Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 502
Offentligt
1019736_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 30. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 6. maj 2011
Kl. 10.00
Vær. 2-133
Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Kristian Jensen (V),
Tina Nedergaard (V), Flemming Møller (V), Pia Adelsteen
(DF), Helle Sjelle (KF), Jeppe Kofod (S), Trine Mach (SF),
Pia Olsen Dyhr (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Per
Clausen (EL)
Udenrigsminister Lene Espersen og forsvarsminister Gitte
Lillelund Bech
Desuden deltog:
Punkt 1. Modtagelse af deputation: Læger uden Grænser
EUU alm. del (10) - Bilag 392 (henvendelse af 3/5-11)
Deputationen bestod af:
Direktør Michael G. Nielsen
Programmedarbejder Anne-Sofie Munk
Michael G. Nielsen
sagde, at i forbindelse med den frihandelsaftale, som EU
er i færd med at indgå med Indien, var Læger uden Grænser bekymret for, at
en del af aftalen kunne få negativ indvirkning på produktionen af generisk
medicin – altså kopimedicin – i Indien, som er vigtig for Læger uden Græn-
sers virke i ulande, hvor befolkningen er for fattig til at købe den originale me-
dicin. Han nævnte, at Indien i dag står for 80 pct. af den samlede produktion
af genetiske lægemidler. Det drejer sig især om medicin til bekæmpelse af
tuberkulose, malaria og HIV/AIDS. Som et eksempel på, hvad det betyder for
prisen, nævnte han, at da medicin til bekæmpelse af HIV/AIDS først om frem,
kostede det 60.000 kr. pr. patient pr. år. Nu er den generiske medicin nede på
at koste 400 kr. pr. patient pr. år. Hvis de fattige i ulandene får adgang til den
billige medicin, kan man behandle langt flere. Michael G. Nielsen tilføjede, at
man i Indien ikke bare frit kan kopiere al medicin, idet man i 2005 introduce-
rede et patentsystem, der drejer sig om ny medicin. I Indien beskyttes signifi-
kant innovation. Så nu koster ny HIV-medicin 5.600 kr. pr. patient pr. år.
Læger uden Grænser var bekymret for, at den nye frihandelsaftale ville be-
grænse adgangen til medicin yderligere, og man var først og fremmest be-
kymret for den manglende gennemskuelighed, idet Læger uden Grænser ikke
kunne få oplyst, hvor forhandlingerne befinder sig nu, sådan som medicinalin-
dustrien kan. Michael G. Nielsen var bekymret for, at den nye aftale kom til at
indeholde et investeringskapitel, hvor man inkluderer intellektuelle rettigheder.
Han var bange for, at det blev gjort obligatorisk, at domstolene skulle udstede
et forbud, hvis der blev anlagt en sag om krænkelse af patentrettigheder.
1188
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
Michael G. Nielsen nævnte det modargument, der fremføres mod kopimedi-
cin, nemlig at hvis de virksomheder, der udvikler ny medicin, ikke kan få dæk-
ket deres meget store omkostninger til forskning og udvikling, vil der ikke blive
produceret ny medicin. Der er tale om en balanceakt, for selvfølgelig skal me-
dicinalvirksomhederne have mulighed for at få dækket deres omkostninger,
men det bør ikke ske på bekostning af de fattigste befolkninger, som alligevel
ikke har råd til at købe den originale medicin. Et særligt problem er, at da ny
medicin kun udvikles, hvor der er et købedygtigt marked, forskes der ikke i at
udvikle medicin til børn. Han mente, at Kommissionen havde droppet forsla-
get om dataeksklusivitet, hvilket var godt.
Trine Mach
spurgte, om Læger uden Grænser kunne sige noget om omfan-
get problemet i forhold til f.eks. malariamedicin og HIV/AIDS medicin. Hun
spurgte, hvad det ville betyde for den indiske lægemiddelproduktion ikke bare
i relation til det arbejde, Læger uden Grænser udfører, men generelt for medi-
cin til ulandene. Endelig ville hun gerne vide, hvad man mener, når man skri-
ver om investeringsbeskyttelse, idet hun gik ud fra, at man tænker på tvangs-
licenser.
Jeppe Kofod
spurgte, hvilke konsekvenser det ville få for AIDS-bekæmpel-
sen, hvis man indgik en frihandelsaftale med Indien, og hvor mange menne-
sker det ville dreje sig om f.eks. i relation til HIV/AIDS.
Kristian Jensen
pegede på, at når der er tale om signifikante innovationer,
kan man sikre, at patentindehaverne får finansieret deres store forskningsud-
gifter. Derfor spurgte han, hvordan det skulle forstås, når Læger uden Græn-
ser skriver, at man skal adskille udgifterne til forskning og udvikling fra prisen
på de medicinske produkter.
Michael G. Nielsen
svarede, at man ikke havde nogen samlet oversigt over
al produktion af generisk medicin, men omkring 80 pct. af den foregik i Indien.
Den anden store producent er Brasilien.
Anne-Sofie Munk
nævnte, at en ekspertgruppe inden for WHO arbejder med,
hvordan man kan adskille udgifterne til forskning og udvikling fra medicinpro-
duktionen. Der er 22 millioner mennesker i Afrika syd for Sahara, som er ramt
af HIV/AIDS, og man må huske, at det drejer sig om individuelle mennesker,
som dør, fordi de ikke kan få den fornødne medicin.
1189
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3086 (udenrigsanliggender - handel) den 13. maj
2011
Udenrigsministeren:
Rådsmødet om udenrigsanliggender med fokus på han-
delspolitiske emner blev gennemført for første gang under det belgiske formand-
skab i september 2010. Det er min forventning, at også Polen vil følge op på den-
ne nye tradition. Det samme lægger vi op til under dansk EU-formandskab.
Der er tre grunde til, at der er opstået et behov for handelspolitiske rådsmøder.
For det første fordi handelspolitikken er et afgørende redskab for at medvirke til at
sikre vækst og beskæftigelse i kølvandet på den finansielle og økonomiske krise.
For det andet fordi EU’s ambitioner om større global gennemslagskraft er blevet
forstærket efter implementeringen af Lissabontraktaten. Her er handelspolitikken
en central platform for udbygning af EU’s strategiske relationer. Endelig for det
tredje fordi EU i 2005 som følge af den manglende fremdrift i Doha-forhandlin-
gerne i WTO valgte at iværksætte bilaterale frihandelsaftaleforhandlinger. Flere af
de store bilaterale frihandelsaftaleforhandlinger nærmer sig deres afslutning, og
der er derfor behov for involvering af det politiske niveau.
Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen for rådsmødet, som er af
særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan vi selvfølgelig drøfte,
hvis I ønsker det.
Alle dagsordenspunkter forelægges til orientering.
1. Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets forordning om
anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer
(Evt.) Præsentation
KOM (2011) 0241
Rådsmøde 3086 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Udenrigsministeren:
På rådsmødet ventes Kommissionen at give en kort præ-
sentation af hovedelementerne i sit forslag til en ny GSP-forordning for perioden
efter 2013. Da forslaget først ventes godkendt på et møde i kommissærkollegiet
den 10. maj 2011, lægges der ikke op til en substansdrøftelse på rådsmødet.
Forhandlingerne om Kommissionens forordningsforslag ventes at begynde sene-
re i denne måned.
Det er forventningen, at Kommissionen med sit forordningsforslag bl.a. vil lægge
op til, at EU’s GSP-arrangement bliver koncentreret om de fattigste og mest sår-
bare udviklingslande.
Vi er stadig på et meget tidligt stadie af forhandlingerne, men jeg kan sige klart, at
regeringen er enig i, at GSP-arrangementet skal fokuseres med henblik på at
fremme de fattigste landes integration i det internationale handelssystem.
Det er også regeringens holdning, at den reviderede GSP-forordning som mini-
mum skal give udviklingslandene samme markedsadgang til EU, som de har i
dag.
1190
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
Endelig finder vi, at GSP-forordningen bør justeres, sådan at Pakistan kan få
GSP "plus" adgang fra 2014, som det blev besluttet på Det Europæiske Råds
møde den 16. september 2010. Mens den almindelige GSP-ordning giver 176
lande handelspræferencer, indeholder forordningen også mulighed for at give
særlige incitamenter til bæredygtig udvikling og god regeringsførelse for skrøbeli-
ge udviklingslande, den såkaldte GSP "plus". Det forudsætter dog at landene for-
inden har ratificeret og effektivt gennemført 27 centrale internationale konventio-
ner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god
regeringsførelse.
1191
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
2. EU-Japan topmøde – forberedelse af topmødets handelsmæssige
aspekter
Politisk drøftelse/(evt.) rådskonklusioner
Rådsmøde 3086 – bilag 1 (samlenotat side 5)
Udenrigsministeren:
Det årlige topmøde mellem EU og Japan finder sted den
28. maj 2011. Topmødet vil have særligt fokus på spørgsmålet om de fremtidige
handelsforbindelser mellem de to parter. De alvorlige naturkatastrofer og deres
følgevirkninger i Japan har betydet yderligere fokus på spørgsmålet om en frihan-
delsaftale mellem EU og Japan.
Rådets drøftelse af EU-Japan topmødet forventes at fokusere på, om tiden nu er
inde til at indlede forhandlinger med Japan om en frihandelsaftale. Fra dansk side
er vi parate. En frihandelsaftale vil overordnet set være både i EU’s og i dansk
interesse og ikke kun være et spørgsmål om økonomiske gevinster. EU’s frihan-
delsaftaler skal også ses som led i de strategiske bestræbelser på at udbygge
EU’s økonomiske og politiske betydning i regionen. Danmark har af disse grunde
taget en ledende rolle i at forsøge at presse på for indledning af forhandlinger om
en frihandelsaftale med Japan.
Flere især sydeuropæiske lande er imidlertid skeptiske, fordi man finder, at en
aftale vil være mest i Japans favør på sensitive produkter, ikke mindst biler. Disse
lande finder også, at Japan ikke har vist nok vilje på forhånd til at forhandle seri-
øst ved ensidigt at afskaffe en række tekniske handelshindringer, som generer
europæiske virksomheder.
Det kan derfor blive vanskeligt at nå til enighed internt i EU om en ambitiøs tids-
plan for indledningen af forhandlinger allerede i år. Det er muligt, at EU-Japan
topmødet i stedet vil resultere i, at man aftaler at gennemføre konstruktive forstu-
dier med henblik på en senere påbegyndelse af forhandlinger om en frihandelsaf-
tale.
1192
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
3. Status for Doha-runden
Status
Rådsmøde 3086 – bilag 1 (samlenotat side 8)
Udenrigsministeren:
Som en del af rådsmødet vil der også være en fælles drøf-
telse af status i forhandlingerne af Doha-udviklingsrunden. Som I måske har be-
mærket, står forhandlingerne lige nu i en meget kritisk fase. Der har været for-
handlet intensivt siden G20-mødet i november 2010 erklærede, at der skulle ar-
bejdes for en afslutning i 2011.
WTO’s generaldirektør Pascal Lamy havde sat påsken som en første milepæl,
hvor forhandlingsgruppeformændene skulle fremlægge reviderede tekster som
grundlag for det videre forløb. Det lykkedes imidlertid ikke, idet afstanden mellem
parterne – især USA og Kina – var for stor til, at der var grundlag for kompromis-
tekster.
EU har spillet en meget aktiv og konstruktiv rolle i forsøget på at bygge bro mel-
lem USA og de store mellemindkomstlande, men altså indtil videre uden held.
Generaldirektør Lamy har nu igangsat en tænkepause over det næste stykke tid,
hvor alle sten vil blive vendt for at bringe forhandlingerne tilbage på sporet. Jeg
forventer, at Europa-Kommissionen på rådsmødet vil give os en status og søge
opbakning til at fortsætte indsatsen. Fra dansk side støttes der fortsat fuldt ud op
om Europa-Kommissionens bestræbelser på at bevare et stærkt multilateralt
handelssystem og sikre et forhandlingsresultat til gavn for verdenshandlen og
særligt de mindst udviklede økonomier.
Pia Olsen Dyhr
havde noteret sig, at Pascal Lamy havde sagt, at interessen
nu samlede sig om industrivarer, mens man var i hus med landbruget, og at
der nu var en mulighed for, at der kom gang i Doha-runden. Det ville være
glædeligt, for så behøver man ikke bilaterale frihandelsaftaler. Hun spurgte,
hvor vi er henne i forhandlingerne nu.
Udenrigsministeren
svarede, at den største knast er, at USA og Kina står
meget langt fra hinanden. Det er ikke længere landbruget, der er den store
diskussion om; det er industrivarer. Vi støtter fuldstændig Kommissionens linje
og ønsker, at man når en forhandlingsløsning.
Kristian Jensen
betegnede det som glædeligt, at landbruget ikke længere
var knasten. Han spurgte, om der er nogen overvejelser om at lave delaftaler,
eller om det stadig væk er planen, at man vil gå efter en fuld aftale på alle om-
råder på en gang.
Udenrigsministeren
sagde, at vi går efter en fuld aftale. De bilaterale aftaler
er en følge af, at der ikke er noget resultat af Doha-runden. EU-landene har
været bange for, at de blev hægtet af, hvis alle andre lande i regionen indgår
bilaterale aftaler på kryds og tværs.
1193
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
1194
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
4. Forslag til forordning vedrørende overgangsordninger for bilaterale
investeringsbeskyttelsesaftaler mellem medlemsstater og
tredjelande
Politisk drøftelse
KOM (2010) 0344
Rådsmøde 3086 – bilag 1 (samlenotat side 10)
KOM (2010) 0344 – bilag 1 (grundnotat af 7/9-10
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 558 (side 1564, behandlet i EUU 9/9-
10)
Udenrigsministeren:
Forslaget har til formål at fastlægge en overgangsordning
for alle de nuværende bilaterale investeringsaftaler, som EU-landene har indgået,
inden investeringsområdet med Lissabontraktatens ikrafttræden blev EU-kompe-
tence.
Siden Rådets første drøftelse af forordningsudkastet har det været under behand-
ling i Europa-Parlamentet. Parlamentets udvalg for internationale handelsaftaler –
også kaldet INTA – vedtog for nogle uger siden en række ændringsforslag. Rap-
porten med disse ændringsforslag forventes behandlet på Europa-Parlamentets
plenarforsamling i næste uge. Forhåbentlig har vi derfor på rådsmødet bedre
overblik over muligheden for hurtigt at nå til enighed med Parlamentet.
Jeg har tidligere haft lejlighed til at forelægge sagens substans og vil derfor ikke
gå i detaljer hermed. Jeg kan blot gentage, at det mest problematiske punkt fort-
sat er, at Kommissionen ønsker en let adgang til at fratage medlemslandene be-
myndigelsen til at opretholde en eksisterende bilateral aftale. Det ønsker Kom-
missionen mulighed for, hvis den finder, at den bilaterale aftale er i strid med fæl-
lesskabsretten eller, som det er formuleret, udgør en væsentlig hindring for virke-
liggørelsen af den fælles handelspolitik på investeringsområdet.
Stort set alle medlemslande ønsker helt at afvise dette ønske, mens Parlamentet
– i INTA’s version – kun har begrænset denne adgang i et vist omfang i forhold til
Kommissionens oprindelige forslag. Der arbejdes på at finde en kompromisløs-
ning. Hvis det lykkes, regner jeg med, at forordningen kan vedtages snart. En
hurtig vedtagelse af forordningen vil være til gavn for de europæiske investorer,
fordi vi derved får den nødvendige juridiske vished om de bilaterale aftalers sta-
tus. Derfor vil jeg på rådsmødet støtte bestræbelserne på at finde et kompromis
om de udestående problemer snarest muligt, så en vedtagelse kan ske allerede i
første behandling.
Pia Adelsteen
betegnede det som underligt, at efter at man ved Lissabon-
traktaten havde givet Kommissionen enekompetence til at forhandle investe-
ringsbeskyttelsesaftaler, vil man forlænge de bilaterale aftaler, man har.
1195
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
5. Handels- og investeringshindringer – rapport 2011
Opfølgning
KOM (2011) 0114
Rådsmøde 3086 – bilag 1 (samlenotat side 13)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Per Clausen
vidste godt, at punktet handlede om handelshindringer, men
ville benytte lejligheden til at opfordre til, at EU får en mere offensiv linje i for-
hold til de gode muligheder, der er i forhold til Palæstina.
1196
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
6. EU-Indien frihandelsaftale
Status
Rådsmøde 3086 – bilag 1 (samlenotat side 15)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (06) – bilag 309 (side 1133 behandlet i EUU 20/4-
07)
Udenrigsministeren:
I forbindelse med frokosten ventes Kommissionen at give
en status for forhandlingerne om EU-Indien frihandelsaftalen. Jeg forventer, at
drøftelsen vil fokusere på mulighederne for at afslutte forhandlingerne i løbet af
efteråret, som fortsat er det, Kommissionen arbejder for. Hvorvidt denne tidsplan
er realistisk, afhænger dog af de tekniske forhandlinger over de kommende må-
neder.
Fra regeringens side støtter vi Kommissionens bestræbelser på at afslutte for-
handlingerne om en ambitiøs frihandelsaftale med Indien i løbet af efteråret 2011.
Det er i Danmarks klare udenrigspolitiske interesse, at EU styrker samarbejdet
med Indien. Indien er – sammen de andre nye fremstormende vækstøkonomier i
Asien – af stor strategisk betydning for EU.
Vi får rig lejlighed til at drøfte forhandlingerne om EU-Indien frihandelsaftalen
nærmere, når jeg på et senere tidspunkt vender tilbage for at forelægge et for-
handlingsoplæg. Det vil ske, når vi har et bedre billede af landingszonen for for-
handlingerne.
Jeppe Kofod
kunne ikke se, at regeringen havde social dumping som en pri-
oritet i forhandlingerne. Han nævnte, at der også havde været sager i Dan-
mark, hvor CSC omgik kravene om, at der skulle være danske overenskom-
ster, endda med hjælp fra Udlændingeservice. Derfor spurgte han, om uden-
rigsministeren kunne sikre, at de indere, der arbejder i Danmark, overholder
danske overenskomster og ansættes på danske vilkår. Han spurgte i øvrigt,
om udenrigsministeren mente, Udlændingeservice havde gjort sit arbejde
godt nok.
Jeppe Kofod nævnte, at Europaudvalget lige havde haft besøg af en deputa-
tion fra Læger uden Grænser, som mente, at dataeksklusivitet var gledet ud
af forhandlingerne. Han ville gerne have at vide, om udenrigsministeren kun-
ne bekræfte dette. I øvrigt havde delegationen fra Læger uden Grænser på
glimrende vis beskrevet situationen for så vidt angår intellektuelle ejendoms-
rettigheder. Jeppe Kofod ville gerne have uddybet, hvad regeringens holdning
er til den problematik, der er med generiske lægemidler produceret i Indien til
brug for den fattige befolkning i ulandene. Han spurgte, hvordan regeringen i
givet fald ville stille sig til en frihandelsaftale, som indeholdt krav vedrørende
intellektuel ejendomsret og dataeksklusivitet, som ville være katastrofale for
befolkningen i Afrika syd for Sahara, der lider af HIV/AIDS og andre alvorlige
sygdomme. Han håbede, at Danmark ville kæmpe for, at man kunne sikre
1197
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
kopimedicin til livstruede mennesker, som ellers ikke ville kunne få adgang til
medicinen.
Per Clausen
var enig i det, Jeppe Kofod sagde om social dumping. Hvis man
gennemfører Mode 4 klausulen, giver det faktisk mindre muligheder for at re-
gulere lønforholdene i Danmark.
Den klausul, som gør det muligt at sagsøge indiske regeringer, hvis de gen-
nemfører reguleringer, der mindsker renten på en investering, hvilket koblet
sammen med intellektuelle rettigheder giver store problemer. Derfor spurgte
Per Clausen, hvordan Danmark stiller sig til at koble de intellektuelle rettighe-
der ind i denne frihandelsaftale, og hvordan den ville sikre sig, at der fortsat vil
være en produktion af billig kopimedicin i Indien.
Han pegede på, at Parlamentet i april måned har vedtaget, at man ikke må
indgå nogen aftaler, som underminerer muligheden for, at nationalstaterne
kan gennemføre en regulering, som er i offentlighedens interesse. Han men-
te, der var en modsætning mellem, hvad Parlamentet har vedtaget, og hvad
Kommissionen måske er i færd med.
Den del af den indiske økonomi, som er uformel, inddrages ikke, hvilket har
stor betydning for de mange indere, som lever af den. Han savnede en vurde-
ring af, hvilke konsekvenser frihandelsaftalen ville have for dem.
Per Clausen henviste til, at Læger uden Grænser havde indtryk af, at medici-
nalindustrien havde god adgang til at få at vide, hvor forhandlingerne befandt
sig, mens Læger uden Grænser havde mindre adgang. På den baggrund
spurgte han, hvad udenrigsministeren vi gøre for at sikre, at også Læger uden
Grænser får adgang til information om, hvad der sker i forhandlingerne.
Trine Mach
pegede på, at det seneste forhandlingspapir, som har været of-
fentliggjort, er fra juni eller juli sidste år, og her står, at Kommissionen stadig
væk arbejder for dataeksklusivitet. Hun spurgte, om Læger uden Grænser har
ret i, at det nu er pillet ud.
Hun henviste til den korrespondance, man har haft om medicinproduktionen i
Indien, og pegede på, at der i Doha-erklæringen ikke tales om livsnødvendig
medicin, men kun om folkesundhed i bred forstand. Derfor spurgte hun, om
udenrigsministerens udtalelse alene omfattede livsvigtig medicin.
Med hensyn til indiske lønmodtageres adgang til EU-landene diskuterer man,
at det ikke nødvendigvis skal være på de enkelte EU-landes vilkår, men at de
kan ansættes på indiske løn- og arbejdsvilkår. Det tal, der er tale om, 40.000
indiske lønarbejdere, er ganske vist "peanuts", men principielt sker der et stort
spring, hvis indiske lønmodtagere rent faktisk kan få adgang til EU uden at
skulle overholde de enkelte EU-landes løn- og arbejdsvilkår. Hvor står for-
handlingerne om dette punkt realistisk?
Pia Adelsteen
pegede på, at hvis man er selvstændig, gælder betingelsen
om, at man skal følge danske løn- og arbejdsvilkår, ikke, fordi der så er tale
om grænseoverskridende tjenesteydelser. Hun havde stillet en række skriftli-
ge spørgsmål herom, men endnu ikke fået svar.
1198
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
Udenrigsministeren
svarede først de mange ordførere, som havde været
inde på frihandelsaftalen med Indien, under ét.
Med hensyn til social dumping og indiske arbejderes adgang til Europa fore-
ligger der endnu ikke noget officielt tilbud til Indien fra EU, så det, der har stå-
et herom i pressen, er udslag af en livlig fantasi. Der er ingen tvivl om, at Indi-
en hvad angår Mode 4 er interesseret i at få nogle indrømmelser fra EU, og
de indrømmelser, vi kan give på Mode 4, får betydning for indernes vilje til at
imødekomme nogle af vore krav. Inderne ønsker at anvende kvoter. Regerin-
gen kan først tage stilling, når der foreligger et udkast, men vor klare holdning
er, at indere, der kommer midlertidigt til Danmark som led i levering af tjene-
steydelser, skal leve op til danske løn- og arbejdsvilkår. Det er national kom-
petence at tage stilling hertil. Det er integrationsministeren, der har social
dumping og løn- og arbejdsvilkår for udenlandske arbejdere som sit ressort,
men udenrigsministeren var godt klar over, at der havde været en sag med
CSC, hvor vi har haft et problem, hvilket er baggrunden for, at man har valgt
at øge kontrollen.
Med hensyn til dataeksklusivitet finder regeringen generelt, at det er et vigtigt
instrument for at sikre, at lægemiddelvirksomheder også i fremtiden har mu-
lighed for at investere i forskning og udvikling af nye lægemidler, da de skal
kunne have forskningsresultaterne for sig selv. Kommissionen har foreslået,
at der i aftaleteksten indsættes en bestemmelse, som skal sikre, at frihan-
delsaftalen ikke begrænser Indiens frihed til at fremstille og eksportere livs-
nødvendig medicin til andre udviklingslande i overensstemmelse med Doha-
erklæringen om WTO's TRIPS-aftale om offentlig sundhed. Denne bestem-
melse vil også gælde i forhold til eventuelle regler om dataeksklusivitet. Efter
udenrigsministerens vurdering er der ganske gode muligheder for at gøre
brug af tvangslicenser, også når det drejer sig om andre sygdomme end
HIV/AIDS-medicin, malaria osv. Udenrigsministeren pointerede, at der er tale
om en balancegang. Vi har en interesse i, at lægemiddelindustrien vil investe-
re de mange milliarder kroner i at forske og udvikle ny medicin, men vi er og-
så interesseret i, at de fattige lande får adgang til livsvigtig medicin.
I anledning af Per Clausens spørgsmål om den uformelle økonomi og de sub-
sistensløse i Indien sagde udenrigsministeren, at de også vil være beskyttet i
forhandlingerne om en frihandelsaftale. Hun var klar over, at der på land-
brugsområdet kunne være behov for beskyttelse af dem.
Udenrigsministeren sagde til Pia Adelsteen, at som sagt foreligger der ikke
noget offentligt udkast endnu, men aftalen vil være opbygget efter GATT-
aftalen fra 1994, så der er ikke noget nyt i forhold til selvstændiges service-
ydelser. Også de selvstændige skal følge danske løn- og ansættelsesvilkår.
De spørgsmål, Pia Adelsteen har stillet, er videresendt til Integrationsministe-
riet, som vil svare på dem hurtigst muligt.
Per Clausen
forstod, at indiske arbejdere, som kom til Danmark, skal arbejde
på danske løn- og arbejdsvilkår, og at retstilstanden på det område ikke for-
andres.
1199
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
Han ville stille et skriftligt spørgsmål vedrørende den uformelle økonomi i Indi-
en.
Det var lidt uklart for ham, om frihandelsaftalen vil begrænse muligheden for
at opretholde en produktion af kopimedicin i Indien.
Han spurgte, om regeringen vil arbejde for, at der kommer en klausul ind om,
at man kan sagsøge regeringerne, hvis de gennemfører reguleringer, som
forringer renten på investeringer. Han spurgte, om Parlamentets vedtagelse
indgår i forhandlingerne.
Trine Mach
var glad for udenrigsministerens svar vedrørende indiske lønnin-
ger.
Hun forstod godt lægemiddelindustriens behov for at få dækket sine udgifter
til forskning og udvikling, men pegede på, at Indien ikke er et specielt lukrativt
marked for den europæiske lægemiddelindustri.
Når udenrigsministeren siger, at der er gode muligheder for at udstede
tvangslicenser, ville Trine Mach gerne vide, om det ikke kolliderer med mulig-
heden for at sagsøge regeringer, som gennemfører reguleringer, der begræn-
ser renten på investeringer. Er der ikke en modstrid?
Kristian Jensen
var glad for, at regeringen havde en afbalanceret holdning til
spørgsmålet om kopimedicin.
Niels Helveg Petersen
bad udenrigsministeren uddybe sit svar vedrørende
de fattige landes mulighed for at få billig kopimedicin.
Han spurgte, om der er andre lande end Danmark, der mener, at man ikke
skal ødelægge disse muligheder.
Udenrigsministeren
bekræftede, at Per Clausen havde forstået retstilstan-
den for så vidt angår indiske arbejdere i Danmark korrekt.
Hun ville udarbejde et notat om den uformelle økonomi.
Hun svarede Trine Mach, at det var hendes vurdering, at TRIP-aftalen og
Doha-erklæringen giver gode muligheder for at gøre brug af tvangslicenser,
også når det gælder andre sygdomme end dem, vi traditionelt fokuserer på
– HIV/AIDS og malaria. Hun så ikke nogen modstrid. Aftalen vil ikke forhindre
inderne i at ekspropriere udenlandsk ejendom, hvis deres forfatningsmæssige
bestemmelser tillader det.
Udenrigsministeren ville fremsende et notat om Europa-Parlamentets udtalelse.
I svaret til Niels Helveg Petersen uddybede udenrigsministerens svaret vedrø-
rende konsekvenserne for udviklingslandenes adgang til livsnødvendig medicin.
For så vidt angår forhandlingerne om intellektuelle ejendomsrettigheder foreligger
der endnu ikke en færdig aftaletekst, men Kommissionen har i forbindelse med
forhandlingerne foreslået, at der i en aftaletekst indsættes en bestemmelse, som
sikrer, at frihandelsaftalen ikke begrænser Indiens frihed til at fremstille og ekspor-
tere livsnødvendig medicin til andre udviklingslande i overensstemmelse med
Doha-erklæringen om TRIPS og offentlig sundhed fra 2001. Kommissionen ar-
bejder også for, at udviklere af nye produkter og producenter af kopimedicin kan
operere i et retssikkert og ikke-diskriminatorisk miljø, der skal være garanti for et
rimeligt beskyttelsesniveau, og beskyttelsesniveauet skal kunne håndhæves. El-
NOT
NOT
1200
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
lers vil der ikke være et incitament til at udvikle nye produkter, der efterfølgende
kan danne basis for produktion af generisk medicin, som bl.a. kan komme befolk-
ningen i udviklingslandene til gode. Regeringen støtter fuldt ud op om Kommissi-
onens forhandlingstilgang og vil arbejde for, at de fattigste lande sikres forsynin-
ger af billig livsnødvendig medicin, samtidig med at rettighedshavernes legitime
interesser respekteres.
Andre lande mener præcis det samme som Danmark, nemlig at de fattigste
lande skal have adgang til denne medicin.
Trine Mach
ville følge op på sit spørgsmål om tvangslicenser i form af et
skriftligt spørgsmål.
Hun mente, Pia Adelsteen var inde på noget vigtigt i det, hun sagde om selv-
stændige, og spurgte, om det, udenrigsministeren siger om, at indiske arbej-
dere skal følge danske løn- og arbejdsforhold, betyder, at hvis Kommissionen
forhandler en aftale på plads, som ikke sikrer, at selvstændige ikke kan sætte
sig ud over danske løn- og arbejdsmarkedsregler, så vil Danmark ikke støtte
den. Og hvordan stiller de øvrige EU-lande sig?
Udenrigsministeren
henviste til det svar, hun havde givet Pia Adelsteen. Der
er ingen ændringer for så vidt angår selvstændige, som skal følge danske løn-
og arbejdsvilkår. Andre lande har fuldstændig samme holdning, så hvis inder-
ne skulle have et ønske om at ændre disse regler, så får de ikke lov til det.
Det er vor faste position.
1201
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
7. EU-Canada frihandelsaftale – tilbud inden for tjenesteydelser
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3086 – bilag 1 (samlenotat side 18)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
8. EU-Moldova frihandelsaftale
Vedtagelse
Rådsmøde 3086 – bilag 1 (samlenotat side 21)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
9. Iværksættelse af forhandlinger om en partnerskabs- og
samarbejdsaftale med Kasakhstan
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (udenrigsanliggender) den
13. maj, men forventes vedtaget på et senere rådsmøde
Rådsmøde 3086 – bilag 1 (samlenotat side 23)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
1202
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
10. Syrien
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (udenrigsanliggender) den
13. maj, men forventes vedtaget på et senere rådsmøde
Rådsmøde 3086 – bilag 2 (suppl. samlenotat side 2)
Udenrigsministeren:
Udviklingen i Syrien er meget bekymrende. De folkelige
protester og de voldelige sammenstød fortsætter, efter at de syriske myndigheder
har valgt at stramme grebet yderligere og visse steder sat militæret ind for at be-
kæmpe demonstrationerne. I den sydlige by Daraa er der risiko for, at udviklingen
fører til en humanitær krise.
Det er meget vigtigt, at det internationale samfund sender et stærkt signal til de
syriske myndigheder. I EU drøfter vi derfor i disse dage, hvordan vi bedst kan
lægge pres på regimet.
Konkret arbejdes der i øjeblikket på at udarbejde en rådsafgørelse vedrørende
sanktioner mod Syrien. Hovedelementerne omhandler fire tiltag, der ikke rammer
den brede befolkning, men derimod de personer som er ansvarlige for volden
begået mod civilbefolkningen. Det drejer sig om 1) våbenembargo, 2) forbud mod
tilvejebringelse af udstyr til intern repression, 3) indrejseforbud og 4) indefrys-
ningsbestemmelser. De to sidste er selvfølgelig målrettet udvalgte personer.
Danmark støtter, at der med restriktive tiltag fra EU’s side hurtigt sendes et klart
signal om, at det syriske regimes nuværende kurs er uacceptabel, at det syriske
regime øjeblikkeligt må levere på de tidligere udmeldte løfter til befolkningen om
omfattende politiske reformer, samt at EU følger situationen nøje og vil holde det
syriske regime ansvarlig for sine handlinger.
Samtidig skal dialogen opretholdes for ad den vej at presse på for en standsning
af blodsudgydelser og iværksættelse af national dialog.
Afhængigt af hvornår det forberedende arbejde i EU’s arbejdsgrupper er tilende-
bragt, vil de fornødne retsakter kunne vedtages af Rådet på enten dette rådsmø-
de eller på et kommende rådsmøde. Fra dansk side presser vi i EU-kredsen på
for en hurtig vedtagelse. Det kan derfor være, at vedtagelsen i stedet bliver i en
skriftlig procedure. Det er endnu usikkert, hvorvidt alle sanktioner vedtages samti-
digt.
Jeppe Kofod
gav fuld opbakning til regeringens linje med målrettede sanktio-
ner, som bliver gennemført, men også at man vil gå i dialog med regimet for
at få det til at gennemføre nogle af de demokratiske reformer, det har lovet.
Det mente han, der var en mulighed for, idet Syrien er ret afhængig af EU's
marked. Hvordan vil man støtte de kræfter i Syrien, som gerne vil indføre re-
former?
Per Clausen
undrede sig over, at man i en situation, hvor den vestlige verden
havde involveret sig så offensivt i at styrte regimet i Libyen, indtog en så pas-
siv holdning over for Syrien, hvor det går rigtigt langsomt med at gennemføre
1203
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
bare de mest beskedne sanktioner. I virkeligheden troede han, at dialogen
med regimet ville vinde, hvis man demonstrerede, at man var indstillet på at
lade handling følge på ord. Og med hensyn til Bahrain forholder man sig fuld-
stændig i ro, uanset hvilke overgreb der sker på befolkningen.
Udenrigsministeren
takkede Jeppe Kofod for opbakningen til regeringens
linje. Det er klart for enhver, at det, der foregår i Syrien, kan man ikke stiltien-
de se på. Vi skal bruge de muligheder, der er for at lægge et politisk pres på
Syrien. Hun håbede på, at man kunne få et så effektivt og klart sanktionskata-
log som muligt, men måske skal man for at få enighed acceptere, at ikke alt
kommer med i første omgang. I øvrigt forstod udenrigsministeren ikke, at en
række EU-lande var så nølende for øjeblikket. I relation til Jeppe Kofods
spørgsmål om, hvad vi kan gøre for at lægge pres på Syrien, henviste uden-
rigsministeren til, at Ashton meget klart havde tilkendegivet, at hun gerne ville
i dialog med styret i Syrien, men at det nu skulle levere noget. Vi prøver at
lægge pres på, for at de også får igangsat nogle af de reformer, de har lovet.
I svaret til Per Clausen henviste udenrigsministeren til, at FN's generalsekre-
tær dagen før i en samtale med præsident Assad havde opfordret til en uaf-
hængig undersøgelse af de dødsfald, der har været i forbindelse med demon-
strationerne, og til fuld implementering af reformerne. Fra britisk side arbejder
man på at få Sikkerhedsrådet op i gear, sådan som det er sket i relation til
Libyen og Elfenbenskysten. Udenrigsministeren mente ikke, vi stiltiende kan
se på, at der omkommer hundrede mennesker om ugen, og at vi må være
konsistente i vor tilgang.
Per Clausen
mente, man blev nødt til at erkende, at den måde, nogle lande
har fortolket Sikkerhedsrådets resolution om Libyen på, har gjort andre lande
betænkelige.
Kristian Jensen
syntes ikke, situationen i Libyen fritager FN for at gøre noget
mere i Syrien.
1204
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12. maj 2011
Punkterne 1-4 hører under Integrationsministeriets ressort og blev forelagt af
udenrigsministeren.
Punkt 5 og 7 hører under Justitsministeriets ressort og blev forelagt af uden-
rigsministeren.
Punkt 6 hører under Forsvarsministeriets ressort og blev forelagt af forsvars-
ministeren.
Udenrigsministeren:
Jeg vil starte med at henlede opmærksomheden på, at
punkt 4 om IT-agenturet og punkt 5 om mødet med USA med kort varsel er taget
af dagsordenen for rådsmødet. Derfor er sagerne også udgået af dagsordenen
for dette samråd.
Jeg vil alene nævne punkt 1 om Nordafrika og punkt 2 om tilbagetagelsesaftaler,
mens jeg for punkt 3 og 7 henviser til samlenotatet.
Det bemærkes, at jeg forelægger sagerne på vegne af integrationsministeren og
justitsministeren.
1. EU’s sydlige naboer – Opfølgning på Det Europæiske Råds
erklæringer af 11. marts 2011 og 24.-25. marts 2011 og
rådskonklusioner (retlige og indre anliggender) af 11.-12. april 2011.
- Politisk drøftelse/ (evt.) rådskonklusioner
KOM (2011) 0248
Rådsmøde 3085 – bilag 2 (samlenotat side 2)
Rådsmøde 3071 - bilag 5 (Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde
retlige og indre anliggender 24-25/2-11, pkt. 25 om tunesiske
migranter)
EU-note (10) - E 39 (note af 11/3-11 om det sydlige
middelhavsområde)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (10) – bilag 393 (side 1160, senest behandlet i
EUU 8/4-11)
Udenrigsministeren:
På sidste rådsmøde for retlige og indre anliggender den
11.-12. april 2011 blev der vedtaget rådskonklusioner, som indeholder tiltag, der
kan gennemføres på kortere sigt for at få accelereret processen med at håndtere
flygtninge- og migrationsstrømmene fra Nordafrika.
Således er både Frontex, EU’s nyoprettede asylstøttekontor, EU’s solidaritetsfon-
de og andre EU-programmer allerede bragt på banen i forhold til at håndtere den
aktuelle situation.
1205
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
Jeg kan bemærke, at Rigspolitiet siden 2008 løbende har bidraget med personel
til Frontex-operationer og forbereder udsendelse af i alt 4 politibetjente til Frontex-
operationen ved Lampedusa.
På rådsmødet den 12. maj 2011 forventes det, at en mere langsigtet handlings-
plan vil blive drøftet.
Dette skal ses i lyset af, at Det Europæiske Råd i marts 2011 har opfordret Rådet
for retlige og indre anliggender til i samarbejde med Kommissionen inden juni
2011 at præsentere en strategi til at håndtere de nuværende migrationsudfordrin-
ger i Middelhavet og Nordafrika.
Kommissionen har for 2 dage siden, den 4. maj 2011, fremlagt sit oplæg til en
mere langsigtet strategi, som også fokuserer på de dybereliggende årsager til
migration.
Kommissionens oplæg lægger i høj grad op til en styrkelse af de ideer, der allere-
de arbejdes med, men der er også enkelte nye tiltag.
Et nyt forslag er, at der bør indføres en ny mekanisme på grænseområdet, der
skal kunne bringes i anvendelse, både når et land ikke lever op til sine forpligtel-
ser til at kontrollere egne grænser, og når et land er udsat for et helt ekstraordi-
nært pres ved sine grænser.
Denne mekanisme vil kun skulle bruges som en sidste udvej, og Kommissionen
oplyser, at den vil undersøge det mulige indhold af en sådan mekanisme nærme-
re og vende tilbage med et forslag inden længe.
Kommissionen anfører i meddelelsen, at man støtter en udvidelse af det eksiste-
rende pilotprojekt om genbosætning af asylansøgere og flygtninge fra Malta.
Kommissionen vil også i lyset af udviklingen af situationen overvåge situationen
med ulovlig indvandring generelt, og måske vil den beslutte at iværksætte det
særlige direktiv om midlertidig beskyttelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Men der er vi ikke endnu.
Med andre ord lægger Kommissionen i meddelelsen ikke op til, at der på nuvæ-
rende tidspunkt skal ske en tvangsmæssig byrdefordeling af asylansøgere eller
flygtninge.
Kommissionen vil dog for at styrke solidariteten vende tilbage med ideer til ad hoc
tiltag, der kan hjælpe lande med et særligt behov, herunder gennem finansiel
støtte, praktisk samarbejde og teknisk assistance.
Herudover lægger Kommissionen op til et øget samarbejde med tredjelande, der
bl.a. omfatter bilateral dialog med de nordafrikanske lande om migration, sikker-
hed og mobilitet, herunder de muligheder EU allerede i dag har på visumområdet,
og betydningen af integration af de tredjelandsstatsborgere, der er her lovligt.
Dermed har Kommissionen taget højde for nogle af de ideer, som Sarkozy og
Berlusconi for nyligt fremkom med, herunder de to statslederes ønske om at se
nærmere på muligheder for midlertidig indførelse af grænsekontrol ved de indre
grænser.
Regeringen støtter, at man får udviklet en mere langsigtet handlingsplan til at
håndtere situationen i Nordafrika og Middelhavet.
1206
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
Regeringen støtter i den forbindelse et øget samarbejde med landene i regionen
og de lande, som migranterne kommer fra. Det vil også sige, at fordrevne primært
skal hjælpes i nærområdet.
Regeringen støtter, at der ses nærmere på behovet for at ændre Schengen-
regelsættet, således at der i højere grad kan genindføres grænsekontrol i ekstra-
ordinære situationer, idet de nærmere kriterier herfor vil skulle fastlægges nær-
mere.
Regeringen støtter, at de eksisterende instrumenter og institutioner tages i brug,
og at man løbende og hurtigt bliver i stand til at justere på tiltagene, hvis situatio-
nen måtte ændre sig.
Regeringen kan fortsat ikke støtte intern byrdefordeling af flygtninge i EU, idet
dette kan skabe en pull faktor, men finder, at solidariteten bør komme til udtryk på
anden måde, f.eks. ved deltagelse i Frontex-operationer.
Der vil dog fra dansk side blive taget stilling til at genbosætte UNHCR-anerkendte
flygtninge, der tidligere har opholdt sig i Libyen, hvis UNHCR anmoder om det i
konkrete sager.
Regeringen mener ikke, at situationen for tiden er af en sådan karakter, at EU
skal aktivere ordningen med midlertidig beskyttelse.
Regeringen stiller sig dog åben over for en drøftelse heraf i fremtiden, når og hvis
Kommissionen måtte finde, at betingelserne er opfyldt, og EU måtte stå over for
en situation med et meget stort antal libyske flygtninge.
Der er tale om et meget vigtigt punkt, som skal håndteres fra EU’s side, og
regeringen er tilfreds med, at formandskabet har prioriteret emnet ved at ind-
kalde til et ekstraordinært rådsmøde for retlige og indre anliggender den 12.
maj.
Pia Olsen Dyhr
mente, regeringen på et tidspunkt må forelægge forhand-
lingsoplæg om sagen.
Hun pegede på, at der i dag er mulighed for under særlige omstændigheder
at indføre grænsekontrol, som vi har gjort det i forbindelse med fodboldkampe
og klimatopmødet. Det nye er, at EU-landene skal være enige om, at der er
grund til at gøre det. Det kan godt give mening.
Hun syntes ikke, udspillet forholder sig til den største udfordring, som er den
store immigration fra Nordafrika, hvoraf størstedelen er illegale immigranter,
hvoraf kun få vil få flygtningestatus. Europaudvalget har selv rejst i Frontex-
området og har konstateret, at det græske asylsystem er brudt sammen. Det
løser nok ikke hele problemet, at vi har sendt to ekstra politibetjente derned.
Vi må yde finansiel, teknisk og praktisk støtte. Her mente hun, man måtte gå
videre, end man har gjort indtil nu. Realiteten er, at immigranterne kommer til
Grækenland, som ikke kan overkomme at behandle sagerne, og så vandrer
de videre til andre EU-lande. På denne baggrund mente Pia Olsen Dyhr, at
ministerens kommentar på rådsmødet burde være, at vi skal have fundet en
løsning på det fundamentale problem.
Fordelingen af personer må forhandles under Dublin II.
1207
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
Jeppe Kofod
betegnede det som vigtigt at styrke Frontex-samarbejdet og
EU's grænsekontrol, således at man sikrer, at dem, man får ind i EU, er dem,
der har behov for beskyttelse. Den diskussion er vigtigere end at ændre i hele
Schengen-systemet, som Frankrig har prøvet på. Han var ikke helt klar over,
hvad regeringens holdning var, idet han syntes, udenrigsministeren havde
udtrykt sig positivt om at ændre i Schengen-reglerne.
Pia Adelsteen
kunne ikke erklære sig enig med de to foregående ordførere.
Dansk Folkeparti kan ikke gå ind for Kommissionens forslag, men ønsker at
gøre grænsekontrollen permanent. Hun mente, der var en modsætning mel-
lem at tale om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og så samti-
dig have åbne grænser. Stod det til hende, kom der bomme ved grænsen
med det samme. Selvfølgelig skal vi have grænsekontrol, men det er ikke EU,
der skal bestemme.
I anledning af udenrigsministerens udtalelse om, at Kommissionen ikke læg-
ger op til en tvangsmæssig fordeling af asylflygtninge, gik Pia Adelsteen ud
fra, at vi ikke kunne blive pålagt at tage sådanne flygtninge.
Pia Adelsteen pegede på, at der for et par måneder siden kom en rapport fra
Europol, som fortalte, at det er blevet meget lettere at være kriminel, fordi der
er den frie bevægelighed. Europol er faktisk bekymret for de kriminelle fra
Rumænien og Bulgarien, fordi de er godt organiseret og udnytter Schengen-
samarbejdet med den frie bevægelighed.
Niels Helveg Petersen
mente, udenrigsministeren på udmærket vis havde
redegjort for hovedlinjerne i Kommissionens meddelelse. Han havde ingen
specielle spørgsmål, men pegede på, at kommissær Malmström havde sagt,
at det af hensyn til stabiliteten i Schengenområdet kan blive nødvendigt mid-
lertidigt at genindføre en vis kontrol, hvis et land kommer under kraftigt pres,
altså understregede det midlertidige og den helt ekstraordinære situation. Han
syntes også, Kommissionens ræsonnementer om en styrkelse af Schengen
og Frontex var aldeles udmærkede.
Formanden
gjorde opmærksom på, at direktøren for Europol besøger Dan-
mark i juli, hvor man kan få lejlighed til at tage en drøftelse med ham.
Udenrigsministeren
sagde til Pia Olsen Dyhr, at regeringen ikke forelægger
forhandlingsoplæg, når det drejer sig om meddelelser fra Kommissionen.
Visse stats- og regeringschefer har talt om grænsekontrol og Schengen, men
Kommissionens meddelelse har en holistisk tilgang og drejer sig både om
asyl, indvandring, grænser og integration. Kommissionens meddelelse går
altså grundlæggende i en anden retning end det, nogle af de sydlige med-
lemslande ønsker sig, nemlig at der kun skal være fokus på byrdefordelingen.
Der er ikke tale om at indføre en ændring af de muligheder, landene har for
nationalt at lukke grænserne, men om at lave et supplement til de allerede
gældende regler. Der etableres en ny mekanisme. Hvis et land ikke lever op
til sin forpligtelse til at kontrollere egne grænser, eller hvis et land er udsat for
et helt ekstraordinært pres, skal man have mulighed for at lukke grænsen. Det
syntes udenrigsministeren var såre fornuftigt. Udenrigsministeren gentog, at
1208
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
Danmark synes, det overordnet set er et udmærket forslag, Kommissionen er
kommet med – med de præciseringer og justeringer hun kom med i sit første
indlæg. Hun pointerede, at den nye mekanisme kun skal bruges som en sid-
ste udvej, hvis man står i en akut situation. Situationen i Nordafrika kræver en
bredspektret løsning. Løsningen på lang sigt er at gøre det så godt menne-
skene i de lande, de kommer fra, at de ikke vælger at tage mod nord. Vi har
rigtigt mange midler til rådighed og kan rent faktisk gøre ganske meget.
Dublin handler ikke om byrdefordeling.
Udenrigsministeren svarede Jeppe Kofod, at regeringens holdning er, at vi er
åbne over for, at der er nogle muligheder, man kan bruge som en sidste ud-
vej, men grundlæggende synes vi, det er afgørende, at vi sørger for at få gjort
Frontex mere effektiv og gøre noget for at hjælpe de lande, der har meget
svært ved at håndtere den situation, de står i. Det er den bedste måde at ud-
vise solidaritet på. Grundlæggende synes vi, det udvikler sig på en fornuftig
måde.
I anledning af Pia Adelsteens partipolitiske indlæg om grænsekontrol sagde
udenrigsministeren, at Europol i hvert fald ikke går ind for at genindføre græn-
sekontrollen. Det vil ikke være den rigtige politifaglige løsning, fordi det er
sjældent, kriminaliteten foregår på grænsen. Vi skal koncentrere os om ger-
ningsstederne.
Det er fuldstændig korrekt, at vi ikke kan blive pålagt at modtage tvangsflygt-
ninge.
Det er korrekt, at Rumænien og Bulgarien ikke for nærværende er en del af
Schengen-samarbejdet, men vi har fri bevægelighed for borgere fra Rumæni-
en og Bulgarien. Udenrigsministeren betegnede den frie bevægelighed som
et kernepunkt i det europæiske samarbejde. Når man kan bevæge sig frit, vil
det sige, at en person, som vil rejse til Danmark med henblik på at begå en
eller anden form for kriminalitet, vil blive lukket ind, selv om vi havde grænse-
kontrol. For at komme banderne til livs har vi indgået en lang række aftaler om
udveksling af fingeraftryk, DNA-spor m.v.
Pia Adelsteen
sagde med hensyn til grænsekontrol, at hun havde den opfat-
telse, at det virker forebyggende, at man har kontrol ved grænserne af politi
eller toldere. Når bander kommer til Danmark og fylder en varevogn med ty-
vekoster, kan det også virke forebyggende, hvis andre lande har grænsekon-
trol.
Hun spurgte, hvorfor vi skal have nye EU-pas med digitale foto og biometriske
kendetegn, når der ikke er nogen kontrol af passene ved grænserne.
Pia Olsen Dyhr
pointerede, at Europaudvalget skal give mandat til regerin-
gens holdninger, hvad enten der er tale om en meddelelse eller et forslag, og
pegede på, at Europaudvalget i relation til finansministeren flere gange havde
givet mandat, selv om det drejede sig om meddelelser.
Han havde læst, at meddelelsen havde en holistisk tilgang, men man bliver
nødt til at diskutere det største problem, nemlig de mange fra Nordafrika som
strømmer ind over Europas grænser. Hun syntes ikke, de løsninger, Kommis-
1209
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
sionen hidtil har lagt op til, var specielt imponerende. Når man taler om finan-
siel og praktisk støtte, må medlemslandene være villige til at bidrage. Det er
ikke nok at sende to ekstra politifolk derned. Derfor spurgte hun, om Danmark
er villig til at bidrage mere, end vi gør i dag.
I anledning af Pia Adelsteens bemærkninger om grænsekontrol sagde Pia
Olsen Dyhr, at erfaringen viser, at grænsekontrol ikke forhindrede banderne i
at få fat i våben. Hun havde noteret sig, at rigspolitichefen i et tidligere svar til
Europaudvalget fra 2009 meget klart sagde, at grænsekontrol ikke løser pro-
blemerne i forhold til international kriminalitet.
Formanden
sagde, at Europaudvalget skal give mandat, når det drejer sig
om sager af større rækkevidde for Danmark. Det er en vurdering, regeringen
foretager.
Helle Sjelle
pointerede, at det gælder om at finde den rette balancegang, for
der er ingen, der er interesseret i, at våbensmuglere eller andre kriminelle
kommer ind over grænserne, mens danske borgere på den anden side ikke vil
bryde sig om at få frataget deres pas og blive spærret inde bag grænsebom-
me. Man må arbejde for at bekæmpe kriminalitet og menneskesmugling over
grænserne mest muligt, og det er også det, regeringen gør.
Tina Nedergaard
syntes, udenrigsministerens svar var udmærket, men i øv-
rigt mente hun, Pia Adelsteens principielle diskussion om grænsekontrol hørte
hjemme i et andet forum.
Udenrigsministeren
ville fremsende et notat vedrørende pas, som i hvert fald
skal bruges, når man rejser uden for Europas grænser.
Udenrigsministeren pointerede over for Pia Olsen Dyhr, at Danmark yder mere
end et par politifolk. Vi bidrager på en lang række områder, så vi kan med god ret
ranke ryggen og sige, at Danmark hjælper.
Som formanden nævnte, forelægger regeringen forhandlingsoplæg i sager af
større rækkevidde, og på integrationsområdet havde den aldrig forelagt for-
handlingsoplæg vedrørende meddelelser. I den forbindelse henviste hun til, at
vi har et retsligt forbehold. Det er regeringens prærogativ at vurdere, hvilke
sager der er af større rækkevidde. Udenrigsministeren ville ikke gå ind i en
længere principiel diskussion om grænsekontrol, da det ikke var hendes res-
sort og ikke stod på dagsordenen for det kommende rådsmøde. Hun mente,
Helle Sjelle på udmærket måde havde givet udtryk for regeringens holdning.
Ligesom Tine Nedergaard mente udenrigsministeren ikke, hun skulle gå ind i
en længere diskussion om grænsekontrol nu.
NOT
1210
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
2. Evaluering af EU-tilbagetagelsesaftaler
Præsentation/ politisk drøftelse/ (evt.) rådskonklusioner
KOM (2011) 0076
Rådsmøde 3085 – bilag 2 (samlenotat side7)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) - bilag 333 (side 825, senest behandlet i EUU
11/2-11)
Udenrigsministeren:
Kommissionen har den 23. februar i år, i overensstemmel-
se med anmodningen i Stockholm-programmet, fremlagt sin meddelelse vedrø-
rende evaluering af EU-tilbagetagelsesaftalerne.
Formålet med meddelelsen er, at den skal danne grundlag for Rådets udarbej-
delse af en ny sammenhængende tilbagetagelsesstrategi.
På rådsmødet den 12. maj forventer jeg, at Kommissionen formelt vil præsentere
sin meddelelse for Rådet, der derefter skal påbegynde den første drøftelse af
strategien.
Danmark deltager fuldt ud i Rådets drøftelser af en ny tilbagetagelsesstrategi,
selv om Danmark grundet forbeholdet på området for retlige og indre anliggender
ikke er bundet af de tilbagetagelsesaftaler, som EU indgår med tredjelande.
Danmark indgår dog på bilateralt niveau lignende aftaler om tilbagetagelse med
en stor del af de berørte tredjelande.
Kommissionen giver i sin meddelelse 15 konkrete henstillinger, som den anbefa-
ler, at en ny tilbagetagelsesstrategi skal afspejle. Jeg henviser i den forbindelse til
samlenotatet, der i detaljer gennemgår Kommissionens meddelelse.
Regeringen kan overordnet tilslutte sig mange af Kommissionens anbefalinger.
På nogle punkter går anbefalingerne dog for vidt.
Der skal for eksempel ikke herske tvivl om, at regeringen lægger stor vægt på
overholdelse af menneskerettighederne, også i forbindelse med udsendelse af
personer til oprindelses- eller transitlande, herunder sikring af non-refoulement
princippet.
Allerede i dag foretager udlændingemyndighederne en konkret og individuel vur-
dering af, hvorvidt en udlænding ved en tilbagevenden til oprindelses- eller transit-
landet vil være i risiko for overgreb eller forfølgelse. Det er vi – i lighed med alle
andre EU-lande – forpligtet til i henhold til den Europæiske Menneskerettigheds-
konventions artikel 3, FN-konventionen om Borgerlige og Politiske Rettigheder,
især artikel 7, FN-konventionen mod Tortur artikel 3 og FN’s Flygtningekonventi-
on. Vurderes det af udlændingemyndighederne, at der består en risiko for over-
greb, vil personen ikke blive udsendt og kan således aldrig blive omfattet af en
tilbagetagelsesaftale. Dette kan ikke understreges tydeligt nok.
Regeringen er imidlertid skeptisk over for Kommissionens anbefaling vedrørende
et pilotprojekt om indførelse af en efterfølgende forpligtelse til at overvåge den
udsendte person i en ikke tidsmæssigt defineret periode efter hjemkomsten. De –
1211
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
meget få – tilfælde, hvor sådanne tiltag eventuelt kunne komme på tale, kræver
ikke indførelsen af et generelt princip om overvågning af udsendte personer.
Regeringen kan således heller ikke støtte Kommissionens forslag om at indføre
bestemmelser i tilbagetagelsesaftaler om, at tredjelande, der ikke har ratificeret
de vigtigste internationale menneskerettighedskonventioner, forpligtes til at over-
holde standarderne i disse.
Alle EU-lande er allerede juridisk bundet af de relevante menneskerettighedsin-
strumenter, som der i øvrigt i forvejen også henvises til i præamblerne til tilbag-
etagelsesaftalerne.
I det omfang tredjelande ikke måtte være bundet af de relevante menneskeret-
tighedsinstrumenter eller ikke overholder dem, forekommer det mig usandsynligt
at tro, at disse lande så bare i stedet vil acceptere dem i en tilbagetagelsesaftale
– som de ofte egentlig ikke har de store ønsker om at indgå – endsige at de af
denne grund vil overholde standarderne. Konsekvensen i disse tilfælde må være,
at de pågældende ikke udsendes dertil.
Lad mig her slå fast, at indgåelse af tilbagetagelsesaftaler er en forudsætning for
indgåelse af visumliberaliseringsaftaler.
Det er min opfattelse, at den nødvendige styrkelse af menneskerettighedssituati-
onen i visse tredjelande på sigt bedst sker ved en intensiv dansk menneskeret-
tighedspolitik i samarbejde med ligesindede lande og gennem en styrket mellem-
folkelig kontakt mellem de pågældende tredjelandes borgere og EU-
medlemsstaternes borgere.
Den mellemfolkelige kontakt kan blandt andet styrkes gennem indgåelse af vi-
sumlempelsesaftaler. Og ja, så bliver vi også nødt til at indgå tilbagetagelsesafta-
ler.
Regeringen kan støtte, at en sammenhængende strategi for tilbagetagelse skal
tage hensyn til de overordnede forbindelser med tredjelande, som EU ønsker at
indgå tilbagetagelsesaftaler med.
Danmark er dermed positiv over for en drøftelse af muligheden for at indlede for-
handlinger om tilbagetagelsesaftaler sideløbende med forhandlinger om f.eks.
rammeaftaler.
Overordnet ser regeringen derfor frem til, at der i EU fastlægges en ny helheds-
orienteret tilbagesendelsesstrategi – således at det i fremtiden fortsat vil være
muligt at sikre en fast og fair udlændingepolitik, hvor personer, der opholder sig
illegalt i EU, og som ikke har et internationalt beskyttelsesbehov, effektivt kan ud-
sendes.
1212
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
3. Forslag til ændring af Frontex-forordningen*
Status
KOM (2010) 0061
Rådsmøde 3085 – bilag 2 (samlenotat side 15)
KOM (2010) 0061 - bilag 1 (grundnotat af 31/5-10)
KOM (2010) 0061 - svar på spørgsmål 1
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 393 (side 1166, senest behandlet i
EUU 8/4-11)
EUU alm. del (10) - bilag 333 (side 820, behandlet i EUU 11/2-
11)
*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om
Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor an-
vendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende
for eller finde anvendelse i Danmark.
Udenrigsministeren
henviste til samlenotatet.
Pia Adelsteen
forstod ikke, hvordan der kunne stå i samlenotatet, at Frontex
skal kunne finansiere bistandsprojekter i tredjelande. Det betegnede hun som
helt ude i skoven.
Udenrigsministeren
forestillede sig i relation til Frontex først og fremmest en
form for kapacitetsopbygning, så vi hjælper landene til at blive bedre til at
håndtere problemerne selv.
Pia Adelsteen
ville stille et skriftligt spørgsmål om bistandsprojekter.
NOT
Udenrigsministeren
ville fremsende et notat om Frontex' deltagelse i bistands-
projekter.
1213
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
4. Oprettelse af et it-agentur på området frihed, sikkerhed og
retfærdighed*
Status
KOM (2010) 0093
Rådsmøde 3085 – bilag 2 (samlenotat side 26)
KOM (2005) 0669 - bilag 1 (grundnotat af 10/5-06)
KOM (2010) 0093 - svar på spørgsmål 1
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 393 (side 1167, senest behandlet i
EUU 8/4-11)
EUU alm. del (10) - bilag 157 (side 391, behandlet i EUU 26/11-
10)
*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om
Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor an-
vendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende
for eller finde anvendelse i Danmark.
Punktet var udgået.
UDG.
5. Møde mellem EU’s og USA’s justits- og indenrigsministre (den 13.-
14. april 2011 i Budapest/Gödöllö)
Orientering fra formandskabet
Rådsmøde 3085 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Punktet var udgået.
1214
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
6. Ajourføring om Japan. Optagelse af nukleare hændelser i de
prioriterede referencescenarier på civilbeskyttelsesområdet
Status
Rådsmøde 3085 – bilag 3 (samlenotat side 1)
Forsvarsministeren:
Som forsvarsminister – og dermed den øverste koordi-
nerende ansvarlige for beredskabet – har jeg ansvar for samarbejdet på civil-
beskyttelsesområdet i EU-sammenhæng. Jeg har også et delt ansvar, når det
gælder sikkerheden i forbindelse med nukleare anlæg.
Udvalget har modtaget Forsvarsministeriets samlenotat, hvor det fremgår, at Bel-
gien ønsker en drøftelse om optagelse af nukleare hændelser i de prioriterede
referencescenarier på civilbeskyttelsesområdet.
Lad mig starte med at sige, hvad dette egentlig betyder.
Inden for de seneste ca. 10 år har EU’s medlemsstater indmeldt en lang række
kapaciteter, der kan komme i anvendelse i forbindelse med store ulykker og kata-
strofer.
Kapaciteterne indmeldes til en central database, der administreres af Kommissio-
nens Monitorerings- og Informationscenter – også kaldet MIC – der ligger i Bru-
xelles.
Gennem årene har disse kapaciteter været anvendt i forbindelse med en lang
række katastrofer som oversvømmelser, skovbrande, jordskæv, olieforurening
med videre.
På baggrund af den omfattende katastrofe i Japan, der medførte et radioaktivt
udslip fra Fukushima-Daiichi kernekraftværket, er der naturligvis kommet fokus på
sikkerheden i forbindelse med de nukleare værker. Dern fokus er der generelt i
hele verden, og der er også stor fokus på det i Europa.
Det blev på et ekstraordinært EU-ministermøde den 15. marts 2011 med energi-
kommissær Øttinger i spidsen besluttet at gennemføre en række stresstests af de
europæiske kernekraftværker. I regeringen mener vi, det er vigtigt, at ulykken i
Japan analyseres grundigt, for at vi på den baggrund kan tage stilling til, om der
er noget, EU-landene kan lære af ulykken.
Belgien ønsker, at der identificeres europæiske responskapaciteter, der vil kunne
bruges i forbindelse med nukleare-radiologiske hændelser. Da vi ikke har atom-
kraft herhjemme, er det et område, der ligger os lidt fjernt.
Regeringen kan støtte, at der udvikles referencescenarier til brug for identificering
af særlige radiologiske-nukleare kapaciteter, og at scenarierne selvfølgelig bør
bygge videre på det eksisterende arbejde i FN’s Internationale Atomenergiagen-
tur.
Regeringen støtter et effektivt europæisk beredskab i forbindelse med ulykker og
katastrofer i rammen af EU-samarbejdet på civilbeskyttelsesområdet – også in-
den for det nukleare.
1215
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
Det er forventningen, at Kommissær Kristalina Georgieva vil tage drøftelsen på
RIA-rådsmødet ad notam i forbindelse med den planlagte fremlæggelse af nye
eller reviderede retsakter på civilbeskyttelsesområdet til november 2011.
Kort fortalt er det et spørgsmål om, at belgierne ønsker at sætte dette på dagsor-
denen, så vi kan få nogle referencescenarier, hvis der skulle ske et uheld på
atomkraftområdet i Europa, så vi har nogle referencer til, hvad vi i så fald kan gø-
re. Det støtter vi fra dansk side. Det er i hvert fald det, regeringen lægger op til.
Ingen bad om ordet.
1216
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 502: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/5-11
30. Europaudvalgsmøde 6/5-11
7. Evalueringsrapport om logningsdirektivet
(direktiv 2006/24/EF)
Præsentation
KOM (2011) 0225
Rådsmøde 3085 – bilag 4 (suppl. samlenotat side 2)
Udenrigsministeren
henviste til samlenotatet.
Mødet slut kl. 12.15.
Ref.: BE/sra
1217