PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Energipolitiske Udvalg 2010
KOM (2010) 0226
Offentligt

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 4.5.2010

KOM(2010) 226 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Status og fremtidsperspektiver for ITER-projektet

SEK(2010) 571

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Status og fremtidsperspektiver for ITER-projektet

NDLEDNING

Denne meddelelse er Kommissionens svar på Rådets opfordring af 16. november 2009 om at

undersøge og finde løsninger på finansieringsgabet for ITER-projektet og de tilknyttede

betingelser vedrørende forvaltningen. Formålet med denne meddelelse er at beskrive de

forvaltningsmæssige og finansielle vilkår, under hvilke Unionen kan støtte sine partnere i

bestræbelserne på at skabe et sundt og bæredygtigt finansielt grundlag for ITER.

ITER

er et globalt projekt, som sigter mod at bygge og drive en forsøgsreaktor, der kan

påvise, at det er videnskabeligt og teknologisk muligt at udnytte fusionsenergi til fredelige

formål. En vellykket gennemførelse af projektet kan afklare, om fusionsenergi kan udvikles til

en væsentlig kilde til vedvarende energi, som kan bidrage til Unionens langsigtede

energiforsyningssikkerhedsstrategi. Nuklear fusion giver mulighed for at frembringe en

nærmest ubegrænset kilde til sikker og ren energi uden CO

-emissioner. ITER-projektet bør

efterfølges af en demonstrationsreaktor som den næste udvikling hen imod en kommerciel

udnyttelse af fusionsenergi.

ITER-projektet er et enestående globalt samarbejde – et banebrydende initiativ, som søger at

påvise, at det er muligt at finde fælles teknologiske løsninger på globale problemstillinger.

Projektet gennemføres i henhold til en international aftale

mellem Det Europæiske

Atomenergifællesskab (Euratom) og 6 andre partnere, nemlig Kina, Indien, Japan, Korea,

Rusland og USA. Aftalen blev undertegnet i Paris i november 2006 og trådte i kraft i oktober

2007. Med aftalen oprettedes ITER Organization (IO), der har status som en international

juridisk person, og som har ansvaret for den fælles gennemførelse af ITER-projektet. Aftalen

løber foreløbig i 35 år for at kunne bygge (10 år), drive (20 år) og nedlukke (5 år) ITER-

anlægget.

Med solid opbakning fra Rådet forhandlede Kommissionen sig på Unionens vegne frem til et

positivt resultat med de internationale partnere, og det lykkedes at få placeret ITER-anlægget i

Europa, nemlig i Cadarache i Frankrig. Ud over de tilknyttede muligheder er det fastsat i

aftalen, at Unionens finansielle ansvar for at stille bygninger og en reaktor til rådighed ligger i

begyndelsen af perioden - i byggefasen. Det betyder også, at andre bidragydere til ITER er

afhængige af den rettidige færdiggørelse af Unionens bidrag.

Euratoms bidrag til ITER forvaltes gennem det europæiske fællesforetagende for ITER –

"Energi fra Fusion" (F4E), som blev oprettet som Unionens interne agentur

af Rådet i marts

Oprindeligt kaldet "International Thermonuclear Experimental Reactor" (international termonuklear

forsøgsreaktor).

EUT L 358 af 16.12.2006, s. 62-80.

I henhold til ITER-aftalen har hvert medlem sit eget "interne agentur", som har ansvaret for at forvalte

medlemmets bidrag, og navnlig for at fremskaffe de forskellige projektdele, der er nødvendige for at

bygge ITER, og som skal leveres til ITER Organization i form af naturaliebidrag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2007

, og som er placeret i Barcelona. Medlemmerne af F4E, Euratom, de 27 EU-

medlemsstater og Schweiz er alle repræsenteret i agenturets forvaltning. EU-bidraget til

opførelsen af ITER består hovedsagelig af vigtige systemer og projektdele til ITER, som

fremskaffes af F4E og leveres som naturaliebidrag til ITER Organization. Europa-Parlamentet

er ansvarlig for budgetdecharge for det europæiske fællesforetagende for ITER.

Opførelsen af ITER er på grund af projektets størrelse og kompleksitet en meget vanskelig

teknisk opgave. Der er tale om et omfattende projekteringsprojekt i samme størrelsesorden

som opførelsen af et stort kommercielt kraftværk, med storstilede industrielle bidrag inden for

civil-, maskin- og elektro- og nuklearingeniørfag, der sammenføres i helt nye kombinationer.

Lanceringen af ITER-projektet var en vigtig milepæl i udviklingen af et verdensomspændende

samarbejde om store forskningsprojekter. For Unionen er projektet et symbol på dens evne til

at spille en ledende global rolle på områderne videnskab og teknologi. ITER Organization er

en mulig model for fremtidige store internationale infrastruktursamarbejdsprojekter.

Gennemførelsen af ITER-projektet er derfor en prøvekørsel for fremtidigt

forskningssamarbejde mellem Unionen og internationale partnere om store projekter.

Udgifterne til projektet overstiger væsentligt de oprindelige skøn, som Unionens

budgettilsagn byggede på. Hvis Unionens skal kunne løfte denne tunge byrde, er det

nødvendigt at finde ekstra midler, som kan bruges til at finde en sund og bæredygtig finansiel

løsning for hele projektperioden, dvs. ikke kun for de næste to eller tre år, men indtil projektet

afsluttes. Budgetmyndigheden må derfor stille ekstra midler til rådighed for dette vigtige

projekt og til at håndtere fremtidige budgetoverskridelser.

EN AKTUELLE SITUATION

Den 29. maj 2009 forelagde Kommissionen Rådet en sammenfattende rapport om status for

ITER-projektet, hvilke problemer der har været, og hvordan de er løst. Kommissionen

beskrev også en række "rammebetingelser", hvis opfyldelse anses for at være en forudsætning

for et vellykket projekt til en rimelig pris og med rimelige risici. Betingelserne omfatter bl.a.

troværdige omkostningsoverslag og strategier for omkostningsbegrænsning, realistiske

tidsplaner og sund forvaltning af projektet på alle niveauer.

På sit møde den 16. november 2009

bekræftede Rådet enstemmigt sin støtte til ITER-

projektet i fuld forståelse af, at byggeomkostningerne for ITER vil være væsentligt højere end

oprindeligt anslået, og under forudsætning af, at de af Kommissionen opstillede

rammebetingelser kan opfyldes. Rådet konkluderede også, at "grundscenariet"

(omfang,

forløb og omkostninger) for ITER skal baseres på disse rammebetingelser. Rådet opfordrede

til at gennemføre de nødvendige ledelsesændringer og til at gennemføre en solid strategi for

omkostningsnedskæring og -begrænsning.

Herudover opfordrede Rådet Kommissionen til at undersøge mulighederne for at finde midler

til den nødvendige ekstra finansiering inden for de aktuelle finansielle overslag, herunder også

fordele og ulemper ved et lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og en omfordeling

EUT L 90 af 30.3.2007, s. 58.

Dokument 15815/09 RECH 401 ATO 136 + ADD 1 RESTREINT UE.

Grundscenariet henviser til de indbyrdes forbundne elementer omfang (specifikationer for den reaktor,

der skal bygges), forløbet (tidsplanen for opførelsen) og omkostningerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af midlerne inden for det nuværende EU-budget, og at forelægge Rådet mulige løsninger

hurtigst muligt.

På det internationale plan er det næste umiddelbart kritiske trin for byggefasen, at de

internationale ITER-partnere enes om at godkende grundscenariet ved det planlagte møde i

ITER-rådet i Kina i midten af juni. Kommissionen har insisteret på opfyldelsen af

rammebetingelserne og har indtil videre afvist at godkende det forslag til projektforløb, der

forelå i november 2009. Unionen er nu nødt til at fastlægge, hvilken holdning den vil indtage

ved mødet i ITER-rådet.

ITER — O

MKOSTNINGER

I byggefasen bidrager Euratom med 5/11 (ca. 45 %) af de samlede udgifter, hvoraf 80 %

betales af Euratom og 20 % af Frankrig. Resten betales ligeligt af de andre 6 ITER-partnere

(1/11 eller ca. 9 % hver)

. I de efterfølgende faser, dvs. drift og nedlukning, dækker Euratom

34 % af de samlede udgifter.

I prisoverslaget fra 2001 blev de samlede udgifter for opførelsen af ITER skønnet til 5,9 mia.

EUR (5 896 mio. EUR i 2008-priser). Euratoms bidrag beløb sig til 2,7 mia. EUR (ca. 45 %,

2 680 mio. EUR i 2008-priser), fordelt med 1 735 mio. EUR for projektdele/systemer, der

leveres i naturalier, og 945 mio. EUR, der betales kontant til ITER Organization. Hver partner

har forpligtet sig til at levere de aftalte bidrag i naturalier, uafhængigt af de endelige

omkostninger, der påløber for at indkøbe og levere projektdelene.

F4E's aktuelle prisoverslag for byggeperioden (kun for Europa), der er ajourført i

overensstemmelse med det foreslåede projektforløb (2007-2020) og forelagt F4E's bestyrelse i

marts 2010, beløber sig til 7,2 mia. EUR (7 253 mio. EUR i 2008-priser): Et bidrag på 6,6

mia. EUR

(6 603 mio. EUR i 2008-priser) til opførelsen af ITER og 650 mio. EUR til F4E's

løbende omkostninger og andre aktiviteter. Holder disse skøn, vil Euratoms bidrag udgøre 5,9

mia. EUR (5 892 mio. EUR)

og 1,3 mia. EUR (1 321 mia. EUR) fra Frankrig (alle tal i 2008-

priser)

Der er behov for 2,1 mia. EUR (nutidsværdi) i forpligtelsesbevillinger fra Euratoms budget

for syvende rammeprogram i årene 2012-2013, så de indkøb, der er nødvendige tidligt i

byggeperioden, kan foretages. De planlagte bevillinger i de aktuelle flerårige finansielle

rammer (346 mio. EUR for 2012 og 344 mio. EUR for 2013 i nutidsværdi) betyder, at

Euratom imødeser et skønnet gab i forpligtelsesbevillingerne på ca. 1,4 mia. EUR (i

nutidsværdi) for 2012-2013 (550 mio. EUR i 2012 og 850 mio. EUR i 2013).

Omkostningsdeling for alle faser af ITER-projektet. Tillæg 2(b) til Final Report on Negotiations on the

ITER Joint Implementation, 1. april 2006.

De endelige byggeomkostninger for hele ITER-anlægget kendes ikke, fordi hver partner har sine egne

specifikke omkostningsstigninger, så det er vanskeligt at underbygge et skøn over, hvor stor en del af de

samlede byggeudgifter for ITER der udgøres af de 6,6 mia. EUR.

Beløbet fordeler sig som følger:

For 2007-2011 (5 år) anslås behovet til ca. 1,3 mia. EUR.

For 2012-2013 (2 år) anslås behovet til ca. 2 mia. EUR.

For 2014-2020 (7 år) anslås behovet til ca. 2,6 mia. EUR.

Til dette bidrag skal lægges ca. 40 mio. EUR, som kommer fra F4E-medlemmerne (Euratom, de 27

medlemsstater og Schweiz) minus Euratom og Frankrig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Disse skøn ventes ikke at ændre sig væsentligt på kort sigt på grund af det fremskredne

projekteringsstade og indførelsen af omkostningsberegningsmetoder, som har kunnet tage

hensyn til mere detaljerede oplysninger om projektet. Størrelsen af finansieringsgabet

nødvendiggør en stillingtagen fra budgetmyndigheden, hvortil der knytter sig en række

betingelser.

4.1.

ORUDSÆTNINGER FOR EN SUND OG BÆREDYGTIG FINANSIERING AF

ITER

God forvaltningsskik

Ekspertevalueringen af årsagerne til budgetoverskridelserne har peget på en række områder i

forvaltningen af F4E og den internationale organisation (IO), hvor det er nødvendigt, at

medlemsstaterne hurtigt griber ind. Forvaltningen af F4E må tages op til revision.

For at løse problemerne er det nødvendigt, at medlemsstaterne aktivt støtter et klart defineret

program, som sigter mod at opfylde rammebetingelserne. Programmet vil bl.a. omfatte

forbedrede omkostningsoverslag, en gennemsigtig overvågning og indberetning af

omkostningsudviklingen og en proaktiv styring af omkostningsbegrænsende politikker,

herunder navnlig værdianalyse, rationalisering af fordelingen af indkøbsforpligtelser, enighed

om standarder og udnyttelse af stordriftsfordele. Efter fratræden af F4E's direktør i januar

2010 er organisationen ved at blive omstruktureret, og den nye direktør er ved at gennemgå de

omkostningsbegrænsende foranstaltninger.

Ud over ekspertevalueringsrapporterne kan der være behov for yderligere foranstaltninger. I

forbindelse med omstruktureringen af F4E's forvaltning er der også behov for at gennemgå

F4E's indkøbspolitikker over for europæiske fusionsforskningsenheder og –virksomheder og

satse på strategiske partnerskaber og innovation.

For den internationale organisation var det navnlig projekterings- og forvaltningsressourcer,

der udløste budgetoverskridelser. ITER-rådet sørger for gennemførelsen af de vigtigste

aspekter af ledelsesvurderingsrapporten, herunder de ændringer i ledelsen, som i øjeblikket

forventes gennemført i juni.

4.2.

Bæredygtige finansielle rammer

Kommissionen understreger sin indsats for at bevare og fortsætte den oprindelige

budgetallokering til ITER. På grund af finansieringsgabets størrelse og behovet for en

grundlæggende løsning, som er forenelig med Unionens budget i hele projektets levetid, er

der dog også brug for yderligere midler. Kommissionen har derfor undersøgt de muligheder,

som Rådet ønskede undersøgt.

Lån fra Den Europæiske Investeringsbank

Det vil være muligt at anmode om et lån til F4E hos Den Europæiske Investeringsbank (EIB),

da den underliggende forskningsinfrastruktur er omfattet af bankens målsætninger for

långivningen. Hvis der skal gives en kredit til F4E, vil EIB skulle undersøge nøjere, om der

kræves en udtrykkelig sikkerhedsstillelse eller garanti fra Euratom. Hvis EIB har brug for en

udtrykkelig garanti fra Euratom, vil Kommissionen skulle udarbejde et forslag om ændring af

oprettelsesretsakten for F4E, som skal vedtages enstemmigt. Herefter fastsættes særlige

bestemmelser i en aftale mellem Euratom (repræsenteret ved Kommissionen), EIB og F4E.

Herudover vil der blive brug for at ændre og/eller afklare visse ting i finansforordningen og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gennemførelsesbestemmelserne for F4E. Hovedproblemet er dog, at man bruger et lån til at

fylde et finansieringsgab, hvor der ingen forventning er om indtægter, som kan bruges til at

tilbagebetale lånet. Det udelukker i realiteten et lån fra at være en hensigtsmæssig måde at

lukke finansieringsgabet på.

Omfordeling af budgetmidler

Ekstra midler til ITER kunne delvis dækkes af overførsel af midler fra andre budgetposter. På

baggrund af finansieringsgabets størrelse og behovet for en systemisk tilgang i hele projektets

levetid vil en omfordeling af de nuværende EU-budgetmidler i det nødvendige omfang dog

have en betydelig negativ virkning på en række politikker og programmer, som er centrale for

EU2020-dagsordenen. I politisk henseende er det ikke tilrådeligt med så væsentlige

nedskæringer på disse områder. Dette spørgsmål blev allerede taget op i Kommissionens

nylige rapport om den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin

Der er desuden ingen af disse muligheder (EIB eller omfordeling), der fører frem til en

strukturel løsning af problemet.

Rådets tilsagn – også over for Europa-Parlamentet – om at garantere tilstrækkelig finansiel

støtte til ITER-projektet i både bygge- og driftsfasen er en forudsætning for en bæredygtig

løsning. Hvis der ses bort fra et EIB-lån og omfordeling, er Kommissionen af den opfattelse,

at Unionens tilsagn til ITER-projektet kun kan opfyldes ved hjælp af to muligheder, som er

passende i forhold til problemets størrelse og grundlæggende art.

ØSNING

I: S

UPPLERENDE FINANSIERING FRA MEDLEMSSTATERNE

For perioden 2012-2013 ville alle EU-medlemsstater og Schweiz skulle bidrage med

yderligere 1,4 mia. EUR og forpligte sig til at dække eventuelle budgetoverskridelser ud over

dem, der er medtaget i Unionens budget og de flerårige finansielle rammer, i hele projektets

levetid. Muligheden for yderligere bidrag fra F4E-medlemmer er fastsat i afgørelsen om

oprettelsen af F4E.

Fremover, fra 2014 indtil projektets afslutning, vil ekstrafinansiering fra medlemsstaterne

blive udløst, når de budgetbevillinger, der er afsat til ITER, er helt opbrugt. Det kan

overvejes, om der er mulighed for yderligere mekanismer, som øger fleksibiliteten inden for

de flerårige finansielle rammer, og som kan udnyttes, før der udløses ekstra bidrag fra

medlemsstaterne.

ØSNING

II: F

ASTSÆT PASSENDE UDGIFTSLOFTER I DE FINANSIELLE OVERSLAG

Hvis der findes en finansieringsløsning for hele projektets løbetid, kunne man tænke sig, at

der i 2012-2013 skete en nettoforhøjelse af de samlede finansielle rammer for perioden 2007-

2013. Rådet har dog indtil videre sat som betingelse, at de for de 7 år aftalte finansielle

rammers samlede lofter for forpligtelser og betalinger skal være uændret

KOM(2010) 185 af 27.4.2010.

Lofterne kan ændres på to måder: a) som en kompensationsmekanisme, hvor en stigning i én

budgetpost modsvares af et fald i en anden budgetpost, eller b) som en stigning i det samlede

udgiftsloft. En kompensationsmekanisme har været anvendt flere gange tidligere. Frem til udgangen af

2013 venter Kommissionen dog, at de til rådighed værende marginer vil mindskes væsentligt. Disse

mindskede marginer bør delvis bevares, så der er mulighed for at tilpasse sig fremtidige behov.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fremover vil lofterne i de flerårige finansielle rammer skulle fastsættes på et niveau, der giver

Unionen mulighed for at opfylde sine forpligtelser i forhold til ITER-projektet.

Uanset hvilken løsning budgetmyndigheden foretrækker, forudsætter en bæredygtig løsning,

at medlemsstaterne afgiver et klart finansielt tilsagn for hele projektets løbetid og et tilsagn

om at finansiere budgetoverskridelser uden for disse rammer.

Uanset den valgte løsning bør der fastsættes en begrænsningsmekanisme, som sikrer en sund

finansiel forvaltning af projektet.

IDSHORISONT

Den er kun meget begrænset tid til rådighed til at finde en finansieringsløsning for ITER.

Under hensyntagen til, at situationen skal afklares med Unionens internationale partnere og

dynamikken i Unionens budgetproces, foreslår Kommissionen, at Rådet og Europa-

Parlamentet behandler sagen som en hastesag.

ONKLUSION

Lanceringen af ITER-projektet var en vigtig milepæl i udviklingen af verdensomspændende

samarbejde om store forskningsprojekter. For Unionen er projektet et symbol på dens evne til

at spille en ledende global rolle på områderne videnskab og teknologi.

At finde frem til en effektiv, grundlæggende og varig løsning, som giver en sund finansiel

forvaltning og bæredygtighed, ville kunne danne skole for fremtidigt globalt samarbejde om

de store udfordringer, f.eks. på energiområdet, som vi alle står over for.

På sit møde den 16. november 2009 bekræftede Rådet på trods af de betydelige

omkostningsstigninger sin støtte til ITER-projektet - forudsat at de af Kommissionen

opstillede rammebetingelser kan opfyldes - og opfordrede Kommissionen til at undersøge

finansieringsmulighederne inden for de nuværende flerårige finansielle rammer.

Under hensyntagen til elementerne i denne meddelelse opfordrer Kommissionen Rådet og

Europa-Parlamentet til at stille de ekstra ressourcer, der er nødvendige for hele byggeperioden

for ITER, til rådighed og til at træffe en principbeslutning om, hvordan den nødvendige

finansiering skal foregå. Kommissionen mener, at dette må ske hurtigst muligt, så den kan

underrette Unionens internationale partnere, der forventer en afgørelse fra Euratom

vedrørende ITER-grundscenariet ved det næste møde i ITER-rådet i midten af juni.

Når der foreligger et tilsagn, fremsætter Kommissionen de nødvendige forslag om

finansieringen af ITER's ekstra behov i 2012 og 2013 i overensstemmelse med den nylige

rapport om den interinstitutionelle aftale.