Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
956221_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Finansministeren
10. februar 2011
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 96-101 (Alm. del) af 19.
januar 2011 stillet efter ønske fra Pia Adelsteen (DF)
Spørgsmål 96
Ministeren bedes redegøre for, hvor mange milliarder kroner Danmark har inve-
steret i EU’s stabilitetsfond til redning af euroen.
Svar
Danmark har ikke investeret eller indskudt penge i nogen EU-fond til redning af
euroen.
I maj 2010 blev der i regi af EU etableret en europæisk mekanisme for finansiel
stabilisering (EFSM), der kan yde lån til eurolande og ikke-eurolande på op til 60
mia. euro. EFSM blev oprettet efter tilsvarende model som den allerede eksiste-
rende lånefacilitet på 50 mia. euro til ydelsen af lån til EU-lande uden for euroen
(den såkaldte betalingsbalancefacilitet). Lån ydet under både EFSM og betalings-
balancefaciliteten garanteres af EU som helhed, således at evt. tab ved disse udlån
f.eks. som følge af manglende afdrag eller forrentning på de ydede lån, i sidste en-
de vil skulle dækkes af EU’s medlemslande, herunder Danmark, efter den forde-
lingsnøgle, der anvendes for medlemslandenes bidrag til EU’s budget (for Dan-
marks vedkommende er denne nøgle aktuelt godt 2 pct.). Der er for EFSM og be-
talingsbalancefaciliteten tale om garantier, og ikke at Danmark eller andre EU-
lande har indskudt penge i EFSM eller betalingsbalancefaciliteten. Der vil således
kun blive trukket på medlemslandenes garanti, i det omfang det låntagende land
ikke honorerer sine forpligtelser i forhold til afdrag og forrentning af lånet. EFSM
deltager med 22,5 mia. euro til finansieringen af låneprogrammet til Irland, mens
betalingsbalancefaciliteten på nuværende tidspunkt har ydet lån for i alt 15 mia.
euro til Letland, Ungarn og Rumænien.
I maj 2010 etablerede eurolandene desuden en midlertidig europæisk facilitet for
finansiel stabilitet (EFSF), der kan yde lån til eurolandene inden for en ramme på
op til 440 mia. euro i perioden frem til medio 2013. Denne facilitet garanteres ale-
ne af de eurolande, der ikke selv er omfattet af et låneprogram, (dvs. aktuelt alle
eurolandene ekskl. Grækenland og Irland). Evt. tab ved udlån gennem EFSF,
f.eks. som følge af manglende afdrag eller forrentning på de ydede lån, vil skulle
dækkes af de øvrige eurolande. De øvrige EU-lande, herunder Danmark, medvir-
ker ikke til at finansiere EFSF eller dække evt. tab ved dennes udlån. EFSF delta-
ger med 17,7 mia. euro til finansieringen af lånprogrammet til Irland, mens euro-
landenes lån på 80 mia. euro til Grækenland er ydet inden etableringen af EFSF
(og derfor ikke gennem EFSF), ud fra en tilsvarende model, hvor kun de øvrige
eurolande deltager i finansieringen af lånet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2 af 7
Det er desuden besluttet at etablere en europæisk stabilitetsmekanisme (ESM),
som skal være en permanent lånemekanisme, der skal erstatte den midlertidige eu-
rolandefacilitet EFSF senest fra medio 2013 samt EU-mekanismen EFSM. Stør-
relsen af ESM er ikke fastlagt, men den skal finansieres af eurolandene. Ikke-
eurolande vil således ikke skulle finansiere mekanismen, om end ikke-eurolande vil
kunne bidrage til ESM’s konkrete låneprogrammer på ad hoc-basis. Indretningen
af ESM skal forhandles på plads senest i marts 2011.
Det bemærkes endeligt, at Danmark yder bilaterale lån til Island, Letland og Irland
på hhv. 480 mio. euro, 378 mio. euro og 400 mio. euro, som led i internationale
låneprogrammer for de tre lande.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3 af 7
Spørgsmål 97
Kan ministeren løfte sløret for, hvor mange penge Danmark måtte skulle garante-
re, hvis EU’s stabilitetsfond, som planlagt, bliver udvidet i marts?
Svar
Der er ikke aktuelle planer om at udvide den EU-lånemekanisme (EFSM), hvor
Danmark er med til at stille garanti i kraft af sit medlemskab af EU. En eventuel
udvidelse eller andre ændringer i eurolandenes lånefacilitet (EFSF) vil i givet fald
ikke have statsfinansielle konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke medvir-
ker til finansiering af eller garanti for EFSF, jf. svaret på spørgsmål 96.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 4 af 7
Spørgsmål 98
Ministeren bedes forklare, hvad der ville kunne udløse en betaling af de penge, de
danske skatteydere har investeret i EU’s stabilitetsfond, og omvendt, hvordan dis-
se penge kommer tilbage til statskassen, hvis de ikke skal udbetales?
Svar
Danmark har ikke investeret eller indskudt penge i nogen EU-stabilitetsfond eller
stående EU-lånemekanisme, som i givet fald vil kunne føres tilbage til den danske
stat, jf. svar på spørgsmål 96.
Ydelse af lån under den EU-lånemekanisme (EFSM), hvor Danmark er med til at
stille garanti i kraft af sit medlemskab af EU, sker på baggrund af et økonomisk
genopretningsprogram, som det pågældende land udarbejder i samarbejde med
IMF, ECB, EU-Kommissionen og forelægger ECOFIN til godkendelse. Pro-
grammet skal sikre en holdbar økonomisk og finansiel udvikling og genoprette det
pågældende lands adgang til markedsfinansiering, og vil således også understøtte
dets mulighed for at tilbagebetale lånet til de internationale långivere.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 5 af 7
Spørgsmål 99
Ministeren bedes redegøre for, hvordan Danmark har finansieret de penge, som er
stillet til rådighed for EU’s stabilitetsfond al den stund, at vi allerede har et stort
underskud på statens finanser i år?
Svar
Jf. svaret på spørgsmål 96 har Danmark ikke indskudt penge i nogen EU-fond el-
ler stående EU-lånemekanisme, som har krævet finansiering i den aktuelle situati-
on.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 6 af 7
Spørgsmål 100
Ministeren bedes forklare ræsonnementet bag, at Danmark skyder penge ind i
EU’s stabilitetsfond al den stund, at Danmark ikke er medlem af euroen?
Svar
Danmark har ikke indskudt penge i nogen EU-fond eller stående EU-
lånemekanisme, jf. svaret på spørgsmål 96.
Det er imidlertid regeringens vurdering, at Danmark har en stærk egeninteresse i
den økonomiske og finansielle stabilitet i hele Europa, herunder i euroområdet,
idet Danmark som en lille, åben økonomi med sin egen valuta er særligt sårbar i
situationer med økonomisk og finansiel uro på de markeder, vi er tæt integreret
med.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 7 af 7
Spørgsmål 101
Ministeren bedes forklare, hvorfor Danmark deltager i EU’s stabilitetsfond, når så
mange fremtrædende økonomer argumenterer for, at det er bedre at lade de
gældstyngede lande træde ud af euroen, hvorefter de kan devaluere og restrukture-
re deres gæld, frem for at byde dem en såkaldt intern devaluering, der vil bringe de
såkaldte PIIGS-lande i en langvarig recession?
Svar
Danmark har ikke indskudt penge i nogen EU-fond eller stående EU-
lånemekanisme, jf. svaret på spørgsmål 96.
Det bemærkes, at devaluering og restrukturering af et eurolands gæld kan have al-
vorlige konsekvenser for den økonomiske og finansielle stabilitet i andre EU-
lande (og i EU og Europa som helhed) samt i det enkelte land, som kan lide et be-
tydeligt velstandstab. Konkret vil en devaluering f.eks. blot øge værdien af den
gæld, som er denomineret i udenlandsk valuta. Der er således ikke nogle af de
mest udfordrede eurolande, der ønsker eller kan anbefales at træde ud af euroen
og devaluere og restrukturere deres gæld. Lande med høj gæld, store offentlige
underskud og forringet konkurrenceevne står uden tvivl over for betydelige øko-
nomiske udfordringer, som det imidlertid kræver langsigtede strukturreformer og
finanspolitisk konsolidering at adressere.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen