Europaudvalget 2010
KOM (2010) 0553
Offentligt
DA
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449876_0002.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.10.2010
KOM(2010) 553 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Regionalpolitikkens bidrag til intelligent vækst i Europa 2020
SEK(2010) 1183
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449876_0003.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Regionalpolitikkens bidrag til intelligent vækst i Europa 2020
1.
I
NDLEDNING
I denne meddelelse fastlægges den rolle, som regionalpolitikken, og særlig flagskibsinitiativet
"Innovation i EU", spiller i forbindelse med gennemførelsen af Europa 2020-strategien
1
på
området intelligent vækst. Regionalpolitikken kan som fremhævet af Det Europæiske Råd
2
frigøre EU's vækstpotentiale ved at fremme innovation i alle regioner og samtidig sikre
komplementaritet mellem den støtte, som ydes på EU-plan og på nationalt og regionalt plan til
innovation, F&U, iværksætteraktiviteter og informations- og kommunikationsteknologier
(ikt). Regionalpolitikken er et vigtigt middel til at omsætte hovedmålene med initiativet
"Innovation i EU" til konkret handling på stedet.
Dette sker ved at skabe gunstige vilkår for innovation, uddannelse og forskning, hvorved der
sættes skub i F&U og videnintensive investeringer og skabes aktiviteter med en højere
merværdi. Regionalpolitikken kan derved hjælpe medlemsstaterne og regionerne til at løfte
den store udfordring, som består i at øge innovationskapaciteten og F&U i virksomhederne og
styrke deres forbindelser til universiteter og forskningscentre.
Regionerne spiller en vigtig rolle, eftersom de er de primære institutionelle partnere for
universiteter, andre forsknings- og uddannelsesinstitutioner og små og mellemstore
virksomheder, der spiller en afgørende rolle i innovationsprocessen. Regionerne udgør derved
en uundværlig del af Europa 2020-strategien.
Denne meddelelse udgør et supplement til meddelelsen om
Innovation i EU,
idet den
opfordrer politiske beslutningstagere på alle niveauer i medlemsstaterne til snarest muligt at
sikre, at flere af de ressourcer, der stadig er til rådighed under Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling (EFRU), investeres i intelligent vækst i den nuværende
programmeringsperiode. I meddelelsen vil der først blive set nærmere på situationen i
regionerne med hensyn til F&U og innovation og på de ressourcer, som regionerne har til
hensigt at investere i disse områder. Herefter følger en beskrivelse af hovedelementerne i en
styrket indsats til støtte for F&U og innovation som led i EU's regionalpolitik. Afslutningsvis
fremsættes konkrete idéer til, hvordan en sådan indsats kan gennemføres.
2.
INNOVATIONSPOTENTIALE OG UDFORDRINGER I REGIONERNE
Innovation i EU bygger på en bred opfattelse af innovation, der ikke kun omfatter nye eller
forbedrede produkter og processer, men også tjenesteydelser, nye markedsførings-, branding-
og udviklingsmetoder samt nye former for virksomhedsorganisation og samarbejdsordninger.
Ved innovation forstås i stigende grad et åbent system, hvor forskellige aktører samarbejder
og interagerer med hinanden.
1
2
KOM(2010) 2020 "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst".
Rådet for Den Europæiske Union EUCO 13/10, 17. juni 2010.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449876_0004.png
Offentlig støtte til innovation bør derfor tilpasses denne udvikling og komplementere
indsatsen for at støtte forskning og teknologi ved at fremme et åbent samarbejde mellem alle
interessenter.
Denne støtte er berettiget, eftersom markedskræfterne ikke altid kan sikre en tilstrækkelig
langsigtet finansiering af investeringer på grund af forskelle mellem det samfundsmæssige og
private udbytte, uvisse resultater, informationsasymmetri og systemsvigt (f.eks. ineffektiv
regulering). Det er ligeledes vigtigt med offentlig intervention for at fremme ændringer. Den
geografiske spredning af innovation er imidlertid meget forskellig, idet nogle regioner
konkurrerer på verdensplan om at være på teknologisk forkant, mens andre kæmper for at
komme tættere på denne forkant ved at vedtage innovative løsninger og tilpasse dem til deres
særlige situation ("innovationskløft"). Strategien og de offentlige interventioner bør afspejle
denne mangfoldighed.
2.1.
Regional mangfoldighed til gavn for et fælles mål: intelligent vækst
Det er nødvendigt at mobilisere det fulde innovationspotentiale i EU's regioner for at nå målet
om intelligent vækst for Europa 2020. Innovation er af afgørende betydning for alle regioner.
For førende regioner, for at de kan bevare deres førerposition, og for regioner med
innovationsefterslæb
3
.
3
R. Wintjes, H. Hollanders, "Den regionale indvirkning af teknologiske ændringer i 2020".
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449876_0005.png
Kort 1: Indeks over innovationsresultater i regionerne
Regionernes videns- og innovationskapacitet afhænger af mange faktorer –
virksomhedskulturen,
arbejdsstyrkens
kvalifikationer,
uddannelsesinstitutioner,
innovationsstøttetjenester, teknologioverførselsmekanismer, F&U- og ikt-infrastrukturer,
forskermobilitet, væksthuse, nye finansieringskilder og det lokale kreative potentiale. En god
styring er ligeledes afgørende. Resultaterne inden for F&U og innovation varierer betydeligt i
EU, som det fremgår af indekset over innovationsresultater i regionerne (se kort 1), en
sammensat indikator for mange af disse faktorer.
Regionernes afvigelse i forhold til målet om, at udgifterne til F&U skal udgøre 3 % af BNP,
varierer også betydeligt fra en region til en anden: kun 27 regioner i EU svarende til én ud af
ti har nået dette mål (se kort 2). Agglomerationseffekten har ført til en koncentration af F&U-
ressourcer i nogle få førende regioner (f.eks. i Braunschweig (Tyskland), hvor udgifterne til
F&U udgør næsten 7 % af BNP), mens disse udgifter ligger på et meget lavere niveau i andre
regioner (f.eks. Severen tsentralen (Bulgarien), hvor de udgør under 1 % af BNP).
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449876_0006.png
Kort 2: Udgifter til F&U
2.2.
Regionalpolitikken støtter intelligent vækst i alle regioner
Medlemsstaterne og regionerne gør allerede en indsats for at støtte intelligent vækst trods de
ugunstige økonomiske vilkår. Disse politikområder har fået tildelt næsten 86 mia. EUR,
hvoraf trefjerdedele finansieres af EFRU (65 mia. EUR).
Der er dog stor forskel på den støtte, som via regionalpolitikken ydes til forskning og
innovation i regionerne (se kort 3). Der er en tendens til større støtte i mere udviklede
regioner, hvilket forstærker den gode cirkel kendetegnet af innovationsstyret vækst.
Politikken skal føres i nøje koordination med fællesskabsprogrammet for innovation og det
syvende rammeprogram for forskning. Sidstnævnte bør fortsat være koncentreret om at støtte
topforskning, gensidig læring og et EU-dækkende samarbejde mellem forskere og
virksomheder, mens regionalpolitikken fortsat bør koncentrere støtten om at sikre, at alle
regioner er i stand til at absorbere og gøre effektiv brug af innovation, for at fordelene herved
kan spredes over hele EU og EU's videnbaserede potentiale maksimeres.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449876_0007.png
Kort 3: Samhørighedspolitiske ressourcer til FTU og innovation, 2007-2013
Pr. september 2009
4
er det kun 22 mia. EUR eller 26 % af de 86 mia. EUR, som oprindeligt
var forudset afsat under EU's regionalpolitik til forskning og innovation, herunder
iværksætteraktiviteter og ikt, som på nuværende tidspunkt er blevet afsat til projekter (se
kurvediagram 1).
4
KOM(2010) 110 - Samhørighedspolitik: Strategirapport 2010 om gennemførelsen af programmerne for
perioden 2007-2013.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449876_0008.png
Kurvediagram 1: Fremskridt i medlemsstaternes udvælgelse af innovationsprojekter
2007-2013
100,0%
90,0%
80,0%
70,0%
60,0%
50,0%
40,0%
30,0%
20,0%
10,0%
0,0%
CY
NL
MT
SI
SE
BE
LU
IE
PT
LT
IT
LV
EE
UK
%
FI
PL
DK
FR BG
AT
HU RO ES
DE
CZ
SK GR CB
Gennemsnit
Det er derfor nødvendigt at fremskynde gennemførelsen, sikre, at interventionerne får den
størst mulige indvirkning, omlægge aktiviteter til områder, der giver regionerne de bedste
muligheder for at udvikle konkurrencefordele og maksimere synergierne mellem de
forskellige EU-finansieringskilder til innovation.
3.
E
UROPA
2020: S
TYRKELSE AF
EU'
S REGIONALPOLITIKS BIDRAG
Der er brug for strategisk intelligens for at indkredse de aktiviteter med høj merværdi, som
giver de bedste muligheder for at styrke en regions konkurrenceevne. For at ressourcer til
F&U og innovation kan få den største virkning, er de nødt til at nå op på en kritisk masse og
ledsages af foranstaltninger til forbedring af kvalifikationer, uddannelsesniveauer og
videninfrastrukturer.
Nationale og regionale regeringer bør derfor
udvikle strategier for intelligent
specialisering,
for at regionalpolitikken kan få den størst mulige effekt i kombination med
andre EU-politikker.
Strategier for intelligent specialisering kan sikre en mere effektiv anvendelse af offentlige
midler og stimulere private investeringer. De kan hjælpe regionerne til at koncentrere
ressourcerne om nogle få nøgleprioriteter i stedet for at sprede investeringerne over for mange
områder og virksomhedssektorer. De kan også være et nøgleelement i udviklingen af
flerniveaustyring for integrerede innovationspolitikker. Derudover bør de være tæt forbundne
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449876_0009.png
med andre politikområder, og de kræver en forståelse for regionale styrker i forhold til andre
regioner
5
og for de mulige fordele ved interregionalt og tværnationalt samarbejde.
Frem for at være en strategi, der påtvinges ovenfra, indebærer intelligent specialisering, at
virksomheder, forskningscentre og universiteter arbejder sammen om at indkredse de mest
lovende specialiseringsområder i en region, men også de svagheder, der udgør en hindring for
innovation. Intelligent specialisering tager højde for, at regionale økonomier kan have
forskellige innovationskapaciteter. Førende regioner kan vælge at investere i udviklingen af
en avanceret generisk teknologi eller tjenesteinnovation, mens det for andre regioner ofte vil
være mere udbytterigt at investere i en sådan teknologi eller innovations anvendelse i en
bestemt sektor eller forbundne sektorer.
Hvorvidt strategien er holdbar, vil afhænge af politikforanstaltningernes betimelighed og
koordinering samt styringen heraf, herunder måder til at inddrage interessenterne på.
Strategien bør omfatte politiklæringsmekanismer, særlig gennem peer reviews, der inddrager
embedsmænd, aktører og regionale interessenter. Intelligent specialisering bør udnytte den
regionale mangfoldighed, fremme samarbejdet på tværs af nationale og regionale grænser og
åbne op for nye muligheder ved at undgå fragmentering og sikre, at viden flyder mere frit i
EU.
Hvad bør være hovedelementerne i sådanne strategier? Uden på nogen måde at ville opstille
en udtømmende liste gives nedenfor nogle nøgleidéer, som regioner kan anvende i forskellig
kombination til at tilpasse deres strategi, således at den kommer til at afspejle deres særlige
situation.
3.1.
Innovationsklynger for regional vækst
Klynger – geografiske koncentrationer af som oftest små og mellemstore virksomheder, der
indgår i et samspil med hinanden, kunder og leverandører, og som ofte råder over en fælles
pulje af specialiseret arbejdskraft, virksomhedstjenester, finansielle tjenester, F&U og
uddannelsesfaciliteter - er et vigtigt element i strategier for intelligent specialisering. De
skaber gunstige vilkår for at fremme konkurrenceevne og innovation. Støtte til udvikling af
sådanne strategier bør koncentreres om områder, der rummer en konkurrencefordel.
3.2.
Innovationsvenlige vilkår for små og mellemstore virksomheder
Det er en forudsætning for vækst, jobskabelse og innovation samt samhørighed, at SMV-
sektoren trives. Små og mellemstore virksomheder er afgørende for EU's økonomi:
20 millioner af dem tegner sig for en andel på næsten 60 % af værditilvæksten og to tredjedele
af beskæftigelsen i den private sektor. Over 92 % af dem er mikrovirksomheder, der har under
10 ansatte
6
. Regionale og nationale myndigheder bør således fremme innovationsvenlige
vilkår, der kan hjælpe små og mellemstore virksomheder, navnlig F&U-intensive
virksomheder, og støtte etableringen af nye virksomheder. Den efterfølgende evaluering af
EFRU i perioden 2000-2006 viste, at støtten havde gjort det muligt at skabe mindst én million
job og øge investeringerne i forskning og innovation, men at der er et behov for at gøre større
brug af lån, egenkapitalfinansiering og andre former for finansieringsteknik.
5
6
Input fra det belgiske formandskab til det uformelle rådsmøde (konkurrenceevne), juli 2010.
"Innovationspolitik på regionalt niveau: Håndværk- og SMV-prioriteter for den nye innovationsstrategi"
– debatoplæg fra UEAPME's sekretariat (2010).
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449876_0010.png
3.3.
Livslang læring i forskning og innovation
Mange universiteter i EU bidrager til at kommercialisere forskningen ved i stigende grad at få
de studerende til at tænke i iværksætterbaner og ved at samarbejde med regionale
virksomheder på innovationsområdet. De bliver derfor stærkere involveret i regionernes
økonomiske udvikling. Der er brug for flere initiativer af denne slags.
Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi er det første initiativ, som skal fremme
EU's konkurrenceevne ved fuldt at integrere videregående uddannelse, forskning og
erhvervslivet (videntrekanten) for at skabe og fremme innovation og virkning i verdensklasse.
Instituttet kan derfor yde et vigtigt bidrag til det europæiske innovationslandskab.
Uddannelse, videreuddannelse og livslang læring er som nævnt i Europa 2020-flagskibet
"Unge på vej" og initiativet "Nye kvalifikationer til nye job" afgørende for, at regionerne kan
udvikle deres innovationskapacitet. Hvis læseplanerne i skolerne og på de højere læreanstalter
koncentreres om tværgående kompetencer som f.eks. kreativitet, iværksætterånd og
initiativevne, vil det hjælpe unge til at udvikle deres fulde innovationspotentiale. EFRU bør
fremme flere projekter, der kan støtte et effektivt samarbejde mellem alle typer af
uddannelsesinstitutioner og virksomheder.
3.4.
Attraktive regionale forskningsinfrastrukturer og kompetencecentre
Forskningsinfrastruktur er af afgørende betydning for videnbaserede innovationssystemer.
Der er brug for en trestrenget strategi, der kan hjælpe regionerne til at udnytte deres fulde
potentiale: i) udvikle forsknings- og ikt-infrastrukturer i verdensklasse ved at udnytte
eksisterende videnskabelig ekspertise i regionerne gennem støtte fra Strukturfonden, ii)
etablere netværk af forskningsfaciliteter for mindre forskningsintensive lande og iii) udvikle
regionale partnerfaciliteter (RPF). For at dette kan lade sig gøre, er det afgørende at øge
udviklingen og anvendelsen af ikt-baserede e-infrastrukturer for at sætte geografisk adskilte
forskningshold i forbindelse med hinanden, så de bedre kan samarbejde og udveksle
videnskabelige ressourcer og viden.
Nationale og regionale myndigheder bør især overveje, hvordan EU's regionalpolitik kan
bidrage til opfyldelsen af målet i flagskibsinitiativet "Innovation i EU" om, at 60 % af de
forskningsinfrastrukturer, der på nuværende tidspunkt er blevet identificeret af Det
europæiske strategiske forum for forskningsinfrastruktur (ESFRI), skal være afsluttet eller
påbegyndt inden 2015.
3.5.
Kreativitet og kulturindustrier
EU's evne til at komme ud af krisen og løfte langsigtede udfordringer, er ikke kun et
spørgsmål om et stærkt industrigrundlag, men også om kreative og kvalificerede personer,
styring og stærke sociale værdier som solidaritet, hensyntagen til miljøet, åbenhed og kulturel
mangfoldighed.
Kulturelle og kreative industrier, der blomstrer på lokalt og regionalt niveau, er strategisk godt
placerede til at forene kreativitet og innovation. De kan bidrage til at fremme lokale
økonomier, sætte gang i nye aktiviteter, skabe nye og vedvarende job, have vigtige
afsmittende virkninger på andre industrier og øge regioners og byers tiltrækningskraft.
7
7
KOM(2010) 183 "Frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale".
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kreative industrier er således katalysatorer for strukturændringer i mange industriområder og
landdistrikter og har potentiale til at sætte nyt skub i økonomien i disse områder og bidrage til
en ændring af regionernes image.
De bør integreres i regionale udviklingsstrategier for at sikre et effektivt partnerskab mellem
civilsamfundet, erhvervslivet og de offentlige myndigheder på regionalt og nationalt plan og
på EU-plan.
3.6.
Digital dagsorden
Målet med den digitale dagsorden er at opnå bæredygtige økonomiske og sociale fordele af et
digitalt indre marked baseret på hurtige internetapplikationer og åbne op for adgangen til
online-indhold.
Den støtte, der via regionalpolitikken blev ydet til bredbånd i perioderne 2000-2006 og 2007-
2013, har ført til, at forskellen i anvendelse mellem tyndt og tæt befolkede regioner faldt fra
67 % i 2004 til 24 % i 2008, og at forskellen i bredbåndsdækning mellem landdistrikter og
byområder faldt fra 33 % i 2004 til 28 % i 2007. Der er dog stadig forskelle, især i
landdistrikter: 94 % af europæerne er dækket af bredbåndsnetværk, men kun 80 % af
befolkningen i landdistrikter.
Mange regioner kæmper stadig for at investere EFRU-midler, der er afsat til ikt (omkring
4,4 % af det samlede beløb), hvilket delvis skyldes manglende planlægningskapacitet. Der er
også behov for flere private investeringer i ikt for at opveje budgetbegrænsninger af de
offentlige udgifter. Med hensyn til vigtigheden af ikt for innovationssystemet bør
medlemsstaterne overveje, hvordan de bedre kan anvende EFRU til at fremskynde
opfyldelsen af EU 2020-målene for bredbåndsadgang, herunder totaldækning, ved at gøre
brug af de forskellige teknologier (fibre, adsl, trådløs, satellit), der kan tilpasses de forskellige
geografiske behov og udfordringer i de forskellige regioner i EU.
3.7.
Offentlige indkøb
Offentlige indkøb er en vigtig drivkraft bag innovation, da de kan hjælpe innovative
virksomheder til hurtigere at markedsføre innovationer og opnå afkast af investeringer.
Innovative offentlige indkøb indebærer, at den offentlige sektor påtager sig rollen og risiciene
ved at være en førende kunde, mens den samtidig tilstræber at forbedre kvaliteten af sine
tjenesteydelser og produktiviteten.
Budgetter for offentlige indkøb bør omfatte prækommercielle former for offentlige indkøb og
innovationspartnerskaber. Kommissionen vil yde rådgivning og støtte for at fremme denne
proces, herunder en retlig ramme for at lette fælles indkøb for kontraherende aktører fra
forskellige medlemsstater.
Sådanne processer er under udvikling i de regioner, der er omfattet af initiativet "Regioner for
økonomisk forandring", og bør strømlines i de operationelle programmer.
3.8.
Regionalpolitik og håndtering af de store udfordringer gennem europæiske
innovationspartnerskaber
Visse samfundsmæssige udfordringer nødvendiggør en større koordineret indsats på EU-
niveau for at finde og gennemføre effektive løsninger. De udfordringer, der er indkredset i
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449876_0012.png
Europa 2020, omfatter klimaforandring, energi- og ressourceeffektivitet, råmaterialemangel
og befolkningsaldring.
Initiativet "Innovation i EU" omfatter en række europæiske innovationspartnerskaber, der skal
tackle specifikke udfordringer ved at give mulighed for at samle ressourcerne og alle
nøgleaktører samt relevante politikinstrumenter på EU-plan og nationalt plan hen imod
virkeliggørelsen af fælles mål.
Regionalpolitikken bør fortsat beskæftige sig med disse udfordringer, og der bør findes
måder, hvorpå de pågældende partnerskaber kan integreres i dens gennemførelse.
4.
FLERE SYNERGIER MELLEM POLITIKINSTRUMENTER
Rådet
8
og Europa-Parlamentet
9
har understreget vigtigheden af at styrke synergierne mellem
EU's støttepolitikker på forsknings- og innovationsområdet. De har opfordret Kommissionen
til at undersøge, hvordan reglerne og procedurerne for de pågældende foranstaltninger kan
harmoniseres og forenkles yderligere, og se nærmere på de indbyrdes sammenhænge mellem
dem for at yde rådgivning og fremme samarbejdet med de nationale og regionale organer, der
er involveret i deres gennemførelse.
Siden da er der blevet taget en række skridt til at støtte både dem, der er direkte involveret i
innovation, og de offentlige organer, der er ansvarlige for at udvikle regionale
innovationssystemer og yde støttetjenester. Kommissionen har udgivet en "praktisk guide"
10
,
der henvender sig til forskere og virksomheder i første gruppe. Hvad angår beslutningstagere
på nationalt og regionalt niveau, gøres der en indsats for at informere dem om lokale
modtagere af EU-støtte for at øge mulighederne for synergier mellem de pågældende
aktiviteter.
Kommissionens tjenestegrene er i fællesskab med medlemsstater og regionale myndigheder i
færd med at undersøge, i hvilket omfang de medfinansierede programmer kan yde
supplerende finansiel støtte til det syvende rammeprogram for forskning:
•
anlæggelse af forskningsinfrastruktur som omhandlet i ESFRI's køreplan
•
projekter som led i forskningspotentialeaktionen under det syvende rammeprogram for
forskning, der blev positivt evalueret, men som ikke kunne finansieres på grund af
manglende ressourcer.
En anden mulighed er, at medlemsstaterne og regionerne følger bedste praksis fra
forvaltningen af projekter under det syvende rammeprogram for forskning og, gennem
anvendelsen af internationale peer reviews, indkredser finansieringsprioriteter for forskning
og innovation i EU's regionalpolitiske programmer.
Videnskabs- og teknologiparker samt væksthuse spiller en vigtig rolle i forbindelse med
fremme af innovation og regional udvikling
11
. Kommissionen har for nylig udarbejdet en
8
9
10
11
Konklusioner af 17. maj 2010.
Europa-Parlamentets beslutning (EP:A7-0138/2010, P7_TA(2010) 0189, maj 2010).
http://cordis.europa.eu/eu-funding-guide/home_en.html
EØSU CCMI/072 (juli 2010), "Teknologi, industriel innovation og forskerparker".
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449876_0013.png
"Intelligent guide til innovationsbaserede væksthuse", der henvender sig til regionale
beslutningstagere
12
.
Netværket Enterprise Europe er forankret i lokale og regionale virksomheder og
innovationsstøtteorganer, hvoraf mange er ansvarlige for forvaltningen af EFRU. Netværket
skal fremme små og mellemstore virksomheders deltagelse i projekter under det syvende
rammeprogram for forskning og fællesskabsprogrammet for innovation og stimulere
teknologioverførsler og virksomhedspartnerskaber for dermed at hjælpe virksomheder til at
komme i kontakt med tværnational innovation og vidennet. Netværket er også med til at øge
lokale og regionale partnerorganisationers kapacitet til at tilbyde støttetjenester, der er
tilpasset den stadig mere globale værdikæde.
På EU-niveau hjælper støtte til tværnationale programmer (f.eks. Østersøstrategien) og
interregionalt samarbejde (f.eks. videnbaserede regioner i det syvende rammeprogram for
forskning, klyngeinitiativer i fællesskabsprogrammet for innovation og INTERREG IV C og
URBACT, herunder initiativet "Regioner for økonomisk forandring") regioner til i højere
grad at deltage i forskning i verdensklasse og øge læringsmulighederne.
5.
K
ONKLUSIONER
Denne meddelelse opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at bidrage til at nå målene om
intelligent vækst for Europa 2020 gennem regionalpolitikken og de støttemidler, der er til
rådighed under EFRU.
Der kan først tages højde for større ændringer i den måde, hvorpå regionalpolitikken føres, i
den næste flerårige finansielle ramme. Medlemsstaterne og regionerne kan dog allerede i de
sidste tre år af den nuværende programmeringsperiode begynde med at ændre deres praksis. I
bilaget til denne meddelelse fremsættes forslag til, hvordan man kan udnytte den regionale
mangfoldighed og sikre en effektiv brug af knappe ressourcer ved at udnytte synergierne
mellem finansieringskilder og mellem forsknings- og innovationssystemer i forskellige
regioner. Disse tiltag skal ses i lyset af og udgøre et supplement til flagskibsinitiativet
"Innovation i EU".
Bilag 1 – Tiltag for at nå målene om intelligent vækst for EU 2020 gennem
regionalpolitikken og dens støttemuligheder
Tiltag 1: Udvikle strategier for intelligent specialisering
Dette tiltag har til formål at koncentrere ressourcerne om de mest lovende områder, hvor der
kan opnås en komparativ fordel, dvs. klynger, eksisterende sektorer og tværsektorielle
aktiviteter, økoinnovation, markeder med høj merværdi eller specifikke forskningsområder.
Arbejdet med at udvikle sådanne strategier kan påbegyndes øjeblikkeligt ved hjælp af støtte til
teknisk bistand og en international peer review.
Dette tiltag bør i givet fald ledsages af to foranstaltninger:
•
styrke EFRU-støtten til uddannelse, forskning og innovation i den nuværende periode for
at fremme investeringer på disse områder, herunder ved at trække på supplerende støtte fra
det syvende rammeprogram for forskning og fællesskabsprogrammet for innovation.
12
http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docoffic/working/sf2000_en.htm
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Rammebetingelserne for forskning, innovation og en videnbaseret økonomi bør forbedres
ved at knytte EFRU-støtten til det nationale reformprograms hovedmål (knyttet til
retningslinje 4 i de integrerede retningslinjer for den økonomiske politik og
beskæftigelsespolitikken)
•
udnytte fleksibiliteten i programmerne under EU's regionalpolitik fuldt ud for at
omdirigere midlerne i dette øjemed. Kommissionen vil støtte anmodninger om en sådan
omdirigering, som er i overensstemmelse med en strategi for intelligent specialisering, og
fremskynde deres vedtagelse.
Tiltag 2:
Gøre større brug af
finansieringstekniske instrumenter
som støtte for innovation,
herunder bløde lån, garantier og venturekapital, alt efter typen af virksomhed, dennes størrelse
og den pågældende risiko. Udvidelse af lån og kapitalfinansiering med henblik på innovation
ved hjælp af eksisterende instrumenter, herunder EIB-Gruppen, navnlig til fordel for små og
mellemstore virksomheder, bør stå højt på den politiske dagsorden.
Tiltag 3:
Undersøge muligheden (i artikel 37, stk. 6, litra b) i forordning (EF) nr. 1083/2006)
for at finansiere
interregionalt samarbejde
med henblik på at fremme forskning og
innovation under konvergensmålet og målet om regional konkurrenceevne og en bedre
adgang til internationale forsknings- og innovationsnetværk under det syvende
rammeprogram for forskning og fællesskabsprogrammet for innovation.
Tiltag 4:
Sikre sammenhæng mellem forsknings- og innovationspolitikker, der skal styrke
udbuddet eller stimulere efterspørgslen, ved at udnytte de muligheder, som
offentlige indkøb
samfinansieret af EFRU
giver for at øge innovationsindholdet i produkter, processer og
tjenester.
Tiltag 5: Gøre
mere systematisk
brug af international peer review ved uafhængige
eksperter
i forbindelse med forskningsprojekter for at gøre støtten mere effektiv.
Tiltag 6:
Overveje at gøre brug af EFRU til finansiering af egnede
foreløbigt udvalgte
projekter under det syvende rammeprogram for forskning og fællesskabsprogrammet
for innovation.
Tiltag 7:
Udnytte mulighederne for at forbedre regional innovationspolitik gennem den peer
learning, som der gives mulighed for under det syvende rammeprogram for forskning,
fællesskabsprogrammet for innovation og INTERREG IV C og de hermed forbundne
platforme og netværk.
Gennemførelsen af ovennævnte tiltag bør fastlægges i et særligt afsnit i
gennemførelsesrapporterne og diskuteres i de udvalg, der skal føre tilsyn med programmerne.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449876_0015.png
Bilag 2 – Liste over tiltag, der skal iværksættes af Kommissionen
For at støtte de tiltag, der nævnes i bilag 1, for det tilfælde, at de indføres af medlemsstaterne,
agter Kommissionen at:
•
lette de nationale og regionale regeringers udformning og gennemførelse af strategier
for intelligent specialisering ved at:
•
udvikle en "platform for intelligent specialisering" før 2012 ved at samle
ekspertise fra universiteter, forskningscentre, regionale myndigheder,
virksomheder og Kommissionens tjenestegrene med henblik på at indkredse
behov, styrker og muligheder
•
tilvejebringe data, politiske analyser og information om forsknings- og
innovationsresultater og specialisering set fra et EU-perspektiv (især via det
europæiske observationscenter for klynger (European Cluster Observatory), den
regionale resultattavle og det regionale overvågningsinstrument for innovation
(Regional Innovation Scoreboard and Monitor) og informationssystemet for
sektorspecifik innovation (Sectoral Innovation Watch))
•
oprette platforme for gensidig læring om udviklingen og gennemførelsen af
sådanne strategier (herunder "det europæiske klyngesamarbejdsforum" (European
Cluster Cooperation Forum)
13
, der finansieres af fællesskabsprogrammet for
innovation, og den europæiske klyngealliance (European Cluster Alliance) og
"videnregioner" og forskningspotentialeprojekter, der finansieres af det syvende
rammeprogram for forskning).
•
bistå medlemsstaterne og regionerne med at gennemføre projekter på uddannelses-,
forsknings- og innovationsområdet
gennem videnoverførsler og spredning af god
praksis, ved hjælp af initiativet "Regioner for økonomisk forandring" (herunder
"RegioStars") og ved at yde teknisk bistand til innovationsbaserede fast-track regionale
netværk og interregionalt samarbejde, der f.eks. støttes under INTERREG IV C,
Videnregioner og klyngeaktiviteter, der finansieres af fællesskabsprogrammet for
innovation.
•
arbejde tæt sammen med finansielle institutioner
for at mobilisere midler og sikre, at de
eksisterende finansieringsinstrumenter anvendes bedst muligt i den pågældende situation,
herunder ved eventuelt at oprette et RSFF
14
-vindue/facilitet, der retter sig til
konvergensregioner, mere intensiv anvendelse af JEREMIE
15
for at tilvejebringe
risikofinansiering og garantier for dermed at fremme innovationen i små og mellemstore
virksomheder og opstart af teknologibaserede virksomheder, samt ved at undersøge måder,
hvorpå man kan udvide anvendelsen af eksisterende finansieringstekniske instrumenter til
nye forsknings- og innovationsaktiviteter.
13
14
15
Skal oprettes under det europæiske observationscenter for klynger i 2011.
Finansieringsfaciliteten for risikodeling (RSFF) er en gældsfinansieringsfacilitet, der er udviklet i
fællesskab af Europa-Kommissionen og EIB med henblik på at fremme private investeringer i
forskning, teknologisk udvikling og innovation.
Artikel 44 i forordning 1083/2006.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
lette forretningsmulighederne for små og mellemstore virksomheder
gennem en
konsolidering og styrkelse af netværket Enterprise Europe (EEN), hvis partnere bør hjælpe
organisationer til at gøre bedre brug af EFRU-støtte til innovation.
•
forbedre sammenhængen og komplementariteten mellem EU's politikker for
uddannelse, forskning og innovation med det formål at:
•
identificere og fremme udbredelsen af eksempler på god praksis blandt politiske
beslutningstagere og bidragydere til innovationsfremme; udvide og opgradere den
praktiske vejledning i EU-finansieringsmuligheder på dette område og oprette en
enkelt webbaseret portal om Kommissionens støtte til forskning og innovation,
der er knyttet til, eller omfattet af, deltagerportalen for det syvende
rammeprogram for forskning, for at lette adgangen til EU-støtte for innoverende
aktører.
•
DA
15
DA