EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/9-10

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 38
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 49. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 24. september 2010

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Flemming Møller (V),

Pia Adelsteen (DF), Bjarne Laustsen (S), Pia Olsen Dyhr

(SF), Lone Dybkjær (RV), Per Clausen (EL)

Fødevareminister Henrik Høegh (V)

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3033 (landbrug og fiskeri) den 27. september

2010

Fødevareministeren:

Jeg forelægger ikke nogen sager til forhandlingsoplæg.

1. Rapport fra gruppen af højtstående eksperter på mælkeområdet

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3033 – bilag 1 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (09) – bilag 557 (Henvendelse af 23/9-10 fra

Concord Danmark)

Udvalgsmødereferat

EUU alm. del (09) – bilag 490 (side 1520, senest behandlet i

EUU 9/7-10)

Rapporten kan læses her:

http://ec.europa.eu/agriculture/markets/milk/hlg/report_150610_en.pdf

Fødevareminister:

Formandskabet har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner

om mælk som opfølgning på henstillingerne fra ekspertgruppen på højt niveau.

I juli gennemgik jeg de 7 henstillinger fra ekspertgruppen. Fra dansk side har vi

særligt været bekymrede for at introducere ny regulering af markedet, der kan

mindske effektiviteten eller skabe hindringer for handlen mellem medlemsstater-

ne.

Jeg vil fremhæve de knaster i udkastet til rådskonklusioner, hvor vi har forbehold.

Det første punkt vedrører standardkontrakter, hvor der ikke er opbakning blandt

medlemsstater til obligatoriske standardkontrakter på EU-plan. Det er positivt. Det

er også klart, at der skal tages hensyn til andelsselskaber. Et udestående

spørgsmål er, hvorvidt de enkelte medlemsstater skal kunne gøre standardkon-

trakterne obligatoriske. Det er vi skeptiske overfor fra dansk side.

Derudover er der spørgsmålet om konkurrencelovgivningen, hvor en stor gruppe

medlemsstater ønsker at tilpasse konkurrencelovgivningen på mælkeområdet, så

landmændene lettere kan slutte sig sammen, når de forhandler pris og mængde

med mejerier. Fra dansk side foretrækker vi en mere pragmatisk tilgang, hvor vi

1613

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/9-10

49. Europaudvalgsmøde 24/9-10

starter med af få en fælles fortolkning af den nuværende lovgivning. Det er selv-

følgelig ikke rimeligt med store forskelle mellem medlemsstaterne. Umiddelbart er

behovet for lovændringer meget begrænsede, da det vil kunne lede til for store

fravigelser fra konkurrencelovgivningen.

Et tredje knast er de interprofessionelle organisationer, der består af landmænd,

forarbejdningsindustri og detailhandel. Det vil sige alle led i fødevarekæden. Vi er

bekymrede for, at styrkede interprofessionelle organisationer direkte eller indirek-

te vil kunne lede til en fastlæggelse af pris og mængde i en bestemt region. Det vil

kunne svække konkurrencen. Derfor fortrækker vi frivillige producentorganisatio-

ner eller andelsselskaber, hvor landmændene ikke tvinges med.

Et af de punkter, som vi har lagt stor vægt på fra dansk side, er innovation. Vi

mener, at det er oplagt for at sikre mælkesektoren en bedre konkurrenceevne på

lang sigt. Det mener vi skal med i den fremtidige landbrugspolitik.

Kommissionen vil også fremlægge en kvartalsrapport om markedssituationen for

mælk. Prisudviklingen ser meget fornuftig ud. Derfor er det også vigtigt, at vi ikke

bevæger os ud i flere tiltag, der beskytter landmændene imod markedet. Det vil

ikke gøre landmændene mere konkurrencedygtige. Vi skal holde fast i, at mælke-

kvoterne skal udfases på en fornuftig måde i alle medlemsstater.

Grundlæggende er det usikkert, hvorvidt vi kan opnå enighed om udkastet til

rådskonklusioner. Danmark er sammen med Storbritannien, Nederlandene, Tjek-

kiet og Sverige skeptiske over for de nævnte punkter. Det gælder særligt i forhold

til spørgsmålet om fravigelse af konkurrencelovgivningen.

Hvorvidt vi i sidste ende kan støtte formandskabets udkast til rådskonklusioner, vil

afhænge af drøftelserne på rådsmødet.

Bjarne Laustsen

gjorde opmærksom på, at man i Fødevareudvalget havde

haft lejlighed til at diskutere dagsordenens punkter med fødevareministeren.

Han var klar over, at man skulle drøfte oplægget fra ekspertgruppen vedrø-

rende mælk, og pegede på, at det er vigtigt, at vi gør vor indflydelse gælden-

de på nuværende tidspunkt, idet han så nogle faresignaler. Socialdemokra-

terne mener, det er godt, at vi får en afvikling af mælkekvoterne, idet de fører

til mindre konkurrence og højere priser.

Pia Olsen Dyhr

syntes, det var uheldigt, at man genindførte eksportsubsidier

til mælk i 2009, og mente, EU i WTO skulle gå ind for at afskaffe alle eksport-

subsidier til mælk.

Pia Adelsteen

var også interesseret i, at støtteordningerne til landbruget blev

udfaset, og spurgte, om man ikke kunne gøre noget for få en mere entydig

fortolkning af konkurrencereglerne i de forskellige medlemsstater.

Lone Dybkjær

syntes, man skulle arbejde så hårdt, man kunne, for at få

mælkeordningen afskaffet så hurtigt som muligt.

Fødevareministeren

erklærede sig enig med Bjarne Laustsen, idet han fandt

det forkert at beskytte mælkeproducenterne mod markedet. Han så meget

hellere, at vi brugte pengene på at fremme innovation og konkurrence. Han

1614

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/9-10

49. Europaudvalgsmøde 24/9-10

var dybt bekymret over forslaget vedrørende interprofessionelle organisatio-

ner, og mente ikke, det var realistisk, når vi har store fødevarekæder, som

køber ind til butikker i det meste af Europa. Han mente ikke, man skal tvinge

landmænd til at anvende bestemte kontraktsforhold, men at et eventuelt sam-

arbejde skal være baseret på frivillighed.

Fødevareministeren sagde til Pia Adelsteen, at han mente, vi skulle holde os

til den eksisterende konkurrencelovgivning og ikke begynde at lave særlige

aftaler eller tvinge landmændene ind i særlige kontrakter. Han syntes ikke,

man skulle blande landbrugspolitik og socialpolitik sammen.

1615

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/9-10

49. Europaudvalgsmøde 24/9-10

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

direktiv 2001/18/EF for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for

at begrænse eller forbyde dyrkning af GMO'er på deres område og

Meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om valgfrihed

for medlemsstaterne til at træffe beslutninger om dyrkning af

genetisk modificerede afgrøder

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2010) 0375 og KOM (2010) 0380

Rådsmøde 3033 – bilag 1 (samlenotat side 8)

KOM (2010) 0375 – bilag 2 (grundnotat af 3/9-10)

KOM (2010) 0375 – bilag 3 (udtalelse af 21/9-10 fra Miljø- og

Planlægningsudvalget)

KOM (2010) 0375 – bilag 4 (udtalelse af 23/9-10 fra Udvalget for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)

EU-note (09) – E 51 (notat af 23/7-10 om forslaget)

Fødevareminister:

Forslaget om dyrkning af GMO’er hører under miljøministe-

ren, men formandskabet har valgt at have en drøftelse i Rådet for landbrug og

fiskeri på basis af en række spørgsmål. Sagen forventes at være på dagsordenen

for rådsmødet for miljø den 14. oktober 2010, hvor miljøministeren vil forelægge

sagen for Europaudvalget.

Kommissionens forslag lægger op til at give medlemsstaterne mulighed for selv

at bestemme, hvorvidt de ønsker, at der dyrkes GMO-afgrøder på deres territori-

um. Men det er uden at ændre godkendelsessystemet på EU-niveau.

Et eventuelt nationalt forbud må ikke begrundes med henvisning til, at dyrkning af

den pågældende GMO-afgrøde skulle medføre risici for miljø og menneskers og

dyrs sundhed. Disse elementer skal fortsat vurderes af Den Europæiske Fødeva-

resikkerhedsautoritet, EFSA.

Anvendelse af forbuddet må heller ikke anvendes i uoverensstemmelse med trak-

taterne og internationale forpligtelser i forbindelse med for eksempel WTO.

Og anvendelse af forbuddet må heller ikke ske for at forhindre tilstedeværelse af

GMO’er i andre produkter. Her skal medlemsstaterne løse udfordringerne med

sameksistensregler.

Forslaget berører ikke godkendelser til import af GMO’er til EU alene til foder og

fødevarebrug.

Som udgangspunkt er vi fra dansk side glade for Kommissionens forslag. Det

hænger i høj grad sammen med, at vi i Folketinget i forbindelse med en fore-

spørgselsdebat i maj måned vedtog, at Danmark i EU-regi skal arbejde for natio-

nale afgørelser vedrørende dyrkning af GMO-afgrøder.

Jeg vil koncentrere mig om formandskabets spørgsmål til det kommende råds-

møde. Formandskabet ønsker en diskussion af forslagets økonomiske konse-

1616

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/9-10

49. Europaudvalgsmøde 24/9-10

kvenser, foreneligheden med det indre marked og EU's handelsmæssige forplig-

telser i for eksempel WTO.

I den nuværende situation, hvor der ikke dyrkes GMO i Danmark, vil forslaget

umiddelbart ikke have nogen økonomiske konsekvenser.

I forhold til det indre marked vil forslaget kunne begrænse handlen med GM-

såsæd. Derimod mener jeg, at forordningen om GMO-fødevarer og foder fortsat

sikrer import til og handel i EU, hvor forbrugerne får et frit valg med den obligatori-

ske GMO-mærkning. Det må være det afgørende.

For os at se er det svageste punkt i Kommissionens forslag begrundelserne for et

nationalt forbud. Det er vigtigt at sikre, at den mulighed, der gives for nationale

forbud, er i overensstemmelse med WTO. Derfor vil vi også fra dansk side efter-

spørge en klarere lovgivningsramme for nationale forbud.

Forhandlingerne er som bekendt først lige startet, og miljøministeren vender til-

bage med en egentlig forelæggelse af forslaget forud for rådsmødet for miljø i

oktober.

I forlængelse af forslaget vil jeg også nævne, at vi i Fødevareministeriet netop

planlægger en eksperthøring om dyrkning af GMO-afgrøder i slutningen af okto-

ber. Det skal også ses som et led i tilpasningen af de danske sameksistensregler.

Bjarne Laustsen

var tilfreds med, at forslaget giver mulighed for at opfylde

vedtagelsen i Folketingssalen om, at vi selv kan bestemme, om vi vil have

dyrkning af GMO-afgrøder. Han betegnede det dog som underligt, at man

ikke måtte lægge faglige vurderinger til grund. Vi må godt sige nej, men vi må

ikke begrunde det med, at afgrøderne kan give risiko for miljøet og menne-

skers og dyrs sundhed. Han var helt klar over, at der er forskel på at tillade

import af GMO-afgrøder og at dyrke dem, og mente, at Danmark er for lille et

land til at have tre produktionsformer: økologisk, konventionel og GMO. Han

mente, et var vanskeligt at finde områder i Danmark, hvor man kunne skille

dem fuldstændig ad, og kunne ikke se, hvorfor man lige pludselig skulle give

sig til at dyrke GMO-afgrøder i Danmark.

Bjarne Laustsen henviste til, at miljøministeren ikke mente, der var nogen le-

gale argumenter mod amflorakartoflen. Han mente, man burde arbejde for, at

det i en periode på 5 år blev forbudt at dyrke denne kartoffel i Danmark.

Per Clausen

delte Bjarne Laustsens synspunkter vedrørende GMO og syntes

også, det var yderst besynderligt, at man ville tillade landene at sige nej, men

forbyde dem at benytte saglige argumenter. Han spurgte, hvilke argumenter

man så må bruge.

Han spurgte også om amflorakartoflen – der indeholder antibiotikaresistente

genmarkører – som han forstod at miljøministeren gerne ville have forbudt,

hvis man måtte. Kan vi efter de foreslåede regler forbyde denne kartoffel?

Pia Olsen Dyhr

syntes, det var vigtigt at få bekræftet, at den rådsbeslutning,

der blev lavet i 2008, stadig gælder, altså at Kommissionen er forpligtet til at

komme med et forslag om en skærpet og bedre risikovurdering i forhold til

1617

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/9-10

49. Europaudvalgsmøde 24/9-10

GMO. Hun kunne ikke forstå, at regeringen lægger op til, at det, Kommissio-

nen foreslår, er i orden. Hun henviste i den forbindelse til indstillingen fra Fø-

devareudvalget og til folketingsbeslutning V 83, hvor der meget klart står, at vi

skal kunne bruge hensynet til sundhed som en begrundelse. Hun ville også

gerne vide, hvilke begrundelser man så kan anføre.

Hun henviste til, at Østrigs forbud mod amflorakartoflen netop er begrundet i

hensynet til miljø og sundhed, og spurgte, om Østrig nu får besked på, at de

skal godkende kartoflen. I øvrigt henviste hun til, at ifølge WTO-reglerne er

det kun miljø og sundhed, man kan henvise til, hvis man vil indføre forbud.

Hun mente, at det bør være obligatorisk for medlemsstaterne at indføre en

eller anden form for spredningsbegrænsningstiltag – det man i Danmark kal-

der sameksistensregler.

Pia Olsen Dyhr nævnte, at Norge lægger vægt på, at man skal lade de socio-

økonomiske konsekvenser indgå i vurderingen af GMO'er, og spurgte, om

man vil søge at gøre de norske forslag til EU-forslag.

Pia Adelsteen

var blevet forvirret med hensyn til, hvilke argumenter man måt-

te bruge. Hun syntes, det var dejligt, at man bare kunne sige nej. Hun pegede

på, at eksperterne ikke nødvendigvis er enige.

Lone Dybkjær

spurgte, hvilke af dagsordenens punkter fødevareministeren

fandt det vigtigst at gå ind i en diskussion af på rådsmødet.

Hun syntes, det måtte være op til de enkelte lande at bestemme, hvilke argu-

menter de ville bruge.

Hun spurgte, hvilken afhængighed landmanden kan komme i i forhold til virk-

somheder, der markedsfører GMO'er.

Fødevareministeren

sagde, at nu går vi ned og stiller en lang række spørgs-

mål til, hvordan Kommissionens forslag skal forstås. Han ville godt vente, til

han havde fået svar på disse spørgsmål, med at lægge sig fast på en bestemt

holdning.

Det er normalt, at EFSA udtaler sig, og det er også normalt, at vi her i landet

spørger DTU's fødevareinstitut, DMU og Plantedirektoratet, så vi også får de

danske eksperter til at udtale sig. Når man nærlæser Kommissionens be-

mærkninger om sameksistens, så står der også, at de enkelte lande har mu-

lighed for – og næsten er forpligtet til – at tage hensyn til særlige producent-

grupper. Det læser vi, som om man kan tage særlige hensyn til den danske

økologiske produktion, når man laver sine sameksistensregler.

Han syntes, det var et godt spørgsmål, Per Clausen rejste, da han spurgte,

om vi efter de foreslåede regler kunne sige nej til amflorakartoflen. Som reg-

lerne umiddelbart så ud, havde han svært ved at se det. Derfor ville han stille

spørgsmål til Kommissionen om det.

Fødevareministeren bekræftede, at regeringen står ved den beslutning, der

blev truffet i Folketingssalen.

Fødevareministeren havde lige så mange spørgsmål som udvalget til, hvor-

dan EU-reglerne harmonerer med WTO's regler, og hvilke begrundelser vi må

1618

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/9-10

49. Europaudvalgsmøde 24/9-10

anvende. Han ville forfølge emnet, og så ville regeringen vende tilbage til ud-

valget, når miljøministeren forelægger sit forhandlingsoplæg.

På Pia Olsen Dyhrs spørgsmål om Norge svarede fødevareministeren, at han

ville bore i, hvad der ligger i at tage hensyn til de socio-økonomiske konse-

kvenser.

Han ville også spørge, om reglerne er forenelige med WTO's regler.

Fødevareministeren sagde til Lone Dybkjær, at han i hvert fald ville sige noget

om mælk og GMO'er.

Der har været skrevet og sagt meget om, hvilken afhængighed en landmand

kan få af en virksomhed, som producerer GMO'er. Det handler nok mest om,

om landmanden kan få lov til at bruge sin egen udsæd. I øjeblikket er det jo

sådan, at producenterne kan beskytte deres såsæd, selv om der ikke er tale

om GMO'er, og forlange, at landmanden betaler royalties. Han havde svært

ved at vurdere, hvor meget det kan blive udvidet.

Per Clausen

mente i grunden ikke, fødevareministeren behøvede at stille ret

mange spørgsmål, før han konkluderede, at det, der er foreslået fra Kommis-

sionens side, er uacceptabelt. Han spurgte, om fødevareministeren er enig i

den holdning, Fødevareudvalget har givet udtryk for, nemlig at man synes, det

er forkert, at man ikke kan bruge sundhedsmæssige og miljømæssige argu-

menter, og om han er enig i den vedtagelse, der foreligger fra Folketinget,

hvorefter det netop er den slags argumenter, der skal indgå.

Bjarne Laustsen

syntes, det var godt, at fødevareministeren ville prioritere

mælk og GMO, hvilket svarer til Europaudvalgets prioritering.

Han kunne godt forstå fødevareministerens henvisning til store fødevarkæder

– f.eks. Aldi og Lidl. Den viser, hvor skørt det er, at man tror, man kan lade

interprofessionelle organisationer bestemme prisen.

Bjarne Laustsen stod fuldstændig bag den beslutning, som blev truffet i Folke-

tingssalen. Det vigtige er, at vi får en reel mulighed for at sige ja eller nej. Han

betegnede det som meget udansk, at vi ikke kan få lov til at begrunde et

eventuelt forbud.

Han pegede på, at hvis vi siger nej til at producere et GMO-produkt i Dan-

mark, men de siger ja i Tyskland, kan frø flyve over grænsen.

Pia Olsen Dyhr

syntes, det var godt, at fødevareministeren ville stille en ræk-

ke spørgsmål, men mente, vi må markere på rådsmødet, at vi mener, vi må

have lov at argumentere med hensynet til sundhed og miljø.

Hun gentog sit spørgsmål om, hvorvidt vi vil lægge pres på, for at Kommissio-

nen leverer det, miljøministrene bad om i december 2008.

Pia Adelsteen

var bange for, at ganske vist kom beslutningen tilbage til med-

lemsstaterne, men det er lidt pseudo, hvis vi reelt ikke kan sige nej.

Fødevareministeren

sagde vedrørende amflorakartoflen, at som reglerne er

nu, er vi voldsomt i tvivl, og det er vi også, hvis de nye regler bliver gennem-

ført.

1619

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/9-10

49. Europaudvalgsmøde 24/9-10

På mandag er ministrene blevet bedt om at tage stilling til tre spørgsmål: de

økonomiske konsekvenser, forholdet til det indre marked og forholdet til WTO.

Han syntes ikke, det var rimeligt, at han i dag skulle have en færdig holdning

til en sag, som hører under miljøministeren, og som miljøministeren vil fore-

lægge til forhandlingsoplæg inden rådsmødet den 14. oktober. Han ville som

nævnt rejse spørgsmålene, for selvfølgelig er vi interesseret i, at Danmark kan

sige ja eller nej, og vi må også vide, hvilke begrundelser vi må bruge.

Fødevareministeren bekræftede over for Pia Olsen Dyhr, at beslutningen fra

2008 stadig står ved magt. Vi vil opfordre Kommissionen til at få dette punkt

afklaret.

Per Clausen

var stadig ikke sikker på, at fødevareministeren i EU ville arbej-

de for de beslutninger, der er truffet i Folketinget. Der ligger en beretning fra

Fødevareudvalget, som klart afviser antibiotikaresistente genmarkører. Men

regeringen har ladet sig tryne i EU til at ignorere dette, når det drejer sig om

import. Og der ligger en klar indstilling fra Fødevareudvalget om, at man må

kunne bruge begrundelser vedrørende miljø og sundhed.

Bjarne Laustsen

efterlyste et svar på spørgsmålet om grænseproblematik-

ken.

Han pointerede, at alle partier i Folketinget stod bag vedtagelsen V 83. Derfor

er det vigtigt, at vi får en reel mulighed for at sige nej, f.eks. til amflorakartof-

len.

Pia Olsen Dyhr

syntes, det var godt, at fødevareministeren ville respektere

V 83.

Østrig har jo et nationalt forbud mod amflorakartoflen i dag, begrundet i hen-

synet til miljø og sundhed. Derfor opfordrede hun fødevareministeren til at

spørge, hvad forslaget ville betyde for Østrig.

Fødevareministeren

svarede Bjarne Laustsen vedrørende grænseproblema-

tikken, at sameksistensreglerne er national kompetence, hvilket vi har en inte-

resse i at holde fast i. Det kan give nogle grænseproblemer. Dem må vi i givet

fald tage en bilateral forhandling med Tyskland om.

Fødevareministeren ville som sagt stille alle de nævnte spørgsmål. Han hav-

de en interesse i, at vi herhjemme får en reel mulighed for at sige ja eller nej.

Men han ville ikke i dag spille ud med den holdning, miljøministeren vil tilken-

degive, når hun kommer i Europaudvalget og forelægger forhandlingsoplæg.

Fødevareministeren lovede igen at stille det spørgsmål, Pia Olsen Dyhr op-

fordrede ham til at stille.

Pia Olsen Dyhr

mente, det ville være oplagt at tage grænseproblemerne op

på EU-plan. En mulighed er at pålægge alle lande at lave sameksistensregler.

Fødevareministeren

ville lytte sig til, hvordan situationen er med hensyn til

sameksistensregler. I øjeblikket henstiller man, at landene laver sameksi-

stensregler, men der er ingen tvang.

Bjarne Laustsen

ville gerne have fødevareministeren til at præcisere, om vi

har en reel mulighed for at sige nej til amflorakartoflen.

1620

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/9-10

49. Europaudvalgsmøde 24/9-10

Fødevareministeren

gentog sit løfte om at stille spørgsmål herom.

1621

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/9-10

49. Europaudvalgsmøde 24/9-10

3. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik og

forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for

landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse

landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår

uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i

Fællesskabet

–

Præsentation

KOM (2008) 0563

Rådsmøde 3033 – bilag 1 (samlenotat side 15)

KOM (2008) 0563 – bilag 1 (grundnotat af 20/10-08)

Udvalgsmødereferater

EUU alm. del (08) – bilag 109 (side 307, senest behandlet i EUU

14/11-08)

EUU alm. del (072) – bilag 464 (side 1374, behandlet i EUU

26/9-08)

Fødevareminister:

Forslaget om fødevarehjælp til socialt udsatte blev fremsat i

efteråret 2008. Forslaget lægger op til en tilpasning af den eksisterende ordning.

Blandt andet med introduktionen af national medfinansiering på 50 pct. og mulig-

hed for opkøb af fødevarer direkte til brug for programmet. Indtil nu har ordningen

været 100 pct. EU-finansieret og som udgangspunkt baseret på anvendelsen af

produkter fra EU’s interventionslagre.

Europa-Parlamentet kunne i sin udtalelse ikke støtte indførelsen af national med-

finansiering, og Parlamentet ønskede også en række andre mindre tilpasninger.

Kommissionen er på basis af Europa-Parlamentets udtalelse kommet med et

revideret forslag, der reducerer den nationale medfinansiering til 25 pct.

I Rådet har forslaget ikke været drøftet siden november 2008, hvor der var et blo-

kerende mindretal imod forslaget. Det er usikkert, hvorvidt dette blokerende min-

dretal fortsat kan opretholdes.

Fra dansk side er vi som udgangspunkt imod forslaget, da det i princippet er en

uheldig sammenblanding af indirekte landbrugsstøtte og socialpolitik.

Kommissionen vil på det kommende rådsmøde alene præsentere det reviderede

forslag, og jeg regner med at vende tilbage til sagen på et senere tidspunkt i løbet

af efteråret.

Pia Adelsteen

syntes, det var godt, at man gik imod forslaget, som hun så

som et udtryk for, at EU vil have flere penge.

1622

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/9-10

49. Europaudvalgsmøde 24/9-10

4. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) om

særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU’s fjernområder

og Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om særlige

foranstaltninger på landbrugsområdet i EU’s fjernområder

–

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM [2010] 0498

Rådsmøde 3033 – bilag 1 (samlenotat side 18)

Fødevareminister:

I forhold til forslaget og rapporten om landbrug i EU’s fjern-

områder er der tale om en præsentation og første drøftelse, så der vil jeg henvise

til det oversendte samlenotat.

1623

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/9-10

49. Europaudvalgsmøde 24/9-10

5. Forslag til Rådets afgørelse om fastsættelse af bestemmelser

vedrørende import til Den Europæiske Union fra Grønland af

fiskevarer, levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle

og biprodukter heraf

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2010) 0176

Rådsmøde 3033 – bilag 1 (samlenotat side 20)

KOM (2010) 0176 – bilag 2 (revideret grundnotat af 7/7-10)

Fødevareminister:

Kommissionen har fremlagt et forslag til en aftale mellem EU

og Grønland om veterinærbetingelser for import af fiskevarer til EU fra Grønland.

Dermed vil Grønland kunne eksportere fiskevarer direkte til EU uden veterinær

kontrol ved ankomsten til EU.

Forslaget kræver enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet. Det

italienske senat har været bekymret for omfanget af aftalen, og hvorvidt den gik

længere end veterinære forhold. Forslaget er nu præciseret, så vi håber, at Italien

kan støtte forslaget.

Det er en aftale, som vi både i Grønland og Danmark er meget glade for at have

fået på plads. Færøerne har allerede en lignende aftale med EU. Vi vil fra dansk

side aktivt støtte forslaget.

1624

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/9-10

49. Europaudvalgsmøde 24/9-10

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om

ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007

(fusionsmarkedsordningen) for så vidt angår støtte ydet inden for

rammerne af Tysklands alkoholmonopol og Rapport fra

Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om Tysklands

alkoholmonopol

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2010) 0336 og KOM (2010) 0337

Rådsmøde 3033 – bilag 1 (samlenotat side 23)

Udvalgsmødereferat

EUU alm. del (09) – bilag 490 (side 1522, senest behandlet i

EUU 9/7-10)

Fødevareminister:

Kommissionen har fremlagt et forslag om afvikling af det ty-

ske alkoholmonopol, som jeg nævnte i juli. Tyskland har siden omkring 1920 haft

et nationalt monopol for produktion af alkohol. Monopolet er i EU videreført som

en undtagelse fra den fælles landbrugspolitik og fra EU’s statsstøtteregler.

Der er sket en reduktion i omfanget af monopolet de seneste år. Det dækker nu

ca. 10 pct. af det tyske marked for landbrugsalkohol. Kommissionen foreslår, at

monopolet afvikles helt, ved at hovedparten af produktionen under monopolet helt

ophører efter 2013 og fuldstændigt i 2017.

Fra dansk side støtter vi en afvikling af monopolet.

1625

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/9-10

49. Europaudvalgsmøde 24/9-10

7. Siden sidst – bl.a. afkom af klonede dyr

Fødevareministeren:

Jeg vil under siden sidst henvise til, at der er oversendt et

grundnotat om TSE-køreplan II. Køreplanen giver et overblik over status for be-

kæmpelsen af TSE. Der er en fortsat positiv tendens med fald i hyppigheden af

TSE. Det primære formål med meddelelsen er at orientere om, at TSE-foran-

staltningerne fortsat løbende skal tages op til revision.

Derudover vil jeg nævne spørgsmålet om adskillelse af godkendelse af GMO til

henholdsvis fødevarer og foder, som vi drøftede i juni. I forhold til kontakter til de

andre medlemsstater og Kommissionen er der umiddelbart ikke den store opbak-

ning til en sådan tilgang.

Endelig vil jeg også henvise til det oversendte notat om det såkaldte novel food

forslag, der regulerer godkendelsen af nye fødevarer. Det ser ud til, at der ikke

kan opnås enighed mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, så

forventningen er, at forslaget går i forligsprocedure.

Det væsentligste udestående er spørgsmålet om fødevarer fra klonede dyr. Rå-

det har med enstemmighed støttet en regulering af afkom, hvilket Kommissionen

var imod. Europa-Parlamentet ønsker at gå videre end Rådet med et midlertidigt

forbud, indtil der foreligger en selvstændig lovgivning om kloning.

Kommissionen vil endvidere komme med en rapport i november 2010, hvor

Kommissionen forhåbentlig har en mere åben tilgang. I den kommende forligs-

procedure vil vi fra dansk side lægge stort pres på, at der findes en løsning med

Europa-Parlamentet.

Per Clausen

syntes, det var godt, at man arbejdede for at få EU-regler for

afkom af klonede dyr. Han spurgte, om regeringen vil støtte Europa-Parla-

mentets ønske om, at der indføres et midlertidigt forbud, indtil der foreligger

en selvstændig lovgivning om kloning.

Pia Adelsteen

spurgte, om der overhovedet findes afkom af klonede dyr.

Fødevareministeren

svarede Per Clausen, at klonede dyr er omfattet af god-

kendelsesproceduren i nonfoodforordningen, mens vi venter på Kommissio-

nens rapport, men afkom af klonede dyr er ikke umiddelbart forbudt i denne

interimsperiode. Umiddelbart støtter vi ikke et forbud i interimsperioden.

Han kunne ikke svare på Pia Adelsteens spørgsmål, om der overhovedet fin-

des afkom af klonede dyr, men måske gør der det i England.

Per Clausen

forstod svaret sådan, at regeringen er enig i, at det ikke er til-

fredsstillende, at området ikke er reguleret, men at vi må acceptere, at det i

øjeblikket er ureguleret. Derfor spurgte han, om regeringen vil arbejde for, at

området bliver reguleret, idet det ellers kan brede sig uhæmmet.

Fødevareministeren

sagde, at Rådet foreslår, at man udvider forbuddet til at

gælde afkom af klonede dyr, men det vil Kommissionen ikke være med til.

Europa-Parlamentet går videre og mener, man skal udstede et midlertidigt

forbud, indtil der foreligger en selvstændig lovgivning om kloning. Vi arbejder

1626

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 38: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 24/9-10

49. Europaudvalgsmøde 24/9-10

for, at der findes en løsning, idet vi vil være tilbage i en situation, hvor det kun

er klonede dyr, der er omfattet, hvis man ikke kan blive enige. Vi vil gerne se

rapporten, inden vi går videre.

1627