PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2009-10
COD (2010) 0802 Bilag 1
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Dok.:

19. februar 2010

Det Internationale

Kontor

HLL40258

GRUNDNOTAT

vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

den europæiske beskyttelsesordre

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Forslaget til direktiv om den europæiske beskyttelsesordre har til formål

at indføre en mekanisme, som giver mulighed for, at en afgørelse om en

beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en medlemsstat (udstedelses-

staten) med henblik på beskyttelse af en person, anerkendes af en anden

medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten), hvis den beskyttede person befinder

sig i denne medlemsstat. Forslaget vurderes ikke at være i strid med

nærhedsprincippet. Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrø-

rende retlige og indre anliggender, og forslaget har derfor ikke lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser. Forslaget har endvidere ikke statsfinansielle

konsekvenser. Forslaget er fremsat af 12 medlemsstater i fællesskab. Der

ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til forslaget. Fra dansk side finder man på nuværende

tidspunkt – hvor den igangsatte høring ikke er afsluttet – ikke at burde

tage endelig stilling til forslaget. Man er dog umiddelbart positivt ind-

stillet over for forslagets overordnede sigte.

Baggrund

Ifølge det nye flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anlig-

gender (Stockholmprogrammet), som medlemsstaterne vedtog i decem-

ber 2009, kan princippet om gensidig anerkendelse udvides til at omfatte

alle former for domme og retlige afgørelser, herunder såvel strafferetlige

som forvaltningsretlige afgørelser.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, 3. del, afsnit V. Protokollen om Dan-

marks Stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår endvidere af Stockholm-programmet, at ofre for kriminalitet

kan tilbydes særlige beskyttelsesforanstaltninger, og at unionen bør styr-

ke indsatsen for at beskytte bl.a. kvindelige voldsofre.

På den baggrund har Belgien, Bulgarien, Estland, Finland, Frankrig, Ita-

lien, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Ungarn taget initi-

ativ til at fremsætte et forslag til direktiv om den europæiske beskyttel-

sesordre.

Direktivforslaget behandles efter den almindelige beslutningsprocedure,

hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage for-

slaget.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, 3. del, afsnit V. Forslaget er

derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-

gender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder således anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

Indhold

Forslaget til direktiv, der er fremsat efter artikel 82 i TEUF, har på

grundlag af princippet om gensidig anerkendelse til formål at indføre en

mekanisme, som giver mulighed for, at en afgørelse om en såkaldt be-

skyttelsesforanstaltning, der er truffet i en medlemsstat (udstedelsessta-

ten), anerkendes af en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten), hvis per-

sonen befinder sig i denne medlemsstat.

Hvis en person, som er genstand for beskyttelse på grundlag af en be-

skyttelsesforanstaltning, (den beskyttede person) agter at forlade eller har

forladt udstedelsesstaten for at tage til en anden medlemsstat, kan der ef-

ter forslaget i en række nærmere opregnede tilfælde udstedes en europæ-

isk beskyttelsesordre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der kan kun udstedes en europæisk beskyttelsesordre på baggrund af føl-

gende forpligtelser eller forbud, som er pålagt en ”person, der forårsager

fare”:

a) en forpligtelse til ikke at opholde sig på bestemte lokaliteter

eller steder eller i definerede områder, hvor den beskyttede person

opholder sig, eller som vedkommende besøger,

b) en forpligtelse til at blive på et bestemt sted, eventuelt i bestem-

te perioder,

c) en forpligtelse, der består i begrænsninger i muligheden for at

forlade udstedelsesstatens område,

d) en forpligtelse til at undgå kontakt med den beskyttede person,

eller

e) et forbud mod at komme tættere på den beskyttede person end

en nærmere angivet afstand.

Efter forslaget udstedes en europæisk beskyttelsesordre af de kompetente

myndigheder i udstedelsesstaten alene efter anmodning fra den be-

skyttede person.

Efter at have modtaget en europæisk beskyttelsesordre anerkender fuld-

byrdelsesstaten modtagelsen og træffer, hvor det er relevant, alle de for-

anstaltninger, der ville være til rådighed i henhold til dens nationale lov-

givning i et lignende tilfælde for at sikre den beskyttede person, med-

mindre anerkendelsen afslås under henvisning til en af forslagets afslags-

grunde.

Fuldbyrdelsesstaten underretter samtidig udstedelsesstaten, den beskytte-

de person og eventuelt den person, der forårsager fare, om de foranstalt-

ninger, som fuldbyrdelsesstaten træffer. Fuldbyrdelsesstaten underretter

endvidere udstedelsesstaten om enhver overtrædelse af den beskyttelses-

foranstaltning, der ligger til grund for den europæiske beskyttelsesordre.

Forslaget indeholder en række tilfælde, hvor en medlemsstat kan afslå at

anerkende en beskyttelsesordre. Det gælder f.eks., hvis beskyttelsesor-

dren ikke er fuldstændig, eller hvis der er tale om en type af beskyttelses-

foranstaltning, der ikke er omfattet af forslaget.

Udstedelsesstaten træffer alle efterfølgende afgørelser i forbindelse med

den beskyttelsesforanstaltning, der ligger til grund for den europæiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beskyttelsesordre. Det gælder f.eks. forlængelse, ændring og tilbagetræk-

ning af beskyttelsesforanstaltningen, eller beslutning om iværksættelse af

en ny strafferetlig forfølgning af den person, der forårsager fare.

Fuldbyrdelsesstaten kan tilbagekalde anerkendelsen af en europæisk be-

skyttelsesordre, når den beskyttede endeligt har forladt fuldbyrdelsessta-

tens område.

Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,

herunder om udpegelse af kompetente myndigheder, krav til indholdet af

en europæisk beskyttelsesordre, fremsendelses-, underretnings- og vej-

ledningsprocedurer, tidsfrister, sprog, forholdet til andre bilaterale og

multilaterale aftaler samt tidspunkt for gennemførelse af forslaget.

Gældende dansk ret

3.1. Polititilhold i medfør af straffelovens § 265

Efter straffelovens § 265 kan politiet meddele en person en advarsel med

et forbud mod at trænge ind på en anden person, forfølge vedkommende

med skriftlige henvendelser eller på anden lignende måde forulempe

vedkommende (polititilhold). Overtrædelse af et sådant tilhold kan straf-

fes med bøde eller fængsel indtil 2 år, men selve udstedelsen af tilholdet

forudsætter ikke, at der er begået en strafbar handling.

Et polititilhold gælder i 5 år, men der kan fastsættes en kortere gyldig-

hedsperiode, hvis omstændighederne tilsiger det.

De nærmere retningslinjer for udstedelse af et polititilhold fremgår af

Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 12. februar 1990 om behandlin-

gen af sager om meddelelse af advarsler i henhold til straffelovens § 265.

3.2. Lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at

meddele tilhold

Efter lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at medde-

le tilhold kan en person over 18 år bortvises fra sit hjem, hvis der er be-

grundet mistanke om, at den pågældende person har begået en overtræ-

delse af straffelovens §§ 210 (incest), 213 (vanrøgt eller nedværdigende

behandling af sin ægtefælle eller sit barn mv.) eller 266 (tvang) eller en

overtrædelse (som kan straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder), der er

omfattet af straffelovens kapitel 24-26 (forbrydelser mod kønssædelighe-

den, forbrydelser mod liv og legeme samt forbrydelser mod den person-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lige frihed), eller hvis den pågældende person har optrådt på en måde, der

i øvrigt indebærer en trussel om vold mod et medlem at husstanden.

Det er endvidere en betingelse for bortvisning, at der er bestemte grunde

til at antage, at den pågældende person vil begå en af de nævnte forbry-

delser, hvis vedkommende forbliver i hjemmet. Herudover er det en be-

tingelse, at bortvisningen ikke vil stå i misforhold til den herved forvold-

te forstyrrelse af den pågældendes forhold, hensynet til husstanden og

karakteren af den adfærd, der er udvist fra den pågældendes side.

Det kan forbydes den, der bortvises, at trænge sig ind på, forfølge med

skriftlige henvendelser eller på anden lignende måde forulempe et med-

lem af husstanden (tilhold). Den, der bortvises, kan endvidere under

nærmere bestemte omstændigheder forbydes at opholde sig i et nærmere

afgrænset område i nærheden af boligen eller i nærheden af et medlem i

husstandens arbejds- eller uddannelsessted.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat med hjemmel i TEUF, 3. del, afsnit V og

er derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-

liggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivet, som

ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes gennem-

førelsen af forslaget at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet

en gennemførelse i givet fald bl.a. ville indebære, at der etableres en ord-

ning, hvorefter danske myndigheder skal anerkende afgørelser om be-

skyttelsesforanstaltninger truffet af kompetente myndigheder i andre EU-

medlemsstater.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikke

at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-

merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-

litiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Direktoratet

for Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Advo-

kater, Landsforeningen af beskikkede advokater, Amnesty International,

Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerheds-

fonden, Landsorganisationen af kvindekrisecentre, Mødrehjælpen, Dansk

Røde Kors, Joan-søstrene, Landsforeningen Hjælp Voldsofre og Offer-

rådgivningen.

Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 22. marts 2010.

Nærhedsprincippet

Forslagsstillerne har om nærhedsprincippet anført, at formålet med for-

slaget – at beskytte personer i fare, der befinder sig i en anden medlems-

stat – ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de enkelte medlemsstater

som følge af den grænseoverskridende karakter af de omfattede tilfælde.

Målet kan derfor bedre nås på EU-plan.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-

hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig forslagsstil-

lernes betragtninger.

Andre landes kendte holdninger

Forslaget er fremsat på initiativ af Belgien, Bulgarien, Estland, Finland,

Frankrig, Italien, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Un-

garn. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt – hvor den igangsatte

høring ikke er afsluttet – ikke at burde tage endelig stilling til forslaget.

Man er dog umiddelbart positivt indstillet over for forslagets overordne-

de sigte.

Orientering af andre af Folketingets udvalg

Grundnotatet sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – til Folke-

tingets Retsudvalg.