Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0561 Bilag 5
Offentligt
Europa-Kommissionen
Kommissær med ansvar for det indre marked
Hr. Michel Barnier
B-1049, Bruxelles
Belgien.
Europaudvalget
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +45 33 32 85 36
www.ft.dk
[email protected]
Høringssvar vedrørende Kommissionens grønbog om revisionspolitik
KOM
10. december 2010
(2010) 561
Kontakt:
Morten Knudsen
EU-Chefkonsulent
Kære Michel Barnier
Hermed fremsendes høringssvar fra Folketingets Erhvervsudvalg og Euro-
paudvalg om Kommissionens grønbog om revisionspolitik.
Erhvervsudvalget har behandlet grønbogen og udarbejdet nedenstående hø-
ringssvar. Europaudvalget tilsluttede sig høringssvaret på sit møde den 10.
december 2010.
”Erhvervsudvalget
og Europaudvalget kan tilslutte sig de generelle bemærk-
ninger om, at det er væsentligt med gennemskuelige regler om revisionens
ansvar og pligter.
Der er desværre dårlige eksempler, der gør, at der er behov for sådanne reg-
ler. Disse præciseringer kan sagtens tage afsæt i fælles europæiske regler,
men med respekt for, at der kan være behov for nationale særregler.
Udvalgene støtter– jf. spørgsmål 15 i grønbogen
at der gøres en indsats
for at tilpasse de internationale revisionsstandarder til mindre selskabers
behov, så kontrollen og arbejdsgangene bliver mindre omfattende. Danmark
har i modsætning til andre EU-lande dels relativt flere mindre selskaber, dels
tradition for, at flere mindre selskaber er omfattet af revisionspligt. Revisions-
pligten i Danmark hænger sammen med bl.a. skattekontrollen og troværdig-
heden af selskabet med hensyn til bl.a. kreditgivning. Revisionspligten har
derfor også en samfundsmæssig værdi og anvendes bl.a. i forbindelse med
skattekontrollen og bankernes og andre kreditorers kreditgivning. Derfor er det
væsentligt, at revisionsstandarderne tilpasses selskaber med under 50 ansat-
te, som i dag er underlagt en mængde helt unødvendige arbejdsgange og
kontrolforanstaltninger, som kun har relevans for store selskaber. Revisions-
standarder tilpasset mindre selskaber vil samtidig i høj grad kunne opfylde
EU’s mål om at reducerede
administrative byrder.”
Med venlig hilsen
Dir. tlf.
+45 33 37 36 95
[email protected]
1/2
kom (2010) 0561 - Bilag 5: Udtalelse fra Europaudvalget og Erhvervsudvalget til Kommissionen vedr. grønbog om revisionspolitik
Helge Sander
Formand for Erhvervsudvalget
Anne-Marie Meldgaard
Formand for Europaudvalget
2/2