Udenrigsudvalget 2010
KOM (2010) 0138
Offentligt
1449480_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 9.4.2010
KOM(2010)138 endelig
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
Årsberetning om den humanitære bistandspolitik og dens gennemførelse i 2009
SEK(2010)398
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449480_0002.png
Den Europæiske Union er en af verdens største donorer af humanitær bistand. Den fremmer
desuden respekt for og overholdelse af den humanitære folkeret.
Dens bistand, som er enestående blandt de finansielle midler, Europa Kommissionen stiller til
rådighed, er baseret på de humanitære principper om menneskelighed, upartiskhed,
uafhængighed og neutralitet.
Den Europæiske Unions humanitære bistandspolitik giver Unionen mulighed for i praksis at
vise sin forpligtelse til at støtte mennesker i tredjelande, der behøver bistand, mens de er mest
sårbare. Den bidrager til at nå et strategisk mål for eksterne forbindelser, sådan som de er
fastsat i EU-traktaten.
Aktiviteter i Kommissionens generaldirektorat for humanitær bistand (ECHO) i 2009
I 2009 har Kommissionen gennem sit generaldirektorat for humanitær bistand (ECHO) ydet
behovsbaseret humanitær EU-bistand til ofre for natur- og menneskeskabte katastrofer i over
70 lande. Bistanden på i alt 930 mio. EUR gjorde det muligt at hjælpe omkring
115 millioner mennesker.
Det oprindelige budget for 2009 på 777 mio. EUR blev forhøjet ved flere lejligheder med
midler fra nødhjælpsreserven:
– med 65 mio. EUR til Pakistan og Somalia, og
– med 45 mio. EUR til Sydøstasien og Afrikas Horn.
Budgettet blev ligeledes forhøjet med midler fra de europæiske udviklingsfonde øremærket til
humanitær bistand til lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet.
Behovet for humanitær bistand er vokset de seneste år på grund af en kombination af
forskellige faktorer:
– en stigning i antallet af flygtninge og fordrevne på grund af (langvarige) konflikter;
– en stigning i antallet af naturkatastrofer frembragt af klimaforandringer, og
– virkningen af den økonomiske krise, der har bragt flere mennesker ud i nød.
Der er blevet registreret betydeligt flere
naturkatastrofer,
hvoraf de fleste skyldtes
vejrrelaterede begivenheder. ECHO har vedtaget en tosidet strategi over for disse:
– Hurtig reaktion: ECHO kan tilbyde bistand i katastrofer, der overstiger et lands egen
kapacitet til at rykke ud; og
– Katastrofeberedskab: ECHO sigter mod at identificere de geografiske områder og
befolkninger, der er mest sårbare over for naturkatastrofer og prioriterer gennemførelsen af
katastrofeberedskabsprojekter højt, i det omfang det er nødvendigt.
I 2009 greb ECHO ind i følgende typer naturkatastrofer:
– Oversvømmelser i Afghanistan, Indien, Tadsjikistan og Vestafrika,
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449480_0003.png
– Cykloner, tropiske storme og orkaner i Laos, Vietnam, Cambodja, Bangladesh, Indien,
Filippinerne, El Salvador, Nicaragua, Cuba, Fiji og Papua Ny Guinea,
– Tørke i området omkring Afrikas Horn, Sahel-regionen i Vestafrika, Madagaskar, de
palæstinensiske områder og Den Syriske Arabiske Republik,
– Jordskælv i Indonesien,
– Epidemier i Vestafrikanske lande, det sydlige Afrika og Papua Ny Guinea, og
– Andre fænomener: Der blev også ydet katastrofebistand i Laos og Bangladesh, hvor en
invasion af gnavere udgjorde en fare for fødevaresikkerheden, og i Uganda efter en
fejlslagen høst i den nordlige del af landet.
For så vidt angår
"menneskeskabte" kriser
ydede ECHO humanitær EU-bistand i følgende
tilfælde:
– Sri Lanka: Konflikten mellem regeringsstyrker og De Tamilske Tigre (LTTE) i det
nordlige Sri Lanka eskalerede dramatisk i februar 2009. Der blev ydet katastrofebistand til
internt fordrevne og andre, der var påvirket af konflikten. Da konflikten sluttede senere på
året, vendte mere end 100 000 internt fordrevne hjem, og yderligere 25 000 blev
indkvarteret hos værtsfamilier.
– Gazastriben: De israelske forsvarsstyrker (IDF) indledte et stort angreb mod Gazastriben
den 27. december 2008. Civile var, og er stadig, hårdt ramt og behøver humanitær hjælp.
ECHO ydede katastrofebistand til sundhedspleje, heriblandt psykologisk støtte samt mad
og andre fornødenheder, husly og vand/sanitet.
– Pakistan: Siden august 2008 er konflikten mellem den pakistanske hær og forskellige
militante grupper i den nordvestlige grænseprovins (NWFP) og de føderalt styrede
stammeområder (FATA) optrappet betydeligt. Efter at have brudt en våbenhvile rykkede
Taliban fra Swatdalen mod syd i starten af april. Denne offensiv og den pakistanske hærs
modoffensiv resulterede i det højeste antal fordrevne blandt civile nogensinde. Flere større
militære operationer begyndte i midten af oktober i Sydwaziristan, hvorved mindst
260 000 familier blev fordrevet. Militære operationer fortsatte også i andre områder af
Sydwaziristan, hvilket var skyld i flere fordrivelser. Over i alt 2,5 millioner mennesker
blev ramt; ECHO gennemførte katastrofebistandsaktioner for at hjælpe konfliktens ofre.
– Afghanistan: Sikkerhedssituationen forværredes. Dette og konsekvenserne af omfattende
militære operationer blev forværret af flere års tørke og mindre, tilbagevendende
katastrofer. Kombinationen af disse faktorer resulterede i en voldsom stigning i behovet for
humanitær bistand i løbet af 2009, og dette ser ud til at forsætte ind i 2010. ECHO
fokuserede på behovet for humanitær bistand til over 5 millioner tilbagevendte,
hovedsageligt fra Pakistan og Iran, internt fordrevne og de mest udsatte samfund.
– Yemen: Konflikten i den nordlige yemenitiske provins Saada eskalerede i starten af 2009.
Den brød ud i 2004, og siden har der været seks separate kampe. Sammenstødene i 2009
var de mest alvorlige hidtil. Den EU-katastrofebistand, som ECHO leverede, sigtede bl.a.
på at tilvejebringe integreret nødhjælp til de internt fordrevne eller andre, der på anden vis
var ramt af konflikten.
– Grænseområdet mellem Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) og Republikken
Congo: Dongo-området langs floden Ubangi mellem DR Congo og Republikken Congo
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449480_0004.png
blev hærget af voldelige konflikter fra slutningen af oktober 2009. Dette resulterede i
massive flygtningestrømme fra DR Congo til Republikken Congo.
– Somalia: Den humanitære krise forblev både omfattende og alvorlig i hele 2009, idet
halvdelen af befolkningen, omkring 3,76 millioner mennesker, havde behov for humanitær
bistand. Dette omfatter dem, der er ramt af kraftig tørke, byboere, der kæmper med høje
priser på fødevarer og andre fornødenheder, og mere end 1,4 millioner mennesker, der er
blevet fordrevet på grund af kamphandlinger.
Kommissionen var også involveret i aktioner, der skulle afbøde virkningerne af
langvarige,
komplekse katastrofer.
Sudan og DR Congo var fortsat de to lande, hvor EU tildelte de
største summer til sine partnere.
– I Sudan bidrog EU betydeligt til at gøre humanitær bistand tilgængelig for mere end
6 500 000 internt fordrevne, flygtninge, hjemvendte, værtssamfund og nomader i hele
landet. Dette imødekom de behov, der var opstået på grund af den langvarige krise i Darfur
og nye nødsituationer, der var udsprunget af konflikter, vold mellem stammerne, en
koleraepidemi og oversvømmelser. På den ene eller den anden måde førte disse til
voldsomme fordrivelser og forringelse af levevilkårene i hele landet. I det sydlige Sudan
og overgangsområderne har ECHO gennemført livreddende aktioner og tjenester til de
mest sårbare i områder, hvor hjemvendte, fordrevne og/eller andre samfund befandt sig i
en nødsituation.
– I Den Demokratiske Republik Congo gennemførte ECHO EU-finansierede aktioner for
omkring 3 millioner mennesker i de nordøstlige provinser Nord- og Sydkivu og Haut- og
Bas-Uélé. ECHO hjalp fortsat internt fordrevne i såvel Nord- og Sydkivu som i Haut- og
Bas-Uélé, hvor sikkerhedssituationen forværredes betydeligt efter angreb fra Lord's
Resistance Army. På det positive plan fik nogle af de fordrevne mulighed for at vende
hjem til de regioner, hvor sikkerheden er blevet bedre, og ECHO kunne gennemføre
programmer til at støtte disse hjemvendte. Alle de sundhedsprogrammer, som ECHO
gennemførte, havde en enhed, der tog sig af problemer med seksuelle overgreb, og i
Sydkivu blev der oprettet en særlig klinik for ofre for seksuelle overgreb.
Trods et stigende antal natur- og menneskeskabte katastrofer og stigende omkostninger af
komplekse nødsituationer i de seneste år, som har påvirket millioner af civiles liv, og trods
manglen på respekt for og overholdelse af de humanitære principper og nødhjælpsarbejderes
sikkerhed, så er der også tilfælde, hvor den
humanitære situation er forbedret.
Der er
bestemt opløftende eksempler på, at humanitære interventioner ikke altid er endeløse
indsatser, hvis finansiering aldrig følges af udvikling.
I 2009 var et af disse eksempler Norduganda, hvor Lord's Resistance Army er blevet holdt
ude. Dette betyder at dem, der flygtede fra vold, nu kan vende tilbage. En freds-,
genopbygnings- og udviklingsplan for det nordlige Uganda fik en meget forsinket og tøvende
start i løbet af 2009, men hvis alt går godt, vil den tage til i fart i løbet af 2010.
I
Zimbabwe
er der fortsat behov for basale sundheds- og vand/sanitetstjenester, selvom den
generelle situation er forbedret efter liberaliseringen af økonomien først på året og en god
høst. Dette har givet ECHO's partnere mulighed for at fokusere på opstarten af jobskabende
pilotprojekter.
Endelig har mange tamiler stadig behov for humanitær bistand i
Sri Lanka,
hvor våbnene
endelig er blevet nedlagt. Nogle fordrevne er allerede begyndt at vende tilbage til deres
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449480_0005.png
hjemegn og forhåbentlig følger flere trop. Hvis dette mønster fortsætter, kan ECHO
koncentrere sig om de hjemvendtes behov på mellemlang sigt og om værtssamfund.
Nedenstående skema viser, hvordan EU's midler til humanitær bistand blev fordelt efter
region i 2009 ved anvendelse af de behovsbaserede principper.
Humanitær bistand i 2009 (i 1 000 EUR)
Region
Afrika
Sudan og Tchad
Centralafrika
Afrikas Horn
Det sydlige Afrika og Det Indiske Ocean
Vestafrika
Beløb
489 560
149 600
79 500
173 475
35 535
51 450
%
53 %
Mellemøsten, Middelhavslandene, Kaukasus og
Centralasien
Middelhavslandene og Mellemøsten
Kaukasus og Centralasien
121 775
109 475
12 300
13 %
Asien og Latinamerika, Vestindien og
Stillehavsområdet
Sydasien
Sydøstasien og Østasien
Latinamerika
Vestindien
Stillehavsområdet
248 175
157 500
45 500
28 325
14 000
2 850
27 %
På verdensplan (kapacitetsopbygning, teknisk
bistand og støtte)
I ALT
70 940
930 450
8%
100 %
ECHO deltager ikke direkte på stedet, men løser sin opgave ved at yde tilskud til omkring
200 partnere bestående af ngo'er, FN-agenturer og andre internationale organisationer som
Den Internationale Røde Kors Komité og Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde
Halvmåneselskaber og nogle specialiserede organer fra EU-medlemsstaterne.
Det er vigtigt for ECHO at have mange forskellige partnere, da det derved bliver muligt at
dække de stigende behov i forskellige dele af verden, ofte i stadigt mere komplekse
situationer. De tilskud og bidrag, som ECHO forvalter, ydes ud fra en udvælgelse af de bedste
forslag til dækning af de mest sårbares behov. I 2009 blev midlerne fordelt blandt ECHO's
partnere således: ngo'er 47 %, FN-agenturer 39 % og internationale organisationer 14 %.
Humanitære organisationer har en stadig mere
begrænset adgang til støttemodtagerne,
dels
fordi det humanitære rum er blevet mindsket af regeringer og ikkestatslige aktører, der ser
bort fra selv den mest basale beskyttelse under humanitær folkeret, dels på grund af
sikkerhedskrav. Regeringer begrænser i højere og højere grad leveringen af humanitær
bistand (f.eks. i Sri Lanka). I mange konfliktramte områder (f.eks. DR Congo, Somalia og
Sudan) oplever nødhjælpsarbejderne særligt brutale krigsførelsesmetoder, deriblandt angreb
på civile og ofte anvendelsen af seksuelle overgreb som krigsvåben. Antallet af angreb på
nødhjælpsarbejdere, heriblandt udvisninger og drab, ser ud til at være stigende. Donorer må
indse, at det ikke kun er nødhjælpsarbejdernes sikkerhed, der er på spil, men også den
finansiering og infrastruktur, som de leverer. Nogle regeringer er villige til at gå så vidt som
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
til at ekspropriere eller "låne" midler og ejendom, der er finansieret af donorer og/eller udvise
nødhjælpsorganisationer, så snart de er blevet frataget deres værdier.
På det
politiske og institutionelle plan
blev 2009 mere positivt markeret med aktiviteter i
forbindelse med den rettidige gennemførsel af handlingsplanen forbundet til den europæiske
konsensus om humanitær bistand, Kommissionens medformandskab med Nederlandene for
initiativet for god humanitær bistand og arbejdet i Rådets nyoprettede arbejdsgruppe om
humanitær bistand og fødevarehjælp (COHAFA).
Rådets arbejdsgruppe etablerede sig hurtigt som et nyttigt forum til regelmæssige
udvekslinger på politisk niveau og gjorde det muligt at skabe en bedre koordinering blandt
EU-eksperter i humanitær bistandspolitik og operationelle strategier. Den har hjulpet
Kommissionen og medlemsstaterne med at udvikle fælles analyser inden for emneområder
som bl.a. fødevarehjælp og geografiske spørgsmål. Den har øget opmærksomheden på det
humanitære spørgsmål og dets relevans i samarbejde med andre af Rådets arbejdsgrupper,
især geografiske arbejdsgrupper (f.eks. Sri Lanka), Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske
Komité (PSC) og De Faste Repræsentanters Komité (COREPER), som hver især bidrog til
arbejdet i Rådet for Udenrigsanliggender. På længere sigt skal dette skabe en større
overensstemmelse og sammenhæng i anvendelsen af de humanitære principper og god
praksis, der er beskrevet i den europæiske konsensus om humanitær bistand.
I Europa-Parlamentet var 2009 et vigtigt år med valget af en ny forsamling og det nye
Udviklingsudvalg (DEVE). Gennem ECHO etablerede Kommissionen hurtigt et tæt
samarbejde med udvalgets medlemmer, især med formanden og den nye faste ordfører for
humanitær bistand. Dette har givet ny drivkraft til samarbejdet mellem institutionerne på
området for humanitære anliggender, hvilket tegner godt for fremtiden.
DA
6
DA