Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
913458_0001.png
Folketingets Europaudvalg
København, den 10. november 2010
Sagsnr.: 7549
Dok.nr.: 153717
FVM 815
Folketingets Europaudvalg har i brev af 13. oktober 2010 stillet følgende spørgsmål nr.
18 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Olsen
Dyhr (SF).
Spørgsmål 18:
”Hvor stort et problem er der efter ministerens opfattelse med fiskeriflådens overkapaci-
tet på europæisk plan?”
Svar:
Folketingets Europaudvalg stillede i brev af 21. april 2010 spørgsmål nr. 1
(KOM(2009)0163), hvor udvalget anmodede om en oversigt over overkapaciteten i
fiskerflåden i Danmark og øvrige medlemslande. Der henvises til besvarelsen af dette
spørgsmål den 20. maj 2010, som gengives i det følgende:
”Fiskerflådens kapacitet har traditionelt været opgjort ved enten flådens samlede motor-
kraft (målt i kiloWatt (kW)), den samlede tonnage eller fartøjernes længde (antal far-
tøjer pr. nærmere definerede længde-kategorier).
Opgørelser over motorkraft, tonnage eller længde er anvendelige i forhold til at kunne
konstatere bevægelser i den nationale fiskerflådes samlede kapacitet. Der vedlægges
kopi af to diagrammer, som viser udviklingen i udvalgte EU-landes flådekapacitet fra
1993 til 2010 (Uddrag af Kommissionens Power Point præsentation i forbindelse med
seminaret ”Small scale coastal fisheries under the CFP reform”, afholdt af Kommis-
sionen den 25. februar 2010).
./.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
913458_0002.png
Af diagrammerne fremgår det, at Danmark er det af de udvalgte lande, som har reduce-
ret sin kapacitet målt i tonnage mest (reduktion på 46 % i perioden 1. januar 1992 til 1.
januar 2010).
For at kunne afdække, hvorvidt der eksisterer overkapacitet er det imidlertid nødvendigt
at sammenholde fiskerikapacitet med fiskerimuligheder.
EU’s medlemsstater har siden 2003 været forpligtet til årligt at tilsende Kommissionen
en rapport om landenes bestræbelser i det foregående år på at skabe en bæredygtig lige-
vægt mellem flådekapacitet og fiskerimuligheder, jf. Rådets forordning (EF) nr.
2371/2002 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1438/2003.
Generelt har det dog vist sig vanskeligt for medlemslandene ud fra foreliggende data-
grundlag at udarbejde valide analyser af overkapaciteten. På denne baggrund udarbej-
dede Kommissionen i samarbejde med Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske
Komité for Fiskeri (STECF) i 2008 en række retningslinjer for at understøtte medlems-
landenes analyser.
I Kommissionens årsrapport (Årsrapport
fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og
Rådet om medlemsstaternes bestræbelser i 2008 på at opnå en bæredygtig ligevægt
mellem fiskerikapacitet og fiskerimuligheder)
af 25. februar 2010 (KOM(2010) 60)
redegøres der for, at de fleste af medlemsstaternes rapporter ikke indeholdt tilstrække-
lige beskrivelser af landenes fiskerflåder i forhold til fiskeriet. Dette har betydet, at
Kommissionen ikke har kunnet analysere medlemsstaternes bestræbelser på at skabe
ligevægt mellem fiskeflådens kapacitet og de disponible fiskerimuligheder.
Kommissionen anerkender, at der er problemer med at tilvejebringe bestemte data,
hvilket man vil arbejde videre med løsninger på, og finder blandt andet på den bag-
grund, at kommende årsrapporter sandsynligvis vil give et bedre grundlag for at afgøre,
i hvilket omfang medlemsstaterne har bestræbt sig på at bringe ligevægt mellem
kapacitet og fiskerimuligheder.
I årsrapporten er gengivet resumé af medlemsstaternes rapporter. Rapporten kan læses
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2010:0060:FIN:DA:PDF
På baggrund af den videnskabelige rådgivning fremhæver Kommissionen i årsrap-
porten, at ”Ifølge
den videnskabelige vurdering befiskes 30 % af de bestande, som der
foreligger data for, uden for sikre biologiske grænser, og 80 % befiskes over det maksi-
malt bæredygtige udbytte.”
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
På baggrund heraf konkluderer Kommissionen, at
”… kapacitetsreduktionerne ikke
[synes] at være store nok til, at der kan opnås bæredygtig ligevægt mellem kapaciteten
og fiskerimulighederne på kort sigt, især fordi de tekniske fremskridt, der skønnes at
være af samme størrelsesorden som de iagttagede kapacitetsreduktioner, opvejer deres
virkning."
Som ovenfor beskrevet er det reelt ikke muligt for nuværende at opgøre de enkelte lan-
des (eventuelle) overkapacitet.
Ifølge Kommissionen er der dog samlet set ikke tvivl om, at der på EU-plan eksisterer
overkapacitet i fiskeflåden.
Kapacitetsreduktion indgår derfor som et væsentligt emne i drøftelserne i forbindelse
med reformen af den fælles fiskeripolitik.”
3