Erhvervsudvalget 2010
KOM (2010) 2020
Offentligt
1450131_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 3.3.2010
KOM(2010) 2020 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EUROPA 2020
En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forord
2010 skal være begyndelsen på en ny start. Europa skal komme
stærkere ud af den økonomiske og finansielle krise.
De økonomiske realiteter udvikler sig hurtigere end de politiske, som vi
har set det med finanskrisens globale følger. Vi må acceptere, at den
øgede økonomiske indbyrdes afhængighed også kræver et mere
beslutsomt og sammenhængende svar på politisk niveau.
I de sidste to år er millioner af mennesker blevet arbejdsløse. Krisen har
medført en gældsbyrde, som vil tynge os i mange år. Den har lagt nyt
pres på vores sociale samhørighed. Den har også blotlagt nogle
grundlæggende sandheder om de udfordringer, den europæiske
økonomi står over for. Og i mellemtiden udvikler den globale økonomi sig
videre. Europas svar vil være afgørende for vores fremtid.
Krisen er et advarselssignal på et tidspunkt, hvor vi må erkende, at
"business as usual" vil betyde en gradvis nedtur til anden række i den
nye globale orden. Det er sandhedens time for Europa. Det er nu, vi skal
være modige og ambitiøse.
Vores kortsigtede prioritet er at komme godt ud af krisen. Det vil være
hårdt i et stykke tid, men vi vil klare det. Der er gjort store fremskridt med
behandling af "dårlige" banker, genopretning af de finansielle markeder
og anerkendelse af nødvendigheden af en stærk politisk koordinering i
euroområdet.
For at sikre en bæredygtig fremtid skal vi allerede nu kigge ud over det
korte sigt. Europa skal tilbage på banen. Og derefter blive på banen. Det
er formålet med Europa 2020. Det handler om flere arbejdspladser og
bedre levevilkår. Det viser, at Europa er i stand til at opnå intelligent,
bæredygtig og inklusiv vækst, finde vejen til at skabe nye arbejdspladser
og afstikke en kurs for vores samfund.
De europæiske ledere har samme opfattelse af, hvilken lære vi kan
drage af krisen. Vi er også enige om, at de kommende udfordringer
haster. Nu må vi gå sammen om at handle. Europa har mange
styrkepunkter. Vi har en talentfuld arbejdsstyrke, vi har en avanceret
teknologi- og industribase. Vi har et indre marked og en fælles valuta,
som med succes har hjulpet os med at modstå det værst tænkelige. Vi
har en gennemprøvet social markedsøkonomi. Vi må have tillid til vores
evne til at sætte en ambitiøs dagsorden for os selv og sætte kræfterne
ind på at gennemføre den.
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen foreslår fem målbare EU-mål for 2020, som vil styre
processen og blive omsat til nationale mål: for beskæftigelse, for
forskning og udvikling, for klimaforandringer og energi, for uddannelse og
for bekæmpelse af fattigdom. De viser vejen frem og vil være en
målestok for vores succes.
De er ambitiøse, men realistiske. De bakkes op af konkrete forslag for at
sikre, at de opfyldes. De flagskibsinitiativer, der fremsættes i dette
dokument, viser, hvordan EU kan levere et afgørende bidrag. Vi råder
over kraftfulde værktøjer: ny økonomisk styring støttet af det indre
marked, vores budget, vores handelspolitik og vores eksterne
økonomiske politik samt den disciplin og støtte, som den økonomiske og
monetære union giver.
Betingelserne for succes er, at de europæiske ledere og institutioner
påtager sig et egentligt ejerskab. Vores nye dagsorden kræver et
koordineret europæisk svar, også fra arbejdsmarkedets parter og
civilsamfundet. Hvis vi handler sammen, kan vi tage kampen op og
komme stærkere ud af krisen. Vi har de nye værktøjer og en ny ambition.
Nu må vi skride til handling.
José Manuel BARROSO
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
Resumé ....................................................................................................................................... 5
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Tid til forandring .......................................................................................................... 7
Intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst .................................................................. 10
Manglende sammenhæng og flaskehalsproblemer .................................................... 20
Ud af krisen: første skridt mod 2020.......................................................................... 24
Levering af resultater: stærkere styring...................................................................... 27
Beslutninger, der skal træffes af Det Europæiske Råd .............................................. 30
Bilag ......................................................................................................................................... 36
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
E
UROPA
2020-
STRATEGI
R
ESUMÉ
Europa står over for forandring. Krisen har slettet års økonomiske og sociale fremskridt og
blotlagt strukturelle svagheder i Europas økonomi. I mellemtiden bevæger verden sig hastigt
fremad, og de langsigtede udfordringer - globalisering, ressourcepres, aldring - tager til i
styrke. EU skal nu tage vare på sin fremtid.
Europa har størst chance for succes, hvis vi handler sammen – som en Union. Vi har brug for
en strategi, der kan hjælpe os med at komme stærkere ud af krisen og omdanne EU til en
intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi, der sikrer høj beskæftigelse, produktivitet og
social samhørighed. Europa 2020 giver en vision for EU's sociale markedsøkonomi i det 21.
århundrede.
Europa 2020 foreslår tre gensidigt forstærkende prioriteter:
– Intelligent vækst: udvikling af en økonomi baseret på viden og innovation.
– Bæredygtig vækst: fremme af en mere ressourceeffektiv, grønnere og mere
konkurrencedygtig økonomi.
– Inklusiv vækst: fremme af en økonomi med høj beskæftigelse, der sikrer social og
geografisk samhørighed.
EU skal definere, hvor vi ønsker at være i 2020. I den henseende foreslår Kommissionen
følgende overordnede EU-mål:
– 75 % af befolkningen mellem 20-64 år skal være i beskæftigelse.
– 3 % af EU's BNP skal investeres i F&U.
– "20/20/20"-målene på klima- og energiområdet skal være opfyldt (herunder en
emissionsreduktion på 30 %, hvis betingelserne er til stede).
– Andelen af unge, der forlader skolen tidligt, bør reduceres til under 10 %, og mindst 40 %
af den unge generation skal have en uddannelse på tertiært niveau.
– Der skal være 20 millioner færre mennesker, som risikerer et liv i fattigdom.
Disse mål hænger sammen og er afgørende for vores samlede succes. For at sikre, at hver
enkelt medlemsstat skræddersyr Europa 2020-strategien til sine særlige behov, foreslår
Kommissionen, at EU-målene omsættes til nationale mål og køreplaner.
Målene afspejler de tre prioriteter, nemlig en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, men
de er ikke udtømmende: det vil være nødvendigt med en række foranstaltninger på nationalt
plan, EU-plan og internationalt plan for at understøtte dem. Kommissionen fremsætter syv
flagskibsinitiativer for at sikre fremskridt på hvert prioriteret område:
– "Innovation i EU" for at skabe bedre rammer og finansiering for forskning og innovation,
så det sikres, at innovative idéer kan omdannes til nye varer og tjenester, som skaber vækst
og beskæftigelse.
– "Unge på vej" for at gøre uddannelsessystemerne mere effektive og gøre det nemmere for
unge mennesker at komme ind på arbejdsmarkedet.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
– "En digital dagsorden for Europa" for at udbrede højhastighedsinternet og udnytte
fordelene ved et digitalt indre marked for husholdninger og virksomheder.
– "Et ressourceeffektivt Europa", der skal bidrage til at adskille økonomisk vækst fra
ressourceforbruget, støtte overgangen til en lavemissionsøkonomi, øge anvendelsen af
vedvarende energikilder, modernisere vores transportsektor og fremme energieffektivitet.
– "En industripolitik for en globaliseret verden" for at forbedre erhvervsklimaet, navnlig for
SMV, og støtte udviklingen af en stærk og bæredygtig industribase, der kan konkurrere
globalt.
– "En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job" for at modernisere arbejdsmarkederne
og sætte folk i stand til at udvikle deres kvalifikationer hele livet igennem for at øge
erhvervsfrekvensen og bedre matche udbuddet af og efterspørgslen efter arbejdskraft,
herunder gennem arbejdskraftens mobilitet.
– "En europæisk platform mod fattigdom" for at sikre social og geografisk samhørighed,
således at vækst og jobskabelse kommer så mange til gode som muligt, og således at folk,
der oplever fattigdom og social udelukkelse, får mulighed for at leve i værdighed og tage
aktiv del i samfundet.
Disse syv flagskibsinitiativer vil forpligte både EU og medlemsstaterne. Instrumenter på EU-
niveau, herunder det indre marked, finansielle incitamenter og eksterne politikværktøjer, vil
blive fuldt ud mobiliseret for at klare flaskehalsproblemer og opfylde Europa 2020-målene.
En øjeblikkelig prioritet for Kommissionen vil være at fastlægge, hvad der skal gøres for at
afstikke en troværdig exitstrategi, fortsætte reformen af det finansielle system, gennemføre en
finanspolitisk konsolidering for langsigtet vækst og styrke koordineringen inden for Den
Økonomiske og Monetære Union.
Det vil være nødvendigt med en stærkere økonomisk styring for at opnå resultater. Europa
2020 baseres på to søjler: en tematisk tilgang som skitseret ovenfor, der kombinerer prioriteter
og overordnede mål; og landerapportering, der hjælper medlemsstaterne med at udvikle deres
strategier og vende tilbage til bæredygtig vækst og holdbare offentlige finanser. Der vil blive
vedtaget overordnede retningslinjer på EU-niveau, der afspejler EU's prioriteter og mål. Der
vil blive rettet landespecifikke henstillinger til medlemsstaterne. Der vil kunne fremsættes
advarsler, hvis medlemsstaterne ikke reagerer hensigtsmæssigt. Rapportering inden for
rammerne af Europa 2020 og evaluering inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten vil
ske samtidig, men instrumenterne holdes adskilte for at bevare stabilitets- og vækstpagtens
integritet.
Det Europæiske Råd vil have fuldt ejerskab og være fokuspunkt for den nye strategi.
Kommissionen vil overvåge fremskridt med opfyldelse af målene, fremme politikudveksling
og fremsætte de nødvendige forslag for at styre indsatsen og fremme EU's flagskibsinitiativer.
Europa-Parlamentet vil være drivkraft for mobilisering af borgerne og være medlovgiver for
nøgleinitiativer. Denne partnerskabstilgang bør udvides til også at omfatte EU's udvalg,
nationale parlamenter og nationale, lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets
parter, interessenter og civilsamfund, således at alle bidrager med resultater til denne vision.
Kommissionen foreslår, at Det Europæiske Råd i marts godkender strategiens overordnede
tilgang og EU's overordnede mål, og i juni vedtager strategiens detaljerede parametre,
herunder de overordnede retningslinjer og de nationale mål. Kommissionen ser også frem til
Europa-Parlamentets synspunkter og støtte til en succesrig gennemførelse af Europa 2020.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.
T
ID TIL FORANDRING
Krisen har slettet de seneste fremskridt
Den seneste økonomiske krise er uden fortilfælde i vores generation. Den stabile stigning i den
økonomiske vækst og jobskabelsen, som vi har oplevet i det seneste årti, er væk – BNP faldt med
4 % i 2009, industriproduktionen faldt til niveauet i 1990'erne, og 23 millioner borgere – eller 10 %
af den aktive befolkning – er nu arbejdsløse. Krisen har været et enormt chok for millioner af
borgere, og den har blotlagt nogle grundlæggende svagheder i vores økonomi.
Krisen har også gjort det meget vanskeligere at sikre den fremtidige økonomiske vækst. Vores
finansielle system er stadig skrøbeligt, og det bremser genopretningen, da virksomheder og
husholdninger har svært ved at låne, forbruge og investere. Vores offentlige finanser er alvorligt
påvirket, med underskud på gennemsnitlig 7 % af BNP og gældsniveauer på over 80 % af BNP – to
år med krise har slettet tyve års finanspolitisk konsolidering. Vores vækstpotentiale er blevet
halveret under krisen. Mange investeringsplaner, talenter og ideer risikerer at gå til spilde på grund
af usikkerhed, træg efterspørgsel og manglende finansiering.
Europas strukturelle svagheder er blevet blotlagt
Den umiddelbare udfordring er at komme ud af krisen, men den største udfordring vil være ikke at
forsøge at vende tilbage til situationen før krisen. Allerede før krisen var der mange områder, hvor
Europa ikke gjorde tilstrækkelig hurtige fremskridt i forhold til den øvrige verden:
–
Europas gennemsnitlige vækstrate har strukturelt set været lavere end hos vores
væsentligste økonomiske partnere, hovedsageligt på grund af et produktivitetsgab, der er
blevet større i de seneste ti år. Meget af dette skyldes forskellige erhvervsstrukturer
kombineret med lavere investeringer i F&U og innovation, utilstrækkelig brug af
informations- og kommunikationsteknologier, uvillighed i nogle dele af samfundet til at
være innovative, hindringer for markedsadgang og et mindre dynamisk erhvervsmiljø.
Selv om der er sket fremskridt, er Europas beskæftigelsesfrekvenser - på gennemsnitlig 69
% for personer mellem 20-64 år - stadig mærkbart lavere end i andre dele af verden. Kun
63 % af kvinderne er i arbejde sammenlignet med 76 % af mændene. Kun 46 % af de
ældre arbejdstagere (55-64) er i beskæftigelse sammenlignet med over 62 % i USA og
Japan. Endvidere arbejder europæiske arbejdstagere gennemsnitlig 10 % færre timer end
amerikanske og japanske arbejdstagere.
Den demografiske aldring tager til. Når baby-boom-generationen går på pension, vil EU's
aktive befolkning begynde at falde fra 2013/2014. Antallet af personer over 60 år stiger to
gange hurtigere end før 2007 – med omkring to millioner hvert år sammenlignet med en
million tidligere. Kombinationen af færre personer i den arbejdende del af befolkningen og
en højere andel pensionerede vil lægge ekstra pres på vores velfærdssystemer.
–
–
Flere globale udfordringer
Samtidig med at Europa skal takle sine egne strukturelle svagheder, ændrer verden sig hurtigt og vil
være meget anderledes ved udløbet af det næste årti:
–
Vores økonomier er i stadig højere grad sammenkoblet. Europa vil fortsat drage fordel af
at være en af verdens mest åbne økonomier, men konkurrencen fra udviklede økonomier
og nye vækstøkonomier tager til. Lande som Kina og Indien investerer kraftigt i forskning
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og teknologi for at bringe deres industrier højere op i værdikæden og springe direkte ind i
den globale økonomi. Det lægger pres på visse sektorer i vores økonomi, hvis de skal
forblive konkurrencedygtige, men enhver trussel er også en mulighed. I takt med at disse
lande udvikler sig, vil der åbnes nye markeder for mange europæiske virksomheder.
–
Der skal rettes op på det globale finansmarked. Adgangen til lette lån, kortsigtede
dispositioner og overdrevne risici på de finansielle markeder i hele verden fremkaldte
spekulativ adfærd og førte til overophedet vækst og betydelige ubalancer. Europa er
optaget af at finde globale løsninger for at sikre et effektivt og holdbart finansielt system.
Klima- og ressourceudfordringerne kræver drastiske foranstaltninger. Den stærke
afhængighed af fossile brændstoffer, som f.eks. olie, og en ineffektiv brug af råmaterialer
udsætter forbrugere og erhvervsliv for skadelige og dyre prischok, truer vores økonomiske
sikkerhed og bidrager til klimaforandringer. Væksten i verdens befolkning fra 6 til 9
milliarder vil intensivere den globale konkurrence om naturressourcer og lægge pres på
miljøet. EU skal fortsat samarbejde med andre dele af verden i et forsøg på at finde en
global løsning på klimaforandringerne, samtidig med at vi gennemfører vores klima- og
energistrategi i hele EU.
–
Europa skal handle for at undgå tilbagegang
Vi kan på flere punkter drage en lære af denne krise:
–
De 27 EU-økonomier er stærkt sammenkoblede: krisen understregede de tætte forbindelser
og afsmittende virkninger mellem medlemsstaternes økonomier, navnlig i euroområdet.
Reformer eller manglende reformer i et land påvirker resultaterne i alle andre lande, hvilket
de seneste begivenheder har vist. Endvidere har krisen og presset på de offentlige udgifter
gjort det vanskeligere for nogle medlemsstater at finde tilstrækkelig finansiering til
basisinfrastruktur på transport- og energiområdet ikke kun til at udvikle deres egne
økonomier, men også til at hjælpe dem med at deltage fuldt ud i det indre marked.
Koordinering i EU virker: svaret på krisen viste, at hvis vi samarbejder, er vi klart mere
effektive. Det beviste vi ved at gennemføre fælles foranstaltninger for at stabilisere
banksystemet og gennem vedtagelsen af en europæisk økonomisk genopretningsplan. I en
globaliseret verden kan intet land alene effektivt takle udfordringerne;
EU skaber merværdi på den globale scene. EU vil kun kunne påvirke de globale politiske
beslutninger, hvis vi handler sammen. En stærkere repræsentation udadtil skal ledsages af
en stærkere samordning indadtil.
–
–
Krisen har ikke bare været et engangstilfælde, så vi kan fortsætte som "business as usual". De
udfordringer, EU står over for, er større end før recessionen, samtidig med at vores spillerum er
begrænset. Og resten af verden står ikke stille. G20's øgede betydning viser vækstlandenes stigende
økonomiske og politiske magt.
Europa skal nu træffe klare, men udfordrende valg. Enten løfter vi sammen opsvingets kortsigtede
udfordringer og de mere langsigtede udfordringer - globalisering, ressourcepres, aldring - for at
opveje de seneste tab, genvinde konkurrencedygtighed, styrke produktiviteten og bringe EU tilbage
på velfærdsvejen ("bæredygtigt opsving").
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450131_0009.png
Eller vi fortsætter i et langsomt og stort set ukoordineret reformtempo og risikerer at ende med et
permanent velfærdstab, en træg vækstrate ("trægt opsving"), der må forventes at føre til høj
arbejdsløshed og social nød, og en relativ tilbagegang på verdensscenen ("det tabte årti").
Tre scenarier for Europa i 2020
Scenarie 1: Bæredygtigt opsving
Output-niveau
Vækstudvikling før krisen
år
Europa er i stand til
fuldt ud at genfinde
tidligere tiders vækst
og øge sit potentiale
yderligere
Scenarie 2: Trægt opsving
Output-niveau
år
Europa vil have lidt
et permanent
velfærdstab og starte
en ny vækstperiode
på et udhulet
grundlag
Scenarie 3: Det tabte årti
Output-
niveau
Europa vil permanent
have lidt et
velfærdstab og mistet
potentiale for
fremtidig vækst
år
Europa har mulighederne
Europa har mange styrkepunkter; vi har en talentfuld og kreativ befolkning, en stærk industribase,
en dynamisk servicesektor, en blomstrende landbrugssektor af høj kvalitet, en stærk søfartstradition,
vores indre marked og fælles valuta, en stilling som verdens største handelsblok og det primære mål
for udenlandske direkte investeringer. Og vi har også vores stærke værdier, demokratiske
institutioner, vores omsorg for økonomisk, social og geografisk samhørighed og solidaritet, respekt
for miljøet, vores kulturelle diversitet og ligestilling mellem mænd og kvinder – for bare at nævne
nogle. Mange af vores medlemsstater er blandt de mest innovative og udviklede økonomier i
verden. Men Europa har størst chance for succes, hvis vi handler sammen – som en Union.
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450131_0010.png
Når EU og medlemsstaterne hidtil har stået over for store begivenheder, har de løftet udfordringen.
I 1990'erne lancerede Europa verdens største indre marked understøttet af en fælles valuta. For kun
få år siden ophørte Europas deling, da nye medlemsstater blev medlem af EU, og andre slog ind på
vejen mod medlemskab eller en tættere forbindelse med EU. I de seneste to år har fælles
foranstaltninger i form af den europæiske genopretningsplan, der blev vedtaget, da krisen var på sit
højeste, bidraget til at forebygge en økonomisk nedsmeltning, samtidig med at vores
velfærdssystemer har bidraget til at beskytte borgerne mod endnu hårdere tider.
Europa er i stand til at handle i krisetider og tilpasse økonomierne og samfundene. Og i dag står de
europæiske borgere igen over for en omstilling for at klare følgerne af krisen, Europas strukturelle
svagheder og stadig større globale udfordringer.
På den måde skal vores udgang af krisen være vores indgang til en ny økonomi. For at vores egen
og kommende generationer fortsat kan nyde godt af en høj livskvalitet understøttet af Europas
enestående sociale modeller, er det nødvendigt at handle nu. Vi har brug for en strategi for at
omdanne EU til en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi, der giver høj beskæftigelse,
produktivitet og social samhørighed. Det er Europa 2020-strategien. Det er en dagsorden for alle
medlemsstaterne, der tager højde for forskellige behov, forskellige udgangspunkter og specifikke
nationale forhold for at fremme vækst for alle.
2.
I
NTELLIGENT
,
BÆREDYGTIG OG INKLUSIV VÆKST
Hvordan skal Europa se ud i 2020?
Tre prioriteter bør være centrale i Europa 2020
1
:
–
–
–
Intelligent vækst – udvikling af en økonomi baseret på viden og innovation.
Bæredygtig vækst - fremme af en mere ressourceeffektiv, grønnere og mere
konkurrencedygtig økonomi.
Inklusiv vækst – fremme af en økonomi med høj beskæftigelse, der sikrer økonomisk,
social og geografisk samhørighed.
Disse tre prioriteter er gensidigt forstærkende. De giver en vision for Europas sociale
markedsøkonomi i det 21. århundrede.
For at støtte vores indsats og styre fremskridtene er der bred enighed om, at EU bør fastsætte et
begrænset antal fælles overordnede mål for 2020. Disse mål bør være udtryk for intelligent,
bæredygtig og inklusiv vækst. De skal være målbare, kunne afspejle medlemsstaternes forskellige
situationer og være baseret på tilstrækkelig pålidelige data af hensyn til sammenligneligheden.
Følgende mål er udvalgt på dette grundlag – og en opfyldelse af dem vil være afgørende for succes i
2020:
–
Beskæftigelsesfrekvensen for befolkningen mellem 20-64 år skal øges fra de nuværende
69 % til mindst 75 %, bl.a. gennem en større inddragelse af kvinder og ældre arbejdstagere
og en bedre integration af migranter i arbejdsstyrken.
1
Der var stor tilslutning til disse temaer i den offentlige høring, Kommissionen gennemførte. For yderligere
oplysninger om høringen henvises til http://ec.europa.eu/eu2020/index_en.htm
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450131_0011.png
–
EU har på nuværende tidspunkt et mål om at investere 3 % af BNP i F&U. Dette mål har
gjort det muligt at fokusere på behovet for, at både den offentlige og den private sektor
investerer i F&U, men det fokuserer på input snarere end på virkning. Der er et klart behov
for at forbedre betingelserne for privat F&U i EU, og mange af de foranstaltninger, der
foreslås i denne strategi, går i den retning. Det er også klart, at ved at sammenholde F&U
og innovation vil vi få en bredere udgiftsramme, der vil være mere relevant for
erhvervsaktiviteter og for produktivitetsfremmende foranstaltninger. Kommissionen
foreslår at bevare 3 %-målet, og samtidig udvikle en indikator for F&U- og
innovationsintensiteten.
Reducere drivhusgasemissioner med mindst 20 % i forhold til 1990-niveauet eller med 30
%, hvis betingelserne er til stede
2
. Øge de vedvarende energikilders andel af vores endelige
energiforbrug til 20 % og øge energieffektiviteten med 20 %.
Et mål på det uddannelsesmæssige område, der takler problemet med unge, der forlader
skolen for tidligt, ved at reducere denne andel til 10 % fra de nuværende 15 % og samtidig
øge den andel af befolkningen mellem 30-34 år, der afslutter en tertiær uddannelse, fra 31
% til mindst 40 % i 2020.
Antallet af europæiske borgere, der lever under de nationale fattigdomsgrænser bør
reduceres med 25 %, så over 20 millioner mennesker kommer ud af fattigdom
3
.
–
–
–
Disse mål hænger sammen. Bedre uddannelsesniveauer øger f.eks. beskæftigelsesegnetheden, og en
højere beskæftigelsesfrekvens bidrager til at nedbringe fattigdom. Større kapacitet for forskning og
udvikling og innovation i alle økonomiens sektorer kombineret med øget ressourceeffektivitet vil
forbedre konkurrenceevnen og fremme jobskabelsen. Investeringer i renere lavemissionsteknologier
vil hjælpe vores miljø, bidrage til at bekæmpe klimaforandringer og skabe nye virksomheder og
beskæftigelsesmuligheder. Vi bør alle rette vores opmærksomhed mod opfyldelsen af disse mål. Det
vil kræve stærkt lederskab, engagement og en effektiv gennemførelsesmekanisme for at ændre
holdninger og praksis i EU og levere de resultater, der er opstillet i disse mål.
Målene er repræsentative, men ikke udtømmende. De giver et generelt overblik over, hvor
Kommissionen ønsker, at EU befinder sig i forhold til visse nøgleparametre i 2020. De
repræsenterer ikke en "fiks og færdig"-tilgang. Hver medlemsstat er forskellig, og EU-27 er mere
forskelligartet end for ti år siden. På trods af disse forskelligheder med hensyn til udvikling og
levestandard mener Kommissionen, at de foreslåede mål er relevante for alle medlemsstaterne, både
nye og gamle. Investeringer i forskning og udvikling og innovation, i uddannelse og i
ressourceeffektive teknologier vil være nyttige for både traditionelle sektorer og landdistrikter samt
avancerede serviceøkonomier. De vil styrke den økonomiske, sociale og geografiske samhørighed.
For at sikre, at alle medlemsstaterne skræddersyr Europa 2020-strategien til deres særlige situation,
foreslår Kommissionen, at EU-målene omsættes til nationale mål og køreplaner, der afspejler den
enkelte medlemsstats nuværende situation, og det ambitionsniveau medlemsstaten er i stand til at nå
som led i en bredere EU-indsats for at opfylde disse mål. Ud over medlemsstaternes indsats vil
Kommissionen foreslå en række ambitiøse foranstaltninger på EU-niveau, der skal bringe EU
2
3
Det Europæiske Råd den 10.-11. december 2009 konkluderede, at som en del af en global og samlet aftale for
tiden efter 2012 gentager EU sit betingede tilbud om at gå over til en 30 %'s reduktion i 2020 i forhold til
1990-niveauet, forudsat at andre udviklede lande forpligter sig til tilsvarende emissionsreduktioner, og at
udviklingslandene yder et passende bidrag i overensstemmelse med deres ansvar og respektive kapaciteter.
Den nationale fattigdomsgrænse defineres som 60 % af den disponible middelindkomst i hver medlemsstat.
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450131_0012.png
videre på en ny og mere bæredygtig vækstkurs. Kombinationen af en indsats på EU-niveau og
medlemsstatsniveau vil være gensidigt forstærkende.
Intelligent vækst – en økonomi baseret på viden og innovation
Intelligent vækst betyder en styrkelse af viden og innovation som drivkraft for fremtidens vækst.
Det kræver en forbedring af kvaliteten af vores uddannelse, en styrkelse af vores forskningsindsats,
en bedre innovations- og videnoverførsel i EU med fuld udnyttelse af informations- og
kommunikationsteknologier og garanti for, at innovative ideer kan omdannes til nye produkter og
tjenester, som skaber vækst, kvalitetsjob og bidrager til at takle europæiske og globale
samfundsmæssige udfordringer. Men for at dette lykkes, skal foranstaltningerne kombineres med
iværksætterånd, finansiering og fokus på brugernes behov og markedsmuligheder.
Europa skal handle:
–
Innovation: Europas udgifter til F&U er på under 2 %, sammenlignet med 2,6 % i USA og
3,4 % i Japan, navnlig som følge af lavere private investeringer. Det er ikke kun de
absolutte udgifter til F&U, der tæller – Europa skal fokusere på virkningen og
sammensætningen af forskningsudgifterne og forbedre betingelserne for den private
sektors investeringer i F&U i EU. Vi har færre højteknologivirksomheder, og det forklarer
halvdelen at det gab, der er i forhold til USA.
Uddannelse og livslang læring: En fjerdedel af alle elever har dårlige læsekompetencer, og
en syvendedel af de unge forlader uddannelsessystemet for tidligt. Omkring 50 % opnår
middelkvalifikationer, men ofte matcher de ikke arbejdsmarkedets behov. Mindre end en
ud af tre personer mellem 25-34 år har en universitetsgrad sammenlignet med 40 % USA
og over 50 % i Japan. Ifølge Shanghai-indekset er der kun to europæiske universiteter, der
rangerer blandt verdens top 20.
Det digitale samfund: Den globale efterspørgsel efter informations- og
kommunikationsteknologier udgør et marked på 2 000 mia. EUR, men kun en fjerdedel
stammer fra europæiske virksomheder. Europa sakker også bagud med
højhastighedsinternet, og det påvirker muligheden for innovation, bl.a. i landdistrikter,
samt onlinespredning af viden og onlinesalg af varer og tjenester.
–
–
Handling under denne prioritet vil styrke Europas innovationskapacitet, forbedre de
uddannelsesmæssige resultater og uddannelsesinstitutionernes kvalitet og output og udnytte de
økonomiske og samfundsmæssige fordele ved et digitalt samfund. Disse politikker bør føres både
på regionalt og nationalt plan og på EU-plan.
Flagskibsinitiativ: "Innovation i EU"
Formålet med dette initiativ er at fokusere F&U og innovationspolitik på de udfordringer, vores samfund står over
for, f.eks. klimaforandringer, energi og ressourceeffektivitet, sundhed og demografiske ændringer. Alle led i
innovationskæden bør styrkes, fra "blue sky"-forskning til markedsføring.
På EU-niveau vil Kommissionen arbejde på:
– At videreudvikle det europæiske forskningsrum, udvikle en strategisk forskningsdagsorden med fokus på
udfordringer som f.eks. energi, sikkerhed, transport, klimaforandringer og ressourceeffektivitet, sundhed og
aldring, miljøvenlige produktionsmetoder og arealforvaltning og styrke fælles programmering med
medlemsstater og regioner.
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450131_0013.png
– At forbedre rammebetingelserne for erhvervslivets innovationsmuligheder (dvs. indføre et fælles EU-patent og
en særlig patentdomstol, modernisere rammerne for ophavsret og varemærker, forbedre SMV's adgang til
beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, fremskynde indførelsen af interoperable standarder, forbedre
adgangen til kapital og fuldt ud udnytte efterspørgselspolitikker, f.eks. gennem offentlige indkøb og intelligent
lovgivning).
– At iværksætte "europæiske innovationspartnerskaber" mellem EU og nationale niveauer for at fremskynde
udviklingen og udbredelsen af de teknologier, der er nødvendige for at klare de identificerede udfordringer.
Det første vil omfatte: "opbygning af en bioøkonomi inden 2020", "nøglen til udvikling af teknologier, der kan
forme Europas industrielle fremtid" og "teknologier, der giver ældre mennesker mulighed for at leve
uafhængigt og være aktive i samfundet".
– At styrke og videreudvikle EU-instrumenters rolle, så de kan støtte innovation (f.eks. strukturfonde, midler til
udvikling af landdistrikter, F&U-rammeprogram, CIP, SET-plan), herunder gennem et tættere samarbejde med
EIB, og strømline administrative procedurer for at lette adgangen til finansiering, navnlig for SMV, og indføre
mekanismer, der stimulerer innovation i tilknytning til CO
2
-markedet, navnlig for de virksomheder, der
udvikler sig hurtigt.
– At fremme af videnpartnerskaber og styrke forbindelserne mellem uddannelse, erhvervsliv, forskning og
innovation, herunder gennem EIT, og fremme iværksættervirksomhed ved at støtte unge innovative
virksomheder.
På nationalt plan skal medlemsstaterne:
– Reformere de nationale (og regionale) F&U- og innovationssystemer for at skabe fremragende præstationer og
intelligent specialisering, styrke samarbejdet mellem universiteter, forskning og erhvervsliv, gennemføre
fælles programmering og fremme tværnationalt samarbejde på områder med EU-merværdi og tilpasse de
nationale finansieringsprocedurer tilsvarende for at sikre spredning af teknologi på hele EU's område.
– Sikre et tilstrækkeligt udbud af uddannede inden for naturvidenskab, matematik og teknik og fokusere
skolernes pensum på kreativitet, innovation og iværksættervirksomhed.
– Prioritere udgifter på videnområdet, herunder ved at bruge skattelettelser og andre finansielle instrumenter for
at fremme større private F&U-investeringer.
Flagskibsinitiativ: "Unge på vej"
Formålet er at gøre Europas højere uddannelsesinstitutioner mere attraktive internationalt og generelt løfte
uddannelsesniveauet i EU ved at kombinere både fremragende præstationer og lige muligheder og fremme
studerendes og praktikanters mobilitet og unge menneskers beskæftigelsessituation.
På EU-niveau vil Kommissionen arbejde på:
– At integrere og styrke EU's mobilitet, universitets- og forskningsprogrammer (som f.eks. Erasmus, Erasmus
Mundus, Tempus og Marie Curie) og koble disse til nationale programmer og ressourcer.
– At fremskynde moderniseringen af det højere uddannelsessystem (læseplaner, forvaltning og finansiering),
herunder ved benchmarking af universiteternes resultater og uddannelsesmæssige output i en global
sammenhæng.
– At udforske muligheder for at fremme iværksættervirksomhed gennem mobilitetsprogrammer for unge fagfolk.
– At fremme anerkendelse af ikke-formel og uformel læring.
– At indføre rammer for unges beskæftigelse med politikker, der tager sigte på at nedbringe
ungdomsarbejdsløsheden: sammen med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter skal dette fremme de
unges adgang til arbejdsmarkedet gennem lærlingekontrakter, praktikophold og anden erhvervserfaring,
herunder ordningen ("Dit første EURES-job"), der skal øge unges jobmuligheder ved at fremme mobilitet i
hele EU.
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450131_0014.png
På nationalt plan skal medlemsstaterne:
– Sikre effektive investeringer i uddannelsessystemer på alle niveauer (fra førskoleniveau til det tertiære niveau).
– Forbedre det uddannelsesmæssige output, indarbejde hvert segment (førskoleniveau, primært og sekundært
niveau, erhvervsuddannelse og tertiært niveau) i en integreret tilgang, der omfatter nøglekompetencer og tager
sigte på at begrænse antallet af unge, der forlader skolen for tidligt.
– Fremme uddannelsessystemernes åbenhed og relevans ved at udvikle nationale kvalifikationsrammer og i
højere grad rette læringen mod arbejdsmarkedets behov.
– Forbedre unge menneskers adgang til arbejdsmarkedet gennem integrerede foranstaltninger, der f.eks. omfatter
vejledning, rådgivning og lærlingeuddannelse.
Flagskibsinitiativ: "En digital dagsorden for Europa"
Målet er at opnå bæredygtige økonomiske og sociale fordele af et digitalt indre marked baseret på hurtigt og
ultrahurtigt internet og interoperable applikationer med bredbåndsadgang for alle inden 2013, adgang for alle til
meget højere internethastigheder (30 Mbps eller mere) inden 2020, og adgang for 50 % eller flere af de
europæiske husholdninger til internetforbindelser på over 100 Mbps.
På EU-niveau vil Kommissionen arbejde på:
– At tilvejebringe en stabil retlig ramme, der stimulerer investeringer i en åben og konkurrencedygtig
infrastruktur til højhastighedsinternet og tilknyttede tjenester.
– At udvikle en effektiv spektrumpolitik.
– At fremme brugen af EU's strukturfonde for at fremme denne dagsorden.
– At oprette et egentligt indre marked for onlineindhold og -tjenester (dvs. grænseløse og sikre EU-webtjenester
og digitale indholdsmarkeder med et højt sikkerhedsniveau, en afbalanceret retlig ramme med klare ordninger
for rettigheder, fremme af multiterritoriale licenser, passende beskyttelse og aflønning af rettighedshavere og
aktiv støtte til digitalisering af Europas rige kulturarv og, udvikle en global styring af internettet.
– At reformere forsknings- og innovationsfinansiering og øge støtten til IKT for at styrke Europas teknologiske
formåen på strategiske nøgleområder og skabe betingelser for SMV med høj vækst, der kan være førende på
vækstmarkeder og stimulere IKT-innovation i alle erhvervssektorer.
– At fremme adgang til internettet og udbredelse til alle europæiske borgere, navnlig gennem foranstaltninger til
støtte for it-kundskaber og it-adgang.
På nationalt plan skal medlemsstaterne:
– Udarbejde operationelle strategier for højhastighedsinternet og målrette offentlig finansiering, herunder
strukturfonde, på områder, der ikke fuldt ud finansieres via private investeringer.
– Indføre en retlig ramme for koordinering af den offentlig indsats for at nedbringe omkostningerne ved
netudbygning.
– Fremme udbredelsen og brugen af moderne tilgængelige onlinetjenester (f.eks. e-forvaltning, e-sundhed,
intelligente hjem, digitale færdigheder, sikkerhed).
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bæredygtig vækst - fremme af en mere ressourceeffektiv, grønnere og mere konkurrencedygtig
økonomi
Bæredygtig vækst forudsætter udvikling af en ressourceeffektiv, bæredygtig og konkurrencedygtig
økonomi, der udnytter Europas lederskab i kapløbet om at udvikle nye processer og teknologier,
herunder grønne teknologier, fremskynder udbygningen af intelligente net med anvendelse af IKT,
udnytter EU-dækkende net og styrker erhvervslivets konkurrencemæssige fordele, bl.a. inden for
fremstilling og i SMV, og giver forbrugerne mulighed for at værdsætte ressourceeffektivitet. En
sådan tilgang vil støtte EU i bestræbelserne på at klare sig i en kulstoffattig, ressourcebegrænset
verden, samtidig med at vi undgår miljøforringelse, tab af biodiversitet og en uholdbar
ressourceanvendelse. Det vil ligeledes styrke den økonomiske, sociale og geografiske samhørighed.
EU skal handle:
–
Konkurrenceevne: EU har udviklet sig gennem handel, eksport til hele verden og import af
rå- og hjælpestoffer og færdigvarer. Over for et stort pres på eksportmarkederne og et
voksende udbud af rå- og hjælpestoffer skal vi forbedre vores konkurrenceevne gennem
højere produktivitet i forhold til vores vigtigste handelspartnere. Vi skal takle den relative
konkurrenceevne i euroområdet og i EU generelt. EU var klart blandt de første med grønne
løsninger, men EU's fordel udfordres af nøglekonkurrenter, navnlig Kina og Nordamerika.
EU skal bevare sin førende stilling på markedet for grønne teknologier som et middel til at
sikre ressourceeffektivitet i hele økonomien og samtidig fjerne flaskehalsproblemer i
vigtige netinfrastrukturer og derved øge vores industris konkurrenceevne.
Kampen mod klimaforandringer: For at nå vores klimamål skal vi reducere emissionerne
betydeligt hurtigere i det næste årti end i det foregående årti og fuldt ud udnytte de nye
teknologiers potentiale, f.eks. CO
2
-opsamling og -lagring. En bedre ressourceeffektivitet
vil mærkbart bidrage til at begrænse emissioner, spare penge og sætte skub i den
økonomiske vækst. Alle sektorer i økonomien – ikke kun de emissionsintensive - er
berørte. Vi skal også styrke vores økonomiers evne til at modstå klimaforandringer og
vores kapacitet inden for katastrofeforebyggelse og katastrofeberedskab.
Ren og effektiv energi: En opfyldelse af vores energimål kan betyde 60 mia. EUR mindre i
olie- og gasimport i 2020. Det er ikke kun økonomiske besparelser. Det er afgørende for
vores energisikkerhed. Yderligere fremskridt med integrationen af det europæiske
energimarked kan øge BNP med yderligere 0,6 % til 0,8 % . Alene en opfyldelse af EU's
mål om 20 % vedvarende energikilder vil kunne skabe over 600 000 arbejdspladser i EU.
Sammen med 20 %-målet for energieffektivitet handler det om mere end 1 million nye
arbejdspladser.
–
–
Foranstaltninger under denne prioritet vil kræve, at vi opfylder vores mål for nedbringelse af
emissioner på en måde, der maksimerer fordelene og minimerer omkostningerne, herunder gennem
en udbredelse af innovative teknologiske løsninger. Endvidere bør vi tilstræbe at adskille vækst fra
energiforbrug og blive en mere ressourceeffektiv økonomi, hvilket ikke bare vil give Europa en
konkurrencemæssig fordel, men også nedbringe vores afhængighed af udenlandske råmaterialer og
varer.
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450131_0016.png
Flagskibsinitiativ: "Et ressourceeffektivt Europa"
Målet er at støtte overgangen til et ressourceeffektivt lavemissionssamfund, som bruger alle ressourcer på en
effektive måde. Formålet er at adskille vores økonomiske vækst fra ressource- og energiforbruget, nedbringe CO
2
-
emissioner, styrke konkurrenceevnen og sikre større energisikkerhed.
På EU-niveau vil Kommissionen arbejde på:
– At mobilisere EU's finansielle instrumenter (f.eks. udvikling af landdistrikter, strukturfonde, F&U-
rammeprogram, TEN, EIB) som led i en sammenhængende finansieringsstrategi, der samler EU's og
medlemsstaternes offentlige og private finansiering.
– At udvikle en ramme for markedsbaserede instrumenter (f.eks. emissionshandel, revision af energiafgifter,
statsstøtteregler, større udbredelse af grønne offentlige indkøb).
– At fremlægge forslag om at modernisere og reducere transportsektorens CO2-emissioner og således bidrage til
øget konkurrenceevne. Det kan ske gennem en række foranstaltninger, f.eks. infrastrukturforanstaltninger som
tidlig udbredelse af netinfrastrukturer til elektrisk mobilitet, intelligent trafikstyring, bedre logistik, fortsat
nedbringelse af CO
2
-emissioner fra motorkøretøjer, luft- og søfartssektoren, herunder iværksættelse af et
omfattende europæisk "grøn bil"-initiativ, som skal bidrage til at fremme elbiler og hybridbiler takket være
forskning, fastsættelse af fælles standarder og udvikling af den nødvendige infrastrukturstøtte.
– At fremskynde gennemførelsen af strategiske projekter med stor europæisk merværdi for at takle kritiske
flaskehalsproblemer, navnlig grænseoverskridende afsnit og intermodale knudepunkter (byer, havne, logistiske
platforme).
– At videreudvikle det indre marked for energi og gennemføre den strategiske energiteknologiplan (SET),
fremme vedvarende energikilder i det indre marked vil også være en prioritet.
– At fremlægge et initiativ for at opgradere Europas net, herunder transeuropæiske energinet, til europæiske
supernet, "intelligente net" og sammenkoblinger af bl.a. vedvarende energikilder til nettet (med støtte fra
strukturfonde og EIB). Det omfatter fremme af infrastrukturprojekter af stor strategisk betydning for EU i de
baltiske lande, Balkanlandene, Middelhavslandene og de eurasiske regioner.
– At vedtage og gennemføre en revideret handlingsplan for energieffektivitet og fremme et omfattende program
for ressourceeffektivitet (støtte til SMV og husholdninger) ved at bruge strukturfonde og andre fonde til at
skaffe ny finansiering gennem eksisterende meget succesrige eksempler på innovative investeringsordninger.
Det vil kunne fremme ændringer i forbrugs- og produktionsmønstre.
– At udarbejde en vision for de strukturelle og teknologiske ændringer, der er nødvendige for et skift til en
klimarobust lavemissionsøkonomi inden 2050, og som vil give EU mulighed for at nå sine mål vedrørende
emissionsreduktion og biodiversitet. Det omfatter katastrofeforebyggelse og katastrofeberedskab, mere vægt
på samhørighed, landbrugspolitikken, politikken for udvikling af landdistrikter og søfartspolitikken i
bekæmpelsen af klimaforandringer, navnlig gennem foranstaltninger baseret på et mere effektivt
ressourceforbrug, der også vil bidrage til at forbedre den globale fødevaresikkerhed.
På nationalt plan skal medlemsstaterne:
– Udfase miljøskadelig støtte og begrænse undtagelser til personer med sociale behov.
– Udbrede markedsbaserede instrumenter, som f.eks. skattemæssige incitamenter og indkøb, for at tilpasse
produktions- og forbrugsmetoder.
– Udvikle intelligente, opgraderede og fuldt sammenkoblede transport- og energiinfrastrukturer og fuldt ud
anvende IKT.
– Sikre en koordineret gennemførelse af infrastrukturprojekter inden for EU's hovednet, der på kritisk vis
bidrager til effektiviteten af EU's samlede transportsystem.
– Fokusere på transportens bymæssige dimension, hvor en stor del af overbelastningen og emissionerne stammer
fra;
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450131_0017.png
– Bruge regulering, udarbejde resultatstandarder og markedsbaserede instrumenter, som f.eks. beskatning,
tilskud og indkøb for at reducere energi- og ressourceforbruget, og bruge strukturfonde til at investere i
energieffektivitet i offentlige bygninger og i en mere effektiv genanvendelse.
– Skabe incitamenter til at bruge energibesparende instrumenter, der kan gøre energiintensive sektorer mere
effektive, f.eks. baseret på brug af IKT.
Flagskibsinitiativ: "En industripolitik for en globaliseret verden"
Industrien og navnlig SMV er hårdt ramt af den økonomiske krise, og alle sektorer står over for globaliseringens
udfordringer og en tilpasning af deres produktionsprocesser og produkter til en lavemissionsøkonomi. Virkningen
af disse udfordringer vil være forskellig fra sektor til sektor, nogle sektorer vil skulle "starte forfra", mens
udfordringerne for andre vil give nye forretningsmuligheder. Kommissionen vil arbejde tæt sammen med
aktørerne i de forskellige sektorer (erhvervsliv, fagforeninger, akademiske kredse, ngo'er, forbrugerorganisationer)
og udarbejde en ramme for en moderne industripolitik for at støtte iværksættervirksomhed, vejlede og hjælpe
industrien med at kunne klare disse udfordringer, styrke konkurrenceevnen for Europas basis- og
fremstillingsindustri og servicesektor og hjælpe med at gribe mulighederne ved globalisering og grøn økonomi.
Rammen vil omfatte alle led i den stadig mere internationale værdikæde fra adgang til råmaterialer til
eftersalgsservice.
På EU-niveau vil Kommissionen arbejde på:
– At udarbejde en industripolitik, der giver de bedste rammer for at bevare og udvikle en stærk
konkurrencedygtig og diversificeret industribase i Europa, og som støtter fremstillingssektorens overgang til
større energi- og ressourceeffektivitet.
– At udvikle en horisontal tilgang til industripolitik, der kombinerer forskellige politikinstrumenter (f.eks.
"intelligent" regulering, moderniserede procedurer for offentlige indkøb, konkurrenceregler og fastsættelse af
standarder).
– At forbedre erhvervsklimaet, navnlig for SMV, bl.a. ved at nedbringe transaktionsomkostningerne ved at drive
forretning i Europa, fremme klyngedannelse og sikre bedre adgang til finansiering.
– At fremme omstrukturering af kriseramte sektorer mod fremtidsrettede aktiviteter, herunder gennem hurtig
flytning af færdigheder til nye højvækstsektorer og markeder og støtte fra EU's statsstøtteordninger og/eller
Den Europæiske Fond for Globaliseringstilpasning.
– At fremme teknologier og produktionsmetoder, der nedbringer forbruget af naturressourcer, og øge
investeringerne i EU's eksisterende naturrigdomme.
– At fremme SMV's internationalisering.
– At sikre, at transport- og logistiknetværk giver EU's industri effektiv adgang til det indre marked og
efterfølgende det internationale marked.
– At udvikle en effektiv rumpolitik for at udvikle værktøjer, der giver mulighed for at takle nogle af de vigtige
globale udfordringer og bl.a. kunne levere Galileo og GMES.
– At fremme konkurrenceevnen for den europæiske turistsektor;
– At revurdere lovgivningen med henblik på at støtte service- og fremstillingssektorens overgang til større
ressourceeffektivitet, herunder mere effektiv genanvendelse. At forbedre den måde, hvorpå den europæiske
standardisering fungerer, for at udnytte europæiske og internationale standarder af hensyn til den europæiske
industris langsigtede konkurrenceevne. Det vil omfatte fremme af markedsføringen og anvendelse af vigtige
basisteknologier.
– At forny EU's strategi til fremme af virksomhedernes sociale ansvar som en vigtig faktor for arbejdstagernes
og forbrugernes tillid.
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450131_0018.png
På nationalt plan skal medlemsstaterne:
– Forbedre erhvervsklimaet, navnlig for innovative SMV, herunder gennem den offentlige sektors indkøb for at
støtte innovationsincitamenter.
– Forbedre betingelserne for håndhævelse af intellektuel ejendomsret.
– Nedbringe virksomhedernes administrative byrde og forbedre kvaliteten af lovgivningen for erhvervslivet.
– Arbejde tæt sammen med aktører i forskellige sektorer (erhvervsliv, fagforeninger, akademikere, ngo'er,
forbrugerorganisationer) for at identificere flaskehalsproblemer og udvikle en fælles analyse af, hvordan vi kan
bevare en stærk industri- og videnbase og gøre EU til drivkraft i den globale bæredygtige udvikling.
Inklusiv vækst – en økonomi med høj beskæftigelse, der sikrer økonomisk, social og geografisk
samhørighed
Inklusiv vækst betyder, at borgerne gennem et højt beskæftigelsesniveau, investeringer i
færdigheder, bekæmpelse af fattigdom og modernisering af arbejdsmarkederne,
uddannelsessystemet og det sociale beskyttelsessystem bliver i stand til at håndtere forandringer og
opbygge et sammenhængende samfund. Det er ligeledes vigtigt, at frugterne af den økonomiske
vækst spredes til alle dele af EU, også regionerne i den yderste periferi, og dermed styrker den
geografiske samhørighed. Det drejer sig om at sikre adgang og muligheder for alle gennem hele
livscyklussen. Europa skal udnytte sit arbejdskraftpotentiale til at takle udfordringerne som følge af
en aldrende befolkning og stigende global konkurrence. Det vil være nødvendigt med politikker til
fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder for at øge erhvervsfrekvensen og således styrke
vækst og social samhørighed.
EU skal handle:
–
Beskæftigelse: På grund af demografiske ændringer vil vores arbejdsstyrke svinde ind.
Kun totredjedele af vores erhvervsaktive befolkning er på nuværende tidspunkt i
beskæftigelse sammenlignet med over 70 % i USA og Japan. Beskæftigelsesfrekvensen for
kvinder og ældre arbejdstagere er navnlig lav. De unge er hårdt ramt af krisen med en
arbejdsløshed på over 21 %. Der er stor risiko for, at borgere, der er væk fra eller løst
tilknyttet arbejdslivet, helt vil miste fodfæste på arbejdsmarkedet.
Kvalifikationer: Omkring 80 mio. borgere er lavtuddannede, og livslang læring kommer
navnlig de bedst uddannede til gode. I 2020 vil yderligere 16 millioner arbejdspladser
kræve høje kvalifikationer, mens efterspørgslen efter lavtuddannet arbejdskraft vil falde
med 12 millioner arbejdspladser. Længere arbejdsliv vil også kræve, at arbejdstagerne får
mulighed for at erhverve og udvikle nye kvalifikationer gennem hele livet.
Bekæmpelse af fattigdom: 80 millioner mennesker var i risiko for et liv i fattigdom før
krisen. 19 millioner er børn. 8 % af dem, der er i arbejde, tjener ikke nok til at komme over
fattigdomsgrænsen. Arbejdsløse er i særdeleshed udsatte.
–
–
Foranstaltninger under denne prioritet vil kræve en modernisering og styrkelse af vores
beskæftigelses- og uddannelsespolitikker og sociale beskyttelsessystemer gennem en øget
erhvervsfrekvens og en nedbringelse af den strukturelle arbejdsløshed samt en styrkelse af
virksomhedernes sociale ansvar. Adgang til børnepasning og pasning af andre familiemedlemmer
vil være vigtig i den henseende. Anvendelse af flexicurity-principper og adgang til at erhverve nye
kvalifikationer for at tilpasse sig nye betingelser og potentielle karriereskift er vejen frem. Det vil
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450131_0019.png
kræve en stor indsats at bekæmpe fattigdom og social udelukkelse og nedbringe ulighederne på
sundhedsområdet for at sikre, at alle kan drage fordel af væksten. Det vil også være vigtigt at kunne
klare den udfordring, der består i at sørge for en sund og aktiv aldrende befolkning, som sikrer
social samhørighed og højere produktivitet.
Flagskibsinitiativ: "En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job"
Målet er at skabe betingelser for en modernisering af arbejdsmarkederne for at øge beskæftigelsen og sikre
bæredygtige sociale modeller. Borgerne skal have mulighed for at erhverve nye kvalifikationer, således at den
nuværende og den kommende arbejdsstyrke kan tilpasse sig nye betingelser og potentielle karriereskift,
arbejdsløsheden skal nedbringes, og arbejdsproduktiviteten styrkes.
På EU-niveau vil Kommissionen arbejde på:
– Sammen med de europæiske arbejdsmarkedsparter at definere og gennemføre anden fase af flexicurity-
dagsordenen, identificere fremgangsmåder for bedre at kunne håndtere økonomiske omvæltninger, bekæmpe
arbejdsløshed og øge erhvervsfrekvensen.
– At tilpasse de lovgivningsmæssige rammer i overensstemmelse med principperne for intelligent lovgivning til
nye arbejdsmønstre (f.eks. arbejdstider, udstationering af arbejdstagere) og nye risici for sundhed og sikkerhed
på arbejdspladsen.
– At lette og fremme arbejdskraftens mobilitet inden for EU og bedre matche udbud af og efterspørgsel efter
arbejdskraft med den nødvendige støtte fra strukturfondene, bl.a. Den Europæiske Socialfond (ESF), og
fremme en fremadskuende og omfattende politik for arbejdsmigration, der på fleksibel vis kan matche
arbejdsmarkedets prioriteter og behov.
– At styrke arbejdsmarkedets parter og fuldt ud anvende den sociale dialogs problemløsende potentiale på alle
niveauer (EU-niveau, nationalt og regionalt niveau, sektor- og virksomhedsniveau) og fremme et stærkere
samarbejde mellem arbejdsmarkedets institutioner, herunder medlemsstaternes arbejdsformidlinger.
– At give en stærk impuls til en strategisk ramme for samarbejde på uddannelsesområdet, der involverer alle
aktører. Det bør bl.a. føre til, at der indføres principper for livslang læring (i samarbejde med medlemsstaterne,
arbejdsmarkedets parter, eksperter), bl.a. gennem fleksible læringsforløb mellem forskellige
uddannelsessektorer og niveauer, og ved at styrke interessen for erhvervsuddannelser. Arbejdsmarkedets parter
på europæisk plan bør høres med henblik på udvikling af deres eget initiativ på dette område.
– At sikre, at de kompetencer, der er nødvendige for ny læring og adgang til arbejdsmarkedet, er erhvervet og
anerkendt inden for almen, faglig, højere og voksenuddannelse, og udvikle et fælles sprog og operationelt
værktøj for uddannelse og arbejde: en europæisk referenceramme for kvalifikationer, kompetencer og erhverv
(ESCO).
På nationalt plan skal medlemsstaterne:
– Gennemføre deres nationale køreplan for flexicurity som vedtaget af Det Europæiske Råd for at nedbringe
segmenteringen af arbejdsmarkedet og lette overgange og sikre en bedre balance mellem arbejdsliv og
privatliv.
– Gennemgå og regelmæssigt overvåge effektiviteten af skatte- og overførselssystemer, så det kan betale sig at
arbejde, med særligt fokus på lavtuddannede, samtidig med at foranstaltninger, der fratager lysten til at drive
selvstændig virksomhed, fjernes.
– Fremme nye former for balance mellem arbejdsliv og privatliv og aktive ældrepolitikker og øge ligestillingen
mellem mænd og kvinder.
– Fremme og overvåge en effektiv gennemførelse af resultatet af den sociale dialog.
– Sikre et stærkt incitament til gennemførelsen af den europæiske referenceramme for kvalifikationer ved at
udarbejde nationale referencerammer for kvalifikationer.
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450131_0020.png
– Sikre, at de kompetencer, der er nødvendige for ny læring og adgang til arbejdsmarkedet, er erhvervet og
anerkendt inden for almen, faglig, højere og voksenuddannelse, herunder ikke-formel og uformel læring.
– Udvikle partnerskaber mellem uddannelsesmiljøet og arbejdsmarkedet, bl.a. ved at involvere arbejdsmarkedets
parter i planlægningen af uddannelse.
Flagskibsinitiativ: "En europæisk platform mod fattigdom"
Formålet er at sikre økonomisk, social og geografisk samhørighed og tage udgangspunkt i det nuværende
europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udelukkelse for at oplyse om og anerkende de
grundlæggende rettigheder for personer, der oplever fattigdom og social udelukkelse og give dem mulighed for at
leve i værdighed og tage aktiv del i samfundet.
På EU-niveau vil Kommissionen arbejde på:
– At omdanne den åbne koordinationsmetode for social udelukkelse og social beskyttelse til en platform for
samarbejde, peer-review og udveksling af god praksis og til et instrument, der kan fremme offentlige og
private aktørers engagement i nedbringelsen af social udelukkelse, og træffe konkrete foranstaltninger,
herunder gennem målrettet støtte fra strukturfondene, navnlig ESF.
– At udforme og gennemføre programmer, der fremmer social innovation for de mest udsatte grupper, bl.a. ved
at tilvejebringe innovativ uddannelse og beskæftigelsesmuligheder for dårligt stillede samfundsgrupper,
bekæmpe diskrimination (f.eks. for handikappede) og udvikle en ny dagsorden for migranters integration for at
sætte dem i stand til fuldt ud at udnytte deres potentiale.
– At foretage en vurdering af, om de sociale beskyttelsessystemer og pensionssystemer er hensigtsmæssige og
bæredygtige, og identificere måder, der sikrer en bedre adgang til sundhedssystemerne.
På nationalt plan skal medlemsstaterne:
– Fremme det fælles kollektive og individuelle ansvar for at bekæmpe fattigdom og social udelukkelse.
– Definere og gennemføre foranstaltninger, der tager sigte på de specifikke forhold for særlige risikogrupper
(som f.eks. familier med kun én forælder, ældre kvinder, minoriteter, romaer, handikappede og hjemløse).
– Fuldt ud anvende deres sociale sikringssystemer og pensionssystemer for at sikre passende økonomisk støtte
og adgang til sundhedsydelser.
3.
M
ANGLENDE SAMMENHÆNG OG FLASKEHALSPROBLEMER
Alle EU-politikker, instrumenter og retsakter samt finansielle instrumenter bør mobiliseres for at nå
strategiens mål. Det er Kommissionens hensigt at styrke nøglepolitikker og nøgleinstrumenter, som
f.eks. det indre marked, budgettet og EU's eksterne økonomiske dagsorden, for at fokusere på at
opfylde Europa 2020-målene. Konkrete forslag til deres fulde bidrag til strategien er en integreret
del af Europa 2020.
3.1.
Et indre marked for det 21. århundrede
Et stærkere, mere udviklet og udvidet indre marked er afgørende for vækst og jobskabelse. Den
nuværende tendens viser imidlertid en vis integrationstræthed og skepsis vedrørende det indre
marked. Krisen har øget fristelsen til økonomisk nationalisme. Kommissionens opmærksomhed og
en fælles ansvarsfølelse hos medlemsstaterne har forhindret en opløsningstendens. Men det er
nødvendigt med ny fremdrift – et egentligt politisk engagement – for at relancere det indre marked
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gennem en hurtig vedtagelse af nedennævnte initiativer. Et sådant politisk engagement vil kræve en
kombination af foranstaltninger, der kan opveje det indre markeds mangler.
Erhvervslivet og borgerne oplever, at der fortsat er flaskehalsproblemer i forbindelse med
tværnationale aktiviteter, selv om det indre marked eksisterer retligt. De oplever, at net ikke er
tilstrækkelig sammenkoblede, og at håndhævelsen af reglerne for det indre marked er utilstrækkelig.
Ofte skal erhvervslivet og borgerne fortsat håndtere 27 forskellige retssystemer for en og samme
transaktion. Samtidig med at vores virksomheder stadigvæk dagligt står over for fragmentering og
forskellige regler, kan deres konkurrenter fra Kina, USA eller Japan med fuld styrke udnytte deres
store hjemmemarkeder.
Det indre marked blev udviklet før internettet, før informations- og kommunikationsteknologierne
blev en af de vigtigste drivkræfter for vækst, og før tjenesteydelser fik en så dominerende plads i
den europæiske økonomi. Nye tjenesteydelser (f.eks. indhold og medier, sundhed, intelligente
energimålere) viser et enormt potentiale, men Europa kan kun udnytte dette potentiale, hvis vi
overvinder den fragmentering, der i dag blokerer strømmen af onlineindhold og forbrugernes og
virksomhedernes adgang.
For at indrette det indre marked med henblik på EU 2020-målene kræves der velfungerende og godt
sammenkoblede markeder, hvor konkurrence og forbrugeradgang fremmer vækst og innovation. Et
åbent indre marked for tjenesteydelser skal baseres på tjenesteydelsesdirektivet, samtidig med at
kvaliteten af de tjenesteydelser, der tilbydes forbrugerne, sikres. Fuld gennemførelse af
tjenesteydelsesdirektivet kan øge handlen med kommercielle tjenester med 45 % og de direkte
udenlandske investeringer med 25 % og føre til en stigning i BNP på mellem 0,5 % og 1,5 %.
SMV's adgang til det indre marked skal forbedres. Iværksættervirksomhed skal udvikles gennem
konkrete politiske initiativer, herunder en forenkling af selskabslovgivningen (konkursprocedurer,
statut for private europæiske selskaber osv.), og initiativer, der giver iværksættere mulighed for at
starte igen efter konkurs. Borgerne skal have mulighed for fuldt ud at deltage i det indre marked. I
den henseende er det nødvendigt at styrke deres mulighed for og tillid til at købe varer og
tjenesteydelser over grænserne, navnlig via nettet.
Gennem konkurrencepolitikken vil Kommissionen sikre, at det indre marked forbliver et åbent
marked, der giver lige muligheder for virksomheder og bekæmper national protektionisme. Men
konkurrencepolitikken vil gøre mere for at bidrage til at opfylde Europa- 2020-målene.
Konkurrencepolitik sikrer, at markederne giver de rigtige rammer for innovation, f.eks. ved at sikre,
at patenter og intellektuelle ejendomsrettigheder ikke misbruges. Forebyggelse af markedsmisbrug
og konkurrencebegrænsende aftaler mellem virksomheder skaber incitamenter for innovation.
Statsstøttepolitik kan også aktivt og positivt bidrage til Europa 2020-målene ved at fremme og
støtte initiativer vedrørende mere innovative, effektive og grønne teknologier og samtidig lette
adgangen til offentlig støtte til investeringer, risikokapital og finansiering af forskning og udvikling.
For at håndtere flaskehalsproblemer i det indre marked foreslår Kommissionen følgende:
–
At styrke strukturer til at gennemføre foranstaltninger vedrørende det indre marked
rettidigt og korrekt, herunder netregulering, tjenesteydelsesdirektivet og pakken om
lovgivning for og tilsyn med de finansielle markeder, håndhæve dem effektivt og løse
problemer hurtigt, når de opstår.
At fremskynde intelligent lovgivning og overveje en hyppigere anvendelse af forordninger
end direktiver, iværksætte efterfølgende evaluering af eksisterende lovgivning, fortsætte
–
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
markedsovervågning, reducere de administrative byrder, fjerne skattehindringer, forbedre
erhvervsklimaet, navnlig for SMV, og støtte iværksættervirksomhed.
–
At tilpasse EU-lovgivning og medlemsstaternes lovgivning til den digitale æra for at
fremme fri bevægelighed for indhold og en høj grad af sikkerhed for forbrugere og
virksomheder. Det kræver en ajourføring af reglerne om ansvar, garantier og bilæggelse af
tvister.
At gøre det nemmere og billigere for erhvervslivet og forbrugerne at indgå kontrakter med
partnere i andre EU-lande, bl.a. ved at tilbyde harmoniserede løsninger for
forbrugerkontrakter, standardkontraktbestemmelser på EU-niveau og ved at arbejde videre
med en frivillig europæisk aftaleret.
At gøre det nemmere og billigere for erhvervslivet og forbrugerne at håndhæve kontrakter
og få anerkendt domstolsafgørelser og dokumenter i andre EU-lande.
Investering i vækst: samhørighedspolitik, mobilisering af EU's budget og private
finansieringskilder
–
–
3.2.
Økonomisk, social og geografisk samhørighed vil være centrale aspekter i Europa 2020-strategien
for at sikre, at al energi og kapacitet mobiliseres og fokuseres på at opfylde strategiens prioriteter.
Samhørighedspolitik og strukturfondene - som i sig selv er vigtige - vil være de afgørende
mekanismer for at nå de prioriterede mål om en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i
medlemsstaterne og regionerne.
Den finansielle krise har i høj grad påvirket erhvervslivets og de europæiske regeringers mulighed
for at finansiere investeringer og innovationsprojekter. For at nå målene for Europa 2020 er
lovgivning, der gør de finansielle markeder både effektive og sikre, vejen frem. Europa skal også
gøre sit yderste for at mobilisere finansielle midler, gå nye veje og kombinere privat og offentlig
finansiering og skabe innovative instrumenter til at finansiere de nødvendige investeringer,
herunder offentlig-private partnerskaber (OPP). Den Europæiske Investeringsbank og Den
Europæiske Investeringsfond kan bidrage til at bakke op om en "god cirkel", hvor innovation og
iværksættervirksomhed kan finansieres gunstigt fra de allerførste investeringer til notering på
børsmarkeder i partnerskab med de mange offentlige initiativer og ordninger, der allerede eksisterer
på nationalt niveau.
EU's flerårige finansielle ramme skal også afspejle, at langsigtet vækst prioriteres. Når prioriteterne
er vedtaget, er det Kommissionens hensigt at indarbejde dem i forslag til den næste flerårige
finansielle ramme, der skal udarbejdes næste år. Drøftelserne bør ikke kun dreje sig om
finansiering, men også om, hvordan forskellige finansieringsinstrumenter, som f.eks. strukturfonde,
landbrugsfonde og Fonden for Udvikling af Landdistrikter, rammeprogrammet for forskning og
programmet for konkurrenceevne og innovation, skal udformes for at nå Europa 2020-målene og
optimere virkningen, sikre effektivitet og EU-merværdi. Det er vigtigt at finde måder, der gør det
muligt at øge EU-budgettets virkning – selv om den er lille, kan den virke som en katalysator, hvis
den målrettes korrekt.
For at udvikle innovative finansieringsløsninger til at støtte Europa 2020-målene foreslår
Kommissionen følgende:
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
Fuldt ud at udnytte mulighederne for at gøre det eksisterende EU-budget mere effektivt
gennem en stærkere prioritering og en bedre tilpasning af EU's udgifter til Europa 2020-
målene for at formindske den nuværende fragmentering af EU's finansieringsinstrumenter
(f.eks. F&U og innovation, vigtige infrastrukturinvesteringer i tværnationale energi- og
transportnet og lavemissionsteknologi). Muligheden for at revidere finansforordningen bør
også udnyttes fuldt ud for at udvikle innovative finansieringsinstrumenters potentiale,
samtidig med at der sikres en sund finansiel forvaltning.
At udforme nye finansieringsinstrumenter, navnlig i samarbejde med EIB/EIF og den
private sektor, der svarer til hidtil uopfyldte behov i erhvervslivet. Som led i den
kommende forsknings- og innovationsplan vil Kommissionen koordinere et initiativ med
EIB/EIF for at rejse mere kapital til finansiering af innovative vækstvirksomheder.
At gøre et effektivt europæisk marked for risikovillig kapital til en realitet, lette
erhvervslivets direkte adgang til kapitalmarkeder og udvikle incitamenter for privat
finansiering, der stiller finansiering til rådighed for start up-virksomheder og for innovative
SMV.
Fuld udnyttelse af vores eksterne politikinstrumenter
–
–
3.3.
Global vækst vil give nye muligheder for Europas eksporterhverv og konkurrencedygtig adgang til
vital import. Alle vores eksterne økonomiske politikinstrumenter skal udnyttes for at fremme
europæisk vækst gennem deltagelse i åbne og fair markeder verden over. Det gælder de eksterne
aspekter af vores forskellige interne politikker (energi, transport, landbrug, F&U), men det gælder
navnlig for handel og koordinering af den makroøkonomiske politik. Et åbent Europa, der fungerer
inden for rammerne af regelbaserede internationale rammer, er vejen frem for at udnytte fordelene
ved globalisering og styrke vækst og beskæftigelse. Samtidig skal EU sætte sig mere effektivt
igennem på den internationale scene og spille en førende rolle, når det drejer sig om at udforme den
fremtidige globale økonomiske orden gennem G20, og varetage den europæiske interesse gennem
en aktiv anvendelse af alle de værktøjer, vi har til rådighed.
En del af den vækst, som Europa skal skabe i det næste årti, skal komme fra vækstøkonomierne i
takt med, at deres middelklasser udvikler sig og importerer varer og tjenester, hvor Den Europæiske
Union har en relativ fordel. EU er den største handelsblok i verden og udvikler sig ved at være åben
over for omverdenen og være meget opmærksom på, hvad andre udviklede eller nye økonomier gør
for at foregribe og tilpasse sig fremtidige tendenser.
At udvise initiativ inden for rammerne af WTO og bilateralt for at sikre bedre markedsadgang for
EU's virksomheder, herunder SMV, og ensartede vilkår i forhold til vores eksterne konkurrenter,
bør være en vigtig målsætning. Endvidere bør vi målrette og strømline vores dialog om regulering,
navnlig på nye områder, som f.eks. klima og grøn vækst, og om muligt udvide den globale
rækkevidde ved at fremme overensstemmelse, gensidig anerkendelse og konvergens på vigtige
reguleringsmæssige områder og udbrede vore regler og standarder.
Europa 2020-strategien er ikke kun relevant inden for EU, den kan også give kandidatlande og
nabolande et større potentiale og bidrage til i højere grad at fastholde deres egen reformindsats. En
udvidelse af det område, hvor EU-reglerne finder anvendelse, vil skabe nye muligheder for både EU
og nabolandene.
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endvidere er et af de kritiske mål i de kommende år at opbygge strategiske forbindelser med
vækstøkonomierne for at drøfte fælles problemstillinger, fremme samarbejdet om regulering og
andre samarbejdsområder og løse bilaterale anliggender. De strukturer, der understøtter disse
forbindelser, skal være fleksible og i højere grad politiske end tekniske.
Kommissionen vil i 2010 udarbejde en handelsstrategi for Europa 2020, som vil omfatte:
–
Vægt på indgåelse af igangværende multilaterale og bilaterale handelsforhandlinger,
navnlig de forhandlinger, der har det stærkeste økonomiske potentiale, samt på bedre
håndhævelse af eksisterende aftaler med fokus på ikke-toldmæssige handelshindringer.
Initiativer vedrørende liberalisering af samhandelen for fremtidens sektorer, som f.eks.
"grønne" produkter og teknologier, højteknologiske produkter og tjenester, samt
international standardisering navnlig på vækstområder.
Forslag til strategiske dialoger på højt niveau med nøglepartnere for at diskutere strategiske
spørgsmål som f.eks. markedsadgang, reguleringsmæssige rammer, globale ubalancer,
energi og klimaforandringer, adgang til råmaterialer, global fattigdom, uddannelse og
udvikling. Kommissionen vil også bestræbe sig på at styrke Det Transatlantiske
Økonomiske Råd med USA og den økonomiske dialog på højt niveau med Kina og uddybe
forbindelserne med Japan og Rusland.
Fra 2011 og derefter hvert år før Det Europæiske Råds forårsmøde vil der blive fremlagt en
rapport om handels- og investeringshindringer med forslag til, hvordan markedsadgangen
og de reguleringsmæssige rammer kan forbedres for EU's virksomheder.
–
–
–
EU er en global spiller og tager sit internationale ansvar alvorligt. EU har udviklet et egentligt
partnerskab med udviklingslande om at udrydde fattigdom, fremme vækst og opfylde
årtusindudviklingsmålene. Vi har særdeles tætte forbindelser til Afrika og skal investere yderligere i
fremtiden for at udvikle dette tætte partnerskab. Det vil ske i de generelle igangværende
bestræbelser på at øge udviklingsstøtten, gøre vores udviklingsprogrammer mere effektive, bl.a. ved
en effektiv arbejdsdeling med medlemsstaterne og ved i højere grad at lade udviklingsmål indgå i
EU's andre politikker.
4.
U
D AF KRISEN
:
FØRSTE SKRIDT MOD
2020
Politiske instrumenter er blevet anvendt resolut og massivt for at takle krisen. Finanspolitikken har
om muligt haft en ekspansiv og kontracyklisk rolle. Renten var historisk lav, og der blev stillet
likviditet til rådighed for den finansielle sektor på en hidtil uset måde. Regeringerne gav massiv
støtte til banker, enten gennem garantier, rekapitalisering eller ved at "rense" regnskaber for giftige
aktiver. Andre sektorer i økonomien modtog støtte gennem de midlertidige og særlige
rammebestemmelser for statsstøtte. Alle disse foranstaltninger var og er stadig berettigede. Men de
kan ikke vare ved. Høje offentlige gældsniveauer er ikke holdbare i længden. Opfyldelsen af Europa
2020-målene skal baseres på en troværdig exitstrategi dels for finans- og pengepolitikken og dels
for den offentlige direkte støtte til økonomiske sektorer, navnlig den finansielle sektor.
Planlægningen af de forskellige led i exitstrategien er vigtig. En styrket koordinering af de
økonomiske politikker, navnlig i euroområdet skal sikre en vellykket samlet exitstrategi.
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450131_0025.png
4.1.
Fastlæggelse af en troværdig exitstrategi
På grund af den fortsatte usikkerhed om de økonomiske udsigter og den skrøbelige finansielle
sektor bør støtteforanstaltningerne først bringes til ophør, når opsvinget kan betragtes som
selvbærende, og når den finansielle stabilitet er blevet genoprettet
4
. Afviklingen af midlertidige
kriserelaterede foranstaltninger bør koordineres og tage højde for eventuelle negative afsmittende
virkninger på tværs af medlemsstaterne og vekselvirkninger mellem forskellige politikinstrumenter.
Statsstøttedisciplinen skal genindføres og starte med afviklingen af de midlertidige rammer for
statsstøtte. En sådan koordineret tilgang skal hvile på følgende principper:
–
Afviklingen de finanspolitiske incitamenter bør begynde, så snart opsvinget er fuldt sikret.
Timingen skal eventuelt være forskellig fra land til land, og det er derfor nødvendigt med
en høj grad af koordinering på europæisk niveau.
Kortsigtet beskæftigelsesstøtte bør først udfases, når vendepunktet i BNP-væksten er fuldt
ud sikret, og beskæftigelsen med den sædvanlige forsinkelse begynder at vokse.
Sektorstøtteordninger bør udfases snarlig, da de medfører store budgetomkostninger, anses
for stort set at have opfyldt deres mål, og da de kan skade konkurrencen på det indre
marked.
Finansieringstøtten bør fortsætte, indtil der er klare tegn på, at finansieringsbetingelserne
for erhvervslivet stort set er vendt tilbage til den normale situation.
Afvikling af støtte til finanssektoren, først og fremmest offentlige garantiordninger, skal
afpasses efter situationen for økonomien i almindelighed og det finansielle systems
stabilitet i særdeleshed.
Reform af det finansielle system
–
–
–
–
4.2.
En afgørende prioritet på kort sigt vil være at genskabe en solid, stabil og sund finanssektor, der kan
finansiere realøkonomien. Det vil kræve fuld og rettidig gennemførelse af G20-forpligtelserne. Det
vil navnlig være nødvendigt at opfylde følgende fem mål.
–
–
–
Gennemførelse af de vedtagne reformer for tilsyn med finanssektoren;
Udfyldelse af de reguleringsmæssige huller, fremme gennemsigtighed, stabilitet og
ansvarlighed, navnlig hvad angår afledte produkter og markedsinfrastruktur.
Styrkelse af vores forsigtighedsprincipper, regnskabs- og forbrugerbeskyttelsesregler i
form af et fælles europæisk regelsæt, der omfatter alle finansielle aktører og markeder på
en hensigtsmæssige måde.
Bedre styring af de finansielle institutioner for at takle de svagheder, som blev identificeret
under finanskrisen med hensyn til risikoidentifikation og risikostyring;
Iværksættelse af en ambitiøs politik, der i fremtiden vil give bedre muligheder for at
forebygge og om nødvendigt forvalte eventuelle finanskriser, og som – under hensyntagen
–
–
4
Se konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 10.-11. december 2009.
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
til finanssektorens specifikke ansvar i den nuværende krise – også skal omfatte passende
bidrag fra finanssektoren.
4.3.
Sikre en intelligent finanspolitisk konsolidering, der støtter langsigtet vækst
Sunde offentlige finanser er afgørende for at genoprette betingelserne for bæredygtig vækst og
jobskabelse, og vi har derfor behov for en omfattende exitstrategi. Det kræver en gradvis afvikling
af den kortsigtede krisestøtte og indførelse af mellem- til langsigtede reformer, der fremmer de
offentlige finansers holdbarhed og styrker vækstpotentialet.
Stabilitets- og vækstpagten er den rigtige ramme til at gennemføre finanspolitiske exitstrategier, og
medlemsstaterne fastsætter sådanne strategier i deres stabilitets- og konvergensprogrammer. For de
fleste landes vedkommende forventes den finanspolitiske konsolidering at starte i 2011. Processen
med at nedbringe underskuddene til under 3 % af BNP bør normalt være afsluttet inden 2013. I en
række lande kan det imidlertid være nødvendigt at starte konsolideringsfasen før 2011, hvilket
betyder, at afviklingen af den midlertidige krisestøtte og den finanspolitiske konsolidering i disse
tilfælde skal ske samtidig.
For at støtte EU's økonomiske vækstpotentiale og vore sociale modellers bæredygtighed vil
konsolideringen af de offentlige finanser inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten
indebære en prioritering og en række svære valg: koordinering på EU-niveau kan hjælpe
medlemsstaterne med denne opgave og bidrage til at håndtere afsmittende virkninger. Derudover er
sammensætningen og kvaliteten af de offentlige udgifter vigtig: programmer for budgetmæssig
konsolidering bør prioritere "vækstfremmende foranstaltninger", såsom uddannelse og færdigheder,
F&U og innovation og investeringer i netværk, f.eks. højhastighedsinternet, energi- og
transportsammenkoblinger – dvs. de centrale tematiske områder i Europa 2020-strategien.
Budgettets indtægtsside er også vigtig, og der bør lægges særlig vægt på kvaliteten af indtægts-
/skattesystemet. Hvis det er nødvendigt at sætte skatterne op, bør det om muligt kombineres med at
gøre skattesystemerne mere "vækstvenlige". Det bør f.eks. undgås at hæve skatten på arbejde, som
det er sket hidtil til stor skade for jobskabelsen. Medlemsstaterne bør i stedet tilstræbe at flytte
skattebyrden fra arbejde til energi- og miljøafgifter som led i "grønnere" skatte- og afgiftssystemer.
Finanspolitisk konsolidering og finansiel bæredygtighed skal gå hånd i hånd med omfattende
strukturreformer, navnlig inden for pensions- og sundhedssystemerne, de sociale
beskyttelsessystemer og uddannelsessystemerne. Den offentlige forvaltning bør udnytte situationen
til at øge effektiviteten og forbedre serviceniveauet. Politikken for offentlige indkøb skal sikre en
mere effektiv brug af offentlige midler, og markederne for offentlige indkøb skal være åbne i hele
EU.
4.4.
Koordinering i den Økonomiske og Monetære Union
Den fælles valuta har været et værdifuldt skjold mod turbulente vekselkurser i de lande, der har
euroen som valuta. Men krisen har også vist, i hvor høj grad økonomierne i euroområdet hænger
sammen, navnlig på det finansielle område, hvilket gør afsmittende virkninger mere sandsynlige.
Forskellige vækstmønstre fører i nogle tilfælde til en akkumulering af uholdbare offentlige
gældsniveauer, hvilket derpå lægger pres på den fælles valuta. Krisen har således forstærket nogle
af de udfordringer, euroområdet står over for, f.eks. de offentlige finansers holdbarhed og den
potentielle vækst, men også den destabiliserende rolle, som ubalancer og forskellig
konkurrenceevne spiller.
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er helt afgørende - og hastende - at takle disse udfordringer i euroområdet for at sikre stabilitet
og en holdbar beskæftigelse, der kan skabe vækst. At takle disse udfordringer kræver en styrket og
tættere politisk koordinering, herunder:
–
En ramme for en dybere og bredere overvågning af landene i euroområdet: ud over en
styrkelse af den budgetmæssige disciplin, bør makroøkonomiske ubalancer og udviklingen
i konkurrenceevnen være en integreret del af den økonomiske overvågning, navnlig for at
lette en politikstyret tilpasning.
En ramme til takling af overhængende trusler for euroområdets finansielle stabilitet
generelt.
Passende repræsentation af euroområdet udadtil for beslutsomt at takle globale
økonomiske og finansielle udfordringer.
–
–
Kommissionen vil fremsætte forslag for at bringe disse ideer videre.
5.
L
EVERING AF RESULTATER
:
STÆRKERE STYRING
For at sikre omlægningen skal Europa 2020-strategien være mere fokuseret, opstille klare mål og
gennemsigtige benchmark til vurdering af fremskridt. Det vil kræve en stærk styringsramme, der
udnytter de eksisterende instrumenter for at sikre en rettidig og effektiv gennemførelse.
5.1.
Foreslået struktur for Europa 2020
Strategien bør bygges op om en tematisk tilgang og en mere fokuseret landeovervågning. Det
baseres på allerede eksisterende koordineringsinstrumenter. Mere konkret:
–
En tematisk tilgang,
der fokuserer på de temaer, der er identificeret i afsnit 2, navnlig
opfyldelse af de 5 overordnede mål. Hovedinstrumentet skal være Europa 2020-strategien
og flagskabsinitiativerne, som kræver handling på både EU- og medlemsstatsniveau (se
afsnit 2 og bilag 1 og 2). Den tematiske tilgang afspejler EU-dimensionen, viser klart den
indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes økonomier og giver større selektivitet
for konkrete initiativer, der skubber strategien fremad og bidrager til at nå EU's og
medlemsstaternes overordnede mål.
Landerapportering,
som bidrager til at nå Europa 2020-målene ved at hjælpe
medlemsstaterne med at definere og gennemføre exitstrategier, genskabe makroøkonomisk
stabilitet, identificere nationale flaskehalsproblemer og få deres økonomier tilbage til
bæredygtig vækst og holdbare offentlige finanser. Det omfatter ikke kun finanspolitik, men
også rene makroøkonomiske spørgsmål i forbindelse med vækst og konkurrenceevne (dvs.
makroøkonomiske ubalancer). Det skal sikre en integreret tilgang til politikudformning og
gennemførelse, som har afgørende betydning for at støtte de valg, medlemsstaternes skal
træffe afhængig af deres offentlige finanser. Der vil være særligt fokus på, hvordan
euroområdet fungerer, og den indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaterne.
–
For at opnå dette vil rapportering og evaluering vedrørende Europa 2020 og stabilitets- og
vækstpagten blive foretaget samtidig for at sammenholde mål og midler, samtidig med at
instrumenterne og procedurerne holdes adskilte, og stabilitets- og vækstpagtens integritet bevares.
Det betyder, at der på samme tid skal fremlægges årlige stabilitets- og konvergensprogrammer og
strømlinede reformprogrammer, som hver medlemsstat skal udarbejde for at fastsætte
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
foranstaltninger, der kan gøre rede for de fremskridt, de har gjort med at opfylde deres mål, samt
vigtige strukturreformer for at takle de flaskehalsproblemer, der bremser væksten. Begge disse
programmer, som skal indeholde de nødvendige krydsreferencer, skal fremlægges for
Kommissionen og de øvrige medlemsstater i årets sidste kvartal. Det Europæiske Råd for
Systemiske Risici skal rapportere regelmæssigt om makrofinansielle risici: disse rapporter vil være
et vigtigt bidrag til den samlede vurdering. Kommissionen vil vurdere disse programmer og
rapportere om fremskridt med gennemførelsen. Der skal være særlige opmærksomhed om
udfordringerne ved Den Økonomiske og Monetære Union.
Det vil give Det Europæiske Råd alle de oplysninger, der er nødvendige for at træffe beslutninger.
Det vil således have adgang til en analyse af den økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation,
det overordnede budgetbillede, de makroøkonomiske betingelser og fremskridtene for hver tematisk
dagsorden i hver enkelt medlemsstat samt et overblik over den generelle økonomiske situation i EU.
Integrerede retningslinjer
Europa 2020-strategien vil institutionelt tage form af et sæt integrerede retningslinjer for "Europa
2020" (der integrerer beskæftigelsesretningslinjerne og de overordnede økonomiske retningslinjer),
og som erstatter de eksisterende 24 retningslinjer. Disse nye retningslinjer vil afspejle Det
Europæiske Råds beslutninger og integrere de vedtagne mål. Efter Europa-Parlamentets udtalelse
om beskæftigelsesretningslinjerne som foreskrevet i traktaten skal retningslinjerne godkendes
politisk af Det Europæiske Råd i juni, før de vedtages af Rådet. Når de er vedtaget, vil de for en stor
dels vedkommende være gyldige indtil 2014, således at der kan fokuseres på gennemførelsen.
Politiske henstillinger
Der vil blive rettet henstillinger til medlemsstaterne både i forbindelse med landerapporteringen og i
forbindelse med den tematiske tilgang for Europa 2020. Landeovervågningen vil tage form af
udtalelser om stabilitets-/konvergensprogrammerne ifølge Rådets forordning (EF) nr. 1466/97
ledsaget af henstillinger som led i de overordnede økonomiske retningslinjer (artikel 121, stk. 2).
Den tematiske del vil indeholde retningslinjer for beskæftigelsespolitikker (artikel 148) og
henstillinger til medlemsstaterne om andre udvalgte tematiske spørgsmål (f.eks. om
erhvervsklimaet, innovation, det indre marked, energi/klimaforandringer osv.), og alle ovennævnte
henstillinger kan også, hvis de har makroøkonomiske implikationer, indgå i ovennævnte
overordnede økonomiske retningslinjer. Dette system for henstillinger vil også bidrage til at sikre
overensstemmelse mellem den makroøkonomiske og budgetmæssige ramme og de tematiske
dagsordener.
Henstillingerne under landeovervågningen skal omfatte spørgsmål med stor betydning for den
makroøkonomiske situation og de offentlige finanser, mens henstillingerne under den tematiske
tilgang skal give detaljerede råd om de mikroøkonomiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer.
Disse henstillinger skal være tilstrækkelig præcise og normalt give en tidsramme, inden for hvilken
den pågældende medlemsstat forventes at handle (f.eks. to år). Medlemsstaten skal derefter gøre
rede for, hvilke foranstaltninger den vil træffe for at gennemføre henstillingen. Hvis en
medlemsstat, når tidsfristen er udløbet, ikke i tilstrækkelig grad har efterlevet en henstilling fra
Rådet, eller hvis den har gennemført politikker, der er i modstrid med henstillingen, kan
Kommissionen rette en advarsel til medlemsstaten (artikel 121, stk. 4).
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.2.
Hvem gør hvad?
Det er vigtigt at samarbejde om at nå disse mål. I vores sammenhængende økonomier kan vi kun
sikre vækst og beskæftigelse, hvis alle medlemsstaterne går i den retning, og der tages højde for
deres specifikke situation. Vi har behov for en højere grad af ejerskab. Det Europæiske Råd bør
give generelle retningslinjer for strategien på grundlag af Kommissionens forslag ud fra et centralt
princip: en klar merværdi for EU. Europa-Parlamentets rolle er i den henseende særlig vigtig. Der er
desuden behov for et større input fra aktører på nationalt og regionalt niveau og fra
arbejdsmarkedets parter. Der findes en oversigt over Europa 2020-strategiens politiske proces og
tidsfrister i bilag 3.
Det Europæiske Råds fulde ejerskab
I modsætning til den nuværende situation, hvor Det Europæiske Råd er det sidste led i strategiens
beslutningsproces, bør det være Det Europæiske Råd, der styrer strategien, da det er det organ, der
sikrer integrationen af politikker og forvalter den gensidige afhængighed mellem medlemsstaterne
og EU.
Samtidig med denne overordnede opfølgning på gennemførelsen af Europa 2020-programmet, kan
Det Europæiske Råd fokusere på specifikke emner (f.eks. forskning og innovation, kvalifikationer)
på dets kommende møder og vejlede og give de nødvendige impulser.
Ministerrådet
De relevante rådssammensætninger bør arbejde for at gennemføre Europa 2020-programmet og nå
målene på de områder, de har ansvaret for. Som led i flagskibsinitiativerne vil medlemsstaterne
blive inviteret til i højere grad at udveksle oplysninger om god praksis inden for rammerne af
Rådets forskellige sammensætninger.
Europa-Kommissionen
Kommissionen vil årligt følge op på situationen med udgangspunkt i en række indikatorer, der viser
de samlede fremskridt hen imod en intelligent, grøn og inklusiv økonomi, der sikrer høj
beskæftigelse, produktivitet og social samhørighed.
Den udarbejder en årsrapport om gennemførelsen af Europa- 2020-strategien med fokus på de
fremskridt, der er gjort med at opfylde de vedtagne overordnede mål, og den vurderer
landerapporter og stabilitets- og konvergensprogrammer. Som led i denne proces vil Kommissionen
fremlægge politiske henstillinger eller advarsler, fremsætte forslag til at opnå strategiens mål, og
den vil fremlægge en specifik vurdering af fremskridtene inden for euroområdet.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet bør spille en afgørende rolle i strategien, ikke kun i sin egenskab af
medlovgiver, men også som drivkraft for mobilisering af borgerne og de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentet kunne f.eks. bruge sit årlige møde med de nationale parlamenter til at drøfte
dets bidrag til Europa 2020 og sammen med dem fremsætte ideer til Det Europæiske Råds
forårsmøde.
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Nationale, regionale og lokale myndigheder
Alle nationale, regionale og lokale myndigheder bør gennemføre partnerskabet i tæt samarbejde
med parlamenter, arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet, både hvad angår
udarbejdelsen af nationale reformprogrammer og gennemførelsen.
Ved at indføre en permanent dialog mellem forskellige regeringsniveauer bringes EU's prioriteter
tættere på borgerne og styrker derved det ejerskab, der er nødvendigt for at gennemføre Europa
2020-strategien.
Aktører og civilsamfund
Endvidere bør Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget også i højere grad
inddrages. Udveksling af god praksis, benchmarking og dannelse af netværk – som anbefalet af
flere medlemsstater – har vist sig at være et andet nyttigt værktøj til at styrke ejerskab og dynamik i
forbindelse med behovet for reformer.
Den nye strategis succes vil derfor i høj grad afhænge af Den Europæiske Unions institutioner og
medlemsstaternes og regionernes evne til klart at forklare, hvorfor reformer er nødvendige - og
uundgåelige for at bevare vores livskvalitet og sikre vores sociale modeller - hvor Europa og
medlemsstaterne ønsker at være nået til i 2020, og hvilke bidrag de ønsker fra borgerne,
erhvervslivet og deres repræsentative organisationer. Kommissionen er klar over, at der skal tages
højde for nationale forhold og traditioner, og den vil derfor foreslå nogle fælles
kommunikationsværktøjer i den henseende.
6.
B
ESLUTNINGER
,
DER SKAL TRÆFFES AF
D
ET
E
UROPÆISKE
R
ÅD
Kommissionen foreslår, at Det Europæiske Råd på sit møde i foråret 2010:
–
–
vedtager de tematiske prioriteter for Europa 2020-strategien
fastsætter de fem overordnede mål som foreslået i afsnit 2 i dette dokument: om F&U-
investeringer, uddannelse, energi/klimaforandringer, beskæftigelsesfrekvens og
nedbringelse af fattigdommen, og fastsætter, hvor Europa skal være nået til i 2020;
opfordrer medlemsstaterne til i samråd med Europa-Kommissionen at indarbejde disse EU-
mål i deres nationale mål med henblik på Det Europæiske Råds møde i juni under
hensyntagen til nationale forhold og forskellige udgangspunkter
opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag om gennemførelse af
flagskibsinitiativerne og anmoder Rådet (i dets forskellige sammensætninger) om på dette
grundlag at træffe de nødvendige beslutninger for at gennemføre dem
når til enighed om at styrke den økonomiske koordinering for at fremme positive
afsmittende virkninger og kunne takle EU's udfordringer mere effektivt; i den henseende
godkender det kombinationen af tematiske og landespecifikke vurderinger som foreslået i
denne meddelelse, samtidig med at pagtens integritet bevares; der lægges særlig vægt på at
styrke ØMU'en
opfordrer alle parter og aktører (f.eks. nationale/regionale parlamenter, regionale og/eller
lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet og ikke mindst borgerne i
–
–
–
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Europa) til i et partnerskab at bidrage til at gennemføre strategien ved at træffe
foranstaltninger på deres ansvarsområder
–
anmoder Kommissionen om at overvåge fremskridtene og årligt rapportere til Det
Europæiske Råd på dets forårsmøde og fremlægge en oversigt over de fremskridt, der er
gjort for at opfylde målene, herunder international benchmarking, og status for
gennemførelsen af flagskibsinitiativerne.
På efterfølgende møder:
–
–
–
godkender de foreslåede integrerede retningslinjer, der udgør det institutionelle grundlag,
efter udtalelse fra Europa-Parlamentet
validerer de nationale mål efter en proces med gensidig kontrol for at sikre sammenhæng
drøfter specifikke emner og vurderer, hvor Europa står, og hvordan der kan opnås hurtigere
fremskridt. En første drøftelse af forskning og innovation kunne finde sted på Det
Europæiske Råds møde i oktober på grundlag af et bidrag fra Kommissionen.
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450131_0032.png
BILAG 1 - EUROPA 2020: EN OVERSIGT
O
VERORDNEDE MÅL
– Øge beskæftigelsesfrekvensen for befolkningen i alderen 20-64 år fra de nuværende 69 % til mindst 75 %.
– Nå målet om at investere 3 % af BNP i F&U, navnlig ved at forbedre vilkårene for den private sektors investering i F&U, og udvikle en ny indikator til
at følge innovation.
– Reducere drivhusgasemissioner med mindst 20 % i forhold til 1990-niveauet eller med 30 %, hvis betingelserne er til stede; øge vedvarende energis
andel af vores endelige energiforbrug til 20 %; og øge energieffektiviteten med 20 %.
– Reducere andelen af unge, der forlader skolen tidligt, til 10 % fra de nuværende 15 % og øge andelen af befolkningen i alderen 30-34 år, der har en
uddannelse på tertiært niveau, fra 31 % til mindst 40 %.
–
Reducere antallet af europæiske borgere, der lever under de nationale fattigdomsgrænser med 25 %, så over 20 millioner mennesker kommer ud af
fattigdommen.
I
NTELLIGENT VÆKST
INNOVATION
EU's flagskibsinitiativ
"Innovation i EU"
til at
skabe bedre rammer og adgang til finansiering for
forskning og innovation, så innovationskæden
styrkes, og investeringsniveauet øges i hele EU.
UDDANNELSE
B
ÆREDYGTIG VÆKST
KLIMA, ENERGI OG MOBILITET
EU's flagskibsinitiativ
"Et ressourceeffektivt
Europa",
der skal bidrage til at adskille
økonomisk vækst fra ressourceforbruget ved at
gøre vores økonomi mindre afhængig af CO
2
, øge
anvendelsen
af
vedvarende
energikilder,
modernisere vores transportsektor og fremme
energieffektivitet.
I
NKLUSIV VÆKST
BESKÆFTIGELSE OG KVALIFIKATIONER
EU's flagskibsinitiativ
"En dagsorden for nye
kvalifikationer og nye job"
til at modernisere
arbejdsmarkederne ved at fremme arbejdskraftens
mobilitet og udvikle kvalifikationer hele livet
igennem for at øge erhvervsfrekvensen og bedre
matche udbuddet af og efterspørgslen efter
arbejdskraft.
BEKÆMPELSE AF FATTIGDOM
EU's flagskibsinitiativ "Europæisk
platform
mod fattigdom"
til at sikre social og geografisk
samhørighed, således at fordelene ved vækst og
arbejdspladser kommer mange til gode, og at folk,
der er ramt af fattigdom og social udelukkelse,
kan få et værdigt liv og tage aktiv del i samfundet.
EU's flagskibsinitiativ
"Unge på vej"
til at
forbedre uddannelsessystemernes resultater og
KONKURRENCEEVNE
gøre Europas højere uddannelse mere attraktiv
EU's flagskibsinitiativ
"En industripolitik for en
internationalt.
globaliseret
verden"
til
at
forbedre
DET DIGITALE SAMFUND
erhvervsklimaet, navnlig for SMV, og støtte
udviklingen af en stærk og bæredygtig
EU's flagskibsinitiativ
"En digital dagsorden for
industribase, der kan konkurrere globalt.
Europa"
til at udbrede højhastighedsinternet og
udnytte fordelene ved et digitalt indre marked for
husholdninger og virksomheder.
DA
32
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450131_0033.png
BILAG 2 - EN ARKITEKTUR FOR EUROPA 2020
Overordnet
institutionel struktur
Integrerede retningslinjer
til fastsættelse af EU's politiske prioriteter, herunder
overordnede mål
som EU skal nå inden 2020, og som skal omsættes til nationale mål.
Landerapportering:
Mål:
hjælpe medlemsstaterne med at definere og
gennemføre
exitstrategier,
genskabe
makroøkonomisk stabilitet, identificere nationale
flaskehalsproblemer og få deres økonomier tilbage
til bæredygtig vækst og holdbare offentlige
finanser.
Tilgang:
bedre vurdering af de vigtigste
makroøkonomiske
udfordringer,
som
medlemsstaterne står over for, under hensyntagen
til afsmitning i alle medlemsstater og
politikområder.
Instrumenter:
rapportering fra medlemsstaterne
gennem
deres
stabilitets-
og
konvergensprogrammer ledsaget af særskilte, men
synkroniserede
henstillinger
vedrørende
finanspolitik i udtalelser om stabilitets- og
konvergensprogrammet
og
vedrørende
makroøkonomisk ubalance og flaskehalsproblemer
for vækst som led i de overordnede økonomiske
retningslinjer (artikel 121, stk. 2).
Tematisk tilgang:
Mål:
at nå overordnede mål, der er vedtaget på EU-plan,
gennem en kombination af konkrete tiltag på EU-plan og
nationalt plan.
Resultater
Tilgang:
strategisk rolle for de fagspecifikke
rådssammensætninger til overvågning af og tilsyn med de
fremskridt, der gøres i retning af de vedtagne mål.
Instrumenter:
rapportering fra medlemsstaterne gennem
strømlinede nationale reformprogrammer, herunder
information om flaskehalsproblemer for vækst og
fremskridt i retning af målene, ledsaget af politisk
rådgivning på EU-plan i form af henstillinger som led i de
overordnede økonomiske retningslinjer (artikel 121, stk. 2)
og beskæftigelsesretningslinjerne (artikel 148).
DA
33
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1450131_0034.png
BILAG 3 - FORESLÅET TIDSPLAN FOR 2010-2012
2010
Europa-Kommissionen
Forslag til overordnet tilgang til EUROPA 2020
Det Europæiske Råds forårsmøde
Aftale om generel tilgang og valg af EU's overordnede mål
Europa-Kommissionen
Forslag til integrerede retningslinjer for EUROPA 2020
Europa-Parlamentet
Strategidebat og udtalelse om integrerede retningslinjer
Ministerrådet
Justering af hovedparametre (EU-mål og nationale mål, flagskibsinitiativer og integrerede
retningslinjer)
Det Europæiske Råds junimøde
Godkendelse af EUROPA 2020-strategien, validering af EU-mål og nationale mål og
godkendelse af de integrerede retningslinjer
Europa-Kommissionen
Operationel vejledning for de næste trin i EUROPA 2020
Det Europæiske Råds efterårsmøde
Indgående drøftelse af et udvalgt tematisk emne (f.eks. F&U og innovation)
Medlemsstaterne
Stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer
2011
Europa-Kommissionen
Årsrapport til Det Europæiske Råds forårsmøde, udtalelser om stabilitets- og
konvergensprogrammer og forslag til henstillinger
Ministerrådet
Gennemgang af Kommissionens forslag til henstillinger, ECOFIN for SGP
Europa-Parlamentet
Plenarmøde og vedtagelse af en beslutning
Det Europæiske Råds forårsmøde
Vurdering af fremskridt og strategiske retningslinjer
Medlemsstaterne, Europa-Kommissionen, Rådet
Opfølgning af henstillinger, gennemførelse af reformer og rapportering
2012
Samme procedure med specifik fokus på overvågning af fremskridt
DA
34