Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0723 Bilag 2
Offentligt
965615_0001.png
Notat
J.nr. MST
-001-03105
Ref. FJE/MST - kirst/dep
Den 2. marts 2011
NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT
Revideret notat
Kommissionens meddelelse om vurdering af fællesskabsstrategien for kviksølv KOM(2010) 723
endelig samt udkast til rådskonklusioner om samme CION (2011) Doc
5984/11
Resumé
Kommissionen har udsendt meddelelsen om vurdering af fællesskabsstrategien for kviksølv med
henblik på at tage et samlet overblik over strategien. Meddelelsen gennemgår den internationale
udvikling samt de 20 foranstaltninger strategien indeholder, med henblik på at vurdere, om der er
iværksat de nødvendige tiltag.
Det er Kommissionens opfattelse, at gennemførelsen af kviksølvstrategien er nået langt, og at næ-
sten alle foranstaltninger er fuldført.
Der foreslås kun meget begrænsede nye konkrete tiltag fra Kommissionens side, hvorfor det vurde-
res, at meddelelsen ikke umiddelbart medfører konsekvenser for Danmark – hverken af lovgiv-
ningsmæssige eller økonomisk art. Der er ingen statsfinansielle konsekvenser ved meddelelsen.
Formandskabet har udsendt udkast til rådskonklusioner vedrørende vurderingen, hvori det aner-
kendes, at der er sket meget med hensyn til gennemførelsen af strategien, men at der også er mulig-
heder for visse opstramninger.
Påvirkningen på miljøbeskyttelsesniveauet forventes at være neutral, idet hverken meddelelse eller
udkast til rådskonklusioner indeholder konkrete reguleringsforslag.
1. Status
Kommissionen sendte den 7. december 2010 ovennævnte meddelelse til Rådet og Europa-
Parlamentet.
Europa-Parlamentet har ikke behandlet meddelelsen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
965615_0002.png
Formandskabet har 2. februar udsendt udkast til rådskonklusioner til medlemslandene.
Formandskabet har oplyst, at de forventer at rådskonklusionerne vil blive forelagt Rådet(miljø) til
vedtagelse på rådsmødet 14. marts 2011.
2. Formål og indhold
2a. Kommissionens meddelelse
Den 28. januar 2005 vedtog Kommissionen meddelelsen til Rådet og Europa-Parlamentet om en
fællesskabsstrategi for kviksølv. Strategien omhandler alle aspekter af kviksølvs livscyklus. Det vig-
tigste mål er at formindske risikoen for, at mennesker udsættes for kviksølv, og samtidig nedbringe
kviksølvniveauerne i miljøet. Den beskriver 20 foranstaltninger, der skal gennemføres både inden
for EU og på internationalt plan. Strategien blev positivt modtaget i Rådets konklusioner af 24. juni
2005 og i Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2006.
Kommissionen havde til hensigt at "tage et overblik over den samlede kviksølvstrategi i slutningen
af 2010", som anført i afsnit 11 i meddelelsen. Resultatet af dette overblik er fremlagt i denne med-
delelse. Samtidig opfylder Kommissionen også sin pligt til at rapportere om udviklingen i multilate-
rale aktiviteter og forhandlinger om kviksølv i henhold til Forordning om forbud mod eksport af
metallisk kviksølv og visse kviksølvforbindelser og -blandinger og om sikker oplagring af metallisk
kviksølv.
Kommissionen har gennemgået den internationale udvikling samt de 20 foranstaltninger med hen-
blik på at vurdere, om der er iværksat de nødvendige tiltag.
I
NTERNATIONAL UDVIKLING
Da kviksølv transporteres over lange afstande, kan risikoen for at både indbyggere og miljøet i EU
udsættes for kviksølv ikke mindskes til et acceptabelt niveau alene gennem national lovgivning. Der
er derfor behov for koordineret international handling for at løse kviksølvproblemet på en effektiv
måde verden over. Det er målet med kviksølvstrategien, og der fokuseres i 7 af foranstaltningerne
(foranstaltning 14-20) på støtte og fremme af internationale tiltag. EU har gentagne gange anmodet
UNEP’s styrelsesråd om at træffe beslutning om at indlede forhandlinger om et globalt juridisk bin-
dende instrument for kviksølv. I februar 2009 besluttede styrelsesrådet endelig at nedsætte en mel-
lemstatslig forhandlingskomité (INC), der har mandat til at udvikle et globalt juridisk bindende in-
strument, der dækker de fleste aspekter af kviksølvs livscyklus. Komitéens første møde fandt sted i
Stockholm den 7-11. juni 2010, og det forventes, at processen er færdig i starten af 2013. Når det
globalt juridisk bindende instrument er vedtaget, vil Kommissionen bedømme, hvorvidt det er nød-
vendigt at evaluere EU's kviksølvstrategi yderligere for at sikre, at den fuldt ud afspejler de nye in-
ternationale forpligtelser.
2
Notat
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
965615_0003.png
2005 S
TRATEGIENS GENNEMFØRELSE
Overordnet set er det Kommissionens vurdering, at der er sket betydelige fremskridt med gennemfø-
relsen af de foranstaltninger, der blev vedtaget i 2005.
Formindskelse af emissioner
Foranstaltning 1 og 2: Gennemførelse af IFBF (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forure-
ning) og udarbejdelse af BREF (best available tecnique (BAT) reference dokument) dokumenter
I det nye direktiv om industrielle emissioner, der blev vedtaget den 8. november 2010 (IED), og som
skal erstatte IFBF direktivet, styrkes BAT og BAT-relaterede grænseværdier. Disse skal nu vedtages
af Kommissionen som BAT-konklusioner og kommer til at få retsvirkning. Det forventes at resultere
i en fremskyndet udskiftning af kviksølvbaserede teknologier og en mindskelse af kviksølvemissio-
nerne for en række industrisektorer, særlig cementproduktionen, non-ferro-metalindustrierne, store
fyringsanlæg, forbrændings- og kloralkaliindustrien. BREF for kloralkaliindustrien, store fyringsan-
læg og non-ferro-metalindustrien undersøges pt. nærmere i tæt samarbejde
med interessegrupperne.
Foranstaltning 3: Emissioner fra små kulfyrede forbrændingsanlæg
På baggrund af en undersøgelse fra 2005 anslås det, at denne kilde tegner sig for 16 % af de samlede
kviksølvemissioner i EU. Som følge af konklusionerne henstillede Kommissionen i forslaget til IED,
at grænsen for anvendelsen af bestemmelserne for store fyringsanlæg sænkes fra en samlet nominel
indfyret effekt på 50 MW til 20 MW. Rådet og Europa-Parlamentet holdt dog fast i grænsen på
50 MW og indførte en klausul i direktivet, der pålagde Kommissionen at tage behovet for at kontrol-
lere emissionerne, der ligger under denne grænse, op til fornyet revision og om nødvendigt frem-
lægge et lovforslag. Kommissionen vil følge op herpå.
Foranstaltning 4: Håndtering af tandfyldningsamalgam
Tandfyldningsamalgam udgør det næststørste forbrug af kviksølv i EU. Amalgamaffald fra tandpleje
karakteriseres som farligt affald, og skal derfor behandles som sådan.
Kviksølvemissioner fra tandklinikker er også underlagt EU's vandlovgivning. Kviksølv klassificeres
som et prioriteret farligt stof i henhold til vandrammedirektivet, og medlemsstaterne er forpligtede
til på lang sigt at træffe foranstaltninger til at standse eller udfase emissioner, udledninger og tab af
stoffet.
Formindskelse af udbuddet
Foranstaltning 5: Forbud mod eksport af kviksølv
Rådet og Europa-Parlamentet vedtog den 22. oktober 2008 forordning om forbud mod eksport af
metallisk kviksølv og visse kviksølvforbindelser og -blandinger og om sikker oplagring af metallisk
kviksølv. Eksportforbuddet træder i kraft den 15. marts 2011.
Formindskelse af efterspørgslen
Tandfyldningsamalgam og måleudstyr spiller en særlig vigtig rolle, da de mængder kviksølv, der
stadig findes i produkter, overvejende anvendes til dette formål.
3
Notat
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
965615_0004.png
Foranstaltning 6: brug af kviksølv til tandfyldningsamalgam
Eftersom nogle medlemsstater allerede har begrænset brugen af tandfyldningsamalgam væsentligt i
de nationale sundhedsvæsener, og fordi tandfyldningsamalgam tegner sig for den næststørste brug af
kviksølv i EU, har Kommissionen besluttet at foretage en livscyklusvurdering af kviksølvbrugen.
Resultaterne af undersøgelsen forventes at foreligge i slutningen af 2011.
Foranstaltning 7: Måle- og kontrolapparaturer, som indeholder kviksølv
I 2007 blev der vedtaget begrænsninger for markedsføringen til private af visse måleinstrumenter
med indhold af kviksølv. Direktivet indeholder en revisionsklausul om en mulig udvidelse af de
gældende begrænsninger til også at gælde andre måleinstrumenter, der indeholder kviksølv.
En sådan udvidelse til også at gælde andre instrumenter inden for sundhedssektoren og måleinstru-
menter til erhvervsmæssig og industriel brug er foreslået i september 2010 og behandles nu under
REACH-forordningen.
Foranstaltning 8 og 10: Andre produkter og formål
Som følge af, at revisionen af miljødesigndirektivet i 2009 pålægger, at glødepærer udfases fra
EU-markedet, er kviksølvindholdet yderligere reguleret i de stadig mere anvendte lavenergipærer i
f.m. revision af RoHS-direktivet. Dermed blev grænseværdierne for indhold af kviksølv i sparepærer
nedsat væsentligt.
Direktiv om udrangerede køretøjer (senest ændret i 2010) fastsætter et generelt forbud mod kviksølv
i materialer og komponenter i køretøjer.
I henhold til det seneste direktiv om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulato-
rer blev den størst tilladte mængde kviksølv i batterier og akkumulatorer betydeligt sænket i sam-
menligning med det tidligere (ophævede) batteridirektiv.
Behandling af overskud og beholdninger
Foranstaltning 9: Opbevaring
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forbud mod eksport af metallisk kviksølv og visse
kviksølvforbindelser og -blandinger og om sikker oplagring af metallisk kviksølv fastsætter, at kvik-
sølv fra udvalgte store kilder, særligt i kloralkaliindustrien, betragtes som farligt affald og skal bort-
skaffes. Særlige kriterier for sikker opbevaring af metallisk kviksølv er under udvikling og forventes
at blive vedtaget af Kommissionen i starten af 2011. Derudover har den europæiske kloralkaliindu-
stri underskrevet en frivillig aftale, der forpligter den til udelukkende at sende overskydende kvik-
sølv til oplagringsanlæg, der lever op til en række høje sikkerhedskrav. Indberetningspligten i hen-
hold til forordningen giver Kommissionen mulighed for nøje at overvåge gennemførelsen af dette
løfte.
Beskyttelse mod udsættelse for kviksølv
Foranstaltning 11: Kviksølv i fisk og skaldyr
De nationale myndigheder har udarbejdet en række detaljerede råd om indtagelse af kviksølv gen-
nem fødevarer, som er meddelt Kommissionen (se også nedenfor under foranstaltning 12).
For yderligere at beskytte arbejdstagere, der udsættes for kviksølv, har Kommissionen vedtaget vej-
ledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for kviksølv og uorganiske divalente kvik-
sølvforbindelser.
4
Notat
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
965615_0005.png
Foranstaltning 12: Oplysninger om kviksølv i fødevarer
På baggrund af den viden, som Kommissionen indhentede under foranstaltning 11, offentliggjorde
den et informationsnotat i 2008 om methylkviksølv i fisk og fiskevarer. Notatet giver anvisninger
om den maksimale mængde af visse fisk, som sårbare grupper (kvinder, der er gravide eller ammer,
og små børn) bør indtage, som medlemsstaterne bør bruge som rettesnor, når de udarbejder råd til
forbrugerne.
Forbedring af forståelsen
Foranstaltning 13: Prioriteringer inden for kviksølvforskningen
EU har siden 2005 finansieret en række forskningsprojekter, der behandler prioritering inden for
kviksølvforskningen, herunder under det 7. rammeprogram og andre forskningsstøtteprogrammer.
Desuden er EU's finansielle instrument for miljøet (LIFE) blevet brugt i f.m. kviksølv.
Støtte til og fremme af internationale foranstaltninger
Foranstaltning 14: Input til internationale fora og aktiviteter
EU støttede aktivt en række tiltag under det globale kviksølvprogram, som blandt andet førte til
UNEP’s styrelsesråds beslutning 25/5 i februar 2009.
I tillæg har Kommissionen og adskillige medlemsstater deltaget i en række internationale aktiviteter,
der skulle oplyse om og finde løsninger på problemerne med kviksølvforurening.
Foranstaltning 15: Finansiering med henblik på at formindske kviksølvemissioner fra kulfyring i
tredjelande
Kommissionen har bidraget med 1 mio. EUR til UNEP til udarbejdelse af et projekt om nedbringel-
se af kviksølvemissionerne fra kulfyring i energisektoren i f.eks. Kina, Indien, Rusland og Sydafri-
ka.
Foranstaltning 16: Forudgående informeret samtykke til kviksølvimport
Forudgående informeret samtykke har allerede siden 2003 været obligatorisk for eksport og import
af kviksølvforbindelser ved forordning om eksport og import af farlige kemikalier (Rotterdam-
konventionen). Denne procedure blev også anvendt på import af kviksølvforbindelser, der anvendes
som pesticider.
Foranstaltning 17: Protokollen om tungmetaller til UNECE’s konvention om grænseoverskridende
forurening over store afstande
EU og 20 medlemsstater er parter til protokollen om tungmetaller til UNECE’s konvention om
grænseoverskridende forurening over store afstande, og Kommissionen opfordrer på det stærkeste
de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret protokollen, til at gøre det snarest muligt.
Foranstaltning 18: Støtte af UNEP’s kviksølvprogram
Ifølge meddelelsen deltager Kommissionen i den rådgivende gruppe om det globale partnerskab
vedrørende kviksølv og har formelt meldt sig ind i partnerskabet om "frigivelse af kviksølv i forbin-
delse med kulfyring", mens Tyskland og Italien er medlemmer af "forvaltning af kviksølvaffald" og
"forskning i transporten af og fremtiden for kviksølv i atmosfæren".
Foranstaltning 19: Kviksølv i guldminesektoren
5
Notat
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
965615_0006.png
I 2010 vil Kommissionen bidrage med 1,5 mio. EUR til UNDP til oprettelse af "Guyana
Shield"-faciliteten, som er en finansieringsmekanisme med flere donorer, der fokuserer på aktiviteter
til sikring af økoregionen Guyana Shield. Den skal finansiere feltbaserede projekter om (blandt an-
det) risiciene ved ulovlig og ikke-reguleret guldminedrift udført af små guldminearbejdere (garim-
peiros),
der spreder sig i Fransk Guyana, Surinam, Guyana, Venezuela og Colombia.
Foranstaltning 20: Nedbringelse af det internationale udbud af kviksølv
Mandatet, som INC har fået af UNEP-styrelsesrådet i form af beslutning 25/5, omfatter blandt andet
en nedbringelse af udbud af kviksølv, kapacitetsopbygning om miljøvenlig opbevaring af kviksølv
og en nedbringelse af den internationale handel med kviksølv. EU har allerede bidraget til det sam-
lede mål ved at vedtage forordningen om forbud mod eksport af kviksølv (se foranstaltning 5). I
forhandlingsforløbet vil EU udforske, hvordan strategien bedst afspejles i et fremtidigt juridisk bin-
dende instrument.
K
ONKLUSIONER
Det er Kommissionens opfattelse, at gennemførelsen af kviksølvstrategien er nået langt, og at næ-
sten alle foranstaltninger er fuldført.
Der er nu et nyt retsgrundlag på plads til nedbringelse af kviksølvemissioner fra store punktkilder.
Gennemførelsen af det nye direktiv om industrielle emissioner giver EU mulighed for at iværksætte
de potentielt store nedbringelser af emissioner, som kan opnås ved anvendelse af de bedste tilgænge-
lige teknikker (BAT). Dette vil dog kræve en ambitiøs gennemførelse og anvendelse i medlemssta-
terne, som vil blive fulgt nøje og støttet af Kommissionen.
Hvad angår anvendelse af kviksølv i produkter, arbejdes der fortsat på at udvide de eksisterende
restriktioner for visse måleinstrumenter til at omfatte yderligere instrumenter inden for sundhedssek-
toren, herunder blandt andet blodtryksmålere og instrumenter til erhvervsmæssig og industriel brug.
Kommissionen understreger, at det er nødvendigt at efterforske tandfyldningsamalgam yderligere.
Kommissionen vil derfor i 2011 påbegynde en undersøgelse, der skal vurdere problemet i detaljer
under hensyntagen til alle dele af livscyklen.
Kommissionen mener, der vil være fokus på internationale foranstaltninger i de kommende år, da
EU-lovgivning alene ikke kan sikre EU-borgere og miljøet en effektiv beskyttelse. Kommissionen
vil derfor fokusere sine bestræbelser på forhandlingerne om et globalt juridisk bindende instrument
om kviksølv under UNEP's ledelse. I den sammenhæng har EU meget at tilbyde i og med, at der
allerede er effektive instrumenter på plads i EU. Når det internationale instrument har taget form, vil
Kommissionen vurdere, hvilke aspekter af kviksølvs livscyklus, der kræver yderligere handling på
EU-plan, herunder hvorvidt der er behov for yderligere lovforslag. Dette skal ske under hensyntagen
til den fornyede undersøgelse i 2013 af forordningen om forbud mod eksport af kviksølv og andre
fremskridt i strategien. Særligt fokus vil være på de i konsulentundersøgelsen foreslåede ekstra im-
port- og eksportrestriktioner, som skal vurderes igen på baggrund af de internationalt forhandlede
forpligtelser.
2b Formandskabets udkast til rådskonklusioner.
Formandskabet har fremsendt udkast til rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse om vurde-
ring af fællesskabsstrategien for kviksølv den 2. februar 2011.
6
Notat
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
965615_0007.png
Udkastet til rådskonklusioner understreger Rådets vilje til at gøre noget ved kviksølvproblemet både
indenfor EU og i forbindelse med de globale forhandlinger om en kviksølvkonvention og i den for-
bindelse vise lederskab. Rådet byder review’et velkommen og anerkender de fremskridt, der allerede
er gjort i forbindelse med kviksølvstrategien fra 2005, herunder forbuddet mod eksport af metallisk
kviksølv, sikker opbevaring samt restriktioner mod måleinstrumenter til private. Samtidig peges på
nødvendigheden af en undersøgelse af mulighederne for en udvidelse af eksportforbuddet til også at
omfatte andre kviksølvforbindelser og produkter indeholdende kviksølv.
Der peges endvidere på, at Kommissionen snarest og senest ved udgangen af 2011 bør have under-
søgt mulighederne for permanent opbevaring af kviksølv, og byder Kommissionens hensigt vedr. en
livscyklusanalyse af amalgam kviksølv velkommen. Rådet ønsker dog denne undersøgelse udvidet
til også at omfatte batterier indeholdende kviksølv og i den forbindelse overveje tiltag i forbindelse
med disse anvendelser. Rådet opfordrer medlemsstaterne til at gøre en indsats for at indsamle amal-
gamaffald fra tandlægeklinikker.
I forbindelse med implementeringen af det nyligt vedtagne direktiv om industrielle emissioner (IED)
opfordres Kommissionen til snarest at udvikle BAT-konklusioner (Best Availabe Techniques) for fx
chlor-alkali industrien, cementindustrien, produktion af jern og stål, store forbrændingsanlæg som
kulanlæg og affaldsforbrændingsanlæg m.m. Rådet inviterer medlemsstaterne til at fremskynde af-
viklingen af chlor-alkali anlæg med brug af miljøgodkendelser eller anden lovgivning for at opnå en
hurtigere udfasning end den frivillige aftale med industrien om udfasning i 2020. Medlemsstaterne
opfordres også til at overveje udfasning af andre industrielle teknologier, hvor kviksølv bruges som
katalysator.
3. Nærheds – og proportionalitetsprincippet
Idet der er tale om en meddelelse samt udkast til rådskonklusioner, er det ikke relevant at foretage en
vurdering af nærheds- og proportionalitetsprincippet.
4. Konsekvenser for Danmark
Økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser
Den nye meddelelse indeholder forslag om, at der skal udarbejdes en livscyklusvurdering af amal-
gam. Forbruget af amalgam til tandfyldninger er beskedent i Danmark ikke mindst på grund af en
omlægning af tilskudssystemet for amalgamplomber i 2008 samt generel modvilje mod brugen.
Da hverken meddelelsen eller rådskonklusionerne indeholder ellers konkrete nye tiltag, vurderes det,
at meddelelsen eller rådskonklusionerne ikke umiddelbart vil medføre økonomiske eller administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet.
Statsfinansielle konsekvenser
Der er ingen statsfinansielle konsekvenser forbundet med meddelelsen eller konklusionerne.
7
Notat
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
965615_0008.png
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Der er ingen samfundsøkonomiske konsekvenser af meddelelsen eller konklusionerne..
Gældende dansk lovgivning og meddelelsen/konklusionernes lovgivningsmæssige konsekvenser
EU regler på de berørte områder er implementeret i dansk lovgivning, herunder fx:
Rådet og EU-Parlamentet har den 8. november 2010 vedtaget det nye direktiv om industrielle emis-
sioner, IED, og Danmark har nu 2 år til at implementere reglerne. Dette er uafhængigt af meddelel-
sen og de foreslåede rådskonklusioner. Allerede nu er der dog grænseværdier på fx affaldsforbræn-
dingsanlæg, hvor der løbende foretages kontrolmålinger. Derudover er der nationale regler for kre-
matorier, hvor der skal renses for kviksølv.
I Vandrammedirektivet er kviksølv et prioriteret stof, og direktivet er implementeret i Miljømålslo-
ven. Her er bl.a. udledning af amalgam til tandfyldning og andre udledninger til vandmiljøet berørt.
Måle- og kontrolapparater samt andre produkter og anvendelser er omfattet af den danske bekendt-
gørelse om forbud mod import, salg og eksport af kviksølv og kviksølvholdige produkter. Denne
bekendtgørelse regulerer ligeledes selve brugen af amalgam til tandfyldning
Med hensyn til affald og opbevaring er EU-reglerne bl.a. implementeret i affaldsbekendtgørelsen og
bekendtgørelse om deponeringsanlæg, mens bilskrotbekendtgørelsen implementerer direktivet om
udrangerede køretøjer.
Da hverken meddelelsen eller rådskonklusionerne indeholder ellers konkrete nye tiltag, vurderes det,
at de ikke umiddelbart vil medføre lovgivningsmæssige ændringer i Danmark.
Beskyttelsesniveauet
Meddelelsen samt udkast til rådskonklusionerne vurderes at have en neutral påvirkning på beskyttel-
sesniveauet, idet der ikke er tale om egentlig regulering.
5. Høring
Meddelelsen er sendt i høring i almindelig høring med frist til 21. februar 2011.
Følgende bemærkninger er fremkommet:
LWF
(indsamler og oparbejder kviksølvholdige lyskilder) finder det vigtigt, at der skal bruges gen-
vundet kviksølv frem for nyt, og fremhæver i den forbindelse, at deponering ikke må ske på bekost-
ning af nyudvundet kviksølv.
8
Notat
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
965615_0009.png
3 F
opfordrer til, at Kommissionen på internationalt plan snarest muligt presser på for, at andre lan-
de gennemfører minimum samme foranstaltninger, som EU har gjort.
WWF
(Verdensnaturfonden) anser det som særdeles vigtigt, at der i Danmark og EU er fokus på
sammenhængen mellem kulkraft og kviksølvudledning og opfordrer derfor til, at der fra dansk side
lægges vægt på medlemsstaternes implementering af det nye direktiv om industrielle emissioner,
samt på Kommissionens overvågning og opfølgning, herunder om de nye minimumsemissionsgræn-
ser er tilstrækkelige og som tilsigtet fører til en reel mindskelse af bl.a. kviksølv-emissionerne gen-
nem anvendelse af de bedst tilgængelige teknologier. Samtidig fremhæves det, at kviksølvudlednin-
gen fra kulkraftbaserede kraftværker viser vigtigheden af, at kulkraft udfases til fordel for vedvaren-
de energi som led i omlægningen til en miljømæssigt bæredygtig europæisk energiforsyning.
LO
mener, at meddelelsen er alt for svag og foreslår, at der i stedet for forbud/regulering af hvert
enkelt produkt(gruppe) bør gennemføres et generelt forbud i lighed med det danske. LO mener des-
uden, at der er tilstrækkelig viden til at gennemføre et forbud mod dental amalgam og knapcellebat-
terier, samt at Chlor-alkali anlæg med kviksølv ikke bør være tilladt fra 2015.
DANVA
anser EU’s kviksølv strategi som et nødvendigt og væsentligt redskab til at nedbringe foru-
reningen med kviksølv og påpeger nødvendigheden af en indsats både hvad angår de diffuse kilder
samt en indsats rettet mod specifikke punktkilder, herunder især brugen i dental amalgam. Det frem-
føres, at udfasning af kviksølv er en omkostningseffektiv metode til reduktion af tilledningen af
kviksølv til afløbssystemer og vandmiljø, og på lang sigt er en EU baseret udfasning af dental amal-
gam afgørende for at håndtere den diffuse udledning af amalgam med hensyn til at opfylde Vand-
rammedirektivets miljøkvalitetskrav til kviksølv.
Socialministeriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Dansk Fjernvarme, Arbejdstilsynet, For-
eningen af Danske Flyrelaterede virksomheder (ADF), Rigsrevisionen, Forsvarsministeriet, Tandlæ-
geforeningen, Kirkeministeriet (idet det bemærkes, at der allerede er danske regler for udledning af
kviksølv fra krematorier) samt DTU Fødevareinstituttet har ingen kommentarer til meddelelsen fra
Kommissionen.
6. Europa Parlamentets udtalelser
Europaparlamentet har ikke givet en udtalelse om forslaget.
7. Forhandlingssituationen
Meddelelsen er præsenteret af Kommissionen den 7. januar 2011, hvor der også var indledende drøf-
telser om det sæt rådskonklusioner, der forventes at kunne blive vedtaget på rådsmødet den 14.
marts 2011. Udkast til rådskonklusioner har været behandlet i rådsarbejdsgruppen den 7., 18. og 24.
februar 2011.
9
Notat
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
965615_0010.png
8. Dansk holdning
Den overordnede danske målsætning for kviksølv er, at belastningen af miljø og mennesker skal
begrænses mest muligt, således at enhver tilsigtet brug af kviksølv på længere sigt så vidt muligt
skal ophøre, dvs. substitution af kviksølv i produkter og processer. Desuden bør der arbejdes for, at
utilsigtede emissioner af kviksølv så vidt muligt udfases.
Danmark vurderer, at meddelelsen fra Kommissionen ikke er ambitiøs nok til at opnå dette. Der er
muligheder for at være mere konkret, fx med hensyn til forbud mod anvendelse af kviksølv i knap-
cellebatterier, hvor der har været alternativer på markedet i flere år. Derudover vurderes det, at
Kommissionen burde være mere ambitiøs med hensyn til udfasning af amalgam, og ikke blot foreta-
ge en livscyklusanalyse. Danmark og Sverige har allerede restriktioner for anvendelsen af amalgam,
og har arbejdet på at få regler indført på EU plan i flere år, uden held. Desuden bør der ses på mu-
lighederne for at fremrykke - eller i det mindste gøre det obligatorisk tidligere end 2020 - at stoppe
anvendelsen af kviksølv på klor-alkali anlæg.
Et supplerende oplagt tiltag kan være at forbyde eksport af artikler, der allerede er forbudt i EU; et
punkt som Danmark har fremført tidligere under forhandlingerne om forordningen om eksportfor-
bud m.v.
Kommissionen har i en konsulentrapport påpeget, at indsamlingen af kviksølvholdige artikler gene-
relt i EU ligger på et meget lavt niveau. Danmark mener derfor, at det synes hensigtsmæssigt, at
Kommissionen sammen med medlemsstaterne undersøger mulighederne for at forbedre dette.
Danmark vurderer ligeledes, at der bør indføres et generelt forbud mod kviksølv i artikler, dog med
nødvendige undtagelser. Dette er på linje med gældende nationale regler.
Sådanne tiltag er nødvendige for at vise resten af verden, ikke mindst u-landene, at EU er villige til også at
påtage sig forpligtelser til at skulle iværksætte nye tiltag og ikke kun bevare eksisterende regler. Et sådant
signal vil forbedre EU's forhandlingsposition i forhandlingerne om kviksølvkonventionen.
Danmarks holdning vedrørende udkastet til rådskonklusioner ligger på linje med de vurderinger, der vedgår
meddelelsen. Danmark vil derfor i de kommende forhandlinger om rådskonklusioner til opfølgning på med-
delelse om vurdering af fællesskabsstrategien for kviksølv arbejde ud fra denne holdning og fremsætte æn-
dringsforslag til udkastet til rådskonklusioner, som forpligter til yderligere handling på ovenstående områder.
10
Notat
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
965615_0011.png
9. Tidligere orienteringer
Folketinget er tidligere blevet orienteret om sagen ved nærheds- og grundnotat, oversendt den 11.
februar 2011.
11
Notat