PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0672 Bilag 2
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

FødevareErhverv, EUK/Departementet 2.1/2.3

Sags.nr. 2215

Den 2. december 2010

FVM 833

RUNDNOTAT TIL

OLKETINGETS

UROPAUDVALG

om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale

Udvalg og Regionsudvalget om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020 - fremtidens ud-

fordringer: fødevarer, naturressourcer og landdistrikter

KOM (2010) 672

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. november 2010.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 18. november 2010 præsenteret sin meddelelse om reformkursen for den

fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Konkrete forslag forventes fremlagt til juli 2011. Medde-

lelsen fokuserer på, at reformen af den fælles landbrugspolitik skal tilvejebringe instrumenter med

henblik på at imødekomme de fremtidige nye udfordringer som fødevareforsyningssikkerhed, bære-

dygtig forvaltning af naturressourcer, klimaforandringer, global konkurrence, lokal beskæftigelse

og territorial balance. Kommissionen opstiller i meddelelsen tre optioner – 1) status quo med min-

dre tilpasninger, 2) mere balanceret, målrettet og bæredygtig støtte og 3) en mere omfattende re-

form af den fælles landbrugspolitik. Kommissionen beskriver hovedsageligt elementerne i option 2.

Baggrund

Kommissionen har den 18. november 2010 præsenteret sin meddelelse om den fælles landbrugspo-

litik på vej mod 2020 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regi-

onsudvalget. Meddelelsen er modtaget i en dansk sprogversion den 23. november 2010. Forslag til

juridiske tekster forventes fremlagt i juli 2011.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingta-

gen til konkrete forslag.

Formål og indhold

Kommissionens meddelelse skitserer i meget generelle vendinger, hvilken retning Kommissionen

finder, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal tage. Dermed påbegyndes drøftelserne om

rammerne for EU’s landbrugspolitik for perioden 2014-2020. Meddelelsen indeholder ikke angivel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

se af nogen beløbsstørrelser for støtteniveauer eller budgetandele. Reformen af den fælles land-

brugspolitik skal ses i sammenhæng med forhandlingerne om de finansielle rammer, som ventes at

finde sted sideløbende med landbrugsforhandlingerne. Kommissionen har i meddelelsen fastholdt

behovet for en stærk fælles landbrugspolitik, struktureret omkring to søjler. Kommissionen argu-

menterer for, at den fælles landbrugspolitik skal forholde sig til de fremtidige nye udfordringer så-

som fødevareforsyningssikkerhed, bæredygtig forvaltning af naturressourcer, klimaforandringer,

global konkurrence, lokal beskæftigelse og territorial balance. Meddelelsen berører spørgsmålet om

omfordeling af den direkte støtte, redesign af søjle I og målretning af den direkte støtte, samt fast-

holdelse og udvidelse af den nuværende søjle II.

Kommissionen fremhæver følgende 3 overordnede udfordringer for den fælles landbrugspolitik:

1) Fødevareforsyningssikkerhed, det vil sige, at der skal produceres fødevarer til forbrugerne af høj

kvalitet og i et bredt udvalg, herunder lokale produkter. Produktionen vil i fremtiden være præ-

get af et mere konkurrencepræget miljø, større usikkerhed og øget prisvolatilitet.

2) Miljø og klimaforandringer, det vil sige, at man bør udnytte landbrugssektorens potentiale til at

bidrage til opfyldelse af EU’s klima- og energimål, herunder afbøde klimaforandringer og bi-

drage til reduktion af CO

udslip.

3) Territorial balance, fastholdelse af en territorial balance i erkendelse af, at landbrugsproduktion

er en afgørende faktor for økonomien i landdistrikterne gennem koblingen til tilknyttede sekto-

rer inden for særligt fødevarer, turisme og handel.

Ved at imødekomme disse udfordringer finder Kommissionen, at den fælles landbrugspolitik også

vil bidrage til Europa 2020 strategiens mål om intelligent, bæredygtig og inkluderende grøn vækst.

Fremtidige instrumenter

Den fælles landbrugspolitik skal ifølge Kommissionen også fremover baseres på 2 søjler, hvor søjle

I skal indeholde støtte, som ydes til alle landbrugerne på årlig basis, mens søjle II skal indeholde

støtteredskaber, der giver medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet til at afpasse støtten til med-

lemsstaternes særlige behov på en flerårig basis.

Direkte støtte (søjle I)

Den fremtidige direkte støtte, der ydes til aktive landbrugere, foreslås baseret på følgende princip-

per:



En afkoblet ensartet grundlæggende indkomststøtte til alle landbrugere på regionalt niveau, for-

udsat opfyldelse af krydsoverensstemmelseskravene. Denne støtte ventes underlagt et øvre støt-

teloft (capping).



En obligatorisk ”grøn” komponent til støtte, der baseres på enkle, generelle, ikke-aftalebaserede

og årlige miljøtiltag i EU, som for eksempel permanente græsarealer, grønt plantedække, om-

driftskrav og økologisk braklægning. Derudover foreslår Kommissionen, at man skal undersøge

muligheden for at inkorporere de krav, der gælder for de nuværende Natura 2000-områder og at

udbygge visse elementer af kravene om God Landbrugs- og Miljømæssig stand (GLM).



En supplerende indkomststøtte til landbrugere i områder med naturlige begrænsninger (herunder

ugunstigt stillede områder), der ydes under søjle 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



En for medlemsstaterne frivillig koblet støtte med henblik på at tage hensyn til særlige proble-

mer i visse regioner.

En fastsættelse af en enkel og specifik støtteordning for små landbrugere med henblik på at op-

retholde konkurrenceevnen og beskæftigelsen i landdistrikterne.

Forenkling af reglerne for krydsoverensstemmelse. Det skal overvejes at inddrage vandramme-

direktivet i anvendelsesområdet for reglerne om krydsoverensstemmelse, når direktivet er gen-

nemført.

Markedsforanstaltninger (under søjle I)

Kommissionen vil overordnet set fastholde den nuværende markedsorientering af den fælles land-

brugspolitik, idet Kommissionen dog vil foreslå en forenkling og justering af de nuværende mar-

kedsinstrumenter, herunder introducere yderligere elementer, som for eksempel forlængelse af in-

terventionsperioden, anvendelse af klausuler om forstyrrelse af markedet og støtte til privat oplag-

ring. Kommissionen vil forbedre sukkersektorens konkurrencedygtighed ved at foreslå, at det skal

undersøges, hvilke muligheder, herunder en eventuel kvoteudfasning, der er ved de nuværende suk-

kerkvoters ophør i 2014/15. Endelig foreslås det, at fødevareforsyningskædens funktionsmåde skal

forbedres, idet landbrugets andel af værditilvæksten er faldet. Fokus i denne sammenhæng er på

landmændenes forhandlingsposition, kontraktforhold, strukturudvikling og funktionen af derivat-

markedet

for landbrugsråvarer.

Landdistriktsudvikling (søjle II)

Kommissionen fremhæver, at landdistriktspolitikken, som en integreret del af den fælles landbrugs-

politik, har vist sin værdi ved at styrke bæredygtigheden af EU’s landbrugssektor. Landdistriktspo-

litikken skal fortsat bidrage til



landbrugets konkurrenceevne ved at fremme innovation og omstrukturering og mere effektiv

anvendelse af ressourcerne,



en bæredygtig forvaltning af naturressourcer, hvor der tages hensyn til miljøet, landskabspleje

og bevarelse af landarealernes produktionskapacitet, og



territorial balanceret udvikling i landdistrikterne i hele EU gennem en styrkelse af lokalområder,

kapacitetsopbygning og forbedring af lokale forhold.

Inden for denne ramme skal miljø, klimaændring og innovation være de retningsgivende temaer.

Der skal fastsættes indikatorer, som skal sikre en effektiv målopfyldelse, ligesom der skal fokuseres

på øget sammenhæng mellem landdistriktspolitikken og andre politikker for eksempel gennem en

fælles strategisk ramme for EU-fonde.

Derudover foreslår Kommissionen, at der etableres risikohåndteringsværktøjer til at tage bedre hånd

om indkomstsvingninger og markedsvolatilitet. Under landdistriktspolitikken foreslår Kommissio-

nen mulighed for et nyt indkomststabiliserende værktøj, som er i overensstemmelse med WTO’s

regler for grøn boks samt øget støtte til forsikringsinstrumenter og gensidige fonde. Kriterierne for

fordelingen mellem medlemsstaterne af midler til udviklingen af landdistrikterne skal overvejes.

Et derivat er et finansielt instrument, hvis værdi afhænger af udviklingen i det underliggende aktiv

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig skal der ske en styrkelse og forenkling af kvalitets- og afsætningsfremme politikker med

henblik på at styrke konkurrenceevnen i landbrugssektoren.

Reformscenarier

Kommissionen finder, at der er tre overordnede optioner til videre overvejelse, hvor den ene er den

ovenfor beskrevne, mens de andre to reformscenarier alene skitseres meget kort. Disse er:

Option 1, der karakteriseres som et status quo scenarie, indebærer gradvise mindre tilpasninger af

den nuværende politiske ramme med fokus på justeringer og forbedringer af visse områder som for

eksempel omfordeling af støtten mellem medlemsstaterne.

Option 2 lægger op til reform, som beskrevet ovenfor, med den målsætning at gøre den fælles land-

brugspolitik mere bæredygtig og skabe bedre balance mellem forskellige politiske målsætninger.

Dette skal gøres gennem mere målrettede foranstaltninger.

Option 3 indebærer en mere omfattende reform af den fælles landbrugspolitik med stærk fokusering

på miljø og klimamålsætninger og gradvis ophævelse indkomststøtte og de fleste markedsforan-

staltninger.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen. Europa-Parlamentet forventes dog at

fremlægge en udtalelse på eget initiativ.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for EU-budgettet, ligesom meddelelsen ikke i sig selv

har statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser. Idet meddelelsen vil

danne grundlag for det videre arbejde med reformen af landbrugspolitikken efter 2013 vil den dog

have afledte statsfinansielle konsekvenser for det danske bidrag til finansiering af landbrugspolitik-

ken samt erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af omfanget af landbrugsstøtten, som Danmark

modtager. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

Høring

§ 2-udvalget(landbrug) er blevet hørt om meddelelsen på møde den 16. november 2010, og medde-

lelsen har endvidere været i skriftlig høring.

Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at EU’s landbrugspolitik også i fremtiden skal være fælles,

således at de samme regler gælder for alle landmænd i alle medlemsstater. Det er vigtigt, at der ta-

ges udgangspunkt i, at en ny fælles landbrugspolitik skal forbedre erhvervets konkurrenceevne, og

at der samtidig tænkes yderligere forenkling ind i lovgivningen. Der skal desuden skabes mere sy-

nergi og sammenhæng mellem EU’s forskellige ordninger, således at disse understøtter, og ikke

modarbejder, hinanden. Det gælder for eksempel definitionen af støtteberettigede arealer i forhold

til overgang til natur. Landbrug & Fødevarer ønsker ikke forsikringsordninger, men derimod en

markedsbaseret løsning af udfordringerne. Intervention kan i visse tilfælde være nødvendigt, men

det skal kun ske som en nødløsning. Endvidere er det vigtigt, at der sendes et signal om, at den di-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rekte støtte sker som en honorering af de høje krav, der stilles til landmænd og producenter i EU. Et

konkret problem er, at der ikke er mulighed for at give éngangskompensation til de landbrug, der er

placeret i områder med særlige miljøudfordringer. Landbrug & Fødevarer finder, at støtte til ugun-

stigt stillede områder også bør kunne gives til områder med naturlige restriktioner i henhold til mil-

jølovgivningen.

Udgangspunktet for Landbrug & Fødevarer er en grundholdning om at fremme en stærk fælles eu-

ropæisk landbrugspolitik, der fremmer en konkurrencedygtig og markedsorienteret sektor. Politik-

ken skal bygge på en fælles finansiering, og samtidig forhindre, at der indføres konkurrenceforvri-

dende statsstøtte. Tilsvarende skal den fælles landbrugspolitik så vidt muligt bygge på ens ramme-

vilkår gennem blandt andet fælles EU-regler. Endelig skal man holde sig for øje, at EU’s land-

brugspolitik løbende skal afstemmes med udviklingen i de lande vi normalt konkurrerer med på det

globale marked; det skal blandt andet ske i regi af verdenshandelsorganisationen WTO.

I forhold til den aktuelle meddelelse, så skal det indledningsvist konstateres, at meddelelsen ikke

indeholder konkrete budgetovervejelser, konkrete satser, procentændringer m.v. En endelig vurde-

ring af meddelelsen må nødvendigvis kræve kendskab til disse elementer. Men med dette forbehold,

så efterlader meddelelsen et indtryk af, at Kommissionen i det anbefalede scenarie på nogle områ-

der bevæger sig i den rigtige retning – men ikke er ambitiøse nok. Det er Landbrug & Fødevarers

overordnede opfattelse, at den fælles landbrugspolitik i større grad skal målrettes mod to mål. For

det første skal politikken sikre en styrket konkurrenceevne for europæisk landbrug og fødevareindu-

stri; og for det andet skal politikken bidrage til at løse de udfordringer, som europæisk landbrug står

overfor i relation til blandt andet miljø og klima.

I forhold til behovet for en styrket konkurrenceevne, så er det holdningen hos Landbrug & Fødeva-

rer, at meddelelsen ikke i tilstrækkelig grad forholder til udfordringen fra den fortsatte globalisering

– og dermed behovet for en fortsat styrkelse af europæisk landbrugs og fødevareindustris konkur-

renceevne. Hvis ikke EU forstår at tage den udfordring op, så vil EU’s nuværende eksport af føde-

varer i stigende grad blive presset væk fra til globale marked og henvist til afsætning på de indre

marked; og samtidig må der forventes en øget import af fødevarer fra konkurrencedygtige lande.

Dermed vil man forsømme muligheden for at øge væksten og dermed muligheden for at skabe nye

arbejdspladser. Og netop landbrugs- og fødevaresektorens vigtige rolle som skaber af vækst og be-

skæftigelse i relation til EU’s vækststrategi – Europa 2020 – blev understreget af EU’s stats- og

regeringschefer på deres møde i marts 2010.

I forhold til ambitionerne om i større udstrækning at målrettet landbrugspolitikken mod at løse nog-

le af problemerne i relation til miljø og klima, så er der rigtige takter i Kommissionens oplæg. Det

gælder både i forhold til den direkte støtte (søjle 1) og i forhold til landdistriktspolitikken (søjle 2),

hvor man lægger op til, at landbrugspolitikken i stigende grad skal bruges til at fremme innovation

og grønne løsninger. Men det er vigtigt, at man giver mulighed for at præmiere de landbrug, som er

frontløbere på miljø og klimaområdet – hvad der generelt karakteriserer dansk landbrug og fødeva-

reindustri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til mere konkrete bemærkninger, så skal nedenstående punkter fremhæves:

Anerkendelse af frontløbere i forhold til Kommissionens forslag om en ”grøn” komponent

Kommissionen lægger op til, at man vil indføre en obligatorisk ”grøn” komponent, der skal styrke

den miljø- og klimamæssige hensyntagen i forbindelse med dyrkningen af landbrugsjorden. På dette

område er dansk landbrug generelt betydeligt længere en det øvrige EU – blandt andet med hensyn

til krav om efterafgrøder og reducerede kvælstofnormer. Det bør i forbindelse med den konkrete

udformning af dette element sikres, at lande/regioner (som for eksempel Danmark), der har været

frontløbere, anerkendes for denne indsats. Det skal med andre ord sikres, at de krav, der stilles for at

kunne modtage denne ”grønne” komponent, skal tage udgangspunkt i de gældende fælles EU-regler

således at strammere nationale bestemmelser betyder, at man umiddelbart kan modtage støtten.

Øget satsning på landdistriktspolitikken

Landbrug & Fødevarer mener, at den fremtidige landdistriktsstøtte bør have en øget fokus på både

en vækstdagsorden og en miljødagsorden. I forhold til miljødagsordnen så skal ikke mindst målret-

tede tiltag prioriteres højt. Disse skal blandt andet være med til at afhjælpe en række af de udfor-

dringer, som erhvervet står overfor i tilknytning til implementering af blandt andet vandramme- og

habitatdirektivet. Vækstdagsordnen skal blandt andet fokusere på klimaområdet, og sikre en øget

støtte til innovation, vidensformidling og investeringsstøtte til prioriterede områder.

For at fremme denne dagsorden bør Danmark have en mere rimelig andel af EU’s samlede landdi-

striktsbudget. Da de udfordringer, som landdistriktspolitikken skal bidrage til at løse, står i forhold

til den samlede landbrugsproduktion, bør Danmarks andel EU’s landdistriktsbudget afspejle Dan-

marks andel af EU’s samlede landbrugsproduktion – det vil sige en andel på omkring 2,5 %.

I forhold til især miljøområdet er det vigtigt at sikre, at de konkrete ordninger indeholder de nød-

vendige incitamenter – for eksempel i form af en engangskompensation – der sikrer den ønskede

udnyttelse. Endvidere bør det i forhold til den nuværende støtte til ugunstigt stillede områder vurde-

res, hvorvidt den også bør kunne ydes til arealer, der har en naturlig restriktion i forhold til miljø-

lovgivningen.

Endelig er det vigtigt, at den fremtidige landbrugspolitik, herunder ikke mindst landdistriktspro-

grammet, muliggør naturpleje som produktionsgren. Med den nuværende politik er der ofte et mod-

sætningsforhold mellem de krav, der stilles for at modtage enkeltbetaling og de målsætninger, der er

i landdistriktsprogrammet.

En ny fordeling af EU’s landbrugsstøtte mellem EU’s medlemslande

Et af de væsentlige temaer i diskussionen om den fremtidige landbrugspolitik er fordelingen af støt-

te mellem EU’s medlemslande. Landbrug & Fødevarer bakker op om, at man finder en bedre balan-

ce, der imødekommer de nye medlemslande. Men samtidig er det vigtigt at sikre – også set i relati-

on til ambitionen om at være konkurrencedygtige på det globale marked – at man sikrer, at de direk-

te betalinger understøtter de bedrifter, der producerer effektivt og med fokus på fødevaresikkerhed,

klima, miljø, dyrevelfærd m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En forenkling af landbrugspolitikken

En reel forenkling af den fælles landbrugspolitik kan kun ske i forbindelse med en reform af land-

brugspolitikken. Set i lyset af de meget komplicerede regelsæt, der gælder i forhold til den fælles

landbrugspolitik, så er det vigtigt at få det sat på dagsordnen. Det er vigtigt både i forhold til at sikre

at politikken er forståelig, men også for at lette de administrative omkostninger for landmænd og

virksomheder. Landbrug & Fødevarer er i færd med at udarbejde en liste med konkrete forslag.

Fastholdelse af nuværende markedsinstrumenter – og øget satsning på promotion

I forhold til markedsforanstaltninger støtter Landbrug & Fødevarer en fortsat markedsorientering af

EU’s landbrugspolitik. Men samtidigt er det nødvendigt, at der bevares et reelt og effektivt sikker-

hedsnet for de produkter, der allerede er omfattet af eksisterende markedsinstrumenter. Man bør

endvidere undersøge, om de senere års opstramninger af markedsinstrumenterne, for eksempel for

korn, fortsat er relevante i forhold til målsætningen om at skabe markedsbalance og -stabilitet.

Hvad angår risikohåndteringsværktøjer mener Landbrug & Fødevarer, at markedsstabilitet bør sik-

res via eksisterende instrumenter. Såfremt der, som foreslået i meddelelsen, indføres nye sikker-

hedsforanstaltninger lægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, at ordningerne er så transparente

og generelle som muligt. Ordningerne bør være fuldt ud EU-finansierede, og det skal sikres, at de

hverken er konkurrenceforvridende eller bidrager til renationalisering af landbrugsstøtten.

Med hensyn til afsætningsfremme finder Landbrug & Fødevarer det meget positivt, at Kommissio-

nen lægger op til en mere aktiv afsætningspolitik via promotion-ordningen. Det er vigtigt, at de af-

sætningsfremmende værktøjer kan implementeres på en enkel måde og primært bruges uden for

EU’s indre marked.

Overvejelser om en fjernelse af sukkerkvoterne

EU har netop færdigimplementeret sukkerreformen fra 2006, som har ført til en reduktion i EU’s

sukkerproduktion med 30 pct., herunder stop for sukkerroedyrkning i fem medlemslande. Det har

også betydet, at EU er gået fra at være eksportør til nettoimportør. Sektoren har således netop gen-

nemgået en kraftig effektivisering, og en udfasning af kvoterne vil sandsynligvis føre til stop for

sukkerproduktionen i yderligere områder. En udfasning af kvoterne skal således vurderes nøje i

forhold til andre markedsforanstaltninger, som kan give et nødvendigt stabilt grundlag for en fort-

sættelse af sukkerproduktionen. Fjernelse af kvoterne stiller skærpede krav til lige konkurrencevil-

kår mellem medlemslandene, hvilket i givet fald vil blive en afgørende faktor for en fortsættelse af

sukkerproduktionen i Danmark.

Indførelse af en basisindkomststøtte og overvejelser om at indføre et loft per bedrift

Kommissionen lægger op til at indføre en basisindkomststøtte og i den forbindelse overveje at ind-

føre et loft for betalingerne til store landbrug. Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at de direk-

te betalinger fremadrettet skal ses som en honorering af de samfundsmæssige krav og ønsker, som

stilles til landbrugsproduktionen i EU, for eksempel i forhold til miljø, fødevaresikkerhed, dyrevel-

færd og klima – krav som produkter fra lande uden for EU, som vi konkurrerer med, ikke skal leve

op til. På den baggrund kan Landbrug & Fødevarer heller ikke støtte indførelsen af et støtteloft på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bedriftsniveau, da vil ramme de bedrifter, der søger at blive mere konkurrencedygtige gennem en

udnyttelse af størrelsesøkonomien.

Det bør endvidere sikres, at man på nationalt/regionalt niveau kan fastlægge, hvorvidt basispræmien

skal være en flat-rate betaling, som er ens per hektar inden for en landet/regionen, eller den skal

differentieres med udgangspunkt i de nuværende betalingsrettigheder. (Danmark betragtes som en

region). Der skal således sikres mulighed for, at de sektorer, hvor der i Danmark er, eller vil kom-

me, et tillæg til basisbetalingen under enkeltbetalingssystemet, fremover skal kunne modtage for-

holdsmæssigt den samme præmie.

Mulighed for en frivillig koblet støtte

Kommissionen foreslår, at det inden for nogle klart definerede grænser fortsat bør være muligt at

yde en begrænset koblet støtte. Landbrug & Fødevarer støtter denne mulighed, idet det blandt andet

af hensyn til en fortsat handyrproduktion (ungtyre) i Danmark sandsynligvis vil være nødvendigt at

have dette instrument til rådighed.

DI Fødevarer mener generelt, at den fælles landbrugspolitik bør indrettes, så den lever op til mål-

sætningerne i EU2020-strategien og aktivt bidrager til at understøtte vækst og konkurrenceevne i

Europa. Den fælles landbrugspolitik skal være markedsorienteret, skabe forsyningssikkerhed og

adgang til råvarer til konkurrencedygtige priser på en ressourceeffektiv måde, der tilgodeser hensyn

til miljø og klima. DI Fødevarer mener, at den direkte landbrugsstøtte skal omlægges og udfases så

en større del af EU’s budget bliver målrettet EU’s vækststrategi.

DI Fødevarer bemærker, at Kommissionens meddelelse i meget generelle vendinger skitserer, hvil-

ken retning Kommissionen finder, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal tage. Der lægges

op til, at den fælles landbrugspolitik skal bidrage til EU’s vækststrategi, hvilket er positivt. I den

forbindelse er det helt centralt, at reformen af den fælles landbrugspolitik ses i sammenhæng med

forhandlingerne om de finansielle rammer, som ventes at finde sted sideløbende med landbrugsfor-

handlingerne. Meddelelsen indeholder ikke angivelser af nogen beløbsstørrelser for støtteniveauer

eller budgetandele. DI Fødevarer mener, at den mest direkte vej til at bidrage til EU’s vækststrategi

vil være at overføre midler fra den direkte støtte til andre områder af EU’s budget, der understøtter

europæisk forskning og innovation, høj mobilitet, en effektiv energisektor, adgang til kapital for

iværksættere samt digitalisering. DI Fødevarer er betænkelige ved udsigten til, at omlægningen af

den fælles landbrugspolitik sker inden for rammerne af de eksisterende søjler. En mindre justering

af den direkte støtte og eventuel overførsel af midler til søjle 2 vil ikke være tilstrækkeligt til at sik-

re de nødvendige midler til vækstskabende initiativer.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark lægger stor vægt på en øget markedsorientering og liberalisering af den fælles landbrugs-

politik med henblik på en afvikling af landbrugsstøtten på længere sigt. Danmark lægger vægt på, at

EU’s landbrugspolitik er bæredygtig i forhold til klima, natur, miljø og dyrevelfærd. Der er ikke

modsætning mellem på den ene side en støtteafvikling og på den anden side et fokus på bæredyg-

tighed. Endelig lægger regeringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens meddelelse ikke

foregriber de kommende forhandlinger om EU’s flerårige finansielle rammer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra dansk side henholder man sig generelt til det danske budget review høringssvar fra april 2008,

regeringens strategi for afviklingen af EU’s landbrugsstøtte fra maj 2008 (B75) samt regeringens

høringssvar ”På sporet af en ny landbrugspolitik” fra juli 2010.

Uden at foregribe resultatet af forhandlingerne om de nye flerårige finansielle rammer for perioden

efter 2013, og potentielle afledte budgetmæssige justeringer, har regeringen fremlagt én måde at

organisere den fælles landbrugspolitik inden for et givent budget indtil 2020 med henblik på at sikre

øget merværdi i EU som helhed ved at fremme Grøn Vækst.

Den danske regering er af den opfattelse, at tendensen i de seneste reformer og markedsorienterin-

gen af den fælles landbrugspolitik skal fortsætte, og at Europa 2020-strategien er en mulighed for at

tænke fremad, også i landbrugs- og fødevaresektoren. Europa 2020-strategiens mål bør være en del

af den fremtidige fælles landbrugspolitik, navnlig gennem øget fokus på forskning, udvikling og

innovation i landbrugs- og fødevaresektoren.

Den europæiske landbrugs- og fødevaresektors evne til at overleve i fremtiden, er tæt knyttet til

sektorens evne til at være innovativ og aktivt bruge sin faglighed, snarere end at basere sig på klas-

siske støttemekanismer.

Fra et dansk synspunkt skal den fælles landbrugspolitik i perioden 2014-2020 have et meget stærke-

re fokus på håndtering af nye udfordringer og at levere offentlige goder.

Den fælles landbrugspolitik har potentialet til at være en del af løsningen på mange af de nye udfor-

dringer, og at bidrage til at udforske nye indtjeningsmuligheder og en bæredygtig udvikling. For

eksempel hvordan man kan skabe en effektiv vandforvaltning og forvaltning af biodiversitet, føde-

varesikkerhed, håndtering af klimaændringer, højere miljømæssige hensyn, og levering af grøn

energi.

Én måde at nytænke den fælles landbrugspolitik på, er at skabe en mere målrettet og moderne søjle

I og søjle II i perioden 2014-2020. Den nye ordning for direkte betalinger kan bestå af en grundlæg-

gende præmie til rådighed for alle landbrugere - på regionalt niveau. En anden del af søjle I kan

udbetales til landbrugerne som en top op for at levere offentlige goder. Og det bør være enkelt at

administrere. Søjle II kan have et stærkere fokus på projekter, der baseres på innovation og udvik-

ling i landdistrikterne, ved hjælp af understøttende rammebetingelser (for eksempel uddannelses-

programmer, ny teknologi m.v.). Dette er for at sikre Grøn Vækst i overensstemmelse med Europa

2020 strategien.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen præsenterede meddelelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29.-30. november

2010. Der var grundlæggende opbakning fra medlemsstaterne til de meget overordnede målsætnin-

ger. En stor gruppe af medlemsstater Frankrig, Spanien, Portugal, Østrig, Italien, Grækenland, Ir-

land, Polen, Ungarn mv. ønskede at sikre en høj indkomststøtte, en stærk regulering af landbrugs-

markederne, udvikling af nye forsikringsordninger, og at der blev taget hensyn til europæisk land-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

brug i handelsforhandlingerne med tredjelande. Frankrig støttede Kommissionens model med 3 lag

i den direkte støtte. Tyskland, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Nederlandene og Danmark lagde

stor vægt på en yderligere markedsorientering af den fælles landbrugspolitik med større fokus på

konkurrenceevne, innovation, klima og miljø. Tyskland lagde vægt på at bevare den nuværende

indkomststøtte. Storbritannien og Danmark lagde vægt på, at landbruget på sigt skulle kunne klare

sig uden indkomststøtte. En række medlemsstater som Polen, Rumænien, Letland, Tjekkiet, Portu-

gal, Spanien, Storbritannien talte for en ny fordeling af den direkte støtte, der ikke var baseret på

historiske kriterier og gerne en ensartet støtte per hektar. Langt hovedparten af medlemsstaterne var

bekymrede for yderligere administrative byrder særligt i forhold til det nye grønne lag 2 i den direk-

te støtte. Kommissionen understregede, at forenkling skulle indarbejdes løbende, og at der ikke ville

blive tale om egentlige nye krav i lag 2.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 26. november 2010 forud for rådsmø-

det (landbrug og fiskeri) den 29.-30. november 2010, jf. samlenotat oversendt den 18. november

2010.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.