EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 84
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 3. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 22. oktober 2010

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Flemming Møller (V),

Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Bjarne Laustsen

(S), Meta Fuglsang (SF), Lone Dybkjær (RV), Per Clau-

sen (EL)

Udenrigsminister Lene Espersen og fødevareminister

Henrik Høegh

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3040+3041 (almindelige anliggender og

udenrigsanliggender) den 25. oktober 2010

Udenrigsministeren:

Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen for

rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan vi

selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det.

Alle punkterne er desuden til orientering.

1. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 16. september 2010

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3040+3041 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 16/09-10 – bilag 5 (konklusioner fra Det

Europæiske Råd-mødet)

Udvalgsmødereferat:

Det Europæiske Råd 16/09-10 – bilag 6 (skriftlig afrapportering

fra Det Europæiske Råd-mødet)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

100

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 28.-29. oktober 2010

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3040+3041 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Det Europæiske Råd 28-29/10-10 – bilag 1 (udkast til

kommenteret dagsorden)

Det Europæiske Råd 28-29/10-10 – bilag 2 (udkast til

konklusioner)

KOM (2010) 0526 – bilag 1 (fransk/tysk erklæring om styrket

økonomisk styring)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 558 (side 1571, senest behandlet i

EUU 9/9-10)

Udenrigsministeren:

På Det Europæiske Råd den 28.-29. oktober 2010 bliver

hovedemnet styrket økonomisk koordination på baggrund af den rapport, som

Van Rompuy taskforcen nåede til enighed om i mandags. Finansministeren fore-

lagde rapporten og dens politiske målsætninger og anbefalinger til Det Europæi-

ske Råd samt den danske holdning til forhandlingsoplæg sidste fredag.

Rapporten forholder sig til:



Styrket finanspolitisk disciplin via en stærkere stabilitets- og vækstpagt, her-

under øget fokus på offentlig gæld og finanspolitisk holdbarhed, styrket an-

vendelse af sanktioner og styrkede nationale finanspolitiske rammer.

Bredere økonomisk overvågning af makroøkonomiske ubalancer og konkur-

renceevne.

Desuden omhandler rapporten muligheden for en permanent ramme til krise-

håndtering, stærkere institutioner samt mere effektive og regelbaserede be-

slutningsprocesser, ligesom den nævner det ”europæiske semester”, som jo

er vedtaget.



Jeg forventer, at Det Europæiske Råd vil endossere rapporten og udstikke klare

retninger for hurtig implementering af rapportens anbefalinger. Fra dansk side

støtter vi generelt rapporten og de indeholdte forslag og anbefalinger. Der er bred

opbakning til Van Rompuy taskforcens arbejde, idet alle lande erkender, at der er

behov for nye tiltag i forhold til at sikre en sund økonomisk udvikling i medlems-

landene.

Såvel taskforcens rapport som Kommissionens forslag holder sig inden for det

eksisterende traktatgrundlag. Men Tyskland ønsker, at der også efter Det Euro-

pæiske Råd arbejdes videre med et par emner, der kan medføre behov for trak-

tatændringer. Det drejer sig dels om en permanent kriseløsningsmekanisme for

eurozonen, dels om fratagelse af stemmerettigheder i Rådet som sanktionsmu-

lighed. Frankrig har udtrykt støtte til, at der arbejdes videre med disse spørgsmål

frem mod Det Europæiske Råd i marts 2011, som det fremgik af fælleserklærin-

gen fra det fransk-tyske topmøde i Deauville i mandags. Det Europæiske Råd

101

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

den 28.-29. oktober må på den baggrund forventes også at skulle forholde sig til

det videre arbejde med disse spørgsmål.

Fra dansk side støtter vi en styrket økonomisk koordination i EU. I første omgang

finder vi det vigtigt, at der hurtigt gennemføres en styrkelse af de økonomisk-

politiske samarbejdsstrukturer inden for det eksisterende traktatgrundlag. Det er

som sagt også det, der lægges op til fra Van Rompuy taskforcens side, og som

Det Europæiske Råd den 28.-29. oktober ventes at træffe beslutning om.

Arbejdet efter Det Europæiske Råd med udmøntning af taskforcens forslag for-

ventes at ske på grundlag af bl.a. de seks konkrete retsaktsforslag, som Kommis-

sionen har fremsat i slutningen af september. Disse forslag forventes således

først behandlet efter Det Europæiske Råd.

På Det Europæiske Råd i september drøftede vi, hvordan EU kunne styrke sin

globale rolle, herunder hvordan vi kunne forbedre forberedelsen af EU’s deltagel-

se i internationale møder. Det Europæiske Råd skal på det kommende møde

drøfte en række vigtige forestående topmøder. Det gælder G20 topmødet i Seoul

i november, EU/USA-topmødet ligeledes i november og COP16 i Cancun i no-

vember-december. Endvidere vil Det Europæiske Råd skulle forberede kommen-

de topmøder med Ukraine og Rusland.

Fra dansk side lægger vi vægt på, at EU’s holdninger til G20 møderne forberedes

grundigt. På G20 topmødet den 11.-12. november i Seoul forventer jeg, at de

væsentligste emner på dagsordenen bliver reformer af IMF og implementeringen

af den fælles ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst. Jeg forventer, at

Det Europæiske Råd vil opfordre til implementering af de konkrete tiltag i den fæl-

les ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst, især vedrørende økono-

misk konsolidering, finansiel regulering og strukturreformer. Endvidere vil EU

lægge vægt på, at der skabes nyt momentum i Dohaforhandlingerne. For så vidt

angår en IMF-reform støtter EU en balanceret reformpakke, der kan styrke IMF’s

legitimitet og effektivitet. Fra dansk side finder vi desuden generelt, at det er vig-

tigt, at den øgede overvågning og koordinering af de økonomiske og finansielle

politikker i G20 ikke sker på bekostning af arbejdet i IMF, Verdensbanken eller

andre effektive og globalt repræsentative institutioner.

Det næste vigtige topmøde er EU/USA-mødet den 20. november 2010 i Lissa-

bon, som finder sted i forbindelse med NATO-topmødet. Både EU og USA øn-

sker at styrke den transatlantiske dialog og bevise, at det årlige topmøde rent fak-

tisk kan skabe konkrete resultater. Begge parter er optaget af at få en mere foku-

seret dagsorden end tidligere, men der er fortsat ikke endelig afklaring om de

konkrete emner på dagsorden for topmødet. Mulige emner omfatter økonomisk

genopretning, klima og sikkerhedspolitiske emner. Fra EU’s side er der særligt

interesse for fokus på relancering af det transatlantiske økonomiske råd, et godt

resultat på COP16, fremme af grøn energiteknologi samt styrket samarbejde mel-

lem EU og USA i G20 og om håndtering af nye sikkerhedstrusler. Fra dansk side

støtter vi et fokuseret møde om de nævnte emner, der viser, at det transatlantiske

samarbejde kan skabe resultater.

102

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

Endelig er der COP16 i Cancun i november-december. Det Europæiske Råd skal

fastlægge mandatet for klimaforhandlingerne på baggrund af miljøministrenes

konklusioner fra den 14. oktober 2010. Danmark vil overordnet set fastholde mål-

sætningerne om en global og juridisk bindende aftale med størst muligt hensyn til

kompromiserne i Københavnsaftalen, som blev indgået under COP15. Det er

væsentligt at få identificeret de beslutninger, der kan bringe forhandlingerne vide-

re, og som kan samle opbakning i EU-kredsen. Herudover vil Danmark arbejde

for, at EU bakker op om processer, der kan opretholde det politiske momentum i

klimaforhandlingerne. Det Europæiske Råd ventes endvidere at være klar til at

overveje en ny forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen. Dette vil dog i givet

fald skulle kobles til USA’s og de store vækstøkonomiers forpligtelser under kli-

makonventionen. EU har under COP15 givet et samlet tilsagn om bidrag til ”op-

startfinansiering” på gennemsnitlig 2,4 mia. euro om året i årene 2010-12. Af hen-

syn til troværdigheden i de videre forhandlinger er det vigtigt, at EU lever op til sit

tilsagn. For at skabe så megen gennemsigtighed som muligt vil EU under COP16

fremlægge en udførlig rapport om EU-medlemslandenes bidrag til ”opstartfinan-

sieringen”. Hvorvidt EU skal øge reduktionen af drivhusgasudledninger med mere

end 20 pct. vil blive drøftet på baggrund af resultaterne fra COP16.

Lone Dybkjær

pegede på, at det at fratage lande stemmeretten er et alvorligt

indgreb, som har betydning for den folkelige opbakning til EU. Hun spurgte,

om der overhovedet er nogen, der forestiller sig, at man inden for den nær-

meste fremtid vil foretage traktatændringer.

Pia Adelsteen

betegnede det som interessant, at Tyskland og Frankrig øn-

sker at fratage nogle medlemslande stemmeretten, hvilket kræver en traktat-

ændring, mens udenrigsministeren blot siger, at regeringen i første omgang

støtter et stærkere samarbejde inden for rammerne af den nuværende traktat.

Hvad skal der så ske i anden omgang? Hvor langt er regeringen villig til at

gå? I den forbindelse pegede hun på, at vi i Danmark ikke fik mulighed for at

stemme om Lissabontraktaten. Hun fandt, at den ændring af den, man allere-

de nu begynder at tale om, er meget drastisk og meget udemokratisk.

Udenrigsministeren

bekræftede, at Tyskland og Frankrig har holdt et fælles

møde i Deauville i mandags, hvor de giver udtryk for nogle ønsker i brede po-

litiske termer, men der er ikke fremlagt noget konkret forslag. De mener ikke,

man kan gøre det, de gerne vil, inden for den nuværende traktats rammer.

Det er ikke noget helt nyt, at man kan fratage et land stemmeretten, idet trak-

tatens artikel 7 faktisk giver mulighed herfor, hvis landet overtræder grund-

læggende værdier. Som Lone Dybkjær nævner, ønsker Tyskland og Frankrig

at gå traktatændringsvejen, men der er en lang række medlemslande, der

stiller sig tøvende over for, om det er nødvendigt. Det er en debat, der kom-

mer til at køre et stykke tid frem mod Det Europæiske Råds møde i marts

2011.

Med hensyn til regeringens holdning hertil sagde udenrigsministeren til Pia

Adelsteen, at regeringen mener, vi skal prøve at se, om der er muligheder

103

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

inden for det nuværende traktatgrundlag, før man begynder at lave traktaten

om. Vi mener, der er behov for øget økonomisk koordination som følge af den

finansielle og økonomiske krise, men vi synes, man skal gøre det inden for

det nuværende traktatgrundlag. Det er også taskforcens tilgang. Men nogle

medlemslande vil åbenbart gerne allerede nu sige til offentligheden, at de

gerne vi gå videre. Nu kommer der en diskussion i Det Europæiske Råd, og

der bliver et videre arbejde. Så må vi se, hvad der kommer af konkrete for-

slag. Udenrigsministeren mente, det var for tidligt at gå dybere ind i den dis-

kussion, før vi ser konkrete forslag. Vor tilgang har været at se, hvad vi kan

opnå inden for det gældende traktatgrundlag, som finansministeren har rede-

gjort for det. Så må vi se på længere sigt, om der måtte blive behov for andre

ting.

Per Clausen

var klar over, at der i traktaten er mulighed for at fratage et land

stemmeretten, men hvis denne mulighed skal udvides til også at omfatte det

økonomiske område, så kræver det en traktatændring. Oven i det er der dis-

kussionen om, hvorvidt en sådan traktatændring kræver en folkeafstemning,

men det spørgsmål ville Per Clausen hellere have et skriftligt svar på.

Pia Adelsteen

mente, regeringen må have en holdning til, hvor langt den vil

gå med hensyn til at fratage et land stemmeretten.

Lone Dybkjær

opfattede udenrigsministerens svar sådan, at regeringen også

mener, det kræver en traktatændring, hvis man skal fratage et land stemme-

retten, når det drejer sig om det økonomiske område. Hun gik ud fra, at rege-

ringens holdning er, at en traktatændring ikke lige er det, vi skal foretage os

nu. Derfor kunne det gøre hende en smule bekymret, at regeringen ikke sva-

rer på det spørgsmål. Hun tilføjede, at problemet med Grækenland jo er, at

man ikke brugte traktaten, så landet kom alt for langt ud. Hun syntes bestemt,

man skulle bruge traktaten så meget som overhovedet muligt.

Hun gik ud fra, at regeringen aktivt støtter, at EU’s reduktionsmål vedrørende

sættes op fra 20 til 30 pct.

Anne-Marie Meldgaard

spurgte, om regeringen har drøftet sin stillingtagen til

den idé, der er om at fratage et land stemmeretten, eller vil man blot være

afventende? Hun gik ud fra, at udenrigsministeren i denne sag ville vende

tilbage til Europaudvalget og orientere om, hvilket resultat man kommer til i

forhandlingerne i næste uge.

Udenrigsministeren

gentog vedrørende ideen om at fratage nogle lande

stemmeretten, at der allerede i den nuværende traktat er mulighed for at fra-

tage et land stemmeretten. Regeringen har ikke taget stilling til Tysklands og

Frankrigs politiske erklæring. Der skal ligge et konkret forslag på bordet, før

den vil tage stilling til det. Indtil da ved vi ikke, om det er noget, vi kan støtte

eller ej. Hun kunne godt forstå, at der er interesse for sagen, men så længe

der ikke forelå et konkret forslag, kunne hun ikke tage stilling til de juridiske

konsekvenser. Her og nu drøfter man en øget koordinering af den økonomi-

ske politik med udgangspunkt i taskforcens rapport, men den tysk-franske

erklæring kommer til at indgå i den videre debat.

104

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

Hun var enig med Lone Dybkjær i, at et af problemerne med Grækenland var,

at der var nogle redskaber i traktaten, som man ikke havde brugt. Dem kunne

man meget passende starte med at bruge mere effektivt.

Hun bekræftede over for Lone Dybkjær, at regeringen støtter de 30 pct., og

henviste i øvrigt til, hvad statsministeren havde sagt herom i åbningstalen.

Anne-Marie Meldgaard

gjorde opmærksom på, at den mulighed, man allere-

de i dag har i traktaten for at fratage et land stemmeretten, handler om, at en

medlemsstat groft og vedvarende krænker menneskerettighederne. Det er en

lidt anden situation end den, man diskuterer i dag.

Per Clausen

gik ud fra, at udenrigsministeren er enig i, at hvis man vil fratage

et land stemmeretten af andre grunde, kræver det en traktatændring. Vi kan

åbenbart i dag ikke få et helt klart svar på, om regeringen accepterer, at vi

skal have en ny traktatdebat, men i modsætning til Lone Dybkjær mente han,

at jo flere af den slags debatter, jo bedre.

Lone Dybkjær

ville godt have et notat om, hvorvidt man overhovedet kan

forestille sig, at man kan fjerne et lands stemmeret på det økonomiske områ-

de uden en traktatændring, uanset hvordan forslaget kommer til at se ud, da

det jo ikke drejer sig om menneskerettigheder.

NOT

Udenrigsministeren

lovede at udarbejde et notat.

Det er klart, at regeringen i den kommende proces vil se nærmere på, hvilke

instrumenter der bedst sikrer, at vi når det ønskede mål.

105

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

3. Udvidelsen (Serbien)

–

Politisk enighed/rådskonklusioner

Rådsmøde 3040+3041 – bilag 1 (samlenotat side 7)

Udvalgsmødereferat:

Rådsmøde 3028+3029 – bilag 2 (skriftlig forelæggelse af

rådsmøde almindelige anliggender 26/7-10)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet er der gode udsigter til, at der kan træffes

beslutning om at oversende Serbiens medlemskabsansøgning til Kommissionen

med henblik på en udtalelse. Regeringen anser en sådan oversendelse for at

være et overvejende teknisk spørgsmål.

Der er dog ingen tvivl om, at det vil have en stor symbolsk betydning for Beograd.

I den forbindelse skal det fremhæves, at Serbien gennem de seneste måneder

har vist stor vilje til at bidrage positivt til udviklingen på Vestbalkan. Serbien har

således sammen med EU fået vedtaget en FN-resolution, som etablerer en frem-

adrettet dialog mellem Serbien og Kosovo i EU-regi i forlængelse af den internati-

onale domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

106

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

4. Udkast til interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet og

Rådet om Europa-Parlamentets adgang til klassificerede dele af

internationale aftaler, som det skal godkende

–

Tidlig forelæggelse

Rådsmøde 3040+3041 – bilag 1 (samlenotat side 9)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Per Clausen

var klar over, at efter Lissabontraktaten skal Europa-Parlamen-

tet godkende visse typer af internationale aftaler, men da der ofte står hem-

melige ting i disse, kan de ikke offentliggøres, men særligt udvalgte medlem-

mer af Europa-Parlamentet får lov at læse dem. Han rejste det spørgsmål, om

man ikke kan risikere at komme i den situation, at der er grupper i Parlamen-

tet, som ikke har nogen medlemmer, der kan blive sikkerhedsgodkendt og

dermed få adgang til at læse rapporterne? Det vil så betyde, at disse grupper

slet ikke ved, hvad de stemmer om. Han opfordrede til, at regeringen i hvert

fald arbejder for, at alle grupper i Parlamentet får adgang til at læse de fortro-

lige papirer.

Udenrigsministeren

bekræftede, at den interinstitutionelle aftale har til formål

at give Europa-Parlamentet adgang til klassificerede dele af de internationale

aftaler, som Europa-Parlamentet skal godkende, hvilket er en naturlig følge af

Lissabontraktaten. Det støtter vi. Man skal have en betryggende sikkerhed.

Som det ligger nu, får Europa-Parlamentet adgang til klassificerede informati-

oner – ikke blot følsomme oplysninger, men også oplysninger som af sikker-

hedsmæssige grunde er klassificeret som hemmelige. Nogle medlemmer af

Europa-Parlamentet vil kunne studere dokumenterne i et sikkert lokale i Rå-

dets bygning. Hvordan Europa-Parlamentet vil organisere dette, er ikke noget,

som den danske regering vi blande sig i. Man forsøger at lave en fornuftig

løsning, som giver sikkerhed for, at Parlamentet får adgang til dokumenterne,

samtidig med at der er den nødvendige sikkerhed. Det er endnu ikke afgjort,

hvilke medlemmer af Parlamentet der kan få adgang, men der blive formentlig

tale om formænd og næstformænd for grupperne samt relevante udvalgsmed-

lemmer.

Per Clausen

syntes måske ikke, det var så klogt, at man havde givet Europa-

Parlamentet ret til at godkende internationale traktater, men udenrigsministe-

ren kan ikke nøjes med at sige, at det er et spørgsmål for Parlamentet, da der

skal laves en aftale mellem Parlamentet og Rådet. Det fremgår af papirerne,

at det er de enkelte landes sikkerhedsgodkendelser, der afgør, om parla-

mentsmedlemmer kan få adgang, så selv om Parlamentet vedtager, at alle

gruppeformænd skal have en sådan adgang, kan der godt være en gruppe-

formand, som ikke bliver sikkerhedsgodkendt. Derfor er regeringen nødt til at

følge sagen.

107

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

Udenrigsministeren

bekræftede, at hvert land har sin egen procedure for,

hvordan man bliver sikkerhedsgodkendt. Hun havde stadig væk en forhåbning

om, at man i Europa-Parlamentet ville finde en fornuftig løsning.

108

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

5. Mellemøsten

–

Politisk drøftelse/ evt. rådskonklusioner

Rådsmøde 3040+3041 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 480 (side 1370, senest behandlet i

EUU 11/6-10)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet vil vi desuden drøfte udviklingen i Mellem-

østen og EU’s engagement i regionen. Jeg forventer, at fokus for drøftelsen vil

være situationen efter udløbet den 26. september 2010 af det delvise byggestop i

bosættelserne på Vestbredden samt situationen i Libanon.

De direkte fredsforhandlinger har været indstillet siden udløbet af bosættelses-

stoppet.

USA gør en stor indsats for at sikre en genoptagelse af de direkte fredsforhand-

linger, og EU må støtte stærkt op bag de amerikanske bestræbelser. Jeg har selv

over for min israelske kollega kraftigt opfordret Israel til at genoptage stoppet for

byggeri i bosættelserne, så forhandlingerne kan fortsætte. Jeg understregede, at

også Israels venner anser bosættelserne for ulovlige og er modstandere af dem.

EU´s udenrigsrepræsentant, Ashton, har også under sit nylige besøg opfordret

Israel til at genoptage byggestoppet.

Under mine samtaler i Syrien og Egypten i sidste uge blev der udtrykt pessimis-

me omkring fredsprocessen. Der var begrænset tiltro til, at den israelske regering

kunne og ville arbejde for en fredsløsning. Men der var også begge steder en

anerkendelse af det store amerikanske engagement i at få fredsprocessen tilbage

på sporet, og både i Egypten og Syrien blev EU opfordret til at spille en større

rolle for at fremme fredsprocessen. Jeg deler ønsket om, at EU kan spille en stør-

re rolle.

I et fælles brev med min spanske kollega til EU’s udenrigsrepræsentant, Ashton,

fremkom vi i starten af september med nogle konkrete forslag til, hvordan EU

kunne spille en mere markant rolle. Det drejer sig bl.a. om i endnu højere grad at

støtte op om premierminister Fayyads ambitiøse udviklingsplan.

Jeg håber, vi på mødet får lejlighed til at drøfte disse og andre ideer.

Jeg forventer også, at vi på mødet vil berøre situationen i Libanon, der er yderst

bekymrende. Det blev også understreget af samtalepartnere under mit besøg i

regionen. Forlydender om, at centrale personer i Hizbollah af det internationale

tribunal vil blive anklaget for at stå bag mordet på tidligere premierminister Hariri,

har skabt en meget anspændt situation. Det er vigtigt, at vi i EU-kredsen drøfter,

hvordan vi kan være med til at fremme stabiliteten i landet.

Lone Dybkjær

sagde, at selv om man fra israelsk side siger, at bosættelser-

ne er meget lidt, så bryder Israel en klar aftale, så der er tale om en enorm

provokation, som forhindrer, at man kommer videre i forhandlingerne om en

109

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

fredsaftale. Derfor spurgte hun, om udenrigsministeren mener, at EU's reakti-

on er stærk nok.

Udenrigsministeren

svarede, at EU's holdning har været meget klar siden

september sidste år, nemlig at vi anser bosættelserne for at være i strid med

folkeretten og ulovlige. Hun havde sagt til israelske politikere, at hun ikke

mente, det var godt for Israel, at de fortsatte med bosættelserne. Mange har

sympati for Israel og forståelse for de sikkerhedsmæssige vanskeligheder, de

har, men at fortsætte med bosættelserne skaber meget store problemer. Vi

må lægge pres på Israel, så de kommer til forhandlingsbordet igen.

Lone Dybkjær

mente, man måtte gøre noget mere massivt over for både Is-

rael og andre lande, herunder USA. Det er generende, at det amerikanske

valgsystem er så afhængig af israelske penge, at det er svært at gøre noget,

der er tilstrækkelig markant.

Udenrigsministeren

troede ikke, vi her og nu kunne gøre meget andet end at

lægge pres på Israel, men vi skal også gå i dialog med den anden side. Når

hun mødtes med sine kolleger på mandag, ville det være spændende at høre,

om det var deres vurdering, at vi kan gøre mere fra EU’s side. Regeringens

synspunkt er, at vi skal gøre rigtigt meget for at støtte op om de gode kræfter,

der er i det palæstinensiske selvstyre.

Lone Dybkjær

sagde, at hun ønskede, at man ikke blot skulle lægge pres på

Israel, men også på andre lande.

Udenrigsministeren

var enig med Lone Dybkjær i, at det handler ikke kun

om Israel. Hun tilføjede, at Egypten faktisk spiller en ganske konstruktiv rolle,

og der er mange, der tror på, at en genåbning af det syriske spor kan være

med til at få fredsprocessen i gang igen. Hun syntes, det er meget væsentligt,

at EU-landene bliver bedre til at tale med en fælles stemme også i forhold til

Mellemøsten.

110

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

6. Cuba

–

Politisk drøftelse/ evt. rådskonklusioner

Rådsmøde 3040+3041 – bilag 1 (samlenotat side 13)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 480 (side 1363, senest behandlet i

EUU 11/6-10, punktet ikke omtalt)

Udenrigsministeren:

Vi vil også drøfte EU’s tilgang til Cuba, idet Rådets årlige

drøftelse blev udsat fra rådsmødet i juni.

Situationen i Cuba er den, at der siden juli er frigivet 39 politiske fanger af de i alt

52, som den cubanske regering har forpligtet sig til at løslade – de fleste af fan-

gerne er efter løsladelsen blevet fløjet til Spanien. Der er desuden gennemført

nogle forholdsvis begrænsede økonomiske reformer. Løsladelsen af fangerne er

en positiv udvikling, og EU bør udtrykke sin anerkendelse af den, men det er

endnu for tidligt at sige, om det er starten på mere langsigtede og dybtgående

reformer af det cubanske samfund.

Det forventes, at der på rådsmødet kan opnås enighed om at igangsætte en re-

flektionsproces, hvor man på baggrund af de løbende oplysninger analyserer, om

tiden er inde til at begynde forhandlinger om en bilateral aftale med Cuba. Der vil

ikke være enighed om at ophæve EU’s fælles holdning til Cuba fra 1996. Fra

dansk side vil der i øvrigt blive lagt vægt på, at EU udtrykker sin anerkendelse af

løsladelsen af de politiske fanger, og at en eventuel fremtidig indgåelse af en bila-

teral aftale med Cuba følger i takt med en fortsat positiv udvikling af menneskeret-

tighedssituationen i landet.

111

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

Udg.

7. Somalia

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3040+3041 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 480 (side 1363, senest behandlet i

EUU 11/6-10, punktet ikke omtalt)

Punktet var udgået.

8. EU’s status i FN

–

Orientering

Rådsmøde 3040+3041 – bilag 1 (samlenotat side 17)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

112

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

9. Naboskabspolitikken

–

Politisk drøftelse

KOM (2010) 0207

Rådsmøde 3040+3041 – bilag 1 (samlenotat side 19)

Udenrigsministeren:

Den europæiske naboskabspolitik over for EU's partner-

lande i øst og i Middelhavsregionen vil også være på dagsordenen for det kom-

mende rådsmøde.

EU´s udenrigsrepræsentant, Ashton, og udvidelseskommissær, Füle, har i et brev

til medlemslandene opfordret til, at man overvejer, hvordan den europæiske na-

boskabspolitik vil kunne videreudvikles.

Der er tale om et vigtigt instrument, som vi hele tiden bør sikre os er relevant og

attraktivt for vores partnere.

Fra dansk side lægger vi vægt på, at grundlaget for vores samarbejde hviler på

fælles værdier og en meritbaseret tilgang. Det betyder, at de lande, der formår at

leve op til EU´s krav, også vil blive tilbudt et mere uddybet samarbejde.

Det land, vi er nået længst med i det østlige partnerskab, er Ukraine, hvor EU

forhandler en associeringsaftale og en frihandelsaftale.

På visumområdet må vi holde fast i, at de tilbud om visumfrihed, som allerede er

givet, er et langsigtet mål, som først kan opnås, når en række kriterier og milepæ-

le er nået. Der er ingen automatik i denne proces, og vi har sikret os, at medlems-

landene løbende bliver inddraget, inden der tages afgørende skridt i retning hen

imod visumfrihed. Det blev i går aftes klart, at Frankrig nu kan forventes at tage

Moldova op på rådsmødet for at omtale visumspørgsmålet i rådskonklusionerne.

Fra dansk side kan vi støtte, at der kommer en omtale af de tidligere nævnte prin-

cipper for udarbejdelse af en visumhandlingsplan for Moldova. Det vil sige, at vi

begynder arbejdet med at identificere de kriterier og milepæle, der på langt sigt

kan lede til visumfrihed, såfremt Moldova lever op til betingelserne.

Jeg forventer, at vi i løbet af det næste halvår vil fortsætte med at se på, hvordan

vi kan justere den europæiske naboskabspolitik. Der vil bl.a. være møder med de

seks østlige partnere på udenrigsministerniveau i slutningen af året og et topmø-

de til maj i Budapest.

113

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

10. Forberedelse af EU-USA topmøde den 20. november 2010

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3040+3041 – bilag 1 (samlenotat side 21)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

11. Forberedelse af EU-Ukraine topmøde den 22. november 2010

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3040+3041 – bilag 1 (samlenotat side 23)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

12. Forberedelse af Middelhavsunionstopmødet den 21. november 2010

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3040+3041 – bilag 1 (samlenotat side 25)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Udg.

13. (Evt.) Iran

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3040+3041 – bilag 1 (samlenotat side 27)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 480 (side 1357 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 11/6-10)

Punktet var udgået, men Iran blev drøftet under dagsordenens punkt 20.

114

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

14. (Evt.) Det vestlige Balkan

–

Politisk drøftelse/ (Evt.) rådskonklusioner

Rådsmøde 3040+3041 – bilag 1 (samlenotat side 30)

Udvalgsmødereferat:

Rådsmøde 3028+3029 – bilag 2 (skriftlig forelæggelse af

rådsmøde almindelige anliggender 26/7-10)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

15. Georgien

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3040+3041 – bilag 1 (samlenotat side 32)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

115

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

16. Flerpartshandelsaftale med Colombia og Peru

–

Tidlig forelæggelse

Rådsmøde 3040+3041 – bilag 1 (samlenotat side 35)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (06) – bilag 309 (side 1133, senest behandlet i

EUU 20/4-07)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt, men flerpartshandelsaftalen med

Columbia blev drøftet i forbindelse med samrådet under punkt 2 på Europaudval-

gets dagsorden.

Bjarne Laustsen

havde fået at vide af medlemmer af Europa-Parlamentet, at

faglige ledere i Columbia bliver myrdet, fordi de er fagligt aktive. I år skulle der

allerede været blevet dræbt 40. Derfor bad han om et notat om, hvor mange

det drejer sig om. Han pegede på, at en af menneskerettighederne drejer sig

om retten til at organisere sig. Han spurgte, hvor stor en rolle menneskeret-

tigheder og retten til at organisere sig spiller, når man laver frihandelsaftaler.

Udenrigsministeren

gjorde opmærksom på, at det oprindelige forhandlings-

mandat til Kommissionen til forhandlingerne med Andinlandene blev forelagt

Europaudvalget til orientering den 10. april 2007, man da Andinlandene var

indbyrdes uenige, viste det sig umuligt at fortsætte forhandlingerne om en

samlet associeringsaftale. Derfor gik man videre med forhandlingerne med

Columbia og Peru. Der var ikke behov for, at Kommissionen fik et nyt forhand-

lingsmandat. Aftalen er nu færdigforhandlet med de to lande og har til formål

at fremme samhandel og investeringer mellem EU og Columbia og Peru, men

udover dette hovedsigte har den meget klare henvisninger til menneskeret-

tigheder og arbejdstagerrettigheder. EU følger situationen i Columbia og har i

den forbindelse to hovedinstrumenter: Den fortsatte dialog om menneskeret-

tigheder og støtte til udvikling af retsstaten og det juridiske system. Så der

fokuseres på området.

116

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

17. Associeringsaftale med Centralamerika

–

Tidlig forelæggelse

Rådsmøde 3040+3041 – bilag 1 (samlenotat side 37)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (06) – bilag 309 (side 1133, senest behandlet i

EUU 20/4-07, punktet ikke omtalt)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

18. EU’s forhandlingsmandat til opdatering af rammeaftale for EU-

Canada-samarbejdet

–

Tidlig forelæggelse

Rådsmøde 3040+3041 – bilag 1 (samlenotat side 39)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

117

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

19. Sahel

–

Politisk drøftelse/evt. rådskonklusioner

Rådsmøde 3040+3041 – bilag 1 (samlenotat side 41)

Udenrigsministeren:

Endelig vil jeg også gerne nævne punktet om Sahel. Som I

ved, ser vi, at ekstremistiske muslimske grupper bliver stadigt mere aktive i Vest-

afrika, ligesom flere EU-lande har oplevet organiserede bortførelser i de seneste

måneder. Da vi i forvejen taler om ganske svage stater, er det vigtigt, at der rea-

geres i tide, og landene selv tager ansvar.

Det er en del af baggrunden for, at den franske udenrigsminister Kouchner har

stået i spidsen for en fælles henvendelse fra en række ministre til Ashton med en

opfordring til at udarbejde en egentlig EU-strategi på området. Jeg har selv sagt ja

til at være med i henvendelsen, der også tæller mine ministerkollegaer fra Tysk-

land, Spanien, Italien, Portugal, Holland og Sverige.

Fra dansk side har vi i forvejen forsøgt at bidrage til et bedre lokalt samarbejde på

området. Vi har blandt andet støttet et møde blandt antiterrorkoordinatorer fra

hele regionen tidligere på året. Mødet formulerede en række anbefalinger, hvor

jeg særligt vil fremhæve udarbejdelsen af en regional strategi og handlingsplan

for terrorbekæmpelse, oprettelsen af en regional informationsdatabase og etable-

ringen af stærkere nationale koordinationsenheder for terrorbekæmpelse. Anbe-

falingerne vil kunne være et vigtigt bidrag til udarbejdelsen af en mulig kommende

EU-strategi på området.

Jeg forventer, at drøftelsen på mandag vil munde ud i, at Ashton opfordres til at

tage arbejdet med et øget engagement i Sahelregionen videre.

118

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

20. Rådsforordning om sanktioner over for Iran

–

Sagen forventes ikke at være på dagsordenen for rådsmødet (alminde-

lige anliggender og udenrigsanliggender) den 25. oktober 2010, men

forventes vedtaget på et senere rådsmøde

Rådsmøde 3040+3041 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Per Clausen

var glad for den store vægt, udenrigsministeren lægger på men-

neskerettighedssituationen i Iran, men spurgte, om der ikke kan opstå en

modsætning imellem at få Iran til at opgive sit atomprojekt og at få Iran til at

overholde menneskerettighederne.

Udenrigsministeren

sagde, at vi helst så, at sanktionerne rammer regimet

og ikke den almindelige befolkning. Det er for tidligt endnu at vurdere virknin-

gerne af de nye sanktioner, men den iranske præsident har udtalt sig positivt

om en genoptagelse af forhandlingerne, så noget tyder på, at sanktionerne er

begyndt at virke. Målet er at opnå en forhandlet løsning med Iran, ikke at iso-

lere Iran. Vi ønsker både sanktioner og en dialog med Iran. Det er den eneste

måde, hvorpå vi kan sikre, at menneskerettighedssituationen ikke bliver for-

værret.

Per Clausen

syntes, det var rigtigt godt, at der nu kommer en dialog med

Iran, og han gik også ind for, at man løser problemet med atomprogrammet,

da alternativerne er, at enten får Iran atomvåben, eller også skal man føre krig

mod Iran. Men han syntes, det var fantastisk vigtigt, at man er opmærksom

på, at der stadig ikke sker forbedringer på menneskerettighedsområdet. Nogle

i Iran kan måske få den idé, at de kan købe sig til forståelse hvad angår men-

neskerettighederne ved at give sig i atomspørgsmålet. Det må være den dan-

ske regerings holdning, at menneskeretsspørgsmålet rejses, uanset hvordan

det går med atomspørgsmålet.

Udenrigsministeren

sagde, at naturligvis blive menneskeretsspørgsmålet

rejst over for Iran, både fra EU og bilateralt, og naturligvis vil vi ikke give køb

på menneskerettighederne for at opnå noget på et andet område, f.eks. ved

indrømmelser med hensyn til bedre kontrol med deres udvikling på atomom-

rådet. Menneskeretsspørgsmålet fylder meget og vil fortsat gøre det. Det er i

hvert fald ikke hensigten, at sanktionerne skal forringe menneskeretssituatio-

nen; hensigten har været den modsatte. Noget tyder på, at sanktionerne vir-

ker, idet styret er begyndt at signalisere, at man er villig til at gå i dialog.

119

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

21. Ændring af Saint-Barthélemys status i forhold til EU

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender

og udenrigsanliggender) den 25. oktober 2010, men forventes vedtaget

på det kommende rådsmøde i Det Europæiske Råd den 28.-29. okto-

ber 2010

KOM (2010) 0559

Rådsmøde 3040+3041 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

120

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

Punkt 2. Samråd med udenrigsministeren vedr. samrådsspørgsmål A om

indgåelse af frihandelsaftalen mellem EU og Colombia

EUU alm. del (10) – samrådsspørgsmål A

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

”Vil udenrigsministeren redegøre for forholdene omkring indgåelse af frihan-

delsaftalen mellem EU og Colombia i marts 2010, set i lyset af at der gentag-

ne gange er dokumenteret overgreb og drab på fagligt aktive i Colombia, der

således ikke overholder grundlæggende krav om respekt for menneskeret-

tigheder? Vil udenrigsministeren i den sammenhæng også redegøre for Dan-

marks forhandlingsposition, og hvorfor man har vurderet, at Europaudvalget

ikke behøvede at blive hørt omkring udvidelse af handelsaftalen?”

Formanden

gjorde opmærksom på, at samrådsspørgsmålet var blevet stillet

som samrådsspørgsmål S i forrige folketingsår og var overført til den nye

samling.

Per Clausen

begrundede samrådsspørgsmålet og lagde mest vægt på det

første spørgsmål, idet han pointerede, at selv om aftalen også indeholder no-

get om menneskerettigheder, leder man forgæves efter forbedringer, og at

mængden af drab på aktive fagforeningsfolk er stigende. Det håbede han,

udenrigsministeren kunne give en forklaring på.

Udenrigsministeren:

Det vil jeg meget gerne forsøge at gøre.

Forhandlingerne om en associeringsaftale mellem EU og Andinlandene – altså

Bolivia, Colombia, Ecuador og Peru – blev indledt i 2007. Det skete på grundlag

af et forhandlingsmandat til EU-Kommissionen, som i overensstemmelse med

sædvanlig procedure blev forelagt Europaudvalget til orientering på udvalgets

møde den 20. april 2007.

De konkrete forhandlinger blev indledt samme år, men på grund af interne uenig-

heder mellem Andinlandene viste det sig ikke muligt at fortsætte forhandlingerne

om en samlet associeringsaftale. I stedet blev der enighed om at fortsætte for-

handlinger om en flerpartshandelsaftale alene med Colombia og Peru inden for

rammerne af det oprindelige forhandlingsmandat. Fra blandt andet dansk side

blev der for det første lagt vægt på, at forhandlingerne fortsatte inden for det alle-

rede fastlagte mandat, og for det andet, at de to øvrige Andinlande, Bolivia og

Ecuador, senere ville få mulighed for at indlede forhandlinger om at blive omfattet

af aftalen, når det blev relevant.

Forhandlingerne om flerpartshandelsaftalen blev afsluttet i marts 2010, og aftale-

teksten er nu under juridisk gennemgang. Den forventes oversendt til Rådet i for-

året 2011 og til Europa-Parlamentet i efteråret 2011.

121

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

Formålet med flerpartshandelsaftalen er at fremme samhandel og investeringer

mellem EU på den ene side og Colombia og Peru på den anden side bl.a. gen-

nem reduktion af toldsatser og handelshindringer. Aftalen skal medvirke til at ud-

vide markedet for varer og tjenesteydelser og forbedre investeringsklimaet for

parterne. Aftalen bygger på WTO’s regelkompleks og respekterer hensynet til

bæredygtig udvikling. Det er i aftalegrundlaget sikret, at de øvrige to Andinlande,

Bolivia og Ecuador, har mulighed for at forhandle om en tilslutning til aftalen, når

de måtte ønske det.

Desuden indeholder aftaleteksten klare henvisninger til respekten for menneske-

rettigheder og arbejdstagerrettigheder.

Efter regeringens opfattelse kan aftalen styrke relationerne yderligere mellem EU

og Colombia og Peru samt medvirke til at sikre deres fortsatte demokratiske, so-

ciale og økonomiske udvikling. Regeringen har hele vejen gennem forhandlinger-

ne lagt vægt på, at danske prioriteter som respekt for demokratiske principper og

menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, ikke-spredning af masseødelæg-

gelsesvåben samt klima- og miljøbeskyttelse er indeholdt i flerpartshandelsafta-

len.

Spørgsmålet om beskyttelsen af menneskerettigheder har været særligt vigtig for

Danmark i denne sammenhæng på grund af de bekymrende overgreb på men-

neskerettighedsforkæmpere og fagforeningsfolk, som fortsat finder sted i Colom-

bia. Regeringen ser aftalen som et af midlerne til at sikre den fortsatte, tætte dia-

log med Colombia – en dialog som kan medvirke til at holde menneskeret-

tighedssituationen og behovet for forbedringer højt på dagsordenen i Colombia.

Valget om at forhandle om en flerpartshandelsaftale med Colombia og Peru blev

som nævnt truffet, da det i juni 2008 viste sig umuligt at fortsætte forhandlingerne

om en samlet associeringsaftale.

Eftersom forhandlingerne blev ført inden for rammerne af EU-Kommissionens

oprindelige forhandlingsmandat, der allerede var forelagt for Europaudvalget til

orientering på udvalgets møde den 20. april 2007, blev sagen ikke på dette tids-

punkt på ny forelagt for Europaudvalget.

Helt overordnet er det regeringens holdning, at vi bør engagere lande som Co-

lombia, snarere end at isolere dem. Det er den mest effektive måde at fremme

dialogen og herigennem vores målsætninger også på menneskerettighedsområ-

det.

Per Clausen

pegede på, at når man ikke kunne blive enige med Bolivia og

Ecuador, var det fordi de to lande ikke var lige så villige som Colombia og Pe-

ru til at sikre de europæiske erhvervsinteresser.

Han spurgte, om der i aftalen er et krav om, at der sker forbedringer af de

menneskerettigheder og faglige rettigheder, som udenrigsministeren lægger

så megen vægt på. Har EU mulighed for at tage sagen op på baggrund fra

henvendelser f.eks. fra colombianske fagforeninger, som bliver udsat for

122

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

overgreb? Per Clausen mente ikke, det var tilfredsstillende, hvis man blot sik-

rede status quo.

Bjarne Laustsen

forstod, at aftalen var indgået i marts 2010, men at Rådet

først får den forelagt i foråret 2011, og Europa-Parlamentet skal først sige ja i

2012. Det er en meget langsommelig proces. Han spurgte, om der er nogen

som helst mulighed for at ændre i den, hvis man ikke synes, aftalen er god

nok. Kan aftalen komme til genforhandling?

Bjarne Laustsen var fuldstændig enig med Per Clausen i, at hvis forholdene

ikke bliver bedre, må vi have nogle garantier, og der må være en eller anden

form for kontrol, for menneskerettigheder og retten til at organisere sig er no-

get helt fundamentalt.

Meta Fuglsang

efterlyste regeringens helt konkrete aftryk på aftalen. Hun

spurgte, om de fortsatte drab havde været inde i overvejelserne.

Udenrigsministeren

svarede, at vort udgangspunkt er, at menneskerettighe-

derne skal være på dagsordenen i en dialog mellem EU og Colombia. Det er

noget, vi har lagt afgørende vægt på. Hun tilføjede dog, at det ikke er sådan,

at hvis man har lavet en aftale, så vupti bliver menneskerettighederne over-

holdt. Det er et langt, sejt træk. Der er to veje at gå. Vi kan sige: ”Vi vil ikke

have noget med jer at gøre, for I behandler jeres fagforeningsfolk dårligt.” Det

forbedrer ikke situationen. Det, der kan forbedre situationen, er dialog, enga-

gement og samhandel. Der er to hovedspor. Det ene er dialogen. Som led i

dialogen afholdes der møder hvert halve år med mulighed for afholdelse af

ekstraordinære møder. Og civilsamfundet holdes informeret om den dialog,

der forgår. Det andet hovedspor er udviklingssamarbejde. Vi støtter udvikling

af retsstaten og af det juridiske system. Det er primært de andre EU-lande,

der gør det, for vi har jo ikke noget udviklingssamarbejde med Colombia.

Udenrigsministeren troede selv på, at det var den rigtige vej at gå.

Udenrigsministeren gentog, at vi ved, der har været problemer med menne-

skerettighederne og den faglige organisering. Derfor er det selvfølgelig vigtigt

for os at blive ved med at holde fokus herpå. Hun til føjede, at menneskerets-

spørgsmålet også bliver taget op i ILO-sammenhæng.

Per Clausen

syntes, der var et stykke vej fra at lave en sådan frihandelsaftale

og til at holde op med at tale med folk. Han mente, aftalen var til fordel for Co-

lombia, og mente derfor, at man belønner et land, hvor der ikke sker frem-

skridt med hensyn til menneskerettigheder, i forhold til lande som Bolivia og

Ecuador, hvor der sker fremskridt.

Han spurgte, om det er rigtigt forstået, at der ikke i aftalen er et eneste krav

om, at der skal ske forbedringer.

Meta Fuglsang

syntes, det var en diskussion om, hvorvidt hønen eller ægget

kom først. Vi laver denne aftale, fordi vi tror på, at det giver nogle forbedrin-

ger. Man laver ikke aftalen, fordi der er sket forbedringer. Hun ville gerne have

noget lidt mere håndfast end, at dialog altid er godt.

123

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

Bjarne Laustsen

efterlyste svar på sit spørgsmål om, hvorvidt det er muligt at

genforhandle aftalen. Indtil Europa-Parlamentet har godkendt aftalen, kan

myrderierne sådan set fortsætte. Han bad om at få et notat om, hvorvidt det er

korrekt, at der i år allerede er dræbt 40 fagforeningsfolk og i løbet af de sene-

re år er dræbt over 2.500.

Udenrigsministeren

sagde i sit svar til Per Clausen, at når Bolivia og Ecua-

dor ikke er med, er det fordi de fire lande ikke kunne blive enige. Det kan vi

ikke gøre så meget ved. Men de to lande kan blive omfattet af aftalen, hvis de

ønsker det. Det har vi lagt megen vægt på.

Med hensyn til Meta Fuglsangs bemærkning om, hvorvidt hønen eller ægget

kom først, gentog udenrigsministeren, at vi tror på, at det, at vi får et samar-

bejde, kan have en positiv effekt, men vi tror ikke på, at frihandel alene gør

det, og derfor arbejder vi i to spor.

Til Bjarne Laustsen sagde udenrigsministeren, at aftalen er færdigforhandlet,

og nu udestår det juridiske arbejde med at få den gjort færdig. Den bliver først

forelagt Rådet til foråret næste år og derefter forelagt Europa-Parlamentet.

NOT

Hun lovede at fremsende et notat til Europaudvalget om, hvor langt man er i

processen.

Der er faktisk i flerpartsaftalen en klausul om, at den kan suspenderes ensi-

digt i tilfælde af at den ene part overtræder grundlæggende menneskeret-

tigheder. Der var også en sådan klausul i den tidligere aftale, men den er ikke

blevet brugt. Vi har altså et håndtag.

NOT

Udenrigsministeren lovede at sende et notat, som uddyber omstændigheder-

ne omkring aftalen.

Per Clausen

måtte forstå udenrigsministerens svar sådan, at hun mener, de

grundlæggende menneskerettigheder er overholdt, hvilket han syntes var et

lidt mærkeligt synspunkt, når en række organisationer og fagforeninger synes,

det er dybt problematisk at indgå en sådan aftale.

Han gik ud fra, at når man talte om den økonomiske del, hvorefter man skal

sikre intellektuelle rettigheder, så skal man lave lovgivningen om i Colombia,

men når det kommer til menneskerettigheder, er der kun en erklæring om, at

man skal mødes to gange om året og tale om dem.

Bjarne Laustsen

var klar over, at der var tale om en tidlig forelæggelse, men

han måtte forstå udenrigsministerens svar sådan, at der ikke bliver lavet om

på aftalen, når udenrigsministeren skal forelægge det endelige forhandlings-

mandat, selv om myrderierne fortsætter. Der findes en opsigelsesmulighed,

man han gik ud fra, at alle EU-lande skulle være enige om at opsige, så det

ville blive meget svært.

Formanden

gjorde opmærksom på, at den tidlige forelæggelse var punkt 16

på den rådsmødedagsorden, som udenrigsministeren forelagde under punkt 1

på Europaudvalgets dagsorden, men man nu er i gang med et samråds-

spørgsmål.

124

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

Udenrigsministeren

var ikke enig med Per Clausen i, at det er ligegyldigt,

hvad der står om menneskerettigheder. Vi har fokus på menneskerettighe-

derne, og de vil også være i højsædet fremover. Som nævnt bliver civilsam-

fundet orienteret om udviklingen.

Udenrigsministeren gjorde Bjarne Laustsen opmærksom på, at aftalen kunne

suspenderes – ikke opsiges – men at der ikke var nogen fortilfælde for, at det-

te var sket.

Når sagen til sin tid bliver forelagt Rådet – sandsynligvis til foråret næste år –

kommer regeringen naturligvis tilbage til Europaudvalget. Til den tid må man

gøre op med sig selv, om man synes, der er tilstrækkelig fokus på menneske-

rettighedssituationen.

125

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

Punkt 3. Samråd med udenrigsministeren vedr. samrådsspørgsmål B om

handelspolitik og værdipolitik i forhold til Kina

EUU alm. del (10) – samrådsspørgsmål B

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

”Ministeren bedes redegøre for, hvad hun mener, når hun til Politiken den 16.

september udtaler, at ”vi i mange år har ført en politik over for Kina, der var

sådan lidt bedrevidende. Den må erstattes af mere realisme”, og om hun er

enig i overskriften på Politikens artikel, hvor hun refereres for synspunktet:

”Mere handel mindre værdipolitik.” Ministeren bedes desuden redegøre for,

hvordan hun konkret vil sikre, at forsvaret for menneskerettigheder bliver en

væsentlig del af EU’s politik, når en række andre lande klart har sagt, at det

ønsker de ikke. Endelig bedes ministeren forklare, hvordan hun vil sikre, at

Danmark kan have en markant profil på spørgsmålene om menneskerettighe-

der, ytringsfrihed og demokrati, hvis EU vælger at prioritere handelsaftaler og

økonomiske gevinster højere i sine strategiske samarbejder.”

Formanden

gjorde opmærksom på, at samrådsspørgsmålet tidligere havde

været stillet som samrådsspørgsmål T i sidste folketingsår, men var overført til

den nye samling.

Per Clausen

begrundede samrådsspørgsmålet. Han mente, det var lidt

uklart, hvad udenrigsministeren mente, og var derfor interesseret i at høre, om

hun var enig i den overskrift, Politiken havde valgt at bringe hendes udtalelser

under.

Udenrigsministeren:

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg er glad for samrå-

det, som er en god anledning til at diskutere en meget vigtig problemstilling. Nem-

lig hvordan vi i en verden i forandring bedst muligt forfølger vores interesser –

både de rent økonomiske og de mere værdibaserede.

Jeg vil gerne starte med at slå fast: Når det gælder de værdipolitiske målsætnin-

ger, vil regeringen ikke ”gå på kompromis” eller ”kaste håndklædet i ringen”.

Tværtimod ønsker vi at stå vagt om værdierne. Demokrati, reststatsprincipper,

menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet

skal fortsat være centrale pejlemærker. Det gælder også i EU's udenrigspolitik.

Det er der fuld enighed om i EU-kredsen.

Centralt er imidlertid måden, hvorpå vi gør det. Her må udgangspunktet være at

forfølge de værdipolitiske interesser, så vi får størst mulig gennemslagskraft. På

det ekstraordinære møde i Det Europæisk Råd i september drøftede vi netop,

hvordan EU kan blive bedre til at forfølge strategiske interesser i forhold til de

strategiske partnere med særlig fokus på Kina. Og her er det da klart, at EU’s

126

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

mulighed for at agere mere strategisk ikke mindst ligger på det økonomiske og

det handelspolitiske område.

På topmødet besluttede vi at bede Ashton om sammen med Udenrigsrådet og

Kommissionen at gennemføre reviews af alle EU’s strategiske partnere og pege

på EU's hovedinteresser og de bedst mulige måder at varetage dem på. Ashton

vil allerede på Det Europæiske Råd i december præsentere sin første frem-

skridtsrapport. Her forventer jeg, at Kina igen vil stå centralt.

At vi nu overvejer, hvordan vi bedst muligt kan fremme vores interesser, betyder

ikke, at EU giver køb på sine værdier. Allerede i den indledende paragraf i kon-

klusionerne fra Det Europæiske Råd hedder det tværtimod, at Europa i højere

grad skal fremme sine interesser og værdier. De universelle værdier nævnes som

en af de dybt rodfæstede overbevisninger, som Unionen skal basere sig på i be-

stræbelserne på at blive en effektiv global aktør. Det er helt i overensstemmelse

med Lissabontraktatens artikel 21, hvor det klart fremgår, at EU’s udenrigspolitik

skal basere sig på principperne om demokrati og menneskerettigheder.

I vores bestræbelser på at fremme værdipolitiske målsætninger skal vi selvfølge-

lig være os bevidste, at EU i dag står over for en anden verdensorden, hvor der er

flere forskellige konkurrerende verdens- og menneskesyn. Man kan blot se på

stemmeresultaterne fra FN for at konstatere, at Europa ikke længere kan tage for

givet, at vores samarbejdspartnere vil støtte op om vores verdenssyn. Det er det,

der er udfordringen.

Det er en udfordring, men vi må også holde fast i, at selv om finanskrisen har gjort

indhug i EU’s relative tyngde globalt, er EU samlet set stadig verdens største

økonomi og verdens største marked. Og det er vigtigt, for det er det, der interes-

serer mange af de nye globale aktører. Også i forhold til Kina er det primært på

det økonomiske område, at vi har vores tiltrækningskraft. Hvis vi skal få det mak-

simale ud af det, så stiller det selvsagt krav til, at vi dels kan optræde som en fæl-

les enhed og dels, at vi via EU er i stand til at koordinere tæt mellem vores for-

skellige politikområder, det vil sige mellem handels- og udenrigsøkonomisk politik

til at fremme udenrigspolitiske mål. Det er også en grundtanke med Lissabon-

traktaten. Erfaringen viser, at jo større økonomisk samkvem vi har, desto bedre er

mulighederne for at komme i forpligtende dialog.

Men vi skal mere end dialog. Vi skal også konkret samarbejde på de områder,

hvor der er muligheder for at fremme de værdipolitiske målsætninger. Og hvor

bl.a. Kina rent faktisk gerne vil dele erfaringer, om hvordan man tackler udfordrin-

ger og lære fra vores erfaringer. F.eks. med at sikre efterlevelse af national lov-

givning, hvilket er en stor – og erkendt – udfordring i Kina. Fra dansk side har vi

faktisk lang erfaring med at samarbejde på områder, hvor lande gerne vil reformer

og fremskridt.

For mig er det afgørende, at EU ikke slækker på sine målsætninger på værdiom-

rådet. Det kræver først og fremmest, at vi gør brug af de muligheder, som følger

af Lissabontraktaten. Der er en løbende drøftelse af, hvordan EU bedst kan

fremme disse grundlæggende principper og gøre sin indflydelse gældende mest

effektivt. Diskussionen handler om hvordan – og ikke om.

127

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

Det er også baggrunden for mit udspil med den tyske udenrigsminister Wester-

welle, der netop handler om, hvordan vi styrker værdierne i EU’s udenrigspolitik. I

papiret understreger vi bl.a. også behovet for at styrke og i højere grad skrædder-

sy de bilaterale dialoger med tredjelande som en af måderne at gøre vores vær-

dipolitik mere effektiv på.

En forudsætning for indflydelse i den nye verden er reel dialog. Et eksempel er

EU-Kina topmødet den 6. oktober 2010. Her tog man fra EU-siden menneskeret-

tighederne op og opfordrede bl.a. til ratificering af den internationale konvention

om civile og politiske rettigheder. For mig er det afgørende, at det rent faktisk blev

taget op på topmødet, selv om det ikke nævnes i det efterfølgende pressekom-

muniké. Fælleskommunikeets endelige formulering kræver selvfølgelig begge

parters godkendelse.

EU har siden 1996 haft en fast menneskerettighedsdialog med Kina. Siden sidste

år har vi i EU – også i lyset af Lissabontraktaten – kigget på, hvordan dialogen

kan gøres endnu mere effektiv. En mere permanent EU-ledelse af dialogen – i

stedet for som hidtil med skiftende formandskaber hvert halve år – vil sikre større

kontinuitet og gøre dialogen med Kina mere effektiv.

Den stigende betydning af EU-platformen betyder selvfølgelig ikke, at Danmark

skal opgive sin dialog og sit samarbejde med Kina om menneskerettigheds-

spørgsmål. I det strategiske partnerskab, som Danmark og Kina indgik i 2008, er

det netop forudset, at vi skal have en dialog og samarbejde med Kina om disse

spørgsmål. Men det er vigtigt, at den danske dialog understøtter EU-tilgangen.

Dansk enegang vil blot bidrage til en underminering af EU's muligheder for at

agere mere samlet. Dette oven i købet netop i en fase, der er meget afgørende

for styrkelsen af den fælles udenrigspolitik. Og det vil være forfejlet – både for

Danmark og for EU – ikke at satse på EU-samarbejdet. På EU-topmødet i sep-

tember var man netop enige om at skabe den synergi, der ligger i en øget koordi-

nation mellem EU og medlemsstaterne.

Jeg lytter gerne til tanker og ideer til, hvordan vi bedre kan forfølge Danmarks

udenrigspolitiske målsætninger på værdiområdet. Fra dansk side vil vi selvfølgelig

også spille aktivt ind til Ashton med konkrete ideer til, hvordan vi kan agere i den

nye verden – også på værdiområdet.

Nok har den økonomiske krise ikke været blid ved Europa og EU sammenlignet

med f.eks. Asien, men vi er fortsat en global økonomisk magtfaktor. Det skal vi

selvfølgelig bringe i spil i forfølgelsen af alle vores udenrigspolitiske interesser.

Men det stiller krav om, at vi får en mere strategisk tilgang. Det er netop den pro-

ces, som vi har iværksat med topmødet i september.

Per Clausen

sagde, at når regeringen har besluttet, at vor politik over for Kina

er den, der bliver vedtaget i EU, er det fantastisk vigtigt, hvilken politik der bli-

ver ført i EU. På topmødet vedtog man nogle retningslinjer, og her er alt med,

også menneskerettighederne. Men når man taler om, hvor man aktivt vil for-

følge sine strategiske interesser, er menneskerettighederne ikke med. Det

mente han var en nedprioritering af menneskerettighederne.

128

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

Bjarne Laustsen

vidste fra en rejse, Arbejdsmarkedsudvalget havde foreta-

get til Kina, at et af problemerne var, at tillidsrepræsentanterne ikke var valgt

af lønmodtagerne, men var udpeget af partiet. Han erkendte, at man i Kina

har løftet millioner af mennesker ud af fattigdommen, men de fundamentale

menneskerettigheder og faglige rettigheder er langt fra fulgt med. Derfor

spurgte han, hvordan Danmark tager dette spørgsmål op, og hvad der kom-

mer ud af dialogen med Kina.

Meta Fuglsang

hæftede sig ved ordene om, at politikken skal erstattes af

mere realisme, og rejste spørgsmålet: Realisme i forhold til hvad? Hvor er

ambitionerne for høje, og hvor har man reguleret på forventningerne? Hun fik

indtryk af, at man neddroslede ambitionerne og forventningerne. Når hun hør-

te udenrigsministerens svar, fik hun indtryk af, at Politikens overskrift faktisk

var et fejlcitat.

Pia Adelsteen

syntes, Kinaspørgsmålet var vanskeligt, idet det lød, som om

det forhold, at Kina har en kraftig økonomisk vækst, gør, at EU er villig til at gå

på kompromis med hensyn til menneskerettigheder og demokrati, fordi vi er

så glade for samhandelen.

Anne-Marie Meldgaard

pegede på, at menneskerettigheder også indbefatter

ytringsfrihed, og nævnte, at det spørgsmål var kommet op i anledning af den

behandling, Kina havde udsat Liu Xiaobo for, efter at han havde fået Nobels

fredspris. Derfor er det utroligt vigtigt, at Danmark positionerer sig i forhold til

værdidebatten – også over for Kina.

Udenrigsministeren

oplæste i svaret til Per Clausen konklusionerne fra det

møde i Det Europæiske Råd, der havde været den 16. oktober 2010, hvor det

er nævnt, at man skal samarbejde på en lang række områder, herunder men-

neskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. For hende var det afgørende,

idet det viser, at EU ikke på nogen måde slækker på værdipolitikken. Men vi

erkender, at vi skal blive mere effektive.

Det er selvfølgelig vanskeligt at udtale sig skråsikkert om, hvad der kommer

ud af dialogen med Kina, sagde udenrigsministeren til Bjarne Laustsen, men

hun ville nævne tre konkrete eksempler på nyere kinesisk lovgivning på om-

rådet:

1. Den kinesiske lovgivning, som trådte i kraft i 2004, der handler om at

modvirke, at tilståelser fremkommet under tortur kan anvendes til dom-

fældelse.

2. I juni 2006 vedtog den kinesiske regering en lov, der forbyder køb og salg

af organer uden skriftligt samtykke fra donorerne.

3. I 2007 blev der vedtaget en lov om forbedring af arbejdstageres rettighe-

der i Kina.

Vi opfordrer fortsat Kina til at ratificere FN’s konvention om borgerlige og poli-

tiske rettigheder.

I svaret til Meta Fuglsang sagde udenrigsministeren, at man kunne spørge,

hvad meningen var med at komme i samråd og i svaret ti gange sige, at vi

129

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

lægger vægt på værdipolitikken, når Meta Fuglsang tilsyneladende ikke hørte

efter svaret. Hvis Meta Fuglsang fulgte med i, hvad der foregik i FN’s menne-

skerettighedsråd og rundt omkring i verden, ville hun vide, at problemet er, at

menneskerettighedssituationen bliver forringet, og at ytringsfriheden bliver sat

under pres. Derfor må vi erkende, at hvis værdierne betyder noget for os, må

vi arbejde på en anden måde, hvis vi vil have indflydelse. Når en lang række

økonomier vokser, overhaler de os indenom økonomisk, og så har vi ikke

længere så store økonomiske magtmidler. Det bliver brugt mod EU, hvis 27

landes udenrigsministre rejser rundt i verden og ikke siger tingene på samme

måde. Derfor er det afgørende, at EU nu har en fast repræsentant, der kan

føre den dialog, der skal føres – bl.a. med Kina. Det var på denne baggrund,

udenrigsministeren sammen med sin tyske kollega havde sendt et brev til

Ashton og sagt, at vi bliver nødt til at stå stærkere i menneskerettighedsdebat-

ten. Vi skal også i forhold til FN’s menneskerettighedsråd være langt mere

offensive. Det var det, hun mente, når hun talte om ny realisme. Der er ikke

nogen uenighed om, hvor væsentlige de ideer er, som de europæiske lande

bygger på. Det handler om, hvordan vi fremmer dem bedst muligt.

Udenrigsministeren pointerede, at det ikke var hende, der havde lavet den

overskrift, der stod i Politiken.

Med hensyn til det spørgsmål om nobelpristageren Liu Xiaobo, som Anne-

Marie Meldgaard rejste, henviste udenrigsministeren til, at hun havde hilst det

velkomment, da Nobels fredspris blev givet til den kinesiske menneskerets-

forkæmper for hans lange og ikke-voldelige kamp for menneskerettighederne.

EU har også tidligere i forbindelse med Liu Xiaobos domfældelse givet udtryk

for sin holdning og har som led i dialogen opfordret Kina til at acceptere den

kinesiske forfatnings bestemmelser om ytringsfrihed.

På den ene side anerkender vi, som Bjarne Laustsen er inde på, at der er

sket fremskridt på menneskerettighedsområdet de seneste 30 år, men be-

handlingen af Liu Xiaobo er et eksempel på, at der er behov for yderligere

fremskridt. Vi lægger meget vægt på, at der sker en koordinering på EU-plan,

men Danmark rejser naturligvis også menneskeretsspørgsmålet bilateralt.

Per Clausen

forstod udenrigsministerens svar sådan, at hun bekræftede, at

efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten var det slut med at have selvstæn-

dige udenrigspolitiske standpunkter fra Danmarks side. Så meget desto vigti-

gere bliver det, hvilken politik EU fører.

Udenrigsministeren siger, at menneskerettigheder er et af de vigtigste temaer

i dialogen med Kina, men det fandt Per Clausen ikke rimede med, at menne-

skerettighederne ikke er nævnt i topmødekonklusionerne, når det drejer sig

om EU’s vigtigste strategiske interesser. Han tilføjede, at hele den internatio-

nale presse åbenbart også havde misforstået topmødekonklusionerne.

Meta Fuglsang

hørte udenrigsministeren sige, at der ikke er tale om at ned-

drosle menneskerettighederne, men om at gå en anden vej i værdipolitikken.

Menneskerettigheder kommer ikke af sig selv. Derfor ville hun gerne have

130

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

udenrigsministeren til at bekræfte, at menneskerettighederne ikke bliver ned-

droslet, og at vi tager dem med, når vi forhandler på konkret niveau.

Udenrigsministeren

pointerede, at Ashton er repræsentant for de 27 med-

lemslande, men Danmark vil selvfølgelig fortsat spille aktivt ind med forslag til,

hvordan vi kan forbedre EU’s indsats.

I svaret til Per Clausen oplæste udenrigsministeren igen konklusionerne fra

Det Europæiske Råd, hvoraf det fremgår, at Europa i højere grad skal fremme

sine interesser og værdier. Hun henviste også til den pressemeddelelse, som

Barroso og Van Rompuy havde udsendt efter deres møde med den kinesiske

premierminister.

Udenrigsministeren gentog i svaret til Meta Fuglsang, at der ikke er tale om at

neddrosle menneskerettighederne, men at spørgsmålet er, hvordan vi bedst

varetager dem.

Lone Dybkjær

var ikke i tvivl om, at det ville være en fordel, hvis EU kunne

tale med én stemme, men strategien må gå ud på noget mere end, at EU skal

tale med én stemme. Derfor opfordrede hun udenrigsministeren til at overve-

je, hvordan man kan gøre noget mere konkret i de fortrolige forhandlinger, der

bliver med Kina.

Udenrigsministeren

syntes, Lone Dybkjær havde ramt hovedet på sømmet.

Hvis Kina vil have noget af os, vil vi have noget til gengæld. Disse forhandlin-

ger er imidlertid fortrolige.

131

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3042 (landbrug og fiskeri) den 26. oktober 2010

Fødevareministeren:

Jeg forelægger én sag til forhandlingsoplæg. Det drejer sig

om punkt 1 om fiskerimulighederne i Østersøen for 2011. De øvrige punkter er til

orientering.

1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2011 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af

fiskebestande i Østersøen

–

Politisk enighed

KOM (2010) 0470

Rådsmøde 3042 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2010) 0470 – bilag 1 (grundnotat af 8/10-10)

EUU alm. del (10) – spørgsmål 13-20

Fødevareministeren:

Forslaget vedrører fastsættelse af fiskerimuligheder for

fiskeriet i Østersøen for 2011. Forslaget er på rådsmødet med henblik på politisk

enighed.

Kommissionen har fremsat sit forslag om kvoter på grundlag af den videnskabeli-

ge rådgivning fra ICES, forvaltningsplanen for torsk og politikerklæringen, som

Kommissionen fremlagde på rådsmødet i juni.

For torsk følger Kommissionen den flerårige plan. Hvilket betyder en forøgelse af

torskekvoten på 15 pct. i den østlige del af Østersøen og en forøgelse på 6 pct. i

den vestlige del.

Derudover reduceres havdagene med 10 pct. i den vestlige del af Østersøen.

For sildekvoten i den vestlige del af Østersøen foreslår Kommissionen en redukti-

on på 30 pct.. På de resterende bestande vil jeg henvise til tabellen i samlenota-

tet. Tabellen giver et overblik over den videnskabelige rådgivning og Kommissio-

nens politikerklæring sammenholdt med Kommissionens forslag.

Kommissionen foreslår endvidere at ændre bestemmelserne for landing af usor-

terede bifangster i industrifiskeriet.

Fra dansk side støtter vi overordnet set Kommissionens forslag. Jeg er helt enig i

at følge forvaltningsplanen for torsk i forhold til at fastsætte kvoten for torsk og

havdage.

Der er dog særligt et punkt, hvor jeg er skuffet over Kommissionens forslag. Jeg

havde gerne set, at Kommissionen havde givet et incitament til et mere selektivt

fiskeri efter torsk.

Det kunne ske efter samme model som i Nordsøen ved, at der blev stillet en 5

pct. kvotepræmie til rådighed for medlemsstater og fiskere, der deltager i projekter

med fuldt dokumenteret fiskeri. Det bliver en knast i forhandlingerne.

I den vestlige østersø støtter jeg en reduktion i havdagene som fastlagt i forvalt-

ningsplanen for torsk. En række mindre garnfartøjer har dog problemer med at

132

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

have tilstrækkeligt med havdage. Og jeg mener, at der med respekt for behovet

for reduktion af det samlede fiskeritryk bør findes en løsning for de mindre fartøjer

i form af muligheden for en omfordeling af havdage på nationalt niveau.

Kommissionen har også lagt op til, at bifangster i industrifiskeriet skal afskrives på

kvoterne for konsumfisk. Jeg er positiv over for en mere præcis opgørelse af

fangsterne i industrifiskeriet. Men det må gøres på en måde, så de usorterede

bifangster i det småmaskede fiskeri ikke skal afskrives på konsumkvoterne, der

følger den historiske fordeling. Derfor ønsker vi fra dansk side at opretholde de

nuværende bestemmelser eller en anden løsning, der opretholder den historiske

fordeling af konsumkvoterne.

For sild i den vestlige østersø støtter vi, at man følger den biologiske rådgivning

og Kommissionens politikerklæring. Bestanden fiskes både i vestlige østersø og i

Skagerrak/Katttegat, og vi vil arbejde for at opretholde den historiske fordeling

mellem de to områder. Det betyder en reduktion på 13 pct. i vestlige østersø i

stedet for 30 pct., som Kommissionen foreslår.

Grundlæggende mener jeg, at det er meget uheldigt, at der ikke er fastlagt for-

valtningsplaner for sild, brisling og laks i Østersøen. Derfor vil vi fra dansk side

gentage over for Kommissionen, at der snarest bør fremsættes forslag til forvalt-

ningsplaner.

Det bliver vanskelige forhandlinger, men jeg regner med, at vi vil kunne nå et

kompromis i næste uge.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side tilslutter

sig forslaget eller et kompromisforslag, der kan vedtages med kvalificeret flertal,

idet vi vil arbejde for:



At der stilles en 5 pct. kvotepræmie til rådighed for medlemsstater og fiskere,

der deltager i projekter med fuld dokumenteret fiskeri.

At kvoterne for torsk 2011 fastsættes på baggrund af forvaltningsplanen for

torsk.

At havdagene i den vestlige østersø reduceres i overensstemmelse med for-

valtningsplanen for torsk, men at der samtidig med respekt af behovet for re-

duktion af det samlede fiskeritryk arbejdes for en løsning for de mindre fartø-

jer i form af muligheden for en national omfordeling af havdage.

At reglerne for usorterede bifangster i industrifiskeriet opretholdes – eller en

anden løsning der opretholder den historiske fordeling af konsumkvoterne.

At vi for så vidt angår sild i den vestlige østersø støtter, at TAC’en fastsættes i

overensstemmelse med den biologiske rådgivning og Kommissionens poli-

tikerklæring, idet Danmark samtidig vil arbejde for en opretholdelse af den hi-

storiske fordeling mellem Østersøen og Skagerrak/Kattegat.

At vi anmoder Kommissionen om snarest muligt at fremsætte de planlagte

forslag til forvaltningsplaner for de pelagiske bestande samt laks.



133

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

Bjarne Laustsen

gik ud fra, at de mindre garnfartøjer, som fødevareministe-

ren gerne ville give nogle flere havdage, fordi de ikke kunne nå at opfiske de-

res kvote, stod for et mere skånsomt fiskeri end de store trawlere. Han mente

ikke, problemet kunne løses, før man fik et helt nyt system i fiskeripolitikken.

Han nævnte sagen med fiskerne ved Gilleleje, som havde haft svært ved at

finde ud af, hvor man måtte fiske, og spurgte, om noget tilsvarende kunne ske

i Østersøen. Han ville gerne vide, om der de seneste år havde været en min-

dre kontrol fra dansk side i Østersøen.

Bjarne Laustsen pegede på, at mange forarbejdningsindustrier var flyttet til

Polen og Litauen, og spurgte, om der var mange af de danske kuttere, som

landede deres fangst disse steder. Derfor spurgte han, om der var den til-

strækkelige kontrol med, at de ikke afsatte de fisk sort, som de fangede ud-

over dem, de havde kvote til.

Nu oplever vi, at torsken har det bedre i nogle dele af Østersøen. Derfor skal

fiskerne også have lov til at fange nogle flere torsk. Det er fornuftigt. Bjarne

Laustsen ønskede, at fiskerne tog et større ansvar for deres eget erhverv,

men for ikke at slække på kontrollen måtte man f.eks. indføre kameraover-

vågning.

Pia Adelsteen

forstod, at havdagene havde noget at gøre med, at man ikke

skulle forstyrre fiskene så meget, men pegede på, at en fisker har omkring

160 havdage, mens andre mennesker arbejder omkring 220 dage om året.

Hun spurgte, hvorfor man ikke kunne nøjes med at regulere fangsterne ved

hjælp af kvoter. Hun var enig med fødevareministeren i, at det ville være godt

at foretage en national omfordeling af havdagene til fordel for de mindre garn-

fartøjer. Hun syntes også, det var fornuftigt med en bonuskvoteordning, hvis

man har overvågning. Hun spurgte, om fødevareministeren mente, man kun-

ne komme igennem hermed i forhold til EU.

Hun forstod, at når man satte kvoten op for torsk, er det fordi torskebestanden

har det rigtigt godt, men kvoten må ikke stige mere end 15 pct. på grund af de

aftaler, man har indgået.

Per Clausen

syntes ikke, fødevareministerens oplæg lød så tosset. Han

spurgte, om den gene, man påfører de små fiskere, som har brug for at kom-

me på havet i flere dage, er unødvendig.

Fødevareministeren

sagde i svaret til Bjarne Laustsen, at det tager længere

tid for de små garnfartøjer at fiske deres kvote, end det gør for de store traw-

lere. Derfor mente han, man inden for den nationale ramme for havdage godt

kunne tage nogle fra de store trawlere og give dem til de små garnbåde, så

de kan nå at fange den kvote, de har.

I relation til de spørgsmål, der var stillet vedrørende kontrol i Østersøen, om-

delte fødevareministeren et kort over Østersøen, som viste de tre lukkede

områder, hvor det i perioden fra 1. maj til 31. oktober er forbudt at fiske. I

Bornholmerdybet er kontrollen delt, og Danmark har ansvaret for at kontrolle-

re en del af fiskeriet i Bornholmerdybet. Det er foregået på 6 datoer i 2010.

Fiskeridirektoratet benytter sig af satellitovervågning ved planlægning af den-

134

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

ne kontrolindsats. Foruden den nationale kontrol er disse områder også ud-

peget som fokusområder i det samarbejde, der foregår under kontrolagentu-

ret. Kontrollen foretages af Danmark, Sverige, Polen, Litauen og Tyskland, og

Polen og Sverige foretager derudover flyovervågning. Det er Fiskeridirektora-

tets vurdering, at fiskerne i høj grad efterlever reglerne i disse fokusområder I

Østersøen. Men det ville være lidt voldsomt, hvis fødevareministeren på

grundlag heraf skulle garantere, at der ikke foregår noget ulovligt fiskeri.

Fødevareministeren havde ikke nogen tal for, hvor mange fisk forarbejdnings-

industrierne i Polen og Litauen modtager fra danske fiskere, men det er ICES'

vurdering, at der er kommet godt styr på de urapporterede – dvs. ulovlige –

landinger i Østersøen. Det er nok baggrunden for, at bestanden har fået det

bedre.

I svaret til Pia Adelsteen sagde fødevareministeren, at havdage er en ind-

satsbegrænsning, som supplerer kvotebegrænsningen. I Skagerrak/Kattegat

kalder man det kilowatdage.

Fødevareministeren ville være meget forsigtig med at gætte på, hvad der

kunne lykkes i forhandlingerne i EU, men han ville være stædig, når han

kæmpede for de små garnbåde.

Det er rigtigt, at man for de bestande, hvor der foreligger forvaltningsplaner,

kun kan ændre med plus/minus 15 pct. Når der for brisling sker en reduktion

på 30 pct., hænger det sammen med, at der ikke foreligger forvaltningsplaner

for brisling.

Fødevareministeren mente, at det, vi gerne vil have ændret, har vi gode be-

grundelser for. Det drejer sig om at tilgodese de mindre garnfartøjer og om at

fordele sildekvoten lidt bedre imellem den vestlige østersø og Kattegat. I den

forbindelse gjorde han opmærksom på, at det er den samme sild, som van-

drer, og at kvoten ligger inden for det, bestanden kan tåle.

Per Clausen

sagde, at han denne gang kunne støtte fødevareministerens

forhandlingsoplæg.

Bjarne Laustsen

pegede på, at en række forarbejdningsvirksomheder på

Bornholm var lukket ned. Hvis der ikke foregår nogen kontrol til søs, er der

kun landingskontrollen tilbage, og hvis der i Polen og Litauen er et parallelt

system, hvor man kan sælge de fisk, man ikke har kvoter til, så bliver de ikke

opdaget. Han gik ud fra, at fødevareministeren var interesseret i at komme

ulovligheder til livs. Han forstod, at vi kun havde udført dansk kontrol i Øster-

søen i 6 dage i 2010. Derudover er der en EU-kontrol, men de har ingen ski-

be. I den forbindelse henviste han til den diskussion, der have været i anled-

ning af at man flyttede Havørnen fra Østersøen. Fiskerne ved udmærket, hvor

fiskerikontrolskibene befinder sig.

Pia Adelsteen

forstod, at da der foreligger en forvaltningsplan for torsk, kan

kvoten ikke stige med mere end 15 pct., mens man godt kan skære kvoten for

brisling ned med 30 pct. Men torsk spiser brislinger. Derfor havde hun lidt

svært ved at se logikken.

135

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

Fødevareministeren

gjorde opmærksom på, at der er tre lande, som har an-

svaret for kontrollen i Bornholmerdybet: Danmark, Sverige og Polen. Derud-

over er der overvågning fra EU, som bl.a. har sat fokus på dette område. Der

er også flyovervågning fra Sverige og Polen. Fødevareministeren ville holde

sig til Fiskeridirektoratets vurdering, som er, at fiskerne i høj grad efterlever

reglerne i forbudsområderne i Østersøen. I øvrigt henviste han til, at ICES har

rapporteret, at der er meget få urapporterede landinger.

I svaret til Pia Adelsteen bekræftede fødevareministeren, at der ikke foreligger

en forvaltningsplan for brisling, men man har nogle bestandsmål. Pia

Adelsteen har ret i, at torsk spiser brisling.

Bjarne Laustsen

takkede for, at fødevareministeren havde omdelt et kort

over Østersøen. Han forstod, at når fødevareministeren ikke ville komme

nærmere ind på kontrollen, var det fordi der er sket en nedgang i kontrolind-

satsen fra dansk side i Østersøen. På den baggrund betegnede han det som

fantastisk, at man kan sige, at man vurderer, at der ikke foregår noget, der

ikke bør foregå.

Socialdemokraterne kan støtte forhandlingsoplægget.

Med hensyn til havdage og kilowatdage henviste Bjarne Laustsen til, at man

såvel i Fødevareudvalget som i Europaudvalget havde været inde på, at vi må

over til et helt andet system, hvor man kigger på fisketrykket og fangstkvoter

og ikke blander sig i, hvor mange dage fiskerne er på havet.

Fødevareministeren

pointerede, at den samlede kontrolindsats i Østersøen

ikke er gået ned.

Han var helt enig i, at vi skal over til et system med fangstkvoter og kamera-

overvågning. Det fremgik også af hans første indlæg. Men han tilføjede, at det

er et punkt, hvor der bliver tale om hårde forhandlinger.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

136

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

2. Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2011

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3042 – bilag 1 (samlenotat side 7)

Fødevareministeren:

Rådet skal drøfte de forestående forhandlinger med Norge

om en ny fiskeriaftale for 2011. Fiskeriaftalen er af stor betydning for de danske

fiskere. I forhandlingerne med Norge støtter jeg fastsættelse af kvoterne for 2011

på grundlag af den videnskabelige rådgivning og fastlagte forvaltningsplaner.

Derudover er det også vigtigt, at vi fortsat presser på for at reducere discarden af

torsk i Nordsøen og Skagerrak. Derfor vil jeg arbejde for, at der også i 2011 af-

sættes en kvotepræmie for torsk. Kvoten skal kunne tildeles de fiskere, der påta-

ger sig at fiske under en ordning, hvor alle fangster skal afskrives på kvoten under

fuld dokumentation.

Jeg ønsker kvotepræmien, der er afsat til fiskeri med fuld dokumentation, forøget i

forhold til de 5 pct., der er gældende i år. Ordningen kan eventuelt udvides til an-

dre arter som for eksempel kuller og hvilling.

137

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

3. Forberedelse af årsmøde i Den Internationale Kommission for

bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) i Paris den

17. - 27. november 2010

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3042 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Fødevareministeren:

Der skal i november 2010 være årsmøde i den internatio-

nale kommission for bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet også kaldet

ICCAT. Organisationen dækker fiskeriet efter tun i Atlanterhavet og Middelhavet.

På årsmødet i ICCAT i 2009 blev der vedtaget en reduktion af fiskerimuligheder-

ne for tun fra 22.000 tons i 2009 til 13.500 tons i 2010 sammen med reduktioner i

fiskerikapaciteten.

Det fremgår af den seneste videnskabelige rådgivning for tun, at der er sket en

reduktion af fiskeridødeligheden. Det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt

fuldt ud at vurdere foranstaltningernes virkning på bestanden. På årsmødet i

ICCAT skal der træffes beslutning om fastsættelse af kvoter for 2011 samt even-

tuelt andre forvaltningsforanstaltninger.

Vi afventer nu Kommissionens oplæg til det kommende årsmøde i ICCAT, hvor vi

støtter Kommissionens bestræbelser på at opnå et bæredygtigt fiskeri efter tun.

Meta Fuglsang

spurgte, hvor aktivt regeringen havde tænkt sig at gå ind i

forhandlingerne om tun i Middelhavet, og hvilke kvoter vi ville støtte, idet hun

gjorde opmærksom på, at man må beskytte gydeområdet.

Fødevareministeren

forventede, at Kommissionen ville foreslå en reduktion

af TAC for tun, og var enig i, at der er behov for en yderligere reduktion af

kvoten for tun for at opnå en bæredygtig udnyttelse inden 2020. Det er et om-

råde, vi er opmærksomme på.

138

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL)

–

Præsentation

KOM (2010) 0537

Rådsmøde 3042 – bilag 1 (samlenotat side 13)

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles

landbrugspolitiks ordninger for direkte betalinger til landbrugere og

om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere

–

Præsentation

KOM (2010) 0539

Rådsmøde 3042 – bilag 1 (samlenotat side 16)

Fødevareministeren:

Jeg vil tage punkt 4 og punkt 5 sammen. Kommissionen vil

præsentere forslaget om tilpasning af landdistriktsforordningen og forslaget om

tilpasning af forordningen om direkte betalinger.

Forslagene indeholder tekniske tilpasninger og i mindre omfang forenkling af lov-

givningen. Derudover foreslår Kommissionen også en generel tilpasning af de to

forordninger til Lissabontraktatens bestemmelser om delegerede retsakter og

komitologi.

For begge forslagene gælder det, at vi fra dansk side gerne havde set yderligere

forenkling. Kommissionen kunne godt have været lidt mere ambitiøs. Men der

udestår en teknisk gennemgang af forslagene. I første omgang vil vi notere os

Kommissionens præsentation af forslagene.

139

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 22/10-2010

3. Europaudvalgsmøde 22/10-10

7. Siden sidst

Fødevareministeren:

Under siden sidst vil jeg nævne, at der er oversendt et

grundnotat om forslag til tilpasning af direktivet om frugtjuice. Forslaget er grund-

læggende en tilpasning til internationale standarder og de standarder, der allere-

de anvendes fra branchens side.

140