EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 67
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 2. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 15. oktober 2010

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Kristian Jensen (V),

Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S),

Morten Bødskov (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Lone Dybkjær

(RV), Per Clausen (EL)

Socialminister Benedikte Kiær, finansminister Claus Hjort

Frederiksen og beskæftigelsesminister Inger Støjberg

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3039 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse) den 21. oktober 2010

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde socialministeren

punkt 6 på rådsmødet for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger-

beskyttelse. De øvrige punkter på dette rådsmøde blev forelagt af beskæfti-

gelsesministeren under punkt 3 på Europaudvalgets dagsorden.

6. Social beskyttelse og inklusion, Europa 2020 strategien og styring

a) Udtalelse fra udvalget for social beskyttelse om den sociale

dimension som led i Europa 2020 strategien

–

Godkendelse af udtalelsen fra Udvalget for Social Beskyttelse

–

Orienterende drøftelse

Rådsmøde 3039 – bilag 1 (samlenotat side 19)

Socialministeren:

Jeg skal alene forelægge dagsordenens punkt 6, og det er til

orientering.

Det drejer sig om en udtalelse fra komiteen for social beskyttelse om den prakti-

ske håndtering af Europa 2020-strategiens sociale aspekter.

Udtalelsen har primært til formål at fastlægge et samarbejde mellem komiteen for

social beskyttelse, beskæftigelseskomiteen og den økonomiske policy komité om

de sociale aspekter af Europa 2020-strategien. Udtalelsen fastlægger endvidere,

at komiteen for social beskyttelse skal bidrage til at overvåge og analysere den

nye Europa 2020 strategi.

Komiteens udtalelse, som vil blive behandlet i forbindelse med en orienterende

debat, vil blive taget til efterretning af regeringen.

Lone Dybkjær

spurgte, hvem der deltog i rådsmødet fra dansk side.

Socialministeren

svarede, at det gjorde beskæftigelsesministeren.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

Udg.

Rådskonklusioner om bedre instrumenter for overvågning af den

sociale dimension af Europa 2020 strategien

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3039 – bilag 1 (samlenotat side 21)

Punktet var udgået.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3038 (økonomi og finans) den 19. oktober 2010

Finansministeren:

Dagsordenspunkt 10 vedrørende rapporten fra taskforcen om

styrket økonomisk samarbejde forelægges Europaudvalget til forhandlingsoplæg.

De øvrige sager forelægges til orientering.

Dagsordenspunkt 8b om Økofins input til Det Europæiske Råds forberedelse af

G20-topmødet i november og punkt 9 om en orientering vedrørende den nye

struktur for finansielt tilsyn i EU er taget af dagsordenen for rådsmødet.

Jeg har ikke yderligere kommentarer til sagerne om vurdering af effektive tiltag

foretaget af Litauen og Rumænien, opfølgning på det uformelle økonomi- og fi-

nansministermøde, rapport om effektivitet og efficiens i de offentlige udgifter til

tertiær uddannelse, rapport om finanspolitiske rammer og ændringer i EU's ved-

tægter for tjenestemænd og EU's finansforordning som følge af etableringen af

den fælles udenrigstjeneste.

Jeg henviser til de aktuelle notater for sagernes nærmere indhold.

1. Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)

–

Politisk enighed

KOM (2009) 0029

Rådsmøde 3038 – bilag 1 (samlenotat side 3)

KOM (2009) 0029 – bilag 2 (grundnotat af 2/3-09)

KOM (2009) 0029 – bilag 3 (supplerende grundnotat af 17/4-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 408 (side 1057, senest behandlet i

EUU 12/5-10)

Finansministeren:

Bistandsdirektivet blev drøftet på Økofin i december 2009,

uden at der kunne opnås enighed. Det belgiske formandskab har nu fremlagt et

nyt kompromisforslag med henblik på at opnå enighed. Direktivets overordnede

formål er at sikre udveksling af oplysninger for at sikre korrekt beskatning af per-

soner, som har relationer til et andet EU-land.

Det væsentligste udestående i sagen vedrører automatisk informationsudveks-

ling. Medlemslandene er ikke nået til enighed om, hvilke indtægtstyper der skal

være omfattet af automatisk informationsudveksling. Det skyldes dels enkelte

landes principielle modstand mod informationsudveksling og dels, at det er for-

skelligt fra land til land, hvilke oplysninger der indberettes til skattemyndighederne

fra arbejdsgivere, banker mv.

Formandskabets kompromisforslag lægger op til, at medlemslandene kun får pligt

til automatisk at udveksle de oplysninger vedrørende lønindkomst, kapitalgevin-

ster, pension og visse andre indkomsttyper, som de allerede er i besiddelse af.

Dette vil dog betyde, at den automatiske informationsudveksling kommer til at

mangle balance, da der netop er forskel på, hvor mange oplysninger de forskelli-

ge lande har.

Regeringen vil sammen med andre lande derfor lægge vægt på at få en mere

afbalanceret regel om automatisk informationsudveksling, som medfører, at alle

lande i videst muligt omfang får pligt til automatisk at udveksle oplysninger om så

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

mange forhold og betalinger som muligt – konkret f.eks. lønudbetalinger, selv om

de i dag ikke har en indberetningsordning for lønudbetalinger. Denne regel kan så

senere eventuelt udvides til at omfatte andre indkomsttyper.

Formandskabet foreslår også, at et medlemsland skal kunne afvise en anmod-

ning fra et andet medlemsland om oplysninger, hvis oplysningerne vedrører peri-

oden før 2010, og hvis oplysningerne var omfattet af det hidtil gældende bi-

standsdirektivs undtagelse vedrørende bankhemmelighed.

Regeringen mener, at når det ny bistandsdirektiv er gennemført, skal et land i

fremtiden også kunne få adgang til oplysninger, der vedrører perioden før 2010.

Regeringen vil derfor arbejde for en ændring af denne regel.

Regeringen ser store fordele i et tættere samarbejde imellem skattemyndighe-

derne i medlemslandene, og vi er interesseret i en hurtig gennemførelse af det ny

bistandsdirektiv, idet der arbejdes for, at omfanget af den automatiske informati-

onsudveksling bliver så bredt som overhovedet muligt. Regeringen er imidlertid

indstillet på at indgå et kompromis, hvis der kan sikres fremskridt med hensyn til

informationsudveksling.

2. Anvendelse af særlige nationale anti-momssvig-regler, der afviger

fra EU's fælles momsregler

–

Politisk enighed

KOM (2010) 0175

Rådsmøde 3038 – bilag 1 (samlenotat side 8)

Finansministeren:

Ifølge gældende EU-momsregler skal en momsregistreret

sælger som hovedregel afregne moms ved sit salg af varer eller tjenesteydelser,

mens en momsregistreret køber af varer eller tjenesteydelser har fradrag for det

samme beløb.

Dog kan Rådet tillade anvendelsen af nationale særregler i forhold til EU’s

momsregler med henblik på enten at forenkle momsadministrationen eller at

modvirke visse former for momssvig.

Der er tidligere vedtaget et ændringsdirektiv til momssystemdirektivet, hvorefter

EU-landene efter fælles harmoniserede regler har adgang til at indføre såkaldt

”omvendt betalingspligt” for moms ved indenlandsk handel med tjenesteydelser i

form af CO

-kvoter og CO

-kreditter.

”Omvendt betalingspligt” kan udgøre et værn mod såkaldt momskarruselsvig.

Momskarruselsvig kan foregå på den måde, at en sælger unddrager sig afregning

af sin moms, mens køberen efter en formel fakturadokumentation fortsat kan fra-

drage beløbet. ”Omvendt betalingspligt” kan forhindre momssvig, fordi køberen er

afregningspligtig for sælgerens moms som betingelse for køberens fradrag for det

samme beløb.

I Kommissionens oprindelige forslag til dette ændringsdirektiv indgik, at EU-

landene efter fælles harmoniserede regler skulle have adgang indtil udgangen af

2014 og for en periode på mindst 2 år at anvende omvendt betalingspligt for

moms ved indenlandsk handel med blandt andet mobiltelefoner og integrerede

kredsløbsanordninger.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

Man har dog ikke kunnet opnå enighed om en generel adgang til anvendelse af

omvendt betalingspligt for disse varetyper. Kommissionen åbnede på Økofin i

december 2009 op for en hurtig behandling af enkeltstående tilladelser til anven-

delse af omvendt betalingspligt for moms ved handel med mobiltelefoner mv. for

de lande, som måtte fremsætte anmodning herom.

Tyskland, Italien og Østrig indgav på den baggrund en anmodning til Kommissio-

nen, og Kommissionen har herefter fremsat forslag til Rådet om, at disse får tilla-

delse til at anvende sådanne nationale særregler.

I forslaget indgår også, at Storbritannien for anden gang får forlænget sin tilladel-

se til at anvende omvendt betalingspligt for moms ved indenlandsk handel med

de nævnte varetyper.

Tilladelserne til alle 4 EU-lande foreslås at løbe til den 31. december 2014.

Regeringen kan tiltræde forslaget.

Regeringen vil følge situationen og løbende vurdere behovet for, at der fra dansk

side indgives anmodning til Kommissionen om tilladelse til anvendelse af om-

vendt betalingspligt for moms ved indenlandsk handel med mobiltelefoner og in-

tegrerede kredsløbsanordninger.

3. Implementering af stabilitets- og vækstpagten - Vurdering af

effektive tiltag foretaget af Litauen og Rumænien

–

Rådskonklusioner

KOM (2010) 0495

Rådsmøde 3038 – bilag 1 (samlenotat side 12)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 652, senest behandlet i EUU

12/2-10)

Finansministeren

nævnte ikke dette punkt.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

4. Opfølgning på det uformelle økonomi- og finansministermøde den

30. september – 1. oktober 2010

–

Orientering/status

Rådsmøde 3038 – bilag 1 (samlenotat side 16)

Finansministeren

nævnte ikke dette punkt.

5. Forberedelse af G20 finansministermøde den 22.-23. oktober 2010

–

Forberedelse af fælles EU-holdning (Terms of References)

Rådsmøde 3038 – bilag 1 (samlenotat side 18)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 408 (side 1073, G20-

finansministermødet 4-5/6-10 forelagt EUU 12/5-10)

Finansministeren:

På Økofin forventes en drøftelse af EU’s fælles holdning til

G20 finansministermødet den 22. og 23. oktober. Der ventes at være fokus på 3

temaer: G20’s ramme for stærk, balanceret og holdbar vækst, reformer af den

finansielle regulering samt reformer af IMF.

G20 ventes at drøfte den fælles ramme for globalt balanceret vækst, hvor de ge-

nerelle anbefalinger vedtaget på G20-topmødet i juni skal afløses af landespeci-

fikke anbefalinger til de respektive G20-lande på topmødet i november.

G20 ventes desuden at gøre status for fremskridtene i arbejdet vedrørende styr-

kelsen af den finansielle regulering. Der ventes enighed om tilslutning til Basel-

komiteens foreslåede standarder for bankernes kapital og likviditet.

Endelig forventes G20 at drøfte reformer af IMF, herunder bestyrelsen samt kvo-

te- og stemmefordelingen. Der blev ikke opnået enighed om en samlet reform-

pakke på IMF’s årsmøde i sidste uge, og jeg venter, at drøftelserne vil fortsætte i

forbindelse med G20-finansministermødet. Et af de centrale spørgsmål er IMF-

bestyrelsens størrelse og sammensætning, herunder styrkelse af emerging mar-

ket økonomiernes repræsentation i IMF.

Jeg forventer, at man fra EU’s side blandt andet vil lægge vægt på følgende på

det kommende G20-finansministermøde:

1. At der generelt bør gøres mere for at sikre en balancering af den globale

økonomiske vækst med henblik på at undgå genopbygning af de globale

ubalancer som før krisen.

2. At de mest udviklede G20-lande implementerer de aftalte og nødvendige

finanspolitiske konsolideringsplaner for at sikre holdbarheden af de offentlige

finanser og understøtte den finansielle stabilitet.

3. At der frem mod G20-topmødet sikres enighed om tilslutning til Baselkomite-

ens anbefalinger vedrørende nye kapital- og likviditetsstandarder – altså Ba-

sel III – og at der sikres yderligere fremskridt med de øvrige reformer af det

internationale finansielle system og den finansielle regulering.

4. Endelig at der forventes enighed om én samlet reform af IMF inden januar

2011, som omfatter en kvote- og stemmereform, en styrkelse af IMF’s mini-

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

sterielle komité samt en aftale om størrelsen og sammensætningen af IMF’s

bestyrelse.

Regeringen vil kunne støtte den forventede EU-linje til det kommende G20-

topmøde, der afspejler de nævnte holdninger. Vi lægger imidlertid vægt på, at

reformdrøftelser og beslutninger om IMF finder sted inden for rammerne af be-

slutningsorganerne i IMF, hvor alle lande er repræsenteret.

Den fælles EU-holdning til G20-finansministermødet ventes at indgå som bidrag

fra Økofin til Det Europæiske Råds forberedelse af G20-topmødet til november.

6. Rapport om effektivitet og efficiens i de offentlige udgifter til tertiær

uddannelse i EU-medlemslandene

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3038 – bilag 1 (samlenotat side 23)

Finansministeren

nævnte ikke dette punkt.

7. Rapport om finanspolitiske rammer – gennemgang af

foregangslande

–

Orientering

Rådsmøde 3038 – bilag 1 (samlenotat side 28)

Finansministeren

nævnte ikke dette punkt.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

8. Forberedelse af Det Europæiske Råds møde den 28.-29. oktober 2010

a) I. Bankafgifter til finansiering af afviklingsfonde mv.

–

Rapport til Det Europæiske Råd

KOM(2010) 0254

Rådsmøde 3038 – bilag 1 (samlenotat side 31)

KOM (2010) 0254 – svar på spørgsmål 3

KOM (2010) 0254 – svar på spørgsmål 4

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 535 (side 1543, senest behandlet i

EUU 30/8-10)

EUU alm. del (09) – bilag 449 (side 1265 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 4/6-10)

II. Skat på finansielle transaktioner

–

Rapport til Det Europæiske Råd

KOM (2010) 0549

Rådsmøde 3038 – bilag 2 (samlenotat side 3)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 535 (side 1544, senest behandlet i

EUU 30/8-10)

Finansministeren:

På det kommende Økofin ventes en drøftelse af status for

beskatning af den finansielle sektor med henblik på forberedelse af eventuelle

drøftelser i Det Europæiske Råd.

Status er, at seks medlemslande har indført eller er i færd med at implementere

en afgift knyttet til bankernes aktiver eller passiver. Der er stor variation i de kon-

krete nationale modeller. Det gælder både i forhold til skattebase og skattesats og

i forhold til, om der oprettes en egentlig fond med dertil hørende afviklingsmyn-

digheder mv., eller om indtægterne indføres i det generelle budget. Der er også

forskelle med hensyn til afgrænsningen af afgiften, hvilket f.eks. kan give proble-

mer med dobbeltbeskatning.

Nogle medlemslande finder, at beskatningen skal følge tilsynsansvaret. Det ville

betyde, at eksempelvis en svensk bank inklusiv alle dens filialer i Sverige og i

andre lande ville blive pålagt at betale afgift i Sverige, ligesom bankens eventuelle

datterselskaber i Sverige ligeledes ville være pålagt at betale afgift i Sverige. Der-

imod ville bankens datterselskaber uden for Sverige ikke blive pålagt den svenske

afgift, da tilsynet med disse selskaber ligger i det pågældende udland. Hvis alle

lande fulgte denne model, ville der ikke være dobbeltbeskatning.

Andre medlemslande, f.eks. UK, finder imidlertid, at også datterselskaber i udlan-

det skal beskattes i moderselskabets hjemland. Det kan give dobbeltbeskat-

ningsproblemer.

I en statusrapport til Det Europæiske Råd forventer jeg, at Økofin vil lægge vægt

på, at der på kort sigt er fokus på:



At sikre et minimum af koordination.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10



At undgå dobbeltbeskatning og opretholde lige konkurrencevilkår på tværs af

medlemslande.

Bankafgifterne forventes at være et element i de fremtidige rammer for krisehånd-

tering. Kommissionen forventes at offentliggøre en meddelelse om dette emne i

løbet af oktober.

Vi har i Danmark som bekendt vores egen ordning, hvor afviklingen finansieres af

branchen selv, hvis en konkret situation skulle opstå. Regeringen arbejder fortsat

for, at den danske model vil kunne rummes inden for en eventuel EU-ramme.

Vi er endnu på et tidligt stadium, og der er ikke konkrete EU-forslag på bordet.

Jeg vil vende tilbage til sagen, når det måtte være relevant, herunder når det er

mere klart, hvordan et eventuelt konkret forslag vil se ud.

Rapporten til Det Europæiske Råd ventes også at give en kort status for drøftel-

serne vedrørende transaktionsskatter og aktivitetsskatter.

Finansielle transaktionsskatter er skatter på handel med finansielle instrumenter.

F.eks. en skat, der udløses, hver gang der købes og sælges en aktie, en obliga-

tion eller lignende.

Finansielle aktivitetsskatter er skatter på merværdiskabelsen i den finansielle sek-

tor. Det vil sige samme princip som en moms. Af tekniske grunde kan man imid-

lertid ikke opgøre et normalt momsgrundlag i den finansielle sektor. En finansiel

aktivitetsskat skal derfor baseres på et andet grundlag, f.eks. sektorens samlede

lønsum, som det er tilfældet med den danske lønsumsafgift på den finansielle

sektor.

Rapporten ventes at afspejle, at det er vanskeligt at forestille sig en transaktions-

skat i praksis, da det i givet fald som minimum vil kræve, at skatten bliver indført

på globalt plan. Omvendt påpeges en finansiel aktivitetsskat som et alternativ, der

desuden allerede anvendes i nogle få lande – herunder altså i Danmark i form af

lønsumsafgiften. Det forventes, at man på teknisk niveau vil arbejde videre med

spørgsmålet om både transaktionsskatter og aktivitetsskatter og forelægge sagen

for Økofin i marts 2011.

Regeringen ser væsentlige vanskeligheder ved at indføre en finansiel transak-

tionsskat, men er naturligvis indforstået med, at der arbejdes videre med sagen,

og er indstillet på at vurdere eventuelle konkrete forslag.

Regeringen vil støtte en statusrapport til Det Europæiske Råd med det ovenstå-

ende indhold.

Kim Mortensen

ville gerne have en præcisering af den del af finansministe-

ren oplæg, der handlede om de finansielle transaktioner. Han forstod, at fi-

nansministeren ikke syntes, at skat på finansielle transaktioner er Guds gave

til det europæiske samarbejde eller til finansministrene, men spurgte, om han

skulle forstå finansministerens bemærkninger på den måde, at finansministe-

ren i EU ville modarbejde udarbejdelse af et forslag til skat på finansielle

transaktioner som en opfølgning på finanskrisen.

Finansministeren

indrømmede, at regeringen er skeptisk over for transakti-

onsskatten, men i fuld enighed har Økofinrådet nedsat en skattearbejdsgrup-

pe til at behandle spørgsmålet om en transaktionsskat, og der kommer en

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

rapport fra denne arbejdsgruppe. Der er ikke noget om, at vi forsøger at blo-

kere for arbejdet i denne arbejdsgruppe.

Udg.

Forberedelse af G20 topmøde den 11.-12. november 2010

–

Forberedelse af fælles EU-holdning (Terms of References)

Rådsmøde 3038 – bilag 1 (samlenotat side 37)

Punktet var udgået.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

Udg.

9. Orientering om en ny EU-struktur for finansielt tilsyn

– Fremskridtsrapport

Rådsmøde 3038 – bilag 1 (samlenotat side 39)

ESRB

KOM (2009) 0500, KOM (2009) 0499

KOM (2009) 0499 – bilag 1 (grundnotat af 20/11-09)

KOM (2009) 0500 – bilag 1 (grundnotat af 20/11-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 490 (side 1483, senest behandlet i

EUU 9/7-10)

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 78 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 16/10-09)

EUU alm. del (08) – bilag 476 (side 1355, behandlet i EUU 4/6-

09)

Et europæisk system for finansielt tilsyn (ESFS)

KOM (2009) 0501, KOM (2009) 0502, KOM (2009) 0503

KOM (2009) 0501 – bilag 1 (grundnotat af 20/11-09)

KOM (2009) 0502 – bilag 1 (grundnotat af 20/11-09)

KOM (2009) 0503 – bilag 1 (grundnotat af 20/11-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 490 (side 1483, senest behandlet i

EUU 9/7-10)

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 356 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 27/11-09)

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 76, behandlet i EUU 16/10-09)

EUU alm. del (08) – bilag 476, side 1355, behandlet i EUU 4/6-

09)

Omnibus-direktiv I

KOM (2009) 0576

KOM (2009) 0576 – bilag 2 (grundnotat af 11/12-09)

KOM (2009) 0576 – bilag 5 (fortroligt notat af 8/4-10)

KOM (2009) 0576 – svar på spørgsmål 1

KOM (2009) 0576 – svar på spørgsmål 2

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 490 (side 1483, senest behandlet i

EUU 9/7-10)

EUU alm. del (09) – bilag 397 (side 884, senest behandlet i EUU

9/4-10)

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 356 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 27/11-09)

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 76, behandlet i EUU 16/10-09)

EUU alm. del (08) – bilag 476 (side 1355, behandlet i EUU 4/6-

09)

Punktet var udgået.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

10. Rapport fra taskforcen vedrørende styrket økonomisk samarbejde

–

Orientering/status

KOM (2010) 0522, KOM (2010) 0523, KOM (2010) 0524, KOM (2010)

0525, KOM (2010) 0526, KOM (2010) 0527

Rådsmøde 3038 – bilag 2 (samlenotat side 3)

Det Europæiske Råd 17/06-10 – bilag 7 (konklusioner fra Det

Europæiske Råd)

EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 1

EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 2

EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 3

KOM (2010) 0367 – svar på spørgsmål 7

KOM (2010) 0522 – svar på spørgsmål 1

KOM (2010) 0526 – svar på spørgsmål 1

KOM (2010) 0526 – svar på spørgsmål 2

KOM (2010) 0527 – svar på spørgsmål 1

KOM (2010) 0527 – svar på spørgsmål 2

KOM (2010) 0527 – svar på spørgsmål 3

EU-note (10) – E 3 (notat af 7/10-10 fra den økonomiske

konsulent)

EU-note (09) – E 47 (notat af 5/7-10 fra den økonomiske

konsulent)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 490 (side 1489 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 9/7-10)

Formanden

regnede med, at finansministeren ville komme tilbage til udvalget

og forelægge forhandlingsoplæg på Kommissionens konkrete forslag på et

senere tidspunkt.

Hun takkede for, at udvalget samme dag havde fået en række svar vedrøren-

de taskforcen.

Finansministeren:

Taskforcen holder møde på mandag og skal på Det Europæ-

iske Råd den 28.-29. oktober fremlægge sin endelige rapport med forslag til styr-

kelse af det økonomiske samarbejde i EU. Rapporten forventes primært at for-

holde sig til følgende elementer:

1. Styrket finanspolitisk disciplin via en stærkere stabilitets- og vækstpagt, her-

under øget fokus på offentlig gæld og finanspolitisk holdbarhed, styrket an-

vendelse af sanktioner og styrkede nationale finanspolitiske rammer.

2. Bredere økonomisk overvågning af makroøkonomiske ubalancer og konkur-

renceevne.

Rapporten omhandler også muligheden for en permanent ramme til krisehåndte-

ring, stærkere institutioner samt mere effektive og regelbaserede beslutningspro-

cesser. Rapporten nævner endelig det europæiske semester, som jo er vedtaget.

Alle de forslag, som taskforcen er enige om, kan gennemføres inden for rammer-

ne af traktaten og vil således ikke kræve traktatændringer.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

Jeg forelagde sagen med henblik på et foreløbigt forhandlingsoplæg forud for

Økofin den 13. juli og forelægger nu sagen til et nyt forhandlingsoplæg. Jeg un-

derstreger, at forhandlingsoplægget vedrører taskforcens rapport og de deri inde-

holdte politiske mål samt anbefalinger til Det Europæiske Råd. Kommissionens

forslag til konkrete retsakter forventes først behandlet i EU efter Det Europæiske

Råd. Jeg vil derfor vende tilbage til dem her i udvalget.

Taskforcen ventes at anbefale et øget fokus på nedbringelse af den offentlige

gæld, hvor man operationaliserer traktatens krav om en offentlig gæld, som er

under 60 pct. af BNP eller falder tilstrækkelig hurtigt.

I den forebyggende del bør der sikres en hurtigere tilpasning mod de mellemfri-

stede budgetmål om strukturelle budgetter tæt på balance for EU-lande med en

gæld over 60 pct. af BNP eller udtalte risici i forhold til gældsholdbarheden.

I forhold til den korrigerende del bør underskudsproceduren kunne iværksættes

på basis af en gæld over 60 pct. af BNP, selv om det offentlige underskud ikke

overstiger 3 pct. af BNP, ligesom det ikke nødvendigvis bør være tilstrækkeligt at

bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP for at få ophævet proceduren, hvis

gælden ikke er tilstrækkeligt aftagende.

De præcise kriterier – f.eks. en numerisk hovedregel og metoder til vurdering af,

hvornår gælden er tilstrækkeligt aftagende – skal defineres og vedtages i forord-

ninger og/eller i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammer.

Lad mig understrege, at taskforcen ikke lægger op til at ændre i de fleksibilitets-

bestemmelser og den praksis, der har været gældende siden 2005-reformen af

pagten, når det gælder kriser og lavkonjunktur.

Taskforcen forventes at foreslå, at eksisterende sanktionsregler for eurolandene

suppleres med flere håndhævelsesmekanismer, både økonomiske sanktioner og

politiske mekanismer. Håndhævelsesmekanismerne skal starte på et tidligere

tidspunkt og anvendes progressivt i både den forebyggende og den korrigerende

del af pagten.

Under pagtens forebyggende del ventes taskforcen at foreslå for alle lande, at

Kommissionen skal give en advarsel til lande, som afviger betydeligt fra stabili-

tets- og vækstpagtens regel om strukturelle budgetforbedringer på 0,5 pct. af

BNP, indtil man efterlever sit mellemfristede budgetmål. Hvis landet ikke gennem-

fører passende tiltag, og hvis afvigelsen er vedvarende og/eller særlig alvorlig, vil

Rådet endvidere vedtage en henstilling.

For alle EU-lande foreslås endvidere nye rapporteringskrav, hvis tilpasningen

mod de mellemfristede budgetmål er utilstrækkelig. Samtidig vil manglende efter-

levelse af en henstilling indebære, at Rådet udarbejder en rapport til Det Europæ-

iske Råd, og at Kommissionen vil gennemføre overvågningsbesøg. Det vil ske

sammen med ECB, når det gælder euro- og ERM II-landene.

Med hensyn til økonomiske sanktioner ventes taskforcen at lægge op til en to-

trinsproces, hvor sanktioner først indføres for eurolandene og siden hen – men så

hurtigt som muligt – for alle EU-landene, bortset fra UK.

I første trin ventes for eurolande foreslået, at en henstilling i den forebyggende del

af pagten skal udløse en rentebærende deponering – enten samtidig med, at

henstillingen gives, eller hvis det konstateres, at et land ikke efterlever henstillin-

gen.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

Også under pagtens korrigerende del ventes taskforcen at foreslå styrkede sank-

tioner for eurolandene. Eurolande pålægges en rentefri deponering, enten når

Rådet beslutter, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud og samtidig

vedtager en henstilling til eurolandet, eller først hvis det konstateres, at landet ikke

har efterlevet henstillingen. I det sidste tilfælde vil der være tale om en bøde. Hvis

landet efterfølgende får et pålæg og heller ikke efterlever denne skærpede hen-

stilling, kan bøden endvidere øges med en variabel komponent, der afhænger af

underskuddets størrelse. En sådan bøde med en fast og en variabel del svarer til

den eksisterende sanktionsmulighed i pagten. Det nye er altså, at sanktionerne

starter på et tidligere tidspunkt i proceduren og optrappes gradvist.

De eksisterende sanktioner under artikel 126 omfatter kun eurolande. Det vil de

også kun gøre i trin to, hvor alle lande omfattes af økonomiske sanktioner – sta-

dig eksklusiv UK.

I trin to lægger taskforcen imidlertid op til, at der så hurtigt som muligt – og senest

i forbindelse med de næste finansielle perspektiver – indføres nye sanktionsmu-

ligheder for alle EU-lande, bortset fra UK, som skal spejle de økonomiske sank-

tionsmekanismer for eurolandene. Der lægges op til, at disse sanktioner skal ba-

seres på det bredest mulige udsnit af EU-budgettet og som sagt gælde for alle

EU-lande, både i og uden for euroen. Dette kan ske via konditionalitetsregler i

forordningerne om en række af EU’s udgifter, f.eks. strukturfonde, således at mid-

ler til landene afhænger af deres efterlevelse af pagtens regler.

I forbindelse med de nye sanktioner foreslås det, at man introducerer en ny regel

om omvendt flertal, som indebærer, at Kommissionens forslag om sanktioner

vedtages, medmindre Rådet eksplicit træffer en anden beslutning.

Taskforcen er enig om, at der er behov for at styrke de nationale finanspolitiske

rammer for at styrke budgetdisciplinen og sikre efterlevelse af stabilitets- og

vækstpagten.

Taskforcen ventes således at lægge op til, at landene skal opfylde en række mi-

nimumskrav for de nationale finanspolitiske rammer i forhold til blandt andet of-

fentlige regnskabssystemer og statistik, der giver retvisende billeder af de offentli-

ge finanser, nationale numeriske regler, økonomiske prognoser og effektive mel-

lemfristede budgetrammer samt nogle standarder vedrørende blandt andet rollen

for uafhængige institutioner så som finanspolitiske eller økonomiske råd.

Taskforcen ventes at foreslå, at der for alle EU-lande bør introduceres et nyt

samarbejde om overvågning og korrektion af makroøkonomiske ubalancer.

Til det formål skal der bl.a. udvikles en liste af indikatorer, der giver et økonomisk

retvisende billede af eventuelle ubalancer i landene.

Processen indebærer, at der foretages en årlig vurdering af risikoen for makro-

økonomiske ubalancer, som er baseret på en advarselsmekanisme i form af et

"scoreboard", hvor indikatorerne indgår, samt økonomiske analyser. Vurderingen

kan danne basis for, at Kommissionen gennemfører en dybdegående analyse af

eventuelle ubalancer. Indikatorerne bør differentieres mellem euro- og ikke-

eurolandene. Taskforcen forventes at anbefale, at Kommissionen skal udvikle en

liste af indikatorer, som skal godkendes af Rådet.

I særligt alvorlige tilfælde kan et land komme ind i en ”procedure for uforholds-

mæssigt store ubalancer”. I den forbindelse kan Kommissionen udstede en ad-

varsel, og Rådet kan vedtage en henstilling til landet med henblik på, at der tages

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

initiativer til at korrigere ubalancerne. Det pågældende land anmodes om at rap-

portere regelmæssigt om fremskridtene med tiltag til efterlevelse af henstillingen.

Taskforcens rapport ventes at foreslå, at håndhævelsesmekanismen kan føre til

økonomiske sanktioner for et euroland, der ikke samarbejder og vedvarende und-

lader at efterleve anbefalingerne. Der lægges ikke op til økonomiske sanktioner

for lande uden for euroen under proceduren for uforholdsmæssigt store ubalan-

cer.

Taskforcen vurderer, at der på længere sigt er behov for at etablere en mere ro-

bust kriseløsningsmekanisme. Mekanismen bør styrke landenes incitamenter til

at føre en sund økonomisk politik og skal undgå uhensigtsmæssige incitamenter.

Det er tanken, at finansiel støtte kun bør stilles til rådighed, hvis markedsfinansie-

ring ikke er realistisk mulig. Støtten bør baseres på stærke konditionaliteter og

involvering af den private sektor, og den kan eventuelt indebære deltagelse af

IMF.

Det er aktuelt uklart, hvordan rollen og ansvaret mellem euro- henholdsvis ikke-

eurolandene skal fordeles. Den nærmere udformning af en sådan kriseløsnings-

mekanisme kræver yderligere arbejde. Derfor skal dette spørgsmål ikke konklu-

deres nu.

Taskforcen finder det centralt at sikre bedre økonomisk ledelse på nationalt ni-

veau og på EU-niveau. Taskforcen forventes således som nævnt at foreslå, at

der på nationalt niveau oprettes offentlige institutioner, f.eks. finanspolitiske eller

økonomiske råd, der skal tilvejebringe bl.a. uafhængige prognoser og analyser af

den nationale økonomiske politik m.v.

På EU-niveau vil taskforcen muligvis foreslå oprettelsen af en vismandsgruppe,

som bl.a. skal evaluere, om Kommissionen og Rådet har opfyldt deres respektive

roller med hensyn til finanspolitisk og makroøkonomisk koordination.

Nu kommer jeg til regeringens oplæg til dansk holdning i forhold til taskforcens

rapport.

Regeringen støtter overordnet en rapport fra taskforcens til Det Europæiske Råd

med det nævnte forventede indhold. Regeringen støtter således en styrkelse af

stabilitets- og vækstpagten og det generelle økonomiske samarbejde, idet vi læg-

ger vægt på, at EU finder en løsning inden for rammerne af den gældende traktat.

Regeringen støtter derfor forslagene om at øge fokus på den offentlige gæld og

finanspolitisk holdbarhed i stabilitets- og vækstpagten og vil konkret kunne støtte

helhedsvurderinger af gældsnedbringelsen, som inddrager en konkret operatio-

nalisering af gældskriteriet, idet en sådan operationalisering ikke utilsigtet bør ha-

ve procykliske effekter. Regeringen lægger vægt på at styrke især den forebyg-

gende del af stabilitets- og vækstpagten, der indebærer, at EU-landene skal ar-

bejde for at opnå strukturel balance, særligt gennem konsolidering af de offentlige

finanser i gode tider. Regeringen støtter således særligt initiativer, der kan sikre

øget efterlevelse af de mellemfristede mål. Regeringen støtter en fastholdelse af

bestemmelser om exceptionelle omstændigheder, der blev justeret i 2005-

reformen af stabilitets- og vækstpagten.

I forhold til sanktioner støtter regeringen, at de eksisterende sanktionsmuligheder

i traktaten og pagten fortsat kun skal gælde for eurolandene, og at pagtens styr-

kede sanktioner i form af tidligere og mere gradvise deponeringer og bøder kun

skal gælde for eurolande.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

Regeringen støtter endvidere taskforcens ventede forslag om, at der i trin to skal

indføres nye sanktionsmuligheder med den bredest mulige relation til EU’s bud-

get, som omfatter både eurolande og lande uden for euroen, og hvor alle lande

har stemmeret, og som spejler sanktionerne for eurolandene.

Jeg vil for en god ordens skyld godt understrege, at det naturligvis er en forud-

sætning for regeringens støtte til et kommende forslag om sanktioner, der omfat-

ter Danmark, at det er i fuld overensstemmelse med det danske euroforbehold.

Når der måtte foreligge konkrete forslag til udmøntning af sanktioner for alle EU-

lande, vil regeringen udarbejde en juridisk vurdering af dette spørgsmål.

Regeringen støtter også en styrkelse af de nationale finanspolitiske rammer, her-

under nogle fælles principper eller krav hertil, men lægger vægt på, at der er en

vis fleksibilitet i forhold til hvordan man sikrer, at fælles EU-regler konkret afspej-

les i nationale rammer.

Regeringen støtter endvidere en bredere fokus på makroøkonomiske ubalancer,

herunder forslaget om en advarselsmekanisme med relevante indikatorer samt

en procedure for uforholdsmæssigt store ubalancer. Regeringen lægger vægt på,

at indikatorerne fastlægges efter forslag fra Kommissionen og godkendelse af

Rådet, samt at eventuelle henstillinger om at korrigere ubalancer giver landene

fleksibilitet med hensyn til valg af de konkrete politikinstrumenter og ikke er præ-

skriptiv i forhold til de præcise midler.

Regeringen kan også støtte de øvrige ventede elementer i taskforcens rapport,

herunder at der skal arbejdes videre med en permanent kriseløsningsmekanisme

og princippet om styrket økonomiske ledelse i EU.

Udover arbejdet med at styrke EU’s finanspolitiske samarbejde og det nye og

bredere samarbejde om makroubalancer lægger regeringen samtidig vægt på

arbejdet med EU’s nye vækst- og jobstrategi, Europa 2020, der skal fokusere på

vækst, jobskabelse, investeringer samt sociale og miljø- og klimamæssige aspek-

ter. Indsatsen for dels finanspolitisk konsolidering og dels jobskabelse skal gå

hånd i hånd, for EU har grundlæggende de to hovedudfordringer, at gælden er for

høj, og at væksten er for lille.

Regeringen er samlet set positiv over for taskforcens arbejde med at styrke stabi-

litets- og vækstpagten og det økonomiske samarbejde, og regeringen vil på

grundlag af de angivne holdninger støtte taskforcens rapport. Jeg vil naturligvis

løbende vende tilbage til sagen her i udvalget, når det er relevant, f.eks. når

Kommissionens forslag skal behandles i EU.

Per Clausen

takkede for finansministerens grundige forelæggelse. Han for-

stod, at finansministeren havde indført det interessante princip, at oversættel-

serne kan være befængt med fejl, og havde derfor undladt at læse oversæt-

telsen af rapporten fra taskforcen, men kun læst den engelske udgave. Han

spurgte, om der var nogen elementer i rapportens anbefalinger, som finans-

ministeren var imod.

Han pegede på, at Kim Mortensen havde stillet en række gode og relevante

spørgsmål, bl.a. spørgsmål 3 af 8. oktober, som lyder:

"Er det regeringens vurdering, at et medlemsland – hvis konkurrenceevne

udvikler sig negativt – kan blive opfordret til at foretage strukturreformer, der

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

eksempelvis øger pensionsalderen, sænker arbejdsløshedsunderstøttelsen

eller reducerer det pågældende lands enhedslønomkostninger, og kan blive

pålagt bøder, hvis sådanne strukturreformer ikke gennemføres? Hvis regerin-

gen ikke kan afvise dette, vil den så arbejde imod, at dette er tilfældet, ved

f.eks. at kræve garantier imod det eller andet?"

Det giver finansministeren et flere sider langt svar på, som Per Clausen ikke

forstod. Han mente, finansministeren kunne have nøjedes med at svare nej

på det første spørgsmål eller i det mindste sige ja til det andet spørgsmål.

Morten Bødskov

syntes helt generelt, at de synspunkter, der er tilkendegivet,

flugter udmærket med Socialdemokraternes synspunkter. Vi træder nu ind i et

regime, hvor der kan gives sanktioner, og når det bliver konkretiseret, hvad

der bliver tale om af sanktioner, vil finansministeren komme tilbage til Euro-

paudvalget og forelægge et nyt forhandlingsoplæg. Samtidig vil regeringen

forelægge Folketinget en redegørelse for, hvordan sanktionerne forholder sig

til vort euroforbehold. På det grundlag synes Socialdemokraterne, at det lyder

udmærket. Vi har en interesse i, at vi får udarbejdet et regelsæt, som kan bi-

drage til, at vi får stabiliseret den europæiske økonomi.

Når vi taler om den makroøkonomiske overvågning og fastlæggelsen af indi-

katorer som grundlag for eventuelle sanktioner, er det vigtigt, at der bliver

skabt enighed om det i Rådet.

I forlængelse af det, Per Clausen spurgte om, pointerede Morten Bødskov, at

det må være sådan, at de henstillinger, Kommissionen kommer med, ikke er

konkrete henstillinger om, at vi f.eks. skal afskaffe efterlønnen. Kommissionen

kan komme med henstillinger på sektorområder, men det er op til medlems-

staterne suverænt at beslutte, hvad man skal gøre.

Pia Adelsteen

forstod heller ikke finansministerens svar på Kim Mortens

skriftlige spørgsmål og ville også gerne have et svar, som var ja eller nej.

Hun pegede på, at der i samlenotatet på side 17 står: "Regeringen kan endvi-

dere støtte, at der defineres visse fælles principper eller krav til de nationale

finanspolitiske rammer." Hun spurgte, om man ikke godt kunne definere "visse

fælles principper". Hun var klar over, at man var nødt til at have en fælles

overordnet finanspolitik, hvis man ønsker en fælles valuta – hvad Dansk Fol-

keparti ikke ønsker.

Finansministeren siger, at indtil videre er det OK med vort euroforbehold, og

hvis der senere kommer forslag om sanktioner for ikke-eurolande, vil man

lave en juridisk vurdering. Hun spurgte, hvorfor man ikke vil lave den juridiske

vurdering nu, hvis man er indforstået med, at sådanne sanktioner skal indfø-

res.

Hun påpegede, at der allerede på nuværende tidspunkt er mulighed for at

lave sanktioner mod lande, der ikke overholder de krav, der findes i vækst- og

stabilitetspagten, men spurgte, om de nogen sinde er blevet brugt. I givet fald

ville hun gerne vide, om de var blevet brugt både over for store og over for

små lande.

Hun ville gerne vide, hvorfor Storbritannien var undtaget fra en række af be-

stemmelserne.

Kim Mortensen

forstod det sådan, at vi ikke kender indikatorerne endnu, og

derfor er det svært at foretage en juridisk gennemgang af dem, men når vi

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

kender indikatorerne, bliver de genstand for en ny behandling i Europaudval-

get. Nu får regeringen forhåbentlig mandat til, at man kan stille disse indikato-

rer op. Når de så skal ændres eller strammes op eller korrigeres, hvordan er

proceduren så herfor, og blive Europaudvalget involveret?

Det er nævnt, at langt de fleste lande er med i eurosamarbejdet, men et min-

dre antal lande – bl.a. Danmark – er det ikke. Kim Mortensen spurgte, hvad

forskellen er på at være med i eurozonen og ikke at være med, når det hand-

ler om indflydelse på processen, når det handler om sanktioner, og når det

handler om definitionen af indikatorerne.

Pia Olsen Dyhr

syntes, finansministerens indledende bemærkninger hang

meget godt sammen med den økonomiske politik, vi fører i Danmark. Vi har

brug for et vist frirum til at føre en selvstændig økonomisk politik, men der er

samtidig behov for, at vi får en økonomisk samordning i Europa. Det er vigtigt

for SF at pointere, at vi har et forbehold over for den fælles valuta. Det vil par-

tiet have, at finansministeren fastholder.

I relation til forhandlingsoplægget slog Pia Olsen Dyhr til lyd for, at når man

skal vurdere et lands gæld, må der være tale om en helhedsvurdering. Med

hensyn til makroøkonomiske ubalancer er det afgørende for SF, at det ikke er

embedsmænd alene, der definerer indikatorerne. Hun pegede på, at man i det

nationale kompromis fra 1993 lægger vægt på, at EU i praksis skal gøre be-

kæmpelse af arbejdsløsheden til et afgørende mål. Regeringen skal have sit

mandat, men det er givet under den forudsætning, at vores forbehold over-

holdes.

Den første fase af sanktionerne drejer sig om eurolandene, mens den anden

fase af sanktionspolitikken handler om budgetsanktioner og gælder alle EU-

lande. Allerede i dag kan man få trukket i udbetalingerne fra EU, hvis man

f.eks. ikke overholder reglerne om landbrugsstøtte, hvilket sagtens kan rum-

mes inden for forbeholdet. Når der kommer konkrete forslag på bordet, kom-

mer finansministeren tilbage med en redegørelse – lavet af Justitsministeriet –

om, hvordan de hænger sammen med forbeholdet. Finansministeren står i de

kommende forhandlinger som garanten for det danske forbehold.

Lone Dybkjær

var overordnet enig i regeringens linje, men påpegede, at der

er tale om en løbende proces. Hun sammenlignede sådanne "løbende man-

dater" med en fiskeruse og spurgte, om finansministeren kan se nogle fare-

signaler, hvor vi skal råbe vagt i gevær.

Hun ville gerne på et tidspunkt have et kort notat om, hvilke sanktioner der

kan gælde for eurolande og for ikke-eurolande.

Finansministeren

sagde generelt, at det, regeringen beder om mandat til nu,

er at anbefale, at taskforcens rapport blive sendt videre til Det Europæiske

Råd. Vi mangler endnu de konkrete forslag, som vil blive forelagt Europaud-

valget, så snart de foreligger. Derfor er finansministeren nødt til at komme til

Europaudvalget i flere omgange.

I anledning af Per Clausens spørgsmål om, hvorvidt der er noget i rapporten,

finansministeren er imod, svarede han, at han kunne gå ind for, at man nu

sender denne politiske rapport med vores anbefaling til Det Europæiske Råd.

Så vil man senere i Økofin og i Europaudvalget skulle drøfte de rent konkrete

instrumenter.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

I anledning af den diskussion, der havde været om, hvorvidt Kommissionen i

sine henstillinger kunne udpege bestemte områder, hvor der var problemer,

sagde finansministeren, at Kommissionen godt kan pege på, at der er pro-

blemer med pensionssystemet eller med konkurrenceevnen, eller at der er

strukturproblemer. Det kan Kommissionen allerede gøre i dag. Men Kommis-

sionen kan ikke foreskrive konkrete virkemidler og henstille, at vi vedtager en

bestemt lovgivning. Kommissionen kan anbefale, at man ser på tilbagetræk-

ningsalderen eller på pensionssystemerne, men det er vigtigt at pointere, at

det hele tiden er op til det enkelte land selv at afgøre, hvordan det vil tackle

problemerne. Sådan har Kommissionen hidtil arbejdet, og sådan vil den for-

mentlig også arbejde fremover.

Med hensyn til de finanspolitiske rammer, som Pia Adelsteen spørger om,

sagde finansministeren, at det handler om de mellemfristede planer – her-

hjemme f.eks. 2015-planen. Det drejer sig om, at man skal have en korrekt

statistik, og at de økonomiske tal er korrekte. Her er der lidt forskel på regler-

ne i de forskellige lande. Nogle har budgetlove, andre har en tradition for at

arbejde med de mellemfristede målsætninger.

Grunden til, at der ikke på nuværende tidspunkt foreligger et juridisk respon-

sum, er, at vi ikke kender de konkrete forslag og derfor ikke kan vurdere deres

forhold til euro-forbeholdet.

Når Storbritannien er undtaget, er det fordi de har et forbehold over for stabili-

tets- og vækstpagten. Rent teknisk har Storbritannien en undtagelse fra §

126, skt. 1, i traktaten. Mens de andre lande skal overholde stabilitets- og

vækstpagten, skal Storbritannien kun bestræbe sig på at overholde stabilitets-

og vækstpagtens regler om uforholdsmæssigt store underskud. Derfor mener

man ikke, at Storbritannien kan pålægges sanktioner, hvis de ikke overholder

pagten.

Indikatorerne vil blive besluttet efter den helt almindelige beslutningsprocedu-

re, sagde finansministeren til Kim Mortensen. Kommissionen vil komme med

et forslag til indikatorer, som vil blive forelagt Rådet, og som også skal rundt

om Europa-Parlamentet. Initiativretten til at foreslå indikatorer ligger altså hos

Kommissionen.

Med hensyn til det spørgsmål, Kim Mortensen rejser, om hvad forskellen er

på eurolandene og de øvrige EU-lande, sagde finansministeren, at eurolan-

dene er mere aktive, når man drøfter sanktionsreglerne, mens de øvrige lan-

de er mere tilbageholdende. Men på det område, der er fælles, skal der også

træffes fælles beslutninger.

Med hensyn til de tre spørgsmål fra Pia Olsen Dyhr svarede finansministeren

ja til det første. Når gælden overstiger 60 pct. af BNP, foretages der en hel-

hedsvurdering. Når man taler om makroøkonomiske ubalancer, skal der laves

nogle indikatorer. Kommissionen foreslår og Rådet vedtager. Sker der æn-

dringer i scoreboard, vil det følge den samme procedure. Det er rigtigt, at be-

kæmpelse af arbejdsløshed er et helt centralt tema, hvilket er let forståeligt i

betragtning af den ledighed, der er i en række af de sydeuropæiske lande. Så

svaret på det sidste spørgsmål er også et ja.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

Finansministeren kunne ikke sige præcist, om vi kommer ind i en fiskeruse,

fordi der ikke foreligger konkrete forslag, men han delte ikke Lone Dybkjærs

frygt.

NOT

Finansministeren lovede Lone Dybkjær at udarbejde et skema over, hvad

man i dag kan få en henstilling om, hvis man er et euroland, og hvis man er et

ikke-euroland, og hvordan det ligger med sanktioner for de to grupper af

lande.

Per Clausen

forstod, at finansministeren bad om mandat til at oversende ta-

skforcens tanker – uden kritik af et eneste punkt – og spurgte derfor, om fi-

nansministeren ikke er enig i, at hvis der er noget, man er uenig i, bør man

sige fra på et tidligt tidspunkt.

Han gentog sit spørgsmål vedrørende Kim Mortensens spørgsmål, og opfor-

drede finansministeren til at sige ja eller nej. Han mente, at hvis finansministe-

ren ikke svarede og alligevel fik sit mandat, så tog han ikke Kim Mortensens

spørgsmål alvorligt.

Per Clausen havde opfattet finansministeren sådan, at finansministeren ville

arbejde for, at Danmark skal kunne omfattes af samme sanktioner som euro-

landene – inden for rammerne af euroforbeholdet. Skal det forstås sådan, at

man vil gå så langt, som man kan inden for rammen?

Pia Adelsteen

efterlyste svar på sit spørgsmål om, hvorvidt de eksisterende

sanktionsmuligheder overhovedet var blevet brugt. I relation til det, der står

om den omvendte afstemningsmekanisme, kunne hun frygte, at der kunne

vedtages sanktioner uden et kvalificeret flertal.

Pia Olsen Dyhr

var glad for finansministerens svar på sine tre spørgsmål,

hvilket viser, at vi spiller anderledes ud end taskforcen, hvorfor Per Clausen

ikke har helt ret i det, han sagde.

Hun havde læst taskforcens rapport sådan, at der stadig væk skal være kvali-

ficeret flertal i Ministerrådet ved henstillinger, men overholder man ikke hen-

stillingen, vil der komme en sanktion, medmindre der er et kvalificeret flertal i

Rådet for, at man ikke skal idømmes en sanktion.

Hun syntes ikke, finansministeren forholdt sig til det, hun spurgte om vedrø-

rende forbeholdet. Hun præciserede, at hun tænkte på anden fase af sanktio-

nerne, som ikke decideret har noget med euroen at gøre, idet det handler om

EU's budget og gælder sanktioner, som gælder alle EU-lande. I den løbende

proces håbede hun, finansministeren løbende ville tænke på vores forbehold,

som ikke er til pynt, men for alvor.

Lone Dybkjær

var enig med Pia Olsen Dyhr i, at det er vigtigt, at vi hele tiden

løbende vurderer, hvad der skal ske i næste fase. Hvis noget kan vedtages

med kvalificeret flertal, kan vi jo havne i en situation, hvor vi kan risikere, at

man gennemfører et eller andet, som vi selv er imod.

Hun rejste spørgsmålet, hvor meget straffemekanismer er værd, når de skal

bruges over for lande, som i forvejen er ude i store vanskeligheder, og spurg-

te, hvor megen diskussion der er herom i Ministerrådet.

Finansministeren

pointerede i svaret til Per Clausen, at rapporten fra task-

forcen er et forhandlingsresultat i den politiske arbejdsgruppe, som er kommet

frem til disse anbefalinger til Det Europæiske Råd. Ideen om større gennem-

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

sigtighed er en lære af de seneste to års udvikling. Der har været drøftelser

frem og tilbage, og alle lande synes, at det kan vi leve med. Så består opga-

ven ikke i at føre særstandpunkter frem.

Der er ingen eksempler på, at et euroland har fået en bøde eller sanktion indtil

nu, sagde finansministeren til Pia Adelsteen. Men det er sådan set også pro-

blemet. Man har grebet ind alt for sent.

I svaret til Pia Olsen Dyhr nævnte finansministeren, at man i den nævnte an-

den fase kan drøfte, om sanktioner f.eks. skal kunne gives i forbindelse med

samhørighedsfondene. Han bekræftede, at vi vil have euroforbeholdet under

skarp observation i denne proces. Han fastholdt, at vi skal se et konkret for-

slag, men vi skal ikke sove i timen og lige pludselig have nikket til noget, som

strider mod det danske forbehold. Det ville han gerne give tilsagn om.

I anledning af at Lone Dybkjær rejste spørgsmålet, hvor meget bøder hjælper,

når et land er i knæ, pointerede finansministeren, at hele ideen jo er, at man

skal gribe ind, før det går så galt. Vi vil have indflydelse på de sanktioner, der

gives, når der skal indføres nye sanktioner. Det, man taler om for så vidt an-

går den omvendte beslutningsproces, er kun de nye sanktioner, som på et

eller andet tidspunkt måtte blive givet, når man skal vedtage de finansielle

perspektiver.

Per Clausen

ville anbefale alle, der interesserer sig for Europapolitikken, at

læse samtlige de svar, finansministeren har givet på de udmærkede spørgs-

mål fra Kim Mortensen. Så vil det gå op for dem, at det er nogle rigtigt dårlige

svar, finansministeren har givet.

Han kunne forstå, at taskforcens rapport simpelt hen er finansministerens for-

handlingsresultat, som finansministeren går ind for. Han spurgte, om finans-

ministeren er helt sikker på, at der ikke blandt taskforcens anbefalinger er ba-

re en enkelt, som strider mod forbeholdet. Derfor er det det rene sludder, Pia

Olsen Dyhr siger, at finansministeren tager forbehold.

Pia Adelsteen

syntes, det lå lige for at bruge de sanktionsmuligheder, man

allerede har, før man indfører nogle nye sanktionsmuligheder.

Finansministeren siger, at taskforcens anbefalinger er et politisk kompromis,

indgået mellem finansministrene, som nu blive sendt videre til Det Europæi-

ske Råd. Troede finansministeren, at den anden type af ministre ville sige, at

det synes de ikke er en god idé?

Pia Olsen Dyhr

forstod finansministeren sådan, at vi siger OK til, at taskfor-

cens anbefalinger bliver sendt videre, men det er ikke det samme som, at alle

anbefalingerne er dansk ønsketænkning, men at vi selvfølgelig vil arbejde for,

at vore synspunkter vedrørende gælden, de makroøkonomiske indikationer

og beskæftigelsen indgår som væsentlige argumenter. Det er noget, vi vil

sætte fokus på fra dansk side.

I anledning af at Per Clausen flere gange har henvist til Kim Mortensens

spørgsmål og finansministerens svar, pegede Pia Olsen Dyhr på, at man i

svaret på spørgsmål 2 skriver, at regeringen finder det afgørende, at landene

opretholder deres autonomi i forhold til selv at bestemme niveauet for offentli-

ge indtægter og offentlige udgifter. Det vil vel sige, at vi selv må bestemme i

Danmark og kan sætte foden ned, hvis vi ikke får lov til at gøre det. Hun men-

te, svarene må ses som en helhed.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

Hun var glad for, at finansministeren ligesom SF tager forbeholdene alvorligt.

Hun gik ud fra, at hvis der sker væsentlige ændringer, kan finansministeren

sige: "Det kan vi ikke acceptere."

Kim Mortensen

takkede for de meget grundige svar, som man nu ville give

sig tid til at læse grundigt. Han hæftede sig ved, at der i det lange svar står:

"Det er imidlertid et grundlæggende princip i EU, at ansvaret for den økono-

miske politik påhviler medlemslandene, og på basis af erfaringerne med den

hidtidige koordination af den økonomiske politik i EU må det ventes fortsat at

være sådan, at anbefalingerne giver landene fleksibilitet med hensyn til valg

af de konkrete midler." Det læste han sådan, at det også fremadrettet er det

danske Folketing, der bestemmer de redskaber, man vil bruge, den finanspoli-

tik, man vil føre, og den arbejdsmarkedspolitik, vi ønsker at føre i Danmark.

Lone Dybkjær

syntes, det var fint, at man vil gribe ind på et tidligt tidspunkt,

for straffemekanismen er en rigtig dårlig idé. Hun forstod, at man ville anven-

de den som en trussel, og konstaterede, at finansministeren nikkede hertil.

Finansministeren

gentog over for Per Clausen, at der er tale om en rapport

med nogle anbefalinger, som vi er enige i, og vi oversender rapporten til Det

Europæiske Råd. Anbefalingerne er ikke i strid med forbeholdet. Hvis der

havde været mistanke om det, havde vi naturligvis taget fat i det. Vort euro-

forbehold har forrang. Skulle der komme et eller andet ud af det, som er i strid

med vores forbehold, så har forbeholdet forrang.

I relation til det spørgsmål, Per Clausen rejser hele tiden, sagde finansmini-

steren, at vi er inde i en ny proces, der skal vedtages, og som vi må følge.

Men praksis har jo været, at Kommissionen kommer med generelle betragt-

ninger om problemerne i de enkelte lande økonomi, f.eks. om byggesektorens

størrelse i Spanien, og vi har ingen grund til at tro, at det ikke også er den

måde, Kommissionen vil arbejde på i fremtiden. Når vi kender de konkrete

forslag, vil vi klart kunne sige, om de ligger inden for det danske forbehold,

men det er regeringens klare vurdering, at det, der står i rapporten, ikke stri-

der mod det danske forbehold.

I svaret til Pia Adelsteen understregede finansministeren, at der er tale om en

helt normal procedure. Ministerrådet fremsender rapporten til Det Europæiske

Råd, og så finder der en diskussion sted blandt stats- og regeringscheferne,

hvorefter den endelige vedtagelse finder sted.

Finansministeren nævnte i svaret til Pia Olsen Dyhr, at det fremgår af punkt

11 i taskforcens rapport, at der er tale om en helhedsvurdering, og det frem-

går af punkt 36, at indikatorerne skal godkendes og vedtages af Rådet.

Finansministeren bekræftede over for Kim Mortensen, at han fuldt ud stod

inde for det, denne havde citeret fra svaret.

Det er idealsituationen, sagde finansministeren til Lone Dybkjær, at vi ikke

skal komme i den situation, at der bliver brug for sanktioner. Den fejl, vi har

begået indtil nu, er, at EU har grebet ind på et for sent tidspunkt, hvor ulyk-

kerne allerede var sket.

Per Clausen

forstod nu finansministeren sådan, at han får mandat til at støtte

de tanker, der ligger i taskforcens rapport uden kritiske bemærkninger – mu-

ligvis med nogle tilføjelser, som Pia Olsen Dyhr er kommet med i dag, for at

SF kan sige, at de stadig væk er euromodstandere. Det vil sige, at man også

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

støtter, at der skal laves økonomiske sanktioner i forhold til ikke-eurolande,

som modsvarer dem, man pålægger eurolande, blot skal de ligge inden for

traktatens rammer og må ikke være i strid med forbeholdet.

Det er selvfølgelig godt, at Kim Mortensen og finansministeren kan blive enige

om, hvilke sætninger der er relevante, men Per Clausen savnede stadig væk

et klart svar på Kim Mortensens spørgsmål.

Pia Olsen Dyhr

gjorde opmærksom på, at der er tale om to forskellige regi-

mer, og at bestemmelsen om bøderne på de 0,1 pct. af BNP og de 0,2 pct. af

BNP kun gælder eurolande. Hun understregede i anledning af Per Clausens

bemærkninger, at SF ikke vil fifle med forbeholdet.

Finansministeren

bekræftede over for Pia Olsen Dyhr, at der er tale om to

forskellige regimer. Den ene er det, der er indeholdt i stabilitets- og vækstpag-

ten. Det andet, som Danmark kan blive omfattet af, er i forhold til EU-budget-

tet, hvor vi er inde i et helt andet regime, hvorom der skal fremlægges helt nye

regler. Under alle omstændigheder vil vi, når vi ser de konkrete forslag, få en

juridisk vurdering fra Justitsministeriet af, om de falder inden for eller uden for

Danmarks euroforbehold. Vi går således både med livrem og seler.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde

ytret sig imod det.

11. Ændringer i EU’s vedtægter for tjenestemænd og EU’s

finansforordning som følge af etableringen af den fælles

udenrigstjeneste

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0085, KOM (2010) 0309

Rådsmøde 3038 – bilag 1 (samlenotat side 43)

EUU alm. del (09) – bilag 421 (fortroligt) (seneste udgave af

forslag til etablering af den fælles udenrigstjeneste)

EUU alm. del (09) – bilag 319 (grundnotat af 12/4-10)

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 70

EUU alm. del (09) – bilag 391 (baggrundspapir om det

forventede forløb af rekrutteringen til den kommende fælles

europæiske udenrigstjeneste)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 480 (side 1341, senest behandlet i

EUU 11/6-10)

Finansministeren

nævnte ikke dette punkt.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

12. Eventuelt – Direktiv om regulering af kapital- og hedgefonde (AIFM-

direktivet)

Finansministeren:

Jeg vil afslutningsvis nævne, at det er muligt, at direktivet om

regulering af kapital- og hedgefonde – det såkaldte AIFM-direktiv – kan komme

på Økofins dagsorden med meget kort varsel. Sagen har været drøftet i de sene-

ste dage, og formandskabet vil muligvis fremlægge et konkret kompromisforslag

for Økofin.

Jeg forelagde sagen for udvalget i henholdsvis marts og maj i år, hvor Økofin op-

nåede politisk enighed om sagen forud for forhandlingerne med Europa-Parla-

mentet.

Formandskabet har i mellemtiden forhandlet med Europa-Parlamentet om sagen.

Udvalget fik oversendt et samlenotat med status på disse forhandlinger forud for

Økofin i juli, men sagen blev taget af dagsordenen igen og blev derfor ikke fore-

lagt mundtligt for udvalget.

Forhandlingerne med Europa-Parlamentet har senest bl.a. vedrørt spørgsmålet

om regulering af fonde og forvaltere fra tredjelande uden for EU, herunder om

disse skal have adgang til hele EU efter godkendelse i ét EU-land – et såkaldt

EU-pas – eller om hvert EU-land vil kunne opstille egne betingelser.

Formandskabet ventes at foreslå, at man starter uden et sådant EU-pas, men at

der efter et antal år skal træffes en beslutning om at indføre det. Beslutningen

skal baseres på en vurdering af, bl.a. hvordan direktivets regler for tredjelande har

fungeret i den mellemliggende periode. Vurderingen skal foretages af den kom-

mende EU-tilsynsmyndighed for markeder og værdipapirer – ESMA – mens selve

beslutningen om EU-passet skal træffes af Kommissionen. ESMA ventes i øvrigt

som led heri at få en central rolle i vurderingen af, om reglerne og tilsynet med

fonde og forvaltere i tredjelandene er i overensstemmelse med reglerne og tilsy-

net i EU. Detaljerne forhandles fortsat, herunder ESMA’s konkrete rolle, længden

af overgangsperioden, samt på hvilket niveau beslutningen om at indføre EU-

passet skal træffes.

Regeringen forventer at kunne støtte formandskabets kompromis. Direktivet vil

opfylde det danske indspil om åbenhed og ansvarlighed på de finansielle marke-

der på mange områder. Direktivet indfører således en lang række oplysnings- og

adfærdskrav for – og tilsyn med – en kategori af forvaltere og fonde, som ikke

tidligere har været under fælles regulering og tilsyn. Forhandlingerne med Euro-

pa-Parlamentet har på enkelte punkter styrket nogle af direktivkravene. En dansk

hovedprioritet er at sikre, at vi nationalt fortsat kan stille strammere krav ved virk-

somhedsovertagelser end AIFM-direktivet. Dette forventes at indgå i kompro-

miset.

På spørgsmålet om tredjelande og EU-pas forventer regeringen at kunne accep-

tere formandskabets kompromis, idet vurderingen er, at det vil sikre en effektiv

EU-regulering og lige vilkår mellem forvaltere og fonde i EU og tredjelande.

Regeringen oversender i løbet af i dag et notat om sagen til udvalget.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

Lone Dybkjær

forstod, at finansministeren i princippet ville sige ja. Dramaet

findes imidlertid i detaljen. Hun spurgte, hvad forslaget reelt indebærer. Kan vi

blive tvunget ind i et eller andet, som vi dybest set ikke synes er rigtigt, fordi et

land godkender en kapitalfond fra et tredjeland?

Finansministeren

pegede på, at da vi lavede indstillingen, var vi enige om, at

de danske synspunkter var imødekommet på en lang række punkter, bl.a.

med hensyn til virksomhedsoverdragelse, hvor vi kan få lov at beholde vore

egne regler.

Med hensyn til et EU-pas er det, der lægges op til nu, at man kan få ret til at

operere i ét land, og så vil der senere kunne gives tilladelse til, at man opere-

rer i et andet land. Som kompromiset ser ud nu, vil der de første to år efter

ikrafttrædelsen ikke være noget EU-pas til fonde og forvaltere fra tredjelande.

Fonde og forvaltere fra tredjelande skal i stedet i denne periode godkendes i

hvert enkelt af de EU-lande, hvor de ønsker at markedsføre sig. Efter to år

skal Kommissionen beslutte, om der skal indføre et EU-pas til forvaltere og

fonde fra tredjelande. I de efterfølgende tre år vil der eksistere et såkaldt dob-

belt regime, hvor der for fonde og forvaltere enten vil være en mulighed for at

operere under et EU-pas med de krav, der stilles hertil, eller alene operere

inden for et enkelt EU-lands lempeligere regler. Efter de tre år – så er vi altså

fem år henne – skal Kommissionen træffe beslutning om udfasning af det

dobbelte regime, hvorefter fonde og forvaltere fra tredjelande kun vil kunne

operere på basis af kravene i EU-passet. Ikrafttræden af såvel EU-passet

som udfasningen af det dobbelte regime baseres på en beslutning fra Kom-

missionen i form af en delegeret retsakt og efter en nærmere vurdering og

anbefaling fra den nye EU-tilsynsmyndighed for værdipapirer og markeder,

det såkaldte ESMA. ESMA vil få en overordnet, koordinerende rolle i forhold

til at sikre ensartede regler for fonde og forvaltere fra tredjelande. ESMA skal

ligeledes kunne træffe bindende afgørelse i de tilfælde, hvor en medlemsstat

er uenig med en anden medlemsstat med hensyn til tilladelse til markedsfø-

ring i EU. ESMA skal desuden overvåge de nationale tilsynsmyndigheders

indsats på området. Europa-Parlamentet har i forhandlingerne lagt vægt på,

at der etableres et EU-pas for fonde og forvaltere fra tredjelande og på en

aktiv involvering af ESMA i forhold til tredjelande. Forhandlingerne om tredje-

lande har været vanskelige både mellem formandskabet og Europa-Parla-

mentet og internt i Rådet mellem medlemslandene. Det har vist sig meget

kompliceret at nå til enighed på dette område. Derfor ventes flertallet af med-

lemsstaterne at være enige om, at det foreliggende kompromis fra det belgi-

ske formandskab – eller en eller anden variation af det – er den bedste løs-

ning. Det er ligeledes regeringens synspunkt – også set i lyset af hvad vi har

opnået som helhed i direktivet. Finansministeren tilføjede, at man stadig for-

handler detaljerne i forslaget.

Formanden

bad om at få oversendt finansministerens beredskabspapir, som

han oplæste vedrørende AIFM-direktivet.

Lone Dybkjær

kunne ikke forstå, at finansministeren ikke skal have et man-

dat – og mente ikke, han kunne nøjes med at nævne sagen under dagsor-

denspunktet "Eventuelt" – idet der nu er tale om indførelse af et EU-pas. Hvis

der også her er tale om flertalsafgørelser, kan vi risikere at få en operatør her

i landet, som vi ikke vil have, men som Luxembourg gerne vil have.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

Finansministeren

sagde, at det, som EU-beslutningen indebærer, er en lige-

behandling mellem EU-fonde og tredjelandsfonde. Derfor vurderede finans-

ministeren, at det lå inden for det mandat, der var givet i Europaudvalget. Det

er ikke fordi vi mener, det er en optimal proces, at det belgiske formandskab

lige pludselig begynder at operere her, men vi mener, at hvis det ender med,

at vi får skabt ligebehandling mellem EU-fonde og tredjelandsfonde, så har

man fået opfyldt det hovedønske, vi har. Vi skal huske på, at vi har scoret en

lang række gevinster.

Lone Dybkjær

henviste til, at der står side 748 i referatet fra det møde, hvor

finansministeren forelagde sit forhandlingsoplæg: "Fonde og forvaltere fra

tredjelande skal godkendes i hvert EU-land, de ønsker at markedsføre sig i.

De får altså ikke med det foreliggende forslag adgang til alle EU-lande via

godkendelse i et EU-land – det såkaldte EU-pas." Det tyder på, at det mandat,

man har givet, er et mandat til, at man kan få tilladelse i enkelte EU-lande. Det

er ikke et mandat til at indføre et EU-pas. Lone Dybkjær tilføjede, at det godt

kunne være, det er en rigtig beslutning, men hun syntes, der burde være fore-

lagt et mandat. Regeringen må hellere forelægge ét forhandlingsoplæg for

meget end ét forhandlingsoplæg for lidt.

Finansministeren

sagde, at grunden til, at regeringen skønner, det ligger

inden for det mandat, der foreligger, er, at man nu har styrket kravene til fon-

de fra tredjelande, sådan at der er parallelitet mellem EU-fonde og fonde fra

tredjelande. Men han ville ikke sidde og være ordkløver og ville ikke stille sig

på bagbenene, hvis man kunne finde frem til en metode, hvorved udvalget

kunne bekræfte, at det synes, dette er en god idé. Han mindede om, at den-

gang vi gjorde resultatet op vedrørende kapital- og hedgefonde, var vi rigtigt

tilfredse med alle de indrømmelser, som var blevet givet til de danske syns-

punkter. Vi fik oven i købet den ekstra sikkerhed, at vi kunne bevare skrappe-

re regler på området for overdragelse af virksomheder, som var helt afgøren-

de for os. Men Europaudvalget må afgøre den videre procedure.

Formanden

sagde, at man ikke i dag kunne tage stilling til et forhandlingsop-

læg vedrørende et punkt, som kun var omtalt under "Eventuelt". Det skal stå

på dagsordenen med forhandlingsoplæg.

Lone Dybkjær

mente, man måtte have noget skriftligt om forslaget, hvor re-

geringen kan argumentere for, at den synes, det er en god idé. Hun gentog, at

hun mente, der bør forelægges et forhandlingsoplæg. Hun mente godt, rege-

ringen kunne nå det i skriftlig procedure, da rådsmødet først er den 19. okto-

ber.

Formanden

sagde, at udvalget efterfølgende ville drøfte, hvilken procedure

der skulle anvendes i forbindelse med kompromisforslaget vedrørende kapi-

tal- og hedgefonde, og at man ville give finansministeren besked i løbet af

eftermiddagen om, hvorvidt man ønskede forelagt et forhandlingsoplæg inden

mødet på tirsdag.

Finansministeren

nævnte, at han til allersidst i sin forelæggelse sagde, at

man i løbet af dagen ville oversende et notat om sagen til udvalget, da det

belgiske formandskab er begyndt at rumstere med sagen.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3039 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse) den 21. oktober 2010

Socialministeren forelagde rådsmødets punkt 6 under punkt 1 på Europa-

udvalgets dagsorden. Under punkt 3 på Europaudvalgets dagsorden

forelagde beskæftigelsesministeren de øvrige punkter på dagsordenen.

Beskæftigelsesministeren:

Punkt 1-5 på rådsmødets dagsorden hører un-

der Beskæftigelsesministeriet, mens punkt 6 hører under socialministerens

ressort. Jeg vil nøjes med at forelægge de vigtigste punkter knyttet til Europa

2020-strategien, men I er naturligvis velkomne til at spørge ind til alle 5 punk-

ter under Beskæftigelsesministeriets ressort.

Alle punkter forelægges i øvrigt til orientering.

Efter gennemgangen af rådsmødedagsordenen vil jeg gerne orientere jer om

to verserende sager ved EU-Domstolen, hvor den danske regering har afgivet

indlæg. Det er som bekendt en konsekvens af udvalgets beretning fra april

2009, hvorefter regeringen mundtligt skal orientere udvalget om ”væsentlige

sager med dansk deltagelse”.

1. Forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes

beskæftigelsespolitikker

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0193

Rådsmøde 3039 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2010) 0193 – bilag 1 (grundnotat af 5/5-10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 449 (side 1281, senest behandlet i

EUU 4/6-10)

Beskæftigelsesministeren:

Med Europa 2020-strategien tager vi hul på en

ny måde at arbejde på, og det belgiske formandskab har valgt at fokusere

særligt på EPSCO-rådets rolle i den nye proces.

Det første punkt på dagsordenen vedrører en rådsbeslutning om retningslinjer

for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker.

Den nye Europa 2020-strategi blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i

juni i år. Strategien indeholder bl.a. 5 konkrete målsætninger for EU, herunder

beskæftigelses- og fattigdomsmålsætningerne.

Kommissionen har på den baggrund fremlagt forslag til konkrete retningslinjer

for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker. Medlemsstaterne skal så tage

disse i betragtning ved tilrettelæggelsen af deres nationale beskæftigelsespo-

litikker.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag til nye retningslinjer for

beskæftigelsen.

Regeringen lægger vægt på, at beskæftigelsesretningslinjerne sammen med

de overordnede økonomiske retningslinjer bidrager til vækst, beskæftigelse

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

og finanspolitisk holdbarhed. De understøtter samtidig en effektiv koordinering

af den økonomiske politik i EU, herunder ved at bidrage til en effektiv økono-

misk reformstrategi.

Regeringen lægger også vægt på, at Europa 2020-strategien indeholder fær-

re og mere målrettede retningslinjer end retningslinjerne under Lissabonstra-

tegien, som 2020 strategien jo afløser fra 1. januar næste år.

Pia Adelsteen

studsede over, at der i samlenotatet stod, at medlemslandene

bør gennemgå deres skatte- og overførselssystemer bl.a. for at fremme en

højere tilbagetrækningsalder. Hun spurgte, om det betyder, at EU skal til at

fortælle medlemslandene, hvornår folk skal pensioneres.

I høringssvaret fra LO skriver man, at forslaget om, at staterne skal se på de-

res skatte- og overførselssystem, bør undlades, da den hører under med-

lemsstaternes suverænitet. Hvad mener beskæftigelsesministeren om det?

Per Clausen

henviste til den diskussion, udvalget under dagsordenens punkt

2 havde haft med finansministeren om, at EU skal kunne pålægge landene

sanktioner, hvis de ikke overholder de makroøkonomiske målsætninger. Der-

for er det meget vigtigt, at regeringen klart præciserer, at landenes skatte- og

overførselssystemer er et rent nationalt anliggende, som EU ikke skal blande

sig i.

Lone Dybkjær

ville gerne vide, om forslaget har nogen som helst betydning

for Danmark, idet hun pegede på, at der i samlenotatet står, at det ikke har

nogen økonomiske eller administrative eller lovgivningsmæssige konsekven-

ser for Danmark.

Pia Olsen Dyhr

pegede på, at rådsmødets punkt 1 og punkt 4 logisk hang

sammen. Det er glimrende, at man fokuserer på ungdomsarbejdsløsheden og

finder nogle koordinerende redskaber og laver et europæisk flagskibsinitiativ,

men hvad er der af konkrete redskaber? Hun havde noteret sig, at man kan

bruge strukturfondsmidler til det, men hvordan vil man praktisere det? Vil man

f.eks. bruge strukturfondsmidler til at oprette et vist antal praktikpladser?

Hun syntes, det var udmærket, at man laver en fælles målsætning om at øge

beskæftigelsesprocenten, selv om 75 pct. måske er en anelse lavt. I den for-

bindelse pegede hun på, at en af de ting, der gør det sværere at fastholde

beskæftigelsen, er, at landene konkurrerer om beskæftigelsen via erhvervs-

beskatningen. F.eks. har Irland en meget lav erhvervsbeskatning og tiltrækker

dermed udenlandske investeringer, hvorved Irlands beskæftigelsesgrad øges.

Anne-Marie Meldgaard

henviste til høringssvaret fra Danske Handicaporga-

nisationer, som mener, at det bør skrives ind i retningslinjerne, at der skal væ-

re handicaptilgængelige undervisningssteder til rådighed på alle undervis-

ningsniveauer. Hun spurgte, om beskæftigelsesministeren vil arbejde for det.

I relation til fattigdomsproblemet ville hun gerne vide, om beskæftigelsesmini-

steren agtede at arbejde for, at vi får fastsat en fattigdomsgrænse i Danmark.

Beskæftigelsesministeren

henviste i svaret til Pia Adelsteen og Per Clausen

til det, der stod i papirerne om, at der er tale om en national kompetence. Det

holder vi selvfølgelig fast i.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

Hun svarede Lone Dybkjær, at man kan bruge retningslinjerne til inspiration.

Hun tilføjede, at Danmark faktisk fremstår som et godt eksempel, hvilket vi

også har fået anerkendelse for. Det gælder både på ungeområdet og på flexi-

curityområdet.

NOT

Beskæftigelsesministeren kunne ikke svare på det konkrete spørgsmål fra Pia

Olsen Dyhr om, hvorvidt man kan bruge strukturfondsmidler til oprettelse af

praktikpladser, men ville fremsende et notat herom. Generelt ville hun sige, at

Danmark også på ungeområdet står bedre end mange andre europæiske

lande.

De 75 pct. er en samlet procent, og for Danmarks vedkommende vil der være

tale om en højere procent, da vi i forvejen lever op til målet på de 75 pct.

Hvordan de europæiske lande konkurrerer på erhvervsbeskatningsområdet er

ikke en diskussion, som man skal tage på det kommende rådsmøde for be-

skæftigelse.

I anledning af Anne-Marie Meldgaards spørgsmål om de handicappede hen-

viste beskæftigelsesministeren til, at beskæftigelsesretningslinjerne blev god-

kendt af Det Europæiske Råd i juni måned, og at bemærkningerne fra de

danske handicaporganisationer er udarbejdet for cirka et halvt år siden på

grundlag af det udkast, der forelå dengang. Hun mente generelt, der var taget

højde for bemærkningerne fra Danske Handicaporganisationer.

Pia Adelsteen

henviste til den diskussion, udvalget havde haft med finansmi-

nisteren om, hvorvidt det var EU, der skulle diktere vores beskæftigelsespoli-

tik, socialpolitik og skattepolitik, hvor Kim Mortensen havde stillet en række

ganske glimrende spørgsmål, som hverken Pia Adelsteen eller Per Clausen

mente, der var kommet ordentlige svar på. Hun syntes, det var fint, at beskæf-

tigelsesministeren sagde, der er tale om et nationalt anliggende, men hvorfor

står der så ikke under "regeringens holdning", at det ikke er noget, EU skal

blande sig i? Hun tilføjede, at hun havde erfaring for, at når man rakte EU en

lillefinger, tog de hele hånden.

Per Clausen

ville sikre sig, at det er den danske regerings holdning, at man

vil afvise enhver mulighed for, at der kan indføres sanktioner imod Danmark

eller imod et andet europæisk land, som er medlem af EU, hvis man vedrø-

rende understøttelsessystemer ikke følger de retningslinjer, der kommer fra

EU, idet han tilføjede, at det gav finansministeren ikke et klart svar på.

Lone Dybkjær

måtte fortolke beskæftigelsesministerens svar på, om der

overhovedet sker noget for Danmarks vedkommende, som et nej. Men det

kan godt være, der kommer noget inspiration, som kan spille en rolle i en

række andre lande.

Anne-Marie Meldgaard

spurgte, om beskæftigelsesministeren vil arbejde for,

at der kommer en ungdomsgaranti i EU-sammenhæng i forhold til både ud-

dannelse og job.

Hun efterlyste et svar på spørgsmålet om en fattigdomsgrænse.

Hun ville gerne vide, om hensynet til de handicappede ville blive indskrevet i

retningslinjerne.

Beskæftigelsesministeren

svarede Pia Adelsteen og Per Clausen, at de

retningslinjer, der foreslås, er vejledende. Det er noget, man kan lade sig in-

spirere af og også skal lade sig inspirere af. Det betyder, at det er et nationalt

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

anliggende. Der er lagt op til en debat, men der skal ikke træffes beslutninger.

Hun mente ikke – som Pia Adelsteen – at EU tog hele hånden, hvis man rakte

dem en lillefinger.

Beskæftigelsesministeren bekræftede i svaret til Lone Dybkjær, at gennem de

senere år har vi ikke fået henstillinger. De andre lande skulle gerne følge efter

os.

Beskæftigelsesministeren sagde til Anne-Marie Meldgaard, at der ikke ligger

noget konkret forslag om en ungegaranti, som man skal tage stilling til.

Med hensyn til en fattigdomsgrænse redegjorde beskæftigelsesministeren for

regeringens holdning, som er, at der skal være nogle indikatorer, men at det

ikke er fornuftigt at fastsætte en bestemt fattigdomsgrænse i kroner og ører.

For hende var spørgsmålet om fattigdom også et spørgsmål om, hvorvidt man

kunne komme ind på arbejdsmarkedet.

Per Clausen

forstod, at finansministeren havde indgået en aftale med de an-

dre finansministre om, at man fremover skulle have mulighed for at sanktione-

re, mens han forstod, at beskæftigelsesministeren ikke ville acceptere nogen

som helst form for angreb på de sociale ydelser, arbejdsløshedsdækning eller

efterløn osv. Det var et fuldstændigt nationalt anliggende, som man under

ingen omstændigheder vil acceptere at EU blander sig i.

Pia Adelsteen

hæftede sig ved det, beskæftigelsesministeren sagde om, at

man skal lade sig inspirere af retningslinjerne. Hvis man skal lade sig inspire-

re af retningslinjerne, så har man reelt ikke en suveræn ret.

Anne-Marie Meldgaard

var godt klar over, at der på nuværende tidspunkt

ikke ligger noget forslag til en ungdomsgaranti, men ville gerne vide, om

Danmark vil tage initiativ til, at der kommer en sådan.

Beskæftigelsesministeren

havde ekstremt dårlige erfaringer med at gå ind i

en debat med Per Clausen om noget, denne havde diskuteret med en anden

minister, så det ville hun afholde sig fra.

Hun svarede Pia Adelsteen, at retningslinjerne selvfølgelig skal tages som

udgangspunkt for debatten. Landene skal også en gang om året måles på, i

hvilket omfang de lever op til retningslinjerne. Så man skal overveje retnings-

linjerne i den nationale politiske kontekst og kunne argumentere for sin sag.

Beskæftigelsesministeren tilføjede, at Danmark rent faktisk lever op til ret-

ningslinjerne.

Beskæftigelsesministeren svarede Anne-Marie Meldgaard, at en ungdomsga-

ranti ikke var noget, hun ville fremføre.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

2. Styring af den europæiske beskæftigelsesstrategi som led i Europa

2020 strategien og det europæiske semester

–

Rådskonklusioner

–

Orienterende drøftelse

Rådsmøde 3039 – bilag 1 (samlenotat side 9)

Beskæftigelsesministeren:

Det andet punkt på dagsordenen vedrører råds-

konklusioner om styring af den europæiske beskæftigelsesstrategi inden for

rammerne af Europa 2020-strategien og det europæiske semester.

Punktet hænger tæt sammen med dagsordenens punkt 1, fordi medlemssta-

terne som sagt skal indfri de 5 overordnede målsætninger i 2020-strategien.

Det skal ske ved at udarbejde nationale reformprogrammer og i den forbindel-

se tage de integrerede retningslinjer i betragtning.

Rådskonklusionerne omfatter beskæftigelsespolitikkens rolle i rammen af det

nye såkaldte europæiske semester og Rådets opgaver i den forbindelse:

For det første forud for semestret:

1. At gøre status over fremskridt vedrørende indfrielsen af de overordnede

og nationale mål, der relaterer sig til beskæftigelsen.

2. At identificere mulige fælles politikområder, der bør underkastes en nær-

mere overvågning.

3. At analysere beskæftigelsen i en makroøkonomisk sammenhæng.

For det andet – med henblik på indspil til forårsmødet i Det Europæiske Råd –

at identificere hovedudfordringerne for beskæftigelsen i Rådets og Kommissi-

onens fælles rapport, som EPSCO-rådet bør gøre Det Europæiske Råd op-

mærksom på.

Og endelig for det tredje ved slutningen af semestret at eksaminere og vedta-

ge landespecifikke henstillinger til medlemsstaterne vedrørende beskæftigel-

sen.

I forhold til en styrkelse af de redskaber, som Rådet forventes at gøre brug af,

omtaler rådskonklusionerne etablering af og struktur for en ny overvågnings-

og vurderingsramme samt en fælles liste over mulige flaskehalse på arbejds-

markedet.

Regeringen støtter generelt udkastet til rådskonklusioner.

3. Forberedelse af det sociale trepartstopmøde

–

Orientering fra formandskabet

Rådsmøde 3039 – bilag 1 (samlenotat side 12)

Beskæftigelsesministeren

nævnte ikke dette punkt.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

4. Meddelelse fra Kommissionen om flagskibsinitiativet: Unge på vej

–

Forelæggelse ved Kommissionen

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2010) 0477

Rådsmøde 3039 – bilag 1 (samlenotat side 14)

Beskæftigelsesministeren:

Som det næste punkt vil jeg gerne orientere om

et af de syv nye såkaldte ”flagskibsinitiativer” i EU 2020 strategien, nemlig

”Unge på vej”.

På rådsmødet vil Kommissionen præsentere ungeinitiativet, og der er lagt op

til en udveksling af synspunkter.

Initiativet er udtryk for, at uddannelse, mobilitet og beskæftigelse for unge an-

ses for at være et vigtigt element i opfyldelsen af målet om fornyet vækst og

beskæftigelse i Europa. I mange medlemslande er de unge særligt ramt af

arbejdsløshed, og de har været særligt udsatte under den økonomiske og

finansielle krise.

Dertil kommer, at fremtidens arbejdsmarked vil kræve et generelt højere kvali-

fikationsniveau, og derfor indeholder EU 2020-strategien også mål på uddan-

nelsesområdet. Med initiativet "Unge på vej" vil Kommissionen tænke de to

områder – beskæftigelse og uddannelse – sammen til en samlet strategi.

Meddelelsen skal ses som en overordnet ramme for en lang række konkrete

initiativer, som vil blive lagt frem i år og næste år. Der er tale om både nye

initiativer og bedre implementering af allerede eksisterende initiativer. Nogle

af dem er oplistet i samlenotatet, men jeg skal understrege, at vi ikke ved no-

get endnu om indholdet af de konkrete initiativer.

Det er min opfattelse, at vi kan byde Kommissionens initiativ velkommen som

en overordnet ramme for initiativer vedrørende uddannelse og beskæftigelse

for unge.

5. Udtalelse fra beskæftigelsesudvalget om aktive og positive

overgange

–

Godkendelse af udtalelsen fra Beskæftigelsesudvalget

Rådsmøde 3039 – bilag 1 (samlenotat side 17)

Beskæftigelsesministeren:

Det sidste punkt, jeg vil nævne, er en udtalelse

fra beskæftigelsesudvalget om aktive og positive overgange på arbejdsmar-

kedet. Den engelske titel ”Making transitions pay” udtrykker måske lidt bedre

end den danske oversættelse, hvad det egentlig handler om.

Fleksibilitet på arbejdsmarkedet er en vigtig forudsætning for velfungerende

arbejdsmarkeder. Det er også blevet en del af de nye beskæftigelsesretnings-

linjer, at medlemsstaterne skal introducere fleksible politikker, herunder aktive

arbejdsmarkedspolitikker samt effektiv livslang læring og social sikring.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

Det belgiske formandskab har gjort det til et af sine prioriterede områder at

arbejde videre med flexicuritydagsordenen via initiativet aktive og positive

overgange på arbejdsmarkedet.

I udtalelsen lægger beskæftigelsesudvalget vægt på sikre, at arbejdstagernes

jobskift og generelle mobilitet på arbejdsmarkedet er til gavn for såvel den

enkelte arbejdstager som samfundsøkonomien som helhed. Forudsætninger-

ne for positive overgange er blandt andet opbygning af kompetencer, fleksibi-

litet på arbejdsmarkedet, passende social sikring, aktive arbejdsmarkedspoli-

tikker og involvering af en lang række aktører.

Regeringen kan støtte udtalelsen og anser det for at være positivt, at man

arbejder videre med flexicuritykonceptet.

8. Siden sidst

Mundtlig orientering om væsentlige, verserende retssager ved

Domstolen på Beskæftigelsesministeriets område

a) C-245/09: Omalet NV mod Rijksdienst voor Sociale Zekerheid

EUU alm. del (09) – bilag 27 (notat af 16/10-09)

b) C-477/09: Defossez mod Wiart m.fl.

EUU alm. del (09) – bilag 289 (notat af 17/3-10)

Beskæftigelsesministeren:

Jeg vil nu orientere Europaudvalget om to sager

ved EU-Domstolen, som regeringen deltager i.

For en god ordens skyld vil jeg gerne henvise til den skriftlige orientering om

sagerne, som i sin tid er oversendt til Europaudvalget. Jeg kan ikke huske,

hvornår det blev sendt, men det ligger i hvert fald herovre.

For begge sager gælder, at der har været mundtlig forhandling i EU-Domstol-

en den 7. oktober 2010. Der vil formodentlig falde dom i sagerne inden årets

udgang.

Den første sag er EU-Domsstolssag C-245/09 – Omalet – en belgisk sag.

Sagen handler om, hvorvidt artikel 49 – som nu er blevet artikel 56 – i trakta-

ten kan anvendes i den konkrete sag, der, sådan som den er beskrevet, ikke

har grænseoverskridende elementer, men alene vedrører rent interne forhold i

Belgien.

Omalet er en belgisk hovedentreprenør, som i forbindelse med et byggepro-

jekt anvendte en underleverandør, der var etableret i Belgien, men ikke var

registreret i Belgien.

Denne underleverandør blev efterfølgende erklæret konkurs og havde på

konkurstidspunktet en større gæld til den sociale sikringsmyndighed.

Sådan som sagen var forelagt, hæfter en hovedentreprenør efter belgisk lov

solidarisk for underleverandørens gæld, når denne ikke var registreret på det

tidspunkt, hvor kontrakten blev indgået. Og hovedentreprenøren skal tilbage-

holde en vis del af beløbet til underleverandøren til dækning af bidrag til sik-

ringsmyndigheden.

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

Sagen er principiel for Danmark, fordi der rejses spørgsmål om anvendelsen

af artikel 49 i en sag, hvor der ikke er nogen grænseoverskridende elementer,

men hvor der alene er tale om rent interne forhold i Belgien.

Regeringen har i sit mundtlige indlæg fremført, at artikel 49 ikke skal finde

anvendelse i denne sag, hvor alle sagens elementer vedrører samme med-

lemsstat.

Både af ordlyden i artikel 49 og af Domstolens faste praksis fremgår, at be-

stemmelserne om det indre marked udelukkende finder anvendelse på sager,

der har et grænseoverskridende element.

Den anden sag er C-277/09 – Defossez mod Wiart m.fl. – en fransk sag om

løngaranti ved arbejdsgivers insolvens.

Sagen handler om, hvorvidt en arbejdstager kan vælge, i hvilket land lønga-

rantien skal udbetales, når der er tale om en arbejdsgiver med aktiviteter i

flere medlemsstater.

Efter artikel 8a i direktivet – som nu er blevet artikel 9 – skal løngarantien i

såkaldte transnationale situationer udbetales i det land, hvor arbejdstageren

sædvanligvis arbejder.

Charles Defossez har været bosat og beskæftiget i Belgien i et fransk ejet

selskab. Defossez har efter sin arbejdsgivers insolvens ønsket at få løngaran-

tien udbetalt fra den franske løngarantiinstitution, som arbejdsgiveren betalte

bidrag til, i stedet for fra den belgiske garantiinstitution.

Sagen er ud fra en dansk vinkel principiel, fordi den stiller spørgsmål til, hvor-

dan artikel 8a skal anvendes i en situation, hvor virksomheden har aktiviteter i

to medlemsstater.

Regeringen har derfor i sit mundtlige indlæg lagt vægt på, at artikel 8a blev

indsat i direktivet netop for at skabe klarhed og ligebehandling af alle arbejds-

tagere i samme medlemsstat.

Tidligere kunne retsstillingen være forskellig med den konsekvens, at arbejds-

tagerne kunne blive kastebold mellem forskellige medlemsstaters garantiord-

ninger.

Artikel 8a skal sikre, at arbejdstagerne kan gå til den nærmeste lønmodtager-

garantiinstitution – altså garantiinstitutionen i den medlemsstat hvor arbejds-

tageren sædvanligvis udfører eller udførte sit arbejde.

Meningen har omvendt ikke været, at arbejdstagerne skulle kunne forums-

hoppe efter den ordning, der stillede dem mest favorabelt.

De faktiske forhold i sagen har imidlertid også rejst spørgsmål ved, om der er

tale om en transnational situation, og om direktivet var virksomt, da sagen

opstod.

Det er klart, at I bliver orienteret, når der foreligger afgørelser i de to sager.

Lone Dybkjær

forstod, at Danmark havde interveneret i de pågældende sa-

ger, og spurgte, hvad Danmark havde støttet i Defossezsagen. Skal Defossez

have udbetaling fra den franske eller den belgiske garantiinstitution?

Beskæftigelsesministeren

svarede, at Danmark i sit mundtlige indlæg lagde

vægt på, at der skal skabes klarhed, at der skal være ligebehandling af alle

arbejdstagere i den samme medlemsstat, og at det skal være lønmodtage-

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 67: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/10

2. Europaudvalgsmøde 15/10-10

rens nærmeste garantiinstitution, der skal udbetale. Man skal ikke kunne fo-

rumshoppe. Beskæftigelsesministeren tilføjede, at hun ville vende tilbage til

sagerne, så snart der falder en afgørelse.

Lone Dybkjær

spurgte igen konkret, om Danmark støtter, at Defossez får

penge fra Belgien eller Frankrig.

Beskæftigelsesministeren

svarede, at vi plæderede for, at man skal gå til

den garantiinstitution, som er nærmest lønmodtageren.