Finansudvalget 2009-10
KOM (2010) 0254
Offentligt
889130_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Finansministeren
13. september 2010
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 3 af 1. september 2010
vedr. KOM (2010) 0254 - alm. del - stillet efter ønske fra Morten
Bødskov (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes - i forlængelse af mødet i Europaudvalget den 30. august 2010 -
fremsende en beskrivelse af de forskellige eksempler på bankafgifter, der er på
europæisk plan, samt en beskrivelse af hvilke modeller, der pt. drøftes på
EU-plan. Ministeren bedes desuden bekræfte, at regeringen ikke vil modarbejde,
at EU udarbejder en model for bankafgifter til brug for G20-mødet i Syd Korea.
Svar:
Ifølge Kommissionen er fem lande i færd med eller har allerede introduceret
bankafgifter. Det gælder Sverige, Tyskland, UK, Ungarn og Frankrig.
Sverige var det første land til at oprette en stabilitetsfond finansieret af en bankaf-
gift
1
Fonden, der blev etableret i 2008, finansieres af en afgift på 0,036 pct. af
bankernes passiver fratrukket egenkapital og visse gældsinstrumenter. I 2009 og
2010 opkræves den halve sats. På længere sigt ønskes ordningen differentieret
efter risiko. Sveriges mål er, at fonden skal have en kapital på 2,5 pct. af BNP og
kunne bruges i forbindelse med afvikling såvel som kapitalindskud i banker.
I UK er der planer om at indføre en afgift, der beregnes på baggrund af bankernes
passiver fratrukket bl.a. egenkapital og indskud omfattet af indskydergar-
antiordningen. Bankernes langsigtede finansiering beskattes med en lavere afgift
end kortsigtet finansiering. UK planlægger ikke at etablere en egentlig fond, men
at lade indtægterne indgå i finansieringen af de samlede offentlige udgifter.
I Tyskland er der planer om at indføre en afviklingsfond finansieret af en afgift på
bankernes passiver, fratrukket egenkapital og kundernes tilgodehavender, samt på
bankens beholdning af derivater. Det er muligt, at afgiften vil skulle afhænge af
bankens størrelse og dens betydning for finansiel stabilitet.
Ungarn har fremlagt planer om en afgift, hvor afgiftsgrundlaget er baseret på de
finansielle institutioners aktiver. Det er tanken, at afgiftsprovenuet skal indgå i
1
Ordningen er bl.a. beskrevet i besvarelse af spørgsmål nr. 141 (alm. del ) af 26. januar 2010 fra Folketingets skatteudvalg.
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
889130_0002.png
2
finansieringen af de samlede offentlige udgifter. Endelige forventes også Frankrig
at præsentere en bankafgift, hvor afgiftsgrundlaget er baseret på bankernes akti-
ver, og hvor det er tanken, at afgiftsprovenuet skal indgå i finansieringen af de
samlede offentlige udgifter.
Der henvises desuden til vedlagte bilag udarbejdet af Kommissionen.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete modeller for bankafgifter på
EU-plan. Kommissionen har en i meddelelse af 26. maj 2010 præsenteret nogle
overordnede tanker om bankafgifter og deres sammenhæng med afviklingsfonde
og afviklingsmyndigheder.
Kommissionens meddelelse er baseret på et overordnet princip om, at den finan-
sielle sektor skal bidrage til at betale omkostningerne ved finansielle kriser og at
skabe institutionelle rammer for kontrolleret afvikling af nødlidende banker. Det
er i overensstemmelse med den danske lov om håndtering af nødlidende banker,
der træder i kraft den 1. oktober 2010.
Kommissionen arbejder på at styrke rammerne for finansiel stabilitet på flere
fronter og ser afviklingsfonde som ét element i de kommende rammer for finan-
siel stabilitet, idet der skal tages højde fro effekter af f.eks. skærpede kapitalkrav.
Kommissionen ventes at offentliggøre en ny meddelelse i løbet af oktober 2010.
Regeringen støtter således – på linje med Det Europæiske Råds konklusioner af
17. juni 2010 – at der arbejdes mod fælles EU-rammer for afviklingsordninger, og
arbejder for fleksibilitet vedrørende den konkrete indretning af landenes ord-
ninger, så f.eks. den danske ordning vil kunne rummes inden for en eventuel
fælles EU-ramme. Regeringen støtter endvidere, at principper og tilgangen til
afviklingsordninger så vidt som muligt også koordineres i G20 med henblik på at
understøtte global ensartet regulering på dette område. Regeringen finder
desuden, at afviklingsordninger skal anskues som ét element i de nye rammer for
finansiel stabilitet, og at samspillet med den øvrige regulering bør overvejes nøje.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen