PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2009-10
KOM (2010) 0368 Bilag 1
Offentligt

GRUNDNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

8. september 2010

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv –

94/19/EF - om ændring af direktiv om indskudsgaranti-

ordninger – KOM(2010) 368

Resumé

Som opfølgning på den finansielle krise og den efterfølgende justering af dæk-

ningsniveau og udbetalingsfrist i 2009 i indskudsgarantiordningen, foreslår

Kommissionen nu yderligere justeringer og harmoniseringer i forhold til dæk-

ning, finansiering m.v. Ændringer skal øge effektiviteten og sikre ensartede kon-

kurrencevilkår i Europa.

1. Baggrund og indhold

Forslaget blev fremsat den 12. juli 2010. Forslaget vil omarbejde direktiv

94/19/EF som ændret ved direktiv 2009/14/EF om indskudsgarantiord-

ninger. Forslaget forelå på dansk den 22. juli 2010.

Forslaget indgår i en større pakke om garantiordninger, som også omfat-

ter et forslag om ændring af direktiv 97/9/EF om investorgarantiordnin-

ger, samt en hvidbog om forsikringsgarantiordninger.

Forslaget skal endvidere ses i relation til Kommissionens kommende ini-

tiativer i forhold til etablering af afviklingsfonde og beskatning af ban-

kerne mere generelt. Der foreligger endnu ikke konkrete forslag på disse

områder.

Forslaget er baseret på art. 53, stk. 1 i Traktat om den europæiske unions

funktionsmåde (TEUF), og det er omfattet af den almindelige lovgivnings-

procedure. Forslagets hovedelementer beskrives nedenfor.

Dækning

Direktivet omfatter alle kreditinstitutter og alle ordninger uden forskel. Alle

kreditinstitutter skal tilsluttes en indskudsgarantiordning. Ordningerne skal

fremadrettet fortsat dække indlån indtil EUR 100.000. Medlemslandene kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/12

og vil fortsat have mulighed for at tilbyde højere dækning for højere beløb

fsva. transaktioner i forbindelse med bolighandler og indlån, der er tilknyttet

pensioner m.v. For boligtransaktioner dækkes kun indsættelser af mindre

end 12 måneders varighed.

Definitionen af indlån med dækning strammes op, således at kun fordringer,

hvor indskyderen har krav på at få det fulde beløb tilbagebetalt, kan anses

for at være indlån med dækning. Strukturerede indlån, certifikater, og obli-

gationer falder uden for men vil være omfattet af direktivet om investorga-

rantiordninger, der dog alene beskytter investoren mod tab som følge af

svig, administrative forsømmelser eller driftsfejl. Det præciseres, at indlån

i al fremmed valuta er omfattet af dækning.

Indskud, der udelukkes fra dækning, harmoniseres yderligere, og listen

over indskud, der efter nationale regler kan udelukkes fra dækning, bort-

falder. Der sker udelukkelse af finansielle virksomheder m.v. fra dæknin-

gen. Det præciseres, at indlån fra ikke-finansielle virksomheder er omfat-

tet af dækning, at ikke tilskrevne renter indgår i dækningen, samt at dæk-

ningen udbetales i samme valuta, som indlånet opgøres efter. Dækning af

regionale myndigheder – fx kommuner – bortfalder. Herudover bortfalder

medlemslandenes mulighed for at fastsætte nationale regler vedrørende

dækning af advokaters klientkonti og af indskud fra det pågældende insti-

tuts direktører, bestyrelsesmedlemmer. og disses pårørende

Modregning og fradrag i dækning af indskyderes eventuelle forpligtigel-

ser over for det pågældende pengeinstitut tillades ikke længere. Dermed

hviler dækningen på et bruttoprincip og ikke efter et nettoprincip, som er

tilfælde i Danmark i dag.

Finansiering

Det foreslås, at ordningernes formuer efter 10 år skal svare til 1,5 procent

af berettigede indskud. Ordningerne skal samtidig have passende natio-

nalt fastlagte lånemuligheder på plads, der giver dem adgang til tilstræk-

kelig kortsigtet finansiering. Fordelingen mellem kontante indbetalinger

og andre indeståelser er hhv. 75 procent og 25 procent. Pengeinstitutter-

nes samlede bidrag kan inden for et regnskabsår højest udgøre 0,5 pro-

cent af instituttets berettigede indskud. Det relevante finanstilsyn kan fra

sag til sag undtage pengeinstitutter, der ikke vil kunne klare betalingen,

fra at betale ekstraordinære bidrag.

Det foreslås at etablere en gensidig lånefacilitet mellem ordningerne i de

forskellige medlemslande. En ordning i pengenød kan låne indtil 0,5 pro-

cent af de dækkede indlån i den låntagende ordning. Landenes ordninger

bidrager proportionalt til lånet efter andele af dækkede indlån. Lånet til-

bagebetales over en 5-årig periode. Ordningerne, der udlåner penge, ind-

træder i første række i indskydernes krav under en konkursbehandling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/12

Det foreslås, at bidraget fra de enkelte pengeinstitutter gøres risikobase-

ret. Først bestemmes det totale bidragsbeløb, som skal indsamles i hen-

hold til målet for ordningernes størrelse.

Dernæst fordeles bidragene ud fra de individuelle pengeinstitutters risi-

koprofil, således at pengeinstitutter med høj risikoprofil

kan bidrage op

til 2 gange af det almindelige instituts bidrag, mens pengeinstitutter med

lav risikoprofil bidrager med mindst 75 procent af normen.

Hele indlånsmassen – også kaldet ”berettigede indskud” - er i første om-

gang udgangspunkt for bidragsberegninger, indtil dækkede indlån over

tid kan indgå.

Udbetalingsfrist

Udbetalingsfristen afkortes væsentligt med forslaget. Ordningerne skal

godtgøre indskydere inden for en uge i stedet for 20 hverdage. Der er ik-

ke længere behov for, at indskydere indgiver en anmeldelse. Ordningerne

og pengeinstitutterne skal have adgang til at udveksle nødvendige fortro-

lige oplysninger.

Bidrag til krisehåndtering

Ifølge forslaget kan ordningen medvirke til helt eller delvist at udligne en

regnskabsmæssig underbalance i forbindelse med overdragelse af aktiver

og passiver fra et institut til et andet, såfremt en sådan løsning er mindre

omkostningsfyldt end at lade instituttet gå konkurs og udbetale indsky-

derdækning. En sådan funktion kan kun udøves, så længe ordningens

midler efter krisehåndteringen overstiger 1 procent af de dækningsberet-

tigede indlån eller, hvis tilsynsmyndigheden godkender dette, 0,75 pro-

cent af de dækningsberettigede indlån.

Grænseoverskridende samarbejde

Ordningernes rolle udvides med henblik på at lette udbetalinger. Værts-

landets ordning bliver dermed kontaktpunkt for indskydere i en filial fra

et udenlandsk pengeinstitut. Det omfatter både kommunikation og udbe-

taling af dækning. Ordningerne skal kunne udveksle information.

Pengeinstitutters udtræden af en ordning for at indtræde i anden ordning

Der foreslås indført bestemmelser, der sikrer, at pengeinstitutter, der ud-

træder og ophører med at være medlem af en ordning for at indtræde i

dækning i anden ordning, kan modtage godtgørelse for seneste bidragsbe-

taling (seneste 6 måneder) for at indbetale disse bidrag i den nye ordning.

Forbrugerinformation

Forbrugere skal modtage bedre information om dækning og garantiord-

ninger. Nye kunder skal bl.a. underskrive et informationsblad. Reklamer

Risikoprofilen bestemmes af nogle kerneindikatorer for kapitalgrundlaget, aktivernes

kvalitet, rentabilitet og likviditet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/12

om beskyttelse foreslås reduceret til faktuel information om hvilken kon-

kret ordning, der tilbyder dækning.

Gennemsigtighed og ansvarlighed

Det foreslås, at ordningerne regelmæssigt offentliggør information om

bl.a. opsparede midler, samlet kapacitet, resultat af stress test. Endeligt

foreslås, at de nye europæiske tilsynsmyndigheder indsamler relevant in-

formation, udfører peer review og afgør, om betingelserne for lån mellem

ordningerne er til stede samt træffer afgørelse i stridigheder.

Implementering og ikrafttræden

Direktivet foreslås implementeret 31. december 2012. Regler om forenk-

ling og harmonisering af dækninger træder i kraft på implementerings-

tidspunktet. Det foreslås, at udbetalingsfristen på en uge træder i kraft den

31. december 2013. Det foreslås, at Kommissionen skal udarbejde rap-

port om muligheden for at etablere en ordning, der dækker hele det euro-

pæiske område, senest den 31. december 2014. Det foreslås, at ordningen

skal være fuldt finansieret senest den 31. december 2020. Den gensidige

lånefacilitet mellem ordningerne indføres samtidig.

2. Europa-Parlamentets holdning

Forslaget er fremsendt til Europa-Parlamentet. Der foreligger endnu ikke

oplysninger om, hvornår Europa-Parlamentet forventes at udtale sig.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Målene med de foreslåede foranstaltninger kan ikke i tilstræk-

kelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres

på EU-plan. Dets bestemmelser går ikke videre, end hvad der er nødven-

digt for at nå de fastsatte mål. Kun med et EU-initiativ vil det være muligt

at sikre, at kreditinstitutter, der opererer i mere end én medlemsstat, er

underlagt de samme krav vedrørende indskudsgarantiordninger, og der-

ved har lige vilkår og undgår unødvendige tilpasningsomkostninger i for-

bindelse med aktiviteter på tværs af grænser. Dette vil fremme yderligere

integration på EU-markedet. Harmonisering af dækning og udbetalings-

frister kan ikke i tilstrækkelig grad opnås af medlemsstaterne, da det kræ-

ver harmonisering af en lang række forskellige retsforskrifter i medlems-

staterne, og harmoniseringen kan derfor bedre opnås på EU-plan. Der er

endvidere tale om et direktiv, der ændrer i det gældende direktiv på om-

rådet.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/12

4. Gældende dansk ret

Direktivforslagets område er reguleret i lov om en garantifond for ind-

skydere og investorer med tilhørende bekendtgørelse.

5. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU specialudvalget for den finansielle

sektor og med anmodning om eventuelle bemærkninger. På baggrund

heraf er modtaget følgende bemærkninger til indholdet af notatet.

Danmarks Nationalbank (DN) påpeger, at der i fastlæggelse af den dan-

ske holdning bør tagets højde for Kommissionens forslag om overgang

fra nettodækning til bruttodækning af indskud. Overgang til bruttodæk-

ning kan forøge indskydernes likviditet, idet indskydernes lån ikke fra-

drages i de midler, indskyderen har på sin konto. Dermed mindskes risi-

koen for, at midler fjernes fra banken.

DN ser endvidere et potentielt problem i, at der kun opnås godtgørelse for

de seneste seks måneders bidrag, hvis et institut skifter fra en ordning til

en anden. Det er DN's vurdering, at forslaget vil kunne udgøre en hin-

dring i forhold til grænseoverskridende fusioner af europæiske institutter,

og forslaget vil endvidere kunne få indflydelse på valget af juridisk struk-

tur, så udenlandske aktiviteter, der drives i datterselskabsform, ikke om-

dannes til filialer.

Det er også DN's holdning, at Danmark bør arbejde for at kravene til fon-

dens formue alene fastsættes på baggrund af de dækkede indskud og ikke

på baggrund af berettigede indskud, da størrelsen af de berettigede ind-

skud ikke synes at være relevant i forhold til direktivets formål.

Desuden støtter DN princippet om risikobaserede bidrag til finansiering

af indskudsgarantiordninger.

Finansrådet (FR) finder, at den seneste forhøjelse af dækning til EUR

100.000 bidrager til finansiel stabilitet og rimelig beskyttelse af indskyde-

re. FR finder dog imidlertid generelt, at forslaget er meget ambitiøst i sit

sigte både med hensyn til finansieringen af garantiordningerne og den

tidsmæssige horisont herfor samt i relation til det nuværende harmonise-

ringsomfang på området.

FR efterlyser behov for, at direktivet tillader fleksibilitet og råderum til at

indrette sig efter de nye regler uden unødig økonomisk belastning af pen-

geinstitutterne i en internationalt stærkt konkurrencepræget sektor.

FR finder endvidere, at det er væsentligt, at direktivforslaget ses i sam-

menhæng med de øvrige tiltag i EU med hensyn til at sikre den finansiel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/12

le stabilitet, herunder sammenhæng med Kommissionens planer om

bankafviklingsfonde.

FR peger på betydningen af indstillingen om fortsat fuld dækning af pen-

sionsmidler, inklusive puljemidler. FR ser gerne, at dækningen af disse

særlige typer af indskud finder sted på harmoniseret basis for at skabe

ensartede konkurrencevilkår medlemslandene imellem.

FR finder, at finansiering af garantiordningen og dermed af formuen bør

finde sted over mindst 15 år og gerne længere afhængigt af, hvor stort et

beløb der skal indbetales ex ante. Finansieringen skal ske på harmoniseret

grundlag i EU.

FR peger endvidere på, at overalt i direktivforslaget er bidragspligten sat

til procentsatser i forhold til de ”berettigede indskud” (eligible funds) og

ikke de ”dækkede indskud” (covered deposits). FR nævner, at det frem-

går af forslaget, at Kommissionen efterfølgende – når målniveauet er nået

– vil ændre dette til de dækkede indskud. FR finder, at direktivforslaget

allerede nu bør ændres, således at ex ante bidragene sættes i forhold til

pengeinstitutternes ”dækkede indskud”, da det er de dækkede indskud,

som vil udgøre garantiordningens forpligtelser.

FR lægger vægt på, at udregningen af de risikobaserede bidrag, som de

enkelte pengeinstitutter skal bidrag med til garantiordningerne, finder

sted på et fuldt harmoniseret grundlag. Dette indebærer ifølge FR, at

medlemslandene ikke bør kunne vælge de supplerende indikatorer.

For så vidt angår dækning af pensionsmidler, lægger FR stor vægt på, at

pensionsopsparing i pengeinstitutterne fortsat kan dækkes fuldt ud af Ga-

rantifonden. Det fremgår af direktivforslagets betragtning 15, at ”med-

lemslandene bør ikke forhindres i at oprette systemer til beskyttelse af

pensioner i almindelighed, som bør fungere adskilt fra indskydergaranti-

ordninger.” FR finder, at det bør afklares, hvad der nærmere ligger i, at

ordningerne ”bør fungere adskilt fra indskydergarantiordninger”. FR kan

støtte forslaget, hvis der alene i sætningen ligger den konsekvens, at ga-

rantiordningen for så vidt angår tilbagebetaling af disse konti ikke nyder

godt af den gensidige låneordning, der er etableret mellem EU's ind-

skudsgarantiordninger.

For så vidt angår garantiordningernes gensidige lånemulighed er det FR’s

opfattelse, at en sådan gensidig lånemulighed helst skal udgå. Det er FR's

holdning, at funktionen som ”lenders of last ressort” bør udøves af cen-

tralbankerne og finansministrene.

For så vidt angår garantiordningernes placering af midler, finder FR, at

begrænsningen på at placere maksimalt 5 procent af de disponible midler

i ét selskab/koncern er sat alt for lavt set i henhold til det danske finan-

sielle marked, og procentsatsen bør sættes væsentligt op – ikke mindst

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/12

over for koncerner. FR fremhæver, at det bør være muligt for ordningerne

generelt at investere deres midler i danske realkreditobligationer og sær-

ligt dækkede obligationer.

Realkreditrådet (RR) finder, for så vidt angår hvilke lån, der er omfattet

af dækning, at det er vigtigt, at der fortsat er adgang til fuld dækning for

indskud af provenu af realkreditlån i forbindelse med belåning af fast-

ejendom og ved nybyggeri. Hvis det ikke er muligt at opretholde den ful-

de dækning på de anført områder, lægger RR vægt på, at der fra dansk

side arbejdes for en adgang hertil i direktivet. Dette gælder også den nu-

værende tidsramme på to år for dækningen for lån ved nybyggeri.

RR finder det væsentligt, at man fra dansk side arbejder for, at man fort-

sat kan have separate garantiordninger for pengeinstitutter, realkreditin-

stitutter og fondsmæglerselskaber.

Forsikring & Pension (F&P) har betænkelighed ved at opgive systemet

med, at der ved udbetaling fra garantifonden kan ske modregning i skyl-

dige beløb til den finansielle virksomhed. F&P nævner, at det ikke kan

udelukkes, at der kan være situationer, hvor modregningsadgangen fører

til helt uacceptable situationer for de berørte, men gennemgående er prin-

cippet om modregning sundt.

F&P har også betænkeligheder over planerne om at indføre lånefaciliteter

på tværs af landegrænserne og må tage stærkt afstand fra et system, hvor

der også kan lånes på tværs af finansielle sektorer. F&P nævner, at bag-

grunden for deres modstand er især, at forsikringsprodukter og forsik-

ringsgarantier – ikke mindst på livsforsikringsområdet – er meget forskel-

lige i medlemslandene, og at en låneordning derfor kan få meget forskel-

lig virkning i medlemslandene.

F&P har endeligt betænkeligheder ved forslaget om, at garantiordninger-

ne skal kunne gå ind med "førfinansiering" og dermed bidrage til krise-

håndtering. F&P finder, at man bedre tjent med, at tilsynsmyndighederne

håndterer disse spørgsmål, som i sidste ende er et nationalt anliggende.

Dansk Aktionærforening (DA) påpeger, at ophævelsen af adgang til mod-

regning er en væsentlig forbedring af indskydergarantiordningen. DA

finder, at den nuværende adgang til at foretage modregning er uheldig,

fordi den medfører, at forbrugerens likviditetsberedskab pludselig kan

blive reduceret.

DA anbefaler herudover, at der til indstillingerne tilføjes, at Danmark ar-

bejder for, at forbrugernes adgang til indskydergarantiordningerne bliver

så ukompliceret som mulig, herunder at princippet om at værtslandets ga-

rantiordning bliver forbrugernes kontaktpunkt i forbindelse med indskud i

en filial af et udenlandsk pengeinstitut anvendes i videst mulig omfang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/12

Dansk Erhverv (DE) støtter en højere indskudsgaranti end de aktuelle

100.000 EUR. Det kunne eksempelvis være 250.000 EUR. DE anfører, at

dækning af regionale myndigheder bortfalder efter forslaget og at dette

kan medvirke til en ydereligere konsolidering af de store banker, hvis

kommuner ikke tør benytte de lokale banker som hovedbankforbindelse.

Organisationen påpeger, at dette vil få negativ indflydelse på konkurren-

cen og på ønsket om at stimulere udkantsområder.

For så vidt angår modregningsadgang, finder DE det meget kritisk, at ind-

lån ikke skal modregnes udlån inden udbetaling, og organisationen næv-

ner at det, hvis en bank går konkurs, eksempelvis vil ramme en væsentlig

del af detailhandlen og oplevelsesøkonomien. Sådanne virksomheder kan

have flere dages omsætning stående i en bank, der går konkurs. Det er

vigtigt for DE, at der lægges vægt på at nettodækningen videreføres.

DE nævner, at forbedret forbrugerinformation ikke kun skal omfatte for-

brugere, men bør omfatte alle kundeforhold, herunder små og mellemsto-

re virksomheder.

Håndværksrådet (HR) forholder sig til rådets medlemmer, der er små og

mellemstore kunder, og nævner i relation hertil, at den nye grænse på

100.000 EUR ikke er tilstrækkelig høj. HR ser gerne, at man fra dansk

side er mere ambitiøse mht. grænseværdien uden at omkostninger for-

bundet med en højere grænseværdi i sidste ende skal væltes over på kun-

derne.

6. Andre landes holdninger

Formandskabet forventes at indlede forhandlinger i september 2010.

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

7. Foreløbig dansk holdning

I forhold til dækningsberettigede indlån er det vigtigt for Danmark, at

man kan fortsætte med at yde fuld dækning for særlige pensionsordninger

og transaktioner i forbindelse med bolighandler. Begge forhold er dækket

i Kommissionens forslag. Det vil i den forbindelse også være ønskeligt, at

Danmark kan fortsætte med at yde fuld dækning for advokaters klient-

konti. Dette er ikke tilfældet med Kommissionens forslag.

Fra dansk side er det centralt, at den danske ordning for håndtering af

nødlidende pengeinstitutter kan rummes inden for direktivet, herunder at

der opretholdes en nettodækning af indskuddene. Der arbejdes endvidere

for, at kommuners indskud fortsat vil være dækket. Dette er ikke tilfældet

i Kommissionens forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/12

Det er desuden vigtigt for Danmark, at indfasningen af ordningen bliver

så lang, at institutternes soliditet ikke påvirkes unødigt negativt, samt at

der i reglerne tages hensyn til den samlede påvirkning af sektoren i lyset

af øvrige kommende reguleringsmæssige initiativer.

Fra dansk side ønskes fordele og ulemper ved en gensidige låneforpligtel-

se mellem forskellige landes ordninger uddybet. Reglerne for beskyttelse

af indskydere ønskes endvidere integreret mest muligt med reglerne for

beskyttelse af investorer, således at der sikres et effektivt samspil mellem

de forskellige ordninger.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Lov om en garantifond for indskydere og investorer samt tilhørende be-

kendtgørelse skal ændres.

Der vil være behov for at tilpasse Garantifondens regler for betaling af

bidrag, herunder ved ændring af forretningsomfang. Der kan i den for-

bindelse være behov for at overveje, om Garantifonden har tilbagebeta-

lingsforpligtigelser i forbindelse med implementeringen. Hvis eksempel-

vis et institut omdannes til filial af et udenlandsk pengeinstitut, eller hvis

et institut reducerer sine forretningsaktiviteter, så tilbagebetales disse in-

stitutter med de gældende regler efterfølgende for den andel af bidrag i

garantifondens formue, som ikke er anvendt, fordi fordelingen af de indi-

viduelle bidrag fastsættes således, at det enkelte instituts samlede bidrag

svarer til instituttets andel af bidragsopgørelsen. I forslaget lægges op til,

at hvis et institut omstrukturerer sin selskabskonstruktion og filialiserer et

lokalt selvstændigt datterpengeinstitut ind i modervirksomheden, og der-

med udtræder af en lokal garantiordning for at indtræde i hjemlandets

ordning, så godtgør den ene garantiordning den anden garantiordning

hvad der svarer til 6 måneders betalte bidrag. Forslaget rummer ikke mu-

lighed for at tilbagebetale ikke anvendte midler til et institut, der eksem-

pelvis frasælger betydelige forretningssegmenter.

Bestemmelser om dækningsberettigede indlån skal tilpasses. Indestående

på advokaters klientkonti falder uden for definitionen, og den nuværende

praksis med fuld dækning kan således ikke fortsætte. Praksis med ikke at

dække indskud og midler tilhørende det pågældende instituts direktører

og bestyrelsesmedlemmer eller selskaber, som indgår i koncernen med

det pågældende institut, kan heller ikke fortsætte. Praksis med ikke at

dække store aktionærer m.v. kan heller ikke fortsætte. Endvidere skal ind-

lån fra regionale myndigheder udelukkes fra dækning.

Hertil kommer, at strukturerede indlån udelukkes fra dækning. Det er

uklart, om puljemidler betragtes som strukturerede indlån og dermed om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/12

de som udgangspunkt ikke indgå i opgørelsen af dækningsberettigede be-

løb. Det er dog opfattelsen, at puljemidler i et vist omfang omfattes af

undtagelsesreglerne, således at Danmark fortsat vil kunne yde fuld dæk-

ning i disse tilfælde. Praksis med ikke at yde dækning for indskud og

midler tilhørende andre institutter, der er tilsluttet garantiordningen, ud-

vides til også at omfatte realkreditinstitutter, finansieringsinstitutter,

fondsmæglerselskaber og investeringsselskaber, forsikringsselskaber, in-

vesteringsforeninger, firmapensionskasser.

Bestemmelser om ordningens adgang til modregning af forpligtelser i

kunders indlån skal ændres. Dermed vil garantiordningerne afvige fra

principperne i konkursloven.

Bestemmelser om ordningens formue og fastsættelse af bidrag skal tilpas-

ses forslaget. Ifølge forslaget skal ordningens formue svare til et målni-

veau på 1,5 procent af de dækningsberettigede indlån. Der skal også ind-

føres mulighed for, at Finanstilsynet for enkelte institutter kortvarigt kan

nedsætte bidragene til ordningen, hvis betaling af bidrag medfører, at et

institut kommer i nød. Fastsættelse af de individuelle bidrag gøres risiko-

baseret. I tillæg til spørgsmålet om ordningernes formue og fastsættelse af

bidrag skal findes en national løsning på, hvordan finansieringen af særli-

ge indlån m.m., som dækkes fuldt ud, skal foregå, da omkostninger her-

ved ikke er omfattet af EU bestemmelser om ordningens finansiering og

fastsættelse af bidrag.

Bestemmelser om ordningens funktion skal tilpasses. Ifølge forslaget kan

ordningen medvirke til helt eller delvist at udligne en regnskabsmæssig

underbalance i forbindelse med overdragelse af aktiver og passiver fra et

institut til et andet, såfremt en sådan løsning er mindre omkostningsfyldt

end at lade instituttet krakke og udbetale indskyderdækning.

Der skal indføres nye bestemmelser, således at ordningen kan fungere

som kontakt- og udbetalingsagent for andre landes ordninger i tilfælde af,

at indskydere her i landet kommer i klemme som følge af, at et uden-

landsk pengeinstitut, der har en filial her i landet, bliver nødlidende.

Der skal indføjes nye bestemmelser, således at medlemslandene måned-

ligt rapporterer til den europæiske banktilsynsmyndighed om udviklingen

i beløb for dækningsberettigede indlån og dækkede indlån og ordningens

formue. Oplysningerne skal være godkendt af tilsynsmyndigheden.

Der skal indføjes nye bestemmelser om lån mellem medlemslandenes

ordninger. Såfremt midlerne i en ordning er utilstrækkelige til at foretage

udbetaling, har en underfinansieret ordning ret til at låne op til 0,5 pro-

cent af de dækningsberettigede indlån i egen ordning fra andre landes

ordninger, såfremt en række betingelser er opfyldt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/12

Der vil skulle ske justeringer af reglerne om supplerende dækning for

udenlandske filialer, såfremt der ydes dækningen ud over den generelle

EUR 100.000 grænse.

Bestemmelser om udbetalingsfrister skal tilpasses i lyset af, at antallet af

dage reduceres fra 20 hverdage til 7 dage. Der indføres nye regler om

ordningernes placering af midler. Bestemmelserne om forbrugerinforma-

tion skal præciseres. Institutterne får bl.a. pligt til at oplyse forbrugerne

om ikke-garanterede indlån. Hertil kommer indførelse af et informations-

skema, som forbrugere får udleveret, og skal underskrive ved oprettelse

af nye indlånskonti.

Udgifter til indskydergaranti dækkes af institutterne. Forslaget vil medføre

merudgifter for de omfattede institutter til opbygning af en større formue og

til den øgede tilsynsindsats fra Finanstilsynet overfor indskydergarantiord-

ningen.

Der vil være ikke uvæsentlige skatteprovenumæssige konsekvenser som

følge af forslaget, da indbetalinger til finansiering af indskudsgarantiord-

ninger må anses som værende en driftsmæssig omkostning for de finan-

sielle virksomheder.

Forslaget kan betyde, at ligningsloven muligvis skal justeres, hvis ind-

skydergarantiordningen udvides til at kunne medvirke til hel eller delvis

udligning af en regnskabsmæssig underbalance i forbindelse med over-

dragelse af aktiver og passiver fra et institut til et andet. Dette beror på, at

de nuværende bestemmelser alene medtager ”beløb, som udbetales fra en

frivillig ordning, jf. § 21 a i lov om en garantifond for indskydere og in-

vestorer”

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har i forbindelse med direktivforslaget fremlagt en konse-

kvensanalyse. Kommissionen vurderer overordnet set, at tilliden til bank-

system vil blive væsentligt forøget med højere dækning, hurtigere udbeta-

linger og sundere finansiering af ordningerne. Indskydere vil føle større

tryghed for, at deres indlån er sikret. Dette involverer uundgåeligt højere

bidrag fra sektoren, som kan føre til lavere overskud.

Kommissionen skønner, at henholdsvis 95 procent af indskyderne og 72

procent af de dækningsberettigede indlån vil være fuldt dækket, såfremt

dækningsbeløbet fastsættes til EUR 100.000. I Danmark skønnes, at hen-

holdsvis 81 procent af indskyderne og 63 procent af de dækningsberetti-

gede indlån vil være fuldt dækket, såfremt dækningsbeløbet fastsættes til

EUR 100.000.

Hvis pengeinstitutterne overvælter de øgede bidrag fuldt ud på indsky-

derne, skønner Kommissionen, at indskyderne vil få reduceret deres ren-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/12

teindtægter med mindre end 0,1 procent eller hvad der svarer til ca. 50

DKK årligt i gebyrer (eller 75-100 DKK årligt i krisetider). I Danmark

må sektorens bidrag i opbygningsperioden forventes at blive højere end

EU gennemsnittet, da den danske ordning kommer fra et udgangspunkt

med et mere spinkelt (ex ante) beredskabsgrundlag. I 2007 udgjorde mid-

lerne i den danske ordning ca. 0,25 procent af de dækkede beløb.

Kommissionen anslår, at udelukkelse af finansielle virksomheder fra de

dækningsberettigede, vil have ubetydelige konsekvenser for beskyttelses-

effekten af ordningen. Kommissionen anslår ligeledes, at udelukkelse af

de regionale myndigheder fra de dækningsberettigede vil have ubetydeli-

ge konsekvenser for beskyttelseseffekten.

10. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Kommissionen har i forbindelse med direktivforslaget fremlagt en konse-

kvensanalyse.

Forslaget om, at ordningernes finansiering skal bestå af 75 procent kon-

tantindskud og 25 procent tilsagn, medfører, at der på EU niveau skal

indbetales i alt ca. EUR 150 mia. og afgives garantier for EUR 50 mia.

Ordningerne kunne i 2008 trække på ca. EUR 23 mia. Kommissionen

skønner dermed, at sektorens bidrag til ordningerne må vokse 6 til 8 gan-

ge i forhold til dagens niveau.

I henhold til Kommissionens analyse er det vurderingen, at de øgede bi-

drag kan reducere pengeinstitutternes overskud med 4 procent årligt i de

første fem år, og herefter 2,5 procent årligt i de efterfølgende fem år.

Kommissionen skønner, at effekterne af forslaget for Danmark vil over-

stige EU-gennemsnittet, og at pengeinstitutternes bidrag kan reducere de

årlige overskud med over 7 procent (10 procent i krisetider). De præcise

konsekvenser for danske pengeinstitutter analyseres nærmere.

Forslaget vil ikke medføre væsentlige administrative byrder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.