Finansudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0774 Bilag 1
Offentligt
956483_0001.png
NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
1. februar 2011
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det euro-
pæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Uni-
on (EØS-relevant tekst) KOM(2010) 774 endelig af 20. december
2010.
Resumé
Det overordnede formål med forslaget er at revidere det nuværende
europæiske national- og regionalregnskabssystem, så nationalregnska-
berne i EU bringes i overensstemmelse med brugernes behov, de ændrede
økonomiske vilkår, og de fremskridt, der er sket inden for det metodo-
logiske udviklingsarbejde.
Revisionen af det europæiske national- og regionalregnskabssystem
følger i kølvandet på revisionen af det internationale nationalregnskabs-
system. Den nye udgave af det internationale nationalregnskabssystem
blev offentliggjort i 2009 efter at være vedtaget af FN’s Statistiske Kom-
mission.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte 20. december 2010 ovennævnte forslag til for-
ordning. Den danske version af forslaget er modtaget i Danmarks Faste
Repræsentation ved EU 6. januar 2011.
Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 338 om udarbejdelse af fæl-
lesskabsstatistikker. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter
den almindelige lovgivningsprocedure i henhold til traktatens artikel 294.
Det overordnede formål med forslaget er at revidere det nuværende
europæiske national- og regionalregnskabssystem (ENS 95), så national-
regnskaberne i EU bringes i overensstemmelse med brugernes behov, de
ændrede økonomiske vilkår, og de fremskridt, der er sket inden for det
metodologiske udviklingsarbejde.
Formålet med forordningen er at revidere ENS 95 både
med hensyn til metodologien vedrørende fælles standarder,
definitioner, klassifikationer og regnskabsregler
og med hensyn til programmet for statistikproducenternes
indberetning af statistiske regnskaber og tabeller udarbejdet efter
den nye metodologi.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
956483_0002.png
2/4
Den reviderede udgave af ENS 95 skal udgøre en metodologisk
referenceramme for udarbejdelse af de nationalregnskabsdata af høj
kvalitet, som er nødvendige for tilrettelæggelse og gennemførelse af
centrale EU-politikker.
ENS er et centralt værktøj på EU-plan, hvor det anvendes til væsentlige
administrative formål (fx EU’s egne indtægter, proceduren i forbindelse
med uforholdsmæssigt store underskud og fordeling af strukturfondsmid-
ler). Derudover benyttes det til analyse i forbindelse med koordineringen
af og konvergensen mellem medlemsstaternes økonomiske politikker.
ENS giver EU's institutioner, regeringer samt økonomiske og sociale
aktører en række harmoniserede og pålidelige statistikker, på grundlag af
hvilke de dels kan træffe beslutninger på nationalt og regionalt plan, dels
kan opfylde målene i Lissabontraktaten og i særdeleshed målene for Den
Økonomiske og Monetære Union.
Revisionen af ENS følger i kølvandet på revisionen af det internationale
nationalregnskabssystem. Den nye udgave af det internationale national-
regnskabssystem blev offentliggjort i 2009 efter at være vedtaget af FN’s
Statistiske Kommission.
ENS er i store træk konsistent med det internationale nationalregnskabs-
system for så vidt angår definitioner, regnskabsregler og klassifikationer.
Der er dog visse forskelle. ENS er i højere grad tilpasset anvendelsesfor-
mål i EU, hvilket indebærer mere nøjagtige definitioner, klassifikationer
og regnskabsregler. Herudover er ENS til forskel fra det internationale
nationalregnskabssystem en retsakt, der indeholder bindende regler til
sikring af sammenlignelighed på EU-plan samt et obligatorisk indberet-
ningsprogram.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 294
vedr. proceduren om almindelig lovgivning. Der foreligger endnu ingen
udtalelse fra Europa-Parlamentet.
3.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at målene med forslaget bedst kan gennemføres
på EU-plan på grundlag af en EU-retsakt, fordi kun Kommissionen kan
koordinere den nødvendige harmonisering af nationalregnskabsmetodolo-
gien og de statistiske oplysninger på EU-plan. Indsamlingen af data og
udarbejdelsen af sammenlignelige statistikker om nationalregnskaber kan
derimod foretages af medlemsstaterne. Kommissionen vurderer på dette
grundlag, at EU kan vedtage foranstaltningerne i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
956483_0003.png
3/4
Da indsamlingen af data og udarbejdelsen af det nationale og regionale
regnskabssystem overlades til medlemsstaterne, er det regeringens vurde-
ring, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
4.
Gældende dansk ret
Gældende dansk lovgivning på området er:
• Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæi-
ske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fælles-
skab.
5.
Høring
Forslaget er sendt i høring med svarfrist 23. februar 2011 blandt følgende
interessenter:
Danmarks Nationalbank
De Økonomiske Råds Sekretariat
Landbrug og Fødevarer
Finansrådet
Realkreditrådet
Forsikring & Pension
DI - Organisation for erhvervslivet
Dansk Erhverv
Danske Regioner
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Realkreditforeningen
Kommunernes Landsforening
Supplerende notat med høringssvar vil blive eftersendt, såfremt der mod-
tages substantielle bemærkninger til forslaget.
Forslaget sendes herudover i høring i Specialudvalget for vækst og kon-
kurrenceevne med svarfrist 14. februar 2011.
6.
Forhandlingssituationen
På grundlag af de holdninger, som har været tilkendegivet af dataprodu-
centerne i det europæiske statistiske system i forbindelse med drøftelser
af forslaget i Kommissionens ekspertgrupper, kan det forventes, at der
som helhed vil være tilslutning blandt medlemslandene til forslaget.
På trods af den generelle enighed har enkelte lande givet udtryk for nogen
skepsis med hensyn til detaljerne i forslaget. Det forventes på den bag-
grund, at forslaget vil blive genstand for betragtelige tekniske drøftelser.
7.
Foreløbig dansk holdning
Regeringen støtter principielt forordningsforslaget med henblik på at sikre,
at nationalregnskaberne i EU bringes i overensstemmelse med brugernes
behov, de ændrede økonomiske vilkår, og de fremskridt, der er sket inden
for det metodologiske udviklingsarbejde.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
956483_0004.png
4/4
Fra dansk side finder man dog, at der bør ske en reduktion af indberet-
ningsprogrammet samt Kommissionens beføjelser til at ændre og udvide
forordningen.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forordningsforslaget vil erstatte den eksisterende forordning, men vil her-
udover ikke have afledte nationale lovgivningskonsekvenser.
Gennemførelse af forslaget vil påføre Danmarks Statistik meromkostnin-
ger til omlægning og drift af nationalregnskabet. Meromkostninger til
indberetningsprogrammet vil, under forudsætning af at de ønskede udsæt-
telser imødekommes, beløbe sig til 2,1 mio. kr. i henholdsvis 2012, 2013
og 2014. I de efterfølgende år vil de årlige meromkostninger være i stør-
relsesordnen 3,4 mio. kr.
Forslaget har ingen konsekvenser for EU’s budget.
Herudover viser foreløbige analyser, at det danske bruttonationalprodukt
(BNP)/bruttonationalindkomst (BNI) i lighed med EU-gennemsnittet vil
blive forøget med ca. 2 procent. Af forordningsforslaget fremgår det ekspli-
cit, at denne forøgelse ikke får konsekvenser for EU’s egne indtægter – og
dermed medlemslandenes bidrag – idet opgørelsen af disse fortsat vil være
baseret på de hidtidige nationalregnskabsprincipper. Forøgelsen kan dog
have konsekvenser for andre statslige udgifter, som måtte være knyttet til
størrelsen i BNP/BNI.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser ud over de under
punkt 10 anførte administrative konsekvenser.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vil medføre, at det anses for nødvendigt at indhente regnskabsop-
lysninger fra ca. 300 ikke-udbyttegivende institutioner (fagforeninger, vel-
gørende institutioner, idrætsforeninger etc.). Det skønnes, at de samlede
administrative konsekvenser i form af øget svarbyrde ikke vil overstige 0,1
mio. kr.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.