Det Energipolitiske Udvalg 2010
KOM (2010) 0011
Offentligt
DA
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449359_0002.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 25.2.2010
KOM(2010)11 endelig
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
om bæredygtighedskrav for anvendelsen af fast og gasformig biomasse til elproduktion,
opvarmning og køling
SEK(2010) 65 final
SEK(2010) 66 final
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449359_0003.png
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
om bæredygtighedskrav for anvendelsen af fast og gasformig biomasse til elproduktion,
opvarmning og køling
1.
Indledning
Direktivet om vedvarende energi
1
indeholder en bæredygtighedsordning for a) biobrænd-
stoffer til transport og b) flydende biobrændsler, der udnyttes i andre sektorer (elproduktion,
opvarmning og køling). I samme direktivs artikel 17, stk. 9, er det fastsat, at Kommissionen
senest i december 2009 aflægger rapport om krav om en bæredygtighedsordning for energi-
anvendelser af biomasse, bortset fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler (dvs. faste og
gasformige brændsler til elproduktion, opvarmning og køling). Hensigten med nærværende
rapport er at opfylde denne forpligtelse.
I EU dækkes ca. 5 % af det endelige energiforbrug med bioenergi. Ifølge de prognoser, der er
opstillet i forbindelse med køreplanen for vedvarende energi af januar 2007
2
, forventes
anvendelsen af biomasse at ville fordobles for således at bidrage med halvdelen af den
samlede indsats for at opfylde målet om, at andelen af vedvarende energi skal udgøre 20 % i
2020.
Den voksende produktion og anvendelse af biomasse til energiformål skaber allerede grobund
for international handel, og dette marked vil med sikkerhed vokse i fremtiden. Størstedelen af
tilvæksten i handelen forventes inden for piller, en type af fast biomasse, der sædvanligvis
består af restprodukter fra den skovbrugsbaserede industri
3
. Flere tredjelande producerer
træpiller direkte til det europæiske marked. Medlemsstater, der er afhængige af at importere
biomasse, opsøger stadig oftere kilder i andre medlemsstater eller uden for EU
4
.
For så vidt angår biomasse, der produceres i EU, rummer den gældende lovramme (navnlig
inden for landbrugs- og skovforvaltning) visse garantier for, at skove og landbrug forvaltes på
en bæredygtig måde
5
. Det samme er tilfældet i nogle tredjelande – men andre mangler en
sådan ramme. Dette har givet anledning til betænkeligheder ved, om en udvidelse af den
internationale handel med biomasse og øget import fra tredjelande kan føre til en ikke-
bæredygtig produktion af biomasse. Derfor er hovedaftagerlandene af biomasse begyndt at
opstille nationale bæredygtighedskrav for bioenergi. Dette arbejde er mundet ud i
1
2
3
4
5
Direktiv 2009/28/EF.
KOM(2006) 848.
Den Europæiske Biomassesammenslutning (AEBIOM) skønner, at der i 2020 vil blive anvendt op til 80
mio. ton piller i EU (33 Mtoe) http://www.aebiom.org/IMG/pdf/Pellet_Roadmap_final.pdf
Nederlandene rapporterede eksempelvis, at ca. 30 % af den biomasse, der anvendes i Nederlandene,
stammer fra Nordamerika, og 20 % stammer fra Asien. Kilde: Junginger, Sikkema, Faaij "International
bioenergy trade in the Netherlands", Special IEA Bioenergy Task 40 Issue of Biomass and Bioenergy,
2008.
Miljøregler i den fælles landbrugspolitik og fælles miljøregler for nitrat, pesticider, vandkvalitet og
beskyttede områder danner en ramme for bæredygtigt landbrug i EU. Inden for skovbrug omfatter
medlemsstaternes lovgivning enten specifikke bestemmelser om obligatorisk genplantning efter den
afsluttende fældning, eller også reguleres området som led i en bæredygtig skovforvaltning og
skovforvaltningsplanlægning (kilde: UNECE European Forest Sector Outlook Studies).
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449359_0004.png
certificeringsordninger (frivillige og obligatoriske) inden for sektorerne landbrug, skovbrug
og energi, men ordningerne er ikke nødvendigvis komplementære eller indbyrdes
kompatible
6
. Med tiden har dette ført til, at værker, miljøorganisationer og lande, der
importerer biomasse, har opfordret til at indføre en fælles bæredygtighedsordning for
biomasse for således at begrænse barrierer for etableringen af bioenergiprojekter på tværs af
landegrænserne i EU.
Kommissionen har i forbindelse med sin analyse af kravene til en udvidelse af EU's
bæredygtighedsordning taget hensyn til tre principper, som en EU-politik for en bæredygtig
anvendelse af biomasse må opfylde:
–
–
–
den skal effektivt kunne håndtere problemer med bæredygtig anvendelse af
biomasse
den skal opfylde målsætningerne på en omkostningseffektiv måde, og
den skal være i overensstemmelse med de eksisterende politikker.
Kommissionen har også overvejet yderligere, hvorvidt det er nødvendigt at foreslå bindende
eller frivillige politiske tiltag på nuværende tidspunkt, og dette er skitseret i nærværende
rapport.
I denne rapports anden del beskrives hovedemnerne i relation til bæredygtighed, og i tredje
del opstilles anbefalinger af, hvilke foranstaltninger der bør træffes. I den ledsagende
konsekvensanalyse
7
vurderes alle emnerne mere detaljeret.
2.
Bæredygtighed for så vidt angår fast og gasformig biomasse til elproduktion,
opvarmning og køling
I dette afsnit evalueres hovedemnerne i relation til bæredygtighed som påpeget i den offent-
lige høring, der blev udført i juli-september 2008, og i den ledsagende konsekvensanalyse,
samtidig med at der tages hensyn til behovet for overensstemmelse med den bæredygtigheds-
ordning, som er vedtaget for biobrændstoffer og flydende biobrændsler i direktivet om
vedvarende energi.
Fast og gasformig biomasse stammer fra landbrugsafgrøder og restprodukter (f.eks. majs,
hvede, halm og husdyrgødning), fra skovbrug (f.eks. stammer, træstubbe, blade og grene),
træforarbejdningsindustrien (bark, afskæringer, flis og savsmuld) og fra organisk affald (f.eks.
fast husholdningsaffald, brugt genvundet træ, affaldsbaserede brændsler og spildevandsslam).
Biomasse kan dannes af bogstaveligt talt ethvert organisk materiale. Mange af disse
råmaterialer kan også anvendes til at producere biobrændstoffer til transport eller flydende
biobrændsler, som anvendes til elproduktion, opvarmning og køling.
6
7
I nogle italienske regioner begrænses den finansielle støtte eksempelvis til kraftværker, der anvender en
betydelig andel (50 til 70 %) lokal biomasse, defineret som biomasse, der produceres inden for en
radius af 50 km fra kraftværket; derimod yder regionen Flandern i Belgien ikke støtte til, at kraftværker
anvender biomasse fra egen region.
I konsekvensanalysen vurderedes behovet for bæredygtighedsrelaterede foranstaltninger inden for
biomasseproduktion, drivhusgasværdi og energikonverteringseffektivitet. Det er ikke analyseret, om en
ordning bør være obligatorisk eller frivillig på EU-niveau.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449359_0005.png
2.1.
Bæredygtighed i produktion (arealforvaltning, dyrkning og høst)
Bæredygtighed i relation til biomasseproduktion vedrører bl.a. beskyttelse af økosystemer
med stor biologisk mangfoldighed og kulstoflagre, f.eks. skove. I EU reguleres en bæredygtig
landbrugsproduktion i kraft af miljørelaterede krydsoverensstemmelseskrav i den fælles
landbrugspolitik
8
. Skovforvaltning reguleres på nationalt niveau med politiske retningslinjer
fra EU's skovbrugsstrategi og internationale processer såsom ministerkonferencen om
beskyttelse af skove i Europa (MCPFE).
Det er vanskeligt at give et præcist bud på mængden af primær biomasse, der anvendes til
energiformål, og som direkte stammer fra skovbrug eller landbrug. Ifølge et overslag fra en
igangværende undersøgelse, som udføres af FN's Økonomiske Kommission for Europa
(UNECE)
9
, stammer ca. 24 % af den træbaserede biomasse til energiformål direkte fra skove
og landbrug i EU, og en stor andel af biomasse stammer fra restprodukter af
landbrugsafgrøder, restprodukter fra skovbrug
10
, forarbejdningsindustriens restprodukter og
genvundet træ
11
.
I modsætning til nogle landbrugsafgrøder, herunder lavskov med kort omdriftstid, produceres
biomasseaffald og forarbejdningsindustriens restprodukter ikke specifikt med henblik på
anvendelse i energisektoren, men de er resultatet af andre økonomiske aktiviteter, som under
alle omstændigheder vil finde sted
12
. Savværker sælger savsmuld til træpilleproducenter, og
husdyrgødning anvendes til biogasfremstilling gennem forrådnelse. Dette er en af årsagerne
til, at anvendelsen af biomasse til energiformål har kunnet stige i EU samtidig med, at EU's
skove vokser målt på areal, vedmasse og antal stående træer. Der udtages også restprodukter
direkte fra skovbrug og landbrug til energiformål, såsom rødder, grene, blade eller halm.
En øget efterspørgsel efter skovbrugs- eller landbrugsrestprodukter kan eksempelvis føre til et
fald i jordbundens kulstoflager, hvis der ikke efterlades tilstrækkeligt mange restprodukter.
Der findes store mængder kulstof i organisk materiale i jorden, der kan øges eller mindskes
afhængig af beplantningen med afgrøder eller træer og af forvaltningsordningen, f.eks.
anvendelse af gødning.
På globalt plan fortsætter skovrydningen og ødelæggelsen af skovene, medens de europæiske
og nordamerikanske skove vokser. En af de grundlæggende årsager til skovrydning og
ødelæggelse af skovene er en svag forvaltningspraksis med hensyn til skovbevarelse og
8
9
10
11
12
Krydsoverensstemmelseskravene indeholder bl.a. bestemmelser om bevaring af levesteder, biologisk
mangfoldighed, forvaltning og udnyttelse af vandressourcerne og bekæmpelse af klimaændringer.
UNECE/FAO Timber Section "Joint Wood Energy Enquiry (JWEE)", Presentation at the Joint Working
Party on Forest Economics and Statistics, Geneve, 31. marts – 1. april 2009,
http://timber.unece.org/fileadmin/DAM/meetings/03-wood-energy-steierer.pdf
Restprodukter fra skovbrug er alle råmaterialer, som direkte indsamles fra skoven, uanset om dette
skyldes udtynding eller fældning, og de omfatter ikke restprodukter fra tilknyttede erhvervssektorer
eller forarbejdning.
Genvundet træ er den kilde, som udviser den største vækstrate i de forløbne to år (UNECE, FAO
JWEE).
Situationen har imidlertid ændret sig noget under den økonomiske tilbagegang, idet en faldende
efterspørgsel efter savsmuld har ført til, at hele rundtræ til opskæring konverteres direkte til træpiller.
FAO's
Forest
Resources
Assessment
(FRA)
2000
og
2005:
http://w3.unece.org/pxweb/DATABASE/STAT/Timber.stat.asp
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449359_0006.png
bæredygtig forvaltning af skovressourcer – navnlig i udviklingslande
13
. Et stort antal lande er
parter i mellemstatslige initiativer, hvorved der indføres kriterier og indikatorer med henblik
på at overvåge, at skovene forvaltes på en bæredygtig måde, men de bygger ikke fuldt ud på
fælles principper og kriterier, og de råder ikke over en mekanisme, hvormed
overensstemmelsen med aftalte principper kan verificeres. I stedet er der oprettet frivillige
certificeringsordninger for at verificere, at skovene forvaltes på en bæredygtig måde
14
. På
nuværende tidspunkt er blot 8 % af verdens skove certificeret sammenlignet med næsten 45 %
i EU
15
.
I EU vurderes den aktuelle risiko for manglende bæredygtighed at være lav, fordi hovedparten
af biomassen kommer fra europæiske restprodukter fra skovbrug og andre erhvervssektorers
biprodukter (forarbejdningsindustriens restprodukter), og fordi skovforvaltningens struktur er
solid. Men med den forventede forøgelse af efterspørgslen efter biomasseråmaterialer inden
for og uden for EU er der behov for bevågenhed angående omfanget og arten af den
forventede udvidelses påvirkning af kulstoflagre i skove, i landbruget og i jordbunden.
2.2
Regnskabsføring over arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug
Skovrydning og ødelæggelse af skove og en række andre aktiviteter kan føre til et betydeligt
tab af jordbundet kulstof og/eller betydelige ændringer i produktiviteten (f.eks. skovnings-
aktiviteter, der resulterer i overdreven fjernelse af skovbund eller træstubbe fra skovene).
Emissioner fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF)
indberettes af alle bilag 1-lande under De Forenede Nationers rammekonvention om
klimaændringer (UNFCCC), herunder EU-medlemsstaterne, Rusland, Canada og USA, men
de regnskabsmetoder, der anvendes inden for Kyotoprotokollen, må forbedres. I forbindelse
med de igangværende internationale forhandlinger om klimaændringer vil der blive truffet
beslutning om regnskabsmetoder for LULUCF i en ny international aftale. I UNFCCC-regi
drøftes endvidere et FN-program for nedbringelse af emissioner fra skovrydning og
ødelæggelse af skove i udviklingslande (REDD).
LULUCF-emissioner kan bedst imødegås med en generel ramme, hvori der føres regnskab
over både binding og emissioner for alle arealanvendelser (fødevareproduktion, foder og fibre
osv.). Dermed belønnes en forøgelse af kulstoflagrene, hvilket er væsentligt for at sikre
tilstrækkelige biomasseressourcer fremover. En hensigtsmæssig LULUCF-regnskabsføring
kan yde et betydeligt bidrag til, at produktionen af biomasse gøres bæredygtig.
2.3
Drivhusgasværdien i den samlede livscyklus
De potentielle miljøfordele, herunder hvad angår nedbringelse af drivhusgasemissioner, der
kan opnås ved at erstatte fossile brændsler med biomasseressourcer, er en af
hoveddrivkræfterne for at fremme bioenergi.
Livscyklusvurdering (LCA) anses for at være den rette metode til at evaluere bioenergis
drivhusgasværdi sammenlignet med fossile alternativers værdier. Bioenergisystemers
13
14
15
FAO (2009) "Small-scale bioenergy initiatives", ftp://ftp.fao.org/docrep/fao/011/aj991e/aj991e.pdf
F.eks. det fælleseuropæiske skovcertificeringsprojekt (PEFC) eller Forest Stewardship Council (FSC).
COWI Consortium (2009) "Technical Assistance for an evaluation of international schemes to promote
biomass sustainability".
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449359_0007.png
drivhusgasbalance varierer alt efter råmaterialets type, ændringer i kulstoflagre som følge af
ændringer i arealanvendelsen, transport, forarbejdningen af råmaterialer og de
konverteringsteknologier, som anvendes til at producere varme eller el.
Der findes ingen fælles LCA-metode. Metodevalg med henblik på LCA vil påvirke målingen
af bioenergis drivhusgasværdi. LCA-metoden for biobrændstoffer og flydende biobrændsler,
som er fastlagt i direktivet om vedvarende energi, byggede på en omhyggelig analyse, og
lovgiveren har givet sin tilslutning til denne. Af hensyn til overensstemmelsen ville det være
hensigtsmæssigt at anvende den samme metode for alle typer af bioenergi.
LCA-metoden i direktivet om vedvarende energi følger energikæden fra kilde til endelig
energi, dvs. for transportens vedkommende det endelige brændstof. For fast og gasformig
biomasse, der anvendes til elproduktion, opvarmning og køling, er den endelige energi ikke
det endelige brændstof; det er el, varme og kulde. Med henblik på at vurdere biomasses
drivhusgasemissioner bør LCA-metoden udvides, således at konverteringen af biomasse-
brændstof til el, opvarmning eller køling inddrages i beregningerne af drivhusgasemissioner.
Desuden bør metoden kunne muliggøre en korrekt fordeling af den respektive andel af
drivhusgasemissionerne fra kombineret kraftvarmeproduktion på den producerede mængde el
og varme. Emissioner i den samlede livscyklus for fast og gasformig biomasse, der anvendes
til elproduktion, opvarmning og køling, kan dermed sammenlignes med EU-gennemsnittet for
elproduktion, opvarmning og køling med fossile brændsler
16
.
Under hensyntagen til disse metoderelaterede aspekter viser figur 1 de typiske drivhusgas-
værdier for bioenergi, der produceres af forskellige faste biomasseråmaterialer.
Energikonverteringstab er indregnet ud fra en antagelse om, at elkonverteringseffektiviteten
ligger på 25 %, og varmekonverteringseffektiviteten ligger på 85 %.
16
Af hensyn til overensstemmelsen er det ønskeligt, at en lignende udvidelse foretages for metoden til
flydende biobrændsler, da de også anvendes til at producere el og opvarmning/køling. En sådan
udvidelse forudsætter imidlertid, at bilag V til direktivet om vedvarende energi ændres.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449359_0008.png
Figur 1 – Typisk drivhusgasværdi for fast biomasse
17
Besparelser i drivhusgasser i % (sammenlignet
med fossile brændsler i EU)
Besparelser i drivhusgasser fra fast biomasse, der anvendes til el og opvarmning
El
Varme
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
)
)
)
)
l)
l)
)
)
r
l)
)
)
k)
f)
k)
el )
el)
ll er
o f)
se
sel
se
l le
se
æs
tof
E U opi sk
(E U stof
( EU opis
(EU
pis
s to
ba
nd
nd ænds ænds
dst
nd
nd
ds
sk a ntgr
s(
ul
r
fli s s (tro
(t r
al m ræn d r ænd ass e
ræ sb ræ
ræ
r
ræ
/fl i
ne
r
æn bræn træk
l (t
fa
C
er
sb
eh
sb
sb
sb
sb
l is
br
ku
FR R fli
g
s
El e
sb
sb
ek
ce
ce
c e roc e
SR RC/f
ed
ce
Ba
oce o ces
ce
FR R træ
ce
ce
F
lm
Hv
pro
pr o
p ro
p
p ro m pr
S
pr o
pr
Pa
pr o
pro
F
m
m
m
om
m
om
m
so
so
so
so
om
som s s o
s s ræ s
so
as
as
ræ
ss
ræ
t
ga
U/t
urg
ur g s k/træ t urga
U /t
(tr æ turga
tur pi sk/
t
t
E
r
a
a
r (E U/na (tr o
/na
/na ro pi
r(
tte
k/n
il le
i ll e
i sk
ke
EU
r (n
r
(t
(E
pis
bri
tte
rop
R p il ler (
C/p i ll er
er
i ll e
(t
p
F
( tro
ss e brik e
pil l
p
SR
p
C/
l er
er
C/
ga
e
FR
SR C/pi l
FR
pil l
Ba
SR
ass
g
FR
SR
Ba
fast biomasse (råmaterialer)
Kilde: FFC 2009
18
Når der anvendes restprodukter fra skovbrug eller landbrug, er drivhusgasbesparelserne ved
EU’s råmaterialer høje – sædvanligvis ligger besparelsen over 80 % sammenlignet med
fossile alternativer. Risikoen for ikke at opnå høje drivhusgasbesparelser er dermed lavere end
de risici, der er påpeget for biobrændstoffer, som anvendes i transportsektoren, fordi de
typiske forarbejdningstrin (f.eks. pelletering) generelt forbruger mindre energi end de
processer, der er nødvendige for at fremstille biobrændstoffer til transport. Der kan
forekomme relativt flere emissioner for landbrugsafgrøder og i et vist omfang for lavskov
med kort omdriftstid på grund af brug af gødningsstoffer, som normalt ikke anvendes i
skovbrug.
Anvendes tropiske eller subtropiske råmaterialer og navnlig produkter, som forudsætter et
større input af energi (f.eks. trækul), er drivhusgasemissionerne typisk højere, fordi
forarbejdningen ofte udføres med anvendelse af et fossilt input af energi og (i mindre omfang)
som følge af emissioner fra transporten til EU.
2.4 Energikonverteringseffektivitet
Et mindsket energiforbrug og en øget effektivitet i produktionen af energi hører til Fælles-
skabets hovedmål på energiområdet. Energikonverteringseffektiviteten for husholdningers
biomasseovne og -kedler varierer mellem 10 % og 95 %. Kombineret produktion (kraftvarme)
17
18
FR står for “restprodukter fra skovbrug”, og SRC står for ”lavskov med kort omdriftstid”.
I værdierne i figur 1 er der ikke taget hensyn til positive eller negative påvirkninger mht. drivhusgasser
som følge af ændringer i arealanvendelsen, men disse påvirkninger bør inddrages, når
biomassepolitikker bedømmes.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449359_0009.png
og fjernvarmeværker kan opnå en effektivitet på 80–90 %, medens store kraft- og
affaldsforbrændingsanlæg med energigenvinding opnår en effektivitet på 10–35 %. Der findes
derfor et betydeligt potentiale for at mindske energiforbruget ved at øge effektiviteten.
I overvejelserne vedrørende energieffektivitetskriterier for bioenergianlæg må der tages
hensyn til store spænd i energikonverteringseffektiviteterne, som påvirkes mærkbart af
størrelse, råmaterialer, teknologi og endelig anvendelse. For råmaterialer, hvor forskellige
konverteringsprocesser står til rådighed, er det særligt vigtigt at fremme de mest effektive
konverteringsprocesser. For øjeblikket arbejdes der med at opstille politikker for fælles
energieffektivitets- og miljøpræstationsstandarder (herunder for luftkvalitet) for kedler i
husholdninger inden for rammerne af direktivet om miljøvenligt design af energiforbrugende
produkter
19
. Der træffes også foranstaltninger i energimærkningsdirektivet
20
og i den
omarbejdede udgave af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne
21
.
Disse politiske instrumenter omfatter energikonvertering for (hovedsagelig) husholdnings-
ovne og -kedler, uanset om de anvender energi fra fossile eller vedvarende råmaterialer. En
fælles politisk fremgangsmåde i henseende til energieffektiviteten for både fossile brændsler
og biomassebrændsler vil være at foretrække, så man undgår risikoen for omlægning til fossil
energi, hvis samme standarder ikke anvendes for apparater, som anvender fossile brændsler.
Mindstekrav til effektivitet alene for bioenergianlæg kan mindske tilskyndelsen til at udnytte
energien fra biomasseaffaldsstrømme, som ikke har andre anvendelsesmuligheder (f.eks.
spildevandsslam).
3.
Anbefalinger af egnede foranstaltninger til fordel for bæredygtighed
De betænkeligheder angående bæredygtighed, der er påpeget i afsnit 2, giver anledning til at
overveje: 1) på hvilket niveau bør der træffes foranstaltninger, og 2) hvad bør foranstalt-
ningerne konkret indeholde?
3.1.
På hvilket niveau bør der træffes foranstaltninger?
De mange forskellige typer af biomasseråmaterialer gør det vanskeligt at foreslå en
harmoniseret ordning på nuværende tidspunkt. Hvert råmateriale rummer forskellige
udfordringer med hensyn til en bæredygtig produktion, drivhusgasværdi eller effektiv
energikonvertering. Det er også opfattelsen, at der på nuværende tidspunkt kun er en lav
risiko for manglende bæredygtighed i relation til indenlandsk biomasseproduktion fra affald
og restprodukter fra landbrug og skovbrug, for så vidt som der ikke sker ændringer af
arealanvendelsen.
Af disse grunde fremsætter Kommissionen pt. ikke forslag om obligatoriske kriterier på EU-
niveau. Men for at minimere risikoen for, at der opstilles uensartede og muligvis indbyrdes
uforenelige kriterier på nationalt niveau, der i forskellig grad afbøder ikke-bæredygtig
anvendelse, fører til handelshindringer og hindrer bioenergisektorens vækst (og påfører
medlemsstaterne øgede omkostninger til opfyldelsen af deres nationale mål), fremsætter
19
20
21
Direktiv 2005/32/EF.
Direktiv 92/75/EØF.
KOM(2008) 780, særlig artikel 8 vedrørende mindstekrav til energimæssig ydeevne for tekniske
bygningsinstallationer.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449359_0010.png
Kommissionen herved anbefalinger til medlemsstaterne med hensyn til udviklingen af deres
bæredygtighedsordninger.
3.2
Anbefalede bæredygtighedskriterier
Kommissionen anbefaler, at de medlemsstater, som allerede har, eller som indfører, nationale
bæredygtighedsordninger for fast og gasformig biomasse, der anvendes til el, opvarmning
eller køling, sikrer, at disse i næsten alle henseender er sammenfaldende med de ordninger,
som er fastsat i direktivet om vedvarende energi
22
. Dermed sikres en bedre sammenhæng, og
en uberettiget forskelsbehandling med hensyn til anvendelsen af råmaterialer undgås.
Grundet de særlige forhold ved produktionen og anvendelsen af fast og gasformig biomasse,
der anvendes til elproduktion, opvarmning og køling, er følgende afvigelser hensigtsmæssige:
1.
Ifølge artikel 17, stk. 1, i direktivet om vedvarende energi bør affald og visse restpro-
dukter kun opfylde kravene i artikel 17, stk. 2, dvs. kriterierne for drivhusgasværdi.
Det er vanskeligt at fastsætte standardværdier for drivhusgasemissioner for den brede
vifte af mulige råmaterialer, f.eks. affald, og fælles standardværdier, der dækker en
række lignende råmaterialer eller en blanding af råmaterialer. Indførelse af
forpligtelser og yderligere omkostninger til at dokumentere efterlevelse af krav mht.
drivhusgasværdi kan også vanskeligt begrundes for sektorer, der rutinemæssigt opnår
store drivhusgasbesparelser eksempelvis ved anvendelse af affald. Det anbefales, at
kriteriet om drivhusgasværdi ikke anvendes for affald, men for de produkter, for
hvilke der er beregnet drivhusgasemissionsværdier, jf. bilag II.
Metoden til beregning af drivhusgasemissioner bør udvides som beskrevet i afsnit
2.2, hvilket munder ud i de i bilag I beskrevne metodologiske regler.
Standardværdier og typiske drivhusgasværdier, der beregnes efter denne metode,
præsenteres for primære faste og gasformige biomassebrændstoffer i bilag II. Den
anbefalede metode i bilag I forudsætter, at standardværdien divideres med den
faktiske værdi af energikonverteringseffektiviteten for el-, opvarmnings- eller
køleanlægget for at opnå en værdi for de samlede drivhusgasemissioner.
2.
22
For at lette overskueligheden mindes det om, at direktivet om vedvarende energi indeholder følgende
bæredygtighedskriterier: I artikel 17, stk. 2, fastsættes besparelsen i drivhusgasemissionerne til 35 %, og
den øges til 50 % fra den 1. januar 2017 og til 60 % fra den 1. januar 2018 for biobrændstoffer og
flydende biobrændsler, der er produceret i anlæg, som tages i brug den 1. januar 2017 eller derefter.
Ifølge artikel 17, stk. 1, skal affald og restprodukter alene opfylde mindstekravene angående
drivhusgasser og ikke de øvrige kriterier. I artikel 17, stk. 3, 4 og 5, fastsættes det, at råmaterialer ikke
bør stamme fra arealer med høj biodiversitetsværdi, arealer med stort kulstoflager eller fra hidtil
udrænet jord. I artikel 17, stk. 6, fastsættes det, at landbrugsråvarer, der dyrkes i Fællesskabet,
fremstilles i overensstemmelse med de særlige EU-bestemmelser på landbrugsområdet. I artikel 18, stk.
1, fastsættes det, at de økonomiske aktører opfylder kriterierne ved at anvende et massebalancesystem,
hvormed forsyningskæden kan verificeres. [Efterlevelsen af dette kriterium kan dokumenteres på en af
tre måder: 1) Anerkendelse på EU-niveau af frivillige ordninger, hvormed der tages højde for et eller
flere bæredygtighedskriterier, 2) med bilaterale eller multilaterale aftaler med tredjelande og 3) med
medlemsstaternes nationale verifikationsmetoder.] Konsekvenserne af ikke at opfylde
bæredygtighedsordningens krav angives i artikel 17, stk. 1: biobrændstoffer og flydende biobrændsler,
som ikke opfylder kriterierne, må ikke tages i betragtning i henseende til opfyldelsen af EU’s mål for
vedvarende energi, målene i direktivet om brændstofkvalitet (direktiv 2009/30/EF) og nationale
forpligtelser vedrørende vedvarende energi, og de er heller ikke berettiget til finansiel støtte.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449359_0011.png
3.
Med henblik på at fremme en højere energikonverteringseffektivitet bør medlemssta-
terne i deres støtteordninger til el-, opvarmnings- og køleanlæg foretage en sondring
til fordel for anlæg med høj energikonverteringseffektivitet, f.eks. højeffektive
kraftvarmeværker som defineret i direktivet om kraftvarmeproduktion
23
. For små
fastbrændselskedler
24
forventes Kommissionen at foreslå mindste effektivitets- og
miljøkrav med hensyn til luftkvalitet i 2010.
Regnskabsføring inden for LULUCF og bestemmelser vedrørende REDD kunne hjælpe til at
tage fat på bæredygtighedsspørgsmål i forbindelse med arealanvendelsen i tredjelande. Der
findes endnu ingen egentlige regler på internationalt niveau, og på grund af de relativt høje
bæredygtighedsrisici for skovbrug vil Kommissionen nøje følge fremskridt på dette område
og revurdere situationen pr. 31. december 2011. I tilfælde af, at der ikke i tilstrækkeligt
omfang tages fat på problemer i relation til LULUCF og REDD på internationalt niveau, eller
hvis nogle lande ikke i tilstrækkeligt omfang påtager sig at gennemføre sådanne regler, kunne
Kommissionen overveje at indføre en procedure med henblik på at imødegå potentielle
problemer i relation til bæredygtigheden.
3.3
Kriteriernes anvendelsesområde
Biomassesektoren er opsplittet, og der findes talrige små brugere af biomasse. Det anbefales,
at bæredygtighedsordninger kun anvendes for større energiproducenter på 1 MW termisk eller
1MW elektrisk kapacitet eller derover. Det ville medføre en uberettiget administrativ byrde,
hvis små producenter pålægges et krav om at dokumentere bæredygtighed, men alligevel bør
der opmuntres til at forbedre præstationer og effektivitet.
3.4.
Krav om rapportering og overvågning
Handel med biomasse i EU spiller en væsentlig rolle for udviklingen af bioenergisektoren.
Der er store huller i den eksisterende viden i nationale og europæiske statistikker om den
mængde biomasse, der anvendes til energiformål. For at opnå bedre data om anvendelsen af
biomasse anbefales det, at medlemsstaterne fører register over oprindelsen af den biomasse,
som anvendes til el-, opvarmnings- og køleanlæg på 1 MW eller derover, som et bidrag til at
forbedre statistikkerne over biomasseanvendelse og overvåge biomasseanvendelsens
påvirkning af oprindelsesområderne. Medlemsstaterne tilskyndes også til at overvåge
anvendelsen hos små brugere af biomasse (hovedsagelig husholdninger) via rundspørger og til
at forbedre disponibiliteten og kvaliteten af data.
Det anbefales, at de af medlemsstaterne indsamlede oplysninger meddeles Kommissionen,
således at Kommissionen kan tage disse i betragtning i overvågningen af potentielt sårbare
områder. Den fremtidige udvikling med hensyn til fremkomsten af bredere bæredygtigheds-
ordninger, der berører skove (f.eks. bæredygtige skovforvaltningsordninger) eller andre
landbrugs- eller skovbrugsprodukter, vil blive overvåget med henblik på at vurdere, om
bæredygtighedskrav, som alene vedrører energianvendelser af biomasse fra skovbrug og
landbrug, bidrager til at skabe en bæredygtig udvikling i skovbrugs- og landbrugssektoren.
Kommissionen vil også undersøge indsatsen for at redegøre for globale emissioner fra
23
24
Direktiv 2004/08/EF.
Alle faste brændsler (f.eks. kul og biomasse) skal være omfattet af energieffektivitetspolitikken for at
sikre lige konkurrencevilkår.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skove inden for De Forenede Nationers
rammekonvention om klimaændringer.
4.
Konklusion
Medlemsstaterne opfordres til at tage de ovenstående anbefalinger om bæredygtighedskri-
terier, rapportering og overvågning i betragtning. Sigtet med disse anbefalinger er at fremme
en bæredygtig produktion og anvendelse af biomasse og et velfungerende indre marked for
handel med biomasse og at fjerne hindringer for udviklingen af bioenergi. Det anbefales
derfor navnlig de medlemsstater, som allerede har opstillet bæredygtighedskriterier, som
afviger fra de ovennævnte anbefalinger, at indarbejde disse anbefalinger på behørig vis.
Under alle omstændigheder skal medlemsstaterne sikre, at de nationale bæredygtighedsord-
ninger ikke udgør et vilkårligt middel til forskelsbehandling eller en skjult handelshindring.
Kommissionen vil senest den 31. december 2011 rapportere om, hvorvidt der i de nationale
ordninger i tilstrækkelig grad og på passende måde er taget hensyn til bæredygtigheden i
forbindelse med anvendelsen af biomasse fra EU og tredjelande, og hvorvidt disse ordninger
har ført til handelshindringer og hindringer for udviklingen af bioenergisektoren.
Kommissionen vil bl.a. overveje, om yderligere foranstaltninger som f.eks. fælles
bæredygtighedskriterier på EU-niveau ville være hensigtsmæssige. Kommissionen vil også
rapportere om, hvorledes de internationale forhandlinger om klimaændringer og udviklingen
af andre politikker, herunder regnskabsføring inden for LULUCF og REDD, hænger sammen
med den bæredygtige produktion af biomasse, uanset om den anvendes til energi, fødevarer,
foder eller fibre.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449359_0013.png
BILAG I – Metode til beregning af drivhusgasværdien for fast og gasformig biomasse,
der anvendes til elproduktion, opvarmning og køling
1a.
Drivhusgasemissioner fra produktion af fast og gasformigt biomassebrændstof forud
for konverteringen til el, opvarmning og køling beregnes på følgende måde:
E = e
ec
+ e
l
+ e
p
+ e
td
+ e
u
- e
sca
- e
ccs
- e
ccr
,
hvor
E = de samlede emissioner fra produktionen af brændstoffet før energikonvertering
e
ec
= emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne
e
l
= de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i
arealanvendelsen
e
p
= emissionerne fra forarbejdning
e
td
= emissionerne fra transport og distribution
e
u
= emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, dvs. drivhusgasemissioner i
forbindelse med forbrænding af fast og gasformig biomasse
e
sca
= emissionsbesparelser fra akkumulering af kulstof i jorden via forbedret
landbrugsforvaltning
e
ccs
= emissionsbesparelser fra opsamling og geologisk lagring af CO
2
og
e
ccr
= emissionsbesparelser fra opsamling og erstatning af CO
2
.
Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke.
1b.
Drivhusgasemissioner fra anvendelsen af fast og gasformig biomasse til
elproduktion, opvarmning eller køling, herunder energikonverteringen til den
producerede el og/eller opvarmning eller køling, beregnes på følgende måde:
For energianlæg, som alene leverer nyttevarme:
EC
h
=
E
η
h
For energianlæg, som alene leverer el:
EC
el
=
E
η
el
For energianlæg, som alene leverer nyttekøling:
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449359_0014.png
EC
c
=
hvor
E
η
c
EC
h
=
EC
el
=
EC
c
=
Drivhusgasemissioner i alt fra det endelige energiprodukt, dvs. varme.
Drivhusgasemissioner i alt fra det endelige energiprodukt, dvs. el
.
Drivhusgasemissioner i alt fra det endelige energiprodukt, dvs. køling.
El-effektiviteten defineret som den årligt producerede mængde el
η
el
=
divideret med det årlige brændstofinput.
η
h
=
Den termiske effektivitet defineret som det årlige output af nyttevarme,
dvs. varme, som er produceret med henblik på at imødekomme en økonomisk
begrundet efterspørgsel efter varme, divideret med det årlige brændstofinput.
η
h
=
Den termiske effektivitet defineret som det årlige output af nyttekøling,
dvs. køling, som er produceret med henblik på at imødekomme en økonomisk
begrundet efterspørgsel efter køling, divideret med det årlige brændstofinput.
En økonomisk begrundet efterspørgsel defineres som en efterspørgsel, der ikke
overstiger behovet for opvarmning eller køling, og som ellers ville skulle
imødekommes på markedets betingelser.
For el, der stammer fra energianlæg, som leverer nyttevarme:
EC
el
=
⎞
C
el
⋅
η
el
E
⎛
⎟
⎜
η
el
⎜
C
el
⋅
η
el
+
C
h
⋅
η
h
⎟
⎠
⎝
For nyttevarme, der stammer fra energianlæg, som leverer el:
EC
h
=
⎞
E
⎛
C
h
⋅
η
h
⎜
⎜
C
⋅
η
+
C
⋅
η
⎟
⎟
η
h
⎝
el el
h
h
⎠
hvor
C
el
=
En brøkdel af eksergi i el, eller enhver anden energibærer bortset fra
varme, der fastsættes til 100 % (C
el
= 1).
C
h
=
Carnotvirkningsgrad (brøkdel af eksergi i nyttevarmen).
Carnotvirkningsgrad, C
h
, for nyttevarme ved forskellige temperaturer:
C
h
=
T
h
−
T
0
T
h
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hvor
T
h
=
Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted,
hvor den leveres som endelig energi
T
0
=
Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273 kelvin (svarende til 0 °C)
For T
h
< 150 °C (423 kelvin) defineres C
h
på følgende måde:
C
h
2.
=
Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 °C (423 kelvin), der er: 0,3546
Drivhusgasemissioner fra fast og gasformig biomassebrændstof til elproduktion,
opvarmning og køling, EC, udtrykkes i gram CO
2
-ækvivalenter pr. produceret MJ
endeligt energiprodukt (opvarmning, køling eller el), gCO
2eq
/MJ.
Besparelser i drivhusgasemissioner fra opvarmning, køling og el, der produceres af
fast og gasformig biomasse, beregnes som:
BESPARELSE
hvor
EC
h,el ,c
= de samlede emissioner fra opvarmning, køling eller el; og
EC
F (h,el,c)
= de samlede emissioner fra det fossile brændstof, der sammenlignes
med, for opvarmning, køling eller el.
= (EC
F (h,el,c)
– EC
h,el,c
)/EC
F (h,el,c)
,
3.
4.
Ved beregningen efter punkt 1 medregnes drivhusgasserne CO
2
, N
2
O og CH
4
.
Følgende koefficienter benyttes for disse gasser ved beregning af CO
2
-ækvivalenter:
CO
2
: 1
N
2
O: 296
CH
4
: 23
5.
I emissionerne fra udvinding, høst eller dyrkning af råmaterialerne, e
ec
, indgår
emissioner fra følgende: selve udvindings-, høst- eller dyrkningsprocessen,
indsamlingen af råmaterialerne, svind og lækager, fremstillingen af kemikalier eller
produkter, der benyttes ved udvindingen eller dyrkningen. CO
2
–opsamling ved dyrk-
ning af råmaterialer medregnes ikke. Certificeret reduktion af drivhusgasemissioner
ved afbrænding (flaring) på olieproduktionssteder hvor som helst i verden
fratrækkes. I stedet for de faktiske værdier af emissionen fra dyrkning eller høst kan
der benyttes skøn, der bygger på gennemsnit for geografiske områder, der er mindre
end dem, der ligger til grund for beregningen af standardværdierne.
Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i
arealanvendelsen, e
l
, beregnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over
20 år. Sådanne emissioner beregnes efter følgende formel:
e
l
= (
CS
R
–
CS
A
) × 3,664 × 1/20 × 1/P –
e
B
,
6.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hvor
e
l
= de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af
ændringer i arealanvendelsen (målt i vægtmængde CO
2
-ækvivalenter pr. energienhed
af fast og gasformig biomasse)
CS
R
= det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt i
vægtmængde kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og planter). Som referenceareal-
anvendelse gælder arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år før råmaterialet er
høstet, afhængigt af hvilken der er senest
CS
A
= det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse
(målt i vægtmængde kulstof pr. arealenhed, inkl. både jord og vegetation). I tilfælde,
hvor kulstoflagrene akkumuleres over mere end et år, skal den værdi, der tillægges
CS
A
, være det skønnede lager pr. arealenhed efter tyve år, eller når afgrøden er
moden, afhængigt af hvilket der er tidligst
P = afgrødens produktivitet (målt i den faste eller gasformige biomasses
energiindhold pr. arealenhed pr. år), og
e
B
= bonus på 29 gCO
2eq
/MJ fast eller gasformig biomasse, såfremt biomassen
stammer fra genoprettede nedbrudte arealer på de i punkt 7 omhandlede betingelser.
7.
Bonussen på 29 gCO
2eq
/MJ finder anvendelse, såfremt det kan dokumenteres, at det
pågældende areal:
a) ikke blev udnyttet til landbrugsformål eller nogen anden aktivitet i januar 2008, og
b) hører under en af følgende kategorier:
i) stærkt nedbrudt areal, herunder sådanne arealer, der tidligere har været udnyttet til
landbrugsformål
ii) stærkt forurenet areal.
Bonussen på 29 gCO
2eq
/MJ finder anvendelse i en periode på op til 10 år fra
tidspunktet for omlægningen af jorden til landbrugsmæssig udnyttelse, forudsat at
der på arealer, der hører under nr. i), sikres en regelmæssig vækst i kulstoflageret
samt en anselig reduktion af erosionen, og at der på arealer, der hører under nr. ii),
sker en reduktion af jordforureningen.
8.
Kategorierne i punkt 7, litra b), defineres som følger:
a) "stærkt nedbrudte arealer": arealer, som i et betydeligt tidsrum har været enten
betydeligt tilsaltede, eller har haft et særlig lavt indhold af organiske materialer, og
som har været stærkt eroderede
b) "stærkt forurenede arealer": arealer, der ikke er egnet til dyrkning af fødevarer og
foder på grund af jordforureningen.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sådanne arealer omfatter arealer, der har været genstand for en kommissions-
beslutning i overensstemmelse med artikel 18, stk. 4, fjerde afsnit, i direktiv
2009/28/EF.
9.
I overensstemmelse med bilag V, afsnit C, punkt 10, i direktiv 2009/28/EF skal
Kommissionens retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden, der er vedtaget i
forbindelse med samme direktiv på grundlag af IPCC's retningslinjer for nationale
drivhusgasopgørelser — bind 4-2006, fungere som grundlag ved beregning af
kulstoflagre i jorden.
I emissionerne fra forarbejdning, e
p
, skal indgå emissioner fra selve forarbejdningen:
svind og lækager, fremstilling af kemikalier eller produkter, der benyttes ved
forarbejdningen.
Ved indregningen af det elforbrug, der ikke produceres på brændstofproduktions-
anlægget selv, antages intensiteten af drivhusgasemissionerne ved produktion og
distribution af den pågældende elektricitet at have samme størrelse som den
gennemsnitlige emissionsintensitet ved produktion og distribution af elektricitet i et
nærmere defineret område. Som en undtagelse fra denne regel kan producenter
benytte en gennemsnitsværdi for et enkelt elværks elproduktion, hvis det pågældende
værk ikke er tilsluttet til elnettet.
11.
I emissionerne fra transport og distribution, e
td
, indgår emissioner fra transport og
oplagring af råmaterialer og halvfabrikata samt fra oplagring og distribution af
færdigvarer. Emissionerne fra transport og distribution, der medtages i henhold til
punkt 5, er ikke omfattet af dette punkt.
Emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, e
u
, sættes til nul for fast og
gasformig biomasse.
Emissionsbesparelse fra opsamling og lagring af CO
2
, e
ccs
, der ikke allerede er
medregnet i e
p
, må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling og lagring af
CO
2
, hvis emission er direkte knyttet til udvinding, transport, forarbejdning og
distribution af brændstof.
Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO
2
, e
ccr
, må kun omfatte
emissioner, der undgås ved opsamling af CO
2
, hvis kulstof hidrører fra biomasse, og
som anvendes til at erstatte fossilt afledt CO
2
, der indgår i kommercielle produkter
og tjenesteydelser.
Hvis der ved en brændstofproduktionsproces fremstilles en kombination af den
energibærer, hvis emissioner beregnes, og et eller flere andre produkter
("biprodukter"), fordeles drivhusgasemissionerne mellem energibæreren eller dens
mellemprodukt og biprodukterne i forhold til deres energiindhold. Ved indregningen
af nyttevarme som biprodukt foretages fordelingen mellem nyttevarme og andre
biprodukter med Carnotvirkningsgrad (C), hvor alle andre biprodukter end varme har
C = 1.
10.
12.
13.
14.
15.
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449359_0018.png
A
i
=
⎞
E
⎛
C
i
⋅
η
i
⎜
⎟
η
i
⎜
C
i
⋅
η
i
+
C
h
⋅
η
h
⎟
⎝
⎠
hvor
A
i
E
=
=
Drivhusgasemissioner i allokeringspunktet, der tilskrives (bi-)produkt i
Drivhusgasemissioner i alt forud for allokeringspunktet
η
i
=
Biproduktets eller produktets brøkdel, målt på energiindhold, defineret
som den årlige mængde produceret biprodukt eller produkt divideret med det årlige
energiinput.
=
Brøkdelen af varme, der produceres sammen med andre biprodukter
η
h
eller produkter, defineret som det årlige output af nyttevarme divideret med det årlige
energiinput.
C
i
C
h
=
=
Brøkdelen af eksergi i energibæreren (bortset fra varme) = 1
Carnotvirkningsgrad (brøkdel af eksergi i nyttevarmen).
Carnotvirkningsgrad, C
h
, for nyttevarme ved forskellige temperaturer:
C
h
=
hvor
T
h
−
T
0
T
h
T
h
=
Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted,
hvor den leveres.
T
0
=
Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273 kelvin (svarende til 0 °C)
For T
h
< 150 °C (423 kelvin) defineres C
h
på følgende måde:
C
h
16.
=
Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 °C (423 kelvin), der er: 0,3546
De emissioner, der skal fordeles ved beregningen under afsnit 15, er e
ec
+ e
l
, + de
brøkdele af e
p
, e
td
og e
ee
, som finder sted til og med det procestrin, hvor et biprodukt
er fremstillet. Hvis der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til
biprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det sidste procestrin er
tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved
beregningen.
For fast og gasformig biomasse skal alle biprodukter, herunder el, der ikke er
omfattet af afsnit 14, tages med ved beregningen, undtagen restprodukter fra
landbruget såsom halm, bagasse, bælge, avner og skaller. Biprodukter med negativt
energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul.
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Affald, sekundær biomasse, primærskov og restprodukter fra landbruget, herunder
trækroner og grene, halm, bagasse, bælge, avner og nøddeskaller, og restprodukter
fra forarbejdning, herunder råglycerin (glycerin, der ikke er raffineret), sættes til at
have drivhusgasemissioner på nul i de processer i deres livscyklus, der ligger forud
for indsamlingen af disse materialer.
For brændstoffer, der fremstilles i raffinaderier, benyttes raffinaderiet som den
enhed, der lægges til grund for beregningen i afsnit 15.
17.
Ved beregninger efter formlen i punkt 4 for fast og gasformig biomasse til
elproduktion benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes
med,
EC
F(el)
, værdien 198 gCO
2eq
/MJ el.
Ved beregninger efter formlen i punkt 4 for fast og gasformig biomasse til
varmeproduktion benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der
sammenlignes med,
EC
F(h)
, værdien 87 gCO
2eq
/MJ varme.
Ved beregninger efter formlen i punkt 4 for fast og gasformig biomasse til køling
med absorptionsvarmepumper benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der
sammenlignes med,
EC
F(c)
, værdien 57 gCO
2eq
/MJ køling.
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449359_0020.png
BILAG II – Typiske værdier og standardværdier for fast og gasformig biomasse, når
den produceres uden nettokulstofemission som følge af ændret arealanvendelse
Primær produktionsvej for fast og gasformig biomasse
Typiske
drivhusgasem
issioner
(gCO
2eq
/MJ)
Træflis af restprodukter fra skovbrug (tempererede 1
skovområder på det europæiske kontinent)
Træflis af restprodukter fra skovbrug (tropiske og 21
subtropiske skovområder)
Træflis fra lavskov med kort omdriftstid (tempererede 3
skovområder på det europæiske kontinent)
Træflis fra lavskov med kort omdriftstid (tropisk og 24
subtropisk, f.eks. eukalyptus)
Træbriketter eller –piller af restprodukter fra skovbrug 2
(tempererede skovområder på det europæiske kontinent)
– med anvendelse af træ som procesbrændsel
Træbriketter eller –piller af restprodukter fra skovbrug 17
(tropiske og subtropiske skovområder) – med anvendelse
af naturgas som procesbrændsel
Træbriketter eller –piller af restprodukter fra skovbrug 15
(tropiske og subtropiske skovområder) – med anvendelse
af træ som procesbrændsel
Træbriketter eller –piller af restprodukter fra skovbrug 30
(tempererede skovområder på det europæiske kontinent)
– med anvendelse af naturgas som procesbrændsel
Træbriketter eller –piller fra lavskov med kort 4
omdriftstid (tempererede skovområder på det europæiske
kontinent) – med anvendelse af træ som procesbrændsel
Træbriketter eller –piller fra lavskov med kort 19
omdriftstid (tempererede skovområder på det europæiske
kontinent) – med anvendelse af naturgas som
procesbrændsel
Træbriketter eller –piller fra lavskov med kort 18
omdriftstid (tropiske og subtropiske skovområder, f.eks.
eukalyptus) – med anvendelse af træ som procesbrændsel
Standarddrivhusg
asemissioner
(gCO
2eq
/MJ)
1
25
4
28
2
20
17
35
4
22
22
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449359_0021.png
Træbriketter eller –piller fra lavskov med kort 33
omdriftstid (tropiske og subtropiske skovområder, f.eks.
eukalyptus) – med anvendelse af naturgas som
procesbrændsel
Trækul af restprodukter fra skovbrug (tempererede 34
skovområder på det europæiske kontinent)
Trækul af restprodukter fra skovbrug (tropiske og 41
subtropiske skovområder)
Trækul fra lavskov med kort omdriftstid (tempererede 38
skovområder på det europæiske kontinent)
Trækul fra lavskov med kort omdriftstid (tropisk og 47
subtropisk, f.eks. eukalyptus)
Hvedehalm
Bagassebriketter
procesbrændsel
–
med
2
anvendelse af træ som 14
40
41
50
46
57
2
17
35
20
27
28
7
8
7
21
34
19
Bagassebriketter – med anvendelse af naturgas som 29
procesbrændsel
Bagasseballer
Palmekerne
Briketter af risskaller
Elefantgræsballer
Biogas fra våd husdyrgødning
Biogas fra tør husdyrgødning
Biogas fra hvede og halm (hele hvedeplanter)
Biogas fra hele majsplanter (majs som hovedafgrøde)
17
22
24
6
7
6
18
28
Biogas fra hele majsplanter (majs som hovedafgrøde) – 16
økologisk landbrug
DA
20
DA