Finansudvalget 2009-10
SEK (2010) 0744 Bilag 1
Offentligt
DA
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
874065_0002.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 15.6.2010
SEK(2010) 744 endelig
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i
Danmark til ophør
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
874065_0003.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i
Danmark til ophør
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 126,
stk. 7,
under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
(2)
I henhold til traktatens artikel 126 skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store
offentlige underskud.
Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om sunde offentlige finanser
som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og en stærk og
vedblivende vækst, som fører til øget beskæftigelse.
I 2005 blev stabilitets- og vækstpagten ændret for at gøre den mere virkningsfuld og
styrke dens økonomiske fundament samt sikre de offentlige finansers holdbarhed på
lang sigt. Ændringen tjente til at sikre, at der især blev taget hensyn til hele den
økonomiske og budgetmæssige situation i alle faser af proceduren i forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud. På den måde bliver stabilitets- og vækstpagten en
ramme, der kan benyttes som støtte for politiske initiativer, der hurtigt kan gøre de
offentlige finanser sunde igen i en given økonomisk kontekst.
Rådet fastslog den [13. juli 2010] i overensstemmelse med traktatens artikel 126,
stk. 6, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Danmark.
I henhold til traktatens artikel 126, stk. 7, og artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr.
1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse
med uforholdsmæssigt store underskud
1
(der indgår i stabilitets- og vækstpagten) skal
Rådet også rette henstillinger til den pågældende medlemsstat med henblik på at
bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør inden for en
given frist. I henstillingen skal der fastsættes en frist på højst seks måneder for den
pågældende medlemsstats iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger til
korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud samt en frist for korrektionen af
det uforholdsmæssigt store underskud, som bør være gennemført i året efter, at det er
(3)
(4)
(5)
1
EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6.
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
konstateret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Ved afgørelsen af, om
der foreligger særlige omstændigheder, skal der tages hensyn til "relevante forhold"
som præciseret i artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1467/97. Henstillingen skal
endvidere indeholde en opfordring til medlemsstaten om at opnå en årlig forbedring af
den strukturelle saldo, dvs. den konjunkturkorrigerede saldo eksklusive
engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, på som benchmark
mindst 0,5 % af BNP.
(6)
I Danmarks tilfælde anses der at foreligge særlige omstændigheder, der er relevante
for den mere fleksible anvendelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt
store underskud siden ændringen af stabilitets- og vækstpagten i 2005. Recessionen in
2009 afspejlede navnlig det abrupte fald i det private forbrug, investeringer og
eksporten som en udløber af finanskrisen og den globale recession, særlig det kraftige
fald i efterspørgslen fra Danmarks største handelspartnere (Tyskland, Det Forenede
Kongerige, Sverige og Norge). Underskuddet i 2010 er en konsekvens af både den
økonomiske nedgang og de stimulerende foranstaltninger, som de danske
myndigheder har truffet i overensstemmelse med den europæiske økonomiske
genopretningsplan. Hvis der optræder særlige omstændigheder, kan Rådet tillade, at
korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud sker på mellemlang sigt.
Ifølge indberetningen i april 2010 som led i proceduren i forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud forventes det offentlige underskud i Danmark at nå
op på 5,4 % af BNP i 2010 som følge af den økonomiske nedgang og de
finanspolitiske konsekvenser af den genopretningsplan, som er nærmere beskrevet i
opdateringen af stabilitetsprogrammet fra februar 2010. Ifølge Kommissionens
prognose fra foråret 2010 forventes det offentlige underskud at vokse fra 2,7 % af
BNP i 2009 til 5,5 % af BNP i 2010 og derefter falde til 4,9 % af BNP med uændret
politik. Denne antagelse tager ikke hensyn til de konsolideringsforanstaltninger for
2011, der blev bebudet af regeringen den 25. maj 2010, eller andre foranstaltninger,
hvorom der endnu ikke foreligger tilstrækkeligt præcise. Ved at udnytte landets
budgetoverskud forud for 2009 traf Danmark en række stimulerende foranstaltninger i
overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan svarende til
2,2 % af BNP i 2009 og 1,3 % af BNP i 2010. Genopretningsforanstaltningerne er
fordelt
permanente
skattenedsættelser
og
midlertidige
offentlige
investeringsforanstaltninger.
I betragtning af de særlige omstændigheder og den europæiske økonomiske
genopretningsplan tilrådes det at fastsætte en gennemsnitlig årlig finanspolitisk
indsats. Den finanspolitiske indsats bør tage hensyn til alle de faktorer, der er relevante
for realiseringen af de finanspolitiske målsætninger, herunder størrelsen af det
offentlige underskud og den offentlige bruttogæld samt andre indikatorer som f.eks.
saldoen på de løbende poster, finanssektorens eventualforpligtelser, rentebetalinger,
risikopræmier og den forventede ændring i de aldersrelaterede udgifter på mellemlang
sigt. Ved beregningen af den gennemsnitlige årlige finanspolitiske indsats skal der
tages udgangspunkt i 2011-underskuddet i henhold til Kommissionens prognose fra
foråret 2010. Den samlede finanspolitiske indsats, der er nødvendig for at nå målet på
3 % for det nominelle underskud inden fristens udløb, beregnes derpå på basis af en
antagelse om en gradvis lukning af outputgabet senest i 2015.
På denne baggrund er det rimeligt at se på korrektionen af det uforholdsmæssigt store
underskud på mellemlang sigt og fastsætte 2013 som frist for korrektionen. Da der
(7)
(8)
(9)
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ikke forekommer større økonomiske uligevægte, vil en troværdig og holdbar
tilpasningskurs navnlig kræve, at de danske myndigheder gennemfører de
finanspolitiske foranstaltninger i 2010 som planlagt, sikrer en gennemsnitlig årlig
strukturel tilpasning på �½ % af BNP i perioden 2010-2013, præciserer de
foranstaltninger, som er nødvendige for at korrigere det uforholdsmæssigt store
underskud senest i 2013, hvis konjunkturerne tillader det, og fremskynder
nedbringelsen af underskuddet, hvis de økonomiske eller budgetmæssige forhold
bliver gunstigere end forventet på nuværende tidspunkt.
(10)
Som det fremgår af landets hidtidige budgetresultater, har Danmark nydt godt af en
forholdsvis stærk finanspolitisk ramme, som er bemærkelsesværdig ved dens brede
dækning og dens klare og gennemsigtige finanspolitiske regler. Udgifterne til
offentligt forbrug har imidlertid haft tendens til at overskride målene. En række nylige
initiativer, herunder økonomiske sanktioner, kunne styrke kommunernes incitament til
at overholde de aftalte mål. Siden 2002 har den danske skattepolitik bygget på et
skattestop, der forhindrer inddrivelse af nye indirekte eller direkte skatter.
Skattestoppet lagde ikke hindringer i vejen for en omfattende skattereform i 2009, men
hvis skattestoppet overholdes strengt, kan det blive vanskeligt at foretage yderligere
tilpasninger.
Ifølge de oplysninger, som de danske myndigheder indsendte i april 2010, udgjorde
den offentlige bruttogæld 41,6 % af BNP i 2009, og den forventes at vokse til 45,1 %
af BNP i 2010. I henhold til Kommissionens prognose fra foråret 2010 vil den
offentlige gæld, under forudsætning af uændret politik, udgøre 46 % af BNP i 2010 og
vokse yderligere til 49,5 % af BNP i 2011, hvilket dog stadig er under
referenceværdien på 60 % af BNP.
En forstærket overvågning som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt
store underskud vil kræve en regelmæssig og rettidig kontrol med de fremskridt, der
gøres med gennemførelsen af den finanspolitiske konsolideringsstrategi. I denne
forbindelse kunne det være nyttigt at afsætte et særskilt kapitel til dette spørgsmål i de
kommende opdateringer af Danmarks konvergensprogram.
Efter Rådets opfattelse bør budgetkonsolideringsforanstaltninger generelt sikre en
vedvarende forbedring af den offentlige saldo, og de bør samtidig tilrettelægges på en
sådan måde, at kvaliteten i de offentlige finanser forbedres, og økonomiens
vækstpotentiale styrkes -
(11)
(12)
(13)
VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
1)
I erkendelse af, at Danmarks budgetstilling i 2010 er resultatet af dels
foranstaltninger svarende til 2,2 % af BNP i 2009 og 1,3 % i 2010, som udgør en
passende respons på nedgangen og er i overensstemmelse med den europæiske
økonomiske genopretningsplan, dels de automatiske stabilisatorers frie spil, bør de
danske myndigheder bringe den nuværende situation med et uforholdsmæssigt stort
underskud til ophør hurtigst muligt og senest i 2012.
De danske myndigheder bør bringe det offentlige underskud ned under 3 % af BNP
på en troværdig og holdbar måde ved at træffe foranstaltninger på mellemlang sigt.
Med henblik herpå bør de danske myndigheder specielt:
2)
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
a)
gennemføre de finanspolitiske foranstaltninger i 2010 som planlagt i henhold
til den seneste opdatering af landets konvergensprogram og indlede
konsolideringen i 2011 med det formål at reducere underskuddet til under
referenceværdien senest i 2013
sikre, at der årligt gøres en finanspolitisk indsats svarende til mindst �½ % af
BNP i perioden 2011-2013
præcisere de foranstaltninger, der er nødvendige for at korrigere det
uforholdsmæssigt store underskud senest i 2013, hvis konjunkturerne tillader
det, og fremskynde nedbringelsen af underskuddet, hvis de økonomiske eller
budgetmæssige vilkår bliver gunstigere end forventet på nuværende tidspunkt.
b)
c)
3)
Rådet fastsætter den [13. januar 2011] som frist for den danske regering til at tage
virkningsfulde skridt og til at præcisere de foranstaltninger, der vil være nødvendige
for at gøre fremskridt i retning af en korrektion af det uforholdsmæssigt store
underskud. Ved vurderingen af de virkningsfulde skridt vil der blive taget hensyn til
den økonomiske udvikling sammenlignet med de økonomiske udsigter i
Kommissionens prognose fra foråret 2010.
De danske myndigheder bør redegøre for de fremskridt, de gør med implementeringen af
disse henstillinger, i et særskilt kapitel i de kommende opdateringer af
konvergensprogrammet indtil afslutningen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt
store underskud.
Rådet fremhæver endvidere, at det er vigtigt at nå det mellemfristede mål af hensyn til en
hensigtsmæssig forvaltning af finanspolitikken i økonomiske nedgangstider. Det opfordrer
derfor de danske myndigheder til at sikre, at budgetkonsolideringen i retning af det
mellemfristede mål for budgetstillingen, dvs. et budget, der strukturelt set er i balance senest i
2015, fastholdes efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud.
Denne henstilling er rettet til Kongeriget Danmark.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
[…]
Formand
DA
5
DA