EU-note - 2010-11 (1. samling) - E 48: Kommissionens henstillinger vedrørende dansk økonomi

SammenfatningKommissionen udtaler i henstillingen, at man stort set er tilfreds medgenopretningspakken og tilbagetrækningsreformen, og herunder efter-lønsreformen. De offentlige finanser er på vej mod strukturel balance i2015, dog med et lille underskud på 0,5 pct. af BNP i 2015. Men anbe-faler også, at der gennemføres det planlagte forslag om budgetloftetover de offentlige udgifter.Derimod bør kvaliteten af uddannelsessystemet forbedres, så flere fåren faglig uddannelse m.v. Det kan være med til at bremse faldet i pro-duktiviteten. Den danske planlægning (eller zonelovgivning) er endvi-dere for stram. Det går ud over produktiviteten i detailhandelen.En vigtig faktor er den alt for store private gæld i Danmark opbyggetisær i højkonjunkturårene før finanskrisen. Især bør realkreditten re-formeres så boligejerne bliver mindre sårbare. Også beskatningen affast ejendom bør reformeres.

1. IndledningKommissionen har for nylig vedtaget en række landespecifikke henstillingerom EU-landenes økonomiske udvikling og herunder en henstilling omDan-mark.Henstillingen om Danmark har været flittigt refereret i pressen.Vedtagelsen af de landespecifikke henstillinger for 2011 er næstsidste etape iseksmåneders perioden med intensiv økonomisk-politiks samordning mellemEU og medlemsstaterne, som kaldes deteuropæiske halvår.Det starter ijanuar,hvor Kommissionen forelægger sin årlige vækstundersø-gelse, der fastsætter de økonomisk-politiske prioriteringer for EU for detkommende år. Disse prioriteter godkendes af stats- og regeringscheferne pådet Europæiske Råd i marts. Iapril-majforelægger medlemsstaterne stabili-tets- eller konvergensprogrammer (om de offentlige finanser) og nationalereformprogrammer (om strukturreformer og vækstfremmende foranstaltnin-ger), som de nuværende landespecifikke henstillinger er Kommissionens svarpå.De, ifølge Kommissionen, forpligtende tilsagn, som de 23 medlemsstater, derdeltager ieuropluspagten,har afgivet, er også blevet vurderet af Kommissi-onen som led i denne proces og er inkluderet i henstillingerne.Henstillingerne skal gennemføres af medlemsstaterne inden for en tidsrammepå 12-18 måneder, skriver Kommissionen.Henstillingerne vil blive drøftet og godkendt på Det Europæiske Råds mødeden 23.-24. juni 2011 efter at være blevet drøftet på Økofin-Rådet (økonomiog finans). Gennemførelsen vil blive overvåget gennem det kommende år afKommissionen og af medlemsstaterne gennem en streng, løbende evalue-ringsproces, skriver Kommissionen.Kommissionen vil vurdere fremskridtene på EU-plan i deres næste årligevækstundersøgelse i januar 2012 og i de enkelte medlemsstater i de næstelandespecifikke henstillinger i juni 2012.

og det strukturelle underskud er næsten i balance i 2015 (-0,5 pct. afstrukturelt BNP).-Underskuddet i de offentlige finanser er dog stadig på ca.4 pct.afBNP I 2011, så der er stadig behov for opstramninger i 2012 og frem-efter, siger Kommissionen.I den forbindelse anbefaler Kommissionen, at efterlønsreformen gen-nemføres i Folketinget, at invalidepensionen reformeres og at ”fleks-job”-systemet også reformeres.Altså i det store hele en godken-delse af regeringens tilbagetrækningsreform.Tilbagetrækningsreformen er nødvendig, både af hensyn til arbejds-udbuddet i fremtiden, og det forhold at 10 pct. af arbejdsstyrken under40 år enten er på invalidepension eller på fleksjobordning.Kommissionen anbefaler tillige forslaget ombudgetlofter,der læggerloft over visse offentlige udgifter. De danske offentlige udgifter har i desidste 20 år ligget over de planlagte mål, og det er vigtigt i denne for-bindelse, også at få inddragetkommunerogregionerunder lofterne.Produktiviteten har været faldende i Danmark siden 1995, og en po-tentiel årsag hertil, kan være ringe uddannelse.Og det på trods af,at Danmark er et af de lande, der bruger mest på uddannelse,såer effekterne heraf tilsyneladende ”ikke på toppen”. Alt for få får såle-des en egentlig ungdomsuddannelse i Danmark (kun 70,1 pct. mod78 pct. som gennemsnit for EU) og PISA-resultaterne er gennemsnit-lige.

Endvidere erdrop-outtallet alt for stort på uddannelsestilbuddene tilde unge og på efteruddannelserne (50 pct.’s drop-out). Genereltan-befalerKommissionen, at kvaliteten i uddannelsessystemet forbed-res, så antallet af ufaglærte personer mindskes til fordel for flere per-soner med den relevante uddannelse.Der peges endvidere på, at den danske zone-lovgivning er for restrik-tiv, og det går ud over produktiviteten især idetailhandelssektoren,der ikke kan udnytte stordriftsfordelene. Der er brug for reformer påområdet.-En anden faktor, der nævnes er den meget store private gæld, derhviler på husholdningerne. Den private gæld opgøres ifølge Kommis-

sionen tilca. 220 pct. af BNP,og det skyldes primært den meget sto-re belåning af fast ejendom. Den private gæld i Danmark er megetstor ved international sammenligning.Kommissionen nævner de afdragsfrie lån, flekslånene og boligboblensom nogle af årsagerne til den store private låntagning. Alt i alt er dendanske boligsektor i en meget udsat situation ved rentestigninger ellerøkonomisk tilbagegang.Kommissionenanbefaler,at man stadig støtter den fortsatte stabili-sering af boligmarkedet, men at der påmellemlangtsigt igangsættesforebyggende foranstaltninger til sikring af stabiliteten af boligmarke-det. Foranstaltningerne retter sig mod en reform af det finansielle sy-stem – og herunder realkreditten – samt beskatningen af fast ejen-dom.