Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0708 Bilag 1
Offentligt
953297_0001.png
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
14. januar 2011
Menneskeretsenheden
2010-629-0534
MUB41292
GRUNDNOTAT
Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2008/203/EF af 28. februar
2008 om gennemførelse af forordning (EF) nr. 168/2007 for så vidt
angår vedtagelse af en flerårig ramme for Den Europæiske Unions
Agentur for Grundlæggende Rettigheder for 2007-2012
KOM(2010) 708 endelig
Resumé
Kommissionens forslag har til formål at ændre den flerårige ramme
2007-2012 for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, således at
agenturet også kan udføre sine opgaver på områderne retligt samarbejde i
straffesager og politisamarbejde.
1. Baggrund
Rådet vedtog den 15. februar 2007 forordning (EF) nr. 168/2007 om op-
rettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Ret-
tigheder. Forordningen trådte i kraft den 1. marts 2007.
Efter forordningen er målet med agenturet at tilvejebringe bistand og ek-
spertise vedrørende grundlæggende rettigheder til Fællesskabets og med-
lemsstaternes relevante institutioner, organer, kontorer og agenturer, når
de gennemfører fællesskabsret, og bistå dem med fuldt ud at overholde
de grundlæggende rettigheder, når de træffer foranstaltninger eller tager
initiativer inden for deres respektive kompetenceområder.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Agenturets opgaver omfatter bl.a. indsamling og analyse af oplysninger
og data, offentliggørelse af rapporter og udtalelser samt samarbejde med
civilsamfundet for at øge offentlighedens bevidsthed.
Ifølge forordningens artikel 5 skal Rådet fastlægge de tematiske områder
for agenturets arbejde gennem en flerårig ramme. Det gjorde Rådet ved
vedtagelsen af Rådets afgørelse 2008/203/EF af 28. februar 2008 om
gennemførelse af forordning (EF) nr. 168/2007 for så vidt angår vedta-
gelse af en flerårig ramme for Den Europæiske Unions Agentur for
Grundlæggende Rettigheder for 2007-2012.
Forordning (EF) nr. 168/2007 giver alene agenturet mulighed for at udfø-
re sine opgaver inden for fællesskabsrettens anvendelsesområde og der-
med ikke inden for området for den tidligere EU-Traktats afsnit VI om
politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager. I forbindelse med
vedtagelsen tilkendegav Rådet dog, at det inden den 31. december 2009
på ny ville overveje agenturets mandat med henblik på muligheden for at
udvide dette til at omfatte områderne politisamarbejde og strafferetligt
samarbejde.
Retsgrundlaget for forordning (EF) nr. 168/2007 var EF-Traktatens arti-
kel 308. Efter ikrafttrædelsen af Lissabon-Traktaten er en ændret affattel-
se af denne artikel blevet til EUF-Traktatens artikel 352, som finder an-
vendelse på alle spørgsmål, der er omfattet af EUF-Traktatens anvendel-
sesområde.
Formålet med forslaget til rådsafgørelse er at ændre den flerårige ramme
for agenturet, så det også kan udføre sine opgaver på områderne retligt
samarbejde i straffesager og politisamarbejde.
2. Indhold
Retsgrundlaget for forslaget er EUF-Traktatens artikel 352.
Artikel 2 i den gældende rådsafgørelse 2008/203/EF af 28. februar 2008
om gennemførelse af forordning (EF) nr. 168/2007 for så vidt angår ved-
tagelse af en flerårig ramme for Den Europæiske Unions Agentur for
Grundlæggende Rettigheder for 2007-2012 fastlægger de tematiske om-
råder for agenturets arbejde som følger:
a) racisme, fremmedhad og intolerance i forbindelse hermed
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b) forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse,
religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering eller af
personer, der tilhører mindretal, samt alle kombinationer af disse
grunde (flere forskellige former for forskelsbehandling)
c) kompensation til ofre
d) børns rettigheder, herunder beskyttelse af børn
e) asyl, indvandring og integration af migranter
f) visum og grænsekontrol
g) EU-borgernes deltagelse i den demokratiske proces i EU
h) informationssamfundet og navnlig respekt for privatlivet og be-
skyttelse af personoplysninger
i) adgang til et effektivt og uafhængigt retsvæsen.
I forslagets artikel 1 foreslås det, at der til de tematiske områder for agen-
turets arbejde tilføjes
j) retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde.
Der foreslås ikke yderligere ændringer i rådsafgørelsen.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget er fremsendt til Europa-Parlamentet. Der foreligger endnu ikke
oplysninger om, hvornår Europa-Parlamentet forventes at udtale sig.
4. Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
5. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre nærmere for gældende ret.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen medfører ikke ændringer af gældende dansk ret og har ikke stats-
finansielle konsekvenser.
7. Høring
Der er ikke foretaget ekstern høring i sagen.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
9. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er umiddelbart positiv over for forslaget.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Retsud-
valg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og
Retsudvalg.
4