Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del EU-note E 19
Offentligt
Europaudvalget og Finansudvalget
Folketingets repræsentant ved EU
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
7. februar 2015
Status på forhandlingerne om EU-budgettet 2011
Sammenfatning
Forhandlingerne om EU-budgettet for 2011 brød sammen mandag af-
ten den 15. november. Ministerrådet og Europa-Parlamentet kunne ik-
ke blive enige.
Uenigheden handlede til sidst i forløbet ikke om budgettets størrelse,
da Europa-Parlamentet havde accepteret Rådets ultimatum om, at be-
talingsbevillingerne ikke må stige med mere end 2,91 %. Europa-
Parlamentet havde til gengæld krævet indrømmelser på andre områ-
der, f.eks. set-uppet omkring forhandlingerne for nye finansielle ram-
mer, der skal gælde fra 2014.
Kommissionen skal nu komme med et nyt forslag, og det forventes
præsenteret i begyndelsen af december. Om der kan opnås enighed
inden jul, er uvist. Men der vil sikkert blive gjort et forsøg.
Hvis det ikke lykkes at blive enige, træder de såkaldte tolvdelsbudget-
ter i kraft. Det indebærer - lidt forenklet - at der hver måned i 2011 ikke
kan bruges mere end en tolvtedel af 2010-budgettet, indtil 2011-
budgettet er vedtaget.
1/4