EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 55
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 1. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 8. oktober 2010

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Flemming Møller (V),

Pia Adelsteen (DF), Kim Mortensen (S), ) Bjarne Laust-

sen (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Meta Fuglsang (SF), Anne

Grete Holmsgaard (SF), Lone Dybkjær (RV), Per Clausen

(EL)

Transportminister Hans Christian Schmidt, miljøminister

Karen Ellemann, klima- og energiminister Lykke Friis og

videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3037 (transport, telekommunikation og energi) den

15. oktober 2010

Transportministeren:

Jeg skal hermed fremlægge transportsagerne på dagsor-

denen ved rådsmødet for transportministrene den 15. oktober 2010.

Der er fire sager på dagsordenen, og de forelægges alle til orientering.

1. Forslag til ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge

godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (Eurovignetten)

–

Vedtagelse

KOM (2008) 0436

Rådsmøde 3037 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2008) 0436 – bilag 2 (grundnotat af 3/12-08)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 316 (side 1051, senest behandlet i

EUU 27/3-09)

EUU alm. del (08) – bilag 139, (side 525 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 5/12-08)

Transportministeren:

Forslaget vedrører muligheden for vejafgifter på tunge

godskøretøjer i forhold til deres eksterne omkostninger. Det vil sige afgifter base-

ret på køretøjernes miljø- og støjforurening samt trængselsspørgsmål.

Det oprindelige Eurovignetdirektiv blev vedtaget i 1999 og senere ændret i 2006. I

2008 fremsatte Kommissionen det nuværende forslag til ændring af Eurovignet-

direktivet, og regeringen fik i december 2008 forhandlingsmandat i Europaudval-

get.

Hidtil har det alene været muligt at lade vejafgiften afspejle omkostningerne for

infrastrukturen. Det vil sige omkostningerne forbundet med godstransporten til

anlæggelse, vedligeholdelse og drift af infrastruktur.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

Kommissionen ønsker med sit forslag at give mulighed for, at vejafgiften også kan

afspejle tunge godskøretøjers eksterne omkostninger hvad angår støj, luftforure-

ning og trængsel.

For at sikre en ensartet anvendelse af en sådan afgift indeholder det nuværende

forslag en række regler, der fastsætter fælles principper og mekanismer for afgif-

ten.

Forhandlinger om Kommissionens forslag har imidlertid ligget stille siden det tjek-

kiske EU-formandskab i 2009. Belgien forsøger nu at genåbne forhandlingerne

med et kompromisforslag, som vil danne udgangspunkt for forhandlingerne på

rådsmødet.

Hovedpunkterne i det belgiske kompromisforslag er, at trængselsafgiften udgår

som en selvstændig ekstern afgift. I stedet foreslår man at tage højde for træng-

selsspørgsmålet ved give mulighed for, at vejafgiften kan variere mellem myldre-

tid og mindre travle perioder.

Derudover lægger formandskabet op til, at man fjerner obligatorisk øremærkning

af afgiftsprovenuet til transportformål fra forslaget. Et flertal af landene har været

imod en sådan øremærkning, hvilket hidtil har blokeret for vedtagelse.

Det foreslås også i kompromisforslaget, at køretøjer der opfylder fremtidige

EURO-normer for luftforurening, før de bliver obligatoriske, fritages for den eks-

terne afgift på luftforurening.

Endelig indgår det i formandskabets kompromisforslag, at visse bilag til forslaget

skal kunne reguleres i komitologiprocedure. Der er dog bred enighed blandt lan-

dene om, at dette ikke bør gælde fastsættelsen af afgiftsniveauer. Det plejer også

at være sådan.

Det er regeringens generelle holdning, at der skal være en passende balance

mellem person- og godstransport på den ene side og hensynet til transportsekto-

rens påvirkning af miljøet på den anden side.

I forhold til formandskabets kompromisforslag er regeringen indstillet på at lade

trængselsafgiften erstatte med en tilladelse til at øge variation af vejafgiften i for-

hold til myldretiden. Dermed kan trængselshensynet varetages, samtidig med at

det samlede afgiftsniveau ikke øges.

Regeringen er desuden enig i formandskabets tilgang med hensyn til at fjerne

den obligatoriske øremærkning af afgiftsprovenu til transportformål fra forslaget.

Fra regeringens side lægges der vægt på de miljømæssige forbedringer, der føl-

ger af direktivet. Man vil derfor arbejde for, at køretøjer, der mindst opfylder

EURO 5-normen, fritages for luftforureningsafgifter.

Det belgiske formandskab forventes at behandle sagen på rådsmødet den 15.

oktober med henblik på politisk enighed. Der forestår dog en del arbejde for at nå

dertil.

Pia Adelsteen

pegede på høringssvaret fra Dansk Erhverv, som omtaler, at

der er en hel del administrationsomkostninger forbundet med en Eurovignet.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

Hun spurgte, om det er rigtigt, når Dansk Erhverv skriver, at en effektiv udnyt-

telse af vejafgifter bygger på en ikke-eksisterende teknologi.

Hun ville gerne vide, om regeringen har foretaget nogle beregninger over,

hvad det vil komme til at koste danske vognmænd. I den forbindelse henviste

hun til, at den internationale Road Transport Union har beregnet, at Tyskland

og Frankrig vil få en gevaldig gevinst, hvorimod randstaterne – bl.a. Danmark

– vil komme af med en masse penge. I sidste ende bliver det som hovedregel

forbrugerne, der kommer til at betale.

Pia OIsen Dyhr

håbede, man kunne finde frem til politisk enighed om forsla-

get, idet der faktisk er brug for fælles europæiske løsninger på det store pro-

blem med de for mange biler på vejene. Derfor syntes hun, regeringen bør

arbejde for, at der kommer en aftale med så gode muligheder som muligt.

Hun mente, der var en god grund til, at det i dag ikke er muligt at etablere en

fast ordning for modulvogntog – idet kommissæren ikke vil være med til det –

for de er ikke særligt fornuftige i forhold til trafiksikkerheden. I øvrigt mente

hun ikke, der var behov for større lastbiler på vejene. På den baggrund spurg-

te hun, om det vil være en mærkesag for Danmark at presse på for at få ord-

ningen med modulvogntog gjort permanent.

Per Clausen

spurgte, om formuleringen i samlenotatet: "Det er regeringens

overordnede holdning, at der skal være en passende balance mellem hensy-

net til mobilitet for gods og personer samt den internationale arbejdsdeling på

den ene side og hensynet til transportsektorens påvirkning af miljøet på den

anden side" er udtryk for, at transportministeren ikke mener, at transportsekto-

ren skal betale de eksterne omkostninger, der er forbundet med transporten.

Det mente han, man må insistere på, hvis der skal være en ligeværdig kon-

kurrence mellem de forskellige transportformer.

Med hensyn til modulvogntog forstod Per Clausen, at transportministeren ville

føre sig offensivt frem i EU og pege på de gode erfaringer, vi har i Danmark

med modulvogntog. Men ham bekendt var der ikke lavet en samlet analyse,

som viser, at man har entydigt gode resultater. Man ved f.eks. ikke, i hvor stor

udstrækning modulvogntogene overhovedet bruger den ekstra kapacitet.

Lone Dybkjær

sagde, at på en måde var det selvfølgelig godt, at det var mil-

jøministrene, der varetog miljøhensynene, men der lå en fare i, at der så ikke

blev en tilstrækkelig bevidsthed blandt transportministrene om miljøhensyne-

ne. Derfor spurgte hun, om transportministeren er opmærksom på, at en helt

afgørende melding for Danmark må være, at vi skal gå så langt som overho-

vedet muligt for at få en bæredygtig udvikling. Det betyder, at vi skal kigge

meget på togtransport, som alt andet lige er mere miljøvenlig.

Det andet overordnede mål er "forureneren betaler". Derfor må man indregne

forureningsudgifterne i transportsektoren. Hun spurgte, hvilken forståelse der

er herfor i Rådet af transportministre.

Hun henviste til, at det fremgår af høringssvaret fra DSB, at transportsektoren

har ansvaret for ca. 27 pct. af al CO

-udledning i EU, og at det er den eneste

økonomiske sektor, der fortsat har stigende udledning af drivhusgasser.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

I øvrigt henviste hun til, at regeringen nu har sagt, at EU bør gå foran og ned-

skære CO

-udledningerne med 30 pct., hvor vi før sagde 20 pct.

Transportministeren

svarede Pia Adelsteen, at som det var oplyst over for

ham, giver forslaget ikke i sig selv anledning til nye omkostninger for trans-

portsektoren. Men det er rigtigt, at da Danmark ligger i udkanten af EU, viser

Kommissionens beregninger, at omkostningerne kan stige med 3,3 pct.

Transportministeren håbede ligesom Pia Olsen Dyhr på, at man kunne opnå

politisk enighed, og det var der noget, der tydede på at man kunne. Vi gør alt,

hvad vi kan.

Transportministeren bekræftede, at det er en mærkesag for Danmark at få

indført modulvogntog, simpelt hen fordi det har store miljømæssige fordele.

Han henviste til, at der var kommet en rapport fra Sverige, hvor de har mange

modulvogntog, som viste, at der skulle indkøbes 37 pct. flere lastbiler, hvis

man skulle gå tilbage til almindelige lastbiler. I øvrigt er modulvogntog også

bedre for vejene, idet belastningen fordeles på flere aksler. Transportministe-

ren tilføjede, at han løbende havde møder med kommissæren, og han havde

glædet sig over at notere, at der var en bevægelse i kommissærens indstilling

i forhold til det, han gav udtryk for ved sin tiltræden. Han havde også noteret

sig, hvad de forskellige fraktioner i Europa-Parlamentet mente. Han mente,

politikerne i Europaudvalget kunne have en pointe i, at der er lidt usikkerhed

om, hvad disse modulvogntog i grunden skal bruges til. De skal selvfølgelig

ikke ind i de små landsbyer, men køre på de gennemgående strækninger.

Transportministeren afviste i svaret til Per Clausen, at regeringen mener,

transportsektoren ikke skal bære de eksterne omkostninger. Men i øvrigt er

det uhyre lidt, lastbilerne medvirker til trængsel.

Transportministeren bekræftede, at der ikke foreligger en samlet analyse af

modulvogntogene i Danmark, men der ligger nogle oplysninger, som er meget

nyttige, bl.a. fra Sverige. I øvrigt pegede transportministeren på, at forligs-

kredsen – som er alle partier undtagen Enhedslisten – har besluttet, at man vil

forlænge modulvogntogsforsøget indtil 2016, netop fordi det er fornuftigt at se,

hvordan det udvikler sig over en længere periode.

Transportministeren delte Lone Dybkjærs opfattelse af betydningen af, at

transportsektoren medvirker til en nedskæring af CO

-udledningerne. Det med

det bæredygtige og det grønne vil vi forfølge hele tiden. Transportsektoren

skal naturligvis helst reguleres på EU-niveau, for ellers bliver der lynhurtigt

tale om konkurrenceforvridning.

Transportministeren delte også fuldstændig Lone Dybkjærs opfattelse af, at

det vil være godt at få mere gods over på jernbane. Problemet er lidt, at da

man etablerede jernbanesystemerne i sin tid, var man ikke indstillet på at ko-

ordinere med hinanden. Slutudkørslen er dog nødt til at foregå pr. lastbil.

Pia Adelsteen

var klar over, at Kommissionens beregninger kun taler om en

stigning på 3,3 pct. Men DI Transport siger, at man kan forvente ekstraom-

kostninger på et sted mellem 150 mio. kr. og 2,1 mia. kr. Derfor kunne hun

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

ikke forstå, at regeringen ikke havde regnet på, hvad det vil betyde for danske

vognmænd.

I anledning af at transportministeren sagde, at reguleringen skal foretages på

EU-plan, idet man ellers vil få konkurrenceforvridning, pegede Pia Adelsteen

på, at DI Transport siger, det vil skabe konkurrenceforvridning, netop fordi

randstaternes vognmænd er nødt til at køre igennem de store lande.

Pia Olsen Dyhr

var klar over, at man havde et bredt transportforlig med rege-

ringen, men SF har nu altid været ret kraftige modstandere af modulvogntog.

Hun syntes, det var interessant, at modulvogntog for transportministeren

åbenbart var det store dyr i åbenbaringen miljømæssigt. Hun mente, miljøet

ville være bedre tjent med, at godset kom over på jernbane eller skib. Måske

ikke på de korte strækninger i Danmark, men på de lange stræk i Europa. I

øvrigt gjorde hun opmærksom på, at de almindelige lastbiler, der kører rundt i

dag, ikke er fyldt op.

Per Clausen

betegnede det som en lille smule rystende, at transportministe-

ren ikke havde foretaget nogen analyse, men baserede sig på, hvad han hav-

de hørt fra Sverige, når han på baggrund af de gode erfaringer i Danmark ville

presse på for at få modulvogntog godkendt.

Han bad transportministeren bekræfte, at hvis man lagde afgifter på trans-

portsektoren, ville der blot være tale om, at de udgifter – bl.a. i form af øget

forurening – som transporten medførte, blev betalt af sektoren og ikke af an-

dre, som det er sket hidtil. Derfor kritiserede han, at transportministeren sag-

de: "Transportsektoren skal betale de eksterne udgifter, men ..." Hvorfor siger

transportministeren "men"? Hvis transportsektoren kom til at betale en større

del af omkostningerne, ville det være til fordel for dem, der producerede til

hjemmemarkedet.

Lone Dybkjær

noterede sig, at transportministeren gik ind for bæredygtig

udvikling, men ikke svarede på spørgsmålet om "forureneren betaler". Hun

gjorde opmærksom på, at det ikke var et nyt princip, men at det allerede var

blevet formuleret af den daværende kommissionsformand Jacques Delors i

1993. Hun mente ligesom Per Clausen, at transportministerens "men" skulle

fjernes.

Hun var klar over, at der var et problem med interoperabilitet på jernbaner,

idet landene havde bygget deres egne jernbanesystemer, men det er ikke

ensbetydende med, at det ikke er sindssygt vigtigt at få det til at fungere så-

dan, at lastbilerne bliver et supplement til jernbane og skib.

Flemming Møller

var helt enig i, at vi skal flytte så meget gods som muligt

over på jernbane ved at gøre jernbanetrafikken mere attraktiv og konkurren-

cedygtig, men han delte ikke den kritik, der var kommet af modulvogntogene.

Han tilføjede, at det også er vigtigt for Danmark, at vi får mere gods over på

skibe – med den geografiske beliggenhed vi har. Derfor opfordrede han til, at

vi slår et slag for at få bedre muligheder på skibsområdet ved hjælp af havne-

byggeri og infrastruktur.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

Transportministeren

syntes ikke, der var så megen kunst i at sige, at udgif-

terne ville ligge et sted mellem 150 mio. kr. og 2,1 mia. kr. Så havde man i

hvert fald garderet sig grundigt. Sandheden er, at der i dag slet ikke er nogen,

der ved, hvor meget det kommer til at koste. I dag er det sådan, at der ikke er

nogen fælles regler, så de europæiske lande kan gøre, hvad de vil på områ-

det – blot de grundlæggende regler om ikke-diskriminering er overholdt. For at

kunne sige, hvad det kommer til at koste vognmændene, må man gætte på,

hvor mange lande der vil indføre afgifter, og hvad de vil gøre, hvis forslaget

ikke bliver vedtaget. Transportministeren mente, det vil være en fordel for

vognmændene, at der kommer fælles EU-regler.

Transportministeren mente ikke, modulvogntog var det store dyr i åbenbarin-

gen miljømæssigt, men han ville også godt samle de småting op, der viste

sig, hvis det var godt for miljøet. Virksomhederne fortalte ham, at de kunne

nøjes med to modulvogntog i stedet for tre lastbiler. Han mente ikke, er-

hvervslivet gjorde noget, der ikke kunne betale sig, så han troede ikke på, at

man kørte rundt med modulvogntog, som kun var fyldt halvt op.

Derfor håbede han, at Per Clausen på et tidspunkt ville komme med blandt

dem, der støttede noget, som var miljørigtigt. Når man skal foretage store in-

vesteringer i lastbiler til gavn for danske arbejdspladser, er man nødt til at for-

dele afskrivningerne over en årrække. Derfor er forsøget forlænget.

Transportministeren var med på, at forureneren betaler. Han forstod, at nogle

syntes, han skulle lade være med at sige "men", men det gjorde han, fordi det

ikke skal være sådan, at Danmark skal gå foran, hvis det fører til, at vi taber

masser af arbejdspladser. Han var fuldstændig enig i, at det er vigtigt, at mere

gods bliver transporteret på bane, men det må være i hele EU. Han mente

også, der var større og større forståelse herfor blandt transportministrene i

EU.

Per Clausen

var glad for, at den tid, hvor Enhedslisten var udelukket fra for-

handlinger på transportområdet, tilsyneladende var slut.

Han forstod, at forsøget var forlænget, for at vognmændene kunne få afskre-

vet deres investeringer. Han forstod blot ikke, hvorfor man ikke sagde det, da

forsøgene startede – men så var de måske aldrig kommet i gang.

Han opfordrede igen til, at transportsektoren kommer til at betale for samtlige

eksterne omkostninger, og var glad for, at transportministeren nu siger, at det

også er regeringens holdning. Så må vi efterfølgende se, om den lever op til

det.

Transportministeren

ville gerne lave aftaler med Enhedslisten, men hvis En-

hedslisten vil indgå på kompromiser, må man også levere noget.

Transportministeren havde altid været imponeret af folk, som krystalklart kun-

ne forudse, hvordan fremtiden ville blive, og aldrig kom i tvivl. Han advarede

mod at hænge så fast i systemerne, at man sagde, at hvis noget engang var

besluttet, kunne det aldrig laves om. Derfor talte han med de mennesker, der

skulle leve med reglerne, og blev somme tider klogere.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

2. Eksterne relationer – luftfartsaftale med Brasilien

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0210

Rådsmøde 3037 – bilag 1 (samlenotat side 14)

KOM (2010) 0210 – bilag 1 (grundnotat af 30/6-10)

Transportministeren:

EU og Brasilien er tidligere blevet enige om en såkaldt

horisontal luftfartsaftale, hvor alle medlemslandenes bilaterale luftfartsaftaler un-

der et blev ført i overensstemmelse med traktaten.

Den horisontale luftfartsaftale mellem EU og Brasilien indebar blandt andet, at

europæiske luftfartsselskaber kan oprette ruter til Brasilien fra alle EU-lande og

ikke kun fra deres hjemland.

Med Kommissionens forslag ønsker man at gå et skridt videre. Formålet er at

udvide markedsadgangen og investeringsmulighederne yderligere samt at etable-

re et samarbejde om luftfartssikkerhed, miljø og konkurrenceregler.

Regeringen arbejder for, at Kommissionen gives mandat til forhandlinger med

tredjelande om luftfartsaftaler, der er så liberale som muligt, og at aftalerne kom-

mer til at indeholde bestemmelser om, at fly fra tredjelande skal overholde EU’s

miljølovgivning, og at fly fra tredjelande skal overholde de gældende europæiske

bestemmelser for passagerrettigheder.

Regeringen er positiv over for at bemyndige Kommissionen til at indlede forhand-

linger med Brasilien.

Formandskabet forventes at sætte Kommissionens mandat vedrørende luftfarts-

aftalen med Brasilien på dagsordenen til vedtagelse.

Per Clausen

pegede på, at en række lande uden for EU har truet med, at

hvis EU indfører en afgift på lufttransport, så vil de føre en WTO-sag mod EU.

Han spurgte, om det er noget, der indgår i de igangværende forhandlinger

med Brasilien.

Transportministeren

svarede, at EU prøver at få det med, når vi forhandler

luftfartsaftaler i ICAO-regi.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

3. Handlingsplan vedrørende applikationer for det globale

satellitnavigationssystem (GNSS)

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2010) 0308

Rådsmøde 3037 – bilag 1 (samlenotat side 17)

KOM (2010) 0308 – bilag 1 (grundnotat af 6/7-10)

Transportministeren:

Den næste sag, som jeg vil omtale. er Kommissionens

forslag til handlingsplan vedrørende applikationer for det globale satellitnavigati-

onssystem. Handlingsplanen blev fremsat i juni 2010.

Hensigten med handlingsplanen er at sikre, at den infrastruktur, der etableres

med de satellitbaserede navigationssystemer, GALILEO og EGNOS, udnyttes

bedst og hurtigst muligt af de relevante sektorer.

Der tegner sig nu et billede af, at medlemslandene kan støtte et sæt rådskonklu-

sioner, der blandt andet betoner nødvendigheden af at fokusere på, at der skabes

tillid til anvendelse af EGNOS og GALILEO hos brugere og i industrien, og at eu-

ropæisk industri investerer i udvikling af relevante og efterspurgte tjenester.

Regeringens overordnede holdning til handlingsplanen er, at de meget betydelige

investeringer, der er forbundet med udviklingen af EGNOS og GALILEO, skal

udnyttes bedst og hurtigst muligt.

Regeringen støtter således en målrettet handlingsplan for udviklingen af satellit-

baserede tjenester.

Det er vigtigt for regeringen, at man fokuserer på at udvikle tjenester, der reelt kan

begå sig i forhold til konkurrerende tjenester. Dette betyder, at man fokuserer ud-

viklingen inden for de sektorer, hvor der kan identificeres klare økonomiske, so-

ciale og samfundsmæssige fordele.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

Strategi for fremtidens transport (2010-2020)

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3037 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Transportministeren:

Det belgiske formandskab har sat sagen på dagsordenen

til rådsmødet med henblik på en politisk drøftelse.

Kommissionen forventes at fremsætte hvidbogen for fremtidens transport i de-

cember 2010, og formandskabet ønsker på rådsmødet en indledende drøftelse af

temaet.

Formandskabet har udsendt et kort debatoplæg som baggrund for drøftelsen. Her

anmodes medlemslandene om at tage stilling til: 1) De overordnede prioriteter for

at sikre en bæredygtig fremtid for det europæiske transportsystem samt; 2) Hvilke

skridt der kan tages for at sikre anvendelsen af ny teknologi til dette formål.

Regeringen ser frem til Kommissionens hvidbog om fremtidens transport.

Regeringen finder det afgørende, at EU’s fremtidige transportpolitik bidrager til at

skabe et grønt transportsystem, som på samme tid sikrer mobiliteten. Dette bør

blandt andet ske ved at arbejde for en mere effektiv udnyttelse af kapaciteten på

tværs af alle transportformer.

I forlængelse af vores nationale målsætninger om, at den kollektive trafik skal

løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken, anbefales det fra dansk side, at

kollektiv trafik får høj prioritet i fremtidens europæiske transportnetværk.

I lyset af, at den samlede godsmængde vurderes at stige, er det desuden vigtigt,

at omfanget af godstransport med jernbane og nærskibsfart øges betydeligt i for-

hold til det nuværende niveau.

På samme tid skal vi dog erkende, at landtransport også fremover vil være domi-

nerende over korte afstande. Det er derfor vigtigt, at lastbiler er så effektive, sikre

og miljøvenlige som muligt. I lyset af dette er det regeringens holdning, at forsø-

gene med modulvogntog, der har vist sig både miljøvenlige og sikre, bør udvides.

Endelig er det regeringens holdning, at udvikling og anvendelse af intelligente

transportsystemer bør spille en væsentlig rolle inden for alle transportformer i den

fremtidige transportpolitik.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3036 (miljø) den 14. oktober 2010

Punkterne 1 og 2 hører under Miljøministeriets ressort og blev forelagt af miljømi-

nisteren.

Punkterne 3-5 hører under Klima- og Energiministeriets ressort og blev forelagt af

klima- og energiministeren.

Miljøministeren:

Jeg kan henvise til samlenotater om rådsmødet den 14. oktober

(miljødelen), som blev sendt til udvalget den 30. september.

Der er 2 punkter, som vedrører mit ressortområde. De er begge til orientering.

Klima- og energiministeren:

Der er to klimasager på dagsordenen til miljø-

rådsmødet den 14. oktober, hvor formandskabet har lagt op til vedtagelse af

rådskonklusioner.

Den ene sag drejer sig om opfølgning på EU-Kommissionens meddelelse om

muligheder for at øge drivhusgas reduktionsmålet udover 20 pct. Det er hele

diskussionen om, hvorvidt EU skal gå til 30 pct. i klimaforhandlingerne.

Den anden sag drejer sig om forberedelse af COP16 i Cancun.

Disse to sager forelægger jeg til orientering.

Desuden er der en sag, hvor jeg vil forelægge et tidligt forhandlingsoplæg, da

Kommissionen satser på at få løst denne sag. Det drejer sig om Kommissio-

nens forslag til forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette

erhvervskøretøjer.

1. Ny politik for udsætning af GMO´er

–

Information fra Kommissionen/ udveksing af synspunkter

KOM (2010) 0375 og KOM (2010) 0380

Rådsmøde 3036 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2010) 0375 – bilag 2 (grundnotat af 3/9-10)

KOM (2010) 0375 – bilag 3 (udtalelse af 21/9-10 fra Miljø- og

Planlægningsudvalget)

KOM (2010) 0375 – bilag 4 (udtalelse af 23/9-10 fra Udvalget for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)

KOM (2010) 0375 – bilag 5 (henvendelse af 5/10-10 fra

Greenpeace)

KOM (2010) 0375 – spørgsmål 1

EU-note (09) – E 51 (notat af 23/7-10 om forslaget)

Formanden

gjorde opmærksom på, at udvalget drøftede sagen med fødeva-

reministeren den 24. september, med henblik på at afgive en udtalelse til

Kommissionen, men udskød afgørelsen, fordi man mente, der var nogle

spørgsmål, som ikke var besvaret. Disse spørgsmål lovede fødevareministe-

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

ren at forsøge at få svar på fra Kommissionen. Ud af redegørelsen fra råds-

mødet den 27. september kan man læse, at det fik ministeren ikke svar på.

Hun håbede, at man nu kunne få svar på spørgsmålene fra miljøministeren.

Miljøministeren:

Punktet forelægges til orientering.

På rådsmødet forventes Kommissionen at orientere om deres forlag til ændring af

udsætningsdirektivet, som indfører en ret for medlemslandene til at begrænse

eller forbyde dyrkning af GMO'er på deres territorium. Formandskabet lægger op

til en drøftelse af forslaget – herunder forslagets bidrag til opfyldelsen af rådskon-

klusionerne fra 2008.

Ifølge det gældende udsætningsdirektiv er det forbudt at markedsføre GMO’er i

EU, medmindre man har fået en godkendelse til markedsføring. Godkendelse

gives af Kommissionen efter komitéprocedure, og efter at det ved en konkret risi-

kovurdering er godtgjort, at der ikke er miljø- eller sundhedsmæssige betænke-

ligheder, der kan begrunde et afslag.

Risikovurderingen foretages af EU’s fødevareautoritet EFSA efter høring af med-

lemslandene.

Når en EU-godkendelse er givet, er medlemslandene forpligtet til at anerkende

den og må ikke hindre markedsføring af den pågældende GMO.

Det er denne forpligtelse, Kommissionen foreslår modificeret, således at med-

lemslandene gives ret til helt eller delvist at forbyde dyrkning af en bestemt eller

alle EU-godkendte GMO’er.

Regeringen støtter, at medlemslandene gives ret til at forbyde dyrkning af

GMO’er på deres territorium. Folketinget vedtog med vedtagelse V83 fra maj må-

ned i år, at Danmark i EU-regi skal arbejde for nationale afgørelser vedrørende

dyrkning af GMO-afgrøder. Og det gør regeringen.

Regeringen hilser derfor Kommissionens forslag velkommen, men det er klart, at

det er vigtigt, at der er tale om en reel ret til helt eller delvist at forbyde dyrkning af

EU-godkendte GMO’er. Det må sikres, at der ikke opstilles betingelser for med-

lemslandenes anvendelse af retten, som gør, at den i realiteten ikke kan anven-

des.

Jeg forstår Kommissionens synspunkt om, at miljø- og sundhedshensyn ikke kan

anvendes som begrundelse for at forbyde dyrkning på eget territorium. Logikken

er jo, at hvis der er miljø- eller sundhedsmæssige betænkeligheder, der kan be-

grunde et forbud mod dyrkning, så kan den pågældende GMO slet ikke godken-

des til markedsføring i EU.

Jeg forstår omvendt ikke, hvorfor Kommissionen ikke melder klarere ud med,

hvilke begrundelser medlemsstaterne så kan benytte til at indføre et forbud mod

dyrkning. Det vil jeg udfordre Kommissionen på – for det er jo helt centralt, hvis

det skal sikres, at medlemslandenes ret til at forbyde dyrkning også er en reel ret.

På rådsmødet for landbrug og fiskeri den 27. september udtalte en række større

medlemslande – der tilsammen udgør et blokerende mindretal – sig imod Kom-

missionens forslag, som man opfattede som et brud med det indre marked. Et

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

stort antal medlemsstater tilkendegav endvidere, at de afventer en udtalelse fra

Rådets juridiske tjeneste i forhold til om forslaget er foreneligt med det indre mar-

ked og WTO-reglerne.

Jeg vil på rådsmødet arbejde for, at vi undgår, at et blokerende mindretal mod-

sætter sig, at medlemslandene får ret til at forbyde dyrkning på eget territorium.

Samtidig vil jeg gøre, hvad jeg kan, for at tvinge Kommissionen til at redegøre for,

hvilke begrundelser Kommissionen mener, medlemslandene kan anvende til at

forbyde dyrkning på eget territorium. Det er jo helt centralt, hvis vi skal kunne vur-

dere, om Kommissionens forslag indeholder en reel ret for medlemslandene til at

forbyde dyrkning af GMO’er – og dermed vurdere om Kommissionens forslag

lever op til V 83’s krav om nationale afgørelser vedrørende dyrkning af GMO’er.

Med hensyn til spørgsmålet om forslagets forhold til rådskonklusionerne fra 2008

er det regeringens opfattelse, at der er tale om to forskellige ting. Forslaget, vi nu

behandler, drejer sig om, hvorvidt medlemslandene skal have en ret til at forbyde

dyrkning på eget territorium. Rådskonklusionerne fra 2008 drejer om en opfor-

dring til Kommissionen om at se på muligheden for at forbedre EU’s risikovurde-

rings- og risikohåndteringssystem på GMO-området. Efter regeringens opfattelse

står denne opfordring stadig ved magt – uanset det konkrete forslag til ændring af

udsætningsdirektivet.

Bjarne Laustsen

syntes, det var vigtigt, at hvert enkelt land kan beslutte ud

fra fornuftige argumenter, at man ikke vil dyrke GMO'er. Den mulighed skal

være så reel som overhovedet mulig. Han henviste til, at man samme morgen

havde fået svar på de spørgsmål, man rejste i debatten med fødevareministe-

ren i sidste uge. Som han læste svaret, var det sådan, at efter de nuværende

regler kan vi ikke forbyde amflorakartoflen, selv om den er kommet til verden

ved brug af antibiotikaresistente genmarkører, som man også bruger til hu-

man medicin. Han betegnede det som lidt underligt, at man ikke kan bruge

hensynet til miljø og sundhed som et argument, selv om han godt vidste, at vi

tirrede EU-systemet ved at anvende faglige synsvinkler. Spørgsmålet er, hvor

langt vi kan presse Kommissionen, for den skulle jo helst ikke trække forsla-

get tilbage. Hvor ligger smertegrænsen? Når man ser meningsmålinger, kan

man se, at der i befolkningen ikke er tiltro til GMO'er. Han syntes, man skulle

lytte til et flertal i Folketinget og i befolkningen. Han var klar over, at der efter-

følgende ville komme en kamp i Danmark om, hvad vi skal gøre, men det er

meget afgørende, at vi får nogle reelle muligheder for at sige nej, hvis det er

det, vi vil.

Per Clausen

betegnede det som meget bekymrende, hvis det endte med en

EU-vedtagelse om, at man kan indføre nationale forbud, men man må ikke

anvende argumenter om miljø og sundhed. Så vidt han forstod det, vil WTO

kun anerkende et forbud, som etableres på baggrund af hensynet til miljø og

sundhed.

Han forstod, at argumentet var, at når man nede i EU gennemførte en risiko-

vurdering, så kunne vi ikke kritisere den. Heroverfor anførte han, at for det

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

første har et flertal i det danske Folketing efter en meget grundig behandling

vedtaget en beretning, hvor man meget klart siger, at vi ikke er tilfredse med

den beslutning, EFSA har truffet, men kræver, at EFSA og EMEA er enige. Et

flertal i Folketinget har klart sagt, at vi ikke er tilfredse med den risikovurde-

ring, der er foretaget i EU. Det er Ministerrådet jo heller ikke. Nu siger miljø-

ministeren, at beslutningen fra september 2008 drejer sig om noget andet,

men for ham at se gik den lige præcis ud på, at risikovurderingerne fra EU

ikke var gode nok, og derfor skal de forbedres.

Pia Adelsteen

mente, miljøministeren rimeligt klart havde sagt, at hun ville

arbejde for at få en reel mulighed for at sige nej. Det er det, vi alle sammen

ønsker. Pia Adelsteen delte de bekymringer, som Bjarne Laustsen og Per

Clausen havde givet udtryk for. EFSA består ganske vist af eksperter, men

der er mange forskellige eksperter, og vi har også eksperter i Danmark. Ek-

sperterne er ofte uenige. Når vi ikke må bruge argumenterne miljø og sund-

hed, er det vigtigt, at vi får en afklaring af, hvilke argumenter vi så må bruge. I

Dansk Folkeparti har man altid lagt vægt på forsigtighedsprincippet, når det

drejer sig om GMO.

Pia Olsen Dyhr

sagde, at det næppe kunne overraske miljøministeren, at

Socialistisk Folkeparti var ret OBS på GMO'er og lagde vægt på vedtagelse

V83. Det allerbedste ville være, hvis hele EU kunne sige: Vi synes ikke, vi

skal have amflorakartoflen, og derfor indfører vi et moratorium i hele EU. Det

mente hun dog ville blive lidt svært. Det, Kommissionen er kommet med, er

problematisk, fordi det i virkeligheden ikke gør det muligt for landene at opret-

holde et forbud. Østrig har et forbud i dag, men det forbud må ryge, hvis man

tager Kommissionens holdning til efterretning. Hvad skulle Danmarks argu-

menter imod amflorakartoflen være? Hun vidste godt, at landmændene siger,

de ikke vil dyrke den, men store internationale koncerner kan komme ind på

markedet og dyrke kartoflen, som man gjorde i Sverige. Pia Olsen Dyhr men-

te, det gjaldt om at få fulgt op på beslutningen fra 2008 og få gennemført en

ordentlig europæisk lovgivning om risikovurdering. Sameksistensreglerne er i

dag frivillige, og der er mange lande, som ikke har sameksistensregler. Sam-

eksistensregler bør gælde i alle lande, for markerne slutter jo ikke ved den

dansk-tyske grænse. Ligesom de øvrige ordførere forstod hun ikke, at man

ikke må bruge argumenterne miljø og sundhed. Hvis man ikke må bruge de

argumenter, kommer vi i strid med WTO.

Anne Grete Holmsgaard

erkendte, at risikoen ved at bruge antibiotikaresi-

stente genmarkører er lille, men hvis de spredes og skaber resistens, er kon-

sekvenserne for menneskers og dyrs helbred meget store. Det bedste ville

være, om EU besindede sig, men hvis man må nøjes med, at de enkelte lan-

de kan sige nej, må de da have lov til at anvende argumenterne miljø og

sundhed. Det eneste andet argument, hun kunne se, var risikoen for spred-

ning, fordi der ikke er ordentlige regler.

Flemming Møller

var enig i, at den mulighed, landene får for at sige nej, skal

være reel. Men han var ikke enig i, at spørgsmålet om miljø og sundhed var

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

en lokal problemstilling. Hvis der er et problem for miljø og sundhed i Dan-

mark, er der det også i Frankrig og Grækenland, at så skal GMO'er slet ikke

dyrkes i EU. Når man ikke vil anerkende de risikovurderinger, der foretages i

EU, må det være, fordi man ikke har tillid til de eksperter, man anvender i EU.

Flemming Møller tilføjede, at frygten for miljø og sundhed er en helt anden

historie. Det er denne frygt, vi må henvise til, hvis det kommer til komitésager.

Disse er dog lidt besværlige på grund af de korte høringsfrister. Der må være

andre muligheder. Dem skal vi selvfølgelig have afklaret, for det nytter ikke

noget at gennemføre den slags, hvis det er noget, folk virkelig er bekymrede

for eller frygter.

Lone Dybkjær

sagde foranlediget af bemærkningerne fra Flemming Møller,

at miljø og sundhed jo ikke er absolutter. Det er ikke et totalt rent videnskabe-

ligt spørgsmål. Der kommer også nogle vurderinger ind. Det er derfor, vi har

forsigtighedsprincippet. Man kan ikke bare overlade det til EU, fordi den anti-

biotikaresistens, som vi med rette er nervøse for, ikke er et særligt udforsket

område.

Hun mente godt, man kunne se på risikoen lokalt, fordi befolkningstætheden

er så forskellig. Her spiller sameksistensreglerne ind.

Det andet argument er de folkelige hensyn. Der er nogle steder, hvor vi er

nødt til at kunne bestemme selvstændigt, idet vi ellers ikke kan få en accept af

EU-systemet. Lone Dybkjær dyrkede ikke populismen, men netop når det dre-

jer sig om GMO, er der en folkelig skepsis, som går dybt ind i hjertekuglen.

Det har Kommissionen ingen forståelse for. Men det er netop derfor, vi har en

magtens tredeling, således at Europa-Parlamentet og Rådet – de nationale

parlamenter – kan gå ind og sige: Det kan godt være, I har ekspertvurderin-

gerne, men det er ikke sikkert, det er klogt blot at holde sig til dem.

Miljøministeren

var meget optaget af, at det bliver en reel ret, og derfor ville

hun arbejde for, at vi får en afklaring af, om Kommissionens forslag indehol-

der en sådan reel ret, så vi kan forbyde eller begrænse dyrkningen af GMO i

Danmark. Hvis det skulle vise sig, at retten til at sige nej ikke er reel, vil vi ar-

bejde for at få forslaget ændret.

Med hensyn til rådskonklusionen fra 2008 var miljøministeren fuldstændig

enig med Per Clausen og andre ordførere i, at EU's risikovurdering skal for-

bedres. Men så længe den ikke er ændret, er vi nødt til at acceptere, at vi er

juridisk forpligtet til at acceptere EU's afgørelser. Det er det, vi ønsker at få

ændret ved Kommissionens forslag.

Med hensyn til ekspertvurderinger pegede miljøministeren på, at Miljøstyrel-

sen på baggrund af en gennemgang af de 21 ansøgninger, der har været

igennem de seneste to år, har oplyst, at de danske eksperter med hensyn til

miljø og sundhed – både Danmarks Miljøundersøgelser ved Århus Universi-

tet, Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet og Plantedirekto-

ratet – ikke har fundet nogen sundhedsmæssige eller miljømæssige proble-

mer.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

I WTO's regelsæt er der en undtagelsesbestemmelse, som fastslår, at man

godt kan forbyde noget af hensyn til beskyttelsen af den offentlige moral. Det

er altså ikke kun miljø og sundhed, man må tage hensyn til.

Miljøministeren svarede Pia Adelsteen på ideen om et femårigt moratorium, at

det ikke er det, der er på dagsordenen nu. Men hun var fuldstændig enig i, at

risikovurderingen skal forbedres. Det er netop det, der ligger i rådskonklusio-

nerne.

I anledning af Pia Olsen Dyhrs bemærkninger om V83 sagde miljøministeren,

at der helt konkret står, at der skal være tale om nationale afgørelser. Det er

det, vi arbejder for. Hun var fuldstændig enig i, at vi skal have gennemført

Folketingets beslutning V83.

Miljøministeren sagde i anledning af Lone Dybkjærs argument om EU-

systemet, at vi underminerer EU's godkendelsessystem ved at sige, at vi ikke

tager det for gode varer, når EU-systemet godkender et produkt sundheds- og

miljømæssigt. Det vil det være meget, meget vanskeligt at få Kommissionens

opbakning til. Hvis vi insisterer på det, var miljøministeren oprigtigt bekymret

for, at forslaget ville falde.

Bjarne Laustsen

savnede svar på sit spørgsmål om, hvorvidt vi kunne forby-

de amflorakartoflen, hvilket han betegnede som lakmusprøven på, om vi får

en reel mulighed for at sige nej.

Miljøministeren

svarede, at den mulighed har vi ikke i dag. I øvrigt var hun

enig i logikken i, at amflorakartoflen bliver lakmusprøven på, om retten til at

sige nej bliver reel.

Pia Olsen Dyhr

pegede i relation til amflorakartoflen, som Bjarne Laustsen

betegnede som lakmusprøven, på, at Østrig sammen med Ungarn, Luxem-

bourg, Frankrig og Polen har lagt sag an ved EU-Domstolen, og hvis Dan-

mark mener det seriøst med, at vi gerne vil forbyde amflorakartoflen, burde

regeringen støtte denne sag.

Per Clausen

opfordrede miljøministeren til lidt grundigere at læse V83, hvor

Folketinget klart opstillede nogle kriterier for, hvad der skulle til, for at vi ville

godkende GMO'er med antibiotikaresistente genmarkører, idet det heraf også

fremgik, hvilke eksperter man skulle spørge. Der var tale om en meget lang

proces, for vi ville ikke komme ud med en argumentation, som der ikke var

sagligt belæg for. Derfor peger man på, at vi også skal spørge de mennesker,

som er eksperter i antibiotikaresistens, nemlig EMEA. Men man spørger kun

dem, der har med fødevaresikkerhed at gøre. Det er rigtigt, at EFSA også

indimellem spørger EMEA, men så vurderer de selv, om de indvendinger, der

kommer, er værd at arbejde videre med. Hvis vi accepterer, at vi ikke må bru-

ge sundhedsargumenter, så betyder det også, at man bryder med det, som et

flertal i Folketinget siger, nemlig at vi også skal have udtalelser fra antibiotika-

resistenseksperter. Per Clausen tilføjede, at man endda siger, at hvis begge

slags eksperter med sikkerhed kan sige, at der ikke er nogen risiko, så vil

man acceptere disse GMO'er i Danmark. Folketinget anerkender faktisk ikke,

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

at den måde, EU behandler det på nu, er tilfredsstillende. Det mener Minister-

rådet heller ikke. Så vi står i udgangspunktet rigtigt godt.

Med hensyn til argumentet om, at vi ikke kan overbevise Kommissionen, un-

derstregede Per Clausen, at det er Kommissionen, der fremsætter forslagene,

men det er Ministerrådet, der vedtager dem. Det er ikke sådan, at Kommissi-

onen har total vetoret.

Det er selvfølgelig vigtigt, om man kan komme igennem med en formulering,

som WTO kan leve med, men det er rigtigt ærgerligt, at den saglige, velun-

derbyggede kritik, som det danske Folketing efter et meget grundigt forarbej-

de fik skrevet ind i vedtagelsen, nu skal erstattes med henvisninger til moral-

ske betragtninger eller hensyntagen til en folkestemning.

Pia Olsen Dyhr

spurgte, om miljøministeren kan komme med bare ét eksem-

pel på, at WTO har givet ret til at forbyde GMO'er ud fra andre argumenter

end miljø og sundhed. Hvis hun ikke kunne det, ville hun bede miljøministeren

udarbejde et notat om, hvor mange gange WTO har benyttet bestemmelsen

om moral eller andet, som miljøministeren var inde på.

Pia Adelsteen

erklærede sig enig med Per Clausen og betegnede det som

meget besynderligt, at man kun hørte nogle eksperter. Hun gentog fra den

sidste drøftelse, man havde haft i udvalget, at hvis EU accepterer, at vi bare

siger nej, så for hendes skyld ingen alarm, men det troede hun ikke rigtigt på,

for det ville ligne EU dårligt.

Med hensyn til amflorakartoflen kan man ifølge svaret til Bjarne Laustsen ikke

begrunde et afslag med, at vi er bange for, at noget flyver over i økologiske

marker. Med hvilken begrundelse kan vi så sige nej?

Flemming Møller

syntes, det var vigtigt at bevare fagligheden. Men han var

enig i, at der er en stor frygt for de ting, som man taler om her. Vi skal lade

være med at argumentere med sundhed og miljø, for dér har vi ikke nogen

gode argumenter for et lokalt forbud. Derimod skal vi sikre os, at de bløde

værdier er noget, vi har lov at fastsætte lokalt. Med de bløde værdier tænkte

han på, at vi skal beskytte befolkningen mod noget, den frygter.

Han syntes, det var udtryk for mistillid til Kommissionen, at man mener, den

ikke kan finde ud af det med fagligheden, og spurgte, hvor mange danske

eksperter der er uenig med Kommissionens eksperter, når det drejer sig om

miljø og sundhed.

Lone Dybkjær

gentog, at faglighed ikke er noget totalt entydigt. Hun mente,

man altid skulle være skeptisk over for magthaverne, og i denne sag er Kom-

missionen magthaveren, og den lader sig påvirke af andre magthavere, nem-

lig storindustrien. Der er store økonomiske interesser i produktionen af GMO'-

er, og derfor er der en stærk påvirkning af Kommissionen.

Hun kunne ikke lide ordet moralske argumenter, men vi skal kunne sige, at

det synes vi ikke er rigtigt i Danmark af de og de grunde. Hun mente, testen

ville være, om vi i Danmark kan forbyde den nye amflorakartoffel. Hvis man

kan det, så er der tale om en forbedring.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

Lone Dybkjær henviste til sagen for 20 år siden om organiske opløsningsmid-

ler, hvor Danmark virkelig stod alene i begyndelsen, men hvor vi fik ret, fordi

vi lavede et kæmpe arbejde med konferencer og videnskabelige undersøgel-

ser osv. Derfor spurgte hun, hvad vi gør proaktivt i forhold til EU på det områ-

de, der nu diskuteres.

Miljøministeren

var enig i, at amflorakartoflen bliver lakmusprøven på, om vi

får en reel ret til at sige nej nationalt. Det er det, hun vil tage ned og udfordre

Kommissionen på.

Miljøministeren svarede Pia Olsen Dyhr, at når vi ikke støttede den sag, der er

anlagt ved Domstolen, er det fordi den skal afgøres efter det gældende regel-

sæt, og så holder den ikke juridisk.

NOT

Miljøministeren

lovede at udarbejde et notat om, hvad vi helt konkret kan

gøre i forhold til WTO.

Med hensyn til hvor mange danske eksperter der var uenige med Kommissio-

nens eksperter, henviste miljøministeren til det, hun var inde på før, at alle

danske eksperter mente, der ikke var miljømæssige eller sundhedsmæssige

problemer.

I anledning af Lone Dybkjærs parallel til sagen om organiske opløsningsmid-

ler pointerede miljøministeren, at vi står i forreste række i forhold til at presse

Kommissionen.

Det er rigtigt, som Flemming Møller siger, at der er korte frister for komitésa-

ger. Derfor må vi medvirke til, at forslaget bliver vedtaget, så vi ikke står om ti

år og siger: "Hovsa, vi godkendte noget, som vi fandt ud af var noget værre

skidt."

Anne Grete Holmsgaard

præciserede, at hendes spørgsmål vedrørende

WTO gik på, om reglerne havde været brugt til at forbyde noget af andre

grunde end sundhed og miljø.

EU's ekspertgruppe, EFSA, består jo sådan set af nationale eksperter. Det

kan godt være, at de eksperter endnu ikke har set problemer. Men vi vil an-

lægge et forsigtighedsprincip, og WHO har sagt, at de ikke er enige i disse

ekspertvurderinger. Derfor er det i bund og grund et politisk spørgsmål, ikke

bare jura.

Hun forstod ikke, at man ikke bakker de lande op, som har anlagt sag mod

Kommissionen.

Per Clausen

pegede på, at sagen vedrørende de antibiotikaresistente gen-

markører er en meget gammel sag, og pointerede igen, at et flertal i Folketin-

get faktisk har sagt, at hvis både EFSA og EMEA er enige om, at der ikke er

nogen problemer, kan GMO'er godkendes. Der findes altså antibiotikaresi-

stenseksperter, som ikke er enige. De eksperter, man har spurgt i Danmark,

er medlem af EFSA.

Pia Olsen Dyhr

syntes, der var en modstrid imellem, at Venstres ordfører

siger, vi ikke kan bruge hensynet til miljø og sundhed som argument, og så at

man gerne vil forbyde amflorakartoflen. Hvis vi seriøst mener, at vi har pro-

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

blemer med amflorakartoflen, bør vi også bakke op om retssagen mod Kom-

missionen.

Lone Dybkjær

gentog sit synspunkt om, at i sagen om organiske opløs-

ningsmidler satte vi et stort arbejde i gang for at dokumentere vore synspunk-

ter.

Pia Adelsteen

var uenig med de ordførere, som mente, at Danmark skulle

bakke retssagen mod Kommissionen op, for efter det gældende regelsæt har

man ret til at dyrke amflorakartoflen. Derfor kunne hun godt forstå, at miljømi-

nisteren ikke ville gå ind i en tabersag ved EU-Domstolen.

Flemming Møller

opfordrede til, at man droppede det med at løbe stormløb

mod EU og bruge argumenterne miljø og sundhed, for det er der alt for lidt

faglighed i. Det er vigtigt at skelne mellem frygt og saglige argumenter. Han

opfordrede til, at miljøministeren bruger andre argumenter end miljø og sund-

hed.

Miljøministeren

sagde til Per Clausen, at EMEA altså ikke har udtalt sig om

miljø og sundhed, men om anvendelsen i forhold til human medicin.

Miljøministeren takkede Pia Adelsteen for indlægget vedrørende sagen mod

Kommissionen, idet hun mente, det ville være fuldstændig tåbeligt at hoppe

på den verserende retssag. Vi skal ændre EU's regler, sådan at vi får en reel

ret til at forbyde anvendelsen af amflorakartoflen – som vi i øvrigt stemte imod

i sin tid.

Miljøministeren bekræftede over for Flemming Møller, at dennes indstilling

flugtede fuldstændig med det, hun sagde. Det drejer sig om at få en reel ret til

at sige nej, ikke om at underminere EU's godkendelsessystem. Men samtidig

skal vi sikre, at godkendelsessystemet fungerer optimalt.

Miljøministeren pointerede afslutningsvist, at det er vigtigt at udfordre Kom-

missionen, så vi får en reel ret til at sige nej, altså får det værktøj vi gerne vil

have, så vi eksempelvis kan sige nej til amflorakartoflen.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

Biodiversitet

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3036 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Rådsmøde 3036 – bilag 3 (udtalelse fra MPU)

Miljøministeren:

Punktet handler om nogle rådskonklusioner vedrørende forbe-

redelse af det 10. partsmøde i biodiversitetskonventionen i Nagoya, den såkaldte

COP10.

Punktet forelægges til orientering.

Jeg kan støtte formandskabets udkast til rådskonklusioner.

Jeg er enig i behovet for, at vi er ambitiøse både i forhold til de overordnede mål

og de konkrete virkemidler til at nå disse. EU har allerede sat sig sin vision for

2050 – altså om at jordens naturkapital, dvs. biodiversitet og økosystemtjenester,

er bevaret og værdsat og så vidt muligt genetableret – samt sat sig et overordnet,

generelt mål for 2020 om at stoppe tabet af biodiversitet og økosystemtjenester

og så vidt muligt genoprette dem samt intensivere EU’s bestræbelser på at

standse tabet af biodiversitet på verdensplan.

Det er disse mål, vi fra EU's side vil arbejde for internationalt.

Lad mig løbe nogle af de centrale emner igennem for COP10:

Et nyt globalt biodiversitetsmål for 2020 vil forventeligt være en svær forhand-

lingsknast, som ikke løses uden politisk sværdslag. Danmark og EU lægger vægt

på, at målet skal være, at tabet af biodiversitet skal være stoppet i 2020, mens

andre lande mener, det er nok, at processen blot er sat i gang.

For at fremme implementeringen er det nødvendigt med en række konkrete og

operative delmål, som indeholder instrumenter og tidsplaner, som kan sikre, at vi

indfrier målet.

En strategisk plan for biodiversitet, som skal forhandles færdig på COP10, inde-

holder således forslag til 20 delmål, som skal fremme implementeringen nationalt

og internationalt.

De 20 delmål spreder sig over en bred vifte fra beskyttelse af koralrev til offentlig-

hedens oplysning om biodiversitet.

Et centralt udestående går eksempelvis på, hvor stor del af landjord inklusiv

ferskvand som skal være beskyttet. Det nuværende niveau for EU er ca. 15 pct.

af landjorden, så jeg mener, at et mål på 20 pct. i 2020 for landjord er et godt,

men også realistisk mål. Der er dog flere lande, som mener, at dette mål er urea-

listisk, bl.a. Kina og Indien.

For så vidt angår beskyttede havarealer arbejder vi i EU for, at målet bliver 15

pct., men mange lande mener ikke, der er belæg for en bestemt procentdel.

Et andet udestående vedrører beskyttelsen af biodiversiteten i havene. Danmark

og EU lægger vægt på, at i 2020 skal overfiskeri være ophørt, og destruktive fi-

skemetoder skal være elimineret som et bidrag til bæredygtig forvaltning af res-

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

sourcerne. Japan og andre lande arbejder her for, at også andre marine ressour-

cer skal være nævnt – for dermed at legitimere en fortsat fangst af hvaler.

Et tredje vigtigt element på COP10 er at opnå enighed om en juridisk bindende

protokol for ABS – Access and Benefit Sharing. Vi er endnu ikke i mål, så der vil

være behov for politiske kontakter inden COP10 og under COP10 for at lægge

det rette pres på de lande og grupper, som fortsat er fodslæbende.

Et fjerde element, som jeg vil særligt fokusere på i Nagoya, er mobilisering af ci-

vilsamfundet i forhold til biodiversitetsdagsordenen. Det er ikke kun i Danmark,

det er vanskeligt at mobilisere en folkelig bevidsthed om, hvorfor det er vigtigt at

beskytte vores biodiversitet. Det er et generelt problem internationalt, som jeg

derfor vil arbejde for.

Et helt konkret forslag er at organisere et World Wide Views on Biodiversity. Tek-

nologirådet har udviklet et koncept for international inddragelse af borgerne i ud-

viklingen af civilsamfundets synspunkter på biodiversitet. Dette vil jeg forsøge at

få flere andre lande med i.

Jeg har selvfølgelig noteret mig mindretallets udtalelse vedrørende rådskonklusi-

onerne om EU’s deltagelse i COP10.

Til den vil jeg bare sige, at jeg er fuldstændig enig i, at vi skal sikre, at der ud over

mål og tidsplaner også skal laves indikatorer, der kan måle, om vi når målene.

Det har vi faktisk allerede fået sat ind i rådskonklusionerne.

Jeg er også enig i, at EU skal melde ud, at man vil følge op med en konkret hand-

lingsplan for EU for, hvordan man vil nå målene. Det har vi faktisk også allerede

fået sat ind i rådskonklusionerne.

Endelig er jeg også enig i, at EU skal arbejde for innovative finansieringskilder.

Også dette er allerede inde i konklusionerne.

Pia Adelsteen

spurgte i anledning af det, miljøministeren havde sagt om be-

skyttelsen af biodiversiteten i havene, om det reelt er det, vi tidligere har sagt

om destruktive fangstmetoder, der er tale om.

Pia Olsen Dyhr

pegede på, at under verdenstopmødet i Johannesburg be-

sluttede man, at tabet af biodiversitet skulle vende i 2010, men det er ikke

sket, og der ligger her en kæmpe udfordring. Derfor spurgte hun, hvilke kon-

krete ideer regeringen har på området.

Miljøministeren

bekræftede over for Pia Adelsteen, at det netop er sådan

noget, der er tale om, men at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger no-

gen nærmere definition.

Miljøministeren svarede Pia Olsen Dyhr ved at henvise til det, hun havde sagt

om, at der skal være tale om konkrete og målbare kriterier. Det har vi også

fået ind i konklusionerne.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

3. Opfølgning på EU Kommissionens meddelelse om muligheder for at

gøre drivhusgas reduktionsmålet ud over 20 pct.

–

Vedtagelse af processuelle rådskonklusioner

–

Præsentation af rapport fra formandskabet

KOM (2010) 0265

Rådsmøde 3036 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Rådsmøde 3036 – bilag 3 (udtalelse fra MPU)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 449 (side 1315, senest behandlet i

EUU 4/6-10)

Klima- og energiminister:

Lad mig starte med opfølgningen på Kommissio-

nens meddelelse, som jeg forelægger til orientering.

Som jeg orienterede udvalget om i juni måned, har EU Kommissionen i maj

måned offentliggjort en meddelelse, som vurderer EU's mulighed for – og

konsekvenserne af – at øge sit drivhusgas reduktionsmål til 30 pct. i 2020 i

forhold til 1990. Meddelelsens baggrund og formål er at levere et analytisk

grundlag for en mere velinformeret debat.

Siden vi diskuterede denne sag sidst, er det blevet klart, at præsident Barack

Obama umuligt kan få sin klima- og energipakke igennem det amerikanske

senat inden Cancun. Derfor kommer den oprindelige tankegang med, at man

kan bruge de 30 pct. som en "forhandlingschip" for at få andre til at gå højere

op, f.eks. USA og Kina, ikke til at virke. Derfor: Om EU skal gå til 30 procent,

er ikke længere et spørgsmål om at få ny dynamik i forhandlingsprocessen op

til Cancun. Det er nu primært et spørgsmål om, hvad der er i Europas egen

interesse.

Det har regeringen forholdt sig til hen over sommeren. Og konklusionen er, at

regeringen nu arbejder for, at EU påtager sig at reducere sine CO

-udlednin-

ger med 30 pct. i 2020 – uanset udfaldet af de globale klimaforhandlinger.

Det vil være et stærkt globalt signal, og det vil fremme den grønne omstilling i

Europa til gavn for virksomheder og investeringer, der satser innovativt og

energieffektivt. Vi vil gøre det på en måde, som sikrer beskæftigelse, konkur-

renceevne og en fair byrdefordeling for Danmark.

Billedet har imidlertid ikke rykket sig, siden vi talte om denne sag sidst. Ho-

vedparten af de øvrige EU-lande indtager de samme synspunkter, som de har

gjort hidtil. Der skal da heller ikke træffes beslutning vedrørende et unilateralt

30 pct. reduktionsmål i EU på dette rådsmøde. Aktuelt er det derfor et

spørgsmål om, at regeringen har ønsket at positionere sig rigtigt i den nye

forhandlingssituation.

På baggrund af diskussioner i Miljørådets arbejdsgruppe har formandskabet

udarbejdet en rapport fra formandskabet til Rådet om, hvilke fremskridt der er

opnået.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

Formandskabet har desuden foreslået vedtagelse af processuelle rådskon-

klusioner.

Heri lægges op til videre analyser af forskellige optioner i værktøjskassen

samt vurdering af forskellige muligheder for nærmere udmøntning og fordeling

af indsatsen. Det konstateres, at klimapolitikken på mellemlangt sigt bør af-

stemmes i forhold til langsigtede målsætninger, og at Rådet vil vende tilbage

til spørgsmålet så hurtigt som muligt og gerne på mødet i Det Europæiske

Råd i foråret 2011.

Jeg kan tilslutte mig formandskabets udkast til rådskonklusioner, idet jeg dog

må sige, at regeringen lægger vægt på, at Rådet hurtigst muligt vender tilba-

ge til spørgsmålet om, hvorvidt EU samlet set skal øge sit reduktionsmål.

Vi ved, at Storbritanniens nye koalitionsregering er parat til at acceptere, at

EU går til 30 pct.

Den fælles udmelding fra de britiske, tyske og franske miljøministre i Financial

Times, Le Monde og Frankfurter Allgemeine i sommer har ikke vundet ubetin-

get opbakning hos deres regeringschefer eller de samlede regeringer i Berlin

og Paris. Men signaler fra Berlin, hvor regeringen netop har annonceret et

ambitiøst nyt energikoncept, kunne give håb om, at Tyskland på et tidspunkt

også vil søge at rykke på denne dagsorden i Rådet.

Men som sagen ligger lige nu, er det kun Storbritannien, der udover Danmark

har en konsolideret regeringsbeslutning om, at EU skal øge sit reduktionsmål.

Hvis vi skal have held til at overbevise de mest skeptiske lande, som ønsker,

at muligheden for at gå videre end 20 pct. én gang for alle skal lægges i gra-

ven, er der behov for at opbygge en politisk alliance. Som de to eneste lande,

der har en afklaret og positiv holdning til de 30 pct., er det naturligt, at vi sam-

arbejder med Storbritannien, og at Storbritannien naturligvis fortsætter det

særlige samarbejde med Tyskland og Frankrig. I denne sag tror jeg, vi er rig-

tigt godt tjent med, at den fransk-tyske akse er blevet til en britisk-fransk-tysk

trekant – i hvert fald indtil videre blandt miljøministrene.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at det er en meget vanskelig opgave, vi står over

for. Men Danmark vil arbejde målrettet for, at EU på et tidspunkt kan gå til de

30 pct.

Anne Grete Holmsgaard

var glad for, at regeringen nu tilslutter sig, at EU

ensidigt skal sætte reduktionsmålet op til 30 pct. Storbritannien siger det

samme, og miljøministrene i Frankrig og Tyskland går også ind for det, men

det gør deres regeringschefer ikke endnu. Hun spurgte, hvilken strategi Dan-

mark vil lægge for, at der kommer flere lande bag denne strategi, så det bliver

en seriøs strategi, som bliver indarbejdet i EU's energipolitik.

Kim Mortensen

roste også regeringen for at gå ind for at hæve reduktions-

målet til 30 pct. Nu forestår der så et hårdt arbejde med at overbevise de an-

dre lande om, at det er i EU's egen interesse. Hvad er regeringens strategi i

den forbindelse?

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

Per Clausen

pegede på, at når regeringen laver dette ryk i EU og går ind for

en 30 pct. reduktion af hensyn til EU's egne muligheder for at skabe udvikling

og beskæftigelse i fremtiden, er det vigtigt, at man også fokuserer på den

hjemlige reduktion – altså at man ikke blot løser problemet ved at købe kvo-

ter.

Han mente, man skulle lægge op til solidariske aftaler med store potentielle

udlederlande som f.eks. Kina. Man må afprøve de muligheder, der er for at

lave aftaler med andre på den globale scene, hvis EU skal spille en drivende

rolle.

Pia Adelsteen

pegede på, at der i samlenotatet står, at EU's udledning i 2009

efter finanskrisen er reduceret med ca. 14 pct. i forhold til 1990. I den anled-

ning spurgte hun, hvor meget den var reduceret inden finanskrisen. Hun

spurgte, om det vil være et problem at nå de 30 pct., hvis vi får samme vækst,

som vi havde inden finanskrisen. Når EU laver enegang på dette område, vil

det så ikke have en betydning for konkurrenceevnen i forhold til resten af ver-

den?

Klima- og energinimisteren

gjorde opmærksom på, at til det møde, der skal

være den 14. oktober, foreligger der ikke et udspil fra Kommissionen, men

kun en analyserapport. Der er to lande, som mener, man skal gå op til 30 pct.

Men det er ikke på det møde, man skal slå i bordet og sige: "Det er nu!" Kli-

ma- og energiministeren ville selvfølgelig forklare, hvorfor vi mener, at det nu

er i EU's egen interesse at gå til de 30 pct. Hun ville i den forbindelse pege på

forsyningssikkerhed og grøn vækst og hvad det koster for Europa at være

afhængig af fossile brændsler. Spørgsmålet skal for alvor tages op næste for-

år. Det passer fint ind i de overordnede 2050-planer for EU's samlede energi-

politik, så vi skal koble de to dagsordener sammen. Det passer meget fint

med den tyske og den britiske tankegang.

Klima- og energiministeren nævnte, at hun den 19. oktober ville tage til Stor-

britannien og mødes med sin britiske kollega og diskutere strategi og drøfte,

hvordan man skal få den trekant til at fungere, som nu er etableret mellem

Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Man kan også godt satse på den hol-

landske og den svenske regering. Det er denne mere langsigtede indsats, vi

nu skal begynde at gøde jorden for.

Klima- og energiministeren sagde i anledning af Per Clausens indlæg, at

hvordan man herhjemme i sidste ende tager skridtet fra de 20 til de 30 pct., er

en lang diskussion, men nogle elementer indgår allerede i Kommissionens

meddelelse. Den danske holdning er, at vi kommer til at lave vor egen omstil-

ling på baggrund af klimakommissionens forslag. Vi vil have fokus på emner

som forsyningssikkerhed og uafhængighed.

Er der CO

-lækager af arbejdspladser til Kina, så må man forholde sig til det

også.

Med hensyn til Pia Adelsteens spørgsmål vedrørende konkurrenceevnen

sagde klima- og energiministeren, at ligesom vi herhjemme siger, at vor om-

stilling til et mere grønt samfund skal gå hånd i hånd med beskæftigelse og

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

konkurrenceevne, indtager vi det samme synspunkt på EU-plan. Danmark har

12 pct. af sin vareeksport på det grønne område, og vi har naturligvis en inte-

resse i, at resten af Europa bliver mere ambitiøs på det område.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, det var rigtigt godt, at klima- og energimini-

steren skulle have et møde med briterne. Hun tilføjede, at klima- og energimi-

nisteren forleden dag i Miljøudvalget havde nævnt, at der også var en mulig-

hed for at lave et samarbejde med Polen. Hun mente, det strategisk ville være

en fantastisk fordel, hvis man kan få de nye medlemslande til at forstå, at det

er i deres egen interesse. Italien betragtede hun som lidt uden for pædago-

gisk rækkevidde.

Klima- og energiministeren

bekræftede, at man også vil koncentrere sig om

Polen, som kommer til at indgå i trioformandskabet med Danmark og Cypern.

Polen er nok ikke det letteste land at overbevise, men her kan man bl.a. bruge

energisikkerhedsargumentet.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

4. Forberedelse af COP16 i Cancun

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3036 – bilag 2 (samlenotat side 10)

Rådsmøde 3036 – bilag 3 (udtalelse fra MPU)

Klima- og energiministeren:

Det belgiske formandskab har forberedt forslag

til miljørådskonklusioner om EU’s forhandlingsmandat i Cancun. Jeg forelæg-

ger forslaget til orientering.

Hvis vi ser på forventningerne til Cancun, så er der overordnet enighed om, at

det ikke vil lykkes at få en global juridisk bindende aftale i Cancun.

Det er fortsat vanskeligt at forudsige, hvad resultatet af Cancun bliver. Et bud

er, at der kan nås enighed om:

1) en såkaldt ”Cancun-pakke” med beslutninger på centrale emner,

2) en beslutning om, hvorvidt de nuværende Kyotolande skal påtage sig nye

forpligtelser under Kyotoprotokollen, samt

3) en beslutning om at forsætte forhandlingerne frem til COP17 i Sydafrika.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at selv om den globale aftale næppe nås i

Cancun, er det fortsat regeringens og EU’s mål at få en global juridisk bin-

dende klimaaftale, der understøtter målet om at begrænse den globale op-

varmning til 2 grader.

Der er overordnet enighed om den ”bruttoliste” af beslutninger, der kan indgå i

en ”Cancunpakke”, men det er lige så klart, at der er modstridende interesser

om, hvad der nødvendigvis skal indgå, for at man kan få den rette balance.

Det blev også bekræftet på MEF-mødet – altså Major Economies Forum – og

på Mexicos møde i New York for nylig.

Det centrale i Cancun bliver derfor balancen i pakken. Stridspunktet er, hvor

mange af udviklingslandenes prioriteter – som f.eks. teknologi, tilpasning og

finansiering – der kan afsluttes i Cancun, uden at der leveres fremskridt på

ilandenes prioriteter som f.eks. gennemsigtighed i udviklingslandenes redukti-

onsindsats, såkaldt MRV.

Regeringen støtter en balanceret ”Cancunpakke”, der kan bringe forhandlin-

gerne konstruktivt fremad. En pakke kunne indeholde konkrete beslutninger

på bl.a. skov, tilpasning, teknologi samt igangsætte en proces for at etablere

en grøn fond og et system til at måle og veje bl.a. reduktionsindsatserne –

altså MRV-systemet. Derudover forventes det, at opstartsfinansieringen vil

blive anerkendt, så man hurtigt kan komme ud og arbejde i udviklingslandene.

Det sidste er alle enige om.

Spørgsmålet om, at Kyotolande skal påtage sig en ny forpligtelsesperiode,

forventes at blive det helt, helt centrale politiske tema i Cancun.

Regeringen mener, at det mest ideelle ville være én ny global klimaaftale, der

omfatter alle store udledere på tværs af forhandlingssporene.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

Men set i lyset af, at en sådan aftale ikke er realistisk i Cancun, vil vi fra dansk

side lægge os i selen for, at EU ikke skal kunne kritiseres for ”at slå Kyotopro-

tokollen ihjel”, som visse lande beskyldte EU for før COP15.

Derfor har vi siden COP15 presset på for, at EU signalerer åbenhed over for

nye forpligtelser under Kyotoprotokollen. Det har også virket. Og de nye sig-

naler fra EU er blevet positivt modtaget af NGO’er og flere udviklingslande.

Nu er tiden kommet til at konkretisere EU's position. Derfor arbejder regerin-

gen i forbindelse med rådskonklusionerne for, at EU kan acceptere en ny for-

pligtelsesperiode under de rigtige betingelser.

For regeringen er der, når vi taler betingelser, to ting, som er centrale. For det

første skal EU ikke være de eneste, der påtager sig internationalt bindende

forpligtelser. Det synspunkt står Danmark og resten af EU ikke alene med. Da

jeg i forbindelse med FN’s generalforsamling i New York mødtes med min

miljøministerkollega Michael Church fra Grenada, fik jeg klart bekræftet, at

flere og flere ulande er enige i, at klimaudfordringen langt fra løses ved, at EU

bliver alene tilbage i Kyoto – tværtimod frygtede han, at det kunne fjerne pres-

set fra lande som Kina og USA.

For det andet er det afgørende, at de miljømæssige svagheder ved protokol-

len håndteres på en klimamæssig forsvarlig måde. Her tænker jeg specielt på

problemet med det store overskud af landekvoter og de uhensigtsmæssige

beregningsregler for optag af CO

i skove og jorde, der er knyttet til Kyotopro-

tokollen.

På den baggrund vil jeg på rådsmødet lægge rigtigt mange kræfter i, at vi får

en klar og operationel forhandlingsposition, der også kan kommunikeres, og

som samtidig bringer EU konstruktivt ind i forhandlingerne om Kyotoprotokol-

len.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, det så fornuftigt ud. Hun havde på Miljøud-

valgets møde i onsdags spurgt om den såkaldte startfinansiering, som for

Danmarks vedkommende er på 1,2 mia. kr. i årene 2010, 2011 og 2012, og

havde fra Udenrigsministeriet fået et svar om, hvad der er udmøntet, og hvad

der vil blive udmøntet. Hun ville sikre sig, at der bliver taler om nye og additi-

onelle midler.

Hun syntes, det var godt, hvad klima- og energiministeren sagde om en an-

den periode for Kyoto. Det er et meget vigtigt signal til ulandene. Vi holder fast

i Kyoto, indtil vi har noget bedre. Hun spurgte, hvordan klima- og energimini-

steren vurderer mulighederne for, at det rent faktisk bliver EU's kurs.

Med hensyn til de såkaldte MRV-krav, som betyder, at man skal måle og rap-

portere og verificere udviklingslandenes reduktionsindsatser, syntes hun, det

var meget vigtigt at få et resultat i Cancun. Det er også døren ind til, at vi kan

arbejde sideløbende med aftaler om strammere standarder på de enkelte om-

råder.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

Per Clausen

syntes, det var godt, at EU ville gå i spidsen, og håbede, at re-

geringen også ville anvende den logik, når det gjaldt danske forhold.

Klima- og energiministeren

sagde til Anne Grete Holmsgaard, at med hen-

syn til nye og additionelle midler kan udviklingsministeren nok sige noget me-

re, men Udenrigsministeriets overordnede tal viser, at 99 pct. af den danske

hjælp er nye og additionelle midler. Her er Danmark et af de lande, der bærer

førertrøjen. Ulandene er glade for, at Danmark er et af de første lande, der

har meldt ud, hvordan der vil komme afløb for de penge.

Som Anne Grete Holmsgaard er inde på, er det afgørende spørgsmål på mø-

det den 14. oktober den anden forpligtelsesperiode i henhold til Kyoto, hvis

EU skal have mulighed for at agere i Cancun. Her forestillede klima- og ener-

giministeren sig ikke, at forhandlingssituationen ville blive nem. Bl.a. Italien er

meget, meget skeptisk over for, at EU skal påtage sig juridiske forpligtelser.

Miljø- og energiministeren sammenlignede MRV med et kollektivt forebyg-

gende tandlægebesøg, hvor landene skal lade sig kigge i kortene med hen-

syn til de reduktioner, man opnår. Hun var helt enig med Anne Grete Holms-

gaard i, at det er meget vigtigt, at det kommer ind i den balancerede pakke.

Problemet er, at nogle af de store aktører er ved at trække sig lidt tilbage fra

det, man blev enige om i København.

Anne Grete Holmsgaard

henviste til den drøftelse, man havde haft med mil-

jøministeren om biodiversitet, hvor man var inde på, at tabet af biodiversitet

skulle stoppe i 2010. Hun spurgte, om det er sådan noget, man er inde på i

det, man skriver om skov.

Klima- og energiministeren

sagde, at man med hensyn til skove tager ud-

gangspunkt i den tekst, man forhandlede sig frem til i København.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

Forslag til forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye

lette erhvervskøretøjer inden for Fællesskabets integrerede tilgang

til nedbringelse af CO2-emissioner fra lette erhvervskøretøjer

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2009) 0593

Rådsmøde 3036 – bilag 2 (samlenotat side 18)

KOM (2009) 0593 – bilag 1 (grundnotat af 16/12-09)

Rådsmøde 3036 – bilag 3 (udtalelse fra MPU)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 449 (side 1315, senest behandlet i

EUU 4/6-10)

EUU alm. del (09) – bilag 318 (side 739, behandlet i EUU 5/3-10)

Klima- og energiministeren:

Til slut kommer jeg til sagen om Kommissio-

nens forslag til forordning om CO

fra lette erhvervskøretøjer. Den sag har vi

også haft mulighed for at drøfte tidligere.

Emnet er ikke sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde, men da det

belgiske EU-formandskab forventer at lande en aftale med Europa-Parlamen-

tet inden årets udgang, forelægger jeg sagen til forhandlingsoplæg nu.

Forordningen om CO

fra varebiler er bygget op på samme måde som den

forordning, der blev vedtaget for CO

-emissioner fra personbiler i december

2008.

Det betyder, at der sættes et loft for den gennemsnitlige CO

-udledning fra

varebiler på 175 gram CO

pr. km, hvor loftet for den enkelte varebil gøres

afhængig af dens vægt. Overskrides loftet, skal der betales en bøde pr. gram,

som loftet er overskredet med.

Ordningen indfases løbende, således at det først er fra 2016, at alle nyprodu-

cerede varebiler er omfattet af ordningen.

Samtidig indeholder forslaget en indfasning af bødestørrelsen frem mod 2019,

hvor fabrikanterne skal betale 120 euro pr. gram pr. varebil i forhold til hvor

meget fabrikanternes samlede bilpark gennemsnitligt overskrider emissions-

loftet.

Forordningen indeholder også en langsigtet målsætning om, at varebilernes

gennemsnitlige emissioner skal nedbringes til 135 gram CO

pr. km fra 2020.

Forhandlingsbilledet har ikke ændret sig meget, siden vi sidst drøftede sagen,

men grøfterne mellem de mere ambitiøse lande og dem, som ønsker en mere

forsigtig linje, blevet dybere. Det belgiske formandskab har derfor valgt at af-

vente betænkningen fra Europa-Parlamentets miljøudvalg, som blev fremlagt

den 28. september.

Overordnet set har vi fra dansk side en opgave med at holde forordningen på

et grønt spor i den form, som Kommissionen har fremlagt.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

Vi havde gerne set, at reduktionsmålene blev indført endnu hurtigere end fo-

reslået af Kommissionen. Men vi må også erkende, at der er stærke kræfter,

der trækker i den modsatte retning, herunder Europa-Parlamentets miljøud-

valg.

Eksempelvis foreslår Europa-Parlamentets miljøudvalg en reduktion af bøde-

størrelsen, og at den langsigtede målsætning hæves fra 135 gram til 140

gram CO

pr. km fra 2020.

Fra dansk side finder vi det særlig vigtigt at arbejde for, at det kortsigtede

emissionsloft på 175 gram CO

pr. km fra 2014 fastholdes.

Samtidig arbejder vi for, at bøderne har en sådan størrelse, at de reelt tilskyn-

der til, at forordningens formål opfyldes.

Et sidste fokusområde er regeringens arbejde for, at det langsigtede mål for

emissionsloftet fastholdes på 135 g CO

pr. km fra 2020.

Som sagt er vi oppe imod stærke interesser. Vi skal ikke blot agere modvægt

til de mindre ambitiøse regeringer, men også i forhold til Europa-Parlamentet.

Derfor vil jeg også godt benytte lejligheden her til at opfordre jer til at presse

på over for jeres kollegaer i Europa-Parlamentet.

Anne Grete Holmsgaard

betegnede det som ubegribeligt, at Europa-Parla-

mentets miljøudvalg førte en så håbløs kurs. Hun syntes, det var vigtigt, at

Danmark presser på for at få bødestørrelserne så højt op, at virksomhederne

ikke bare betaler sig fra det. Det er også et kæmpe problem, at målsætningen

er så slap, så vi må på længere sigt slås for, at målene hæves.

Man må naturligvis tage hensyn til vægten.

Lone Dybkjær

var klar over, at det også kommer til at koste Danmark noget,

men som et land, der ikke har nogen fabrikationsinteresser, skal vi presse på

for at nå så langt som overhovedet muligt. Hun henviste til den diskussion,

udvalget havde haft med transportministeren, hvor man pointerede, at trans-

porten er noget af det mest belastende med hensyn til CO

-udslip.

Hun var forbløffet over, at Europa-Parlamentets miljøudvalg vil svække ind-

satsen, men måtte konstatere, at der virkelig er sket en "forsortning" ved det

sidste parlamentsvalg.

Hun var enig i det, der var sagt om, at bøderne skal være højere. Hun spurg-

te, om man har nogle præcise tal for, hvornår det kan betale sig bare at ac-

ceptere nogle bøder, og spurgte, om der var tale om engangsbøder, idet hun

kunne tænke sig, at et system med dagbøder ville virke bedre.

Hun rejste spørgsmålet, hvorfor producenter, som producerer mindre end

22.000 biler, bør blive ved med at være undtaget.

Kim Mortensen

sagde, at i denne sag kunne man ikke gøre det, man pleje-

de, nemlig at anbefale at vi fulgte Europa-Parlamentet.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

Han var enig i de fremførte synspunkter vedrørende bøderne, som bør sættes

så højt som muligt. Vi skal også arbejde for at få sat emissionsloftet ned, men

det er noget, vi må arbejde med efterfølgende.

Kim Mortensen henviste til, at man i nogle af høringssvarene pegede på den

undtagelse, der ligger i ordningen med superkreditter. Hvad er regeringens

holdning hertil?

Han spurgte, hvordan regeringen forholder sig til hastighedsbegrænsninger?

Er man tilfreds med, at der nu ligger et kompromis på det område?

Per Clausen

erklærede sig enig i de bemærkninger, der var kommet.

Pia Adelsteen

havde ingen problemer med forhandlingsoplægget og syntes,

det var glimrende, at man pressede producenterne.

I samlenotatet står der, at forslaget sandsynligvis bevirker, at de danske vare-

biler bliver dyrere, og at salget derfor vil falde. Det bekymrede hende, hvis det

betyder, at det er de gamle varebiler, som kører rundt, fordi vi får en lang-

sommere udskiftning. Hun rejste spørgsmålet, om vi så overhovedet når no-

get herhjemme miljømæssigt.

Klima- og energiministeren

erklærede sig enig i meget af det, der var sagt.

Hun var f.eks. enig i, at den overordnede fokus må ligge på bødestørrelserne.

Hun troede ikke, det var realistisk at komme ud med højere bødestørrelser,

men vi vil selvfølgelig fra dansk side fastholde, at vi gerne ser en hurtigere

indfasning af emissionsloftet på de 175 gram og også mener, at den fulde

bødestørrelse bør indfases hurtigere. Hun var enig i, at vi selvfølgelig skal

have bøder, der virker.

Hun var lige så forundret som Anne Grete Holmsgaard og Lone Dybkjær over

Europa-Parlamentets holdning, men den har nok noget at gøre med de store

landes interesser.

Det er vigtigt, at fabrikanterne ikke tilskyndes til at "snyde på vægten" ved at

forøge vægten af varebilerne. Hvis varebilerne bliver tungere, må reduktions-

målene stige tilsvarende.

Det er rigtigt, som Kim Mortensen er inde på, at superkreditterne kan bruges

af fabrikanterne til at udskyde tilpasningerne. Til gengæld betyder de også, at

fabrikanterne får et betydeligt incitament. Superkreditterne skal udfases i

2016.

Med hensyn til hastighedsbegrænsninger sagde klima- og energiministeren,

at regeringen vil kigge på alt, hvad Europa-Parlamentet foreslår i forhandlin-

gerne. Det er korrekt, at Europa-Parlamentets miljøudvalg bl.a. arbejder med

en tanke om, at der skal etableres hastighedsbegrænsningsudstyr i varebiler-

ne, så de ikke kan køre hurtigere end 130 km. i timen, men det forslag har

ikke kunnet samle flertal i miljøudvalget.

Anne Grete Holmsgaard

pointerede, at bødestørrelserne er centrale, og

spurgte, hvad man egentlig vil bonne fabrikanterne for.

Lone Dybkjær

ville gerne vide, hvor smertegrænsen lå med hensyn til bøde-

størrelser. Man må kunne argumentere for, at hvis bøderne bliver for små,

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

kommer der simpelt hen ikke noget ud af det. Formanden for miljøudvalget er

tysk fabrikant, og det er formentlig hensynet til arbejdspladser, der spiller ind.

Måske kan man anføre som argument, at det også vil være en fordel arbejds-

pladsmæssigt, idet Japan ellers bliver meget bedre end Europa.

Klima- og energiministeren

sagde, at når først det europæiske marked be-

gynder at virke, er det forventningen, at producenterne vil reagere og forbedre

bilerne i stedet for at betale bøder. Ministeriet har den 7. oktober sendt nogle

konkrete svar over til Miljøudvalget om bødestørrelserne.

Hun sagde i anledning af Lone Dybkjærs indlæg, at regeringen gerne vil læg-

ge sig i selen og prøve at være offensive over for Europa-Parlamentet, og her

ventede hun, at Europaudvalget ville hjælpe til.

Formanden

bad om, at det notat, der var sendt til Miljøudvalget, også blev

sendt til Europaudvalget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3035 (konkurrenceevne - forskningsdelen) den

11.-12. oktober 2010

Videnskabsministeren:

Der er møde i Konkurrenceevnerådet den 11. - 12. ok-

tober 2010. Der er tre punkter på dagsordenen vedrørende forskning. Jeg frem-

lægger alle tre punkter til orientering. Det er tre rigtigt gode historier.

1. Innovativ union

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2010) 0546

Rådsmøde 3035 – bilag 3 (samlenotat side 1)

Videnskabsministeren:

Det første punkt drejer sig om den europæiske inno-

vationsplan ”Innovation i EU”, der blev vedtaget af Kommissionen i onsdags.

Den er ét af de syv flagskibsinitiativer i Europa 2020-strategien for vækst og

beskæftigelse. Initiativet bliver drøftet både på industridelen og på forsknings-

delen af rådsmødet.

Drøftelsen på mødet bliver derfor den første reelle diskussion af Kommissio-

nens initiativ om, hvordan innovation kan understøttes bedre, både nationalt

og i forhold til EU’s initiativer.

Kommissionens meddelelse indeholder blandt andet initiativer, som har til

formål at skabe en stærkere kobling mellem forskning og innovation med

henblik på at styrke væksten i Europa. Det er en dagsorden, som vi fra rege-

ringens side selv arbejder meget med og varmt støtter.

I det videre arbejde skal der særlig fokus på initiativer, som kan sikre en bedre

kobling mellem forskning, uddannelse og innovation. Et stærkt samspil mel-

lem alle tre sider af videntrekanten er helt nødvendigt for at skabe den nød-

vendige vækst.

Vi skal også se på, hvordan vi kan bruge vores forskningsrammeprogram

bedre til at understøtte innovation. Herunder hvordan forskningsresultater

bedre kan blive omsat til markedsnære løsninger.

Centralt i Kommissionens forslag er etableringen af europæiske innovations

partnerskaber, som skal tackle de større samfundsmæssige udfordringer.

Partnerskaberne skal sikre, at den lange række af led i kæden fra grundforsk-

ning til et forbrugerorienteret produkt eller en ydelse bliver sat rigtigt sammen,

og at leddene kan informere og præge hinanden.

Det skal øge hastigheden, hvormed en god idé omsættes til et konkurrence-

dygtigt produkt.

Denne nye indsats går hånd i hånd med en fortsat fokusering på excellence

inden for uddannelse og forskning, herunder også en fortsat høj profil for det

europæiske forskningsråd.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

Andre væsentlige indsatsområder er tiltrækning og fastholdelse af dygtige

forskere i EU. Herunder hører attraktive karriereveje samt mobilitet mellem det

offentlige og det private.

Fra regeringens side ser vi derfor meget frem til det videre arbejde med inno-

vation i EU og ikke mindst den videre dialog herom.

Meta Fuglsang

rejste spørgsmålet, om det med at håndhæve og handle med

intellektuelle rettigheder var den bedste måde at opnå udvikling på, eller om

det ikke var bedre med en mere fri udveksling af viden. Hun spurgte, om vi

havde tilstrækkelig viden til at sige, at handel med intellektuelle rettigheder var

den optimale måde at gøre det på.

Hun havde læst oplægget sådan, at man satser på et samspil mellem det of-

fentlige og det private, og mente, regeringen burde sætte fokus herpå, f.eks.

ved at lægge vægt på den innovation der forgår i den offentlige sektor.

Lone Dybkjær

sagde generelt om dagsordenen, at forslagene lyder meget

gode, men det er vanskeligt at finde ud af, hvor megen merværdi de indehol-

der.

Hun syntes, en innovativ union lød godt, men spurgte, hvad der konkret lå i

forslaget om, at man kan handle med intellektuelle rettigheder, idet det kunne

lyde, som om der blot var tale om patentering. I den forbindelse henviste hun

til den diskussion, man havde haft om patentering af software, hvor vi var til

det yderste betænkelige.

Anne Grete Holmsgaard

beskæftigede sig med de såkaldte innovationsindi-

katorer, som måler effekten af innovationsindsatsen i landene, og spurgte, om

der er tale om en ny registrering, som forskerne skal bruge tid på.

Videnskabsministeren

henviste med hensyn til det spørgsmål, Meta Fugl-

sang rejste om håndhævelse af og handel med intellektuelle rettigheder, til, at

det var økonomi- og erhvervsministerens ressortområde.

Med hensyn til samspillet mellem det offentlige og det private mente hun,

forskningsmiljøerne er meget interesserede i en tættere relation mellem of-

fentligt og privat, og der er store forventninger til, at der kan komme noget

konkret ud af det.

I anledning af Lone Dybkjærs spørgsmål om merværdien pegede viden-

skabsministeren på, at nu er processen startet, og man vil konkretisere den i

den kommende periode. Der er ingen tvivl om, at der både fra erhvervslivet og

fra forskningsmiljøet er interesse for, at der skal ske en udveksling omkring

innovationsprogrammer, hvor vi faktisk har en del at byde på.

I svaret til Anne Grete Holmsgaard sagde forskningsministeren, at hun ikke

kendte den endelige model, men hun vidste, at den var baseret på eksiste-

rende data. Man skulle ikke opbygge nye registreringssystemer.

Meta Fuglsang

forstod videnskabsministeren henvisning til en anden mini-

ster, men præciserede, at hun var interesseret i at høre videnskabsministe-

rens holdning til, at håndhævelse af og handel med intellektuelle rettigheder

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

kan give en begrænsning på forskning og innovation. Det fremmer ikke udvik-

lingen, at man er nødt til at opfinde den dybe tallerken engang til.

Videnskabsministeren

henviste igen til, at der er tale om økonomi- og er-

hvervsministerens ressort, men det, der drøftes i forskningsmiljøerne, er, at

det kan være hensigtsmæssigt, at der bliver en nemmere adgang til hinan-

dens viden. Det er der faktisk også opbakning til fra erhvervsorganisationerne.

Der har været en vis lukkethed omkring den nyeste viden, idet en virksomhed

kunne have en konkurrencefordel ved at være ene om denne viden, men nu

er der ved at komme en øget åbenhed, og forskningsmiljøerne er interessere-

de i at udveksle oplysninger.

Lone Dybkjær

fandt ikke videnskabsministeren svar super tilfredsstillende –

for nu at sige det lidt pænt. Hun forstod godt, at videnskabsministeren ikke

altid kunne være inde i en andens ministers område, må så må der være en

embedsmand til stede fra det pågældende ministerium. Hun tilføjede, at hvis

ikke man forsker frit, får man heller ikke ny viden for alvor, og påpegede, at

der her er meget stor forskel på, om der er tale om total fri forskning eller mål-

rettet forskning.

Der står i samlenotatet, at man fra regeringens side særligt prioriterer initiati-

ver, som gør det lettere for virksomhederne at håndhæve og handle med de-

res intellektuelle ejendomsrettigheder. Handler det bare om, at der skal ske

yderligere patentering?

Formanden

erklærede sig enig med Lone Dybkjær og håbede, at viden-

skabsministeren i fremtidige tilfælde ville tage en embedsmand med, som var

inde i området.

NOT

Videnskabsministeren

sagde vedrørende hele patenteringsdiskussionen,

at der var en interesse for at få gjort patenterne mere ensartede på europæisk

plan. Hun ville gerne sammen med Økonomi- og Erhvervsministeriet udarbej-

de et notat om sagen. Hun tilføjede, at hun som videnskabsminister havde

ansvaret for de patenter, man udtager fra universiteterne. På universiteterne

har man oprettet kontorer, som tager sig af disse sager.

Formanden

forstod, at der på rådsmødet ville bliver gjort status for ITER-

projektet, og bad om, at udvalget blev orienteret herom.

Videnskabsministeren

lovede dette.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

2. Udkast til rådskonklusioner om forenkling af rammeprogrammerne

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2010) 0187

Rådsmøde 3035 – bilag 3 (samlenotat side 5)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 444 (side 1112, senest behandlet i

EUU 21/5-10)

Videnskabsministeren:

Det næste punkt på dagsordenen er rådskonklusio-

ner om forenkling. Der lægges her op til forenklinger, som allerede under det

nuværende syvende rammeprogram vil føre til vigtige forbedringer.

Det foreslås blandt andet, at Kommissionen ophæver bevillingsmodtagers

forpligtelse til at åbne rentebærende konto. Samtidig lægges der op til at ind-

føre en bredere accept af almindeligt anvendte regnskabsmetoder, der i høj

grad vil lette forskeres og administratorers afrapportering til Kommissionen.

De nævnte ændringer hænger sammen med den igangværende revision af

finansforordningen, der som bekendt fastlægger EU-institutionernes budget-

principper og finansielle regler.

Vi er meget tilfredse med, at der nu er konkrete forslag på bordet, som vil be-

tyde en positiv forskel for rammeprogrammets brugere.

Regeringen støtter på den baggrund det foreliggende udkast til rådskonklusi-

oner.

Lone Dybkjær

syntes, det lød sympatisk, at man talte om en forenkling af

rammeprogrammerne, men sandheden er, at det går i den modsatte retning,

nemlig i retning af mere kontrol.

Hun ville gerne vide, hvad man mente med, at fejlraten eventuelt skulle for-

øges, idet hun pegede på, at hvis der virkelig var tale om forskning, kom man

ofte ud for, at det endte med noget andet end det, man på forhånd troede.

Hvis man ikke giver forskerne frihed, fører det ikke til det bedste resultat. Der-

for må man have forskere, som man har tillid til, i stedet for at kontrollere al-

ting.

Lone Dybkjær pegede på, at Dansk Industri er ret kritisk over for noget af det,

der her foreslås.

Videnskabsministeren

nævnte som et eksempel på forenkling, at når man

får tilskud fra EU, har der hidtil været et krav om, at man skulle oprette en ren-

tebærendekonto, som beløbet blev sat ind på, og så skulle renterne tilfalde

EU. Det medfører en forholdsvis stor administrativ byrde, der næppe står mål

med den økonomiske gevinst. Der er også forholdsvis omfattende revisions-

krav. Her skal man finde en balance mellem at sikre, at midlerne bliver an-

vendt til det, de er bevilget til, og at have tillid til de forskere, man sætter i

gang.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

Også med hensyn til fejlraten må man finde frem til en mere pragmatisk løs-

ning end den nuværende fejlrate på 2 pct.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 55: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/10

1. Europaudvalgsmøde 8/10-10

Udkast til rådskonklusioner om iværksættelse af 3 fælles

programlægningsinitiativer: 'Landbrug, fødevaresikkerhed og

klimaændringer', ‘Kulturarv og global forandring: en ny udfordring

for Europa’, og ‘Sund kost giver et sundt liv’

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3035 – bilag 3 (samlenotat side 9)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 444 (side 1122, senest behandlet i

EUU 21/5-10, punktet blev ikke omtalt)

Videnskabsministeren:

Det sidste punkt på dagsordenen er rådskonklusio-

ner om fælles programlægning. Det er hverken første eller sidste gang, at det-

te initiativ er på dagsordenen.

Fælles programlægning går ud på, at medlemsstaterne går sammen om at

løse nogle store samfundsmæssige udfordringer, der er udvalgt i fællesskab.

Der er således tale om en aftalt og koordineret forskningsindsats på tværs af

grænserne.

Rådskonklusionerne giver grønt lys for, at medlemslandene kan igangsætte

fælles programlægning inden for emnerne "Landbrug, fødevaresikkerhed og

klimaændringer", "Kulturarv og global forandring" samt "Sund kost giver et

sundt liv".

Alle tre emner er store udfordringer, som Danmark også mener bedst kan lø-

ses i fællesskab. Derfor støtter vi op om igangsættelsen af disse initiativer, så

vi på europæisk plan kan samle de fremmeste forskere til at finde de nødven-

dige løsninger.

Den endelige stillingtagen til deltagelse i de enkelte forskningsprojekter vil

først blive taget, når vi er længere i processen med etableringen af initiativer-

ne.

Herhjemme er det vores forskningsråd, som træffer den endelige beslutning

om deltagelse i forhold til de danske prioriteter.

Lone Dybkjær

rejste spørgsmålet, hvilken "added value" de tre fælles pro-

gramlægningsinitiativer indebærer. Hvad får vi egentlig ud af dem?

Hun var enig i, at det er nødvendigt at forebygge overvægt, men det, der er

årsagerne i et land, er ikke nødvendigvis også årsagerne i et andet land.

Videnskabsministeren

sagde vedrørende overvægt, at man vil sammenligne

forskningsresultater og ikke nødvendigvis have fokus på de samme ting i alle

lande.