Europaudvalget 2010
KOM (2010) 0189
Offentligt
1449531_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 27.4.2010
KOM(2010) 189 endelig
UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN
i medfør af artikel 48, stk. 3, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union
om Det Europæiske Råds beslutning om at behandle forslag til ændring af traktaterne
for så vidt angår Europa-Parlamentets sammensætning, som foreslået af den spanske
regering
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449531_0002.png
UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN
i medfør af artikel 48, stk. 3, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union
om Det Europæiske Råds beslutning om at behandle forslag til ændring af traktaterne
for så vidt angår Europa-Parlamentets sammensætning, som foreslået af den spanske
regering
Kommissionen bifalder det initiativ, som den spanske regering har taget til ændring af
protokol nr. 36 til Lissabontraktaten om overgangsbestemmelser. Den er også af den mening,
at overgangsbestemmelserne vedrørende Europa-Parlamentets sammensætning, hvortil Det
Europæiske Råd har givet sin politiske tilslutning, bør vedtages så hurtigt som muligt, i
overensstemmelse med de nødvendige retsprocedurer.
Kommissionen skal minde om, at formålet med det spanske initiativ er at realisere en gammel
politisk aftale i Det Europæiske Råd. Initiativet er en udløber af den omstændighed, at EU-
valget i juni 2009 ikke, som oprindeligt planlagt, fandt sted på grundlag af reglerne i
Lissabontraktaten.
På anmodning af Det Europæiske Råd havde Europa-Parlamentet allerede den 11. oktober
2007 vedtaget en beslutning
1
med et udkast til en afgørelse, som Det Europæiske Råd skulle
træffe om Europa-Parlamentets fremtidige sammensætning. I afgørelsesudkastet fastsattes
antallet af repræsentanter i Europa-Parlamentet med udgangspunkt i artikel 14, stk. 2, i
traktaten om Den Europæiske Union, som ændret ved Lissabontraktaten. Det Europæiske Råd
gav sin politiske tilslutning til afgørelsesudkastet på regeringskonferencen i 2007
2
, med ét
yderligere forslag til ændring af de forelagte tal (ét ekstra mandat til Italien)
3
.
På mødet den 11.-12. december 2008 erklærede Det Europæiske Råd, at der i tilfælde af, at
Lissabontraktaten først trådte i kraft efter EU-valget i juni 2009, snarest muligt måtte vedtages
overgangsbestemmelser med det formål at øge antallet af medlemmer i Europa-Parlamentet
frem til udløbet af lovgivningsperioden 2009-2014 i overensstemmelse med de tal, der var
blevet aftalt på regeringskonferencen i 2007. Det fremgår udtrykkeligt af erklæringen, at det
samlede antal medlemmer i Europa-Parlamentet skal forhøjes fra 736 til 754 frem til udløbet
af lovgivningsperioden 2009-2014. Ifølge erklæringen skal ændringen så vidt muligt træde i
kraft i 2010.
Efter EU-valget i juni 2009 fremdrog Det Europæiske Råd på mødet den 18.-19. juni 2009
igen erklæringen, med eksplicit angivelse af de tal, som man var nået til enighed om på
regeringskonferencen i 2007. Det blev også specificeret, hvordan medlemsstaterne kunne
besætte de ekstra mandater, enten ved særlige ad hoc-valg, ved sammenligning med
resultaterne af EU-valget i juni 2009, eller ved at lade det nationale parlament udpege de
fornødne medlemmer af egen kreds. Efter Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december
1
2
3
Europa-Parlamentets beslutning af 11. oktober 2007 om Europa-Parlamentets sammensætning
(2007/2169(INI))
Erklæring nr. 5, der er knyttet som bilag til slutakten fra regeringskonferencen.
Erklæring nr. 4, der er knyttet som bilag til slutakten fra regeringskonferencen.
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2009 fremlagde den spanske regering dette initiativ, hvorom Det Europæiske Råd nu har hørt
Kommissionen.
Eftersom forslaget afspejler den politiske enighed, som medlemsstaterne er nået frem til på
baggrund af, at traktaten først trådte i kraft efter EU-valget i juni 2009, anbefaler
Kommissionen, at der snarest muligt afholdes en regeringskonference, der udelukkende skal
tage stilling til det spanske forslag om en protokol til ændring af protokol nr. 36 om
overgangsbestemmelser.
DA
DA