Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del EU-note E 36
Offentligt
967007_0001.png
Europaudvalget og Erhvervsudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
7. februar 2015
Grønbog om revision af EU-regler for offentlige indkøb
Sammenfatning
Kommissionen fremhæver i grønbogen tre mål som de centrale for frem-
tidens offentlige indkøbspolitik i EU.
For det første skal offentlige myndigheder udnytte offentlige midler mere
effektivt, når de køber ind. I tider med stramme offentlige budgetter er
der behov for den bedst mulige udnyttelse af skatteydernes penge.
Et andet mål er at gøre bedre brug af offentlige indkøb til at understøtte
centrale politiske mål såsom miljøbeskyttelse, bedre ressource- og ener-
gieffektivitet, bekæmpelse af klimaændringer, styrkelse af innovation og
fremme af social inklusion.
Endelig skal en ny udbudspolitik også bidrage til forebyggelse af korrup-
tion og favorisering i forbindelse med offentlige indkøb.
Fristen for bemærkninger til grønbogen er den
18. april 2011.
1/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
967007_0002.png
Europa-Kommissionen ventes senest i begyndelsen af 2012 at fremlægge
forslag til en forenkling og modernisering af den eksisterende EU-lovgivning
for offentlige indkøb.
Formålet med revisionen er navnlig at gøre tildelingen af offentlige kontrakter
mere effektiv og smidig samt muliggøre en bedre brug af sådanne kontrakter
til støtte for andre politiske målsætninger såsom jobskabelse, innovation og
miljøbeskyttelse.
Kommissionen har derfor udsendt en grønbog, som rejser en række centrale
problemstillinger i forbindelse med en fremtidig reform af EU’s politik for of-
fentlige indkøb
1
.
Kommissionen opfordrer alle interesserede parter til at sende deres kommen-
tarer og forslag til Kommissionen senest den 18. april 2011.
Parallelt med denne høringsproces gennemfører Kommissionen en omfatten-
de empirisk undersøgelse af EU’s aktuelle lovgivning vedrørende offentlige
indkøb, hvis resultater vil blive offentliggjort i sommeren 2011.
Offentlige indkøb i dag
EU’s regler for offentlige indkøb gælder for alle offentlige kontrakter over visse
tærskelværdier, hvad enten de er statslige, regionale eller kommunale.
Formålet med reglerne er at sikre europæiske virksomheder fuld og lige ad-
gang til offentlige kontrakter samt lige konkurrencevilkår inden for det europæ-
iske marked for offentlige indkøb.
Dette sikres bl.a. ved, at offentlige indkøbere ikke må stille tekniske krav, som
stiller udenlandske virksomheder dårligere end nationale eller lokale aktører,
samt ved at der skal anvendes nærmere bestemte objektive kriterier ved ud-
vælgelse af de virksomheder, der kan deltage i udbuddet.
Endelig har offentlige indkøbere pligt til at bekendtgøre udbud i EU-tidende.
I EU-reglerne skelner man mellem offentlige indkøb af
varer, tjenesteydelser
og
offentlige bygge- og anlægsarbejder.
Reglerne fastsætter forskellige
tærskelværdier for, hvornår de forskellige typer af offentlige indkøb skal sen-
des i EU-udbud (Se oversigt 1).
1
Grønbog om modernisering af EU’s politik for offentlige indkøb. Mod et mere effektivt europæ-
isk marked for offentlige indkøb – KOM (2011)15.
2/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
967007_0003.png
Oversigt 1: Tærskelværdierne for offentlige indkøb i EU i 2010-2011
Tjenesteydelser
Direktiv nr. 2004/18/EF
STATSLIGE KON-
TRAKTER:
REGIONALE OG KOM-
MUNALE KONTRAK-
TER:
1. Bilag II A tjenesteydelser (undtaget de under pkt. 2 nævnte tjene-
steydelser):
2. Bilag II B tjenesteydelser. Tjenesteydelse under bilag II A, kategori
8 samt tjenesteydelser under bilag II A, kategori 5, hvis CPV-
positioner svarer til CPC-nummer 7524, 7525 og 7526
3. Deltjenesteydelser:
931.638 kr.
1.438.448 kr.
1.438.448 kr.
1.438.448 kr.
596.248 kr.
596.248 kr.
Vareindkøb
Direktiv nr. 2004/18/EF
1. Varekøb:
2. Delydelser, varer
3. Varekøb på forsvarsområdet omfattet af bilag V:
4. Varekøb på forsvarsområdet ikke omfattet af bilag V:
Statslige
kontrakter:
931.638 kr.
596.248 kr.
931.638 kr.
1.438.448 kr.
Regionale og kommuna-
le kontrakter:
1.438.448 kr.
596.248 kr.
Bygge- og anlæg
Direktiv nr. 2004/18/EF
1. Bygge- og anlægsarbejder:
2. Koncessioner, jf. art. 56:
3. Delarbejder:
Statslige
kontrakter:
36.110.270 kr.
36.110.270 kr.
7.453.100 kr.
Regionale og kommuna-
le kontrakter:
36.110.270 kr.
36.110.270 kr.
7.453.100 kr.
Forsyningsvirksomheder
Direktiv nr. 2004/17/EF
1. Varekøb og tjenesteydelser:
2. Bygge- og anlægsarbejder:
3. Delydelser (tjenesteydelser og varer):
4. Delarbejder (bygge- og anlæg):
2.884.350 kr.
36.110.270 kr.
596.248 kr.
7.453.100 kr.
Kilde. Konkurrence- og forbrugerstyrelsen.
EU’s lovgivning på udbudsområdet er i dag fastlagt i fire direktiver.
Det såkaldte ”udbudsdirektiv” fastsætter udbudsreglerne for vareindkøb, ind-
køb af tjenesteydelser samt bygge- og anlægsarbejder
2
, mens ”forsynings-
virksomhedsdirektivet” fastlægger regler for forsyningsvirksomheders indgåel-
se af kontrakter inden for vand- og energiforsyning samt posttjenester
3
.
2
3
Direktiv 2004/18/EF
Direktiv 2004/17/EF
3/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
967007_0004.png
Hertil kommer to såkaldte kontroldirektiver, som bl.a. sikrer virksomhederne
mulighed for at klage over en udbudsforretning.
Hvorfor en ny offentlig indkøbspolitik i EU?
Kommissionen fremhæver i grønbogen følgende mål som de centrale for
fremtidens offentlige indkøbspolitik i EU.
Første mål er, at offentlige myndigheder skal
udnytte de offentlige midler
mere effektivt,
når de køber ind. I tider med stramme offentlige budgetter er
der behov for den mest effektive udnyttelse af offentlige midler, så man kan
fremme vækst og jobskabelse. Det betyder bl.a., at det offentlige skal have
mest muligt for pengene, hvilke kræver den størst mulige konkurrence om
offentlige kontrakter på det europæiske marked. Offentlige indkøb tegner sig
ifølge Kommissionen for ca. 17 pct. af EU-landenes BNP
4
.
Samtidig er der stadig meget få offentlige kontrakter, som går til virksomheder
i andre EU-medlemsstater. Ifølge tal fra Kommissionen er det kun 1,6 pct. af
de offentlige kontrakter, som tildeles aktører fra andre EU-lande.
Et andet mål med indkøbspolitikken i EU er at gøre bedre brug af
offentlige
indkøb til at understøtte centrale samfundsmæssige mål
såsom miljøbe-
skyttelse, bedre ressource- og energieffektivitet og bekæmpelse af klimaæn-
dringer, styrkelse af innovation og fremme af social inklusion.
Ifølge EU’s 2020-strategi for vækst og beskæftigelse skal offentlige indkøb
bl.a. være med til at:
-
-
forbedre rammebetingelserne for erhvervslivets innovationsmulighe-
der med fuld udnyttelse af efterspørgselspolitikker
støtte overgangen til et ressourceeffektivt lavemissionssamfund,
f.eks. ved at opmuntre til en større udbredelse af grønne offentlige
indkøb
forbedre erhvervsklimaet, navnlig for små og mellemstore virksomhe-
der
-
Endelig skal en revision af EU’s udbudspolitik også bidrage til forebyggelse af
korruption og favorisering. Ifølge Kommissionen gør det tætte samspil mellem
den offentlige og den private sektor offentlige indkøb til et risikoområde for
interessekonflikter, favorisering og korruption. Faktisk nævner Stockholm-
programmet offentlige indkøb som et område, der bør have særlig opmærk-
somhed i kampen mod korruption.
4
Ifølge Kommissionen udgjorde værdien af udbud offentliggjort i EU-Tidende i 2009 ca. 420 mia.
euro for de 27 medlemsstater.
4/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
967007_0005.png
Hvilke reformer?
Spørgsmålet er så, hvilke ændringer, der skal ske med EU’s indkøbspolitik?
Kommissionen giver ikke selv alle svarene i grønbogen, men lægger i vidt
omfang op til, at både nationale og lokale myndigheder skal komme med for-
slag
5
.
Kommissionen giver dog i grønbogen nogle mere overordnede bud på, hvor-
dan EU’s indkøbspolitik kan reformeres, så den kan fremme de ovenfor be-
skrevne mål.
Nogle af disse skal kort gennemgås i det følgende.
Mere effektive og smidige procedurer
Ifølge Kommissionen klager offentlige myndigheder ofte over, at EU’s ud-
budsprocedurer ikke fuldt ud er tilpasset deres indkøbsbehov.
De fremhæver især, at der er behov for mere strømlinede og fleksible proce-
durer. Navnlig er der et ønske om at reducere kompleksiteten og de admini-
strative byrder.
Samtidig er det dog vigtigt at sikre en fair konkurrence om de offentlige kon-
trakter, som sikrer omkostningseffektive offentlige indkøb.
Kommissionen foreslår derfor bl.a., at der foretages en nøje gennemgang af
de forskellige typer af procedurer i udbudsdirektiverne (offentlige udbud, be-
grænsede udbud, udbud med forhandling, projektkonkurrencer, hasteproce-
durer, mv.), så man kan se, hvor effektive de er med hensyn til at sikre de
bedst mulige indkøbsresultater med de mindst mulige administrative byrder.
Kommissionen foreslår også, at det overvejes om ordregivende myndigheder
bør have mulighed for at forhandle kontraktbetingelser med potentielle til-
budsgivere. Sådanne forhandlinger et tilladt i GPA’en
6
i WTO, hvis det offent-
liggøres i udbudsbekendtgørelsen. Denne mulighed giver ifølge Kommissio-
nen fordele i form af fleksibilitet og forenkling, men rummer samtidig en øget
risiko for favorisering som følge af de større skønsbeføjelser til de ordregiven-
de myndigheder.
Hertil kommer, at Kommissionen foreslår, at man overvejer, om der skal ind-
føres lettere proceduremæssige rammer for lokale og regionale små ordregi-
vende myndigheder, hvilket også er en mulighed indeholdt GPA’en i WTO.
5
6
Kommissionen stiller i grønbogen hele 114 spørgsmål, som dog ikke skal gennemgås, da det
vil blive for omfattende.
GPA’en er WTO’s aftale om offentlige indkøb, som blev indgået i 1994 i forbindelse med Uru-
guay-runden. GPA står for “Agreement
on Government Procurement”.
5/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
967007_0006.png
Endelig indeholder grønbogen en stribe andre forslag til proceduremæssige
ændringer, som sigter på at fremme f.eks. små og mellemstore virksomhe-
ders adgang til EU-udbud, forebyggelse af konkurrencebegrænsende adfærd,
regler for underentrepriser, mv.
Offentlige indkøb til understøttelse af centrale samfundsmæssige mål
Ifølge Kommissionen skal offentlige myndigheder i EU bidrage til gennemfø-
relsen af EU’s 2020-mål ved at anvende deres købekraft til at indkøbe varer
og tjenesteydelser, som kan være med til at fremme innovation, respektere
miljøet, bekæmpe klimaændringer, mindske energiforbruget, øge beskæfti-
gelsen og forbedre folkesundheden og bekæmpe social udstødelse.
Ifølge Kommissionen er det dog samtidig vigtigt, at man er opmærksom på
risikoen for, at indførelsen af sådanne krav kan føre til forskelsbehandling
eller begrænse konkurrencen på indkøbsmarkederne og dermed giver færre
tilbudsgivere og højere priser.
Ifølge Kommissionen er der to måder, hvorpå offentlige indkøb kan være med
til at fremme EU-2020-målene:
-
ved at give de ordregivende myndigheder økonomiske midler til at ta-
ge højde for disse mål i henhold til procedurereglerne om offentlige
indkøb
ved at pålægge de ordregivende myndigheder obligatoriske krav eller
skabe incitamenter med henblik på at styre deres beslutninger om,
hvilke varer og tjenesteydelser, der skal indkøbes
-
Ifølge Kommissionen har EU dog allerede lovgivning vedrørende offentlige
indkøb, som fremmer disse hensyn. Direktiverne om offentlige indkøb giver
ordregivende myndigheder fri mulighed for at vælge, hvad der skal indkøbes,
definere de karakteristika for bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjeneste-
ydelser, der bedst opfylder deres behov, og for at fastlægge de udbudsbetin-
gelser, der er mest passende i lyset af deres ønskede målsætninger. F.eks.
kan ordregivende myndigheder i deres offentlige kontrakter kræve et bestemt
niveau af energieffektivitet
7
, eller de kan anvende energieffektivitetskriterier
ved udbud af offentlige kontrakter og fremme af ressourceeffektive offentlige
bygninger
8
.
7
8
Forordning nr. 106/2008 (Energy Star-forordningen)
Direktiv 2006/32/EF, direktiv, 2009/28/EF og direktiv 2010/31/EU.
6/7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bekæmpelse af korruption og favorisering
Endelig skal en revision af EU’s udbudspolitik ifølge Kommissionen også bi-
drage til
forebyggelse af korruption og favorisering.
Det tætte samspil mellem den offentlige og den private sektor gør offentlige
indkøb til et risikoområde for interessekonflikter, favorisering og korruption.
Kommissionen mener derfor det bør drøftes, om man bør indføre fælles EU-
definitioner af ”uacceptable situationer med interessekonflikter” eller beskyt-
telsesforanstaltninger, som kan forebygge, at sådanne situationer opstår. Det
kunne f.eks. ske gennem et krav om erklæringer fra involverede embeds-
mænd om, at der ikke foreligger nogen interessekonflikter, samt en vis grad af
gennemsigtighed og pålidelighed hos de embedsmænd, som varetager de
offentlige indkøb.
Kommissionen foreslår også, at man øger gennemsigtigheden i forbindelse
med åbning af tilbud eller ved obligatorisk offentliggørelse af rapporter, der
dokumenterer indkøbsprocessen. Kommissionen vurderer, at dette vil give
begrænsede administrative bryder, og at offentliggørelsen af indgåede kon-
trakter vil være befordrende for en bedre demokratisk granskning af indkøbs-
beslutninger.
Endelig foreslår Kommissionen også oprettelsen af gratis telefonlinjer eller
internetbaserede systemer, som man kan benytte til at anmelde svig til.
Grænser for reform?
Ifølge Kommissionen er det endelig vigtigt at slå fast, at der ikke er ubegræn-
sede muligheder for reform af EU’s regler for offentlige indkøb.
F.eks. skal ændringer af EU’s udbudsregler være i overensstemmelse med de
internationale forpligtelser, som EU har påtaget sig både bilateralt og i WTO’s
aftale om offentlige indkøb (GPA). Alternativt vil EU ifølge Kommissionen
skulle indlede forhandlinger med de berørte parter om eventuelle erstatnings-
krav.
Ifølge Kommissionen gælder det f.eks. for de forskellige tærskler for, hvornår
offentlige indkøb skal sendes i EU-udbud, definitioner af offentlige indkøbsak-
tiviteter og offentlige indkøbere samt visse procedurespørgsmål såsom fast-
sættelsen at tekniske specifikationer og perioder.
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
(3695)
7/7