Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 435
Offentligt
1008046_0001.png
Europaudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
7. juni 2011
Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 1/6-11 vedr. oprettelse af et
fælles europæisk jernbaneområde
Til brug for Europaudvalgets møde fredag den 10. juni 2011, hvor transport-
ministeren forelægger sagen vedr. forslag til direktiv om oprettelse af et fælles
europæisk jernbaneområde, fremsendes uddrag af referatet fra Europaudval-
gets møde den 1. juni 2011, hvor transportministeren forlagde sagen til for-
handlingsoplæg.
Det endelige referat for hele mødet den 1. juni 2011 omdeles snarest.
Med venlig hilsen
Mette Nielsen,
Det Internationale Sekretariat
1/5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
FO
Punkt 2. Forslag til direktiv om oprettelse af et fælles europæisk
jernbaneområde (omarbejdning)
– Generel indstilling
KOM (2010) 0475
Rådsmøde 3098 – bilag 2 (samlenotat side 2)
KOM (2010) 0475 – bilag 1 (grundnotat af 18/10-10)
Transportministeren:
Jeg skal hermed forelægge sagen om Kommissionens
direktivforslag om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde til forhand-
lingsoplæg, da den er på dagsordenen for rådsmødet for EU’s transportministre,
der finder sted den 16. juni 2011.
Jeg vil forsøge at gøre det så kort som muligt, da jeg ved, at udvalgets medlem-
mer har travlt.
De øvrige sager, der er på dagsordenen for rådsmødet, vil jeg forelægge for Eu-
ropaudvalget den 10. juni 2011.
Jeg forelagde sagen om Kommissionens direktivforslag om oprettelse af et fælles
europæisk jernbaneområde for udvalget forud for rådsmødet i december 2010,
hvor sagen kort forinden var blevet præsenteret af Kommissionen.
Forhandlingerne om forslaget har stået på længe, da det er en meget omfattende
og teknisk sag, og der er fortsat mange udeståender.
Det ungarske formandskab går dog optimistisk til sagen og har sat den på dags-
ordenen for rådsmødet til ”generel indstilling”.
Kommissionens målsætning med direktivet er at bidrage til, at der skabes et
egentligt indre marked for jernbanesektoren.
Regeringen er generelt positiv over for forslaget om en sammenskrivning af de
nuværende direktiver under første jernbanepakke til ét direktiv, ligesom regerin-
gen er positivt indstillet i forhold til de dele af forslaget, der vedrører forenkling,
præcisering og modernisering.
Regeringen må dog konstatere, at mange af Kommissionens forslag til nye regler
ikke kan forventes på en effektiv måde at adressere de problemer, som der er i
den danske og europæiske jernbanesektor.
Regeringen finder, at der generelt skal ske en forenkling af direktivforslagets artik-
ler og bilag med henblik på at skabe klare og enkle regler for jernbanesektoren,
og at der alene indføres nye tiltag, hvis de kan forventes at føre til flere passage-
rer eller mere gods.
Regeringen vil arbejde for, at forslaget om at præcisere reglerne om regnskabs-
adskillelse ikke medfører uforholdsmæssigt store administrative byrder.
Vi vil arbejde for, at der sker en afklaring af, hvordan man skal beregne infrastruk-
turafgifterne.
2/5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Regeringen finder desuden, at der bør sikres lige konkurrencevilkår for de forskel-
lige transportformer, herunder også i forbindelse med indførelse af eventuelle
miljøafgifter.
Regeringen vil desuden arbejde for, at brugen af delegerede retsakter begræn-
ses mest muligt.
For regeringen er det endvidere vigtigt, at EU ikke regulerer eller griber ind i
konfliktretten på arbejdsmarkedet. Heller ikke i forbindelse med fastsættelse
af minimumsserviceniveau i tilfælde af eventuelle strejker.
Regeringen mener, at tilsynsorganet ikke i væsentligt omfang skal tillægges
politikformulerende opgaver.
Angående forslaget vedrørende betingelser for adgang til jernbanerelaterede
tjenesteydelser har Kommissionen forklaret, at forslaget skal forstås som, at
jernbanevirksomheder, som skal stille en servicefacilitet til rådighed for andre
jernbanevirksomheder, kan kræve behørig leje for brugen af faciliteten eller vil
have mulighed for at sælge faciliteten til den pågældende jernbanevirksom-
hed.
Det er altså en opfølgning af det, vi har været rundt omkring engang.
Mit forhandlingsoplæg er på den baggrund:
At man fra dansk side lægger vægt på:
At der sker en reel forenkling og modernisering af reglerne – og ikke en
yderligere bureaukratisering af jernbanesektoren.
At fokus for direktivforslaget i langt højere grad og mere direkte skal væ-
re, at tiltrække flere passagerer og mere gods til jernbanen.
At forslaget om en ”udviklingsstrategi for jernbaneinfrastrukturen” skal
kunne indpasses i et dansk system med årlige finanslove og flerårige poli-
tiske aftaler.
At Kommissionens overvågning af jernbanemarkedet ikke medfører en
uforholdsmæssig stor administrativ byrde for aktørerne i sektoren.
At reglerne om adgang til jernbanerelaterede tjenesteydelser ikke formu-
leres, så de hæmmer jernbanevirksomhedens interesse i at investere i
servicefaciliteter.
At man fra dansk side lægger afgørende vægt på:
At tilsynsorganet ikke i væsentligt omfang tillægges politikformulerende
opgaver.
At anvendelsen af delegerede retsakter ikke kommer til at omfatte væ-
sentlige spørgsmål vedrørende kontraktmæssige aftaler mellem kompe-
tente myndigheder og infrastrukturforvaltere, krav vedrørende omkostnin-
ger og udgifter i forbindelse med jernbaneinfrastrukturen samt spørgsmål
vedrørende konflikt og strejkeret.
Pia Olsen Dyhr
syntes, transportministerens grundholdning lød fornuftig. Hun
spurgte, hvad forslaget vil betyde for forholdet mellem Transportministeriet og
FO
3/5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DSB, når statens som aktionær skal opføre sig som en almindelig aktionær i
et privat selskab.
Hun ville gerne i forbindelse med adgangsrettigheder vide, hvad transportmi-
nisterens holdning var til, at jernbanevirksomheder skal stille deres servicefa-
ciliteter til rådighed for andre jernbanevirksomheder, men kan kræve behørig
leje for brugen af faciliteten. Vil det ikke hæmme investeringsaktiviteten?
Lone Dybkjær
mente overordnet set, det ville være en kæmpe fordel, hvis
man fik et sammenhængende jernbanenet i Europa. Det har taget meget lang
tid, og det kan kun gå for langsomt. Hun spurgte, om transportministeren kort
kunne sige, om det gik lidt i den rigtige retning.
Forslaget virker enormt teknisk, men dramaet ligger i detaljen, og hun ville
derfor spørge, hvad der var af politik i forslaget – udover det med strejkeretten
og jernbanemedarbejderne. Hun forstod, at transportministerens overordnede
synspunkt var, at vi kunne gå ind for det, der havde en europæisk merværdi,
hvilket hun syntes var fint.
Hun ville også gerne vide, om der var diskussion om forslaget landene imel-
lem, eller om man betragtede det som et teknisk forslag.
Transportministeren
svarede Pia Olsen Dyhr, at han ikke mente, forslaget
ville have betydning for samarbejdet mellem Transportministeriet og DSB.
Kommissionen foreslår, at jernbanerelaterede servicefaciliteter, f.eks. statio-
ner og værksteder, i visse situationer skal stilles til rådighed for andre jernba-
neselskaber, eventuelt mod betaling af behørig leje. Det er regeringens hold-
ning, at dette må ske, uden at det hæmmer investeringslysten i sektoren.
Transportministeren svarede ja på Lone Dybkjærs spørgsmål om, hvorvidt det
gik lidt i den rigtige retning.
Med hensyn til, hvor meget politik der var i forslaget, sagde transportministe-
ren, at det ikke var hans fornemmelse, at sagen havde fyldt meget i alle med-
lemslandene, men der var nogle medlemslande – herunder Danmark – som
var interesseret i, at vi fik et sammenhængende jernbanenet i Europa. Hvis vi
skal have mere gods over på jernbane, er noget af det, der betyder endnu
mere end det foreliggende forslag, slottiderne ned igennem Europa. Trans-
portministeren tilføjede, at i mange lande følte de, at man ved et europæisk
initiativ kom ind på landenes enemærker, hvor jernbanetransporten hidtil hav-
de været karakteriseret ved, at systemerne i de enkelte lande var indrettet
sådan, at de ikke kunne fungere sammen.
Pia Olsen Dyhr
kunne ikke få transportministerens svar til at harmonere med,
hvor meget Transportministeriet havde blandet sig i DSB's aktiviteter, f.eks. i
forhold til DSBFirst og DSB Talk i de sidste måneder, og opfordrede trans-
portministeren til at gennemgå procedurerne for samarbejdet med DSB, idet
hun ikke mente, at en almindelige aktionær blot kunne ringe til DSB og få
lavet tingene om.
Transportministeren
sagde, at når forslaget var gennemført i sin endelige
form, kunne det godt være, der ville komme nogle konsekvensrettelser, men
4/5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
det var ikke nogen, han kunne se lige nu. Mobiltalk indgik ikke i formålspara-
graffen. Det er DSB, som har stået for aktionæroverenskomsterne, men det er
regeringens holdning, at staten optræder som almindelig aktionær. Det er
bestyrelsen, som har ansvaret. Det er baggrunden for, at man ikke har kunnet
give bestyrelsen decharge.
Pia Olsen Dyhr
fastholdt sin opfordring til, at transportministeren undersøger
procedurerne for samarbejdet med DSB, så man sikrer sig, at man overholder
direktivets regler.
Transportministeren
sagde, at et hvilket som helst ministerium skal overhol-
de direktivet. DSB har en bestyrelse, som har ansvaret, og staten optræder
som almindelig aktionær, hvis indflydelse gør sig gældende på generalfor-
samlingerne. Derudover har man en aftale om, at man diskuterer tingene på
kvartalsmøder.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet ingen af de repræsenterede partier havde ytret
sig imod det.
5/5