Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010
KOM (2010) 0427
Offentligt
DA
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449754_0002.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 10.8.2010
KOM(2010) 427 endelig
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om muligheden for at opstille lister over områder i tredjelande med lave
drivhusgasemissioner fra dyrkning
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449754_0003.png
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om muligheden for at opstille lister over områder i tredjelande med lave
drivhusgasemissioner fra dyrkning
(EØS-relevant tekst)
1.
I
NDLEDNING
I direktivet om energi fra vedvarende energikilder
1
(herefter direktivet) er der opstillet
bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og flydende biobrændsler. For biobrændstoffer er
de tilsvarende kriterier opstillet i direktivet om brændstofkvalitet
2
. De gælder for
biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er produceret i EU, og for importerede
biobrændstoffer og flydende biobrændsler.
I disse bæredygtighedskriterier indgår en ordning, der skal sikre, at de biobrændstoffer og
flydende biobrændsler, der anvendes for at opfylde EU-målene, medfører
drivhusgasbesparelser på mindst 35 % i forhold til de brændstoffer, de erstatter
3
, når fossile
brændstoffer erstattes af biobrændstoffer. For at gøre det lettere at overholde dette kriterium
er der i del A af bilag V til direktivet anført standardværdier for drivhusgasbesparelser for de
forskellige produktionsveje for brændstoffer.
Som en generel regel kan producenterne altid oplyse en standardværdi for de biobrændstoffer
og flydende biobrændsler, de leverer, som et alternativ til at beregne den faktiske værdi. For
råvarer dyrket i EU kan standardværdier dog kun benyttes, hvis råvarerne er dyrket i de
områder, der er opført på de af medlemsstaterne meddelte lister, og hvor emissionerne fra
dyrkning kan forventes at være lavere end eller svare til de emissioner, der er anført i del D af
bilag V til direktivet
4
.
Efter direktivet skal Kommissionen senest den 31. marts 2010 forelægge en rapport om,
hvorvidt en lignende fremgangsmåde kan anvendes for råvarer, der er dyrket i tredjelande.
Med denne rapport opfyldes nævnte forpligtelse
5
.
I denne rapport benyttes artikelnumrene i direktivet om energi fra vedvarende energikilder til
at henvise til bestemte bestemmelser. Følgende tabel 1 viser, hvor de tilsvarende
bestemmelser for biobrændstoffer kan findes i direktivet om brændstofkvalitet. Når der i
denne rapport henvises til "direktivet", drejer det sig om direktivet om energi fra vedvarende
energikilder. Når der i direktivet om brændstofkvalitet findes tilsvarende bestemmelser,
gælder de også for dette direktiv.
1
2
3
4
5
Direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring
og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140, s. 16 af 5.6.2009).
Direktiv 98/70/EF som ændret ved direktiv 2009/30/EF.
Stigende til 50 % i 2017 og 60 % i 2018 ved produktion på nye anlæg.
Artikel 19, stk. 2, i direktivet om energi fra vedvarende energikilder.
Artikel 19, stk. 4, i direktivet om energi fra vedvarende energikilder.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449754_0004.png
Tabel 1: De artikler og bilag, der henvises til i denne rapport
Direktiv om energi fra vedvarende
energikilder
Direktiv om brændstofkvalitet
Artikel 19: Beregning af drivhusgaseffekten Artikel 7d: Beregning af vugge til grav-
af
biobrændstoffer
og
flydende emissioner
af
drivhusgasser
fra
biobrændsler
biobrændstoffer
Bilag V: Regler for beregning af Bilag IV: Regler for beregning af vugge til
drivhusgaseffekten af biobrændstoffer, grav-emissioner af drivhusgasser fra
flydende biobrændsler og de fossile biobrændstoffer
brændstoffer, de sammenlignes med
2.
S
TANDARDVÆRDIER FOR DRIVHUSGASEMISSIONER
Standardværdierne i direktivet opdeler drivhusgasemissionerne fra produktionsveje for
biobrændstoffer og flydende biobrændsler i tre dele: "dyrkning", "forarbejdning" og "transport
og distribution". Standardværdierne i direktivet er baseret på JVC's Well-to-Wheel-
undersøgelse
6
. "Dyrknings"-elementet tegner sig typisk for 30–70 % af de samlede emissioner
afhængigt af produktionsvejen; "forarbejdning" tegner sig for 25–60 %, og de resterende
emissioner (ofte forholdsvis små og som regel mellem 2 og 20 %) stammer fra "transport og
distribution".
De vigtigste bestanddele af dyrkningselementet er ifølge JEC's Well-to-Wheel-undersøgelse
produktion af gødningsstoffer, emissioner fra maskiner og N
2
O-emissioner fra jordbund
7
.
Sidstnævnte bestanddel tegner sig for 40–70 % af dyrkningsemissionerne (i nogle tilfælde
endog mere) afhængigt af produktionsvejen. Følgende tabel 2 viser en række eksempler, hvor
de samlede dyrkningsemissioner og N
2
O-emissioner fra jordbund sammenlignes, samt de
overordnede samlede produktionsvejsemissioner
8
.
Tabel 2: Drivhusgasemissioner
produktionsvejsemissioner
Dyrknings-
emissioner
[gCO
2eq.
/MJ]
12
14
fra
dyrkning
sammenlignet
med
de
samlede
Ethanol af sukkerroer
Ethanol af sukkerrør
Samlede
produktions-
vejsemissioner
[gCO
2eq.
/MJ]
33
24
Dyrkning
som
% af de samlede
produktions-
vejsemissioner
35 %
60 %
N
2
O-
emissioner
[gCO
2eq.
/MJ]
6,2
6,9
N
2
O-emissioner
som % af
dyrknings-
emissioner
54 %
47 %
6
7
8
Dataene stammer fra Institute for Environment and Sustainability ved Kommissionens Fælles
Forskningscenter (JRC) som en del af JRC-, EUCAR- og Concawe-konsortiet (JEC), der er ansvarlig
for
JEC's
Well-to-Wheel-undersøgelse:
http://ies.jrc.ec.europa.eu/our-activities/support-to-eu-
policies/well-to-wheels-analysis/WTW.html
IPCC's standardmetodologi forudsætter, at vedvarende dyrkning på mineralske jordbunde uden ændring
af dyrkningsmetoder ikke ændrer jordbundens kulstofindhold. Ifølge samme metodologi fører
vedvarende dyrkning på organiske jordbunde til store kulstoftab fra jordbunden. En meget begrænset
mængde afgrøder dyrkes dog på organiske jordbunde i EU. JEC's Well-to-Wheel-undersøgelse, der
beskriver typiske omstændigheder, omfatter derfor ikke ændringer af jordbundens kulstofindhold som
følge af dyrkning.
De nøjagtige værdier af alle dele af produktionsvejene "dyrkning", "forarbejdning" og "transport og
distribution" kan findes i del D af bilag V til direktivet.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449754_0005.png
Biodiesel af rapsfrø
Biodiesel af solsikke
29
18
46
35
63 %
50 %
18,0
9,4
62 %
53 %
Produktion af gødningsstoffer og emissioner fra maskiner i forbindelse med dyrkning
forventes ikke at være vanskelige at anslå for forskellige regioner. N
2
O-emissioner udviser
derimod store geografiske forskelle og er vanskelige at anslå. Forskellige fremgangsmåder vil
kunne benyttes, og usikkerheden er stor. Under hensyn til ovenstående er der i denne rapport
fokuseret på mulighederne for at anslå de regionale N
2
O-emissioner i tredjelande med
pålidelighed.
3.
S
TATUS
OVER FORSKNING INDEN FOR
AFGRØDER
N
2
O-
EMISSISIONER
FRA DYRKNING AF
Der er to forskellige metoder til at opstille modeller over N
2
O-emissioner:
-
procesbaserede økosystemmodeller,
der gentager de processer og faktorer, som
forårsager emissioner fra jordbunden
-
statistiske teknikker,
der udpeger sammenhænge mellem kontrolfaktorer og
emissioner, der er konstateret ved målinger i marken
9
.
Begge metoder kan anvendes til at udvikle emissionsfaktorer som dem, der blev fremlagt af
IPCC til opgørelse af drivhusgasemissioner under UNFCCC. IPCC foreslår tre forskellige
metoder med stigende kompleksitet på grundlag af foreliggende data og modeller. Den
enkleste metode kaldes Tier 1, hvor emissionsfaktorer multipliceres med værdier for f.eks.
anvendelse af gødningsstoffer. Tier 1-metoden udgør dog en bred forenkling. Hvor usikker
metoden er, fremgår af det usikkerhedsspænd fra -70 % til +300 %, der angives for de
standardfaktorer for direkte emissioner, som IPCC
10
har oplyst for Tier 1-metoden. Selv dette
spænd kan ikke rumme nogle af de målinger, der er foretaget i marken
11
.
Et eksempel på en
procesbaseret model
er DNDC-modellen. Den blev anvendt til at beregne
de N
2
O-emissioner for afgrøder i EU, der er fremlagt i JEC's Well-to-Wheel-rapport
12
. En
procesbaseret model som f.eks. DNDC-modellen vil kunne give nøjagtige resultater, da en
række miljøfaktorer vil kunne vurderes nærmere, inkl. deres vekselvirkninger. Resultatet
afhænger dog af kvaliteten af inputdata, inkl. valideringen af hele det domæne, som modellen
anvendes på. De foreliggende data vil på globalt niveau med regional opløsning ikke være af
tilstrækkelig kvalitet.
Et alternativ til en procesbaseret model er en
statistisk model
som den, der er udviklet af
Stehfest og Bouwman (S&B-modellen). Modellen udgør grænsen for den nuværende
9
10
11
12
Stehfest and Bouwman 2006 N2O and NO emissions from agricultural fields and soils under natural
vegetation: summarizing available measurement data and modelling of global annual emissions s. 207 –
228.
2006 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories, kapitel 11, tabel 11.1.
JEC's WTW-rapport, Well-to-Tank-rapporten i version 2c, marts 2007, side 31.
Beregningerne er baseret på en nylig udgave af DNDC-modellen – en jordbundskemimodel (side 31 i
WTT-rapporten (udgave 2c – 2007 kan findes her: http://ies.jrc.ec.europa.eu/our-activities/support-to-
eu-policies/well-to-wheels-analysis/WTW.html)).
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449754_0006.png
statistiske forståelse af N
2
O-emissioner. Modellen er dog usikker, som det er påpeget af
Smeets et al.
13
, og der er mangler på følgende områder:
a) modellen er baseret på omkring 1000 markmålinger, men ingen af dem er
foretaget i skovområder
b) organiske jordbunde er udelukket, da disse målinger kraftigt påvirkede den
forventede emission fra mineralske jordbunde
c) afgrødetype er anerkendt som en vigtig parameter for N
2
O-emissioner, men den
stikprøve af markmålinger, der blev lagt til grund for modellen, er dog ikke
omfattende nok til at dække alle afgrøder. Der er således et behov for at forbedre den
statistiske model ved at begrænse usikkerhederne gennem en forhøjelse af antallet af
markmålinger under forskelligartede vilkår
14
.
Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) arbejder for tiden på en analyse af N
2
O-
emissioner, der er disaggregeret ned på regionalt niveau. Den nuværende raffineringsgrad
svarer til en global gennemførelse af Stehfest og Bouwman-modellen
15
for en række afgrøder,
som benyttes til biobrændstoffer og flydende biobrændsler. Nøjagtigheden af inputdata og den
kendsgerning, at de fleste biobrændstoffer og flydende biobrændsler falder ind under
overskriften "andre afgrøder", når afgrødetypen har stor betydning for bestemmelse af
emissionerne, antyder kraftigt, at dette arbejde ikke nu kan danne grundlaget for forslag til
bindende retsakter.
4.
FORHOLDSREGLER TIL AT AFHJÆLPE USIKKERHEDEN OMKRING
EMISSIONER FRA DYRKNING I TREDJELANDE
P
ASSENDE
N
2
O-
Forståelsen af de faktorer, der påvirker N
2
O-emissioner fra landbrugsarealer, er under hurtig
udvikling, men fortsat ret begrænset. På denne baggrund kræves der en bedre forståelse af
dette spørgsmål, før der kan gøres forsøg på at afhjælpe spørgsmålet i forhold til tredjelande.
Kommissionen har offentliggjort resultaterne af det arbejde, som JRC for tiden udfører, på sit
websted, sammen med en beskrivelse af anvendte metoder og data. Kommissionen tilsigter
derigennem at modtage feedback om anvendte metoder og data for at kunne forbedre den
model, som på et senere tidspunkt vil kunne tjene som grundlag for forslag til retsakter.
Særlig relevant er en forbedret forståelse af N
2
O-emissionerne fra de afgrøder, der typisk
høstes i tredjelande, og medregning af sådanne i N
2
O-modellerne. Statistiske data om
nøgleparametre såsom jordbundskendetegn, brug af gødningsstoffer og udbytter er også
begrænsede i nogle regioner og kræver større opmærksomhed.
13
14
15
Smeets, Bouwman, Stehfest, van Vuuren, Posthuma The contribution of N2O to the greenhouse gas
balance of first-generation biofuels s. 1 – 23.
Smeets, Bouwman, Stehfest, van Vuuren, Posthuma The contribution of N2O to the greenhouse gas
balance of first-generation biofuels s. 1 – 23.
En beskrivelse af modellen kan findes her: Stehfest and Bouwman 2006 N2O and NO emissions from
agricultural fields and soils under natural vegetation: summarizing available measurement data and
modelling of global annual emissions s. 207 – 228.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449754_0007.png
5.
K
ONKLUSION
Ifølge direktivets artikel 19, stk. 4, skal Kommissionen vurdere muligheden for, at kravet også
kan gælde for tredjelande. På baggrund af ovenstående mener Kommissionen, at det, selv om
det måtte være ønskeligt, endnu ikke er muligt at udarbejde juridisk bindende lister over
områder i tredjelande, hvor en vigtig komponent af de underliggende beregninger er usikker
og let kan betvivles, og hvor tredjelande ikke har haft mulighed for at bidrage til anvendte
metoder og data.
Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt hensigtsmæssigt at fremlægge juridisk bindende
lister over tredjelande på grundlag af de nuværende modeller over N
2
O-emissioner fra
landbrug. Det er dog vigtigt at fremme forståelsen af spørgsmålet og evaluere anvendte data
med henblik på en ny vurdering i 2012. Kommissionen har således offentliggjort de
foreløbige resultater af JRC's arbejde sammen med alle nødvendige data og en beskrivelse af
de grundlæggende metoder på JRC's websted
16
. Den vil bruge dette som grundlag for
drøftelser med tredjelande som led i dialogen og udvekslingen med dem efter artikel 23, stk.
2, i direktivet om energi fra vedvarende energikilder.
16
Ajourførte udgaver, inkl. en detaljeret beskrivelse af beregningsmetoder og inputdata, vil kunne findes
på:
http://afoludata.jrc.ec.europa.eu/index.php/dataset/files/221
DA
6
DA