Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 369
Offentligt
981481_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 28. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Tirsdag den 29. marts 2011
Kl. 15.05
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V) fungerende formand, Flemming Møl-
ler (V), Pia Adelsteen (DF), Kim Mortensen (S), Pia Olsen
Dyhr (SF), Per Clausen (EL)
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
Desuden deltog:
Næstformanden, Eva Kjer Hansen, ledede mødet.
1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 24.-25. marts 2011
Det Europæiske Råd 24-25/3-11 - bilag 6 (konklusioner fra Det
Europæiske Råd 24-25/3-11)
Det Europæiske Råd 24-25/3-11 - bilag 3 (fælles brev fra ni
stats- og regeringschefer vedr. vækst og konkurrenceevne)
EUU alm. Del (10) - bilag 310 (konklusioner fra mødet i
Eurogruppen 11/3-11)
EUU alm. Del (10) - spørgsmål 129
EU-note (10) - E 42 (note om konklusionerne fra mødet i Det
Europæiske Råd 24-25/3-11)
Statsministeren:
Jeg har glædet mig rigtigt meget til at komme her i dag for at
afrapportere fra EU-topmødet i Bruxelles denne torsdag-fredag, fordi det var et
rigtigt godt møde med mange vigtige emner på dagsordenen. Libyen stod cen-
tralt. Og så selvfølgelig den økonomiske situation, den økonomiske pakke, her-
under den nye konkurrenceevnepagt, som skal bidrage til at få Europa helt fri af
krisen. Endelig drøftede vi katastrofen i Japan, herunder den særlige vinkel der
handler om, hvilke implikation det, der er sket i Japan, har for a-kraftens sikkerhed
i al almindelighed og i Europa i særdeleshed.
Vedrørende
Libyen
var der stor tilfredshed med vedtagelsen af Sikkerhedsrådets
resolution 1973, og der blev udtrykt en klar vilje til, at EU skal bidrage til at få den
resolution gennemført. Der blev udtrykt en skarp kritik af det libyske regimes fort-
satte overtrædelse af Sikkerhedsrådsresolutionerne og den fortsatte voldelige
undertykkelse af befolkningen. Det Europæiske Råd erklærede sig også parat til
at lægge et øget pres på Gaddafi og det libyske regime gennem indførelse af
yderligere sanktioner, bl.a. for at sikre at indtægter fra olie- og gasproduktion ikke
tilfalder det libyske regime. Der var også en meget klar markering af et ønske om
at samarbejde med Den Arabiske Liga, FN og Den Afrikanske Union for at finde
en løsning på krisen, som imødekommer den libyske befolknings legitime ønsker,
bl.a. gennem en dialog med det nationale transitionsråd, støtte til institutionsop-
bygning og økonomisk bistand. Der var også enighed om, at den humanitære
situation i Libyen og ved Libyens grænser både til Tunesien og Egypten var be-
kymrende, og at EU skal fortsætte med at yde humanitær bistand.
1094
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/3-11
28. Europaudvalgsmøde 29/3-11
I den forbindelse blev der også givet grønt lys til at arbejde videre med planlæg-
ningen af en militær EU-operation til støtte for den humanitære indsats. Men det
skal siges, at vi i lyset af de drøftelser, der helt parallelt fandt sted samtidig i NA-
TO-regi et andet sted i Bruxelles, understregede, at en eventuel EU-indsats ikke
må duplikere NATO's operationer.
Jeg skylder måske at tilføje, at situationen i hele Mellemøsten-Nordafrika er under
konstant udvikling. Vi udtrykte derfor også bekymring over situationen i Syrien,
Yemen og Bahrain. I forhold til de sydlige naboer i bredere forstand besluttede
Det Europæiske Råd at arbejde hurtigt for etablering af et nyt partnerskab med
regionen, hvor øget økonomisk integration og politisk samarbejde går hånd i hånd
med demokratiske reformer. Bl.a. på dansk foranledning står det klart, at tilgan-
gen i denne naboskabspolitik skal være meritbaseret, altså at det med andre ord
skal kunne betale sig at gennemføre politiske reformer. Konkret blev det besluttet
at øge den humanitære bistand ved en omlægning af eksisterende støttepro-
grammer, at øge Den Europæiske Investeringsbanks udlånsramme til regionen,
at øge muligheden for at udvide EBRD's aktiviteter til at omfatte regionen og at
opfordre Kommissionen til at fremsætte forslag, der kan øge handel og investe-
ringer i regionen på både kort, mellemlangt og langt sigt. Det sidste efter et dansk
forslag.
Så er der vores egne indre udfordringer, økonomien i Europa, som jo var et cen-
tralt emne på topmødet. Vi blev enige om en samlet pakke af tiltag, som retter sig
mod den gældskrise, som længe har domineret den europæiske dagsorden.
Først og fremmest blev den nye
konkurrenceevnepagt
– kært barn har mange
navne, på det seneste er den nu også kaldt europluspagten – formelt vedtaget.
Der var bred tilslutning til pagtens overordnede formål om at styrke konkurrence-
evnen, øge beskæftigelsen, styrke den finanspolitiske holdbarhed samt styrke
den finansielle stabilitet. Der var enighed om, at det vil være op til det enkelte land
selv at vælge de nationale virkemidler, der vil være effektive for at opnå de mål i
lyset af det enkelte lands konkrete udfordringer. Og der var bred opbakning til, at
pagten skal bygge videre på det eksisterende økonomiske samarbejde i EU.
Merværdien – det har også været vendt her før – er, at samarbejdet i højere grad
forankres på det højeste politiske niveau. Det vil således være op til stats- og re-
geringscheferne, der forpligter sig politisk til de overordnede mål, at få fulgt op på
denne forpligtigelse til via egne nationalt fastsatte virkemidler at indfri målene.
På topmødet blev de 10 ikke-eurolande bedt om at tilkendegive, om de ønsker at
tilslutte sig pagten. 6 ikke-eurolande – Danmark, Polen, Letland, Litauen, Bulgari-
en og Rumænien – valgte at tilslutte sig pagten. Det betyder, at fire ikke-
eurolande – Storbritannien, Sverige, Ungarn og Tjekkiet – valgte ikke at tilslutte
sig pagten, i hvert fald ikke i første omgang.
Set med danske øjne er det positivt, at konkurrenceevnepagten nu er på plads.
Som jeg har sagt det mange gange før, har vi som en lille, åben økonomi en klar
interesse i en stærkere fokus på de store økonomiske udfordringer, som de fleste
lande – også vores eget – står over for. Derfor er jeg meget tilfreds med, at der i
Folketinget på forhånd var sikret en bred opbakning til dansk deltagelse i over-
ensstemmelse med den beretning, som er vedtaget her i Europaudvalget. Det
1095
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/3-11
28. Europaudvalgsmøde 29/3-11
sikrer, at Danmark er centralt placeret i de kommende års drøftelser om den
overordnede udvikling i det europæiske økonomiske samarbejde.
Vi blev på topmødet enige om en række andre væsentlige elementer i den sam-
lede pakke af tiltag, der retter sig mod gældskrisen og fremtidens økonomiske
udfordringer, som jo har været drøftet gennem de seneste mange måneder. Vi
blev enige om indholdet af den permanente krisemekanisme, som skal tage over
medio 2013, når den midlertidige mekanisme bringes til ophør. Vi traf formel be-
slutning om den lille traktatændring, der med kirurgisk præcision gennemføres for
at sikre et – også set med tyske øjne – tilstrækkelig klart hjemmelsgrundlag for
denne permanente krisemekanisme.
Der var også enighed om Det Europæiske Råds position vedrørende de seks
retsakter – den såkaldt six pack – om styrket økonomisk koordination, som nu
skal forhandles med Europa-Parlamentet.
Endelig besluttede vi, at der skal gennemføres nye og strengere stresstests i den
finansielle sektor for at sikre tilliden til den finansielle sektor.
Hvis man skal gøre det op set fra et dansk udkigstårn, må man erklære tilfreds-
hed med, at der nu er vedtaget en samlet pakke af EU-tiltag, som kan bidrage til
at genoprette den økonomiske og finansielle stabilitet i Europa. Dermed har vi
fået en stærkere ramme til at sikre, at vi undgår nye gældskriser. Vi har også fået
spændt det sikkerhedsnet ud, der skal kunne gribe lande, hvis der alligevel måtte
opstå problemer fremadrettet.
Netop det fremadrettede er det, der er i fokus nu. Nu handler det i høj grad om, at
det enkelte medlemsland får truffet og gennemført de beslutninger, som er nød-
vendige for at genskabe den økonomiske tillid. Det kræver, at alle lande efterlever
deres EU-henstillinger om nedbringelse af de offentlige underskud – sådan som
vi også gør det i Danmark. Samtidig er det vigtigt, at der i medlemslandene er vilje
og mod til at tage fat på de nødvendige reformer, f.eks. når det gælder arbejds-
markedet og tilbagetræning.
Jeg vil gerne lige nævne som afslutning på dette punkt, at konklusionsteksten om
det indre marked og frihandel er blevet styrket efter ønske fra de 9 lande – herun-
der Danmark – som forud for topmødet fremlagde et fælles brev om vækstdags-
ordenen.
Vi havde lejlighed til også at drøfte den kritiske situation i
Japan
oven på den al-
vorlige naturkatastrofe den 11. marts, hvor der blev sendt et klart signal om, at EU
fortsat er rede til at støtte Japan, såfremt man fra japansk side måtte ønske det.
Danmark har jo bidraget gennem EU med et nødhjælps- og logistikhold på 6
danskere og yderligere én dansk ekspert. 7 danskere i et samlet EU-team på 15
udsendt via EU. Vi har også bistået dette EU-hold via vores ambassade i Tokyo.
Vi har afsendt 23.000 vintertæpper til Japan.
I forlængelse af det traf vi også den – jeg synes meget positive – beslutning at
udtrykke det ønske, at det kommende EU-Japan topmøde skal bruges til og kan
bruges til at styrke forholdet mellem EU og Japan gennem en mulig lancering af
forhandlinger om en frihandelsaftale, såfremt Japan er villig til at håndtere emner
såsom ikke-toldbarrierer og restriktioner på offentlige udbud. Det er sådan set et
1096
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/3-11
28. Europaudvalgsmøde 29/3-11
klart politisk signal om, at der i kølvandet på denne forfærdelige katastrofe, der jo
sætter Japan noget tilbage, måske kunne udvikles en tættere relation til fælles
bedste.
Der er selvfølgelig diskussionen om, hvad den forfærdelige situation omkring de
nukleare reaktorer kan have af betydning i forhold til vores eget sikkerhedsniveau.
Her var der enighed om, at der skal gennemføres uafhængige og transparente
stresstests af de europæiske a-kraft-værker for at sikre, at de lever op til de høje-
ste sikkerhedsstandarder. Det siger sig selv, at det selvfølgelig er en beslutning,
som vi støtter fra dansk side.
Libyen
Per Clausen
fik det indtryk, at den humanitære indsats i Libyen ikke måtte gå i
vejen for krigen, men gik ud fra, at man ville styrke det humanitære arbejde, og at
man også ville sige, at det ville være rart, om NATO i sin krigsførelse tog hensyn
til, at der er brug for et humanitært arbejde. Han forstod, at man sagde, at de mili-
tære operationer bør afsluttes, så snart civilbefolkningen er i sikkerhed. I den for-
bindelse pegede han på, at der er sket en lang række fremskridt, så der er vel
god anledning til at gøre sig nogle overvejelser om at fokusere mere på de andre
elementer, der indgår i FN-resolutionen, nemlig dem der handler om våbenhvile
og politisk løsning.
Regeringscheferne ser med bekymring på udviklingen i Syrien, Yemen og Bah-
rain og fordømmer de eskalerende voldshandlinger. I den forbindelse spurgte Per
Clausen, om statsministeren ikke syntes, det kunne være godt, om man fulgte
dette op med en mere håndfast reaktion – måske også i forhold til Saudi-Arabien,
der aktivt har involveret sig i Bahrain. Han pegede på, at sanktioner og andre me-
toder skal tages i anvendelse i tide, sådan at man ikke kommer i en situation,
hvor de fredelige alternativer ikke er reelt til stede.
Statsministeren
sagde, at den landespecifikke diskussion, man havde på top-
mødet, vedrørte Libyen, men i konklusionerne har man også løftet en advarende
finger i forhold til alle regeringer, som undertrykker deres befolkninger. Vi har me-
get klart understreget, at naboskabspolitikken skal være meritbaseret. Personligt
var statsministeren også glad for, at hele handelsaspektet var kommet med i kon-
klusionerne.
Pia Olsen Dyhr
syntes, det var rigtigt, at statsministeren fremhævede handels-
aspektet, og havde også set, at udenrigsministeren gjorde det. Det er også reflek-
teret på side 9 i konklusionerne. Hun spurgte, om man kunne gøre noget for at
lægge pres på de sydeuropæiske lande i den forbindelse.
Per Clausen
troede, mange mennesker havde lidt svært ved at forstå, at Syrien,
Yemen og Bahrain kunne slippe med en hævet pegefinger, når man tænker på,
hvad der sker i Libyen. Derfor spurgte han, om statsministeren ikke er enig i, at
tiden er inde til at gennemføre effektive sanktioner over for lande, hvor der sker
massive overgreb på menneskerettighederne.
1097
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/3-11
28. Europaudvalgsmøde 29/3-11
Statsministeren
sagde, at Europa hele vejen efter at det arabiske forår startede
har sendt klare og entydige signaler til regimerne i Nordafrika, som begår brutale
overgreb på deres befolkninger. Han gentog sine synspunkter på samhandelens
betydning og sagde, at det med at hjælpe i flere tempi var en god måde at gøre
det på.
Konkurrenceevnepagten
Pia Adelsteen
ville måske ikke betegne europluspagten som et kært barn. Der
står i konklusionsteksten, at de deltagende lande snarest skal bekendtgøre de
konkrete tiltag, der skal gennemføres på baggrund af pagten. I den forbindelse
spurgte hun, hvilke tiltag Danmark vil melde ind med.
I relation til det europæiske semester ville hun gerne høre, om regeringen forven-
ter at få en udtalelse fra Kommissionen vedrørende den danske finanslov, som
nu skal sendes derned til april, og om sådanne udtalelser vil blive offentliggjort.
I anledning af bemærkningen om, at man opfordrer medlemslandene til at gen-
nemføre servicedirektivet fuldt ud, kunne hun godt tænke sig at vide, hvilke lande
der ikke har gjort det.
Når europluspagten er blevet vedtaget, skal eurogruppen så udvides med de
seks ikke-eurolande, som har tilsluttet sig pagten, og hvor tit skal den holde mø-
der. Hun var klar over, at sagen skulle på statsministrenes dagsorden, men hvilke
andre ministre skal deltage, og skal der holdes ekstraordinære møder?
Pia Olsen Dyhr
ville kalde pagten for europluspagten. Hun var en lille smule
overrasket over statsministerens udtalelse til Jyllands Posten den 24. marts, hvor
han sagde, at S's og SF's økonomiske løsning er i direkte modstrid med pagtens
målsætning, og ville gerne høre, hvad statsministeren mente med det. I den for-
bindelse henviste hun til, at der i referatet fra Europaudvalgsmødet onsdag den
23. marts af statsministerens svar står: "Den til enhver tid siddende regering kan
føre den politik, den har lyst til – med respekt for det regelsæt, der ligger i vækst-
og stabilitetspagten." Desuden henviste hun til, at der i konklusionerne på side 14
står i punkt b: "De deltagende medlemsstater vil arbejde frem mod disse mål med
deres egen politiksammensætning under hensyntagen til deres specifikke udfor-
dringer." Hun ville gerne have statsministeren til at bekræfte, at selvfølgelig kan
den til enhver tid siddende regering føre den politik, den har lyst til.
I den danske udgave af konklusionerne står der på side 3, at de finanspolitiske
konsolideringstiltag skal suppleres med vækstfremmede strukturreformer, hvor
hun især ville fremhæve investeringer i uddannelse og fremme af forskning og
innovation. Hun spurgte, hvordan det hænger sammen med, at regeringen øn-
sker at spare 4 mia. kr. på de områder.
Per Clausen
ville også holde sig til den officielle EU-sprogbrug og kalde pagten
for europluspagten. Han spurgte, om regeringen har en plan for, hvordan man vil
omsætte den forpligtelse, man har til at gennemføre national lovgivning enten i
form af en forfatningslov eller en rammelov, altså en budgetlov.
1098
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/3-11
28. Europaudvalgsmøde 29/3-11
Han spurgte, hvad statsministeren har tænkt sig at melde ind med fra Danmarks
side, og ville i den forbindelse gerne vide, om regeringen følte sig en lille smule
forpligtet til at melde ind med noget, der kunne blive flertal for i Folketinget, eller
om den blot ville melde sit valggrundlag ind. Han spurgte specifikt, om statsmini-
steren ville melde ind med en udskydelse af tilbagetrækningsalderen og afskaffel-
se af efterlønnen.
Kim Mortensen
blev ligesom Pia Olsen Dyhr forvirret, da han læste statsministe-
ren referat i medierne vedrørende drøftelserne om europluspagten, hvor det, der
fyldte mest, var den indenrigspolitiske debat om den økonomiske politik, der føres
her i landet. Han mindede om, at det fremgår af europluspagten, af statsministe-
ren forelæggelse i Europaudvalget og af finansministerens tale i Folketinget i for-
bindelse med hasteforespørgslen, at den omstændighed, at Danmark tilslutter sig
europluspagten, ikke betyder, at en kommende S-SF regering ikke kan føre en
anden økonomisk politik end den, den nuværende regering har tænkt sig at føre. I
den forbindelse citerede Kim Mortensen følgende fra finansministeren tale i Fol-
ketinget: "Jeg noterer mig, at aftaleteksten fastslår, at konkurrenceevnepagten
skal bygge på det eksisterende samarbejde og respektere arbejdsdelingen mel-
lem EU og det nationale niveau, således at det er den enkelte regerings præroga-
tiv, hvilke konkrete initiativer man vil fremlægge og forpligte sig til i EU."
Han spurgte, om det, statsministeren sagde om S's og SF's plan, var et syns-
punkt, statsministeren havde fremlagt på Det Europæiske Råds møde.
Statsministeren
mente, det beroede på en misforståelse, når både Pia Olsen
Dyhr og Kim Mortensen syntes at mene, at det forhold, at man er blevet enige om
en politisk ramme i EU, er udtryk for, at man dermed sanktionerer oppositionens
økonomisk politik og synes, den er holdbar i forhold til at nå de mål, som vi er
nødt til at forfølge. Pia Olsen Dyhr siger, at enhver regering kan føre den politik,
den har lyst til. Ja, det kan den da godt. S's og SF's politik er bare
ikke en politik, der virker. Den politik, man fører, skal holde sig inden for de forplig-
telser, vi har påtaget os i vækst- og stabilitetspagten, nemlig at man ikke må køre
med uforholdsmæssigt store strukturelle underskud eller en for stor statsgæld.
Det, statsministeren havde sagt til Jyllands Posten, var bare, at der ikke findes et
eneste land i Europa, som lægger op til at forfølge den økonomiske strategi, som
S og SF foreslår i Danmark. Han havde sagt, at det forstod han da godt, for det er
ikke dér, vi styrer hen i øjeblikket. Vi styrer efter at konsolidere økonomien. Det, S
og SF i Danmark foreslår, er, at vi ekspanderer den økonomiske politik og laver et
endnu større underskud. Det har man lov til at mene er den rigtige politik, men
han havde også lov til at mene, at det var en dårlig idé, og han havde bestemt
støtte til sit synspunkt fra regeringer i de andre lande.
Statsministeren sagde, at oppositionens opspil til økonomisk politik ikke havde
været genstand for drøftelse på EU-topmødet.
Statsministeren sagde, at der ikke havde været nogen stor diskussion om konkur-
renceevnepagten på Det Europæiske Råds møde, for den var vedtaget i kredsen
af eurolande. Det, der var til diskussion, var, hvilke lande der ville tilslutte sig den.
1099
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/3-11
28. Europaudvalgsmøde 29/3-11
Statsministeren sagde til Pia Adelsteen, at man ikke på topmødet havde haft no-
gen diskussion om, hvor vi er statusmæssigt hvad angår implementeringen af
servicedirektivet, men det er vist den almindelige opfattelse, at der fortsat er en
række sektorer, som er præget af lukkethed og en uforholdsmæssig regulering,
som det også fremgår af det brev, statsministeren sammen med en række kolle-
ger havde sendt. Hvis udvalget ønsker en yderligere uddybning, må man stille et
skriftligt spørgsmål til den relevante minister.
Ved konkurrenceevnepagten dannes der en ny europlusgruppe, og der skal
blandt deltagerne i denne pagt være et årligt topmøde, men derudover er euro-
gruppen stadig i funktion uden den danske finansministers deltagelse. Vi melder
os ikke ind i euroen, vi er ikke med i ØMU'ens tredje fase, vi er ikke et euroland.
Statsministeren svarede Per Clausen, at regeringen ikke ville opfinde og ikke
havde noget behov for at opfinde en ny politik, fordi vi har tilsluttet os denne kon-
kurrenceevnepagt. Den politik, regeringen har forfulgt, har været genopretnings-
pakken med en arbejdsmarkedspolitisk reform og en dagpengereform samt en
opbremsning af det offentlige forbrug – på et niveau, som i øvrigt er rekordhøjt.
Det flugter fuldstændig med vækst- og stabilitetspagten og de målsætninger, der
også er i konkurrenceevnepagten. Regeringen har klart markeret, at den inden
længe kommer med en 2020 plan med et langtidsbudget for, hvordan den dan-
ske økonomi hænger sammen uden underskud og uden behov for nedskæringer
i den offentlige service.
Af den grund vil regeringen fremsætte forslag til en budgetlov. Det forhold, at der
nu efterfølgende er formuleret en konkurrenceevnepagt, rokker ikke ved den poli-
tik.
Det, regeringen vil melde ind, er selvfølgelig regeringens økonomiske politik. Vi
skal melde ind inden udgangen af april, hvilket i øvrigt følger sporet i konvergens-
programmerne, så det passer godt med den kalender, der ligger i forvejen.
Næstformanden
sagde til Pia Adelsteen, at Europaudvalget ville stille spørgsmål
til økonomi- og erhversministeren om opfølgningen på servicedirektivet.
Pia Olsen Dyhr
betegnede det som en lille smule sølle, at statsministeren ikke
kunne bekræfte de citater, der var bragt, og hun gentog derfor citatet af, hvad
statsministeren havde sagt på det foregående møde i Europaudvalget, og hvad
finansministeren havde sagt både i Europaudvalget og i Folketinget, idet hun tilfø-
jede, at hun ikke havde sagt, at S og SF ikke ville overholde vækst- og stabilitets-
pagten. Man kan diskutere indenrigspolitisk, hvordan man skal gøre det. I den
forbindelse pointerede Pia Olsen Dyhr, at der ikke er noget i forslaget fra S og SF
om, at man vil øge gælden.
Kim Mortensen
spurgte også, om det, statsministeren og finansministeren har
sagt, stadig står til troende. Det overraskende ham ikke, at statsministeren havde
svært ved at finde regeringer i Europa, som gik samme vej som den, S og SF vil
betræde, for de fleste regeringen i Europa er borgerlige eller liberale. Man savner
regeringer, som kæmper imod den høje ungdomsarbejdsløshed og den høje
langtidsledighed.
1100
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/3-11
28. Europaudvalgsmøde 29/3-11
Per Clausen
forstod, at regeringen gerne vil lave en budgetlov, men den ved ik-
ke, om der kan blive flertal for den. Regeringen vil melde ind, at Danmark vil løse
de udfordringer, vi står over for, ved at afskaffe efterlønnen, hvilket der ikke er
flertal for. Han forstod altså, at regeringen vil melde dette ind, uafhængig af om
der er et flertal for det i Folketinget.
I forbindelse med en bekæmpelse af arbejdsløsheden nævner pagten kun ét red-
skab, nemlig arbejdsmarkedsreformer.
Pia Adelsteen
gentog sit spørgsmål om, hvorvidt en udtalelse fra Kommissionen
om den danske finanslov ville blive offentlig tilgængelig.
Hun forstod, at regeringen ville komme med et indspil, som den ikke vidste om
der kunne blive flertal for.
Regeringen hævder hele tiden, at pagten ingenting betyder, og at den kun inde-
bærer, at statsministrene mødes ekstraordinært engang om året. Hun forstod, at
finansministrene ikke deltog i møderne i europluspagten, og spurgte, om statsmi-
nistrene ville have sagen på dagsordenen, hver gang de mødtes.
Statsministeren
gentog, hvad han havde sagt om forpligtelserne i vækst- og
stabilitetspagten og om erfaringerne fra Grækenland og Irland. Man har social-
demokratiske regeringer i Spanien, Grækenland og Portugal, og de konsoliderer i
den grad deres økonomier. De efterspørger også en vis europæisk solidaritet, når
de skal forklare deres befolkninger, at man skal gennemføre tunge reformer og
sætte lønningerne til de offentligt ansatte ned m.v.
Pia Olsen Dyhr har lov til at synes, at det er sølle, at statsministeren giver udtryk
for, hvad der er regeringens økonomiske politik. Han bekræftede det, han og fi-
nansministeren havde sagt om, at det er den til enhver tid siddende regerings
prærogativ at formulere den økonomiske politik. Men det kan ikke bruges som en
undskyldning for, at man ikke vil diskutere den økonomiske politik, man foreslår.
Statsministeren tilføjede, at han syntes, det var trist, at det parti, der havde været
med til at formulere den økonomiske politik, som havde et indhold, der matchede
pagten, ikke går ind for pagten, mens de partier, som går ind for pagten, vil byde
ind med en politik, som ikke matcher.
Statsministeren sagde i anledning af Pia Adelsteens bemærkninger, at han aldrig
havde sagt, at det var en fuldstændig ligegyldig aftale, Danmark har tilsluttet sig.
Den er ikke juridisk bindende, men politisk bindende, og for ham var det ligegyl-
digt, om der er tale om et kontraheret ord eller et politisk ord. Et ord er et ord.
Selvfølgelig betyder det noget, at vi sætter nogle mål, vi gerne vil forfølge. Vi vil
forfølge dem i vores egen interesse.
Statsministeren pointerede, at vi ikke har meldt os ind i euroen.
Han gentog, at regeringen ikke har tænkt sig at føre en ny økonomisk politik, fordi
vi har tilsluttet os pagten, og at initiativerne vedrørende tilbagetrækningsalderen
hænger sammen med det faktum, at for hver gang der er 5, som træder ud af
arbejdsmarkedet, er der kun 4, som kommer ind. Det er en klar udfordring for
Danmark, at skiftende regeringer ikke har kunnet holde den offentlige sektors
udgifter nede på det, man har planlagt. Men Danmark har ikke længere råd til, at
1101
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/3-11
28. Europaudvalgsmøde 29/3-11
det offentlige bruger mere, end man har aftalt. Derfor vil regeringen lave en bud-
getlov.
Statsministeren sagde, at når Kommissionen kommer med sin vurdering, vil den
være offentlig tilgængelig.
Pia Olsen Dyhr
takkede for statsministerens bekræftelse af de tidligere udtalel-
ser.
Per Clausen
var klar over, at statsministeren syntes, han ikke selv kunne have
skrevet europluspagten bedre, og at statsministeren selv ønskede en budgetlov.
Men er det ikke sådan, at vi med europluspagten har forpligtet os til at have en
sådan lov? Kan en ny regering uden videre komme og sige: "Der kommer ikke
nogen budgetlov, og der sker ikke noget med efterlønnen"?
Statsministeren
fastholdt, at konkurrenceevnepagten ikke indeholder en forplig-
telse til at gennemføre en budgetlov.
Hvordan en eventuel anden regering på et senere tidspunkt vil melde sine mål
ind, ville han ikke tage stilling til, men så længe den nuværende regering sidder,
vil den forfølge det spor, som er lagt, og som går hånd og hånd med de målsæt-
ninger, der ligger i konkurrenceevnepagten.
Japan
Pia Adelsteen
henviste i relation til den frihandelsaftale med Japan, statsministe-
ren havde nævnt, at hun havde stillet nogle spørgsmål vedrørende en frihandels-
aftale med Indien, som man også arbejder lidt med på EU-plan, bl.a. om selv-
stændige, og spurgte, om man også er opmærksom på dette aspekt i forhold til
Japan.
Statsministeren
mente, det ville være præmaturt at gå ind i indholdet i et even-
tuelt forhandlingsforløb med Japan om en frihandelsaftale. Vi har sendt et signal
om, at katastrofen også er et økonomisk tilbageslag for japansk økonomi. I den
forbindelse henviste statsministeren til den glimrende drøftelse, man på det sidste
møde i Europaudvalget havde haft om, hvordan man kunne styrke handelsrelati-
onerne med Nordafrika og Mellemøsten. Det samme kunne være tilfældet med
Japan, men det er klart, at det kræver ligeværdighed.
Pia Olsen Dyhr
pegede på, at Japan står i en helt særlig situation, idet 4 pct. af
dets bruttonationalprodukt forsvinder. Derfor var det godt, at man ville indlede
forhandlinger om en frihandelsaftale, men hun forstod dog, at visse lande var no-
get tilbageholdende.
Statsministeren
var glad for, at frihandelsaspektet var kommet med i konklusio-
nerne, hvor der står, at det er noget, man skal tage op på EU-Japan topmødet i
maj. Men det er klart, at det går begge veje. Japanerne skal også leve op til nogle
krav.
1102
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/3-11
28. Europaudvalgsmøde 29/3-11
Mødet slut kl. 16.05.
Ref.: BE/its
1103