Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010
KOM (2010) 0337
Offentligt
DA
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449670_0002.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 24.6.2010
KOM(2010)337 endelig
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om Tysklands alkoholmonopol
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449670_0003.png
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om Tysklands alkoholmonopol
1.
I
NDLEDNING
Artikel 184, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for
landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter
(fusionsmarkedsordningen) fastsætter, at Kommissionen inden den 31. december 2009 skal
indsende en rapport om anvendelsen af dispensationsforanstaltningen i forbindelse med
Tysklands alkoholmonopol til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten skal omfatte "en
evaluering af den støtte, der er ydet inden for rammerne af dette monopol, ledsaget af
relevante forslag".
Kommissionen har i forbindelse med denne rapport inddraget de oplysninger, der på årsbasis
er indsendt af de tyske myndigheder vedrørende systemets virkemåde, samt oplysninger fra
andre kilder.
Ethanol
Der findes som udgangspunkt to slags ethanol:
– Landbrugsalkohol – gærings- og brændingsprodukt fra landbrugsprodukter såsom korn,
sukkerrør, kartofler og frugter. Landbrugsalkohol bruges til menneskeligt konsum
(drikkevarer og eddike), inden for biobrændstofsektoren (her kaldes det bioethanol eller
ethanolbrændstof) og i andre industrielle sammenhænge.
– Syntetisk alkohol – fremstillet af petrokemiske råvarer (dvs. oliederivater) og anvendes
udelukkende på det industrielle marked (f.eks. til lægemidler, kosmetiske præparater, blæk,
maling, rensemidler, rudevaskere, overfladebelægning osv.).
Med et alkoholindhold på mellem 80 % og 99,9 % vol. har ethanol, navnlig over 96 % vol.,
ingen specifikke organoleptiske kendetegn. Det smager ikke af noget, har ingen farve og
kaldes derfor generelt også neutral alkohol.
I de seneste år har produktionen og anvendelsen af alkohol i biobrændstofsektoren oplevet
den hidtil højeste vækst i verden (navnlig i USA). I 2003 vedtog EU direktivet om fremme af
anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport
1
og vedtog i
april 2009 direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra fornyelige kilder
2
. Rådets
forordning (EF) nr. 670/2003 fastsatte særlige foranstaltninger vedrørende markedet for
landbrugsethanol
3
i form af en "forenklet" fælles markedsordning. Forslaget åbner mulighed
for ved hjælp af licenser at indføre en overvågningsordning for samhandelen med
1
2
3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF, EUT L 123 af 17.5.2003.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF, EUT L 140 af 4.6.2009.
Rådets forordning (EF) nr. 670/2003, EUT L 96 af 15.4.2003, s. 6.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449670_0004.png
landbrugsalkohol, ligesom landbrugsalkohol medtages under Forvaltningskomitéen for Vin.
Kommissionen offentliggør desuden på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne en årlig
fællesskabsoversigt for markedet. Forordningen godkendte en dispensation for Tysklands
alkoholmonopol fra bestemmelserne om statsstøtte. Denne forordning er senere blevet
integreret i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen).
Markedet for landbrugsethanol i EU
I EU27 blev der i 2008 fremstillet omkring 40,5 mio. hektoliter landbrugsethanol. Den største
andel af produktionen blev fremstillet af forarbejdede korn (22,3 mio. hl) og
sukkerrør/melasse (15,9 mio. hl), druer (2,4 mio. hl), kartofler (250 000 hl), frugter
(200 000 hl) og andre materialer (1,3 mio. hl).
I 2008 var hovedproducenterne af landbrugsalkohol i EU: Frankrig (15,4 mio. hl), Tyskland
(5,9 mio. hl), Spanien (5,4 mio. hl) og Polen (1,9 mio. hl).
Eurostats oplysninger om varehandel viser, at EU27 i løbet af 2008 samlet set importerede
omkring 13 mio. hl ethanol fra tredjelande (mere end dobbelt så meget som i 2006, hvor der
blev importeret 5,6 mio. hl). Brasilien var fortsat det land, der stod for den største importandel
med 7,3 mio. hl, som udgjorde 56 % af importen.
I 2008 udgjorde det interne ethanolforbrug 52,6 mio. hl eller 9 % mere end i 2007. Denne
stigning skyldtes hovedsagelig den øgede anvendelse inden for brændstofsektoren:
28,7 mio. hl i 2008 eller 38 % mere end i 2007.
2.
2.1.
VIRKEMÅDEN FOR
T
YSKLANDS ALKOHOLMONOPOL
Monopolets udvikling
Alkoholmonopolet blev officielt oprettet i 1918 som et finansielt monopol og en national
organisation for ethanol. Monopolets retsgrundlag er alkoholmonopolloven af 8. april 1922,
der senest blev ændret ved lov af 15. juli 2006
4
.
Det grundlæggende kendetegn ved Tysklands alkoholmonopol er totrinsproduktionen: For det
første fremstiller brænderierne råalkohol gennem anvendelse af kartofler, korn eller frugter.
For det andet leveres det meste landbrugsalkohol, der fremstilles inden for rammerne af
alkoholmonopolet, til Tysklands forbundsadministration for alkohol (BfB
5
), der er ansvarlig
for organisationen af dette marked i Tyskland. BfB regulerer alkoholproduktionen ved at
tildele nominelle brændingsrettigheder til individuelle brændere (se afsnit 2.4) og fastsætte
købspriserne, der i princippet omfatter producentens omkostninger (se afsnit 2.5). De årlige
brændingsrettigheder fastsættes (som procentdele af de samlede rettigheder) på forskellige
niveauer år for år alt efter efterspørgslen efter landbrugsalkohol. BfB er lovgivningsmæssigt
forpligtet til at købe det landbrugsalkohol, der fremstilles inden for rammerne af de nominelle
brændingsrettigheder til de priser, der er blevet fastsat. Der gælder en nedsat pris for
overskydende produktion af enhver art – denne pris er fastsat til et uforholdsmæssigt lavt
niveau. Monopolet tilbyder således alkoholproducenterne en relativ sikkerhed, hvad priser og
indkomst angår.
4
5
Bundesgesetblatt
I, s. 1594.
Bundesmonopolverwaltung für Branntwein.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449670_0005.png
2.2.
Monopolets andel på det tyske marked
I kalenderåret 2007 var den samlede produktion af landbrugsethanol i Tyskland omkring
5 mio. hl. 590 000 hl eller omkring 12 % af det producerede landbrugsalkohol (se
nedenstående graf) var fremstillet af brænderier inden for rammerne af monopolet. Alkohol,
der blev produceret inden for rammerne af monopolet, kom hovedsagelig fra korn (59 %) og
kartofler (næsten 34 %), mens kun 7 % havde oprindelse i frugter. Alkohol, der ikke blev
produceret inden for rammerne af monopolet, var navnlig fremstillet af korn (57 %), men
ligeledes af melasse og sukkerrør (37 %).
Graf 1: Produktion af landbrugsalkohol i Tyskland i 2007 (hl A)
6.000.000
5.000.000
4.000.000
3.000.000
2.000.000
1.000.000
0
under monopolet
uden for
monopolet
andre materialer
melasse og sukkerrør
vin
frugt
korn
kartofler
2.3.
Brænderiklassificering under monopolet
Siden den seneste reform af Tysklands alkoholmonopol i 1999 omfatter monopolet
udelukkende landbrugsbrænderier, kooperative frugtbrænderier (plomberede brænderier), små
landbrugsbrænderier og kommercielle brænderier samt råstofindehavere. Den grundlæggende
klassificering skelner i henhold til produktions-/afgiftsmålesystemet mellem plomberede
brænderier og brænderier, for hvilke afgiften fastsættes skønsmæssigt:
-
Plomberede brænderier
(Verschlussbrennereien) er brænderier, hvor alle
alkoholholdige dampe kondenseres i produktions- og raffineringssystemer, der er
lukkede med officielle toldforseglinger, og hvor alkoholen løber gennem rør til
opbevaringstanke eller fade (begge forseglet på samme måde) eller gennem officielle
måleinstrumenter. Plomberede brænderier kan inddeles i:
Landbrugsbrænderier (Landwirtschaftliche
Brennereien)
er altid forbundet med
et landbrug. I princippet må de udelukkende forarbejde kartofler og korn (hvede,
triticale, majs og rug). Der findes omkring 677 små og mellemstore brænderier af
denne type i Tyskland.
Kooperative frugtbrænderier (Obstgemeinschaftsbrennereien)
må udelukkende
forarbejde frugt, bær, druer, vinbærme, druemost, rodafgrøder eller reststoffer herfra.
-
-
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449670_0006.png
Der er tale om plomberede brænderier, der drives af en sammenslutning, et
partnerskab eller et kooperativ, hvor alkoholen udelukkende fremstilles af
medlemmernes egne frugtprodukter. Hvert medlem har en produktionskvote i
henhold til monopolet på 300 liter alkohol.
-
I
små brænderier, for hvilke afgiften fastsættes skønsmæssigt
(Abfindungsbrennereien),
er der på den anden side ingen forseglinger eller andre
former for lukninger, og alkoholproduktionen udregnes på grundlag af
råmaterialemængde og -type (navnlig frugter) sammen med udbyttesatser fastsat for
de pågældende typer. For at drage fordel af anerkendelsen som et lille brænderi i
henhold til monopollovgivningen skal et brænderi holde sig inden for
"støtteberettigede" produktionsgrænser (50 eller 300 liter alkohol om året). Små
brænderier, for hvilke afgiften fastsættes skønsmæssigt, kan enten levere alkohol, der
er fremstillet til monopolet, eller selv markedsføre alkoholen som destillater eller
spiritus. I sidstnævnte tilfælde kan de drage fordel af en nedsat sats for punktafgiften
på 10,22 EUR/liter i stedet for standardsatsen på 13,03 EUR/liter. Dette sker i
overensstemmelse med EU-lovgivning
6
.
Ud over plomberede og små brænderier findes der en separat kategori af
råstofindehavere (Stoffbesitzer).
Dette er personer, der ikke har eget
brændingsudstyr og anvender et lille brænderis udstyr for at forarbejde deres egne
frugtprodukter til højst 50 liter alkohol per produktionsår. Af historiske årsager
tillades denne brændingstype udelukkende i meget specifikke områder i Sydtyskland.
For den alkohol, der fremstilles af sådanne brugere af små brænderier, gælder der en
nedsat sats for punktafgiften, hvis destillaterne markedsføres af producenterne selv.
Som små brænderier, for hvilke afgiften fastsættes skønsmæssigt, kan de levere
alkoholen til monopolet.
-
I produktionsåret 2007/2008 producerede små brænderier, råstofindehavere og kooperative
frugtbrænderier omkring 75 000 hl alkohol, hvoraf omkring 50 000 hl blev leveret til BfB.
2.4.
Brændingsrettigheder
En brændingsrettighed er den ret, der er forbundet med et bestemt brænderi, til at modtage
købsprisen som fastsat af BfB for en specifik mængde alkohol (nominel brændingsrettighed).
Der er således tale om en ydelse, der tillader brænderiet at fremstille alkohol til en fast pris.
Det udgør dog herudover udgangspunktet for reguleringen af alkoholproduktionen.
Alkoholmonopolloven tillader BfB at reducere brændingsrettigheder for hvert brænderi ud fra
mængder på lager, forventet efterspørgsel og de finansielle ressourcer, der er til rådighed, og
at fastsætte forskellige årlige brændingsrettigheder (som en procentdel af de nominelle
brændingsrettigheder) fra produktionsår til produktionsår.
I henhold til monopollovgivningen har små brænderier, for hvilke afgiften er fastsat
skønsmæssigt, råstofindehavere, kooperative frugtbrænderier og små plomberede brænderier
ingen produktionskvoter i lovgivningsmæssig forstand (Brennrechte), men en ret til at
producere en vis årlig mængde alkohol. I modsætning til brændingsrettighederne ændres disse
grænser ikke fra år til år. Disse brænderier har mulighed for at levere råalkohol til BfB, men
er ikke forpligtede til det.
6
Rådets direktiv 92/83/EF om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige
drikkevarer, EFT L 31 af 7.2.1992, s. 48.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449670_0007.png
2.5.
Købspris
Monopolets virkemåde tager udgangspunkt i princippet om, at producenterne af råalkohol
modtager en købspris for deres produkt, der ligger over markedsniveauet. Dette fungerer som
den godtgørelse, der sikrer deres fortsatte drift. Den alkohol, der indsamles og rektificeres af
monopolet, sælges herefter videre til forskellige kommercielle købere.
BfB fastsætter hvert år den grundlæggende købspris for alkohol ud fra de gennemsnitlige
produktionsomkostninger for veldrevne kartoffelbrænderier med en årlig produktion på op til
600 hl alkohol.
For alle større brænderier nedsættes grundprisen med en procentdel af
produktionsomkostningerne alt efter deres produktionsstørrelse (jo større brænderierne er, des
højere er nedsættelsen).
Monopollovgivningen fastsætter særlige købspriser for alkohol fra kooperative
frugtbrænderier, små brænderier og råstofindehavere. Disse priser fastsættes ud fra den
grundlæggende alkoholpris, men omfatter en række supplementer.
Tabel 1: Alkoholmængde købt af BfB i produktionsåret 2007/2008
7
:
Indkøb af råalkohol fra:
Kartofler
Korn
Frugtpulp
Subtotal
Yderligere mængder råalkohol
købt af BfB
I alt
hl alkohol
204 974
340 279
51 514
596 767
22 811
619 578
købspris i
EUR/hl alkohol*
126,66
141,58
354,31
154,82
58,09
151,26
BfB-udgifter i
EUR*
25 962 000
48 178 000
18 252 000
92 392 000
1 325 000
93 717 000
* inkl. opkrævningsomkostninger. De samlede udgifter for BfB er omkring 120 mio. EUR.
Prisen er beregnet, således at de fleste landbrugere, der leverer råmateriale, får fordele heraf.
Brændingsprocessen kendetegnes ved, at de første 10 % og de sidste 10 % af den producerede
alkohol (de såkaldte endemængder) er af ringe kvalitet med en øget mængde fuselolie og
højere alkoholer, der udelukkende kan anvendes efter yderligere behandling eller
gendestillation. Det bør bemærkes, at disse 20 % af produktionen på trods af den lavere
kvalitet opkøbes af monopolet til samme attraktive priser som den mængde af produktionen,
der er af bedre kvalitet. På denne måde har navnlig brænderierne – ved siden af landbrugerne
– gavn af monopolet.
7
Et produktionsår løber fra den 1. oktober til den 30. september.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449670_0008.png
2.6.
2.6.1.
Monopolets forarbejdning og salg
Forarbejdning
Så snart den er indsamlet, forarbejdes råalkoholen i BFB's tre raffinaderier i München,
Wittenberg og Nürnberg, der har en samlet rektificeringskapacitet på 600 000 hl.
Monopolets administration beskæftiger omkring 90 personer.
Råalkoholen med et alkoholindhold på omkring 85 %, der leveres af producenterne,
forarbejdes til 96 % og 99 % ren alkohol. Mængden af alkohol, der opnås gennem
forarbejdningen, lå i produktionsåret 2007/2008 på 546 000 hl.
2.6.2.
Alkoholsalg
BfB sælger udelukkende alkoholen til selskaber i Tyskland. Salgene foregår via syv BfB-
egede salgssteder. Den rene alkohol sælges navnlig til spiritus-, fødevare-, lægemiddel- og
kosmetiksektoren (prioriteret sektor). Den tertiære alkohol denatureres ligeledes til
anvendelse i antifrostmidler, vinduesrensevæske og denatureret sprit.
I 2008 solgte monopolet omkring 555 000 hl alkohol, hvoraf:
–
53 %
blev solgt til den
industrielle sektor
såsom kosmetik- (30 % af det samlede) og
lægemiddelsektoren (8 %)
–
47 %
blev solgt til
levnedsmiddelsektoren
såsom drikkevarer (så meget som 33 % af de
samlede salgsmængder) og fødevarer (13 %).
Tabel 2: BfB-salgsmængder i den prioriterede sektor fra 2004 til 2008 i hektoliter:
2004
Levnedsmiddelsektoren:
– Anvendelse til
alkoholholdige drikkevarer
– Fødevarer
Den industrielle sektor:
– Lægemidler
– Kosmetiske præparater
– Anden industrialkohol
Brændstof
Andre anvendelser
I alt
333 278
265 675
67 603
298 865
44 658
157 134
97 073
0
0
632 143
2005
339 264
274 034
65 230
292 376
38 464
164 890
89 022
0
0
631 640
2006
292 555
213 998
78 557
295 002
37 393
154 917
102 692
0
0
587 557
2007
232 200
151 004
81 196
294 356
42 467
175 461
76 428
0
0
526 556
2008
259 014
185 387
73 627
295 602
43 191
168 161
84 250
0
0
554 616
De priser, BfB sælger produkterne for, anfægtes af en række interessenter som værende under
markedsniveauet. BfB solgte alkohol til følgende gennemsnitspriser i 2007/2008:
– alkohol til spiritus og fødevarer – 70 EUR/hl,
– lægemidler og kosmetiske præparater – 73 EUR/hl,
– andre industrielle anvendelser – 59 EUR/hl.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvad angår salg til lægemiddel- og kosmetikmarkederne bør det bemærkes, at
alkoholmonopolloven fastsætter, at den syntetiske alkohol ikke kan sælges til
kosmetikindustrien, medmindre der allerede er blevet solgt mindst 200 000 hl
landbrugsalkohol per år med henblik på denne anvendelse. Loven forbyder således på effektiv
vis adgangen for producenter af syntetisk alkohol til dette marked.
Der sælges ingen alkohol til anvendelse i biobrændstoffer.
2.7.
Den tyske regerings statsstøtte gennem monopolet
Den statsstøtte, der ydes gennem monopolet, svarer til forskellen mellem omkostningerne
forbundet med indkøb af råmaterialer til høje priser, og den indkomst, der genereres ved
salgene af denne type alkohol til markedspris efter rektificering, idet der tages højde for
omkostninger forbundet med indsamling, forarbejdning og drift afholdt af BfB.
Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 fastsatte det maksimale statsstøttebeløb, der kan ydes af
den tyske regering via monopolet, til 110 mio. EUR. Denne grænse er blevet overholdt, og
godtgørelserne faldt fra 110 mio. EUR i 2003 til næsten 80 mio. EUR i 2008. Monopolets
salgsmængder faldt tilsvarende i denne periode fra 640 000 hl i 2003 til 555 000 hl i 2008.
Budgetnedgangen var forbundet med reformen af monopolet i 1999. Denne reform medførte,
at de kommercielle plomberede brænderier forlod monopolet mod kompensationer på op til
257,50 EUR per hl nominelle brændingsrettigheder alt efter brænderitype og
udtrædelsesdatoen. Disse udbetalinger fungerer som statsstøtte, der ydes over fem
produktionsår med henblik på at hjælpe brænderier med at overleve på det åbne marked.
Mellem 2001 og 2008 besluttede omkring 70 brænderier sig for at forlade monopolet mod at
modtage sådanne kompensationer. 1999-reformen indførte ligeledes nedskæringer i
købspriser for landbrugsbrænderier, der fortsat deltog i alkoholmonopolet.
Forbundsregeringen vedtog ligeledes en række yderligere reduktioner i den årlige støtte som
følge af generelle nedskæringer i den overordnede finansielle støtte til monopolet. Dette blev
ledsaget af en reduktion af den godkendte årlige produktion for landbrugsbrænderier med op
til 50 % af deres nominelle brændingsrettigheder.
3.
3.1.
V
URDERING AF STØTTEN
Virkning på landbrugere og brænderier
Der findes omkring 677 små og mellemstore landbrugsbrænderier. Omkring
7 000 familielandbrug, der producerer kartofler og/eller korn til alkoholproduktion, er
forbundet med disse brænderier, der omfatter omkring 4 000 fuldtidsstillinger. Disse landbrug
anvender kun en del af deres landbrugsareal til at dyrke produkter til alkoholproduktion,
hvilket betyder, at monopolet udelukkende er en supplerende indtægtskilde for landbrugerne.
Der findes ligeledes omkring 28 000 små brænderier (hvoraf omkring 20 000 er i drift hvert
år), otte kooperative frugtbrænderier og omkring 425 000 råstofindehavere (hvoraf 100 000 i
gennemsnit er i drift hvert år).
For de landbrugsbrænderier (674), som i 2007 leverede 538 921 hl alkohol fra kartofler
og/eller korn til monopolet, var den gennemsnitlige produktionsmængde per brænderi 800 hl
alkohol, og de modtog gennemsnitligt en samlet købspris på omkring 107 000 EUR om året.
Hvad angår de kooperative brænderier, modtog hver landbruger en samlet årlig købspris på
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449670_0010.png
omkring 15 000 EUR, idet der tages udgangspunkt i et gennemsnitligt kooperativt
kartoffelbrænderi, der består af 15 medlemslandbrug, og som producerer en årlig mængde på
2 500 hl alkohol. Den samlede købspris omfatter produktionsomkostningerne forbundet med
brænderiarbejdet (omkostningerne for råmateriale, energi, vedligeholdelse osv.)
8
.
Små brænderier, for hvilke afgiften fastsættes skønsmæssigt, og som højst må producere
300 liter alkohol om året, modtager en maksimal samlet årlig købspris på omkring
1 000 EUR
9
. Denne støtte repræsenterer en lille del af den individuelle indtægt, men kan være
afgørende for, om de fortsat kan udøve deres aktivitet. Det bør understreges, at disse
produktionsgrænser kan kumuleres (op til 3 000 liter i løbet af 10 år), hvilket skaber en
stordriftsfordel. Monopolet hjælper reelt med at fastholde høje priser på alkohol, der er
fremstilles af frugter.
Landbrugsbrænderiers regionale betydning
I nogle dele af Tyskland spiller alkoholmonopolet en afgørende rolle for den lokale økonomi,
navnlig i områder med et højere antal brænderier. I 2009 lå 87 % af alle monopolets
landbrugsbrænderier i fem delstater: Bayern (157), Rheinland-Pfalz (115), Nordrhein-
Westfalen (118), Niedersachsen og Bremen (93) og Baden-Württemberg (79).
Tabel 3: Fordeling af landbrugsbrænderier og deres produktionskvoter per delstat i Tyskland
(2009)
Delstat
Baden-Württemberg
Bayern
Brandenburg
Bremen
Hessen
Mecklenburg-Vorpommern
Niedersachsen
Nordrhein-Westfalen
Rheinland-Pfalz
Saarland
Sachsen
Sachsen-Anhalt
Schleswig–Holstein
Antal brænderier
79
157
15
1
24
3
92
118
115
31
1
6
3
Nominel produktionskvote i hl
alkohol
60 888
295 743
56 945
545
12 775
8 490
211 950
136 879
46 704
26 106
720
26 699
3 560
3.2.
Virkning på alkoholmarkedet i Tyskland og i EU
Monopolet leverer store mængder alkohol (0,5-0,6 mio. hl) på det tyske marked (vurderet til
omkring 3,1 mio. hl ekskl. biobrændstoffer), navnlig til drikkevaresektoren og den industrielle
sektor.
Tabel 4: Andel af alkoholen solgt af monopolet på det tyske marked i
2008
i 1 000 hl:
8
9
Forskellen i støtte, der modtages af forskellige typer brænderier, skyldes blandt andet de forskellige
købspriser, der er fastsat alt efter de producerede mængder.
1 000 EUR = 3 hl x 354,31 EUR/hl (se tabel 1).
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fødevareanvendelse
Drikkevarer
Levnedsmidler
Den industrielle
sektor
Brændstof
Salg fra monopolet
259
185
74
296
0
Det tyske marked
1938
346
1591
1142
4740
%
13 %
53 %
5%
26 %
0%
Den af monopolet subsidierede mængde alkohol kan endvidere påvirke det europæiske
marked (vurderet til 23,9 mio. hl – ekskl. biobrændstoffer). Interessenter mener, at de
mængder, der subsidieres af Tyskland, kan påvirke alkoholpriserne på EU-markedet.
3.3.
Virkning på miljøet
Ifølge den tyske regering menes monopolet at hjælpe med at fastholde de traditionelle
plantager, der leverer råmaterialet til små brænderier og frugtbrænderier. De udgør en
økologisk værdi i forhold til flora og fauna og sikrer den unikke varietet af sjældne dyrearter.
Plantager forhindrer ligeledes jorderosion, hjælper med at lagre vand og således at afbalancere
luftfugtigheden.
I tilfælde af små brænderier er den støtte, der modtages gennem monopolet, begrænset. Det
menes dog at være nødvendigt for landbrugere fortsat at dyrke frugttræer, der udgør et vigtigt
element i landskabet. I andre regioner i EU-nabostater, der ikke er omfattet af monopolet, kan
landskabet dog sammenlignes med de tyske regioner.
3.4.
Situationen i andre medlemsstater
Det skal understreges, at der i andre medlemsstater ligeledes findes små landbrugsbrænderier,
der producerer alkohol, for eksempel i Østrig eller Polen, hvor producenter ikke modtager
godtgørelse for alkohol eller destillater. I mange lande er der dog oprettet en
afgiftsnedsættelse for små landbrugsbrænderier.
I Frankrig fandtes der endvidere et alkoholmonopol, der blev oprettet i 1916, og som blev
ophævet i 1991. Den samlede mængde landbrugsalkohol blev dengang købt af regeringen til
faste priser. Systemet medførte en konstant stigning i alkoholproduktionen, da staten var
nødsaget til at opkøbe alle de producerede mængder. På nuværende tidspunkt er der kun et
lille antal små landbrugsbrænderier tilbage, navnlig i Alsace.
4.
K
ONKLUSION
Tysklands alkoholmonopol er baseret på en midlertidig dispensation fra
statsstøttebestemmelserne. Den støtte, der ydes via monopolet, er en driftsstøtte – ellers ville
støtten ikke kunne godkendes i henhold til statsstøttebestemmelserne. De fordrejende
virkninger af denne statsstøtte er dog begrænsede, da de mængder alkohol, der er genstand for
støtten, er forholdsvis lave og pt. kan vurderes til at ligge under 10 % af den samlede
produktion af landbrugsethanol i Tyskland.
Tysklands alkoholmonopol har en række positive virkninger. Monopolet spiller en afgørende
rolle i nogle regioner, hvor små og mellemstore landbrug fortsat er afhængige af den støtte, de
modtager for deres alhoholbrænderi. Det tillader navnlig små frugtbrænderier, hvis
produktion er lokal og meget begrænset, at fastholde deres traditionelle plantager og
stabilisere producenternes indkomster. Da Rådet gav dispensation for Tysklands
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449670_0012.png
alkoholmonopol gældende for en begrænset periode
10
vil brænderierne inden for rammerne af
monopolet klart skulle omstruktureres med henblik på at forberede dem til en ophævelse af
statsstøtten i den nærmeste fremtid. Nogle brænderier har således allerede truffet
foranstaltninger for at forberede sig på deres indtræden på det frie marked ved at oprette
kooperativer, investere i mindre energiforbrugende udstyr med henblik på at reducere
produktionsomkostningerne og i højere grad markedsføre deres alkohol direkte. Der er dog
brug for mere tid for at lette denne tilpasningsproces og for at gøre det muligt for brændere at
overleve på det frie marked.
I lyset af ovenstående elementer samt det faktum, at Tyskland udtrykkeligt har anmodet om
en forlængelse af dispensationen, foreslås det, at monopolet kan fortsætte i et begrænset
tidsrum. En sådan endelig overgangsperiode kan tildeles med henblik på at lette overgangen
og den nødvendige omstrukturering af brænderierne. Det skal dog sikres, at
adgangsbegrænsningerne til markedet for udenlandske virksomheder og producenter af
kunstig alkohol ophæves med virkning fra den 1. januar 2011.
Det foreslås, at monopolet udfases i løbet af en femårig periode og på følgende måde. De
plomberede landbrugsbrænderier, der forarbejder korn og kartofler, kan fortsat modtage en
gradvist nedadgående støtte i henhold til monopolet indtil udgangen af 2013. Det er
udelukkende små brænderier, for hvilke afgiften fastsættes skønsmæssigt, råstofindehavere og
kooperative frugtbrænderier, der producerer meget begrænsede mængder alkohol (60 000 hl
årligt), der fortsat kan drives under monopolet og modtage støtte indtil udgangen af 2017.
Monopolet vil ikke blive forlænget efter denne dato. Efter udgangen af overgangsperioden
kan Tyskland udnytte muligheden for at overføre mindst dele af de midler, der anvendes til
monopolet, til udvikling af landdistrikter med henblik på eksempelvis at finansiere
foranstaltninger til forbedring af forarbejdning og markedsføring, udvikling af nye produkter
eller forbedring af samarbejde mellem landbrugere og brænderier eller beskyttelse af de
traditionelle plantager, der ifølge de tyske myndigheder skaber særlige miljømæssige fordele.
10
Betragtning nr. 91 i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedet).
DA
11
DA