Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 563
Offentligt
1027838_0001.png
Notat
Orientering vedr. uformelt økonomi- og finansministermøde den
16.-17. september 2011
1. Styrket økonomisk samarbejde – status for six-pack’en
12. september 2011
ECOFIN og Europa-Parlamentet har siden foråret inden for rammerne af den
almindelige lovgivningsprocedure forhandlet om Kommissionens forslag til rets-
akter til et styrket økonomisk samarbejde. Sagen ventes drøftet på det uformelle
ECOFIN, herunder den videre proces, hvor formandskabet muligvis vil stille for-
slag om et kompromis med Europa-Parlamentet.
2. De økonomiske konsekvenser af EU-lovningen og forbedret koordination
mellem de forskellige rådsformationer
Formandskabet forventes at lægge op til en drøftelse af mulighederne for at for-
bedre koordinationen mellem de forskellige rådsformationer, særligt med fokus på
balancen mellem behovet for finanspolitisk konsolidering og de statsfinansielle
konsekvenser af nye lovgivningsmæssige tiltag.
3. Udviklingen i den globale økonomi og på markederne for statsgæld
Ministrene ventes at drøfte status for den globale økonomi, vækstudsigterne samt
gældskrisen i Europa.
4. Forberedelse af IMF’s årsmøde og G20-mødet for finansministre og central-
bankchefer
På det uformelle ECOFIN ventes en drøftelse af EU’s Terms of Reference (ToR)
til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 23. september 2011 og
af det fælles EU statement til IMFC-mødet den 24. september i forbindelse med
IMF’s årsmøde.
5. Vurdering af den finansielle stabilitet i EU
Ministrene ventes at have en drøftelse af finansiel stabilitet i EU, herunder op-
følgning på EU’s bankstresstest.
6. Status for arbejdet med reform af den finansielle sektor
På det uformelle ECOFIN ventes en drøftelse af status og videre proces for
igangværende og kommende initiativer til styrkelse af den finansielle regulering og
tilsyn i EU, herunder kapitalkravsdirektivet (CRDIV) og krisehåndtering.