Nærværende notits søger at fastlægge rammerne for den nationale danske tilgang til forhandlin-gerne om EU’s fremtidige samhørighedspolitik. Den danske holdning vil blive lanceret proak-tivt overfor Kommissionen, øvrige medlemsstater og medlemmerne af Europa parlamentetmed henblik på at fremme de nedenfor anførte prioriteter.I lyset af den 5. samhørighedsrapport, Kommissionens konkrete forslag til forordninger samtDanmarks rolle som formandskab for EU’s ministerråd i 2012 vil der muligvis være behov foryderligere tilpasninger af den danske holdning med henblik på at kunne fremme et europæiskkompromis om samhørighedspolitikken i 2014 til 2020. Ligeledes overvejes at udarbejde et me-re omfattende non-paper vedrørende de danske prioriter efter, at den 5. samhørighedsrapporter blevet offentliggjort.BaggrundParallelt med forhandlingerne om de finansielle perspektiver ventes forhandlinger om en forny-else af strukturfondsforordningerne påbegyndt i 2011. Strukturfondene har gennem de sidsteårtier fået en stadig større betydning både for den regionale udvikling i EU og EU’s budget.Senest har samhørighedspolitikken ligeledes været inddraget i diskussionen om at skabe incita-menter for at føre en sund makroøkonomisk politik.Forhandlingerne om både de overordnede finansielle perspektiver og om strukturfondene ven-tes at blive væsentlige opgaver både under det danske EU-formandskab i første halvår 2012 ogunder trioformandskabet fra 2. halvår 2011 til udgangen af 2012. Mens erfaringerne fra tidligereforhandlingsrunder viser, at det er vanskeligt fuldstændigt at adskille forhandlingerne om sam-hørighedspolitikken fra forhandlingerne om de finansielle perspektiver, kan man dog søge atfastlægge en række overordnede elementer i den danske holdning til rammerne for samhørig-hedspolitikken og væsentlige aspekter af disse – i særdeleshed for så vidt angår de indholds-mæssige og forvaltningsmæssige elementer – mhp. at etablere grundlaget for en tidlig, men ret-tidig påvirkningsindsats overfor Kommissionen og andre medlemslande; dette uden at foregri-be resultatet af forhandlingerne om finansielle perspektiver.Når der foreligger mere konkrete indikationer, kan de overordnede elementer i den danskeholdning til strukturfondene fastlægges i mere deltaljeret form. Et dynamisk forhandlingsforløbvil forventeligt medføre et løbende behov for yderligere tilpasninger i de danske positioner.

Afgrænsning i forhold til forhandlingerne om de finansielle perspektiverPå samhørighedsområdet sigter forhandlingerne om de finansielle perspektiver på overordnet atafklare, hvor mange ressourcer der tildeles de forskellige fonde (og dermed målsætninger) samtde forskellige regioner og medlemslande. Nærværende dokument vil eventuelt skulle tilpasses,når den danske holdning til de finansielle perspektiver er fastlagt.Som følge af recessionen og den efterfølgende gældskrise er udsigterne til tydelig økonomiskfremgang i EU-området frem til 2013 begrænsede. Det må derfor forventes, at den økonomiskeudvikling tydeligt vil påvirke forhandlingerne, både om de finansielle perspektiver og om sam-hørighedspolitikken.Kommissionen (DG Regio) har som forberedelse af forhandlingerne om de finansielle perspek-tiver og strukturfondene foretaget en fremskrivning af tildeling af strukturfondsmidlerne base-ret på de nuværende forordninger. Fremskrivningen viser, at hele det tidligere DDR i Tysklandsamt en stor del af Spanien og Grækenland ikke længere vil opfylde kravet om at have et BNPpr. indbygger på mindre end 75 % af EU’s gennemsnit. Idet det ventes, at både Tyskland ogSpanien vil modsætte sig store reduktioner i den støtte, de modtager, overvejer Kommissionen,hvorledes der kan skabes en bedre balance mellem tildelingen af samhørighedsmidler til degamle og nye medlemslande. Kommissionen har uformelt oplyst, at man i denne sammenhængovervejer tilpasning af absorptionslofterne, tilføjelse af en ny målsætning eller kriterium (”byud-vikling”) eller alternativt større udfasningsstøtte end hidtil, hvilket dog modsiger det danskesynspunkt, at udfasningsbistanden til regioner, som har oplevet en positiv økonomisk udviklingbør begrænses, idet disse midler mere målrettet kan anvendes i de mest tilbagestående områder.SpanienPortugalTysklandFrankrigItalienGrækenlandDanmarkHollandLuxembourgIrland-58 %-4 %-51 %-8 %-7 %-49 %-11 %-17 %32 %-32 %ØstrigFinlandSverigeBelgienUKPolenTjekkietUngarnSlovakietSlovenien-26 %-25 %-3 %-17 %-15 %43 %-24 %-1 %31 %-63 %LetlandLitauenEstlandCypernMaltaBulgarienRumænienEU 272%9%6%-85 %-45 %52 %92 %-2 %

hensyn til modtagerlandenes kapacitet til at absorbere støtten og opnå bæredygtig vækst. Detbør undgås, at der skabes eller opretholdes en afhængighedskultur, hvor samhørighedsindsatsenbliver til en ren klientelpolitik. Bestemte uforanderlige karakteristika, som for eksempel geogra-fiske egenskaber, berettiger i sig selv ikke til strukturfondsstøtte, hvorfor disse ikke i sammeomfang som hidtil bør indgå ved tildelingen af strukturfondsmidler.Den danske tilgang til de finansielle perspektiver fastlægges i en separat proces og samordnes,hvor relevant, med strukturfondsforhandlingerne. Dansk holdning til specifikke støttekriterier,udfasning og beløb indgår som del af holdningen til forhandlingerne om de finansielle perspek-tiver. Nærværende dokument vil således – udover at tjene som udgangspunkt for en tidlig på-virkning af Kommissionen, jf. ovenfor – være et af udgangspunkterne for den videre procesmed at fastlæggelse den danske holdning til de finansielle perspektiver, herunder den del, dervedrører samhørighedsområdet.IndholdDanmark lægger vægt på den solidaritet, som er grundlaget for samhørighedspolitikken. EU’sgenerelle vækstpolitik skaber fælles rammer for alle medlemslande på lige vilkår, mens samhø-righedspolitikken er stedbaseret og bidrager til at sikre de basale vilkår for vækst samt økono-misk og social udvikling i EU’s regioner. Danmark støtter derfor den europæiske samhørig-hedspolitik. Langsigtet gavner en ligelig udvikling og fremgang i regionerne i Europa både dan-ske politiske og økonomiske interesser. På den ene side er der tale om potentielle vækstmarke-der for danske virksomheder, hvorfor Danmark har en direkte økonomisk interesse i udviklin-gen af områderne i EU. På den anden side er det den danske holdning, at den økonomiske ud-vikling i en bestemt region primært er det enkelte medlemslands ansvar. Således kan samhørig-hedspolitikken fremme væksten og udviklingen, men den kan ikke erstatte en national indsatsindenfor lovgivning, investeringer, økonomiske rammebetingelser, regional udligning m. v. Vedde enkelte samhørighedstiltag bør det derfor holdes for øje, at der – ud over et bidrag til vækst– må tilføres merværdi, ved at tiltaget implementeres og finansieres i EU-regi i forhold til nati-onalt regi.Det overordnede ansvar for udviklingen af et lands regioner og implementeringen af samhørig-hedspolitikken påhviler de enkelte medlemslande. Strukturfondsforordningerne skaber forud-sætningerne for en effektiv implementering af samhørighedspolitikken, der kan opnå de bedstmulige resultater samtidig med, at risikoen for dårlig planlægning, ressourcespild, misbrug ogunødvendigt bureaukrati begrænses mest muligt.Overordnet bør det tilstræbes at få bedre resultater ud af EU’s samhørighedsmidler. Nok erudviklingen gået i den rigtige retning, men der er mulighed for yderligere forbedringer. Udoverde tidligere fastlagte danske positioner, bør den fremtidige samhørighedspolitik derfor værebaseret på de følgende principper:1. Europa 2020 strategien som grundlag for ny vækst gennem strukturpolitikken

Med Europa 2020 strategien, der blev godkendt af Det Europæiske Råd i juni 2010, er der etab-leret en ramme for den videre økonomiske udvikling af EU på grundlag af intelligent, bæredyg-tig og inklusiv vækst. Omsætningen af Europa 2020 strategien vil ske både indenfor de enkeltesektorpolitikker, mens samhørighedspolitikken parallelt bidrager til at implementere Europa2020 strategien gennem en stedbaseret, regional tilgang til økonomisk udvikling.Udviklingen af en region afhænger ikke kun af de midler, regionen modtager fra EU, men pri-mært af de politiske og økonomiske rammebetingelser. Med Europa 2020 strategien og de af-ledte retsakter søger Kommissionen at fremme en bæredygtig økonomisk fremgang i hele EU.Der er således oplagte fordele og synergieffekter ved at tage udgangspunkt i Europa 2020 stra-tegiens vækstfokusering som overordnet ramme for strukturpolitikken og dennes grundlæggen-de målsætning om konvergens gennem vækst. Europa 2020 kan herved bidrage til at fokuserestrukturpolitikken. Medlemslandene bør i samarbejde med Kommissionen arbejde for, at tilta-gene som opfølgning på Europa 2020 strategien og programmerne under samhørighedspolitik-ken samordnes med henblik på at opnå den størst mulige effekt – uden at strukturfondenedermed bliver til et rent finansieringsinstrument for Europa 2020 strategien eller direkte anven-des til at begrunde fortsat støtte til de rigere områder. Hovedsigtet for samhørighedspolitikkenbør forsat være konvergens mellem Europas regioner, og samordningen med Europa 2020 stra-tegien bør ske under hensyntagen hertil, jfr. konklusionerne fra Det Europæiske Råd i juni2010. Europa 2020 målene bør være primære kriterier for hvilket indhold, der er i programmer,som kan godkendes. Europa 2020 målsætningerne er bredt defineret og skal omsættes til kon-krete investeringer, der tager hensyn til den enkelte regions udgangspunkt og specifikke om-stændigheder. Det vil fortsat være en udfordring at finde en balance mellem behovet for regio-nal fleksibilitet og de overordnede målsætninger. Ved

Særlig støtte under konver-

implementeringen af samhørighedspolitikken, navnlig for

gensmålet til hovedstæder

så vidt angår konkurrenceevne- og beskæftigelsesmålsæt-Både Polen, der forventer at War-ningen, og Europa 2020 strategien i de enkelte regionerszawa efter 2013 ikke længere op-bør der tillige tages hensyn til, at væksten i en region kanfylder betingelserne for at modtagevære afhængig af udviklingen i tilstødende regioner ellerkonvergensstøtte, samt Slovakiet,nationale vækstcentre.hvor Bratislava allerede i dag ikkeFor at opnå en større effekt end hidtil, må strukturfonds-indsatsen koncentreres om et begrænset antal fokuseredemålsætninger (jfr. artikel 3 i Rådets Forordning (EF) nr.1083/2006), der primært bør udledes af Europa 2020strategien og de integrerede økonomiske retningslinjer.Økonomisk fremgang i en region vil i sig selv bidragevæsentligt til at mindske en række sociale og regionaleproblemer. Udviklingen af færre og fokuserede målsæt-ninger kan bidrage til at undgå en ”spredehaglseffekt”.Dette forudsætter dog en tilpas snæver definition af mål-sætningerne. Der bør derfor i højere grad end hidtil læg-ges vægt på, at programmerne har en dokumenterbarmodtager konvergensstøtte, har pe-get på behovet for særlig støtte tilhovedstæder. Idet andre lande ståroverfor sammenlignelige problemer,kan der forventes forståelse forsynspunktet. Polen og Slovakietargumenterer, at hovedstæder fun-gerer som nationale vækstcentre ogderfor bør være berettiget til at mod-tage omfattende strukturfondsstøtteselv om hovedstædernes økonomi-ske situation tilsiger andet, hvorforman for dansk side er skeptisk over-for synspunktet.

virkning i forhold til målsætningerne for samhørighedspolitikken. Dette gælder navnlig for pro-grammer, der omfatter betydelige investeringer i befolkningens livskvalitet, hvor investeringer-nes sammenhæng med samhørighedspolitikkens målsætninger ikke altid er tilstrækkeligt doku-menterede. Udover den tematiske spredning bør der tillige undgås en geografisk spredning ogforsøg på ”microzoning”. Områder, der ikke har behov for støtte som tilbagestående og fattige,bør ikke modtage den intensive strukturfondsstøtte. Mulighederne for at gøre den intensivestøtte geografisk mere målrettet, blandt andet gennem etablering af et bedre statistisk grundlag,bør undersøges nærmere.Udfasningsbistanden til regioner, som har oplevet en positiv økonomisk udvikling bør begræn-ses, idet disse midler mere målrettet kan anvendes i de mest tilbagestående områder. En fokuse-ret indsats af strukturfondsmidlerne forudsætter ligeledes, at tildelingen sker på basis af aktuelledata og ikke på baggrund af data, som er flere år gamle og således ikke giver et retvisende bille-de af den økonomiske situation. Tidligere beregninger har påvist, at valget af basisår for at afgø-re tildelingen af strukturfondsmidler kan have stor betydning for de enkelte lande. Lande medøkonomisk fremgang vil således ønske et så tidligt basisår som muligt, mens lande med stagna-tion eller tilbagegang vil foretrække et sent basisår. Interne danske beregninger tyder på, at skiftmed fem år kan medføre en reduktion på strukturfondsmidlerne op til 38 % (Tjekkiet) ellerforøgelse af disse midler på op til 12 % (Italien) for de lande, der er mest berørt. Omfanget afden samlede strukturfondsstøtte ændres dog ikke væsentligt.Samhørighedspolitikken er rettet mod at skabe langfristet økonomisk vækst i modtagerregio-nerne. Midlerne fra samhørighedspolitikken bør derfor ikke indgå i konjunkturpolitiske pro-grammer. Hvor det er muligt, bør der ved implementeringen af samhørighedspolitikken søgesat undgå procykliske effekter, der øger risikoen for overophedning under et opsving eller for-stærker en recession.Med Europa 2020 strategien ses der imidlertid ikke anledning til grundlæggende justeringer afsamhørighedspolitikkens hovedformål om at styrke de mindst udviklede medlemsstaters ogregioners konvergens, styrke regionernes konkurrenceevne og beskæftigelse og styrke det græn-se- og tværnationale samarbejde. Det bør være opmærksomhed om, at Kommissionens analyserpeger på meget store administrative omkostninger forbundet med at definere nye hovedmål forsamhørighedspolitikken.2. Resultatorientering og vækst gennem fokusering på få komplementære mål og udvikling afsammenlignelige og målbare indikatorerSamhørighedsindsatsens succes skal i videst muligt omfang vurderes ud fra om det er lykkedesatøge den økonomiske vækst, konkurrenceevneogbeskæftigelsei modtagerregionerne. At gennemføre etbestemt program kan i sidste ende kun begrundes i dets forventede væksteffekt og ikke aleneved andre, underordnede målsætninger (jfr. art. 3, stk. 2 i Rådets Forordning (EF) 1083/2006).Under hensyntagen til en modtagerregions absorptionskapacitet bør der derfor fokuseres på etbegrænset antal af komplementerende målsætninger, navnlig bidraget til øget økonomisk vækst,

for de enkelte programmer. Det bør sikres, at der foretages en stringent vurdering af dettespørgsmål i forbindelse med godkendelsen af et pro-gram.

Nationale forskelle i udbyttet af

I henhold til den nuværende strukturfondsforordninger 60 % af konvergensstøtten og 75 % af støtten tilregional konkurrenceevne og beskæftigelse i de gamlemedlemslande øremærket til at forbedre konkurrence-evnen og øge beskæftigelsen (som defineret i de inte-grerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse).Tildette formål er der fastlagt 74 udgiftskategorier, somkan finansieres ved midler fra samhørighedspolitikken.Der foreligger endnu ikke en egentlig evaluering af delængerevarende konsekvenser af denne øremærkning,men med en resultatorientering af samhørighedspoli-tikken vil det principielt ikke være nødvendigt at fore-tage en sådan øremærkning. Alt andet lige kunne dettelette forvaltningen af strukturfondsmidlerne og mind-ske bureaukratiet uden at principperne for sund finans-forvaltning opgives.

strukturfondsmidlerne

I rapporten ”A Cross-Country Im-pact Assessment of EU CohesionPolicy” blev der i 2009 udarbejdeten prognose frem til 2015 af de for-ventede resultater af samhørigheds-politikken i de 12 nye medlandslan-de samt Portugal, Grækenland ogSpanien. Baseret på en fremskriv-ning af de enkelte landes samhørig-hedsindsatser under anvendelse afen makroøkonomisk model blev detkonkluderet, at Estland forventeligtvil øge sit BNP med 3,8 euro forhver euro strukturfondsstøtte, somlandet modtager; mens de tilsvaren-de tal for Portugal og Bulgarien kuner 1,9 euro. Som følge af den an-vendte regnemodels svagheder kanforventes, at de faktiske forskelle i2015 vil være endnu større.

For at øge effekten af strukturfondsindsatsen bør derudarbejdes et begrænset antal meningsfulde, sammen-lignelige og målbare målindikatorer, der er direkte ogtransparent forbundet med opfyldelsen af programmernes målsætning, herunder forholdet tilEuropa 2020 strategien. Disse indikatorer bør være integreret i programmernes livscyklus fraformulering og godkendelse til deres afslutning og evaluering. Udviklingen af indikatorerne vilvæsentligt lette udvekslingen af erfaringer mellem de forskellige programmer og medlemslandeog standardisere bedømmelsen af forskellige programmer. Definition af anvendelige og sam-menlignelige indikatorer forudsætter i praksis, at der opnås politisk accept af en vis fokuseringaf strukturfondsstøtten. Erfaringen tilsiger dog, at politiske og institutionelle forhold vil trække iretning af at definere mange støtteberettigede målsætninger. Det bør derfor overvejes at foku-sere den danske forhandlingsindsats blandt andet på dette spørgsmål.Baseret på en effektivitets- og merværdibetragtning kunne det være hensigtsmæssigt at udelukkeområder i EU fra at modtage støtte under samhørighedspolitikken – enten på grund af opnåedefremskridt eller som følge af manglende resultater. De foreliggende tilbagemeldinger fra de øv-rige lande viser imidlertid, at synspunktet ikke nyder tilstrækkelig støtte, hvorfor det formentligikke er realistisk at komme igennem med.3. Sammenhæng med andre europæiske politikområderI udformningen af samhørighedspolitikken bør der tages hensyn til prioriteterne indenfor andreEU-politikker således, at indsatsen på de forskellige politikfelter i større omfang end hidtil

komplementerer hinanden. Dette gælder især de stedbaserede indsatser under EU’s budget. Forat sikre størst mulig komplementaritet i indsatsen læg-

Sted- vs. sektorbaseret politik

ges der i forlængelse af Europa 2020 strategien vægt på,I henhold til Traktaten har EU tilat samhørighedspolitikken fortsat rummer både social-opgave at sikre vækst, stabilitet ogog regionalfonden; idet man fra dansk side dog er åbensamhørighed på hele sit territorium.overfor en justering af fondenes indbyrdes forhold ogDisse mål kan groft trukketrespektive målsætninger.op efterstræbes ad to veje – denUdover den stedbaserede støtte, der gives gennemsamhørighedspolitikken, anvendes dele af EU’s budgetindenforlandbrug, fiskeri, forskningogtransportligeledes tilformål, som gennem en stedbaseret indsats fremmerden økonomiske udvikling blandt modtagerne. Det børderfor i forbindelse med tilpasningen af EU’s fonde ogfastlæggelsen af de næste finansielle rammer undersø-ges, i hvilket omfang det er muligt at skabe en bedresammenhæng mellem de forskellige former for EU-støtte, der tilflyder en bestemt region.1På trods afsammenfaldet af opgaver forekommer en egentligtsammenlægning af de forskellige fonde, der støtter re-gional udvikling, til en samlet fond dog ikke at være en politisk realistisk mulighed. Koordinati-onen af de forskellige tiltag vil således forsat være medlemslandenes ansvar, idet der dog allere-de i den kommende forordningsbestemte opgavebeskrivelse for de enkelte fonde burde tilstræ-bes en større synergi, hvilket blandt andet de berørte kommissærer har fremsat ønske om tilpræsidenten for Kommissionen i brev af 31. august 2010. Hvor det er relevant, bør der endvi-dere skabes en bedre sammenhæng mellem samhørighedsstøtte til regionerne langs EU’s eks-terne grænser og den støtte, EU giver til kandidatlande som førtiltrædelsesbistand og de østligenabolande under naboskabsprogrammet.Ved implementeringen af samhørighedspolitikken bør der endvidere tages hensyn til den euro-pæiske konkurrencelovgivning, herunder statsstøttereglerne. Det bør undgås, at samhørigheds-politikken fører til konkurrenceforvridning mellem europæiske regioner således, at midlerneanvendes til blot at flytte arbejdspladser fra en region til en anden region.4. Succeser bør belønnes og forstærkesSon nævnt ovenfor (jfr. afsnit 2) er Danmark af den opfattelse, at der er mulighed for at øgeeffektiviteten af strukturfondsindsatsen. Der bør gives positive incitamenter til modtagerne afstrukturfondsstøtten til at anvende midlerne mere målrettet end hidtil. Ud fra en ren økono-misk betragtning bør størstedelen af strukturfondsstøtten fortsat koncentreres på de fattigsteregioner. Regioner, der er blevet så rige, at de ikke længere opfylder konvergenskravet, bør ud-Det gælder for såvel den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne som for den Europæiske Fiskeri-fond, at de er integreret i de generelle sektorpolitikker med henblik på at opnå de i traktaten fastlagte mål og prioriteter.Dette er udgangspunktet for det bidrag, de yder til at løfte stedbaserede udfordringer.1

fases af denne støttekategori. Indenfor disse overordnede rammer bør regioner, der ved hjælpaf strukturfondene opnår en markant økonomisk vækst, belønnes i forhold til regioner, der tiltrods for store strukturfondsoverførsler vedvarende stagnerer. Ved denne tilgang øges incita-mentet for at anvende midlerne effektivt. Tilsvarende bør regioner, hvor støtten ikke er blevetanvendt effektivt eller er blevet misbrugt som følge af korruption, og derfor ikke har haft ensammenlignelig udvikling, ikke blive tilgodeset i det samme omfang. I praksis kan dette for ek-sempel udmøntes ved, at der skabes en reserve, som løbende tildeles på baggrund af de øko-nomiske fremskridt, som er blevet opnået. Det kan overvejes, om regioner, der gennem flerefinansielle perioder ikke opnår tilfredsstillende økonomisk vækst, fortsat skal modtage fuldstrukturfondsstøtte. Det bemærkes, at ud fra en realpolitisk vurdering kan man dog forventetydelig modstand om ovenstående overvejelser. Forventeligt fremmes den danske forhand-lingsposition bedst ved at forfølge en trinvis tilgang, der tager udgangspunkt i, at tilpasningerprimært sker indenfor de enkelte landes ramme; således at konkurrencen mellem medlemslan-dene bliver begrænset. Endeligt skal der afsættes midler til at belyse, hvorfor bestemte regionerhar gennemgået en positiv udvikling, mens der ikke har været sammenlignelige fremskridt i an-dre regioner.Muligheden for at belønne særlige succeser er allerede nævnt i strukturfondsforordningen (arti-kel 50 i Rådets Forordning (EF) Nr. 1083/2006). Med de nuværende forordninger sker dettegennem etablering af en national reserve på op til 3 % af strukturfondsmidlerne. Med nærvæ-rende forslag lægges op til for eksempel at overveje, at der etableres en større, europæisk reser-ve til formålet. Denne ”økonomisk succes-reserve” kunne udgøre 5 % af de samlede struktur-fondsmidler. Da tildelingen af disse midler afgøres på baggrund af observerede succeser, villereserven først være disponibel efter nogle år, forventeligt 2016 eller senere. Med henblik påyderligere at styrke det positive incitament for en effektiv anvendelse af strukturfondsstøtte kanovervejes at etablere en europæisk projekt-reserve, som alle støtteberettigede regioner kan kon-kurrere om på lige vilkår, med det dobbelte formål dels at præmiere de gode projekter, dels atøge fællesskabets viden om hvad der karakteriserer de ”gode projekter”. Ved udmøntningen afreserven bør der lægges vægt på, at tildelingen sker efter forudsigelige og transparente meka-nismer og kriterier som en belønning for succes. Medlemslandene kan endvidere opfordres tilat etablere nationale projektreserver, om hvilke regionerne i et land kan konkurrere frit. Hvorder etableres reserver bør merværdien i form af en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne,overstige de administrative ressourcer, der bliver anvendt til deres implementering.I erkendelse af, at det er tvivlsomt om der kan opnås enighed om at oprette en europæisk reser-ve, som regionerne fra forskellige medlemslande frit kunne konkurrere om, bør det overvejes,hvorledes man fra dansk side herudover kan fremme incitamenter til en vækstorienteret anven-delse af strukturfondsmidlerne, herunder gennem målrettet støtte til innovation og nytænkning.Ved udformningen af reserver bør der i videst muligt omfang tages hensyn til de forvaltnings-mæssige vanskeligheder, som deres omsætning kan volde for modtagerlandene.Ved tildelingen af samhørighedsstøtten skal der udover de opnåede resultater endvidere tageshensyn til overholdelse af budgetter og tidsplaner. Reglen om automatisk frigørelse af bevilgede

midler (”n+2”) bør derfor ikke svækkes yderligere. Det er vigtigt, at der ved planlægning ogbeslutning om et program tages hensyn til, at programmet kan implementeres som forudset;navnlig at medlemslande eller regioner sætter kvalitet over forbrug.5. Proportionalitet og forenkling af strukturfondsreglerneMange medlemslande oplever, at der er store administrative byrder forbundet med forvaltnin-gen af samhørighedspolitikken, samtidigt med at der ofte konstateres fejludbetalinger. Underhensyntagen til overholdelse af reglerne for god forvaltnings- og regnskabspraksis bør det til-stræbes, at forenkle og strømline forvaltningen af strukturfondsstøtten. I lyset af kritikken fraden Europæiske Revisionsret af strukturfondsudbetalingerne bør forvaltningspraksis i en rækkelande forbedres. Hvor det er relevant, bør forvaltningsprocedurer desangående tilpasses således,at spild af midler til ikke-støtteberettigede formål eller udgifter minimeres. Dette kan opnås vedat Kommissionen i højere grad end hidtil bistår de berørte lande med at etablere den nødvendi-ge administrative kapacitet, blandt andet til udvælgelse af programmerne. Årsagerne til de nu-værende problemer bør ligeledes undersøges nærmere.Resultaterne af de kontroller, som medlemsstaterne, Kommissionen og den Europæiske Revi-sionsret udfører, bør offentliggøres i videre omfang end tilfældet er i dag. Det bør i dennesammenhæng tilsikres, at resultaterne er sammenlignelige mellem medlemslandene. Af propor-tionalitetshensyn bør kontrollernes omfang, samt de administrative krav, der stilles til et givetprogram, være afhængige af omfanget og resultaterne af tidligere gennemgange, således at du-plikation af arbejde i videst muligt omfang undgås. En mulighed for dette er, at administrativeorganisationer, som er kontrollerede i indeværende periode af Kommissionen og fundet pålide-lige, ikke bør gennemgå den samme godkendelsesprocedure i næste periode, såfremt systemer-ne forbliver uændrede. Ligeledes bør det overvejes, hvorledes kravene til administrationssyste-merne kan indrettes til at afspejle forskellene i programmers volumen, således at små program-mer, ikke skal belastes med de samme administrationsomkostninger, som meget større pro-grammer.I det omfang, det er hensigtsmæssigt, bør det søges at anvende ensartede regler for de forskelli-ge EU fonde og støtteordninger. Det bør dog undgås, at eventuelle ensartede regler bliver ad-ministrativt tungere, end de nuværende regler. Yderligere muligheder for at forenkle forvaltnin-gen bør afdækkes uden, at kravet om sund finansforvaltning opgives. I den sammenhæng mådet nøje analyseres, hvad der er årsag til de mest almindelige fejl, der kan konstateres ved im-plementeringen af samhørighedspolitikken, og på baggrund heraf vurderes om regler og proce-durer skal ændres. Endvidere bør det navnlig undersøges i hvilket omfang det vil være muligt atanvende standardiserede omkostningssatser eller i det mindste forenklede definitioner, hvilketallerede er praksis for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.Anvendelsen af de standardiserede omkostningssatser understøtter således en udvikling modøget fokus på resultater, idet de standardiserede omkostningssatser for eksempel kunne haveform af enhedsbeløb for et præsteret resultat. Baseret på de danske erfaringer fra indeværendeperiode forventes dog, at de forenklede omkostningsbegreber kun kan få en mærkbar virkning,

hvis det gøres enklere for medlemsstaterne at anvende disse, idet det i dag er meget omstænde-ligt og tidskrævende at få Kommissionens godkendelse af et forslag til en standardsats. Der kanumiddelbart peges på to måder, hvorledes standardsatser kunne anvendes. Dels kunne god-kendte satser fra andre programmer, som f.eks. EU’s 7. Rammeprogram for Forskning, anven-des i strukturfondsfinansierede programmer. Dels kunne der søges enighed om fælleseuropæi-ske satser under forhandlingerne om strukturfondsforordningerne, således at disse var fastlagtinden implementering ved programperiodens start. Disse forenklinger vil kunne få en effektbåde for de endelige støttemodtagere og for myndighederne, som administrerer midlerne.Kravene til den administrative organisation i medlemsstaterne kan ligeledes forenkles. Alenehvor det af hensyn til dataenes pålidelighed er nødvendigt med en organisatorisk funktionsad-skillelse, bør denne kræves. Konkret kunne der derfor peges på, at attesteringsmyndighedensopgaver kunne udføres af et af de andre forordningsbestemte forvaltningsorganer.Et andet administrativt princip, som med fordel kunne raffineres yderligere, er princippet om"single audit approach", hvorefter EU Kommissionen i princippet ikke reviderer enkeltprojek-ter i medlemsstaterne, men overlader dette til de nationale revisionsmyndigheder. Til gengældkunne Kommissionen fokusere sine kræfter om at verificere funktionen af de nationale revisi-onsmyndigheder, hvis data man baserer sig på. Hvor der kan rejses berettiget tvivl om de natio-nale revisionsmyndigheders arbejde, bør Kommissionen kunne gennemføre kontrol i medlems-staterne. Herved fokuseres kontrolressourcerne på de systemer, hvor behovet er størst, ligesommedlemsstaternes forpligtelse til at sikre en effektiv finansforvaltning understreges.6. Større transparens i anvendelsen af strukturfondsmidlerneStørre transparens om anvendelsen og især resultaterne af strukturfondsstøtten vil øge incita-mentet til at målrette indsatsen og at undgå ressourcespil eller misbrug af midlerne. Oplysningerom beslutningsgange, implementeringen af programmer samt deres udkomme bør derfor i vi-dest muligt omfang være offentligt tilgængeligt. Det bør overvejes om en administrativ enkelstandardisering af evalueringen og rapportering fra de enkelte programmer kan bidrage hertil.7. Gradueret konditionalitetUdviklingen og den økonomiske fremdrift af en given region er i høj grad afhængig af et landsmakroøkonomiske situation, idet vedvarende store offentlige underskud på længere sigt under-graver et lands (og dermed også de enkelte regioners) vækstmuligheder. Derfor understøtterovervejelserne om at gøre udbetaling af alle strukturfondsmidlerbetinget af overholdelsen af den eu-ropæiske stabilitets- og vækstpagt– udover incitamentsstrukturen i forhold til finanspolitiske mål-sætninger inden for rammerne af Pagten – ønsket om at gøre samhørighedspolitikken meremålrettet. Principielt er dette element allerede indarbejdet i forordningen om Samhørigheds-fonden (artikel 4 i Rådets Forordning (EF) 1084/2006), men denne bestemmelse er endnu al-drig blevet anvendt. Der bør (jf. Kommissionens meddelelse KOM (2010) 367/2) overvejes engradueret tilgang, hvor midler først tilbageholdes i en reserve i tilfælde af manglende eller util-fredsstillende efterlevelse af henstillinger i underskudsproceduren, jf. art. 126,7-8. Såfremt etland efterlever henstillingerne inden for en given tidsfrist, kan midlerne frigives. Overholdes

henstillingen ikke, tilbageføres midlerne til EU’s budget. En sådan mekanisme følger princippeti ovennævnte regel i forordningen om Samhørighedsfonden.Udover den makroøkonomiske konditionalitet kan det overvejes at indførestrukturel konditionali-tetsåledes, at udbetalingen af strukturfondsstøtte gøres betinget af strukturelle og institutionellereformer, der styrker den berørte regions konkurrenceevne. Tildelingen af strukturfondsmidlerbør ske på baggrund af en stringent analyse af vækstbarrierer og den direkte sammenhæng mel-lem et programs gennemførelse og en regions forventede økonomiske fremgang.Den danske holdning vil blive fastlagt nærmere, når der foreligger et konkret forslag fra Kom-missionen om udmøntningen af konditionalitet.8. Klimaforandring som tværgående hensyn og energiUdover EU’s økonomiske målsætninger – navnlig fokus på at fremme økonomisk vækst – erEU’s samhørighedspolitik kendetegnet ved en rækketværgående temaer.I de nuværende struktur-fondsforordninger nævnes social inklusion, ligestilling mellem kønnene og miljøbeskyttelseeksplicit, hvilke der skal tages hensyn til under udarbejdelsen af vækst- og beskæftigelsesoriente-rede programmer. I lyset af udviklingen siden 2006 bør kampen mod klimaforandringer ligele-des indgå i samhørighedspolitikken som et nyt tværgående hensyn, idet store dele af Europa –herunder nogle af de mest tilbagestående regioner – allerede på det indeværende tidspunkt erblevet negativt berørt af følgerne er klimaforandringer i form af tørke og afledt heraf skovbran-de, men også hyppigere oversvømmelser og orkaner. Et væsentligt element i kampen mod kli-maforandringer er forbedringer af energieffektiviteten. Mainstreaming af klimaforandringerbetyder, at hensyn til klimaet bør indgå på relevant vis i alle programmer og projekter. Indførel-se af et nyt tværgående hensyn må dog ikke føre til at de eksisterende tværgående hensyn svæk-kes. Strukturfondene bør – i en stedbaseret tilgang – kun for de svagest stillede regioner (dvs.konvergensregioner) kunne anvendes som finansieringskilde til nye programmer, der direktebekæmper klimaforandringer og går ud over allerede indgåede nationale forpligtigelser.I det omfang, at det fremmer en – i øvrigt støtteberettiget – regions eller lands økonomiskevækst, kan midler anvendes til atforbedre energiinfrastrukturensamt til forbedringer af energieffek-tiviteten. Et veludbygget energitransmissionsnet kan forstærke EU’s konkurrenceevne på deinternationale energimarkeder og hermed bidrage til vækst og beskæftigelse. Desuden øger detforsyningssikkerheden og imødekommer ønsket om klimahensyn. Dette vil navnlig være rele-vant for de lande, der – i modsætning til Danmark – har en mangelfuld energiinfrastruktur. En-deligt er et effektivt og intelligent transmissionsnet forudsætning for integration af store mæng-der af vedvarende energi, hvilket er en ud af flere prioriter i Europa 2020 strategien.ForhandlingssituationPå baggrund af medlemslandenes meget foreløbige udmeldinger vedrørende den fremtidigesamhørighedspolitik vil der næppe være opbakning til at foretage fundamentale ændringer isamhørighedspolitikken. På trods af de opnåede økonomiske fremskridt i flere af de ”gamle”

medlemslande forudses der fortsat støtte til fokusering på de fattigste lande, mens kun ganskefå lande ønsker at udelukke velstående lande fra støtte.Det vil næppe blandt tilstrækkeligt mange lande være muligt at opnå tilslutning til helt at ude-lukke eller hurtigt at udfase regioner, som har opnået så gode fremskridt, at de ikke mere opfyl-der 75 % kriteriet, samt regioner, der ikke har anvendt strukturfondsmidlerne hensigtsmæssigt,blandt tilstrækkeligt mange lande. Der kan endvidere forudses modstand mod ideen om at styr-ke konkurrenceelementet i tildelingen af strukturfondsmidlerne.I ovennævnte fremhæves det, at der både ved kommende tildeling af midler og ved godkendel-se af de enkelte programmer i højere grad bør tages hensyn til modtagerregionernes kapacitet tilat forvalte og implementere støtten. Ligeledes bør det undgås, at der skabes eller opretholdes enafhængighedskultur, hvor en region på baggrund af uforanderlige geografiske karakteristika pr.automatik forventer at modtage omfattende strukturfondsstøtte. Det kan dog forventes, at destørre modtagere af strukturfondsstøtte både i ”gamle” og ”nye” medlemslande vil modsættesig sådanne tilpasninger.HøringNærværende notits samt aide memoire har været sendt i høring hos Danske Regioner, Kom-munernes Landsforening, DA, DI, SALA, LO, FTF, Danske Handicaporganisationer, Forbru-gerrådet, Kvinderådet, Sammenslutningen af Danske Småøer, Landbrug og Fødevarer, Hånd-værksrådet, Finansrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AC, de 6 regionale Vækstfora ogDanmarks Vækstråd.Danske Regioner er grundlæggende enige i den holdning, som fremlægges i positionspapiret.Danske Regioner støtter en fortsættelse af de eksisterende tre samhørighedsmål konvergens,regional konkurrenceevne og beskæftigelse samt europæisk territorialt samarbejde. Danske Re-gioner ser samtidigt et behov for at tilpasse programindsatserne til de nye udfordringer, hvilkeEuropa står over for. I denne sammenhæng er det vigtigt, at samhørighedspolitikken fortsatdækker hele EU og alle regioner, herunder de danske regioner. Dansk Regioner ønsker en for-enkling af de administrative regler for samhørighedspolitikken, herunder at der praktiseres etproportionalitetsprincip samt at der søges vedtaget ensartede regler for forskellige EU-fonde og-programmer. Endeligt påpeger Danske Regioner behovet for en højere grad af koordinationmellem samhørighedspolitikken og andre EU-politikker inden for f.eks. landdistriktsudvikling,fiskeri og forskning.Kommunernes Landsforening finder det væsentligt, at Danmark også efter 2013 er berettiget tilat modtage strukturfondsstøtte. Man kan derfor tilslutte sig, at der etableres en kobling mellemsamhørighedspolitikken og Europa 2020 strategien. Kommunernes Landsforening ser gerne, atlanddistriktspolitikken bliver integreret i samhørighedspolitikken. Kommunernes Landsfor-ening støtter, at hensynet til klimaforandringer indgår i samhørighedspolitikken som et nyt

tværgående hensyn, da dette bidrager til en bæredygtig udvikling. Samhørighedspolitikken børhave et øget fokus på dokumentation af resultater og effekter. Endvidere støtter KommunernesLandsforening, at forvaltningen af strukturfondene lettes, da sagsgangen opleves som tung.Navnlig så man gerne hurtigere afgørelser på ansøgninger om støtte. Kommunernes Landsfor-ening er skeptisk overfor etableringen af yderligere reserver, da man frygter, at dette kan med-føre nye forvaltningsmæssige byrder. Endelig er Kommunernes Landsforening er kritisk over-for at gøre strukturfondsstøtten betinget af strukturelle og institutionelle reformer.Vækstforum Bornholm/Bornholms Regionskommune betoner, at strukturfondsstøtte fortsatbør være tilgængelig for hele EU territoriet, herunder for områder med særlige geografiske pro-blemer. Selv om Europa 2020 strategien også i Samhørighedspolitikken bør være det afgørendestrategiske omdrejningspunkt, er det vigtigt, at der ikke sættes lighedstegn mellem EU’s Vækst-politik og EU’s Samhørighedspolitik. Samhørighedspolitikkens overordnede formål bør være atfremme en harmonisk udvikling af EU som helhed, og herigennem bidrage til, at alle dele afEU kan drage fordel af den frie bevægelighed, hvis umiddelbare virkning vil favorisere de cen-tralt beliggende områder af EU i sammenligning med de mere perifert beliggende og tyndt be-folkede regioner samt øer. På baggrund af erfaringerne med implementeringen af struktur-fondsprogrammerne foreslås en opblødning af den foreslåede holdning vedrørende reglen omautomatisk frigørelse, således at der åbnes mulighed for en n+3 regel for de første programår.Bornholms Regionskommune støtter fuldt ud, at sammenhængen med andre europæiske poli-tikområder styrkes. Udover vækstpolitikken (Europa 2020 strategien) gælder dette især land-brugs-/landdistriktspolitikken, fiskeripolitikken, klima- og energipolitikken, samt politikken forde transeuropæiske netværk. Bornholms Regionskommune støtter ligeledes ønsket om propor-tionalitet og forenkling af strukturfondsreglerne. Det vil være vigtigt at inddrage programfor-valtningsmyndigheder i dette arbejde. Endelig er Bornholms Regionskommune betænkelige vedat knytte et medlemslands overholdelse af den europæiske stabilitets- og vækstpagt sammenmed muligheden for at tilbageholde udbetalinger af strukturfondsmidler. Denne sanktionsmu-lighed kunne nemt ramme aktører, der er uden indflydelse på landets makroøkonomiske politik.DI erklærer sig helt overvejende enig i linjen i nærværende positionspapir. DI finder det afgø-rende, at den fremtidige samhørighedspolitik direkte understøtter målene i EU 2020 strategien.Særligt relevant vil det i den forbindelse være at målrette strukturfondsmidlerne til udbedring ogkoordinering af overnationale infrastruktur, herunder den fysiske infrastruktur (vej, bane og sø),energiinfrastruktur og den elektroniske infrastruktur. DI mener derfor, at en større andel af desamlede strukturfondsmidler direkte bør målrettes mod at fremme konkurrenceevnen og be-skæftigelsen i EU’s mest tilbagestående regioner. Samtidigt bør de begrænsede støttemidler fo-kuseres mod områder, hvor de har den største effekt, dvs. EU’s mest tilbagestående regioner.En effektiv samhørighedspolitik forudsætter endvidere klare tildelingskriterier, opdateret data-grundlag og opfølgende evaluering. Endeligt ser DI gerne, at medlemslande, der enten ikkeformår at omsætte strukturfondsmidlerne til målbar vækst eller ikke fører en forsvarlig finans-politik, bør kunne fratages støtten, indtil medlemslandet og eller regionen kan dokumentere, atde nødvendige politiske, økonomiske og erhvervspolitiske reformer er gennemført.

LO lægger vægt på, at strukturfondsmidlerne ikke blot fokuseres på vækst, men også på positivbeskæftigelses- og jobudvikling. LO støtter en bedre koordination og synergi mellem Regional-fonden og Socialfonden, samt Landdistriktsprogrammet og Fiskerifondsprogrammet, da alledisse fonde understøtter regional beskæftigelse og vækst. I denne kontekst er det dog vigtigt forLO at fastholde, at Socialfonden er målrettet til at forbedre beskæftigelsesmuligheder. Fokusfor Socialfonden bør derfor fortsat være kompetenceudvikling, som er rettet mod beskæftigelseog integration. LO støtter ønsket om at forenkle forvaltningen af samhørighedspolitikken,navnlig vedrørende dokumentationskrav for programmerne. LO anbefaler, at der udvikles etnyt fokuseret effektmålingssystem, som bedre kan sikre, at effekterne af strukturfondsindsatsenbliver tydeligere. Samtidig bør det dog undgås, at effektmålingssystemet bliver for rigidt. Det ervigtigt at give plads til nytænkende indsatser. Endeligt finder LO det fornuftigt at indarbejdeklimaforandringer, som et tværgående hensyn.Danmarks Vækstråd finder, at det er afgørende at fastholde fokus for samhørighedspolitikkenpå vækst og beskæftigelse. De enkelte medlemslande bør samtidigt kunne målrette indsatsenmod de udfordringer, der ligger i den enkelte region. Den stedbaserede tilgang bør derfor op-retholdes. Danmarks Vækstråd påpeger endvidere behovet for at sikre koordination og synergimellem indsatsen under strukturfondene og Landdistriktsprogrammet og Fiskeriprogrammet.Endvidere ønsker Danmarks Vækstråd, at de administrative byrder nedbringes. Man gør derforopmærksom på de administrative konsekvenser af nye reserver og regler om automatisk frigø-relse. Endeligt finder Danmarks Vækstråd behov for, at effekterne af strukturfondsindsatsendokumenteres bedre og at erfaringer deles mellem medlemslandene.Sammenslutningen af Danske Småøer argumenterer for, at strukturfondsmidler skal kunne an-vendes til udbygningen af infrastrukturen på små øer. Endvidere ville en indsats for at gøre desmå øer til en del af det digitale Europa være relevant.Finansrådet ser gerne et større konkurrenceelement i strukturfondene, da det er vigtigt at giveincitamenter til udvikling og gennemførsel af gode og værdiskabende projekter. Samtidigt børdet administrative set-up omkring gennemførsel af projekterne lettes. Finansrådet kan ikke støt-te, at der indarbejdes tværgående emner og temaer i samhørighedspolitikken, da dette svækkerden stedbaserede tilgang.Forbrugerrådet har svaret, at man ikke har bemærkninger til dokumentet.De øvrige hørte organisationer har ikke besvaret henvendelsen.EUP