Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 92
Offentligt
920038_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 5. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Torsdag den 4. november 2010
Kl. 13.30
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V), næstformand, Flemming Møller
(V), Malou Aamund (V), Ib Poulsen (DF), Kim Mortensen
(S), Anne Grete Holmsgaard (SF), Niels Helveg Petersen
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
Desuden deltog:
Næstformanden Eva Kjer Hansen ledede mødet.
Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 28. – 29. okto-
ber 2010
Det Europæiske Råd (10) – Bilag 5 (konklusioner fra DER 28.-
29/10-10)
Det Europæiske Råd (10) – Bilag 6 (Brev fra 13 stats- og regerings
chefer til formanden for Det Europæiske Råd vedr. EU-budgettet)
EU-note (10) – E 8 (EU-note om mødet i DER 28.-29/10-10)
Statsministeren:
Der var som bekendt EU-topmøde i Bruxelles torsdag-
fredag. Det altoverskyggende emne blev – helt som forventet – styrkelse af
det europæiske samarbejde på det økonomisk-politiske område. Desuden
drøftede vi EU's linje forud for en række kommende internationale topmøder,
herunder klimakonferencen i Mexico og G20-topmødet i Seoul senere i denne
måned.
For så vidt angår det økonomisk-politiske samarbejde var der enighed om
nødvendigheden af at styrke de økonomiske spilleregler i EU, så vi undgår en
gentagelse af den alvorlige gældskrise, som ramte en række europæiske
lande i foråret. I den forbindelse var der – som jeg også forudså det, da jeg
var her i udvalget forud for Det Europæiske Råds møde – opbakning til de
konkrete anbefalinger, som Van Rompuys taskforce havde fremlagt forud for
topmødet. Det drejer sig bl.a. om en styrkelse af stabilitets- og vækstpagten
med øget fokus på gældsnedbringelse og konsolidering, finanspolitisk kon-
solidering i gode tider, om en stærkere sanktionsmekanisme, et stærkere
sanktionsregime, der tilskynder landene til at føre en sund økonomisk politik,
og et forbedret samarbejde for at undgå makroøkonomiske ubalancer.
Samtidig var der enighed om at etablere en permanent krisemekanisme, der
kan aktiveres, såfremt der i fremtiden alligevel skulle opstå kriser, der truer
den finansielle stabilitet i eurozonen. Baggrunden for den enighed er jo det
forhold, at den nuværende krisemekanisme, der blev etableret i foråret under
indtryk af gældskrisen i Sydeuropa, udløber i 2013.
Det betyder, at der nu frem mod Det Europæiske Råds møde i december skal
arbejdes videre med to spørgsmål i relation til denne permanente krisemeka-
157
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 92: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-10
5. Europaudvalgsmøde 4/11-10
nisme. For det første skal mekanismens overordnede indhold fastlægges. Det
drejer sig bl.a. om den private sektors rolle, IMF's rolle, og det drejer sig om de
kriterier, som skal lægges til grund for krisemekanismen. Kort sagt: substans-
drøftelsen af designet på en sådan permanent krisemekanisme.
For det andet skal der træffes beslutning om en begrænset justering af
traktaten, som skal være ratificeret senest medio 2013, hvor den midlertidige
mekanisme udløber og den permanente kan træde i stedet. På det punkt er
der tale om en imødekommelse af et stærkt tysk ønske, som indgik i den tysk-
franske erklæring fra Deauville, som lå på bordet forud for Det Europæiske
Råds møde, og som jeg også gjorde rede for her i Europaudvalget. Ønsket
blev også på selve mødet fremført med stor styrke af den tyske kansler
Merkel. Baggrunden er bl.a. en intern tysk problemstilling, der drejer sig om,
at den tyske regering vil sikre, at tysk deltagelse i krisemekanismen ikke er i
strid med den tyske forfatning – og dermed risikerer at blive underkendt af
forfatningsdomstolen i Karlsruhe, som jo aktuelt ser på den midlertidige meka-
nisme. Eftersom man vanskeligt kan forestille sig, at man kan lave en
velfungerende permanent krisemekanisme uden deltagelse af Europas
største økonomi, Tyskland, var der blandt de øvrige lande velvilje over for at
afhjælpe Tysklands særlige problem.
Der var samtidig enighed om, at justering af traktaten skal have en så minimal
karakter som mulig. Det var også det danske synspunkt på mødet. Af samme
grund forventes justeringen gennemført på grundlag af den såkaldt forenklede
traktatændringsprocedure. Forudsætningen for at anvende den forenklede
traktatændringsprocedure er, at traktatændringen ikke indebærer en udvidelse
af EU's kompetencer. Afgørelsen træffes med enstemmighed i Det
Europæiske Råd og indebærer således, at der ikke skal indkaldes en rege-
ringskonference eller et konvent. Ændringen til traktaten skal efterfølgende
godkendes i alle medlemslande i overensstemmelse med deres forfatnings-
mæssige bestemmelser. I Danmark vil det betyde, at Justitsministeriet – som
vi også talte om det, da jeg var her forud for mødet – til sin tid vil vurdere
traktatændringens forhold til grundloven.
De ting var der opbakning til. Derimod var der ikke opbakning til det andet
forlag fra den tysk-franske erklæring – forslaget om at suspendere stemmeret-
tigheder for lande, som groft tilsidesætter de fælles spilleregler. På det punkt
blev der i stedet vedtaget konklusioner om, at man på et senere tidspunkt vil
overveje spørgsmålet om et eurolands ret til at deltage i beslutninger vedrø-
rende eurorelaterede spørgsmål, såfremt dette land udgør en permanent trus-
sel mod stabiliteten i eurozonen som helhed. Dermed må man sige, at
spørgsmålet om eventuel suspension af stemmerettigheder er effektivt dekob-
let fra den afgrænsede traktatjustering, som vil blive gennemført med hensyn
til krisemekanismen. Plus at det nu står klart, at en sådan suspensionsmulig-
hed i givet fald alene vil omfatte eurolandene.
Den videre proces for det samlede arbejde med at styrke den økonomiske
koordination falder nu i to dele. For det første skal taskforcens anbefalinger nu
158
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 92: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-10
5. Europaudvalgsmøde 4/11-10
omsættes til konkrete retsakter. Det skal ske frem mod næste sommer. For
det andet skal der – som jeg beskrev det – arbejdes videre med den perma-
nente krisemekanisme frem mod Det Europæiske Råds møde i december,
hvor der skal træffes endelig beslutning om mekanismens overordnede ind-
hold og den begrænsede traktatjustering, der skal gennemføres.
Fra dansk side kan vi være meget tilfredse med, at der nu er truffet beslutning
om en væsentlig styrkelse af de økonomiske spilleregler i EU. Vi er jo en lille
og åben økonomi. Vi er samtidig et land, der traditionelt selv fører en ansvarlig
økonomisk politik. Det ligger regeringen meget på sinde, at det skal forblive
sådan. Krisen har jo vist, at når der er uro på de finansielle markeder i andre
EU-lande, så går det også ud over dansk økonomi, så går det også ud over
dansk beskæftigelse. Derfor har vi om nogen en stærk interesse i, at der er
velfungerende økonomiske spilleregler, som sikrer orden i de offentlige finan-
ser, og som sikrer finansiel stabilitet i hele Europa.
Vi kan også være tilfredse med beslutningen om at etablere en permanent
krisemekanisme. Det er åbenlyst i hele Europas interesse, at der også efter
2013 eksisterer et sikkerhedsnet i tilfælde af alvorlige kriser. Samlet set altså
et bedre regelsæt, der forhindrer kriser i at opstå, og skulle det alligevel ske
så et stærkt sikkerhedsnet.
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi fra dansk side på linje med mange,
mange andre lande ideelt set gerne havde været en traktatændring foruden.
Men det er altså nødvendigt at lave en målrettet ændring af traktaten for at
sikre tysk deltagelse i den permanente krisemekanisme, som alle i øvrigt støt-
ter. Det er alle lande enige om.
Det er også meget positivt, at der er bred enighed om, at traktatændringen
skal gennemføres med et målrettet, kirurgisk snit – hvis man kan udtrykke det
på den måde. Det er jo kun 10 måneder siden, Lissabontraktaten trådt i kraft
efter et årelangt tilblivelsesforløb. Europa har ikke brug for en ny bred debat
om traktat og institutioner.
Jeg er også meget tilfreds med, at det lykkedes at skyde spørgsmålet om su-
spension af stemmerettighederne godt og grundigt til hjørne. Det er vurderin-
gen, at dette spørgsmål nu er skudt ud i en uvis fremtid. Det er i øvrigt højst
tvivlsomt, om det nogen sinde bliver til noget.
Blandt stats- og regeringscheferne var der også enighed om at sende et sig-
nal om, at udviklingen i EU's eget budget bør afspejle den budgettilbagehol-
denhed, som i øjeblikket udvises på nationalt niveau. Det er et signal, som
regeringen støttede varmt. Det er svært at retfærdiggøre betydelige stigninger
i EU's budget, samtidig med at der i medlemslandene gennemføres udgiftsre-
duktioner – bl.a. for at leve op til EU's henstillinger. Situationen er jo den, at
der i en række EU-lande er truffet ganske drastiske beslutninger for at konso-
lidere de offentlige finanser. Vi taler om lønnedgang i den offentlige sektor,
fastlåsning af løn i den offentlige sektor visse steder, pludselige forhøjelser af
pensionsalder. Det er en stribe drastiske tiltag, som det kan være svært at
gennemføre op imod EU-budgetter, der bare stiger. Man må i øvrigt sige, at
159
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 92: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-10
5. Europaudvalgsmøde 4/11-10
de udfordringer, vi aktuelt sidder med i Danmark – også i disse dage, hvor der
forhandles finanslov – blegner ved siden af de udfordringer, man har i en stri-
be andre lande. Af den grund har jeg sammen med 12 andre stats- og rege-
ringschefer underskrevet en erklæring om, at EU's budget for næste år højst
bør stige med 2,91 pct. i forhold til indeværende års budget. Det svarer til den
fælles position, som Rådet tidligere har vedtaget, og som vi fra dansk side
endda finder er i overkanten af det nødvendige.
På mødet fastlagde vi også EU's linje forud for klimakonferencen i Cancun.
Der var bred opbakning til den position, som blev lagt på miljøministrenes
møde den 14. oktober. Efter bl.a. dansk pres lykkedes det at få en eksplicit
henvisning til, at muligheden for at øge EU's egne reduktionsmål fra de nuvæ-
rende 20 pct. skal drøftes på forårstopmødet.
Endelig fastlagde vi også EU's linje forud for G20-topmødet i Seoul, hvor der
bl.a. var opbakning til, at EU fortsat skal arbejde aktivt for at styrke finansiel
regulering og finanspolitisk konsolidering inden for G20's såkaldte ramme for
stærk, bæredygtig og balanceret vækst.
Vi drøftede også kort EU's hovedbudskaber forud for tre kommende topmøder
med henholdsvis USA, Rusland og Ukraine. Det var en drøftelse, der fandt
sted som led i opfølgningen på topmødet i september, hvor vi jo også drøftede
EU's tilgang til vores strategiske partnere.
Kim Mortensen
henviste til, at man på det Europaudvalgsmøde, hvor stats-
ministeren forelagde Det Europæiske Råds møde, havde anbefalet, at man
fandt frem til en løsning, der ikke indebar traktatændringer. Nu kommer der en
traktatændring, men det bliver en minimal ændring, hvilket er tilfredsstillende
for Danmark.
Han forstod, at ratifikationen ventes at ske i 2013. Inden da kan der jo komme
mange ønsker om andre traktatændringer. På den baggrund hæftede Kim
Mortensen sig ved den diskussion om at fratage et land stemmeretten, som
statsministeren sagde var sparket godt og grundig til hjørne. Han forstod, at
Kommissionen skulle foretage nogle sonderinger hos landene, og spurgte, om
disse sonderinger vil komme til at foregå efter 2013, eller om de vil ske paral-
lelt med, at man gennemfører den mindre traktatændring.
Hvis traktatændringen kan gennemføres efter den forenklede traktatprocedure
– hvad Socialdemokraterne også håber – skal Europa-Parlamentet så kun
høres?
Statsministeren
henviste til den gode drøftelse, man havde haft i Europaud-
valget på det sidste møde, hvor han havde gjort meget ud af at sondre mellem
de to forslag, som var fremkommet på det tysk-franske møde. Den ene del
angående den permanente krisemekanisme er for så vidt ukontroversiel. Den
anden del, der drejer sig om, at man i visse situationen kan fratage et land
stemmeretten, er mere vidtgående og meget kontroversielt. Det var der ikke
tilslutning til i Europaudvalget, og det var der heller ikke på Det Europæiske
Råds møde. Derfor er denne del koblet af. I øvrigt handler den kun om euro-
160
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 92: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-10
5. Europaudvalgsmøde 4/11-10
zonen. Det står klart, at disse tanker ikke er en del af den traktatændringspro-
cedure, der nu sættes i gang. Den traktatændring, der skal foretages, vedrø-
rer alene den permanente krisemekanisme for at imødekomme et tysk ønske.
Hvis man kan anvende den forenklede traktatændringsprocedure, skal Euro-
pa-Parlamentet kun høres. Der skal ikke være en regeringskonference, og der
skal ikke være noget konvent. Der vil være en effektiv afskærmning af alle
mulige andre forslag. Det er der meget bred interesse for, idet der er en bety-
delig uvilje i Det Europæiske Råd mod at åbne Pandoras æske så kort tid ef-
ter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten.
161