Det lille tal med den store effekt

Dette er en lidt utraditionel pressemeddelelse. Jeg vil prøve at forklare hvad sagen drejer sig om, udenat nævne sagens navn. Efter i årevis at have prøvet at rejse en debat om sagen, ved jeg af erfaring, athvis jeg nævner sagens navn, stopper journalister med at læse, med et ”det er simpelthen for nørdet!”.Ikke desto mindre blev sagen drøftet i Folketinget i går, ved 1. behandling af et forslag fra den samledeopposition. Jeg vil røbe, at det drejer sig om en rente – og det kan vel ikke være for nørdet – derskrives jo spalte op og spalte ned om renten på boliglån og meget andet.Men her drejer det sig om, at man bruger en meget høj rente, på 5 eller 6 %, når man skal beregne omdet kan betale sig for samfundet at gennemføre projekter på klima- og energiområdet. Investeringer i atundgå klimaforandringer er langsigtede. De alvorligste klimaeffekter vil først vise sig f.eks. om 100 år.Når man bruger en høj rente, vil udgifter, som først falder om mange år, have meget ringe betydningfor den politiske prioritering i dag.Det kan gå an at benytte en høj rente, når man beregner om det samfundsmæssigt kan betale sig atetablere en vej eller en bro. Det vurderer man over en 30 års periode. Men det er katastrofalt, nårregeringen bruger samme høje rente ved klimaprojekter. En høj rente betyder at være ligeglad medvores efterkommeres interesser, deres ve og vel og deres økonomi - som en af vores førende eksperterpå dette felt, professor i økonomi Peder Andersen, Københavns Universitet udtalte i Information d.11.2. Dvs. man skal bruge enlav rente, når der er tale om investeringer der har betydning forfremtidige generationer.I lande vi ellers sammenligner os med, bruger man 3 – 3 ½ pct. Og det er præcis hvad oppositionen harforeslået – og oven i købet erklærede den konservative energiordfører Jørgen Lundsgaard sig enig –som det fremgår af Altinget. Han ønsker blot at afvente, hvad Finansministeriet kommer med – mender er ikke noget der tyder på, at der fra den kant kommer andet end en ubetydelig sænkning fra 6 til 5%. Daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen indrømmede i december 2008, at det var en fejlat bruge så høj en rente i klima- og energiprojekter. Han lovede, at der hurtigt ville komme ensænkning. Siden har regeringen bare trukket det i langdrag.Finansministeriet har allerede flere gange brugt en høj rente til at skyde planer for vedvarende energiog energibesparelser ned. Og nu står vi over for forhandlinger om en kommende energiaftale, som skalfølge op på Klimakommissionens rapport. Det må ikke ske på grundlag af en forældet, høj rente, somprioriterer de kortsigtede økonomiske interesser.Finansminister Claus Hjort Frederiksen har udtalt til Altinget d. 7.5., at den høje rente ikke betydernoget, idet regeringen investerer efter målet - at vi skal være fossilfri i 2050. Men den holder ikke.Med en høj rente vil regnedrengene pege på, at vi skal vente så længe som muligt – henimod 2050 –med omstillingen. Men hvis alle lande gør sådan, går klimaet agurk. Klimaforskerne fortæller os, atverdens CO2-udslip skal toppe inden for de næste 10-20 år. Det kræver, at vi skærer drastisk ned i derige lande, da det ikke kan undgås, at ulandenes udslip øges i de kommende år.Og nu må det så ud - det forbudte og nørdede ord er: Diskonteringsrenten!Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd_____________________________________________________________________________________________________Blegdamsvej 4B, DK 2200 København N. Telefon: 33 15 09 77.http://www.ecocouncil.dk/ e-mail: [email protected]Det Økologiske Råd er en forening, som arbejder for en bæredygtig udvikling i Danmark og globalt,og udgiver tidsskriftet Global Økologi