Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
979374_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Finansministeren
4. april 2011
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 128 (Alm. del) af 17.
marts 2011 stillet efter ønske fra Per Clausen (EL)
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at når Europagten taler om begrænsning af førtidspen-
sionsordninger som et område, der skal være særlig opmærksomhed på, så vil før-
tidspensionsordninger i en dansk sammenhæng være efterlønnen?
Svar
Konkurrenceevnepagten indebærer fælles mål, men nationalt valgte midler. Pagten
indeholder derudover et idékatalog over tiltag, der generelt vurderes at være effek-
tive i forhold til målene. Det vil være op til landene selv at vælge nogle af disse til-
tag, eller at vælge nogle andre tiltag.
Når det gælder holdbare offentlige finanser er der fokus på tiltag, der kan sikre ba-
lance mellem indtægter og udgifter på lang sigt i lyset af de demografiske udfor-
dringer, og således sikre den fortsatte finansiering af velfærdssamfundet.
Det kan f.eks. dreje sig om at sikre bedre overensstemmelse mellem pensionsalder
og den forventede levetid, svarende bl.a. til den tilgang et stort flertal i Folketinget
valgte i Danmark med Velfærdsaftalen i 2006. Det kan også dreje sig om målret-
tede tiltag for at øge tilskyndelsen til at ansætte personer i de ældre aldersgrupper,
f.eks. over 55 år, og tiltag der begrænser ordninger for tidlig tilbagetrækning. Ef-
terlønnen er som bekendt et eksempel på en ordning for tidlig tilbagetrækning.
Konkrete danske initiativer vil under alle omstændigheder være op til Danmark.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen