Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0728 Bilag 1
Offentligt
940841_0001.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
FødevareErhverv/EUK, Departementet/2.3/2.1
Sagsnr.: 2404-16-03-123, Dep.sagsnr.:6700
Den 6. januar 2011
FVM 847
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forord-
ning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår kontraktforhold i mejerisektoren
KOM (2010) 728
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. December
2010. Ændringer markedet i marginen.
Resumé
Som udmøntning af arbejdet i gruppen af højtstående eksperter på mælkeområdet har Kom-
missionen fremsat forslag om kontraktforhold i mælke- og mejerisektoren omfattende regler
om kontrakter mellem producenter og mejerier, producenternes forhandlingsstyrke og inter-
professionelle organisationer i mælkesektoren.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2010) 728 af 9. december 2010 fremsat forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for
så vidt angår kontraktforhold relationer i mælke- og mejerisektoren. Forslaget er oversendt til
Rådet i en dansk sprogversion den 9. december 2010.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og artikel 43, stk. 2, og kan vedtages ef-
ter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet
er tilgodeset.
Formål og indhold
Som følge af den vanskelige markedssituation for mælk i 2008 og 2009 nedsatte den davæ-
rende kommissær for landbrug og udvikling af landdistrikter i oktober 2009 en gruppe af højt-
stående eksperter på mælkeområdet. Ekspertgruppen skulle drøfte, hvilke foranstaltninger, der
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
940841_0002.png
2
kan overvejes for mejerisektoren på mellemlangt og langt sigt set i lyset af, at mælkekvoterne
udløber den 1. april 2015. Den blev opfordret til, med respekt for Sundhedstjekkets beslutnin-
ger, at overveje, hvilke regulerende foranstaltninger, der kan bidrage til at stabilisere marke-
derne og producenternes indkomster samt øge gennemsigtigheden på markedet.
Gruppen bestod af repræsentanter fra medlemsstaterne og havde en repræsentant fra Kommis-
sionen som formand. Der er blevet afholdt ti møder i perioden fra oktober 2009 til juni 2010,
og på baggrund af drøftelserne i gruppen blev der udarbejdet en rapport. Rapporten afspejler
drøftelserne i gruppen og indeholder 7 henstillinger, men ingen konkrete forslag. Der blev på
møderne i gruppen drøftet kontraktforhold mellem mælkeproducenter og mejerier, producen-
ternes forhandlingsstyrke, interprofessionelle organisationer, gennemsigtighed, markedsin-
strumenter (herunder eventuel brug af futures), mærkning og handelsnormer samt innovation
og forskning.
Kommissionen har som opfølgning på gruppens arbejde fremsat forslag om ændring af Rå-
dets forordning (EF) nr. 1234/2007, som indeholder følgende hovedemner:
Kontraktmæssige relationer
Producenternes forhandlingsstyrke
Interprofessionelle organisationer
Øvrige ændringer af markedsordningen.
De øvrige henstillinger i rapporten fra gruppen af højtstående eksperter forventes behandlet
henholdsvis i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik efter 2013 (markeds-
foranstaltninger samt forskning og innovation) og i forbindelse med kvalitetspakken (handels-
normer og mærkning), som ved KOM (2010) 733 og KOM (2010) 738 er fremlagt af Kom-
missionen.
Kontraktmæssige relationer
Kommissionen skønner, at brugen af formaliserede kontrakter ikke er udbredt i mælkesekto-
ren. Øget anvendelse af kontrakter vil efter Kommissionens opfattelse kunne styrke opmærk-
somheden og ansvarligheden i sektoren, og medvirke til bedre at reagere på markedets signa-
ler og tilpasse udbud til efterspørgsel.
Forslaget giver medlemsstaterne hjemmel til at beslutte, at enhver leverance af råmælk fra
producent til forarbejdningsled skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne, der
som minimum angiver pris (eventuelt kriterier for en varierende pris), volumen og kontraktens
varighed. Det skal bemærkes, at andelsselskaber er undtaget, såfremt andelsselskaberne har
vedtægter med et indhold, der svarer til de ovenfor nævnte krav til kontrakter. Kommissionen
kan fastsætte nærmere regler ved gennemførelsesbestemmelser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
940841_0003.png
3
Producenternes forhandlingsstyrke
Med henblik på at styrke den enkelte mælkeproducent i forhandlingerne overfor mejerierne,
når der forhandles priser, giver forslaget medlemsstaterne en specifik hjemmel til at anerkende
producentorganisationer (PO) for mælk og mejeriprodukter. Producentorganisationer skal be-
stå af primærproducenter og være oprettet på initiativ af disse.
Forslaget indfører en undtagelse til de gældende EU-konkurrenceregler, således at der åbnes
mulighed for, at producentorganisationer på mælkeområdet kan forhandle blandt andet priser
med mejerierne på sine medlemmers vegne. Den enkelte producentorganisation kan i medfør
af forslaget forhandle kontraktforhold, inklusiv priser og mængder, hvis producentorganisati-
onen ikke repræsenterer en større mængde end:
3,5 % af EU’s totale produktion,
33 % af den samlede nationale produktion i hvilken som helst medlemsstat omfattet af
forhandlingerne for en producentorganisation, og
33 % af den samlede fælles nationale produktioner i alle medlemsstater omfattet af for-
handlingerne for en producentorganisation.
Nationale konkurrencemyndigheder kan i konkrete tilfælde beslutte, at der skal gælde en lave-
re grænse end 33 %, hvis det skønnes nødvendigt for at beskytte den fri konkurrence og for at
undgå begrænsninger for små og mellemstore mejerier. Det fremgår desuden af forslaget, at
Kommissionen kan fastlægge regler om sammenslutninger af producentorganisationer ved de-
legerede retsakter.
Interprofessionelle organisationer
Der indføjes en bestemmelse om interprofessionelle organisationer eller brancheorganisatio-
ner (IPO’er) i mejerisektoren. Disse organisationer består af både primærproducenter, forar-
bejdningsvirksomheder og handelsleddet. Kommissionen finder, at sådanne organisationer
kan spille en nyttig rolle ved at tillade en dialog mellem aktørerne i forsyningskæden og ved at
fremme god praksis og gennemsigtighed i markedet. Forslaget indebærer, at medlemsstaterne
kan godkende organisationer, som består af virksomheder, der udfører økonomiske aktiviteter
vedrørende produktion, forarbejdning og handel med mælk og mejeriprodukter, og som opret-
tes på initiativ af disse erhvervsdrivende. Disse interprofessionelle organisationer skal blandt
andet beskæftige sig med indsamling af information og fremme af gennemsigtighed i sekto-
ren, forskning og markedsstudier, udarbejdelse af standardkontrakter og fremme af produkt-
kvalitet. Forslaget indeholder en bestemmelse, der skal hindre, at disse interprofessionelle or-
ganisationers arbejde bliver uforeneligt med konkurrencereglerne.
Øvrige ændringer af markedsordningen
Ved forslaget indføres desuden, en regel om, at virksomheder, der forarbejder råmælk, skal
indberette til de nationale myndigheder om de mængder mælk, som de modtager hver måned.
Kommissionen kan ved delegerede retsakter fastlægge omfanget af disse indberetninger. End-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
940841_0004.png
4
videre skal Kommissionen henholdsvis den 30. juni 2014 og den 31. december 2018 fremlæg-
ge rapporter for Europa-Parlamentet og Rådet om markedsudviklingen i mælkesektoren og
om status for anvendelsen af de bestemmelser, der indføres ved forslaget.
Forslaget er i sin helhed tidsbegrænset og har virkning indtil den 30. juni 2020.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Konsekvenser
Forslaget skønnes af Kommissionen ikke at have konsekvenser for EU-budgettet.
Statsfinansielle og administrative konsekvenser
Forslaget har ikke væsentlige statsfinansielle og administrative konsekvenser, men der udestår
dog en vurdering af, hvilke opgaver, der vil blive pålagt medlemsstaternes administrationer
som følge af forslaget, herunder eventuelle anerkendelsesprocedurer for og evalueringer af
producentorganisationer og interprofessionelle organisationer i Danmark samt eventuelle pro-
cedurer for indberetninger af de mængder råmælk, som virksomheder, der forarbejder mæl-
ken, modtager. Disse konsekvenser kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
Erhvervsmæssige og administrative konsekvenser for virksomhederne
Under forudsætning af, at forslagets bestemmelser om producentorganisationers forhandlings-
styrke og forslagets bestemmelser om kontraktindgåelse ikke kommer til at gælde for andels-
selskaber, har forslaget ikke eller kun i mindre grad (der er enkelt private mejerier) erhvervs-
mæssige og administrative konsekvenser for virksomhederne.
Høring
Forslaget har været i høring i §2-udvalget (landbrug).
Landbrug & Fødevarer er bekymrede over, at mange EU-lande ønsker at indføre nye former
for markedsregulering til erstatning for mælkekvoternes ophør i 2015. Det er yderst vigtigt, at
der
ikke
indføres tiltag, som medfører ændringer af andelsorganiseringen i dansk mejeribrug;
som bliver en hindring for varernes frie bevægelighed i EU og for den generelle markedsori-
entering af mælkesektoren.
Landbrug & Fødevarer vil gerne understrege, at det er nødvendigt med frivillighed i forhold til
brugen af kontrakter i Danmark af hensyn til andelsorganiseringen. Kommissionen foreslår, at
andelsvedtægter kan træde i stedet for kontrakter, såfremt vedtægterne indeholder samme
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
elementer, som Kommissionen foreslår i sin kontraktmodel. Erhvervet er i den sammenhæng
meget bekymrede for de potentielle ændringer for andelsvedtægterne, som en kontraktmodel
kan medføre på europæisk plan. Andelsselskaber er netop en særegen form for organisering
mellem producent og mejeri, hvor andelsvedtægterne bør være dækkende for ethvert krav til
en kontraktform. Af hensyn til andelsorganiseringen – både i Danmark og andre EU-
medlemslande – så må det sikres, at en kontraktform på europæisk niveau ikke må medføre
ændring af andelsvedtægterne og administrative byrder for andelsselskaber i form af kontrakt-
administration.
Erhvervet fastholder – som sagt og skrevet tidligere – at tilgangen med kontraktrelationer på
mange måder er fejlagtigt. Det skyldes ikke kun, at mælkesektoren i Danmark allerede har or-
ganiseret sig, men også at enkelte lande i Europa ser kontrakter i en udbudsregulerende kon-
tekst (reelt et kvotesystem). Erhvervet har været for en markedsorientering af mælkesektoren
og er af den grund ikke positive overfor nye reguleringstiltag på EU-plan, som overordnet set
bedst bestemmes decentralt mellem mælkeproducenter og mejerier i medlemslandene.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at der er en tendens til, at mange
de facto
opfatter et andels-
selskab som en producentorganisation. Landbrug & Fødevarer finder, at der allerede er tilpas
organisering på plads i dansk mejeribrug og lægger stor vægt på, at der ikke må indføres reg-
ler, som kan medfører ændringer af andelsorganiseringen i Danmark. Landbrug & Fødevarer
ønsker, at der indskrives en fortolkningsnote, hvor det
yderligere
pointeres, at et andelsselskab
har selvstændig status i forhold til producentorganisationer.
Landbrug & Fødevarer har været for en markedsorientering af mælkesektoren og er overord-
net set bekymrede overfor nye reguleringstiltag på EU-plan. Upåagtet, at det er indskrevet, at
interprofessionelle organisationer ikke må have konkurrenceforvridende aktiviteter, så er det i
dag muligt for interprofessionelle organisationer (IPO’er) i andre landbrugssektorer at koncen-
trere og koordinere udbuddet og afsætningen mellem primær-, forarbejdnings- og detailleddet.
Landbrug & Fødevarer må kraftigt afvise at lade IPO’er i mælkesektoren koncentrere og ko-
ordinere udbuddet og afsætningen mellem primær-, forarbejdnings- og detailleddet. Begrun-
delsen er, at en national aftale, der også omfatter detailleddet, vil være konkurrerenceforvri-
dende overfor udenlandske produkter, som prøver at komme ind på det pågældende marked.
Kommissionen foreslår, at IPO’er vil kunne bidrage til at forbedre medlemmernes kendskab
til markedet og gennemsigtigheden på markedet gennem markedsundersøgelser (regio-
nalt/nationalt) og statistisk materiale om priser, mængder og kontraktlængder. Landbrug &
Fødevarer bemærker, at der er meget uklart, hvor omfattende IPOens virke er her, og at det er
meget vigtigt, at fortroligheden af virksomhedernes interne virke respekteres. Kommissionen
ønsker, at IPO’er kan lave kontrakter, som er i overensstemmelse med EU-lovgivningen.
Landbrug & Fødevarer understreger, at der er meget uklart, hvad indholdet af kontrakterne vil
være, og hvorfor kontrakter overhovedet nævnes her. Omtalen af kontrakter i forbindelse med
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
940841_0006.png
6
interprofessionelle organisationers virke kan skabe frygt for, at IPO’er kan have aktiviteter i
strid med reglerne om den fri bevægelighed af varer i EU.
Landbrug & Fødevarer noterer sig, at man vil kunne lade IPO’er i mælkesektoren fremme
geografiske betegnelser, der er godkendt i forhold til EU’s regler. Generelt er Landbrug & Fø-
devarer dog betænkelige ved tiltag, for eksempel i form af oprindelsesmærkning, der vil kun-
ne hindre varernes frie bevægelighed i EU. Overordnet set kan det tilmed undre, at man næv-
ner mærkningsregler her, når dette netop er forbeholdt kvalitetspakken.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen arbejder aktivt for at markedsorientere den fælles landbrugspolitik i EU. Det vur-
deres, at forslaget ikke vil medvirke til at markedsorientere mejerisektoren yderligere. Rege-
ringen mener, at kontraktindgåelse og medlemskab af producentorganisationer og interprofes-
sionelle organisationer bør være frivilligt for den enkelte landbruger. Forslagets bestemmelser
om kontraktindgåelse og producenters forhandlingsstyrke bør ikke gælde for andelsvirksom-
heder, der er en vertikal integration af primærproducenter og forarbejdning. Regeringen fast-
holder, at landbruget er en del af det indre marked og skal fungere herefter, og at man derfor
arbejder for, at en fravigelse af gældende EU-konkurrenceregler undgås eller begrænses mest
muligt.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionen præsenterede på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 13.-15. december 2010
mælkepakken med lovforslag, rapport om kvoteudfasning og rapport om markedssituationen
samlet. Langt hovedparten af medlemsstaterne støttede Kommissionens forslag, idet Dan-
mark, Nederlandene og Storbritannien fandt, at Kommissionen i højere grad burde lægge vægt
på udvikling og innovation. Danmark, Nederlandene og Irland opfordrede Kommissionen at
sikre en blød landing i alle medlemsstater ved kvoteudfasningen, hvilket Kommissionen afvi-
ste.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 10. december 2010 forud for råds-
mødet (landbrug og fiskeri) den 13.-15. december 2010, jf. samlenotat oversendt den 2. de-
cember 2010.
Rapporten fra gruppen af højtstående eksperter på mælkeområdet har været forelagt Folketin-
gets Europaudvalg den 9. juli 2010 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12. juli
2010, jf. samlenotat oversendt den 1. juli 2010, samt den 24. september 2010 forud for råds-
mødet (landbrug og fiskeri) den 27. september 2010, jf. samlenotat oversendt den 16. septem-
ber 2010.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.