Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
B 57
Offentligt
Folketingets Energipolitisk UdvalgChristiansborg
Finansministeren31. marts 2011
Svar på Energipolitisk Udvalgs spørgsmål 1 af 10. marts 2011vedr. B 57.Spørgsmål
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. marts 2011 fra DetØkologiske Råd, jf. B 57 - bilag 1.”Svar
Det anføres i pressemeddelelsen fra Det Økologiske Råd, at Finansministerietanbefaler en for høj diskonteringsrente, og at det har negative konsekvenser forfordelagtigheden af projekter på klima- og energiområdet.Indsatsen på klima- og energiområdet er i høj grad baseret på målsætninger.Ambitionsniveauet i regeringensEnergistrategi 2050er således overordnet setdrevet af regeringens målsætning om, at Danmark skal være uafhængig af fossilebrændsler i 2050. Hertil kommer, at der eksisterer en række målsætninger i 2020,som regeringens udspil skal efterleve, herunder blandt andet EU-forpligtelser fremmod 2020 knyttet til andel af vedvarende energi og drivhusgasudledning i de ikke-kvoteomfattede sektorer samt målsætning om energieffektivitet.Samlet set betyder dette, at diskonteringsrenten ikke har haft nogen nævneværdigbetydning for ambitionsniveauet i regeringensEnergistrategi 2050.Derimod kan diskonteringsrenten påvirke udvælgelsen af de konkrete tiltag, der ernødvendige for at opfylde ovennævnte mål og forpligtelser. Udvælgelsen sker dogendvidere under hensynstagen til en række principper, som ud overomkostningseffektivitet omfatter statsfinansiel holdbarhed, fastholdelse afkonkurrenceevne, påvirkning af forsyningssikkerhed mv. Der er i udspillettilstræbt en robust indsats på tværs af disse hensyn, hvilket blandt andet indebæreren balanceret vægtning af tiltag til fremme af mere vind, øget brug af biomassesamt flere energieffektiviseringer. I den forbindelse har diskonteringsrenten haftmindre betydning.Der er anvendt en diskonteringsrente på 5 pct. i forbindelse medEnergistrategi2050.Grundlæggende kan niveauet for den samfundsøkonomiske diskonterings-rente påvirke det relative afkast og dermed prioriteringen mellem forskellige typeraf projekter. Resultatet afhænger af tidsprofilen for tiltagets fordele og ulemper
Side 2 af 2
samt tiltagets levetid. Fx vil en lav diskonteringsfaktor alt andet lige føre til, atprojekter (i) med en stor andel af udgifterne tidligt i perioden, (ii) med en langlevetid og (iii) stigende indtægter over tid vil få en relativt bedresamfundsøkonomisk nettonutidsværdi end projekter, hvor det modsatte gør siggældende.Det er vurderingen, at valget af samfundsøkonomisk diskonteringsrente kun harbegrænset betydning for udvælgelse af konkrete projekter, når man betragterinvesteringsprojekter med en levetid på måske op til 20-30 år. En laverediskonteringsrente vil dermed ikke for alvor ændre den samfundsøkonomiskerangordning af forskellige typer af projekter. Det gælder især, når de øvrigeusikkerheder, der knytter sig til enhver samfundsøkonomisk beregning tages ibetragtning, herunder også de svært kvantificerbare forhold som vedrører fxforsyningssikkerhed.Det bemærkes i øvrigt, at der heller ikke er grund til at antage, at en laverediskonteringsrente særligt vil få klimarelaterede projekter til at fremstå mereattraktive end øvrige projekter i samfundet inden for andre sektorer. Det kunne iprincippet ligeså godt være, at motorvejsprojekter ville opnå den relativt størsteforbedring – bl.a. fordi motorveje har en længere levetid end fx vindmøller ogandre klimainvesteringer.Med venlig hilsenClaus Hjort Frederiksen
