PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0372 Bilag 1
Offentligt

GRUNDNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

30. september 2010

Kommissionens forslag til Rådsforordning "Om statsstøtte til frem-

me af lukning af urentable miner” – KOM(2010) 372 af 20. juli 2010

Resumé

Støtten til EU’s kulindustri er reguleret i kulforordningen, der udløber den

31. december 2010. Fra 1. januar 2011 vil medlemsstater, der ønsker at yde

støtte til kulindustrien, derfor kun kunne yde støtte inden for de generelle

statsstøtteregler. Kommissionen vurderer, at nogle medlemsstater med kul-

forordningens udløb vil være tvunget til at lukke visse kulminer. Idet kulmi-

nerne er koncentreret i bestemte regioner og som følge af, at op til 100.000

jobs kan blive berørt, vurderes lukningerne at kunne få betydelige sociale

konsekvenser. Hertil kommer, at lukning af en mine bl.a. kræver en række

foranstaltninger af miljømæssig karakter for at retablere produktionsområ-

det.

Kommissionen stiller på denne baggrund forslag om en rådsforordning, der

efter den 31. december 2010 skal give medlemsstater mulighed for at træffe

foranstaltninger med henblik på at afbøde de sociale, regionale og visse

miljømæssige følgevirkninger af lukninger af urentable miner. Kommissio-

nen lægger op til en gradvis udfasning af statsstøtten til de urentable miner

frem til 1. oktober 2014, hvor de urentable kulminer, der har modtaget

statsstøtte, skal være lukket.

Kommissionens forslag blev drøftet i konkurrencegruppen den 21. septem-

ber 2010 og er sat på Rådsmødet den 10. december 2010 til vedtagelse (fo-

reløbig). Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.

Forslaget vurderes endvidere ikke at have statsfinansielle konsekvenser el-

ler konsekvenser for dansk ret. Medlemsstaterne fordeler sig i grove træk i

to grupperinger. Den ene gruppe udviser klar skepsis over for forslaget, der

vurderes at have for store sociale konsekvenser i de berørte regioner på

grund af en for hurtig afvikling at støtten. Den anden gruppe støtter en ud-

fasning af støtten inden for de 4 år, som Kommissionen foreslår, mens en

mindre gruppe lande principielt er imod sektorstøtte og prioriterer et fokus

på en ambitiøs energipolitik uden brug af fossile brændstoffer.

Baggrund og indhold

Kommissionen har den 20. juli 2010 fremsat forslag til Rådsforordning om

statsstøtte til fremme af lukning af urentable kulminer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/6

Forslaget har hjemmel i artikel 107, stk. 3, litra e, i Traktaten om den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde (Lissabontraktaten). Efter denne bestemmel-

se træffer Rådet på forslag af Kommissionen (med kvalificeret flertal) afgø-

relse om støtte, der kan betragtes som forenelig med det indre marked. Efter

bestemmelsen skal Europa-Parlamentet ikke inddrages.

Europa-Parlamentet har imidlertid taget sagen op af egen drift, og der vil

den 9. november 2010 være afstemning om parlamentets rapport i Udvalget

for Økonomi og Valuta (ECON). Herefter er der planlagt afstemning om

sagen i Europa-Parlamentet den 23. – 24. november 2010.

Sagen er sat på dagsordenen på Rådsmødet den 10. december 2010 til ved-

tagelse (foreløbig).

Støtten til EU’s kulindustri er reguleret i kulforordningen, der har fundet

anvendelse siden den 24. juli 2002, og afløste EKSF-traktaten, der udløb

den 23. juli 2002. Kulforordningen tillader lukningsstøtte, driftstilskud, in-

vesteringsstøtte og støtte til gamle forpligtelser (omkostninger, som skyldes

rationalisering og omstrukturering af kulindustrien, som ikke berører pro-

duktionsomkostningerne) under forudsætning af, at støtten er degressiv, og

at medlemsstaterne medtager minerne i en plan for sikring af adgangen til

kulreserverne, som skal godkendes af Kommissionen. Kulforordningen ud-

løber den 31. december 2010.

Fra 1. januar 2011 vil medlemsstater, der ønsker at yde støtte til kulindustri-

en derfor som udgangspunkt kun kunne yde støtte til sektoren inden for

rammerne af de generelle statsstøtteregler. De generelle statsstøtteregler in-

deholder mere begrænsede muligheder for at yde støtte til kulindustrien end

den gældende kulforordning, særligt for så vidt angår lukningsstøtte.

Kulproduktionen i EU er geografisk lokaliseret i enkelte lande (f.eks. Polen,

Tyskland og Spanien) og inden for disse lande i særlige regioner. Nogle

medlemsstater har meget høje produktionsomkostninger sammenholdt med

de nuværende og forventede verdensmarkedspriser og har derfor en kulpro-

duktion, som er urentabel i dag og sandsynligvis i fremtiden. Når kulforord-

ningen udløber, vil nogle medlemsstater efter Kommissionens vurdering

være tvunget til at lukke deres kulminer og søge at afbøde de sociale og re-

gionale følger af lukningen. På grund af koncentrationen i visse regioner

kan lukningerne få betydelige sociale konsekvenser for visse regionale ar-

bejdsmarkeder. Kommissionen vurderer, at op til 100.000 arbejdspladser

kan blive berørt, såfremt arbejdspladser i forbundne industrier medregnes.

Kommissionen påpeger endvidere, at lukning af en mine kræver en række

foranstaltninger af miljømæssig karakter for at retablere produktionsområ-

det.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/6

Kommissionen har analyseret en række valgmuligheder til løsning af denne

problemstilling, herunder en forlængelse af den eksisterende kulforordning i

10 år til udgangen af 2020. Kommissionen har forkastet denne løsningsmo-

del med den begrundelse, at kulforordningens bestemmelser er for svage til

at sikre en effektiv omstrukturering af kulindustrien. De samme miner kan

derfor efter Kommissionens vurdering også være urentable om 10 år, og en

forlængelse af kulforordningens anvendelsesperiode vil dermed blot inde-

bære at løsningen af problemet udskydes.

Kommissionen henviser endvidere til, at det lille bidrag, som den subventi-

onerede (offentligt støttede) stenkul yder til EU’s samlede energimix, ikke

længere berettiger til opretholdelse af støtteforanstaltninger for at sikre

energiforsyningen på EU-plan. Samtidig vil en fortsat støtte til urentable

kulminer være uberettiget i forhold til Unionens målsætninger om at frem-

me vedvarende energikilder og fossile brændsler med lavere kulstofindhold

til elproduktion. De støttekategorier, der er tilladt ifølge kulforordningen bør

derfor ikke videreføres på ubestemt tid.

På baggrund af en vurdering af en række alternative løsningsmodeller har

Kommissionen vedtaget det foreliggende forslag til en rådsforordning, der

med virkning fra den 1. januar 2011, vil give medlemsstaterne mulighed for

effektivt at kunne afbøde de eventuelle negative virkninger af mineluknin-

ger som følge af udfasningen af støtten. Forslaget fokuserer på de negative

virkninger, som udfasningen medfører på det sociale og miljømæssige om-

råde, samtidig med at konkurrenceforvridninger på det indre marked be-

grænses mest muligt.

På denne baggrund foreslår Kommissionen en sektorspecifik støtteordning,

der skal betragtes som en overgangsordning, indtil de generelle statsstøtte-

regler finder fuldstændig anvendelse inden for (sten)kulsektoren. Udover de

muligheder, som de generelle statsstøtteregler frembyder, giver forslaget

mulighed for at erklære to former for støtte til stenkulsindustrien forenelig

med fællesmarkedet: lukningsstøtte og støtte til dækning af ekstraordinære

udgifter.

Forslaget er udarbejdet i anerkendelse af, at minelukninger har en social

følgevirkning, der er koncentreret på nogle få regioner i EU, hvilket nød-

vendiggør en passende overgangsperiode, hvor den fortsatte driftsstøtte på

hensigtsmæssig vis gradvist udfases. I lyset af den økonomiske og finansiel-

le krise og Kommissionens erklærede mål om at sætte større fokus på den

sociale dimension i europæisk politik sigter forslaget mod at give medlems-

staterne mulighed for at lindre de sociale og regionale virkninger af mine-

lukninger samt bidrage til at fremme den sociale samhørighed i Europas re-

gioner. Samtidig søges der gennem betingelsen om degressiv støtte i be-

grænset form til produktionsanlæg, der uigenkaldeligt skal lukkes, at be-

grænse konkurrenceforvridningen på det indre marked mest muligt. Endelig

søges det gennem kravet om, at medlemsstaterne skal fremlægge planer

med passende foranstaltninger på områder som energieffektivitet, vedva-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/6

rende energi eller CO

-opsamling og -lagring at afbøde de negative miljø-

virkninger af statsstøtte til kulproduktion.

Lukningsstøtte

Lukningsstøtte er driftsstøtte, der har til formål at dække tab på den løbende

produktion i produktionsanlæg, der skal lukkes. Den giver mulighed for en

gradvis lukning af urentable kulminer. Denne type støtte kan kun ydes til

kulminer som led i en definitiv lukningsplan.

Det fremgår bl.a. af forslaget, at driftsstøtten kun kan gives, hvis driften af

de berørte produktionsanlæg indgår i en lukningsplan, som har en frist, der

senest er den 1. oktober 2014. De berørte produktionsanlæg skal være defi-

nitivt lukket i overensstemmelse med lukningsplanen. Den samlede luk-

ningsstøtte skal være degressiv og nedsættelserne mellem de på hinanden

følgende femtenmånedersperioder skal mindst udgøre 33 % af den støtte,

der blev ydet til lukningsplanen i den første femtenmånedersperiode. Støt-

ten skal tilbagebetales, hvis den pågældende mine ikke lukkes. Støtten kan

kun ydes til produktionsanlæg, der allerede var i drift, inden Kommissio-

nens fremsatte sit forslag.

Forslaget forpligter medlemsstaten til at fremlægge en plan med det formål

at afbøde de negative miljøvirkninger af anvendelsen af kul, på områder

som energieffektivitet, vedvarende energi eller CO2-opsamling og -lagring.

At en sådan plan indeholder foranstaltninger, som udgør statsstøtte, fritager

ikke medlemsstaterne for de almindelige anmeldelsesforpligtelser og status

quo-forpligtelser, der følger af statsstøttereglerne vedrørende de pågældende

foranstaltninger, og berører heller ikke kravet om, at foranstaltningerne skal

være forenelige med det indre marked.

Forslaget omfatter også sikkerhedsforanstaltninger for at undgå overkom-

pensation og for at begrænse konkurrenceforvridningerne på energimarke-

det mest muligt.

Støtte til dækning af ekstraordinære omkostninger

Formålet med denne støtte er at dække omkostninger, som ikke er knyttet til

den løbende produktion, og som opstår i forbindelse med minelukninger,

f.eks. de såkaldte gamle forpligtelser på det sociale område og miljøområ-

det.

Forbud mod kumulation

Forslaget indebærer, at støtte, der ydes efter forordningen ikke må kombine-

res med andre typer statsstøtte eller med andre former for finansiering fra

EU til de samme støtteberettigede omkostninger, hvis en sådan overlapning

resulterer i et højere støttebeløb end fastsat i bestemmelserne i forordningen.

Det maksimale støttebeløb, der kan ydes, gælder uanset om støtten finansie-

res fuldstændigt af statsmidler eller delvis af Unionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/6

2. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens forslag har hjemmel i artikel 107, stk. 3, litra e. Efter denne

bestemmelse skal Europa-Parlamentet ikke inddrages.

Europa-Parlamentet har imidlertid taget sagen op af egen drift, og der vil

den 9. november 2010 være afstemning om parlamentets rapport i Udvalget

for Økonomi og Valuta (ECON). Herefter er der planlagt afstemning om

sagen i Europa-Parlamentet den 23. – 24. november 2010.

3. Nærhedsprincippet

Regeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet, idet der er tale om fastsættelse af regler på et område, hvor Europa-

Kommissionen er enekompetent.

4. Gældende dansk ret

Forslaget berører ikke dansk lovgivning.

5. Høring

Forslaget er sendt til EU specialudvalget for vækst og konkurrenceevne.

Forslaget er endvidere sendt i ekstern høring.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fastsat høringsfristen til den 19.

oktober 2010.

6. Andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater fordeler sig holdningsmæssigt i to grupperinger

i forhold til Kommissionens forslag.

På den ene side udviser en række større medlemsstater, herunder en ræk-

ke kulproducerende medlemsstater, klar skepsis over for Kommissionens

forslag. Disse medlemslande fremfører det synspunkt, at de sociale kon-

sekvenser af så hurtig en afvikling af lukningsstøtten vil være for store

for regionerne, samt at den foreslåede 4-årige afviklingsperiode ikke ta-

ger højde for de langsigtede investeringer, som er foretaget i kulindustri-

en. Disse medlemsstater foreslår en degressiv støtte frem til 2014 og her-

efter, at der arbejdes med lukning af de urentable miner frem til 2024.

Endvidere ønsker de at kunne bibeholde produktionsstøtten.

Heroverfor står en større gruppe medlemsstater, der ønsker at statsstøtten

helt skal afvikles i hvert fald inden for de fire år, som Kommissionen har

foreslået. Inden for denne gruppe har en mindre gruppe lande tilmed ud-

trykt skepsis overfor, om det i det nuværende forslag går hurtigt nok med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/6

hensyn til afvikling af støtten, dels på grund af en generel modstand mod

særligt sektorstøtte, dels på grund af de miljømæssige hensyn.

Kommissionen anførte på mødet i konkurrencegruppen den 21. september

2010, at det foreliggende forslag afspejler en balance mellem 3 faktorer:

1. at subsidier ikke kan udbetales til urentable kulminer uendeligt,

2. at produktionen af kul skaber forurening, og

3. at minerne har social og økonomisk betydning regionalt.

7. Foreløbig dansk holdning

Danmark er principielt imod sektorbestemt statsstøtte og finder som ud-

gangspunkt, at den gældende kulforordning ikke bør forlænges, når den

udløber ved årsskiftet, og at de generelle statsstøtteregler i stedet bør

gælde.

Såfremt der tegner sig et flertal for Kommissionens forslag arbejder

Danmark for den kortest mulige forlængelse af statsstøtten til kulsektoren

efter kulforordningens udløb den 31. december 2010.

Danmark arbejder endvidere for en global afvikling af støtte til fossil

energi og tillægger det vægt, at EU fører en ambitiøs energipolitik, der

minimerer anvendelsen af fossile brændstoffer.

Det bør afklares, hvorvidt der ydes EU-finansiering til drift af kulminer i

unionen. Fra dansk side finder man, at sådan finansiering i givet fald bør

afvikles.

Der lægges fra dansk side vægt på, at støtten i henhold til forordningen

ikke kan kombineres med anden type støtte.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.