Skatteudvalget 2010-11 (1. samling)
L 111
Offentligt
962588_0001.png
962588_0002.png
J.nr. 2010-231-0038Dato: 28.02.2011
TilFolketinget - Skatteudvalget

L 111 - Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedt-

afgiftsloven).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 9. februar 2011. Spørgsmåleter stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S).
Troels Lund Poulsen/ Jeanette Rose Hansen

Spørgsmål 14:

Idet der synes at være divergens i fremstillingen i sidste afsnit i ministerenskommentar af 8. februar 2011 til henvendelsen fra Dansk Isindustri, jf. L 111 – bilag 16,hvor det dels fremgår vedrørende is produceret af sødmælk og fløde, at bagatelgrænsen ik-ke gælder importerede varer og dels, at der ikke skal svares afgift af den mælk, der er med-gået til fremstillingen, hvorfor der ikke skulle være forskelsbehandling, bedes ministerenuddybe, hvad der menes med afsnittet.

Svar:

Jeg skal indledningsvis beklage, hvis jeg ikke har været tydelig nok i min formule-ring, men der gælder samme regler for dansk produceret og udenlandsk produceret is.Bagatelgrænsen gælder for råvarerne nævnt i § 1. Det vil sige, at f.eks. mejeriproduktermed et indhold af mættet fedt på 2,3 pct. eller derunder er afgiftsfri, mens mejeriproduktermed et indhold af mættet fedt over 2,3 pct. er afgiftspligtige.Det vil sige, at dansk produceret mælk er afgiftsfri, og dansk produceret fløde er afgifts-pligtig. Udenlandsk produceret mælk, der importeres til Danmark er afgiftsfri, og uden-landsk produceret fløde, der importeres til Danmark er afgiftspligtig.Altså fuldstændig de samme afgiftsregler for ”råvarerne” nævnt i § 1.En dansk isproducent indkøber mælk og fløde til sin produktion af is. På mælken er der in-gen afgift, men på fløden vil der være afgift efter indholdet af mættet fedt i fløden. Isprodu-centen indkøber altså sin råvare – fløden – med afgift, og har ikke fradrag for spild.En udenlandsk isproducent indkøber ligeledes mælk og fløde til sin produktion af is. Der eringen afgift på hverken mælken eller fløden ved indkøbet, men ved importen her til landetskal der betales dækningsafgift, fordi der er tale om en sammensat fødevare, hvori indgårafgiftspligtige ingredienser – nemlig fløden. Der skal ikke betales dækningsafgift af mæl-ken, fordi denne er afgiftsfri, men der skal betales dækningsafgift efter indholdet af mættetfedt i den fløde, som er medgået til produktionen af isen. Det vil sige, at der også betalesdækningsafgift af spildet.Altså fuldstændig de samme afgiftsregler for de sammensatte fødevarer nævnt i § 8. Enesteforskel er her tidspunktet for betaling af afgiften, i det der først betales afgift af en importe-ret sammensat fødevare, når den importeres her til landet.Med andre ord gælder bagatelgrænsen kun for de afgiftspligtige råvarer nævnt i § 1, og ik-ke for indholdet af mættet fedt i den importerede fødevare. Bagatelgrænsen slår dog indi-rekte igennem for såvel danske som udenlandske sammensatte fødevarer, idet den jo gælderfor de råvarer, der indgår i den sammensatte fødevare.Jeg er derfor fortsat ikke enig i, at afgiften er EU-stridig, og håber at ovennævnte uddyb-ning tydeliggør dette, så der ikke længere er nogen tvivl.
Side 2