation er ikke noget, Kommissionen taler særlig meget om. Derfor spurg-

te hun, hvad vi kan gøre for at vise, hvad innovation betyder.

Med hensyn til CAP'en mente hun, at jo mere man tager ud af søjle 1, jo svæ-

rere bliver det at argumentere over for WTO med, at midlerne hører hjemme i

grøn boks.

Per Clausen

kunne ikke være grundlæggende uenig med regeringen med

hensyn til den fremtidige landbrugspolitik. Han forstod fødevareministeren

sådan, at man enten kunne kæmpe for at få noget mere indhold i søjle 1 eller

kunne prøve at få pengene i søjle 2 brugt til nogle bedre formål. Han spurgte,

hvad fødevareministerens vurdering var af muligheden for at få nogle alliere-

de til det sidstnævnte, f.eks. fra de østeuropæiske lande. Han tilføjede, at hvis

en pragmatisk linje bare fører til ingenting, kunne vi lige så godt holde os til

den hårde linje.

Pia Adelsteen

pegede på det overordnede problem, det er, at ikke alle land-

mænd i alle EU-lande overholder reglerne, hvilket har betydning for konkur-

renceforholdene. Derfor opfordrede hun Danmark, hvis landmænd hører til

blandt duksedrengene, til at sørge for, at de krav, der bliver stillet til miljø m.v.,

bliver overholdt, og at der i givet fald indføres sanktioner mod dem, der ikke

overholder kravene.

Fødevareministeren

erkendte i svaret til Bjarne Laustsen, at en del af grun-

den til de høje priser på landbrugsjord og landbrugets høje gældsætning, er

EU-støttereglerne. Men i en periode var det nok mere de stigende ejendoms-

priser og forventningen om, at de ville stige yderligere, der var årsagen. Nu

har billedet ændret sig totalt.

Han kunne godt være lidt bekymret for, hvordan man ville definere aktive

landmænd, og mente, man i højere grad burde se på, hvordan jorden blev

anvendt.

Han mente ikke, bemærkningen fra Landbrug & Fødevarer om, at alle land-

mænd skulle behandles ens, skulle forstås sådan, at de gik ind for ens tilskud

til alle landmænd. I den forbindelse pegede han på, at græske landmænd får

dobbelt så meget i hektarpræmie som de danske. Hidtil har man set på de

historiske udbytter, men man kommer nok til at bruge nogle andre faktorer og

inddrage omkostningerne, så man får en fair og lige konkurrence.

Han svarede Pia Olsen Dyhr, at han ikke troede på, at der ville komme flere

midler til landbrugsbudgettet, og samtidig vurderede han, at der ikke var stør-

re muligheder for at få budgettet sat ned. Derfor må vi prøve at dreje brugen

af budgettet.

Fødevareministeren ville gerne kunne bruge midler fra søjle 1 til at understøt-

te miljø, klima og natur og i højere grad bruge søjle 2 til innovation og til mar-

kedstilpasning.

666

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 265: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/1-11

16. Europaudvalgsmøde 21/1-11

Vi må prøve at fremme innovation, men problemet er, at vi er nogle lande, der

i øjeblikket bruger alle pengene i søjle 2 til miljø, natur og landdistriktspolitik,

og da der ikke ser ud til at blive flere penge i søjle 2, bliver der mindre til disse

formål, hvis nogle af pengene skal bruges til innovation.

Som WTO-reglerne er i øjeblikket, er der ikke noget problem.

Fødevareministeren var glad for, at han var enig med Per Clausen med hen-

syn til den overordnede landbrugspolitik. Han ville nødigt lægge sig helt fast

endnu på, hvordan vi skal få drejet landbrugspolitikken, men vi kæmper hårdt

på at få Danmark anerkendt som et miljøsensitivt område under lag 3. Hvis

intet andet lykkes, kan vi være konservative og prøve at bevare artikel 68.

Fødevareministeren gav Pia Adelsteen ret i, at reglerne, f.eks. om krydsover-

ensstemmelse, skal overholdes i alle lande, men der er forskel på miljøregler-

ne i de forskellige lande, idet nogle lande går videre end EU's minimumsfor-

pligtelser. Somme tider kan man godt komme i tvivl om, hvorvidt man i alle

lande er lige nidkære med hensyn til at få reglerne overholdt.

Bjarne Laustsen

var glad for, at fødevareministeren bekræftede, at land-

brugsstøtten var med til at påvirke markedsprisen på landbrugsjord og der-

med gældsætningen. Mange landmænd er insolvente.

Han pegede på, at det står klart og tydeligt i høringssvaret fra Landbrug &

Fødevarer, at de ønsker, at der skal være ens regler for alle landmænd i alle

lande. Han tilføjede at der for alt i verden ikke må ske en renationalisering af

landbrugsstøtten.

Bjarne Laustsen erklærede sig enig med Pia Adelsteen i, at konkurrencen

skal ske på lige og fair vilkår, og pegede i den forbindelse på problemet med

de løsgående dyr.

Med hensyn til definitionen af aktive landmænd ville han ikke afvise, at der

kan være fornuft i, at andre end landmænd kan eje landbrugsjord. Det vigtige

er, hvordan de driver jorden.

Han undrede sig over, at man tilsyneladende ikke var indstillet på at skære i

støtten til de største jordejere, mens der ikke var nogen problemer med at

hæve bagatelgrænsen.

Fødevareministeren

sagde vedrørende prisen på landbrugsjord, at det trods

alt er blevet nemmere for yngre landmænd at overtage gårdene efter den sid-

ste tids prisfald. Han var klar over, at mange landmænd er insolvente. Men

han mente, problemet er skabt af landmændene og bankerne i forening, og

det er dem, der må løse problemet.

Han mente, at udtalelsen fra Landbrug & Fødevarer skulle læses sådan, at de

gik ind for, at der skulle gælde ens miljøregler for alle landmænd, idet han

ikke troede, foreningen gik ind for samme hektarstøtte til alle landmænd.

Med hensyn til løsgående søer lægger vi pres på Kommissionen for at sankti-

onere lande, som ikke lever op til reglerne.

Han mente, man burde kigge på definitionen af aktive landmænd, idet man

f.eks. ikke skal udelukke deltidslandmænd eller økologisk drevne godser, hvor

667

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 265: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/1-11

16. Europaudvalgsmøde 21/1-11

en detailkæde var medejer. Det var han glad for, at Bjarne Laustsen ville støt-

te.

Fødevareministeren nævnte, at den danske bagatelgrænse var på 2 hektar

og 300 euro.

Fødevareministeren tilføjede, at for første gang i sin ministertid ville han ikke

deltage i rådsmødet, da der ikke var nogen punkter til forhandlingsoplæg og

ikke var tale om nogen beslutningspunkter. Derfor havde han vurderet, at det

var vigtigere at deltage i et regeringsseminar herhjemme.

668

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 265: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/1-11

16. Europaudvalgsmøde 21/1-11

Udg.

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsføring for

landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse

landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen)

–

Præsentation

KOM (2010) 0799

Rådsmøde 3063 - bilag 1 (samlenotat side 15)

Fødevareministeren:

Punkt 3 om tilpasning af markedsordningen har for-

mandskabet taget af dagsordenen.

Anne-Marie Meldgaard

spurgte, hvorfor punkt 3 var udgået af dagsordenen.

Fødevareministeren

svarede, at formandskabet ikke havde vurderet, at sa-

gen var klar til behandling på rådsmødet.

669

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 265: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/1-11

16. Europaudvalgsmøde 21/1-11

4. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om

honningbiers sundhed

–

Præsentation

KOM (2010) 0714

Rådsmøde 3063 - bilag 1 (samlenotat side 18)

Fødevareministeren:

Kommissionen vil på rådsmødet ligeledes præsentere en

meddelelse om honningbiers sundhed. Meddelelsen giver en samlet beskrivelse

af iværksatte og planlagte initiativer til understøttelse af biers sundhed. Det er for

eksempel:



En samlet EU-dyresundhedslov, herunder for bier.

Et overvågningspilotprogram og EU-referencelaboratorium for biers sundhed.

Smidigere og sikrere grundlag for anvendelse af veterinære lægemidler til

blandt andet honningbier.

Revision af datakrav for godkendelse af pesticider, blandt andet for at øge

beskyttelsen af bier.

Honningbien er den vigtigste insektbestøver af planter i Europa og har stor betyd-

ning for miljø, biodiversitet og landbrug, idet mange plantearters frøsætning af-

hænger af en tilstrækkelig insektbestøvning.

Baggrunden for, at Kommissionen er kommet med meddelelsen, er de senere

års problemer med en øget dødelighed blandt bier. Årsagen til den øgede døde-

lighed er fortsat ikke afklaret. Det er den sygdom, man kalder ”pludselig dødelig-

hed af bifamilier”. Det er et område, hvor der er brug for yderligere forskning.

Generelt kan vi støtte Kommissionens oplæg, men det er som sagt alene en før-

ste præsentation.

Per Clausen

mente, et af problemerne med de europæiske bier kunne skyl-

des, at der bliver mindre biodiversitet. Han havde forstået, at de danske biav-

leres holdning er, at der ikke er brug for yderligere adgang til veterinære læ-

gemidler eller antibiotika, idet man foretrækker at arbejde med økologiske

midler. Derfor ville han sikre sig, at de aftaler, man indgår, ikke påvirker mu-

lighederne herfor.

Fødevareministeren

pegede på, at pesticider kun kan godkendes i EU, hvis

en forudgående vurdering konkluderer, at deres anvendelse ikke indebærer

en uacceptabel påvirkning af biers sundhed.

670

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 265: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 21/1-11

16. Europaudvalgsmøde 21/1-11

5. Eventuelt – Fiskeripolitik Marokko

Pia Olsen Dyhr

spurgte, hvor langt man er med hensyn til fiskeriet ved Ma-

rokko.

Fødevareministeren

svarede, at Kommissionen ville komme med sit udspil i

februar, og så ville man tage sagen op.

6. Siden sidst

Fødevareministeren:

Jeg vil kort nævne et par sager under siden sidst. Der er

oversendt grundnotater om både kvalitetspakken og mælkepakken. Jeg oriente-

rede om begge forslag i udvalget i december.

671