Skatteudvalget 2010-11 (1. samling)
L 111 Bilag 12
Offentligt
952829_0001.png
952829_0002.png
952829_0003.png
J.nr. 2010-231-0038Dato: 7. februar 2011
TilFolketinget - Skatteudvalget

L 111 - Forslag til Lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer

(Fedtafgiftsloven).

Hermed sendes kommentar til henvendelse fra Margarineforeningen (bilag9).
Troels Lund Poulsen/ Susanne Reinholdt Andersen

Margarineforeningen

har bedt om foretræde for Skatteudvalget og har i den anledningfremsendt materiale, hvori de gentager den kritik, som de har fremsat i deres høringssvar.Margarineforeningen har to forslag til ændringer – at samtlige fødevarer omfattes af afgif-ten herunder fisk og æg samt, at afgiften lægges ud i detailleddet.Margarineforeningen kritiserer for det første, at ikke alle fødevarer er omfattet af afgiftenog mener, at Skatteministeriet bør forelægge forslaget for EU-kommissionen igen, efter atkød er inddraget. Margarineforeningen mener også, at forslaget bør anmeldes som statsstøt-te. Margarineforeningen peger i sær på, at fisk og æg ikke er omfattet af forslaget, selvomdisse fødevarer indeholder mættet fedt, hvilket de finder er konkurrenceforvridende.Indledningsvis vil jeg gerne fremhæve, at Skatteministeriet har været i dialog med EU-kommissionen jf. min besvarelse af FLF spørgsmål 352 af 5. maj 2010. Ved disse drøftelserhar EU-kommissionen været meget klar i sine udmeldinger om hvilke ændringer Skattemi-nisteriet skulle foretage, for at forslaget ikke ville blive anset for at udgøre statsstøtte. EU-kommissionen har således bl.a. tilkendegivet, at kød skulle inddrages i afgiftsgrundlaget.Skatteministeriet har tilpasset lovforslaget i overensstemmelse med EU-kommissionensudmeldinger, således at forslaget ikke længere indeholder statsstøttelementer. På den bag-grund anser jeg det ikke nødvendigt for at forelægge forslaget igen. Det er således Skatte-ministeriets vurdering, at forslaget ikke indeholder statsstøttelementer og derfor skal forsla-get heller ikke statsstøtteanmeldes.For så vidt angår Margarineforeningens ønske om, at samtlige fødevarer skal omfattes afafgiften i sær for så vidt angår fisk og æg, bemærkes, at de fødevarer, der er omfattet af af-giften er de primære kilder til danskernes indtag af mættet fedt. Det er korrekt, at der findesmættet fedt i andre fødevarer, men disse fødevarer er ikke primære kilder til vores indtag afmættet fedt. Fisk og skaldyr er primære kilder tilumættetfedt, og kun enkelte fede fisk haret indhold af mættet fedt, der ligger over den foreslåede bagatelgrænse på 2,3 procent. An-dre fødevarer som æg, korn m.v. indeholder også mættet fedt, men i begrænset mængde.Derudover er det vigtigt at erindre, at forslaget om afgift på mættet fedt er anbefalet af Fo-rebyggelseskommissionen, og formålet med afgiften er at forbedre folkesundheden gennemen forbedring af danskernes kostvaner. Danskerne får for meget mættet fedt, hvilket giveren øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Forslaget er derfor også udformet, så det tager hen-syn til kostanbefalingerne, f.eks. falder mælk og magre mejeriprodukter under bagatelgræn-sen, som er fastsat under hensyntagen til anbefalingerne for børns indtag af mælk og voks-nes indtag af magre mejeriprodukter. Det samme gælder anbefalingerne om at spise fisk forat få mere af det umættede fedt i kosten.Margarineforeningen bemærker, at margarine kan produceres på fiskeolie, hvilket vil for-vride konkurrencen. Jf. lovforslagets § 1 er såvel margarine som animalsk fedt, der er ud-smeltet eller på anden måde ekstraheret, omfattet af afgiften, hvilket vil sige, at en margari-ne produceret af fiskeolie også vil være omfattet. Margarine er egentlig et sammensat pro-dukt, der består af et mejeriprodukt og olie, men det er medtaget som selvstændig ”råvare” i§ 1 for at ligestille producenter af smør, olie og margarine med hensyn til registrering, op-gørelse og afregning af afgift m.v., da disse produkter er substituerbare.Margarineforeningen mener dernæst, at afgiften opkræves forskelligt, hvilket er i strid medtraktatens forbud mod diskriminering. Margarineforeningen påpeger, at det er umuligt atlægge afgift på importerede fødevarer på baggrund af fabrikanterklæringer, og derfor viludenlandske fødevarer blive pålagt højere afgift end danske grundet tilbagefaldsreglen.Allerførst vil jeg gerne slå fast, at reglerne for betaling af afgift er de samme for inden-landsk og udenlandsk producerede fødevarer. For det første er afgiftssatsen den samme, ogSide 2
der betales det samme i afgift af indenlandsk producerede fødevarer og udenlandsk produ-cerede fødevarer, både når der er tale om ”råvarerne” nævnt i § 1 og sammensatte fødeva-rer.En dansk bager køber olie til kogning af klejner, berlinere m.v. med afgift, og han har ikkefradrag for sit spild - hverken det olie, han hælder ud efter anvendelsen eller det olie hanmå smide ud f.eks. som følge af fordærv. Det samme gælder en udenlandsk producent.For at sikre ligestilling af indenlandsk og udenlandsk producerede fødevarer skal en uden-landsk producent altså betale afgift af det mættede fedt, der stammer fra de afgiftspligtigefødevarer, og som er medgået til fremstillingen af klejnerne, berlinerne m.v. Jeg er ikkeenig i, at fabrikanterklæringer ikke kan anvendes i praksis, og vi anvender dem allerede idag i andre punktafgiftslove. Fødevareproducenter er underlagt nøje fødevarereguleringkontrol, og de skal selvfølgelig vide, hvad de putter i fødevarerne. I henhold til fødevare-lovgivningen skal fødevarer mærkes med en ingrediensliste, hvor man skal angive ingredi-enserne i faldende rækkefølge efter mængde, således at det, der er mest af, listes først.Jeg er således ikke enig i, at fødevareproducenter ikke ved, hvor meget kød, olie m.v. deindkøber og putter i deres pizzaer, lasagner etc. Såfremt den olie, de anvender i deres pro-duktion, ikke er mærket med en næringsdeklaration, og producenten af olien heller ikke kanoplyse det, kan de opgive mængden og typen af olie, og så kan importøren anvende fødeva-redatabasens oplysninger om indholdet af mættet fedt i det pågældende produkt.For så vidt angår tilbagefaldsreglen for sammensatte fødevarer, er denne den samme somfor ”råvarerne” i § 1. Tilbagefaldsreglen er fastsat for at give incitament til at angive denkorrekte mængde af mættet fedt i fødevaren, og det er således op til fødevareproducenten,om der skal betales afgift i henhold til de almindelige regler eller efter tilbagefaldsreglen.Med andre ord er jeg ikke enig med Margarineforeningen i, at alle fødevarer skal omfattesaf afgiften eller, at afgiften skal flyttes ud i detailleddet. Flyttes afgiften ud i detailleddet vilmange tusinde virksomheder skulle håndtere afgiften.
Side 3