PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del EU-note E 51
Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Erhvervsudvalget, Sund-

hedsudvalget, Uddannelsesudvalget, Videnskabsudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

14. juli 2011

Grønbog om modernisering af direktivet om gensidig anerkendelse af

erhvervsmæssige kvalifikationer

Sammenfatning

Kommissionen har udsendt en grønbog med en række forslag til en mo-

dernisering af direktivet om gensidig anerkendelse mellem EU’s med-

lemslande af erhvervsmæssige kvalifikationer. Denne modernisering er et

af Kommissionens forslag ifm. relanceringen af det Indre Marked. Kom-

missionen ønsker at gøre det lettere både for EU-borgere og for tredje-

landsborgere at få anerkendt deres kvalifikationer i EU’s medlemslande,

når de søger arbejde eller sælger tjenesteydelser på tværs af grænserne.

Indførelse af et europæisk erhvervspas er et af forslagene.

Som optakt til denne grønbog afgav en række fagudvalg og Europaud-

valget i september 2010 et høringssvar til Europa-Parlamentet om im-

plementeringen af det nuværende anerkendelsesdirektiv i Danmark. Hø-

ringsfristen for grønbogen er 20. september 2011.

1/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har udsendt en grønbog om en modernisering af direktivet om

gensidig anerkendelse mellem EU’s medlemslande af erhvervsmæssige kvali-

fikationer, også kaldet anerkendelsesdirektivet. Kommissionen ønsker at gøre

det lettere både for EU-borgere og for tredjelandsborgere at få anerkendt

deres kvalifikationer i EU’s medlemslande, når de søger arbejde eller sælger

tjenesteydelser på tværs af grænserne. Der er i grønbogen fokus på at gøre

det lettere udøve lovregulerede erhverv, dvs. erhverv der kræver en form for

autorisation. Kommissionens ønske om at gøre det lettere at tage sine er-

hvervsmæssige kvalifikationer med over grænserne og få dem anerkendt i

EU’s medlemslande handler om at øge mobiliteten i EU, så arbejdskraft og

tjenesteydelser lettere kan søge hen, hvor udbuddet er. F.eks. anslås det, at

der frem mod år 2020 vil mangle ca. 1 mio. sundhedsfaglige personer i EU.

Anerkendelsesdirektivet og det indre marked

En ændring af anerkendelsesdirektivet indgår som en af de 12 ”løftestænger”,

som Kommissionen har prioriteret i forbindelse med relanceringen af det indre

marked

. Kommissionen vil bl.a. på basis af de høringssvar, der kommer til

grønbogen, komme med et lovgivningsforslag til en modernisering af aner-

kendelsesdirektivet i slutningen af 2011.

Kommissionens mål er, at en ændring af anerkendelsesdirektivet fører til klare

og enkle regler for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Samtidig

skal reglerne sikre en høj kvalitet i tjenesteydelserne, uden at de bliver en

hindring for mobiliteten.

På EU-plan findes der i øjeblikket omkring 4700 lovregulerede erhverv, fordelt

i 800 erhvervsgrupper. Mange erhverv er kun lovreguleret i en eller få med-

lemsstater, og graden af regulering er meget forskellig fra medlemsland til

medlemsland. I Danmark er omkring 120 erhverv reguleret ved lov

Se Akten for det indre marked -

Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid - "Sammen om

fornyet vækst" KOM (2011) 206

En liste over lovregulerede erhverv i Danmark kan findes på Styrelsen for International Ud-

dannelse:

http://www.iu.dk/anerkendelse/lovregulerede-erhverv-autorisation/erhvervene

2/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det nuværende anerkendelsesdirektiv

Anerkendelsesdirektivet er et bindende retsinstrument, som har til formål at

sikre medlemslandenes statsborgere ret til at udøve lovregulerede erhverv

som selvstændig eller lønmodtager i et andet medlemsland end det, hvor de

har opnået deres erhvervsmæssige kvalifikationer (modtagerlandet).

For visse erhvervsmæssige kvalifikationer, især inden for områderne sund-

hed, arkitektur, håndværksfag, handel og industri, gælder der i dag

automa-

tisk anerkendelse.

Dvs. at der er vedtaget en minimumsharmonisering af ud-

dannelserne på EU plan, så en uddannelse fra et medlemsland automatisk

anerkendes i et andet. Uddannelser omfattet af automatisk anerkendelse er

bl.a.: læge-, tandlæge-, sygeplejerske-, jordmoder-, farmaceut-, dyrlæge- og

arkitekterhvervet.

For andre erhverv er der blevet indført et princip om

gensidig anerkendelse

på

grundlag af en

generel ordning.

På EU plan anvendes ordningen på omkring

750 lovregulerede erhverv. Den generelle ordning sikrer ikke en umiddelbar

automatisk anerkendelse af kvalifikationer. I stedet vurderes kvalifikationer fra

sag til sag, og et medlemsland kan pålægge en person med kvalifikationer fra

et andet land udligningsforanstaltninger (dvs. en test eller en prøvetid), før

denne kan udøve sit erhverv eller sælge sin tjenesteydelse i modtagerlandet.

I 2005 blev disse regler suppleret med et nyt system for at lette

midlertidig

mobilitet.

I henhold til denne nye ordning har en erhvervsudøver, som ønsker

at levere tjenesteydelser på midlertidig basis, mens denne stadig er etableret i

hjemlandet, ikke nogen forpligtelse til at gennemgå en formel anerkendelses-

procedure i modtagerlandet. Medlemslandene kan kun kræve, at der frem-

sendes en forudgående anmeldelse understøttet af en række dokumenter til

modtagerlandets myndighed. Et betydeligt antal medlemsstater gør omfatten-

de brug af denne model.

Hvordan ønskes direktivet moderniseret?

Grønbogen spørger høringsparterne om følgende forslag til moderniseringer

af det eksisterende anerkendelsesdirektiv:

Indførelse af et

europæisk erhvervspas.

Et sådant pas skal vi-

se, hvilke erhvervsmæssige kvalifikationer en person har opnået.

Formålet er at flytte nogle af dokumentationskravene fra den en-

3/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kelte udøver af et erhverv til myndighederne i medlemslandene.

Passet skal udstedes i det land, hvor de erhvervsmæssige kvalifi-

kationer er erhvervet (afgangslandet eller hjemlandet), og disse

kvalifikationer skal så anerkendes i det land, hvortil personen

med erhvervspasset ønsker at udøve sit erhverv eller sælge sin

tjenesteydelse (modtagerlandet eller værtslandet). Det betyder, at

det i mindre grad end tidligere er modtagerlandet, der skal tjekke

oplysninger om en persons erhvervsmæssige kvalifikationer. Dog

kan de enkelte medlemslande stadig stille krav om yderligere

kvalifikationer end dem, som er oplistet i passet. Men det er en

tydeliggørelse af, hvilke kvalifikationer en person har, og skulle

derfor føre til en hurtigere anerkendelsesproces for indehaveren

af erhvervspasset. Desuden lægger det en større del af arbejdet

med verificering af oplysninger (eksamensbeviser mv.) på hjem-

landet, der også skal gøre disse oplysninger tilgængelige for

myndigheder i modtagerlandet. Passet skal være frivilligt.

For bl.a. at understøtte erhvervspasset skal det være

obligato-

risk for medlemslandene at bruge IMI-systemet

(Indre Marked

Informationssystemet). IMI er en fælles database med oplysnin-

ger, bl.a. om hvorvidt en tjenesteyder er lovligt etableret i hjem-

landet og om tjenesteyderen har været idømt f.eks. faglige disci-

plinære eller strafferetlige sanktioner. IMI foreslås brugt til obliga-

torisk udveksling af advarsler om sundhedspersonale, hvilket ikke

sker systematisk i dag. IMI kunne ifm. passet blive brugt som

"back office" for samarbejdet mellem de ansvarlige myndigheder i

medlemslandene. Dette vil kræve, at alle myndigheder, som ud-

steder og verificerer passet, er registreret hos IMI og kan kom-

munikere med hinanden, hvis de har spørgsmål.

Det foreslås også at give

bedre adgang til information og ind-

føre e-forvaltning ved, at hvert medlemsland skal stille et

centralt onlineadgangssted

til rådighed med komplette oplys-

ninger om ansvarlige myndigheder og dokumentkrav vedrørende

anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Desuden skal

de centrale onlineadgangssteder kunne tilbyde erhvervsudøverne

mulighed for online at gennemføre alle de procedurer, der vedrø-

rer anerkendelsen af kvalifikationer.

4/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indførelse af fælles platforme for erhverv, som ikke er omfat-

tet af automatisk anerkendelse.

Formålet med disse platforme

ville være at gøre udligningsforanstaltninger (en test eller en prø-

vetid) overflødige ved at faglige sammenslutninger og medlems-

lande bliver enige om, hvad der skal til af kvalifikationer, for at et

erhverv kan udføres i de lande, der nu deltager i platformen. For-

slaget i grønbogen er, at der skal min. 9 medlemslande til at op-

rette en platform.

Lettelse af midlertidig mobilitet

- For erhvervsudøvere, som

ønsker at levere tjenesteydelser på midlertidig basis, kunne et er-

hvervspas i nogle tilfælde træde i stedet for de administrative do-

kumenter, som understøtter den anmeldelse, der skal indgives

forud, og som de fleste medlemsstater kræver. En e-mail, hvoraf

erhvervsudøverens erhvervspasnummer fremgår, ville måske væ-

re nok. Indehaveren af erhvervspasset kunne endda være helt fri-

taget for systemet med forud indgivet anmeldelse, fordi erhvervs-

passet med de nødvendige oplysninger ville være tilstrækkeligt.

Åbning af den generelle ordning

– Artikel 11 i anerkendelsesdi-

rektivet fastsætter fire kvalifikationsniveauer, som en uddannelse

kan placeres i. Når en person ansøger om anerkendelse af sine

kvalifikationer til et erhverv under den generelle ordning, skal et

medlemsland bruge disse niveauer for at bestemme, om ansøge-

ren kan drage fordel af direktivet. Hvis der er en forskel på mindst

to niveauer mellem erhvervsudøverens kvalifikationer og de kvali-

fikationer, som kræves i værtsmedlemslandet, finder direktivet ik-

ke anvendelse i dag. Kommissionen foreslår artikel 11 slettet, og i

stedet lade det være op til medlemslandene at skønne kvalifikati-

oner i hver enkelt sag. Et erhvervspas kunne hjælpe med at ned-

bringe ventetiden på anerkendelse af kvalifikationer fra de fire

måneder, det er tilladt i direktivet i dag til f.eks. højst en måned,

fordi modtagerlandet ikke behøver at verificere en del oplysnin-

ger, da denne opgave ligger hos hjemlandet.

Modernisering af automatisk anerkendelse

af kvalifikationer.

Her foreslår Kommissionen en række tiltag, der skal gøre det let-

tere at ændre kravene i direktivet fremover i takt med, at uddan-

nelser ændrer sig. Derudover foreslås forenkling af den måde,

man i dag sammenligner de uddannelser på, der er omfattet af

5/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

automatisk anerkendelse, og et krav om, at medlemslandene skal

meddele nye uddannelser og titler til Kommissionen, så snart en

uddannelse akkrediteres. Et erhvervspas kunne hjælpe med at

nedbringe ventetiden på automatisk anerkendelse af kvalifikatio-

ner fra de tre måneder, det er tilladt i direktivet i dag til f.eks. to

uger, fordi modtagerlandet ikke behøver at verificere en del op-

lysninger, da denne opgave ligger hos hjemlandet.

Lettere anerkendelse af kvalifikationer fra tredjelande.

Aner-

kendelsesdirektivet finder hovedsagelig anvendelse på EU-

borgere med kvalifikationer fra et EU-medlemsland, men også

EU-borgere med kvalifikationer, som er erhvervet uden for EU

(f.eks. et eksamensbevis fra Canada eller Kina) kan bruge direk-

tivet, hvis kvalifikationerne allerede er anerkendt i en medlems-

stat, og den pågældende EU-borger også har erhvervet tre års

erhvervserfaring i ovennævnte medlemsstat. Dette fremgår af ar-

tikel 3, stk. 3 i direktivet. Forslaget i grønbogen er, at gøre det let-

tere at få anerkendt kvalifikationer erhvervet i tredjelande, f.eks.

ved at nedsætte antallet af år med erhvervserfaring. Grønbogen

foreslår også, at visse borgere fra tredjelande, som har rettighe-

der i henhold til europæisk lov: familiemedlemmer af EU-borgere,

fastboende udlændinge, flygtninge og indehavere af et blåt EU-

kort behandles på samme måde som EU-borgere med hensyn til

anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Hvad spørger grønbogen om?

Grønbogen indeholder 24 spørgsmål, som høringsparterne bliver bedt om at

forholde sig til. Af de 24 kan bl.a. nævnes:

Spørgsmål om erhvervspasset:

Spørgsmål 1:

Har du nogen kommentarer til de kompetente myndigheders

roller i EU-afgangsstaten og den modtagende medlemsstat?

Spørgsmål 2:

Er du enig i, at et erhvervspas kunne have følgende virkninger,

afhængigt af pasindehaverens mål?

Pasindehaveren flytter midlertidigt (midlertidig mobilitet):

Model 1:

Passet ville gøre den anmeldelse, som medlemsstaterne aktuelt kan

kræve i henhold til artikel 7 i direktivet, overflødig.

6/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Model 2:

Anmeldelsesordningen bibeholdes, men passet kan fremvises i

stedet for eventuelle medfølgende dokumenter.

Pasindehaveren ansøger om automatisk anerkendelse af sine kvalifi-

kationer: fremvisning af passet ville fremskynde anerkendelsesproce-

duren (modtagende medlemsstat skal træffe en beslutning inden for

to uger i stedet for tre måneder).

Pasindehaveren ansøger om anerkendelse af sine kvalifikationer,

som ikke er underlagt automatisk anerkendelse (generel ordning):

Fremvisning af passet ville fremskynde anerkendelsesproceduren

(modtagende medlemsstat skal træffe en beslutning inden for én må-

ned i stedet for fire måneder).

Spørgsmål om proportionalitet i de krav, som medlemslandene sætter

for at en person kan udøve lovregulerede erhverv:

Spørgsmål 5:

Kender du lovregulerede erhverv, hvor EU-borgere reelt kunne

stå i en situation, hvor de skal gennemføre en uddannelse forfra? Beskriv

erhvervet, kvalifikationerne og hvorfor dette ikke ville være forsvarligt.

Spørgsmål om bedre adgang til oplysninger om anerkendelse af kvalifi-

kationer:

Spørgsmål 6:

Ville du støtte en forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre, at

oplysninger om de kompetente myndigheder og de krævede dokumenter til

anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer er tilgængelige via et cen-

tralt online-adgangspunkt i hver medlemsstat? Ville du støtte en forpligtelse til

at muliggøre online-gennemførelse af anerkendelsesprocedurer for alle er-

hvervsudøvere?

Spørgsmål om åbning af den generelle ordning:

Spørgsmål 9:

Ville du støtte sletningen af klassifikationen i artikel 11 (og i

stedet skønne kvalifikationer i hver enkelt sag)?

Spørgsmål om obligatorisk brug af IMI:

Spørgsmål 12:

Hvilken af de to modeller for indførelse af en advarselsord-

ning for sundhedsfaglige personer inden for IMI-systemet foretrækker du?

7/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Model 1:

Udvidelse af advarselsordningen som foreskrevet i servicedirektivet

til alle erhvervsudøvere, herunder sundhedsfaglige personer? Den medlems-

stat, der først udsender advarslen, beslutter, til hvilke andre medlemsstater

advarslen skal udsendes.

Model 2:

Indførelse af den bredere og strengere advarselsforpligtelse for

medlemsstaterne til straks at advare alle andre medlemsstater, hvis en sund-

hedsfaglig person ikke længere har tilladelse til at praktisere på grund af en

disciplinær sanktion? Den medlemsstat, der først udsender advarslen, er

forpligtet til at rette hver advarsel til alle andre medlemsstater.

Spørgsmål om automatisk anerkendelse:

Spørgsmål 17:

Er du enig i, at medlemsstater skal give underretning, så

snart et nyt uddannelsesprogram godkendes? Ville du støtte en forpligtelse

for medlemsstaterne til at forelægge en rapport for Kommissionen om over-

holdelse af direktivet for hvert uddannelsesprogram, som fører til erhvervelse

af en titel, som er meddelt Kommissionen? Bør medlemsstaterne udpege en

national overholdelsesfunktion til dette formål?

Spørgsmål om anerkendelse af kvalifikationer fra tredjelande:

Spørgsmål 24:

Skønner du det nødvendigt at foretage justeringer af behandlingen af EU-

borgere med kvalifikationer fra tredjeland i henhold til direktivet, f.eks. ved at

reducere treårsreglen i artikel 3, stk. 3? Ville du påskønne en sådan justering

også for tredjelandsborgere, herunder også dem, der falder ind under den

europæiske naboskabspolitik, som drager fordel af en ligebehandlingsbe-

stemmelse i henhold til europæisk lovgivning?

8/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens input til grønbogen

Regeringen har afgivet et høringssvar til Kommissionen forud for lanceringen

af grønbogen

. Regeringen holdning er, at adgangen til information om aner-

kendelsen af erhvervsmæssige kvalifikationer og de administrative

arbejdsgange skal lettes. F.eks. kan sammenhængen med servicedirektivet

beskrives bedre, og det kan overvejes om de kvikskranker, der er indført ifm.

servicedirektivet også kan anvendes sammen med Indre Markeds Informati-

onssystemet (IMI).

Ift. erhvervspasset understreger regeringen, at den ikke kan tage detaljeret

stilling til spørgsmålet om indførelse af et erhvervspas, før der foreligger mere

information om, hvordan et sådant pas kan udformes, særligt i forhold til hvor-

vidt passet skal have bindende virkning eller blot være vejledende. Der læg-

ges dog vægt på, at et sådant pas udvikles, så det er brugbart og tilfører reel

merværdi for borgerne. Desuden lægges der vægt på, at de administrative og

økonomiske omkostninger ved etableringen afdækkes og at de eksisterende

redskaber, f.eks. IMI tænkes ind i udarbejdelsen af passet.

Udtalelse fra Folketinget til Europa-Parlamentet

Som oplæg til revisionen af anerkendelsesdirektivet afgav Europaudvalget,

Arbejdsmarkedsudvalget, Erhvervsudvalget, Sundhedsudvalget, Uddannel-

sesudvalget og Videnskabsudvalget i september 2010 et høringssvar til det

ansvarlige udvalg i Europa-Parlamentet om implementeringen af anerkendel-

sesdirektivet i Danmark

Høringsfristen for grønbogen er 20. september 2011.

Med venlig hilsen

Iben Tybjærg Schacke

(3694)

Europaudvalget 2010-2011 EUU alm. del – bilag 355

Europaudvalget 2009-2010 EUU alm. del – bilag 567

9/9