Finansudvalget 2010-11 (1. samling)
L 1 § 7 Bilag 8
Offentligt
Socialdemokraternes og Socialistisk Folkepartis bemærkninger
Bemærkninger
Til nr. 525Ikke alene vil regeringen beskære ulandsbistanden kraftigt, den har også taget en del afden samlede ulandsbistand og brugt den til klimabistand på trods af løftet om detmodsatte. Det er ikke rimeligt. Klimaproblemerne er skabt af de rige lande, herunderDanmark, og det er derfor kun rimeligt, at de rige lande betaler for de skader, denglobale opvarmning skaber i ulandene. Derfor bør klimabistand ikke tælle med iulandbistanden.
Til nr. 526 og 548Der afsættes 500 mio. kr. til at styrke ligningen af bl.a. større internationalevirksomheder. Forslagets udgifter dækkes ind af et tilsvarende større skatteprovenu.
Til nr. 527Socialdemokraterne og SF vil sikre en udbygget forebyggende indsats i kommunerne.Det er ikke alene til gavn for den enkelte, der f.eks. rammes af en kronisk sygdom medlavere livskvalitet til følge, men også en stor samfundsmæssig gevinst, hvis vi kanforebygge nogle af de arbejdsskader og sygdomsforløb vi desværre ser i dag påarbejdsmarkedet. Vi skal forebygge problemerne og ikke blot betale dyrt for at løsedem, når de opstår.
Til nr. 528S og SF vil sikre et velfungerende offentligt sundhedsvæsen baseret på, at alle har ligeret og adgang til sundhedsydelser uanset sygdomsbillede, økonomi, ansættelsesforholdm.v. Det betyder bl.a., at vi vil afskaffe fradraget for sundhedsforsikringer. Til gengældvil vi prioritere flere penge til nogle af de områder, der er blevet forsømt i de senere år.Det gælder især det medicinske område, livstruende sygdomme som kræft samtpsykiatriområdet.Langt størstedelen af alle akutte indlæggelser handler om medicinske patienter, hviseneste mulighed er de offentlige sygehuse. Her mødes de af forsømte og nedprioriteredeafdelinger, hvor personalemangel og overbelægning er hverdagskost. Vi vil sikre flereansatte og mere sammenhængende behandlingsforløb indenfor det medicinske område.Derudover er der behov for en styrket indsats på kræftområdet. Diagnoserne skal stilleshurtigere og bedre, behandlingerne skal være i verdensklasse og patienterne skal haveret til rehabilitering. S og SF vil i fællesskab fremlægge et forslag til Kræftplan.
Endelig skal der sikres bedre behandlingstilbud indenfor psykiatrien. En styrkelse afden forebyggende indsats og midler til opfølgning, er nogle af de elementer, der skalopprioriteres indenfor psykiatri området. Især indenfor børn- og ungepsykiatrien skalder sættes ekstra ressourcer ind.Der afsættes ekstra 800 mio.kr. til mere og bedre sundhed i 2011.
Til nr. 529S og SF har fremlagt forslag til prioriteringer for 1,2 mia. kr. Det drejer sig bl.a. omliberalisering af salg af sygehusmedicin, mere fair konkurrence mellem offentlige ogprivate sygehuse – samt en differentiering af hvor hurtigt behandlingsgarantien træder ikraft på op til 2 måneder for mindre alvorlige sygdomme.
Til nr. 530Danskerne står overfor mindre kommunal velfærd, fordi der er dikteret nulvækst i detkommunale forbrug i 2011. Det vil betyde forringelser og nedskæringer, når den enkeltekommune i løbet af efteråret skal have budgetterne til at hænge sammen. Det vil detbl.a., fordi de flere ældre og voksende udgifter til det sociale område vil betyde, at derskal spares tilsvarende indenfor andre områder - bl.a. folkeskolen, børneområdet ogældreplejen.S og SF vil ikke beskære men forbedre den danske velfærd. Vi vil først og fremmestsikre os, at kommunerne kan fastholde et uændret serviceniveau, så det ikke ernødvendigt at skære ned på nogle områder for at få råd til stigende udgifter på andreområder. Det vil bl.a. give mulighed for en begrænsning af lukkedagene idaginstitutionerne og dermed sikre mere fleksibilitet for den enkelte familie, der i dagmå tage fridage for at dække lukkedagene ind. I øjeblikket ser vi, hvordan begrænsetøkonomi i kommunerne får antallet af lukkedage til at fortsætte med at stige.
Til nr. 531Danmark har gennem årene udviklet sig mere og mere skævt. Væksten ogerhvervsudviklingen koncentrerer sig i dag omkring de større byer, mens de ydersteegne af Danmark er præget af tilbagegang og stagnation. Samtidig slår den nuværendeøkonomiske krise ekstra hårdt i yderområderne, hvor bl.a. store industriarbejdspladserlukker.S og SF vil sikre udvikling og vækst i alle egne af Danmark. Vi vil sætte ind med tiltag,som kan genskabe en positiv udvikling og skabe flere vækstmuligheder iyderområderne. Dermed undgår vi, at der opstår marginaliserede områder i Danmark.Det hører ikke hjemme i et velfærdssamfund. Der afsættes 225 mio. kr. til en øgetindsats i yderkommunerne i 2011.
Til nr. 532Der afsættes en pulje på 150 mio. kr. til at sikre bymiljøet i yderområderne. Puljenafsættes for at kommunerne kan få tilskud til opkøb af private ejendomme m.v. medhenblik på nedrivning eller renovering.
Til nr. 533Regeringen vil bruge 500 mio. kr. i 2011 på at sænke jordskatterne for landbruget. Deter passiv støtte og totalt ineffektivt. Landbruget får i forvejen mange milliarder i passivstøtte, og det forhindrer ikke kriser i landbruget. Vi vil hellere give en aktiv støtte til delandmænd, der tør og vil udvikle deres erhverv.
Til nr. 534De lave kontanthjælpsydelser medfører mere ulighed og fattigdom i det danskesamfund. Det vil vi ikke bidrage til. Starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 450 timersreglen vil derfor blive afskaffet med en ny regering, så alle på de lave ydelser fremovervil være berettiget til at modtage almindelig kontanthjælp.De lave ydelser blev indført i den tro, at de ville motivere modtagerne af ydelserne til atfinde et arbejde. Fakta er dog, at det er de mest marginaliserede grupper i samfundet,der har allersværest ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, der i dag får de laveydelser. Derfor medvirker den økonomiske pisk blot til en endnu større marginalisering.For børnene i familierne betyder det, at de f.eks. ikke kan deltage i fritidsaktiviteter pålinie med deres jævnaldrende. Det er helt urimeligt. Afskaffelsen af de lave ydelserkoster 560 mio. kr.
Til nr. 535I dag kan længerevarende sygdomsforløb ikke bare have helbredsmæssige men ogsåstore økonomiske konsekvenser. Det kan det, fordi man mister retten til sygedagpenge,hvis man har været syg i mere end 52 uger og ikke falder under en af reglerne forforlængelser. Herefter er man som syg henvist til kontanthjælp eller en evt. ægtefællesindkomst, indtil ens fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet er afklaret.S og SF ønsker at ophæve varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge. Tilgavn for den enkelte syge, der uden at tænke på økonomi kan komme sig over sinsygdom. En afskaffelse af varighedsbegrænsningen vil desuden medføre enadministrativ besparelse for kommunerne svarende til de ressourcer, de anvender på atberegne varigheden af de udbetalte dagpenge m.v. Samlet set forventes en ophævelse atkoste 200 mio. kr.
Til nr. 536De danske uddannelsesinstitutioners annoncering har nået et omfang, der langtoverskrider reel oplysning og vejledning. Det er meningsløst, når offentligeuddannelsesinstitutioner konkurrerer mod hinanden gennem annoncering. En kraftigbegrænsning af annonceringsudgifterne vil kunne spare staten for 400 mio. kr.
Til nr. 537Danmark kommer til at mangle uddannet arbejdskraft i fremtiden. Efterspørgslen efterufaglært arbejdskraft vil falde i de kommende år, mens den vil stige efter uddannetarbejdskraft med op til 150.000 personer. Der er altså behov for at øge det danskeuddannelsesniveau markant. Hvis det ikke lykkes, vil virksomhederne ikke kunnerekruttere den arbejdskraft, de har behov for, samtidig med at ledigheden blandt deufaglærte vil stige voldsomt. Det vil samlet set medføre store samfundsmæssige tab.Løsningen på ubalancen er selvfølgelig mere uddannelse. Uddannelse skal sikre vækstog arbejdspladser til alle i fremtiden. Derfor skal vi sikre, at flere unge får enungdomsuddannelse, bedre videregående uddannelse og give ledige mulighed foruddannelse, så de ikke ender i langtidsledighed.
Til nr. 538Alt for mange elever forlader i dag folkeskolen uden at have de nødvendige færdighedertil at kunne fortsætte i uddannelsessystemet. Det er uacceptabelt både for den enkelte ogfor samfundet, og det skal der rettes op på.S og SF vil først og fremmest sikre en faglig stærk folkeskole, hvor alle elever lærer atlæse og regne i de mindste klasser. Det gør vi bl.a. ved at sige, at der maksimalt måvære 24 elever i hver klasse, ved at sikre to lærere eller undervisningsassistenter ifagene dansk og matematik i de mindste klasser og endelig ved at sikre tilbud omlektiehjælp til alle elever. Det tager tid før ændringer i folkeskolen får betydning foruddannelsesniveauet i arbejdsstyrken. Derfor haster det med at komme i gang.Vi skal også sikre en moderne folkeskole. Det betyder bl.a. en folkeskole med et godtindeklima, så eleverne kan koncentrere sig i timerne. Og en folkeskole med opdateredeog tidssvarende undervisningsmaterialer, hvor IT er en endnu mere integreret del affolkeskoleelevernes hverdag end tilfældet er i dag.Endelig vil vi sikre en folkeskole, hvor alle børn trives, da det er forudsætningen for atbørn kan lære noget. Men eleverne skal også have de undervisningstimer de har krav på,og det kræver, at antallet af aflyste timer minimeres. Endelig vil S og SF gerne se på
måder at nytænke specialundervisningsområdet, så bl.a. flere børn kan rummes i dealmindelige klasser, men det forudsætter gennemførelsen af vores øvrige forslagomkring flere lærere og mindre klassekvotienter.De enkelte tiltag til en mere faglig stærk folkeskole indfases løbende under enførsteregeringsperiode. I 2011 afsættes der i alt 750 mio. kr. til at styrke den danskefolkeskole.Til nr. 539Regeringen har afsat en reserve på 1,5 mia. kr. i deres finanslovsforslag. S og SF brugerreserven til vores forslag og prioriteringer.
Til nr. 540 og 541S-SF vil rydde op i erhvervsstøtten og målrette den mere bevidst. Efter etregeringsskifte vil al ny erhvervsstøtte tilsættes en udløbsdato. Oprydningen ierhvervsstøtten skal give et overskud på mindst 2,2 mia. kr., som vil gå direkte tilbagetil erhvervslivet gennem et klimafradrag og målrettede vækstinitiativer. I 2011 skalomlægningen sikre 500 mio. kr.
Til nr. 542Mindre brug af private konsulenter i staten. Staten bruger årligt mellem 3 og 4 mia. kr.på køb af ekstern konsulentbistand. I flere tilfælde er det velbegrundet – men omfangeter samtidig så stort, at det bør begrænses. S og SF foreslår, at der spares 1,0 mia. kr.årligt på køb af konsulentydelser.
Til nr. 543Både S og SF har mange andre forslag til forbedringer af finansloven for 2011. Bl.a. vilvi styrke kulturen, trafiksikkerheden, kriminalitetsbekæmpelsen, sikre bedre støtte tilvoldsofre, styrke indsatsen i forhold til udsatte gruppe m.v. For at kunne finansiere deekstra forslag, der vil komme, afsætter vi penge til en række af de forslag, der vil blivefremlagt i året. Puljen sætter dermed en samlet ramme for de forslag, der yderligeremåtte komme fra de to partier. Der afsættes i alt 800 mio. kr. til en reservepulje.
Til nr. 544Regeringen har med genopretningspakken gennemført en lang række besparelser påuddannelse, forskning, børnefamilier mv. og lagt loft over fagforeningskontingentet. Sog SF af viser langt de fleste af disse besparelser og foreslår at der afsættes 3,3 mia. kr.hertil.
Til nr. 545Der anvendes 500 mio. kr. af den frivillige modulation af EU’s landbrugsstøtte.Midlerne øremærkes en forbedret naturindsats.
Til nr. 546Den danske økonomi er fortsat i krise. De danske forbrugere er tilbageholdende, der erudsigt til lav vækst og ledigheden stiger. Derfor er den opbremsning, som regeringenhar lagt op til, direkte økonomisk uansvarlig på nuværende tidspunkt.S og SF erkender usikkerheden i dansk økonomi, og derfor vil vi sikre nye initiativer,der kan stimulere beskæftigelsen både her og nu men også på længere sigt. Det vil vibl.a. gøre i dialog med dansk erhvervsliv, gennem nye partnerskaber, og ved at brugeoffentligt indkøb og regulering langt mere målrettet. Her og nu vil vi fremrykkeinvesteringer for at sikre flere arbejdspladser mod en senere tilsvarende reduktion i deoffentlige investeringer.Fælles for de væksttiltag og investeringer, der iværksættes, er, at de startes op nu, menstrækker sig længere ud i fremtiden. F.eks. vil flere energiinvesteringer og mere støttetil innovation indenfor velfærdsteknologi øge vores ekspertise på områderne og dermedsikre os flere arbejdspladser i fremtiden.
Til nr. 547Som en del af regeringens skattereform indførte regeringen et loft på 100.000 kr. vedindbetalinger på ratepensioner. S og SF ønsker, at også pensioner med livslange ydelserskal være omfattet af loftet. Det sikrer en ekstra indtægt for staten på 6,7 mia. kr. i 2011.Private sundhedsforsikringer på arbejdspladserne breder sig. Det betyder, at staten hvertår mister skatteindtægter. Sundhedsforsikringer betalt af arbejdsgiveren kan nemligtrækkes fra i skat. Det mener vi ikke er rimeligt. Forsikringerne skaber en øget ulighed,fordi det langt fra er alle, der har adgang til disse forsikringer. Staten skal ikke væremed til at finansiere en øget ulighed. Derfor vil S-SF have fradraget fjernet.Skattefradraget for sundhedsforsikringer skønnes i 2011 at ville koste statskassenmindst 700 mio. kr.De nuværende regler for multimedieskat er alt for firkantede. Der afsættes ca. 100 mio.kr. til at undtage personer fra multimediebeskatningen, der alene enten har énarbejdsmobiltelefon eller én arbejds-PC. Lempelsen finansieres indenfor rammerne afbeskatningen af personalegode, hvorfor det samtidig foreslås, at alle aktieordningergøres fuldt skattepligtige.
Til nr. 549Flytrafikken yder et væsentligt bidrag til CO2-udledningen. Samtidig er priserne på atflyve gennem de seneste år faldet betydeligt, hvilket trækker i retning af stigendeflytrafik. For at øge tilskyndelsen til at anvende andre transportformer indføres enklima-afgift på flytransport fra danske lufthavne. Afgiften fastsættes til 75 kr. pr.flybillet. En klimaafgift på flytrafik giver et provenu på 700 mio. kr.
Til nr. 550For at give virksomheder et incitament til at bidrage til en forebyggelse afarbejdsulykker indføres en arbejdsskadeafgift, som en årlig afgift, der opkræves afforsikringsselskaber m.v. Afgiften fastlægges, så den sikrer en provenu på 500 mio. kr.
Til nr. 551Finansielle virksomheder betaler i dag lønsumsafgift i stedet for moms.Lønsumsafgiften er hævet lidt i skattereformen, men er fortsat langt fra den moms, derbetales i andre brancher. S-SF vil hæve afgiften med i alt 2 mia. kr. De fleste banker haroverskud igen, og derfor er det fuldt ud acceptabelt at øge den nuværendelønsumsafgift. Vi starter med 750 mio. kr. i 2011.
