Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010
KOM (2010) 0133
Offentligt
DA
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449475_0002.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 14.4.2010
KOM(2010) 133 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Social og økonomisk integration af romaer i Europa
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449475_0003.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Social og økonomisk integration af romaer i Europa
1.
B
AGGRUND
EU og medlemsstaterne har et særligt ansvar over for romaerne, som lever i alle
medlemsstater, kandidatlande og mulige kandidatlande. I charteret om grundlæggende
rettigheder fastsættes de værdier, som EU bygger på. Disse værdier skal udmønte sig i praksis
for at forbedre situationen for romaerne, der udgør den største etniske minoritet i EU.
Integration af romaer er også på linje med prioriteten om inklusiv vækst i EU's 2020-strategi,
herunder navnlig dens flagskibsinitiativ en europæisk platform mod fattigdom. Fuld
integration af romaer vil få betydelige økonomiske fordele for vore samfund, især i lande med
et dalende befolkningstal, som ikke har råd til at udelukke en stor del af deres potentielle
arbejdsstyrke.
Ikke desto mindre lever en betydelig del af de 10-12 mio. romaer i Europa ekstremt
marginaliseret i både land- og byområder og under meget fattige samfundsøkonomiske vilkår.
Den forskelsbehandling, sociale udstødelse og segregering, som romaerne udsættes for,
forstærker gensidigt hinanden. De har begrænset adgang til højkvalitetsuddannelse, vanskeligt
ved at blive integreret på arbejdsmarkedet og som følge deraf lave indkomstniveauer samt et
dårligt helbred, der medfører højere dødelighed og kortere forventet levetid i forhold til ikke-
romaer. Udstødelse af romaer medfører ikke blot betydelige menneskelige lidelser, men også
betydelige direkte omkostninger på de offentlige budgetter og indirekte omkostninger i form
af produktivitetstab.
Problemernes kompleksitet og indbyrdes afhængighed kræver bæredygtige løsninger, der
tager højde for alle aspekter af romaernes afsavn gennem en integreret tilgang. Lavt
uddannelsesniveau, arbejdsmarkedsbarrierer, segregering på boligområdet og andre områder
samt dårligt helbred skal inddrages på én gang.
Siden december 2007 har EU i en række rådskonklusioner tilsluttet sig Kommissionens
vurdering af, at der allerede på EU-plan findes effektive virkemidler i form af lovgivning,
finansielle instrumenter og politikkoordineringsmekanismer til at fremme integration af
romaer, men at der fortsat er lang vej igen med hensyn til at gøre dem effektive
1
. Rådet
bekræftede, at medlemsstaterne og EU er fælles om ansvaret for at tage den udfordring op at
integrere romaerne inden for deres respektive og supplerende kompetenceområder, og har
gjort integration af romaer til en fast bestanddel af EU's politikformulering
2
. Den nuværende
1
2
Jf. meddelelsen "Ikke-forskelsbehandling og lige muligheder for alle: Et fornyet engagement",
KOM(2008) 420.
Det Europæiske Råds møder: rådsdokumenter 16616/1/07 og 11018/1/08 REV1; Rådet (almindelige
anliggender): rådsdokument 15976/1/08 REV 1; Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og
forbrugerpolitik): rådsdokument 9721/2/09 REV2 og 10394/09.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449475_0004.png
formandskabstrio har gjort den sociale og økonomiske integration af romaerne til et af sine
prioriterede områder
3
.
Foranstaltninger til at afhjælpe udstødelse af romaer skal indgå i den bredere ramme for EU's
ligestillings-, integrations- og vækstpolitikker og optimere anvendelsen af de retlige og
finansielle instrumenter, som også er tilgængelige for det øvrige samfund. Det overordnede
mål er et rummeligt samfund, ikke en ny form for etnisk opdeling: Ethvert fremskridt i retning
af integration af romaer udgør også et fremskridt i forbindelse med integration af alle andre
etniske minoriteter i EU og omvendt.
Målet med denne meddelelse forud for det andet romatopmøde er at tilkendegive, hvordan EU
vil videreudvikle sit bidrag til fuld social og økonomisk integration af romaerne på baggrund
af de fremskridt, der allerede er gjort.
2.
F
REMSKRIDT
Siden 2008 er der sket fremskridt både i medlemsstaterne og på EU-plan, som det fremgår af
den ledsagende rapport
4
. Fokus skiftede i EU i 2009 fra en analyse af problemerne til en
undersøgelse af, hvordan nuværende instrumenter kunne gøres mere effektive, og hvordan der
mere direkte kunne gøres en indsats for romaernes situation gennem en bred vifte af politikker
for bl.a. beskæftigelse, social integration, sundhed, uddannelse, boliger, ungdom og kultur.
Håndhævelse og videreudvikling af EU-lovgivningen på områderne ikke-forskelsbehandling,
fri bevægelighed, databeskyttelse og racismebekæmpelse er fortsat. Kommissionen
overvågede også gennemførelsen af den relevante EU-lovgivning i kandidatlande og mulige
kandidatlande. Der blev desuden inddraget et særligt romaperspektiv i arbejdet i EU's Agentur
for Grundlæggende Rettigheder, Det Europæiske Netværk af Ligestillingsorganer (Equinet),
uddannelse
af
aktører
inden
for
retsvæsenet
og
Europa-Kommissionens
informationskampagne "Brug forskellene. Stop diskriminationen".
Den europæiske platform for integration af romaer - bestående af nøgleaktører i forbindelse
med integration af romaer fra EU-institutionerne, internationale organisationer,
medlemsstaternes regeringer og civilsamfundet – blev lanceret i april 2009 med det formål at
udveksle god praksis og erfaring og fremme samarbejdet blandt deltagerne. Målet er at øge
sammenhængen og effektiviteten i de parallelle politikprocesser på nationalt, europæisk og
internationalt plan og skabe synergieffekter. De fælles grundprincipper for romaernes
integration, som var et resultat af platformsprocessen og erfaringer med vellykkede initiativer
til integration af romaer, udgør en praktisk ramme for politiske beslutningstagere på alle
niveauer om, hvordan man udformer og gennemfører vellykkede initiativer
5
.
For eksempel blev det andet af de ti principper brugt til at retfærdiggøre et
kommissionsforslag i 2009 om at ændre forordningen om Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling. Målet er at komme ekstremt marginaliserede befolkningsgrupper til
undsætning – udtrykkeligt, men ikke udelukkende omfattende romabefolkningsgrupper – i de
27 medlemsstater ved at samfinansiere interventioner med Den Europæiske Socialfond i nye
3
4
5
Rådsdokument 16771/09.
SEK(2010).
Rådsdokument 10394/09, bilaget.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449475_0005.png
og renoverede boliger i by- og landområder som led i en integreret tilgang, der omfatter
uddannelse, beskæftigelse, social omsorg og sundhedspleje.
De fleste medlemsstater melder om større fokus på intern samordning og inddragelse af
romabefolkningsgrupper. Nogle medlemsstater er begyndt at bruge mulighederne for
kompleks programmering og kombinerede samhørighedspolitikinstrumenter.
Medlemsstaterne rapporterer, at de ønsker at gøre romaspørgsmål til et gennemgående tema,
bruge gensidig læring og gennemføre peer reviews for at undersøge, hvordan de kan forbedre
deres initiativer i retning af desegregering og adgang til uddannelse, beskæftigelse og basal
socialforsorg. Et forum for sådanne udvekslinger er European Network on Social Inclusion
and Roma (EURoma - det europæiske netværk vedrørende social inklusion og romaer) under
strukturfondene til udveksling af oplysninger og erfaring, fælles brug af strategier og tilgange
og videnskabelse.
Den kommende rapport om en undersøgelse for Kommissionen i 2009 og 2010 om aktiviteter
til fremme af indvirkningen af politikker, programmer og projekter med henblik på social
integration og ikke-forskelsbehandling af romabefolkningen i EU vil pege på succeskriterier
og god praksis.
Mange af disse foranstaltninger har modtaget støtte fra EU's strukturfonde, herunder især fra
ESF
6
. I overensstemmelse med konklusionerne fra mødet i december 2008 i Rådet
(almindelige anliggender) og Europa-Parlamentets beslutning fra marts 2009 øgede
Kommissionen sin indsats for udnytte potentialet i disse instrumenter fuldt ud. Kommissionen
har navnlig indgået bilaterale aftaler med medlemsstaternes regeringer om at bistå dem i at
gøre øget brug af EU's strukturfonde i forbindelse med integration af romaer. Endvidere er
ESF blevet gjort mere effektiv gennem øget overvågning og evaluering af romaprojekter og
formidling i hele EU af foranstaltninger, som har vist sig at være særligt effektive.
Europa-Kommissionen gennemfører også et pilotprojekt om integration af romaer (5 mio.
EUR 2010-2012), som Europa-Parlamentet har taget initiativ til, vedrørende undervisning i
den tidlige barndom, selvstændig erhvervsvirksomhed gennem mikrokreditter og
bevidstgørelse af borgerne især i lande med store romabefolkningsgrupper. I forbindelse med
pilotprojektet vil man også undersøge metoderne til dataindsamling og kontrafaktisk
evaluering for at vurdere virkningerne af interventionerne på disse tre områder.
3.
K
OMMENDE UDFORDRINGER
Tidligere analyser af EU-instrumenter og -politikker
7
og situationsrapporten 2008-2010
8
bekræfter, at disse instrumenter og politikker i almindelighed er egnet til at fremme
integration af romaer, selv i stor målestok. Spørgsmålet er, hvordan man sikrer, at deres
potentiale udnyttes.
En række europæiske og internationale aktører har iværksat sideløbende politikprocesser med
det formål at integrere romaer. Heriblandt er EU-politikker til integration af romaer, OSCE's
handlingsplan om inddragelse af romaer og sintier i det offentlige og politiske liv (vedtaget i
6
7
8
Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU).
SEK(2008) 2172.
SEK(2010) ….
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449475_0006.png
2003 og undertegnet af 55 stater)
9
, Europarådets anbefalinger og resolutioner fra
Ministerkomitéen og Den Parlamentariske Forsamling
10
og de nationale handlingsplaner, der
blev vedtaget og gennemført af de 12 lande, som deltog i årtiet for integration af romaer 2005-
2015
11
. Resultatet af disse aktiviteter svinger, alt afhængigt af deres retsgrundlag,
instrumenter, ressourcer og inddragelse af berørte parter. Endvidere er de kun løst samordnet
gennem Informal Contact Group of International Organisations on Roma, Sinti and
Travellers
12
.
De kommende udfordringer omfatter:
•
Øget samarbejde mellem europæiske, nationale og internationale aktører og
repræsentanter for romasamfund, der bygger på den forpligtelse til integration af
romaer, som har udmøntet sig i praksis i de sidste 5-10 år.
•
Udmøntning af denne forpligtelse og dette samarbejde i retning af positive
ændringer på lokalt plan. Dette skal suppleres med styrket ansvar og øget
kapacitet hos lokaladministrationerne, civilsamfundet og romaerne selv til at
indlede og gennemføre projekter, programmer og politikker.
•
Mere effektiv orientering om fordelene ved integration af romaer for den lokale
og nationale økonomiske og sociale udvikling
13
. Den sociale og økonomiske
integration af romaer er en proces, der går begge veje, hvilket kræver en
holdningsændring såvel hos borgerne som hos medlemmerne af romasamfundene
og deres ledere.
•
Fremme af integreret brug af EU-midler for at tage højde for de mangefacetterede
udfordringer i forbindelse med udstødelse af romaer.
•
Udformning af politikker til eksplicit desegregering, især for så vidt angår
udannelses- og boligforhold, med støtte fra strukturfondene.
•
Særligt fokus på de dårligst stillede mikroregioner.
•
Integrering af princippet om integration af romaer i de brede politikområder som
uddannelse, beskæftigelse, folkesundhed, infrastruktur og byplanlægning samt
økonomisk udvikling og regionaludvikling snarere end udformning af en særskilt
9
10
11
12
13
OSCE Decision no. 3/30, Action Plan on Improving the Situation of Roma and Sinti within the OSCE
Area (MC.DEC/3/03).
Der tænkes navnlig på følgende: Recommendations of the Committee of Ministers 2006/10 (access to
health care); 2005/4 (housing conditions); 2004/14 (movement and encampment of Travellers); 2001/17
(economic and employment situation); 2000/4 (education of Roma/Gypsy children); 1983/1 (stateless
nomads and nomads of undetermined nationality); 1975/13 (social situation of nomads).
http://www.romadecade.org/decade_action_plans.
Informal Contact Group (ICG) arrangeres af Rådets formandskab og Europarådet i fællesskab. Den
omfatter repræsentanter for EU-institutionerne, internationale organisationer og multilaterale initiativer
(FN-organisationer, Verdensbanken, OSCE, årtiet for integration af romaer 2005-2015), medlemsstater
(repræsenteret ved det tidligere, nuværende og kommende formandskab) og civilsamfundet. ICG er et
forum for gensidig orientering om igangværende aktiviteter inden for deltagerorganisationernes
ansvarsområde.
Kommissionen bruger hovedbudskabet "Romaer i Europa: Støt integrationen til alles fordel" i form af
trykt og audiovisuelt materiale.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449475_0007.png
politik. God praksis og velfungerende modeller, der hidrører fra projekter, skal
formidles bedre og blive en integreret del af politik.
Som følge heraf skal Kommissionen, medlemsstaterne og andre nøgleaktører koncentrere
deres indsats om at tage disse udfordringer op ved at gøre politikkerne mere effektive, både
for så vidt angår indhold og procedurer.
3.1.
3.1.1.
Politikforanstaltninger til effektiv integration af romaer
Finansielle instrumenter
EU's strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL) og instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) repræsenterer næsten halvdelen af
Den Europæiske Unions årlige budget og er vigtige løftestænger i retning af ændringer.
Oplysninger om gennemførelsen af disse instrumenter viser, at der i almindelighed ikke er
mangel på tilgængelige midler til at understøtte lovende politikker og programmer. Der er
imidlertid en række hindringer, som afholder visse medlemsstater fra at anvende dem i
forbindelse med tiltag rettet mod integration af romaer, herunder utilstrækkelig planlægning
og programmering og administrative byrder. Som det fremgår af en række vellykkede
eksempler, er integrerede romastrategier, der inddrager de komplekse problemer, som ligger
til grund for marginaliseringen af romasamfund, meget mere effektive end isolerede projekter,
der kun inddrager et eller to spørgsmål. Andre hindringer kan være tilbageholdenhed på lokalt
plan og manglende politisk bevidsthed og evne såvel hos lokaladministrationerne som hos
romasamfundene. Disse problemer kan løses ved incitamenter eller bistand også i form af
ekspertbistand, herunder gennem teknisk bistand under EU's strukturfonde. Kommissionen
hilser ngo-initiativer til kapacitetsopbygning velkommen (f.eks. OSI (Open Society Institute)-
initiativet "Making the Most of EU Funds for Roma"). Endvidere har større magt til
romaerne, og navnlig deltagelse af romakvinder i beslutningsprocessen, hvor de fungerer som
et bindeled mellem familien og samfundet, vist sig at være en vigtig faktor for, om en
foranstaltning lykkes.
For at bistå medlemsstaterne med at gennemføre politikker med en synlig effekt i marken
indledte Kommissionen i 2009 en række bilaterale arrangementer i medlemsstaterne på højt
plan for at samle politiske beslutningstagere, myndigheder og berørte parter på højeste niveau
- både på europæisk plan og nationalt - samt repræsentanter for romasamfundene. Disse
arrangementer skal gøde jorden forud for vedtagelse af mål for i højere grad at bruge EU-
midler til integration af romaer ved at fastsætte specifikke og etablerede milepæle.
Kommissionen har tilskyndet til koordineret programmering i stor skala, som kombinerer
foranstaltninger under en række forskellige operationelle programmer til støtte for
interventioner med en indsats på tværs af sektorerne for at løse problemerne med
romasamfundene. Den hilser initiativer fra medlemsstaterne velkomne, ifølge hvilke
desegregeringsforanstaltninger er en betingelse for adgang til strukturmidler, og er af den
opfattelse, at dette er helt i overensstemmelse med kravet om at undgå forskelsbehandling på
fondenes forskellige gennemførelsesstadier
14
.
Kommissionen tilskynder også medlemsstaterne til at inddrage romasamfundet i
planlægningen af anvendelsen af fondenes midler gennem praktisk gennemførelse af
14
Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, artikel 16.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449475_0008.png
partnerskabsprincippet for at inddrage romaer på alle trin i processen fra udformningen af
programmet til evalueringen samt til at støtte kapacitetsopbygning i romacivilsamfundet og i
lokaladministrationerne. Den ser også positivt på bestræbelser på at forenkle
ansøgningsprocedurer og mere systematisk anvendelse af forfinansiering til støttemodtagere.
3.1.2.
En integreret tilgang sideløbende med mainstreaming
Selv om mange romasamfunds levevilkår er karakteriseret ved sammensatte problemer, der
gensidigt forstærker hinanden, er de foranstaltninger, der iværksættes for at løse disse
problemer, ofte karakteriseret ved at være løsrevet fra de generelle politikker for uddannelse,
beskæftigelse, folkesundhed og byfornyelse. Der er stadig en tendens til at fokusere på
enkeltstrengede løsninger som f.eks. fremme af beskæftigelsen for romaer eller renovering i
romaboligområder i form af kortsigtede projekter og programmer, der ikke er bæredygtige.
Som understreget af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i 2008
15
er integrering
af romaspørgsmål i alle relevante europæiske og nationale politikker (mainstreaming) den
mest lovende måde at opnå integration af romaerne på. Den fælles indsats mod uligheder på
sundhedsområdet under strategien for social sikring og social integration og EU's
sundhedsstrategi er et konkret eksempel på en sådan tilgang
16
. I 2009 satte Kommissionen
særligt fokus på romaerne i forbindelse med Lissabonstrategien. Nationale resultater og
politikløsninger vedrørende integration af romaer på arbejdsmarkedet blev analyseret ud fra
nationale reformprogrammer i medlemsstaterne og inddraget i den fælles rapport om
beskæftigelsen 2008/2009. Integrering af princippet om integration af romaer er ikke i strid
med fremme af integrerede og skræddersyede løsninger, der tager hensyn til romasamfunds
særlige situation i medlemsstaterne.
Den øgede erfaringsudveksling nationale administrationer imellem om vellykkede
programmer rettet mod romaerne kan videreudvikles gennem deltagelse af medlemsstater i
det europæiske netværk vedrørende social inklusion og romaer under strukturfondene
(EURoma). Et akademisk netværk om romastudier med støtte fra Kommissionen og
Europarådet vil forbedre evidensgrundlaget for romainitiativer og skabe forbindelse til politik.
Det strukturerede samarbejde mellem medlemsstaterne i form af de åbne
koordinationsmetoder er af yderste vigtighed på de centrale områder såsom uddannelse,
beskæftigelse og social integration for at integrere romaspørgsmål i de nationale politikker.
Kommissionen kan som formidler af udveksling af erfaring og god praksis have indflydelse
på denne proces.
Mere effektive politikforanstaltninger
Kommissionen vil:
•
fortsætte med at iværksætte bilaterale arrangementer på højt plan i medlemsstaterne og
følge op på den efterfølgende udvikling. Den vil gøre status over resultaterne af disse
arrangementer ved udgangen af 2013
15
16
Exploratory Opinion, The Integration of Ethnic Minorities/Roma, SOC(263), EESC 1207/2008,
paragraph 5.3.
Meddelelsen "Solidaritet på sundhedsområdet: Begrænsning af uligheder på sundhedsområdet i EU",
KOM(2009) 567.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449475_0009.png
•
opfordre medlemsstaterne til at sørge for at sikre, at interventioner finansieret af
strukturfondene fremmer lige muligheder og imødegår segregering
•
tilskynde medlemsstaterne til at bruge EURoma-netværket til at udveksle bedste praksis
•
støtte et netværk om romastudier for at slå bro mellem forskning og politik
•
tilskynde medlemsstaterne til at udvikle egnede evalueringsredskaber og -metoder som
forudsætning for udformning af evidensbaserede politikker for integration af romaer ud fra
erfaringer bl.a. gennem evaluering af pilotprojektet om integration af romaer
•
styrke samarbejdet mellem EFRU, ESF og ELFUL
17
, især på regionalt og lokalt plan, når
fondene benyttes til at fremme og lette en integreret tilgang til boligområdet (i
overensstemmelse med bestemmelserne i den ændrede artikel 7, stk. 2, i EFRU-
forordningen) eller på andre områder
•
orientere og yde teknisk bistand til medlemsstaterne om effektiv anvendelse af
strukturfondene og fonden for udvikling af landdistrikterne i forbindelse med imødegåelse
af den samfundsøkonomiske udstødelse af romaer
•
inddrage resultaterne af evalueringen af EU's strukturfondsinterventioner til fordel for
romaer, pilotprojektet om integration af romaer og undersøgelsen af vellykkede projekter,
programmer og politikker for integration af romaer, når næste generation af EU's
strukturfonde og programmer udformes
•
inddrage integration af romaer, når flagskibsinitiativet "Europæisk platform mod
fattigdom", som Kommissionen har foreslået som led i EU's 2020-strategi, udformes og
gennemføres
•
opfordre medlemsstaterne til at inddrage romaspørgsmål, når de rapporterer om
gennemførelsen af nationale politikker på alle områder af relevans for integration af
romaer (som f.eks. uddannelse, beskæftigelse, social sikring og social integration samt
sundhed) i forbindelse med den åbne koordinationsmetode og EU's 2020-strategi.
Kommissionen vil inddrage et særligt beskæftigelsesrelateret fokus på romaer i
programmet for gensidig læring 2010-2011
•
gennemgå sin politik og sine programmer vedrørende romaer i forbindelse med udvidelsen
med henblik på yderligere at udvikle og forbedre den relevante finansielle bistand under
IPA.
3.2.
Politiksammenhæng
Virkelige forandringer kan kun bygge på effektiv politikgennemførelse. Effektive politikker
kræver sammenhængende planlægning. Sammenhængende planlægning kræver inddragelse af
alle relevante berørte parter, politisk støtte og tildeling af de nødvendige ressourcer fra de
respektive beslutningsniveauer. Disse betragtninger og en analyse af de kommende
udfordringer viser, at der er behov for øget og mere effektiv samordning og en samlet indsats.
17
Artikel 9 i den generelle strukturfondsforordning.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449475_0010.png
Den europæiske platform for integration af romaer udgør et samarbejdsforum på dette
område, og de fælles grundprincipper for integration af romaer, der er blevet udarbejdet under
platformen, udgør en fælles ramme. I principperne understreges, at programmer og politikker
rettet mod romaer ikke må udelukke medlemmer af andre grupper, der lever under lignende
samfundsøkonomiske vilkår
18
. Heri fremhæves også, at programmer og politikker skal være
rettet mod samfundet som helhed for at undgå en opsplitning af interventioner møntet på
romaer og bredere politikinitiativer
19
. Endelig fokuseres der i principperne på placering af
ansvar omfattende lokale myndigheder, ngo'er og romasamfund.
Integrering af romaspørgsmål i alle relevante nationale politikker og EU-politikker samt
mobilisering af instrumenter til integrering af princippet om integration af romaer kræver en
solid indsats og de nødvendige ressourcer til at overvåge gennemførelsen og til at udforme
kommende politikker og instrumenter. Der er behov for at inddrage
civilsamfundsorganisationer, især romaorganisationer, i denne proces på alle stadier og alle
niveauer.
Effektivisering af processerne
Kommissionen vil:
•
bistå kommende rådsformandskaber med henblik på at gøre platformen mere effektiv.
Kommissionen vil bistå det enkelte formandskab med at arrangere et platformmøde
•
bistå formandskaber med at arrangere kommende romatopmøder
•
anvende de fælles grundprincipper for integration af romaer i forbindelse med udformning,
gennemførelse og evaluering af politikker af relevans for integration af romaer
•
undersøge, hvordan Kommissionen mest effektivt i sine interne procedurer sikrer, at
romaspørgsmål integreres i alle relevante politikker
•
skabe mulighed for, at romaerne selv får indflydelse på politikprocesser, herunder gennem
samfinansiering af aktiviteter i et EU-netværk, der repræsenterer romaerne.
4.
U
DVIKLING AF MODELTILGANGE
Der er en stor og voksende erfaring i EU for, hvilke politikforanstaltninger der fungerer, og
hvilke der ikke gør. Denne viden er imidlertid ikke let tilgængelig eller let fordøjelig for
offentlige beslutningstagere. Endvidere er den ikke tilgængelig i en form, som let kan
tilpasses forskellige situationer. Romasamfund i EU-27 og i kandidatlande og mulige
kandidatlande er ikke homogene grupper. Denne heterogenitet betyder, at man ikke kan nøjes
med en enkelt strategi: der er snarere behov for differentierede tilgange, der tager hensyn til
geografiske, økonomiske, sociale, kulturelle og retlige sammenhænge.
Skønt hver enkelt sammenhæng er unik, kan man pege på fire hovedtyper:
18
19
Rådsdokument 10394/09, bilaget: især fælles grundprincip nr. 2.
Rådsdokument 10394/09, bilaget: især fælles grundprincip nr. 4.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
romabefolkningsgrupper, der lever i ugunstigt stillede og meget koncentrerede by- og
omegnsområder, evt. tæt på andre etniske minoriteter og dårligt stillede medlemmer af det
øvrige samfund
•
romabefolkningsgrupper, der lever i ugunstigt stillede områder i små byer/landsbyer i
landområder og i segregerede småsamfund isoleret fra byer/landsbyer i det øvrige samfund
•
mobile romabefolkningsgrupper med statsborgerskab i landet eller i et andet EU-land
•
mobile og fastboende romabefolkningsgrupper, der er statsborgere i tredjelande,
flygtninge, statsløse eller asylansøgere.
I mange medlemsstater er flere af eller alle disse typer til stede (skønt antallet af mobile
befolkningsgrupper i almindelighed er lille i forhold til antallet af fastboende
befolkningsgrupper). I de forskellige romabefolkningsgrupper som helhed er kvinder og børn
særligt udsatte.
Centrale samfundsøkonomiske spørgsmål som f.eks. adgang til arbejdsmarkedet og til
selvstændig erhvervsvirksomhed samt til ikke-segregeret kvalitetsuddannelse, boligmarked og
sundhedsydelse er af afgørende betydning for at sikre integration af alle romaer (samt alle
andre borgere). Andre spørgsmål som f.eks. manglende dokumentation for ejendomsret til
jord eller manglende id-dokumenter er mere relevante for visse befolkningsgrupper end for
andre.
Politikforanstaltninger skal også tage hensyn til, hvilke forhold der kendetegner de by- og
landmiljøer, som befolkningsgrupperne lever i, og medlemmernes retlige status. F.eks. ville
forbedringer i retning af romabørns adgang til almindelige (førskoleundervisning og
pasningsmuligheder) skoler i visse tilfælde kræve ekstraressourcer til bestemte skoler og i
andre tilfælde ændringer, for så vidt angår adgangsprocedurer, grænser for skoledistrikter,
offentlig transport, udstedelse af id-dokumenter til forældre eller inddragelse af tværkulturelle
formidlere.
Kommissionen har derfor til hensigt at bistå politiske beslutningstagere ved at udvikle en
række modeltilgange. Med udgangspunkt i bedste praksis ville hver enkelt model tage højde
for behovet hos hovedtyperne af romasamfund, herunder deres særligt udsatte undergrupper,
og stille forslag om de mest velegnede målrettede politikforanstaltninger. Hver model ville
indkredse, hvilke nøgleaktører og retlige og finansielle instrumenter der er nødvendige for at
gennemføre en lokal, regional eller national integrationsdagsorden, og skitsere mulige
initiativer for at forbedre romaers adgang til uddannelse, beskæftigelse, sundhedsydelser og
boliger. Dette ville blive suppleret med en liste over initiativer til bekæmpelse af
forskelsbehandling, integrering af kønsaspektet og beskyttelse af særligt udsatte
undergrupper. Der vil blive givet vejledning i, hvordan gennemførelsen overvåges, og
hvordan de forskellige kategorier af berørte parter orienteres om, hvilke fremskridt der sker.
Anvendelsen af disse modeltilgange ville ikke være obligatorisk, men medlemsstaterne ville
blive opfordret til at inddrage en eller flere af dem, når de udformer deres politikker om
integration af romaer. Kommissionen ville drøfte med medlemsstaterne, hvordan
gennemførelsen og overvågningen af disse modeltilgange kunne integreres i de nuværende
åbne koordinationsmetoder og gennemførelsen af den europæiske platform mod fattigdom og
støttes af EU's finansielle instrumenter.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen vil udvikle disse modeltilgange ved hjælp af intern og ekstern ekspertbistand
og relevante fora, herunder den europæiske platform for integration af romaer.
5.
K
ONKLUSION
EU har behov for at kunne bygge på en stærk mobilisering i EU-institutionerne,
medlemsstaterne og internationale organisationer samt i civilsamfundet til støtte for en bedre
social og økonomisk integration af romaer.
Øget samarbejde mellem nationale, europæiske og internationale aktører kan gøre viften af
tilgængelige instrumenter til integration af romabefolkningen mere effektiv. Den europæiske
platform for integration af romaer og de fælles grundprincipper udgør et solidt grundlag for
styrkelse af dette samarbejde.
I overensstemmelse med disse principper bør romaspørgsmål systematisk integreres i alle
relevante europæiske og nationale politikker. Politikker, der opretholder eller fremmer
udskillelse af romasamfund eller særskilte bolig- og uddannelsesydelser eller andre ydelser
for romaer, bør afvikles. Dette udelukker imidlertid ikke målrettede foranstaltninger eller
positiv særbehandling, jf. relevant EU-lovgivning.
Kommissionens særlige opgave på mellemlang sigt (2010-2012) bliver at bygge på den
erfaring, der er høstet i forbindelse med evaluering af virkningen af nationale og europæiske
instrumenter og politikker. Ud over at opfylde sine ovennævnte forpligtelser vil den navnlig
løse denne opgave ved for det første at udvikle en række modeltilgange for social og
økonomisk integration af romaer og ved for det andet at sikre, at udformningen af
foranstaltninger til gennemførelse af EU-2020-strategien og af programmer i den nye
finansieringsperiode indeholder specifikke løsninger på de problemer, som de forskellige
typer romasamfund står over for.
DA
11
DA