Erhvervsudvalget 2009-10
KOM (2010) 0367
Offentligt
889256_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Finansministeren
13. september 2010
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 6 af 1. september 2010
(vedr. KOM(2010) 0367) stillet efter ønske fra Morten Bødskov
(S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes – i forlængelse af mødet i Europaudvalget den 30. august 2010 –
redegøre for forholdet mellem det omtalte adfærdskodeks og Stabilitets- og
Vækstpagtens indhold.
Svar:
De grundlæggende fælles EU-regler vedr. finanspolitik er indeholdt i Traktaten,
særligt artikel 126 om proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, samt
protokollen om proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Stabilitets- og
Vækstpagten præciserer og udbygger Traktatens regler og består bl.a. af forord-
ningerne 1466/97 og 1467/97 som ændret ved hhv. forordning 1055/2005 og
1056/2005.
Den såkaldte adfærdskodeks for stabilitets- og konvergensprogrammer
(”Specifica-
tions on the implementation of the Stability and Growth Pact and Guidelines on the format and
content of the Stability and Convergence Programmes”
1
)
er ikke en retsakt, men en politisk
aftale i tilknytning til Stabilitets- og Vækstpagten, som specificerer tekniske aspek-
ter af implementeringen af Stabilitets- og Vækstpagten og præciserer indholds- og
formkrav til stabilitets- og konvergensprogrammerne. Adfærdskodeksen kan æn-
dres via konsensus i ECOFIN.
1
Link til bl..Stabilitets- og Vækstpagtens adfærdskodeks:
http://ec.europa.eu/economy_finance/sgp/legal_texts/index_en.htm
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
I forbindelse med det aktuelle arbejde med at styrke den økonomisk-politiske ko-
ordination har ECOFIN på rådsmødet den 7. september 2010 opnået enighed om
at introducere et Europæisk Semester, som blandt andet indebærer fremrykning af
fristen for aflevering af stabilitets- og konvergensprogrammerne til medio april,
senest ultimo april. Denne ændring er konkret udmøntet via en ændring af ad-
færdskodeksen, som vedrører udarbejdelsen af stabilitets- og konvergenspro-
grammerne.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen