Erhvervsudvalget 2009-10
KOM (2010) 2020 Bilag 1
Offentligt
814527_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa
17. marts 2010
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg
Kommissionens meddelelse ”Europa 2020 – en strategi for intelligent, bæredygtig og
inklusiv vækst”
KOM (2010) 2020 endelig
Resumé
Kommissionen offentliggjorde den 3. marts 2010 sin meddelelse om Europa 2020-strategien
med forslag til EU´s nye strategi for vækst og beskæftigelse til afløsning af Lissabon-strategien,
der udløber i 2010. Kommissionen lægger op til, at den overordnede tilgang til Europa2020-
strategien, skal vedtages på Det europæiske Råds møde i marts, mens hele strategien skal
vedtages på Det europæiske Råds møde i juni.
Baggrund
Lissabon-strategien – EU´s strategi for vækst og beskæftigelse – udløber i 2010. En ny EU-
strategi for vækst og beskæftigelse til afløsning af Lissabon-strategien er en af de vigtigste sager
på EU’s dagsorden under spansk formandskab.
Det er ambitionen, at strategien i langt højere grad end forgængeren skal levere resultater, der
bidrager til, at EU kommer styrket ud af den aktuelle økonomiske og finansielle krise, samt til
en styrkelse af EU’s langsigtede konkurrenceevne. Udgangspunktet for Europa 2020 strategien
er behovet for at skabe makroøkonomisk og finansiel stabilitet, sikre en succesfuld
tilbagetrækning fra de ekstraordinære krisetiltag på det økonomiske område samt tackle de
udfordringer, EU stod overfor allerede før den økonomiske krise i form af bl.a. den
demografiske udvikling, klimaændringer, konkurrencen fra nye vækstøkonomier.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante, da udmøntningen af Kommissionens
meddelelse først senere vil skulle udmøntes i konkrete retsakter.
Formål og indhold
Kommissionen foreslår en strategi med fem overordnede, kvantitative EU-målsætninger for
2020. De fem målsætninger er følgende:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
814527_0002.png
Beskæftigelsesfrekvensen for de 20-64-årige skal stige fra 69 pct. til mindst 75 pct. Flere
kvinder, ældre og indvandrere skal være del af arbejdsstyrken.
Målet for investeringer i forskning og udvikling fastholdes på 3 pct. af BNP. Kommissionen
foreslår dog, at der udvikles en mere outputorienteret indikator, der reflekterer intensiteten
af forskning og udvikling såvel som innovation.
Drivhusgasudledninger skal reduceres med 20 pct. sammenlignet med 1990-niveau, eller 30
pct. under de rette omstændigheder
1
, andelen af vedvarende energi ift. det samlede
energiforbrug skal stige til 20 pct., og energieffektiviteten skal stige med 20 pct.
Andelen af de 30-34-årige, som færdiggør en videregående uddannelse skal stige fra 31 pct.
til mindst 40 pct., og andelen af unge, der forlader skolen tidligt (uden en gennemført
ungdomsuddannelse), skal reduceres fra 15 til 10 pct.
Andelen af personer, der lever under en national, relativ fattigdomsgrænse (defineret som 60
pct. af median-indkomsten i det pågældende medlemsland), skal reduceres med 25 pct., med
henblik på at løfte over 20 millioner ud af fattigdom.
Kommissionen lægger op til, at de fem EU-mål skal omsættes til differentierede, nationale mål,
som afspejler landenes respektive nationale udgangspunkter. For at nå målene foreslås fokus på
tre tematiske prioriteter ”intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst”. De tematiske prioriteter skal
understøttes af syv ”flagskibsinitiativer” (1. ”innovation i EU”, 2. ”unge på vej”, 3. ”en digital
dagsorden for Europa”, 4. ”et ressourceeffektivt Europa”, 5. ”en industripolitik for en
globaliseret verden”, 6. ”en dagsorden for nye kvalifikationer og nye job”, og 7. ”en europæisk
platform mod fattigdom”), der hver dækker over en række konkrete tiltag på både EU- og
nationalt niveau. Kommissionen vil efterfølgende fremlægge konkrete forslag til tiltag under
disse syv flagskibsinitiativer.
Kommissionen lægger op til, at alle EU-politikker og -instrumenter skal mobiliseres for at nå
strategiens mål. Instrumenter som det indre marked, finansielle incitamenter samt EU’s
eksterne dimension skal udnyttes fuldt ud, og EU-budgettet skal tilpasses de politiske prioriteter
i Europa 2020 strategien. Der skal skabes makroøkonomisk og finansiel stabilitet, sikres en
succesfuld tilbagetrækning fra de ekstraordinære krisetiltag på det økonomiske område og
genopretning af en solid, sund og stabil finanssektor vil være centralt.
Kommissionen foreslår en række nye styringsinstrumenter i forhold til Lissabon-strategien. Der
tages udgangspunkt i en tematisk tilgang og en mere fokuseret landeovervågning. Den
tematiske tilgang vil fokusere på de udvalgte prioriteter, særligt fremgang i forhold til de fem
overordnede målsætninger. Midlerne vil være flagskibsinitiativerne, som kræver handling på
både EU- og nationalt niveau. Landeovervågningen skal sikre, at medlemslandene får defineret
og implementeret deres exitstrategier, genetableret makroøkonomisk stabilitet, identificeret
nationale flaskehalse og skabt bæredygtig vækst og holdbare finanser.
For at sikre sammenhæng mellem mål og midler vil medlemslandenes afrapportering ift.
Europa 2020 (de nationale reformprogrammer) og Stabilitets- og Vækstpagten (stabilitets- og
konvergensprogrammerne) skulle finde sted samtidig. Instrumenter og procedurer vil imidlertid
holdes adskilt, så Stabilitets- og Vækstpagtens integritet fastholdes.
1
Som fastlagt i DER-rådskonklusionerne fra den 10.-11. december 2009.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
814527_0003.png
Et lille antal integrerede (beskæftigelsespolitiske, mikroøkonomiske og makroøkonomiske)
”Europa 2020” retningslinjer skal afløse de eksisterende 24 ”Lissabon” retningslinjer. De
integrerede retningslinjer er instrumenter til at udvikle og gennemføre strategiens målsætninger.
Der vil blive udstedt anbefalinger/henstillinger til medlemslande både i forbindelse med
landeovervågningen og den tematiske tilgang. Hvis et medlemsland ikke handler i
overensstemmelse med en anbefaling, kan Kommissionen i medfør af Lissabon-traktaten
udstede en advarsel.
Der lægges op til en topstyret tilgang, hvor Det europæiske Råd fører an i stedet for at være
sidste led i beslutningsprocessen. Øvrige relevante rådsformationer skal arbejde med
implementering af strategien og opnåelse af målsætningerne inden for deres respektive
ansvarsområder. Kommissionen vil årligt overvåge situationen på basis af et sæt indikatorer.
Europa-Parlamentet er tiltænkt en vigtig rolle, både i sin funktion af medlovgiver, men også i
forhold til at mobilisere borgere og nationale parlamenter. Medlemsstaterne skal inddrage
nationale parlamenter, regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter samt andre
civilsamfundsaktører både i udarbejdelsen af de nationale reformprogrammer og i
implementeringen heraf.
Kommissionen lægger op til, at den overordnede tilgang til Europa2020-strategien, herunder de
fem overordnede målsætninger, styringen og de tre tematiske prioriteter skal vedtages på Det
europæiske Råd i marts, mens hele strategien skal vedtages på Det europæiske Råd i juni.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets holdning foreligger ikke, men Kommissionen lægger op til en tæt
involvering af Europa-Parlamentet.
Gældende dansk ret
Sagen har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.
Lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsmæssige konsekvenser
Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Udformningen og
implementeringen af de konkrete målsætninger vil potentielt kunne have afledte statsfinansielle
konsekvenser.
Sigtet med Europa 2020-strategien er at skabe øget vækst og beskæftigelse, hvorfor det må
forventes, at strategien vil få positive effekter på samfundsøkonomien.
Høring
Kommissionens meddelelse har ikke været i høring, men har været drøftet i Europa2020-
Kontaktudvalget, hvori indgår interesseorganisationer samt repræsentanter for regionale og
lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter m.fl. Kommissionens meddelelse blev generelt
godt modtaget, både på indholdssiden og vedrørende behovet for en forstærket
governancestruktur. Der blev dog også udtrykt ønske om et større fokus på de unges svære
situation, herunder særligt den foruroligt stigende ungdomsarbejdsløshed for både højt- og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
814527_0004.png
lavtuddannede, samt drenges relativt dårlige uddannelsesniveau. Endelig blev der fremsat
ønsker om større fokus på den demografiske udfordring.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positivt indstillet over for Kommissionens meddelelse om en fælles
strategi for vækst og beskæftigelse. Udspillet flugter på mange felter fint med danske prioriteter
og det danske Europa 2020 høringssvar fra februar 2010 samt non-paper om post Lissabon-
strategien fra marts 2009.
I overensstemmelse med tidligere indspil til strategien bakker regeringen op om en ny strategi
for vækst og beskæftigelse i EU gennem omstilling til en grøn, videnbaseret og
konkurrencedygtig økonomi. Regeringen vil arbejde for en ambitiøs, fokuseret og forpligtende
strategi og støtter op kvantitative mål for de fire målområder (beskæftigelse,
forskning/udvikling/innovation, uddannelse og klima/energi). Regeringen støtter
fattigdomsbekæmpelse og har i sit nye arbejdsprogram påbegyndt et arbejde med henblik på at
udvikle retvisende fattigdomsindikatorer, men regeringen er principielt ikke tilhænger af, at der
på EU-niveau fastlægges en kvantitativ målsætning om fattigdom.
Regeringen støtter, at der på baggrund af de overordnede EU-mål fastsættes individuelle,
nationale målsætninger. Dette vil kunne bidrage til realistiske og ambitiøse mål. Der lægges vægt
på, at de nationale mål fastsættes af medlemsstaterne i en frivillig proces med respekt for
medlemslandenes nationale kompetencer.
Regeringen bakker op om Kommissionens forslag til en styrket styring og et snævert fokus på
et lille antal overordnede målsætninger og et lille antal integrerede retningslinjer. Det er
nødvendigt for, at medlemslandene lever op til de mål, de påtager sig og dermed sikre en mere
succesfuld strategi end Lissabon-strategien. Manglende styring og ejerskab var en af Lissabon-
strategiens svagheder, og regeringen støtter derfor Kommissionens forslag til en styrkelse af
styringsinstrumenterne i form af 1) øget brug af offentlig ranking og benchmarking, 2)
forankring af strategien i Det europæiske Råd, 3) et tidsmæssigt link mellem afrapportering i
forhold til Stabilitets- og Vækstpagten og Europa 2020 strategien, dog således at der ikke
tilføres egentlig konditionalitet eller dispensationsmuligheder i Stabilitets- og Vækstpagtens
styringsinstrumenter, og 4) brugen af henstillinger og i sidste instans advarsler til
medlemslandene.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
De foreløbige reaktioner fra medlemslandene indikerer, at de fleste medlemslande overordnet
er enige i retningen i Kommissionens meddelelse og hilser den velkommen, men at nogle
medlemslande har indvendinger mod en række elementer i udspillet. Flere medlemslande finder
Kommissionens tidsplan for ambitiøs, og betoner nødvendigheden af, at man går grundigt til
værks. Flere lande ønsker yderligere analyser af målsætningernes hensigtsmæssighed og de
konkrete talværdier, inden strategiens overordnede målsætninger vedtages. Mange lande er
imod eller skeptiske over for fattigdomsmålsætningen.
Mange lande ønsker større klarhed over, hvorledes EU-målene skal omsættes til nationale mål.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
814527_0005.png
Generelt synes der opbakning blandt medlemslandene til Kommissionens ønske om en
forstærket styring. Mange lande betoner vigtigheden af at bevare Stabilitets- og Vækstpagtens
integritet.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens meddelelse har ikke tidligere været forelagt, men Europa 2020 har været
forelagt til orientering forud for mødet i rådet (generelle anliggender) den 22. februar 2010,
rådet (konkurrenceevne) den 1.-2. marts, rådet (beskæftigelse) den 8. marts, rådet (miljø) den
15. marts og rådet (økonomi og finans) den 16. marts.