Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 12
Offentligt
912144_0001.png
912144_0002.png
912144_0003.png
912144_0004.png
912144_0005.png
912144_0006.png
912144_0007.png
912144_0008.png
912144_0009.png
912144_0010.png
912144_0011.png
912144_0012.png
912144_0013.png
912144_0014.png
912144_0015.png
912144_0016.png
912144_0017.png
912144_0018.png
912144_0019.png
912144_0020.png
912144_0021.png
912144_0022.png
912144_0023.png
912144_0024.png
912144_0025.png
912144_0026.png
912144_0027.png
912144_0028.png
912144_0029.png
912144_0030.png
912144_0031.png
912144_0032.png
912144_0033.png
912144_0034.png
912144_0035.png
912144_0036.png
912144_0037.png
912144_0038.png
912144_0039.png
912144_0040.png
912144_0041.png
912144_0042.png
912144_0043.png
912144_0044.png
912144_0045.png
912144_0046.png
912144_0047.png
912144_0048.png
912144_0049.png
912144_0050.png
912144_0051.png
912144_0052.png
912144_0053.png
912144_0054.png
912144_0055.png
912144_0056.png
912144_0057.png
912144_0058.png
Dato: 8. marts 2010
MILJØKLAGENÆVNETS PRAKSIS I SAGER OMMILJØGODKENDELSE AF HUSDYRBRUG("PRAKSISNOTAT", 2. UDGAVE.)
2
Indhold1.2.NYT I ANDEN UDGAVE AF NOTATET ....................................................................................... 4GODKENDELSESPLIGTENS OMFANG - FORMELLE KRAV ........................................................... 62.1Godkendelsespligt og bagatelgrænse .......................................................................... 62.1.12.1.22.22.2.12.2.22.32.43.3.1Hvilke anlæg er godkendelsespligtige? ......................................................... 6Bagatelgrænse ........................................................................................... 6§ 10 overfor §§ 11-12 ................................................................................. 8§ 10, 11 og 12 overfor § 16........................................................................10
Tilladelse eller godkendelse - valg af regelsæt (§ 10, §§ 11-12 og § 16) ........................ 8
Samlet godkendelse eller tillæg til eksisterende miljøgodkendelse vedudvidelse/ændring....................................................................................................10Ét samlet eller flere selvstændige anlæg - anlægsbegrebet..........................................13Virksomhedens anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) ...................................153.1.13.1.23.1.3Krav til ansøgning, vurdering og vilkår om BAT ............................................15BAT for de eksisterende stalde mv. .............................................................18Særlige BAT-afgørelser for de enkelte dyretyper ..........................................19Indledning.................................................................................................22Habitatvurderingen: Påvirkning af Natura 2000-områder...............................22Ammoniakafdampning til anden følsom overfladenatur end Natura 2000-områder (f.eks. naturbeskyttelseslovens § 3) ...............................................303.2.43.2.53.2.6Udvaskning af nitrat og fosfor fra udbringningsarealerne til områderomfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 ......................................................38Beskyttelse af natur (overfladevand) uden for Natura 2000-områder ognaturbeskyttelseslovens § 3........................................................................38Beskyttelse af grundvandet ........................................................................39Husdyrgodkendelseslovens afstandskrav i §§ 6 og 8.....................................42Gener fra anlægget....................................................................................42Gener fra udbringning ................................................................................43Transport- og trafikgener ...........................................................................43Opførelse af ny bebyggelse - udflytning i det åbne land ................................45Beliggenhed og udformning........................................................................47
VURDERING AF VIRKSOMHEDEN ...........................................................................................15
3.2
Virksomhedens påvirkning af den omgivende natur.....................................................223.2.13.2.23.2.3
3.3
Gener for de omkringboende .....................................................................................423.3.13.3.23.3.33.3.4
3.4
Landskabelige værdier - landzoneadministration .........................................................453.4.13.4.2
4.
FASTSÆTTELSE AF VILKÅR ...................................................................................................494.1Pligtmæssige vilkår ...................................................................................................49
3
4.1.14.1.24.24.2.14.2.25.5.1
Vilkår om forudsætningerne for vurderingen af virksomheden .......................49Vilkårenes udformning, klarhed...................................................................50Vilkår der allerede følger af lovgivningen i øvrigt ..........................................51Vilkår uden hjemmel ..................................................................................51
Ulovlige ("Sortlistede") vilkår .....................................................................................51
SAGENS BEHANDLING - PROCESSUELLE SPØRGSMÅL .............................................................52Oplysninger fra ansøger ............................................................................................525.1.15.1.25.1.35.25.2.15.2.25.2.35.35.4Kommunens opfyldelse af officialmaksimen .................................................52Krav til ansøgerens redegørelse for BAT ......................................................52Afgivelse af urigtige og vildledende oplysninger kan være strafbelagt ............53Tidlig inddragelse af offentligheden.............................................................53Høring af naboer og andre berørte samt andre, der har anmodet herom........54Meddelelse af afgørelsen ............................................................................55
Høring og offentlighed ..............................................................................................53
Klagevejledning (og -adgang)....................................................................................56Projekttilpasninger eller ny sag - væsentlige ændringer ...............................................56Overgangsregler.......................................................................................................57Godkendelse af og tilsyn med biaktiviteter..................................................................57
6.
FORHOLDET TIL ANDEN LOVGIVNING ...................................................................................576.16.2
4
1.
NYT I ANDEN UDGAVE AF NOTATET
Dette notat er 2. udgave af notatet om Miljøklagenævnets praksis i husdyrbrugsager.Notatet indeholder afgørelser afsagt af Miljøklagenævnet inden 1. oktober 2009. Næsteudgave af notatet forventes at udkomme i foråret 2010. I denne udgave af notatet er derflere helt nye afsnit, hvilket bl.a. skyldes, at Miljøklagenævnet siden 1. udgave har afsagten række afgørelser med retningslinjer for de centrale spørgsmål i miljøgodkendelserne,herunder særligt vedrørende anvendelse af BAT og naturvurderingerne.I forhold til BAT er der således medtaget en hel del nye afgørelser, herunder bl.a. ompligten til at kræve renovation afeksisterendestaldafsnit i forbindelse med godkendelseraf udvidelser (afsnit 3.1.2). Derudover har nævnet afgjort en række sager, hvor der ertaget stilling til, hvilke elementer der skal indgå i BAT-redegørelserne, og hvori der erangivet nogle retningslinjer for vurderingerne (afsnit 3.1.1). Endelig har nævnet for deenkelte dyretyper taget stilling til individuelle teknologier - såsom f.eks. præfabrikeredegulve og verandastalde (afsnit 3.1.3).Ud over BAT har nævnet fortsat linjen fra tidligere i forhold tilhabitatvurderingerne(af-snit 3.2.2) og har derudover truffet en række nye afgørelser om påvirkning af naturbe-skyttelseslovens § 3-arealer og anden ammoniakfølsom naturuden forNatura 2000-områder med ammoniak fra staldanlægget (afsnit 3.2.3.3). Medtaget i 2. udgave er ogsåen række afgørelser om randpåvirkningen fra markerne til sårbar natur - søer - (afsnit3.2.3.4) og om sikring af grundvandet (3.2.6).I forhold til nabogener er der i notatet nu medtaget en række illustrative afgørelser omtransport (afsnit 3.3.4), affald (afsnit 3.3.2.2) og lugt (afsnit 3.3.2.1).Også almene forhold i godkendelserne, dvs. forhold der ikke er tæt knyttet til miljøvurde-ringerne, har siden første udgave givet lejlighed til en række afgørelser. Notatet indehol-der f.eks. afgørelser om spørgsmålene om godkendelse af et samlet anlæg eller to anlæghver for sig (afsnit 2.4) og om biaktiviteter (afsnit 6.2), såsom halmfyr eller biogasanlæg.Derudover er der nye afgørelser om bagatelgrænsen for godkendelsespligt (afsnit 2.1.2),og om vilkår der allerede følger af lovgivningen (afsnit 4.2.1).
5
Endelig har nævnet haft lejlighed til at følge op på sin praksis vedrørende opførelse afbygninger i det åbne land - herunder særligt omkring udformning og beplantning (afsnit3.4.2).
6
2.2.12.1.1
GODKENDELSESPLIGTENS OMFANG - FORMELLE KRAVGodkendelsespligt og bagatelgrænseHvilke anlæg er godkendelsespligtige?
Godkendelsespligt (eller krav om tilladelse) efter husdyrgodkendelseslovens §§ 10, 11 og12 omfatter i udgangspunktet enhver etablering og enhver udvidelse eller ændring afhusdyrbruget, som kan medføre forøget forurening. Også ændringer i eller tilføjelser tilbedriftens anlæg er godkendelsespligtige, jf. Skov- og Naturstyrelsens vejledning (2006),side 13f. En ændring, der består i nybygning af staldanlæg eller opbevaringsanlæg samtved renovering af staldanlæg på husdyrbruget, skal derfor betragtes som en godkendel-sespligtig ændring.Opførelse af f.eks. en ny plansilo kræver forudgående miljøgodkendelse eller tilladelse, derdog eventuelt kan gives som tillæg, jf. Miljøklagenævnets afgørelse af 27. april 2009 (j.nr.130-00119)samt afsnit 2.3 nedenfor.Opførelse af klimacontainere, som skal anvendes som stald til smågrise, kan ligestilles medbyggeri af nyt staldanlæg og kræver derfor godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven, jf.Miljøklagenævnets afgørelse af 26. maj 2009 (j.nr.130-00156).
Opførelse eller ændring af halmlade, maskinhal, kornsilo eller malkeanlæg, uden der iøvrigt ændres i staldindretningen, er omfattet af anmeldelsesordningen i husdyrgodken-delsesbekendtgørelsens kapitel 7. Opførelse af en foderlade er omfattet af husdyrgod-kendelsesbekendtgørelsens kapitel 7, jf. Miljøklagenævnets afgørelse af 23. juni 2009(j.nr. 130-00064). Ligeledes er opførelse af maskinhus omfattet, jf. Miljøklagenævnets af-gørelse af 27. maj 2009 (j.nr. 130-00289).
2.1.2
Bagatelgrænse
Ifølge Miljøklagenævnets praksis gælder der en bagatelgrænse for, hvilke bygningsmæs-sige ændringer der kræver godkendelse. Alene markante bygningsmæssige ændringer afeksisterende eller allerede ansøgte projekter forudsætter tilladelse eller godkendelse ef-ter loven, jf. Miljøklagenævnets afgørelse af 27. april 2009 (j.nr. 130-00161).
7
Miljøklagenævnet har udtalt, at for at en bygningsmæssig ændring ikke medfører god-kendelsespligt, skal følgende forhold være opfyldt:-Ændringen skal være uden betydning for de landskabelige værdier. Ændringen måsåledes alene have en ubetydelig påvirkning af omgivelserne i forhold til landskabe-lige værdier.-Ændringen skal være uden betydning i forhold til forureningsmæssige forhold. Detbetyder, at ændringen skal være uden betydning i forhold til ammoniakfordampning,lugt, støj, lys, fluegener og lignende.-Ændringen må ikke have indflydelse på husdyrproduktionens størrelse og sam-mensætning, herunder husdyrproduktionens staldsystem, samt på husdyrbrugetsgødningsopbevaringskapacitet.I Miljøklagenævnets afgørelse af 27. april 2009 (j.nr.130-00161)fandt nævnet, at en47 m2tilbygning (der ikke skulle bruges til dyr) til en stald var omfattet af bagatelgræn-sen.I Miljøklagenævnets afgørelse af 27. april 2009 (j.nr.130-00091)udtalte nævnet, at en-hver udvidelse af dyreholdet og enhver udvidelse af gødningsopbevaringskapacitetenmedfører, at godkendelsespligten indtræder efter husdyrbrugloven.I Miljøklagenævnets afgørelse af 26. maj 2009 (j.nr.130-00156)fandt nævnet, at opfø-relse af 3 klimacontainere (1,4 meter brede og 12 meter lange svarende til et areal på87 m2), som skal anvendes som stald til smågrise, ikke var omfattet af bagatelgrænsen.I Miljøklagenævnets afgørelse af 26. maj 2009 (j.nr.130-00158)fandt nævnet tilsva-rende, at en ændring på ca. 900 m2på et projekteret staldanlæg, som var godkendt førhusdyrgodkendelseslovens ikrafttræden, men som endnu ikke var opført, ikke kunne ka-rakteriseres som en ubetydelig påvirkning af landskabet.
Af andre ikke-markante bygningsmæssige ændringer kan nævnes afløbsforhold, andenbelægning på taget, fangfold, læsserampe, overbrusningsanlæg i stald, redskabsskur(beliggende i tilknytning til eksisterende bebyggelse på husdyrbruget), udleveringssluseog udskiftning af staldvinduer, jf. Skov- og Naturstyrelsen, nu Miljøstyrelsen,FAQ nr. 25.Til gengæld er overdækning af en eksisterendegyllebeholderblevet anset som godken-delsespligtig, jf. Miljøklagenævnets afgørelse af 22. juni 2009 (j.nr. 130-00157), men kun
8
for så vidt angår spørgsmålet om beplantning og fjernelse når beholderen ikke længere ernødvendig for driften.
2.1.2.1
Miljøstyrelsens bemærkninger til afgørelsen,j.nr. 130-00157
Miljøklagenævnet har i afgørelsen, lagt vægt på, at godkendelsespligten i den pågælden-de sag alene er begrundet i kravet om varetagelsen af hensynet til de landskabelige vær-dier på den lokalitet, hvor gyllebeholderen i forvejen er placeret, og at der derfor ikkekan blive tale om at vurdere alternative placeringer, samt at det ansøgte projekt (telt-overdækning af gyllebeholderen) i forureningsmæssig henseende alene har en begræn-sende effekt. Det er således bl.a. disse konkrete forhold, som har betydet, at afgørel-sen afviger fra det normale, nemlig at når der første gang udløses godkendelsespligt, såskal godkendelsen omfatte hele husdyrbruget, jf. husdyrgodkendelseslovens § 103, stk.2. Miljøklagenævnet har i flere andre sager truffet afgørelse om, at godkendelsen skalomfatte hele husdyrbruget.
2.22.2.1
Tilladelse eller godkendelse - valg af regelsæt (§ 10, §§ 11-12 og § 16)§ 10 overfor §§ 11-12
Efter husdyrgodkendelseslovens § 10, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen meddele tilladelsetil etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 15 og til 75 dyreenhe-der.Er der tale om etablering af et husdyrbrug omfattet af lovens § 10, stk. 1, må denne ikkegennemføres uden forudgående tilladelse, jf. § 10, stk. 2, 1. pkt. Er der tale om udvidelseeller ændring af husdyrbruget på en måde, som kan indebære forøget forurening ellerandre virkninger på miljøet, må denne heller ikke gennemføres uden forudgående tilladel-se, jf. lovens § 10, stk. 3. Tilladelsesordningen i husdyrgodkendelseslovens § 10 er nær-mere beskrevet i Skov- og Naturstyrelsens vejledning (2006), s. 21ff.Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af, om der skal gives § 10-tilladelse, sikre sig,at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænseforureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øv-rigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforeneligmed hensynet til omgivelserne, jf. husdyrgodkendelseslovens § 19.
9
Kommunalbestyrelsen skal i en § 10-tilladelse fastsætte vilkår, der sikrer,1)2)3)at eventuelle gener fra naboer (lugt-, støj-, støv-, flue-, og lysgener, affalds-produktion mv.), jf. husdyrgodkendelseslovens § 20, begrænses,at der ikke sker en øget ammoniakfordampning fra det samlede anlæg, jf.husdyrgodkendelseslovens § 21, ogat den ansøgte etablering sker under hensyntagen til de landskabelige værdi-er, jf. husdyrgodkendelseslovens § 22.Kommunalbestyrelsen skal derudover ved modtagelsen af en § 10-ansøgning vurdere, omdet ansøgte vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Hvis dette er tilfældet skal kommunal-bestyrelsen fastsætte vilkår, som kan imødegå denne forøgede forurening og andre væ-sentlige virkninger på miljøet, jf. husdyrgodkendelseslovens § 28.Kommunalbestyrelsens vurdering af det ansøgtes påvirkning af miljøet foretages medudgangspunkt i oplysningerne i ansøgningen. Derudover kan kommunalbestyrelsen ind-hente yderligere nødvendige oplysninger, herunder oplysninger fra ansøgeren, samteventuelt indgå i en dialog med ansøgeren om en alternativ placering, indarbejdning afyderligere forureningsbegrænsende foranstaltninger o.l.Hvis kommunalbestyrelsen på baggrund heraf vurderer, at det ansøgte vil have væsentli-ge virkninger på miljøet, som ikke kan afbødes med vilkår, skal kommunalbestyrelsenmeddele afslag på ansøgningen, jf. husdyrgodkendelseslovens § 32.I to afgørelser af26. marts 2009,j.nr. 130-00057ogj.nr. 130-00059,har Miljøklagenæv-nets flertal tiltrådt en kommunes vurdering, hvorefter der ikke var mulighed for at opstille til-strækkelige vilkår til at afbøde en væsentlig forurening fra virksomheden. Der var derfor kor-rekt meddelt et afslag, idet sagen i stedet skulle behandles efter lovens § 11.
Udgangspunktet er, at § 10-sager skal afgøres på baggrund af de oplysninger, som kom-munen har fra ansøgningsskemaet med de supplerende oplysninger, der tilvejebringes idialog mellem ansøgeren og kommunen.Hvis det viser sig, at der ikke ud fra disse oplysninger kan fastsættes konkrete og til-strækkelige vilkår, men at fastsættelse af vilkår derimod vil kræve en samlet miljøtekniskbedømmelse af hele husdyrbruget, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om afslag på §10-tilladelse og informerer ansøgeren om, at såfremt han eller hun ønsker at fortsætte
10
sagsbehandlingen, skal det ansøgte behandles som en ansøgning efter § 11, jf. husdyr-godkendelseslovens § 32.Hvis kommunalbestyrelsen på forhånd vurderer, at indgivelse af en ansøgning efter § 11vil være udsigtsløs, f.eks. fordi det ansøgte under alle omstændigheder - uanset fastsæt-telse af vilkår - ikke vil kunne drives i overensstemmelse med husdyrgodkendelseslovens§ 19, skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med et afslag på en § 10-ansøgning samti-dig vejlede ansøgeren herom. Forholdet mellem husdyrgodkendelseslovens §§ 10 og 11er beskrevet i Skov- og Naturstyrelsens vejledning (2006), på side 13-14.
2.2.2
§ 10, 11 og 12 overfor § 16
Der kan ikke i forbindelse med en godkendelse efter § 10, § 11 eller § 12 stilles vilkårgældende for tredjemand. Sådanne skal først godkendes efter husdyrgodkendelseslovens§ 16, jf. bestemmelsens stk. 2Et eksempel herpå findes i Miljøklagenævnets afgørelse af 27. maj 2009 (j.nr.130-00184),hvor en kommune af hensyn til bilag IV-arters levesteder havde stillet krav om10 m dyrkningsfri bræmme uden om en mose. Nævnet udtalte følgende:"Mosen, hvor der er fastsat vilkår om 10 meter bræmmer om, er beliggende på tredje-mandsarealer. Såfremt en kommune ønsker at fastsætte vilkår til tredjemandsarealer udoverafsat mængde og hvilke markarealer husdyrgødningen må udbringes på, skal kommunengodkende arealerne efter husdyrbruglovens § 16."Nævnet ophævede herefter vilkåret.
2.3
Samlet godkendelse eller tillæg til eksisterende miljøgodkendelse vedudvidelse/ændring
Ved udvidelser eller ændringer af eksisterende husdyrbrug omfattet af husdyrgodkendel-seslovens § 12, stk. 1, hvor udvidelsen eller ændringerne foretages på en måde, som kanindebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, skal udvidelsen eller æn-dringerne godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. husdyrgodkendelseslovens § 12, stk. 3.Dette gælder både i det tilfælde, hvor husdyrbruget i forvejen er meddelt godkendelseefter husdyrgodkendelseslovens § 12, stk. 2, og i tilfælde hvor husdyrbruget er meddeltmiljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven.
11
Godkendelsen kan gives i form af et tillæg til den eksisterende godkendelse meddelt efter§ 12, stk. 2, eller til den eksisterende miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven.Hvis der er tale om en udvidelse/ændring af et husdyrbrug, der er godkendt efter miljø-beskyttelsesloven, men endnu ikke er godkendt efter husdyrgodkendelsesloven, kan god-kendelsen kun gives i form af et tillæg, hvis ændringen/udvidelsen kan adskilles fra deneksisterende produktion.Dette er fastslået af Miljøklagenævnet i to afgørelser af 31. marts 2009,j.nr. 130-00176ogj.nr. 130-00163, og en afgørelse af 15. maj 2009,j.nr. 130-000731:
I sagerne tog Miljøklagenævnet stilling til, om en udvidelse eller ændring af et eksisterendehusdyrbrug, som var miljøgodkendt efter miljøbeskyttelsesloven, men endnu ikke efter hus-dyrgodkendelseslovens godkendelsesordning, kunne ske som et tillæg til den eksisterendemiljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, jf. husdyrgodkendelseslovens § 12, stk. 3, el-ler om der skulle stilles krav om, at godkendelsen skulle omfatte hele anlægget samt bedrif-tens arealer, jf. husdyrgodkendelseslovens § 103, stk. 2.Miljøklagenævnet fandt med henvisning til forarbejderne til husdyrgodkendelsesloven, atgodkendelsen af udvidelsen eller ændringen kunne ske som et tillæg til den eksisterendemiljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, jf. husdyrgodkendelseslovens § 12, stk. 3.Miljøklagenævnet fastslog dog samtidig, at det er en betingelse for, at godkendelsen kangives i form af et tillæg til en eksisterende miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, atændringen/udvidelsen kan adskilles fra den eksisterende produktion.I de konkrete sager fandt Miljøklagenævnet, at kommunen ikke havde taget stilling til, omudvidelsen kunne adskilles fra den eksisterende, og sagerne blev derfor hjemvist, jf. mereherom nedenfor.
Kommunalbestyrelsen skal derfor ved vurderingen af en ansøgning om ændring/udvidelseaf et husdyrbrug, der i forvejen er godkendt efter miljøbeskyttelsesloven, tage stilling til,om ændringen/udvidelsen kan adskilles fra den eksisterende produktion.Miljøklagenævnet har endvidere lagt vægt på, om udvidelsen var omfattende.
1
Tilsvarende Miljøklagenævnets afgørelse af 26. juni 2009 (j.nr. 130-00338).
12
I Miljøklagenævnets afgørelse af 26. maj 2009 (j.nr.130-00157)lagde nævnet bl.a. vægtpå, at en udvidelse var af omfattende karakter. Udvidelsen kunne ikke godkendes som et til-læg. Udvidelsen bestod bl.a. i etablering af en ny slagtekyllingestald, tilbygning til halmladeog opførelse af silo.
Henset til, at det ved vedtagelsen af husdyrgodkendelsesloven var forudsat, at så mangesager som muligt skulle afgøres efter reglerne i husdyrgodkendelsesloven, må adgangentil at give en godkendelsen som et tillæg være relativt snæver, således at der for de ud-videlser/ændringer af husdyrbrug, der ikke i forvejen er godkendt efter husdyrgodkendel-sesloven men efter miljøbeskyttelsesloven, og hvor udvidelsen/ændringen ikke klart kanadskilles fra den eksisterende produktion, kræves en godkendelse af hele husdyrbruget.Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det ikke er muligt at adskille forureningen fraudvidelsen/ændringen fra forureningen fra den eksisterende produktion, skal sagen be-handles som en ansøgning om en ny samlet godkendelse efter husdyrgodkendelseslovens§ 12, jf. § 103, stk. 2.Et eksempel herpå findes i Miljøklagenævnets afgørelse af 31. marts 2009,j.nr. 130-00163:
I sagen fandt Miljøklagenævnet, at en kommune ved behandlingen af en ansøgning om ud-videlse af et husdyrbrug godkendt efter miljøbeskyttelsesloven ikke havde taget stilling til,om udvidelsen kunne adskilles fra den eksisterende produktion. Da udvidelsen efter Miljø-klagenævnets konkrete vurdering måtte anses som havende en så omfattende karakter, atden ikke kunne adskilles fra den eksisterende produktion og dermed ikke godkendes som ettillæg til den eksisterende miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, blev sagen hjem-vist til fornyet behandling i kommunen. Udvidelsen bestod i en lovliggørelse af en ikke-godkendt udvidelse af en løsdriftsstald samt godkendelse af en øget mælkekvægbesætningfra 416,6 DE til 500 DE, foruden etablering af en ny gyllebeholder ved bedriftens driftsbyg-ninger, etablering af ny gyllebeholder i det åbne land 3,5 km fra driftsbygningerne, opførel-se af ny plansilo samt møddingplads.I en tilsvarende sag (j.nr.130-00176)fandt Miljøklagenævnet, at en kommune ved behand-lingen af en ansøgning om udvidelse ikke havde taget stilling til, om udvidelsen kunne ad-skilles fra den eksisterende produktion. Da udvidelsen efter Miljøklagenævnets konkretevurdering måtte anses som omfattende, idet den vedrørte en øget svineavlsproduktion fra266,8 DE til 378,8 DE, opførelsen af to nye stalde på 5.100 m2, omlægning og flytning afproduktionen i de eksisterende staldbygninger samt opførelsen af en ny gyllebeholder på
13
4.000 m3, og samtidig ikke kunne adskilles fra den eksisterende produktion, fandt Miljøkla-genævnet, at godkendelsen ikke kunne gives som et tillæg til den eksisterende godkendel-se, hvorefter sagen blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen.I Miljøklagenævnets afgørelse af 26. juni 2009 (j.nr.130-00338)fandt Miljøklagenævnet, atforureningen fra selve udvidelsen af et svinebrug fra 285,3 DE til 324,5 DE, hvor der ikkesamtidig blev etableret nye staldbygninger, ikke kunne adskilles fra forureningen fra deneksisterende virksomhed, hvorfor godkendelsen ikke kunne meddeles kun for udvidelsen,men at der derimod skulle foretages en godkendelse af bedriftens samlede anlæg og area-ler.
Hvis der er tale om udvidelser eller ændringer af husdyrbrug omfattet af husdyrgodken-delseslovens § 11, stk. 3, eller § 12, stk. 3, kan disse ikke godkendes, såfremt der ved ensamlet vurdering af hele husdyrbruget vurderes at være væsentlige virkninger på miljøet,jf. § 9, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelsem.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen).Ved en godkendelse af en udvidelse/ændring meddelt som et tillæg til en eksisterendegodkendelse efter husdyrgodkendelsesloven eller miljøbeskyttelsesloven, kan det værenødvendigt at stille skærpede krav til eksempelvis ammoniaktabet eller lugtgener. Kom-munalbestyrelsen kan derfor tage vilkår op for hele husdyrbruget og tilpasse godkendel-sen i forhold til den eksisterende godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven.Godkendelser af ændringer/udvidelser skal i givet fald også omfatte husdyrbrugets area-ler.
2.4
Ét samlet eller flere selvstændige anlæg - anlægsbegrebet
I 2006-vejledningen fra Skov- og Naturstyrelsen, side 56, er det beskrevet, hvordankommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om flere anlæg til husdyrproduktion skal god-kendes som eet samlet anlæg. Det er f.eks. de situationer, hvor én eller flere landmændejer forskellige anlæg, som ikke kan drives eller vurderes uafhængigt af hinanden. I desituationer skal der meddeles en samlet godkendelse, uanset om det alene er det ene"anlæg", der eransøgtom godkendelse til.Et af de primære kriterier er selvsagt afstanden mellem ejendommens forskellige bygnin-ger og anlæg, herunder om det, der ønskes godkendt, kan adskilles produktionsmæssigt
14
og vurderingsmæssigt fra øvrige anlæg. Det følger af Miljøklagenævnets faste praksis -også efter miljøbeskyttelsesloven - at ejerforhold er underordnede, hvis anlæggene ikkekan adskilles i produktions- og vurderingsmæssig henseende.I Miljøklagenævnets afgørelse af 10. juli 2009 (j.nr.130-00060)fandt nævnet, at en gylle-beholder, som en planteavlsvirksomhed ønskede at etablere 9 meter fra en eksisterende gyl-lebeholder på et husdyrbrug ikke kunne vurderes som et selvstændigt anlæg, og etablerin-gen krævede derfor, at hele anlægget blev miljøgodkendt efter husdyrgodkendelsesloven.Ved vurderingen af, at gyllebeholderen krævede en miljøgodkendelse, lagde nævnet vægtpå, at bl.a. lugtemissionen og støj i forbindelse med transport til og fra gyllebeholderen, ik-ke kunne adskilles fra det eksisterende husdyrbrug. Det var underordnet, at gyllebeholderenog husdyrbruget var undergivet forskelligt ejerskab.
Hvis én ansøger anmoder om godkendelse af flere anlæg, der ligger i relativt stor afstandfra hinanden skal kommunen vurdere, om der er grundlag for at kræve disse godkendthver for sig.I Miljøklagenævnets afgørelse af 15. september 2009 (j.nr.130-00229)fandt nævnet, at toanlæg, der var placeret på samme ejendon, men med en afstand af 1,8 km, ikke kunne be-tragtes som ét samlet anlæg. De generelle krav om reducering af ammoniakemissionen kun-ne således ikke beregnes samlet for de to anlæg.
2.4.1
Miljøstyrelsens bemærkninger til afgørelsen,j.nr. 130-00229
Miljøstyrelsen tolker reglerne om godkendelsens omfang således, at en godkendelsesplig-tig ændring eller udvidelse på et anlæg til husdyrproduktion under alle omstændighederogså udløser krav til godkendelse af eventuelle flere anlæg på samme ejendom, uansetafstanden mellem disse anlæg og uanset om de er teknisk og forureningsmæssigt for-bundet. Dermed vil begge anlæg også kunne indgå i opfyldelsen af det generelle ammo-niakreduktionskrav, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Kun når anlæggeneer placeret på forskellige ejendomme, skal kommunen vurdere, om anlæggene skal god-kendes samlet, jf. husdyrgodkendelseslovens § 13.
15
3.3.13.1.1
VURDERING AF VIRKSOMHEDENVirksomhedens anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT)Krav til ansøgning, vurdering og vilkår om BAT
3.1.1.1
Generelt
Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter §§ 11,12 og 16 sikre sig, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebyg-ge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), jf.husdyrgodkendelseslovens § 19, nr. 1, og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 7, stk.1.BAT skal i alle tilfælde anvendes med henblik på at nedbringe den samlede miljømæssigebelastning af omgivelserne. Kommunalbestyrelsen skal således i alle sager påse, at hus-dyrbruget anvender teknik, der kan anses som BAT, også i tilfælde hvor mindre omkost-ningskrævende foranstaltninger ville være tilstrækkelige til at opfylde det beskyttelsesni-veau, der er fastlagt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Krav om anvendelse af BATkan således betyde, at næringsstoftab eller anden forurening bringes ned under beskyt-telsesniveauet. Kravet er derfor også uafhængigt at, om produktionen vil påvirke særligtsårbare områder eller ej.Vurderingen af hvilke krav der kan stilles til det enkelte husdyrbrug, afhænger af denpågældende virksomhedstype. Det vil sige, at der bl.a. kan tages hensyn til virksomhe-dens størrelse, og om der er tale om en ny eller bestående virksomhed. Fastlæggelsen afBAT er generaliseret i den forstand, at vurderingen foretages i forhold til, hvad der eralmindeligt opnåeligt i forhold til branchen. Der kan derfor bl.a. ikke tages hensyn til denenkelte landmands økonomiske forhold.
3.1.1.2
Vidensgrundlag
Ved vurderingen af, om et husdyrbrug omfattet af husdyrgodkendelseslovens §§ 11 og 12lever op til kravet om anvendelse af BAT, bør ansøgers redegørelse og kommunens vur-dering bl.a. tage udgangspunkt i de oplysninger om BAT, der fremgår af, jf. Miljøklage-nævnets afgørelse af 26. juni 2009 (j.nr. 130-00338):1) Miljøstyrelsens BAT-blade,
16
2) Landscentrets BAT-byggeblade samt3) Europa-Kommissionens BAT-reference-dokument (BREF-dokumentet) for Svine ogFjerkræavl.Miljøstyrelsens BAT-blade beskriver relevante teknologier, der bør tages i betragtning,når kommunen skal vurdere, hvad der i de konkrete tilfælde skal betegnes som BAT. BAT-bladene kan også bruges af ansøgere som inspiration til at vælge de miljømæssigt bedstetilgængelige teknologier. Det er i den forbindelse vigtigt at pointere, at MiljøstyrelsensBAT-blade ikke er udtømmende beskrivelser af alle tekniske, miljømæssige og økonomi-ske muligheder, anden relevant teknisk og miljømæssig valid dokumentation både kan ogbør inddrages. At der er lavet et BAT-blad for en specifik teknologitype betyder derforikke nødvendigvis, at kommunens samlede BAT-emissionskrav skal følge emissionsni-veauet for de beskrevne teknologier.Det samme gælder de såkaldte BAT-byggeblade, der i 2004/05 blev udarbejdet af Lands-centret for Skov- og Naturstyrelsen. Disse BAT-byggeblade indeholder stadig valid tekniskog miljømæssig information, jf. også Miljøklagenævnets afgørelse af 27. august 2009(j.nr. 130-00208), om end de økonomiske betragtninger udelukkende tager udgangspunkt iet brug på 250 DE.
3.1.1.3
Krav til ansøgning
Det skal pointeres, at det står landmanden frit for at vælge de miljøteknologier og stald-systemer, der passer ham bedst. Men emissionerne må i sidste ende ikke overstige detemissionsniveau for den pågældende forureningsparameter, som kommunen konkret vur-derer, er det bedste tilgængelige. Det er i den sammenhæng ikke efter nævnets fastepraksis tilstrækkeligt, at kommunen blot konstaterer, at de i husdyrgodkendelsesbekendt-gørelsens bilag 3 og 4 fastsatte beskyttelsesniveauer er overholdt, jf. f.eks. nævnets af-gørelse af 29. juni 2009 (j.nr. 130-00181)Ud fra det kommunale emissionsniveau for de pågældende parametre vælger landmandenfrit, hvilke teknologier han/hun vil tage i anvendelse for at efterkomme det pågældendeemissionsniveau, idet landmanden samtidigt i forhold til de enkelte forureningsparametreskal redegøre for de til- og fravalg af teknologi, der er foretaget i hele produktionskædenfra foder til udbringning af husdyrgødning. BAT-redegørelsen for de enkelte parametre
17
skal, jf. nævnets afgørelse af 10. september 2009 (j.nr. 130-00482)2, i relevant omfangindeholde følgende delelementer:1) management,2) foder,3) staldindretning,4) forbrug af vand og energi,5) opbevaring/behandling af husdyrgødning6) udbringning af husdyrgødning3.Omfanget af denne redegørelse vil klart variere med brugets størrelse og der bør i denforbindelse særligt differentieres mellem § 11 og § 12 brug, jf. Skov- og Naturstyrelsensvejledning (2006), side 46. Bemærkningen i Miljøstyrelsens FAQ nr. 56 om, at ansøgersBAT-redegørelse for § 11-brugene kun skal relateres til områder, hvor der er udfærdigetBAT-blade, er dog ikke fuldt tilstrækkelig. Manglende redegørelse for BAT fra ansøgerenog manglende vurdering heraf fra kommunen anses af Miljøklagenævnet som en væsent-lig mangel, der kan medføre, at sagen hjemvises til fornyet behandling, jf. f.eks. Miljø-klagenævnets afgørelse af 26. juni 2009 (j.nr. 130-00338).
3.1.1.4
Vurdering og vilkår
Som nævnt skal emissionerne fra det ansøgte anlæg4i sidste ende ligge under det emis-sionsniveau for den pågældende forureningsparameter, som kommunen konkret vurderer,er det bedste tilgængelige. Det er i den sammenhæng ikke efter nævnets faste praksistilstrækkeligt, at kommunen blot konstaterer, at de i husdyrgodkendelsesbekendtgørel-sens bilag 3 og 4 fastsatte beskyttelsesniveauer er overholdt, jf. f.eks. nævnets afgørelseaf 29. juni 2009 (j.nr. 130-00181)I forlængelse heraf tager Miljøstyrelsens vejledende BAT-standardvilkår primært ud-gangspunkt i ét samlet emissionsvilkår for de relevante forureningsparametre for heleanlægget. Ved fastsættelsen af dette vejledende emissionsniveau er samtlige relevantemiljøteknologier i hele kæden fra foder til opbevaring af husdyrgødning vurderet samletud fra deres tekniske og økonomiske tilgængelighed.
234
Se afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr. 130-00136) og af 11. juni 2009 (j.nr. 130-00114).Emissionen fra udbringning indgår ikke i emissionsniveauet for anlægget.Idet der tages hensyn til bemærkningerne i 3.1.2. om eksisterende anlæg.
18
På den baggrund fastsætter kommunen i godkendelsen relevante drifts-, indretnings- ogkontrolvilkår for de valgte teknologier. Det skal fremgå udtrykkeligt af miljøgodkendelsen,at kommunen konkret har vurderet, om det pågældende husdyrbrug opfylder lovens kravom anvendelse af BAT, jf. Miljøklagenævnets afgørelse af 26. august 2009 (j.nr. 130-00208).
3.1.1.5
Miljøstyrelsens bemærkninger til kommunens vurdering og vilkårsstillelse
Det er, som før nævnt, ansøger, der frit vælger, hvilke teknologier han/hun vil bruge forat overholde BAT-emissionsniveauet. Kommunen kan derfor ikke kræve anvendelse afbestemte foder-, stald-, opbevaringsteknologier osv. Der bør dog i kommunens vurderingtages hensyn til evt. større vekselvirkninger mellem de enkelte forureningsparametre,idet landmandmandens valg af visse typer af teknologier samlet set kan medføre en bety-delig øget udledning af klimagasser opgjort som CO2-ækvivalenter.5Som metodemæssiginspiration til disse betragtninger kan bl.a. henvises til Miljøstyrelsens nyligt offentliggjor-te livscyklus-analyser af visse miljøeffektive landbrugsteknologier (Miljøprojekt1298).Fremadrettet kan det samlet set efter Miljøstyrelsens opfattelse konkluderes, at ved for-muleringen af BAT-vilkår, bør kommunen for alle nye stalde fremover lægge Miljøstyrel-sens kommende BAT-standardvilkår til grund for emissionsvilkårene og derefter stort setudelukkende centrere indsatsen om at formulere BAT-vilkårene for evt. eksisterende stal-de jf. nedenstående.
3.1.2
BAT for de eksisterende stalde mv.
Kravet om BAT gælder for så vidt både for eksisterende og nyetablerede dele af anlæg-get, når der søges om godkendelse til en ændring eller udvidelse.I Miljøklagenævnets afgørelse af 26. august 2009 (j.nr.130-00208)fandt nævnet bl.a., atkrav om tømning af gyllerender 2 gange ugentligt i en ansøgt nyetableret minkhal måtte an-ses som BAT, og at dette vilkår også skulle omfatte de eksisterende minkhaller.
Selvom de valgte teknologier begrænser f.eks. ammoniakemissionen til niveauet for BAT, kan kommunen vurdere,at BAT-kravet ikke er opfyldt, hvis teknologierne i væsentligt omfang øger energiforbruget.
5
19
Efter nævnets faste praksis skal der i en miljøgodkendelse foranlediget af en ændringeller udvidelse fastsættes en rimelig frist til at imødekomme BAT-krav for de eksisterendedele af anlægget, jf. bl.a. Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr.130-00007)6. En rimelig tidsfrist for, hvornår eksisterende staldafsnit skal leve op til kravetom BAT vil f.eks. kunne være det tidspunkt, hvor de eksisterende staldafsnit næste gangskal gennemgribende renoveres, jf. Miljøstyrelsens FAQ nr. 57 og Miljøklagenævnets af-gørelse af 15. september 2009 (j.nr.130-00229).Kravet om vurdering af BAT er en godkendelsesbetingelse, og der kan ikke stilles vilkårom, at ansøger løbende selv skal holde staldene opdateret i relation til BAT, jf. Miljøkla-genævnets afgørelse af 9. september 2009 (j.nr.130-00282).En ajourføring skal i stedetske i takt med revurdering af godkendelserne.
3.1.3
Særlige BAT-afgørelser for de enkelte dyretyper
3.1.3.1
Kvæg
I Miljøklagenævnets afgørelse af 15. september 2009 (j.nr.130-00229)om et § 12-kvægbrug havde ansøgeren valgt en indrette en ny sengestald med spalter og skraber.Nævnet udtalte hertil:"Miljøklagenævnet kan oplyse, at der for stalde til malkekøer findes BAT- byggeblade tilpræfabrikerede drænede gulve og svolsyrebehandling af kvæggylle. Ansøger ønsker i kvæg-staldene, at etablere sengestald med spalter og skrabere. Ansøger har ikke beskrevet, hvor-for ansøger har fravalgt BAT-teknologien: Præfabrikerede drænede gulve.Miljøklagenævnet finder, at det i ansøgningen beskrevne nye byggeri på Hvidhøjvej 21 skaloverholde husdyrbruglovens BAT-krav, og at ansøgningen og kommunens vurderinger herafogså skal tage stilling til fravalg af teknologier. Ammoniakfordampningen fra staldanlæggetskal som minimum svare til præfabrikerede drænede gulve eller svovlsyrebehandling afkvæggylle, men andre teknikker kan benyttes, hvis det kan dokumenteres, at de valgte tek-nikker fører til mindst samme miljømæssige effekt.
6
Se endvidere Miljøklagenævnets afgørelse af 11. juni 2009 (j.nr. 130-00102), afgørelse af 26. juni 2009 (j.nr. 130-00338), Miljøklagenævnets afgørelse af 27. august 2009 (j.nr. 130-00208), afgørelse af 9. september 2009 (j.nr.130-00282), og afgørelse af 10. september 2009 (j.nr. 130-00482).
20
Thisted Kommune skal således ved sagens fornyede behandling sikre sig, at ammoniakfor-dampningen ikke overstiger ammoniakfordampning svarende til præfabrikerede drænedegulve eller svovlsyrebehandling af kvæggylle."
Svovlsyrebehandling af kvæggylle er ikke godkendt til brug i bedrifter, der har autorisati-on som økologisk virksomhed. Det medfører dog ikke, at disse ikke skal leve op til et ni-veau svarende til præfabrikerede, drænede gulve, jf. Miljøklagenævnets afgørelse af 30.september 2009 (j.nr. 130-00322).En ansøger er, som det fremgår af afsnit 3.1.1, naturligvis ikke forpligtet til at følge derelevante BAT-blade, men det forudsættes, at ansøgeren indgående beskriver, hvorforansøger har valgt den pågældende teknologi, og at ansøgeren dokumenterer, at de valgteteknikker fører til mindst samme miljømæssige effekt som kommunen har vurderet atvære BAT-nivauet for den pågældende forureningsparameter.Fra praksis kan nævnes:I Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr.130-00024)fandt nævnet, at anvendel-sen af præfabrikerede gulve ved bygning af et nyt staldafsnit til en kostald, jf. BAT-byggeblad 107.04.51, og installering af skraberanlæg i stedet for forsuringsanlæg var ioverensstemmelse med kravet om anvendelse af BAT.I Miljøklagenævnets afgørelse af 26. august 2009 (j.nr.130-00208)fandt nævnet, at præ-fabrikerede drænede gulve, jf. BAT-byggeblad 107.04-51, eller gylleforsuring er BAT.I nævnets afgørelse af 27. maj 2009 (j.nr.130-00184)fandt nævnet, at BAT-byggebladetom præfabrikerede drænede gulve i kvægstalde ikke kan fraviges af dyrevelfærdsmæssigegrunde.
3.1.3.2
Staldindretning - Svin
Miljøklagenævnet har i afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr. 130-00136) udtalt, at nævnet ikkebetragter det som BAT, at der i den nye stald etableres drænet gulv med spalter, uden atder etableres gylleforsuring, da drænet gulv med spalter har højere ammoniakfordamp-ning end fast gulv med spalter.I Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr. 130-00007) fandt nævnet, at en op-lysning i miljøgodkendelsen om, at en reduktion af den samlede emission af ammoniak
21
ville ske ved etablering af svovlsyreforsuringsanlæg i en stald med fulddrænede gulve,ikke var tilstrækkeligt til at forebygge og begrænse forureningen i overensstemmelse medBAT. Det anførte om etablering af forsuringsanlæg i staldanlæggene burde således værepræciseret med vilkår om kontrol med henblik på sikring af optimal drift af forsuringsan-lægget, hvilket efter nævnets opfattelse indebærer, at emissionen af ammoniak fra virk-somhedens staldanlæg reduceres med 70 % i mindst 8760 timer om året.Miljøklagenævnet lagde således vægt på, at kommunen ikke havde stillet tilstrækkeligevilkår om kontrol til at sikre optimal drift af forsuringsanlægget, herunder også til at sik-re, at der ikke skete sammenblanding af almindeligt produceret gylle med det forsuredegylle og at der ikke skete afledning af vaskevand fra vask af stalde til gyllebeholder medforsuret gylle.I Miljøklagenævnets afgørelse af 30. september 2009 (j.nr.130-00552)udtalte nævnet,at nævnet anser BAT-niveauet for gulvprofilen til slagtesvin som et niveau svarende tilanvendelse af BAT-byggeblad nr. 106.04-52 fra Dansk Landbrug (delvis spaltegulv med25- 49 % fast gulv).
3.1.3.3
Miljøstyrelsens bemærkninger til afgørelsenj.nr. 130-00136
Til Miljøklagenævnets afgørelse (j.nr.130-00136),bemærker Miljøstyrelsen, at det emis-sionsniveau, som kan opnås ved anvendelsen af BAT, ikke skal opnås ved hjælp af enbestemt teknik eller teknologi. Kravet om BAT ville således kunne opfyldes ved etableringaf drænet gulv med spalter i den nye stald uden etablering af gylleforsuring, men medbrug af en anden teknik eller teknologi, hvorved emissionen begrænses til et tilsvarendeniveau. I den senere afgørelse (j.nr.130-00229)har nævnet udtalt at ”ammoniakfor-dampningen fra staldanlægget skal som minimum svare til præfabrikerede drænede gulveeller svovlsyrebehandling af kvæggylle, men andre teknikker kan benyttes, hvis det kandokumenteres, at de valgte teknikker fører til mindst samme miljømæssige effekt.” Derer herved ikke taget stilling til, om der p.t. findes andre teknikker eller teknologier, somvil kunne begrænse emissionen i tilstrækkelig grad.
22
3.23.2.1
Virksomhedens påvirkning af den omgivende naturIndledning
Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter husdyr-godkendelseslovens § 10 eller godkendelse efter §§ 11, 12 og 16 sikre sig, at husdyrbru-get kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforeneligmed hensynet til omgivelserne, jf. husdyrgodkendelseslovens § 19. Kommunalbestyrelsenskal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, hvis § 19 ikke eropfyldt, jf. husdyrgodkendelseslovens § 31.Husdyrgodkendelseslovens § 23 fastslår herudover, at kommunalbestyrelsen ved vurde-ringen af en ansøgning om godkendelse efter § 11 og § 12 skal varetage hensynet tilbeskyttelse af jord, grundvand, overfladevand og natur med dens bestande af vilde plan-ter og dyr og deres levesteder, herunder områder der er udpeget som internationalt na-turbeskyttelsesområde, områder beskyttet mod tilstandsændringer (områder omfattet afnaturbeskyttelseslovens § 3) og områder udpeget som særligt sårbare over for nærings-stofpåvirkning.Kommunalbestyrelsen kan i en godkendelse efter husdyrgodkendelseslovens §§ 11 eller12 fastsætte yderligere vilkår, der er nødvendige for at sikre, at de hensyn, der er nævnti husdyrgodkendelseslovens § 23, varetages, jf. husdyrgodkendelseslovens § 29, stk. 2.
3.2.2
Habitatvurderingen: Påvirkning af Natura 2000-områder
3.2.2.1
Indledning
Kommunalbestyrelsen skal efter husdyrgodkendelseslovens § 23, nr. 2, bl.a. varetagehensynet til beskyttelse af områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer, fredet, ud-peget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særligt sårbart overfor næringsstofpåvirkning.Ud over forpligtelserne efter husdyrgodkendelsesloven skal kommunen sikre, at tilladelseeller godkendelse vil være i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 1og 2. I bl.a. Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr.130-00024)redegør næv-net overordnet for kommunens forpligtelser til at vurdere indvirkningen på Natura 2000-områder i overensstemmelse med habitatreglerne:
23
"Før der træffes afgørelse om tilladelse eller godkendelse […], skal der i følge habitat-bekendtgørelsens § 7, stk. 1, jf. § 8, stk. 7, nr. 6, foretages en konsekvensvurdering afprojektets virkning på det udpegede Natura 2000-område, herunder om projektet kanantages at påvirke området væsentligt. Hvis projektet vurderes at ville påvirke Natura-2000-området væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering underhensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område, jf. habitatbekendtgørel-sens § 7, stk. 2. Vil projektet skade Natura 2000-området, kan der ikke meddeles god-kendelse til det ansøgte. […][I Waddenzee-dommen fra EF-Domstolen] er der fastlagt principper for habitatvurderin-ger. I dommen fastslås således, at gennemførelse af en nærmere konsekvensvurderingaf et projekts miljøpåvirkning af et EF-habitatområde er betinget af, at der foreliggersandsynlighed eller risiko for, at projektet vil påvirke habitatområdet væsentligt (præmis43), at en konsekvensvurdering skal gennemføres, hvis det ikke på baggrund af objekti-ve kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planereller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 45), og at et projekt an-ses for at kunne påvirke et habitatområde væsentligt, når projektet risikerer at skadeområdets bevaringsmålsætning (præmis 49).Ifølge dommens præmis 61 indebærer en konsekvensvurdering i henhold til habitatdi-rektivets artikel 6, stk. 3, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sam-menhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skalidentificeres før projektets godkendelse under hensyn til bedste videnskabelige viden påområdet, og der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden udfra konklusionen på konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ikke harskadelige virkninger på habitatområdets integritet. En sådan vished er opnået, når detud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådannevirkninger."
Ved habitatvurderingen - dvs. vurderingen af, om et Natura 2000-område påvirkes væ-sentligt - skal kommunen derfor1) tage stilling til, om området påvirkes væsentligt,2) i givet fald gennemføre en konsekvensvurdering.Beskyttelsesniveauerne for ammoniak, fosfor og nitrat i bekendtgørelsens bilag 3 angårvæsentlighedsvurderingen (nr. 1), men kan ikke stå alene, jf. mere herom neden for un-der afsnit 3.2.2.2 og 3.2.2.4.
24
Miljøklagenævnet har således gentagne gange udtalt, at beskyttelsesniveauet i bilag 3ikke i sig selv dokumenterer, at et Natura 2000-område ikke påvirkes væsentligt7. Kom-munen kan ikke i forbindelse med en eventuel klagebehandling indsende redegørelserherfor til Miljøklagenævnet og derved rette op på den manglende redegørelse i selve af-gørelsen, jf. afgørelse af 11. juni 2009 (j.nr.130-00102).Ifølge habitatbekendtgørelsens § 10, stk. 1, kan myndighederne, når der foreligger by-dende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser fravige beskyttelseshensynettil et habitatområde. Reglen kan ikke bruges i relation til husdyrbrug, jf. Miljøklagenæv-nets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr.130-00007).
3.2.2.2
Miljøbelastning med nitrat og fosfor
Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen bestemmer, at der ved væsentlige virkninger påmiljøet som udgangspunkt skal forstås, at det beskyttelsesniveau for ammoniak, lugt,fosfor og nitrat, der er fastlagt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, overskri-des, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 3, 1. pkt.. Hvis niveauerne ikkekan overholdes, skal der meddeles et afslag, jf. § 9, stk. 1 og 2.Det er derfor for det første obligatorisk, at der foretages en vurdering af påvirkningen afeventuelle nærliggende Natura 2000-områder, når husdyrbruget har udbringningsarealer,der afvander dertil, og der skal i miljøgodkendelsen redegøres for, om kravene til be-grænsning af forurening fra fosfor og nitrat (bilag 3, punkt C og D) er overholdt. Hvisansøgningsmaterialet ikke indeholder konsistente oplysninger, må det afklares, hvilketfosforoverskud, og hvilken udvaskning af nitrat, der kan forventes, og der må tages stil-ling hertil, jf. f.eks. Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr.130-00024).Vur-deringen heraf er beskrevet nærmere i Skov- og Naturstyrelsens vejledning (2006) omtilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, side 78-82.Hvis beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er overholdt, vil en mil-jøgodkendelse i udgangspunktet ikke påvirke Natura 2000-området væsentligt, jf. hus-dyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 3, og der skal derfor i mange tilfælde ikkeforetages konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 2, 2. led.
7
Se hertil Miljøklagenævnets afgørelse af 10. september 2009 (j. nr. 130-00482) og af afgørelse af 11. juni 2009(j.nr. 130-00114).
25
Miljøklagenævnet har dog - som nævnt ovenfor i indledningen - gentagne gange udtalt,at beskyttelsesniveauet i bilag 3 for nitrat og fosfor ikke i sig selv dokumenterer, at etNatura 2000-område ikke påvirkes væsentligt. Kommunen skal derfor i alle tilfælde vur-dere, om der er konkrete omstændigheder i den enkelte sag, der begrunder, at naturom-råder trods beskyttelsesniveauet vil kunne påvirkes væsentligt.Dette indebærer, at kommunerne i alle sager, hvor udbringningsarealer afvander til Natu-ra 2000-områder, skal vurdere konkret, om der er grundlag for at skærpe beskyttelsesni-veauerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, jf. bl.a. afgørelsen fra 30. marts2009,j.nr. 130-00223:I sagen var husdyrbruget beliggende ca. 3,2 km nord for det internationale beskyttelsesom-råde ved Lovns Bredning (Habitatområde 30 og Fuglebeskyttelsesområde 14) og ca. 1,5 kmøst for Risgårde Bredning i Limfjorden. Bedriftens marker var beliggende dels i oplandet tilLovns Bredning og dels i oplandet til Risgårde Bredning.I kommunens afgørelse var det anført (uden nærmere begrundelse), at det med hensyn tilde internationale beskyttelsesområder var vurderet, at projektet hverken i sig selv, eller iforbindelse med andre planer og projekter, kunne påvirke Natura 2000-områder væsentligt.Miljøklagenævnet fandt ikke vurderingen tilstrækkelig og hjemviste sagen. Nævnet lagde -udover den manglende begrundelse for kommunens habitatvurdering - bl.a. vægt på, at deforeliggende oplysninger om udvaskningsniveauet pr. ha for udvaskningen af kvælstof ogfosfor fra udspredningsarealerne heller ikke var tilstrækkeligt fyldestgørende i forhold tilkravet om, at konsekvenserne skal vurderes konkret.
Det er således ikke tilstrækkeligt kun at konstatere, at beskyttelsesniveauerne i bilag 3 eroverholdt. Kommunen skal vurdere og beskrive, om der er grundlag for at skærpe disse.Vurderingen heraf skal afspejle sig i den miljøtekniske redegørelse. Det fremgår af bl.a.habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 4, at vurderingen af, om et Natura 2000-område påvir-kes væsentligt, skal fremgå direkte af afgørelserne. Standardprægede begrundelser kanderfor ikke anvendes.Ved vurderingen af, om og hvordan der skal stilles supplerende krav ud over det alminde-lige beskyttelsesniveau, skal der tages udgangspunkt i husdyrgodkendelsesbekendtgørel-sens bilag 4 og retningslinjerne i Miljøstyrelsens supplerende vejledning (fra 2007) om
26
fastsættelse af yderligere vilkår efter § 29 i lov nr. 1572 af 20/12 2006 om miljøgodken-delser m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesloven).Af 2007-vejledningen fremgår det bl.a., at kommunerne efter omstændighederne bl.a.skal inddrage de basisanalyser, der er gennemført til brug for vandplanlægningen i med-før af miljømålsloven, samt viden fra det forberedende arbejde til Natura 2000-planlægningen, f.eks. basisanalyser med trussels- og tilstandsvurdering. Der henvises iden forbindelse til de data, der findes på web-adressen: www.naturdata.dk (vejledningen,side 3).Til illustration af kravet om inddragelse af, hvilke oplysninger der skal indgå (dvs. dentilgængelige viden), herunder f.eks. oplysninger om områdets følsomhed fra basisanaly-serne, kan henvises til Miljøklagenævnets afgørelser fra 27. februar 2009 (Moderupvej 6og 18,j.nr. 130-00027og-00028):I sagen var virksomhedernes udbringningsarealer beliggende i oplandet til Båring Vig og detinternationale naturbeskyttelsesområde nr. 108: ”Æbelø, havet syd for og Nærå”, som varudpeget med henblik på en beskyttelse af levesteder for en række ynglende arter. Arealernevar imidlertid primært udrænede, fine lerblandede sandjorde, og derfor ikke klassificeret ien fosfor- eller nitratklasse, jf. bilag 3, indledningen til pkt. C og tabel 4 i pkt. D.Den terrestriske del af det internationale naturbeskyttelsesområde, som stødte direkte op tilaftalearealerne, var karakteriseret som "eng med søer", der var omfattet af naturbeskyttel-seslovens § 3. Der forelå imidlertid ikke oplysninger i sagen om, hvorvidt der i det berørteområde var beskyttede arter og naturtyper. Ifølge kort over udbredelsen af marine naturty-per udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen var den beskyttede naturtype ”Mudder- og sand-flader blottet ved ebbe” udbredt langs kysten ud for udbringningsarealerne nordøst for Bo-gense. Den marine del af beskyttelsesområdet var endvidere karakteriseret som vandom-råde, der var belastet med fosfor.Miljøklagenævnet fandt ikke, at kommunen - uanset at beskyttelsesniveauerne i bilag 3 ibekendtgørelsen var opfyldt - havde vurderet konkret, om der var grundlag for at stilleskærpede krav. Miljøklagenævnet henviste bl.a. i den forbindelse til de beskyttelsesmålsæt-ninger, der fremgik af Natura 2000-basisanalysen.
Hvis det efter beregningerne er gennemført og oplysninger om Natura 2000-områderne ertilvejebragt viser sig, at der kun vil blive tilført et uvæsentligt bidrag af nitrat til det på-
27
gældende område, og at risikoen for fosfortilførsel vurderes at være uvæsentlig, kanhusdyrbruget ikke siges at påvirke området "væsentligt" i habitatreglernes forstand.Et eksempel herpå er Miljøklagenævnets afgørelse af 28. august 2009 (j.nr.130-00108),der stadfæster en habitatvurdering med små ændringer, og hvor nævnet i relation tilnitrat bl.a. udtalte følgende:"Hjarbæk Fjord er en slusefjord, der ligesom resten af Limfjorden er påvirket af for storeudledninger af næringsstoffer. Det resulterer i nedsat sigtedybde, forringede bundforholdfor ålegræssets udbredelse samt hyppige tilfælde af iltsvind. Den årlige tilførsel af kvælstoftil Hjarbæk Fjord er ifølge Viborg Kommune anslået til 2.000-2.500 tons/år.Der er ifølge regionplanen en målsætning for udledning af kvælstof fra landbrugsarealer tilLimfjorden, hvorefter der højst må udledes 14 kg N/ha til Limfjorden og 10 kg N/ha i de in-dre dele af fjorden.I husdyrgodkendelse.dk er beregnet en udvaskning på 82,9 kg N/ha fra udbringningsarea-lerne. [Kommunen] har skønnet en reduktionsprocent på 90 %, hvilket giver en udvaskningpå ca. 8 kg N/ha/år, svarende til en samlet udledning på ca. 4 tons kvælstof årligt fra ud-bringningsarealerne. Merudledningen af kvælstof som følge af udvidelsen af produktionenpå [ejendommen] med 137 DE, som udbringes på et udbringningsareal på ca. 100 ha, bliverca. 6 kg N/ha/år, svarende til ca. 600 kg N/år, som reduceres med 90 % til 60 kg N/år.[kommunen] vurderer på den baggrund, at udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarea-lerne ikke vil påvirke Natura 2000-området væsentligt.
Nævnet vurderer på baggrund af ovenstående, at beskyttelsesniveauet for nitrat i forhold tiloverfladevand opfylder husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen bilag 3, og udvaskningen afkvælstof fra udbringningsarealerne vurderes ikke at kunne påvirke de naturtyper og arter,som indgår i udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder."
I relation til fosfor fulgte nævnet den samme systematik i sagen. Først gennemførtenævnet en vurdering af risikoen for en påvirkning fra udbringningsarealerne på baggrundaf fosforoverskuddet:"Udbringningsarealerne ligger uden for fosforklasse, og der er i [godkendelsen] stillet vilkårom, at der højst må være 4,4 g P/FE i foderet. Ifølge ansøgningsskemaet er der et årligtfosforoverskud på 1,8 kg P/ha. […]"
28
Herefter gennemgik nævnet oplysningerne om de nærliggende naturområders sårbarhed,og foretog en vurdering:" […] Da Hjarbæk Fjord er overbelastet med fosfor, og da der ikke foreligger fosfortal forudbringningsarealerne, bør der efter nævnets opfattelse stilles vilkår om udbringningsarea-lernes fosfortal og om fosforbalance på arealer med fosfortal over 4 med henblik på at re-ducere risikoen for øget udvaskning af fosfor til Hjarbæk Fjord."
Nævnet opstillede herefter følgende vilkår for stadfæstelse (godkendelse):"Der skal anvendes fasefodring og foderet skal være tilsat fytase. Der må maksimalt anven-des 4,4 g P/PE og 2,87 FE/ kg tilvækst.""Der skal anvendes sædskifte S4.""Der skal være fosforbalance på ejede/forpagtede udbringningsarealer med fosfortal over 4.Fosforbalancen opgøres som forskellen mellem den tilførte mængde fosfor og den mængdefosfor, som fraføres med afgrøderne efter de gældende normer. Vilkåret gælder enhverfemårs periode efter 2014. Der skal senest 2014 foreligge fosfortal, der er maksimalt fem årgamle, for ejede/forpagtede udbringningsarealer."
3.2.2.3
Miljøstyrelsens bemærkninger til fosfor og nitrat
På det generelle niveau kan habitatvurderingen efter Miljøstyrelsens opfattelse ikke altidbygge på beregning af forureningen fra det enkelte husdyrbrug til det pågældende Natura2000-område. Miljøstyrelsen uddyber dette i bilag til praksisnotatet.Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at der ikke findes modeller, som kan beregne ændrin-ger i fosforudvaskningen fra udbringningsarealer, som følge af ændringer i den udbragtemængde husdyrgødning på arealerne.Den konkrete vurdering i forhold til belastningen med fosfor må derfor foretages ud fraen vurdering af risikoen for overfladetab fra arealerne8. Kommunerne skal være specieltopmærksomme på, om der er skrånende arealer ned mod f.eks. et vandløb, der afvandertil den marine del af et Natura 2000-område. Der kan fra sådanne arealer være en øgetrisiko for tilførsel af næringsstoffer, jf. Skov- og Naturstyrelsens vejledning (2006), side
8
Se Miljøklagenævnets afgørelse af 19. juni 2009 (j.nr. 130-00146).
29
83-84. Særligt i forhold til andre jordbundstyper, end de nævnte i husdyrgodkendelses-bekendtgørelsens bilag 3, gælder bekendtgørelsens bilag 4.Miljøstyrelsen skal desuden henlede opmærksomheden på, at langvarige forsøg i Dan-mark har vist, at fosfortallet kan falde ved moderate årlige fosforoverskud, hvorved ud-vaskningsrisikoen alt andet lige reelt falder. Kommunerne skal derfor ikke stille krav omfosforbalance kun med henvisning til Habitatdirektivet uden også at foretage en konkretrisikovurdering.I forhold til udvaskningen af nitrat må kommunerne efter Miljøstyrelsens opfattelse bl.a.vurdere og redegøre for udbringningsarealets størrelse i forhold til oplandets (omtrentli-ge) størrelse til de påvirkede Natura 2000-områder. Er oplandet af en vis størrelse vil denenkelte udvidelse i sig selv ofte kun påvirke Natura 2000-området (relativt set) i ganskebegrænset omfang. Omvendt vil det i de situationer, hvor udbringningsarealerne i et pro-jekt udgør en forholdsvis stor del af oplandet til et Natura 2000-vandområde, være aktu-elt med en yderligere beregning med udgangspunkt i den samlede udvaskning fra denansøgte drift i det pågældende opland og merudvaskningen i forhold til nudriften (som joi IT-systemet beregnes for hele det ansøgte areal). I sammenhæng med andre projektermener Miljøstyrelsen, at det er hensigtsmæssigt at se på udviklingen i husdyrtrykket ioplandet.Miljøstyrelsen finder det problematisk, at Miljøklagenævnet i sin afgørelse,j.nr. 130-00108,uden lokalkendskab og konkret riskovurdering fastsætter vilkår om fosforbalance.Miljøstyrelsen finder desuden, at det fastsatte vilkår om fosforoverskudet er uklart oguden mulighed for effektiv kontrol.
3.2.2.4
Forurening af Natura 2000-områder fra anlægget (ammoniakfordampning)
I relation til ammoniakfordampning er det ikke tilstrækkeligt blot at konstatere, at derikke er bufferzonenatur, der bliver påvirket (dvs. beskyttelsesniveauet i bilag 3).Kommunen skal efter habitatbekendtgørelsen bl.a. konstatere, om terrestrisk (tør) natureller søer e.l. i et Natura 2000-område bliver påvirket, når det drejer sig om de naturdele,der er en del af udpegningsgrundlaget for det pågældende område.
30
Et eksempel herpå findes i Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr.130-00024)var der tale om et husdyrbrug, der lå 1,6 km fra nærmeste Natura 2000-område,habitatområde nr. 248 - Saltum Bjerge. Kommunen havde i afgørelsen anført, at"am-
moniakfordampningen fra kvægbrugets anlæg vurderes ikke at forringe tilstanden af na-turtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000- områderne, og projektetforventes derfor ikke at være til hinder for gennemførelse for de kommende vand- ognaturplaner”.Nævnet fandt imidlertid, at denne standardvurdering for påvirkningen afhabitatområdet var utilstrækkelig.
For så vidt angår vurderingen af denne påvirkning af ammoniakfølsom natur henvises dertil afsnittet straks nedenfor (afsnit 3.2.3.3), eftersom vurderingen i princippet er densamme. Natur, der ikke er en del af udpegningsgrundlaget for området, behandles ligele-des kun efter de almindelige regler.
3.2.3
Ammoniakafdampning til anden følsom overfladenatur end Natura 2000-områder(f.eks. naturbeskyttelseslovens § 3)
3.2.3.1
Det generelle ammoniakreduktionskrav
Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 stilles der ved udvidelser, nyetablerin-ger og ændringer af husdyrbrug for mere end 75 dyreenheder, jf. husdyrgodkendelseslo-vens § 11 og § 12, generelle krav om reduktion af ammoniakemissionen fra stald og lageri forhold til bedste staldsystem med normtal 2005/2006 som udgangspunkt (reduktions-kravet). Kravet er 25 pct. for 2009.Kravet om reduktion af ammoniakemissionen gælder for udvidelser samt for stalde derrenoveres, men kan gennemføres som et krav til reduktion af ammoniaktabet for bådedet eksisterende og det nye anlæg.Begrebet renovering er i denne sammenhæng identisk med godkendelsespligtige ændrin-ger af staldanlægget. Dette vil sige renoveringer, der kan sidestilles med en nyetablering.Dette vil omfatte ændringer i dyretyper eller staldsystemer. Derimod vil udskiftning afinventar uden samtidige ændringer i gødningsanlæg m.v. ikke være godkendelsespligtigeog dermed heller ikke omfattet af det generelle ammoniakkrav. Hvis udvidelsen kan fore-tages i et eksisterende uændret staldanlæg vil ammoniakkravet kun omfatte udvidelsen.
31
Et eksempel på en gennemgribende renovation, der skulle sidestilles med en ændring,findes i Miljøklagenævnets afgørelse af 19. juni 2009 (j.nr.130-00038).I forbindelse med renoveringen af fire bygninger skete der en sammenlægning af staldeneved nedbrydning af væggene mellem disse med efterfølgende samling af staldområdet til étstort område med sengespalter. Miljøklagenævnet fandt, at renoveringen var så omfattende,at den kunne betragtes som en godkendelsespligtig ændring af staldanlægget. Ammoniak-reduktionskravet på 15 % [2007] var derfor også gældende for denne stald.I staldene skulle installeres skrabere og kommunen havde sat ammoniakreduktionseffektenheraf til 25 pct. Miljøklagenævnet fandt det ubegrundet, at sætte effekten af skraberne tilmere end 20 pct. som det fremgår af bilag 3 til 2006-vejledningen.
3.2.3.2
Bufferzonerne
Uden for Natura 2000-områderne vil det generelle krav til reduktion af ammoniakemissionsamt en miljøvurdering i forhold til bufferzone-natur som udgangspunkt være tilstrække-ligt til at sikre områder med følsom natur mod en væsentlig negativ påvirkning med luft-båren ammoniak, jf. bemærkningerne til § 29, stk. 2, i lovforslaget og Skov- og Natursty-relsens vejledning (2006), side 69.I relation til bufferzonenatur (uden for Natura 2000-områderne) vil det fastlagte beskyt-telsesniveau næsten altid være tilstrækkeligt.I Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr.130-00024)fandt nævnet således, aten staldudvidelse, som medførte en merdeposition af ammoniak beregnet til 0,09 kg N/hapå et overdrevsareal (afkaster bufferzone), hvor anlægget lå inden for bufferzone II (300-1.000 m), ikke udgjorde en væsentlig påvirkning af det pågældende overdrev.
Hvis der inden for bufferzone I sker en meremission ved udvidelsen eller ændringen, skalder gives afslag.Kommunerne skal derfor være særligt opmærksomme på, om beregningerne i det elek-troniske ansøgningssystem indeholder de rigtige forudsætninger i sådanne situationer, jf.Miljøklagenævnets afgørelse af 25. juni 2009 (j.nr.130-00090).
32
3.2.3.3
Natur, der ikke afkaster bufferzoner
Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4.B skal der under visse betingelser op-stilles krav svarende til bufferzonereglerne i de tilfælde, hvor der findes enten a) ammo-niakfølsomme naturtyper, der ikke er omfattet af lovens § 7, eller b) ammoniakfølsommelevesteder for fredede, rødlistede og/eller beskyttede planter og dyr omfattet af bilag IV ihabitatbekendtgørelsen.Kommunalbestyrelsen må dog kun stille sådanne vilkår, hvis det vurderes, at der er taleom et ikke uvæsentligt merbidrag, herunder sammenlignet med andre kilder, inklusive eneventuel nitratudvaskning til det pågældende naturareal eller levested (markbidrag).Kommunalbestyrelsen skal i vurderingen af, om der skal stilles yderligere krav til ammo-niakbelastningen for regionale og lokale naturtyper, der ikke er omfattet af lovens § 7,inddrage en vurdering af det pågældende naturområdes naturtilstand og kommunens målherfor.Der kan derfor i det enkelte tilfælde være konkret behov for at opstille krav (og vilkår) iforhold til særligt tre forskellige naturtyper:---Natur omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven,særligt værdifulde naturområder udpeget i region- og kommuneplaner,skovnaturtyper, som er beskyttet af habitatdirektivet, fredede områder og om-råder, som huser rødlistede og/eller fredede arter (bilag IV-arter).Kommunen skal derfor - som første led i vurderingen heraf i forbindelse med en godken-delse - afklare, om sådanne særligt ammoniakfølsomme naturtyper ligger tæt på staldan-læg eller anlæg til opbevaring af husdyrgødning eller udbringningsarealerne. Ligger så-danne naturtyper tæt på staldanlæg (dvs. inden for ca. 1 km) skal der altid foretages envurdering af, om en godkendelse konkret vil påvirke det enkelte (ammoniakfølsomme)naturområde. Et eksempel på denne vurdering findes i Miljøklagenævnets afgørelse fra26. marts 2009,j.nr. 130-00059:I sagen lå ejendommens stalde (minkhaller) ca. 125 m fra et A-målsat moseområde ogca. 45 m fra et B-målsat mose- eller engområde. To nye minkhaller (5.720 m2) ville bliveopført henholdsvis 200 m og 140 m fra de A- og B-målsatte naturområder. Begge områ-der var målsat i daværende Fyns Amts naturkvalitetsplan (Regionplan 2005), som bl.a.særligt kvælstoffølsomme. Moseområderne var beskyttet i henhold til naturbeskyttelses-
33
lovens § 3. Moserne var imidlertid ikke højmoser, og derfor ikke omfattet af husdyrgod-kendelseslovens § 7, stk. 1, nr. 1.Tålegrænsen for den aktuelle mosetype (rigkær) var ansat til 15-25 kg. N/ha/år. Kom-munen havde vurderet, at det med den ansøgte ændring af produktionen ville medføreen merbelastning på1-2 kg N pr. ha/år, og at merbelastningen fra anlægget og bag-grundsbelastningen (på samlet ca. 17 kg N pr. ha/år) måtte vurderes at ligge væsentligtover naturområdets (mindste) tålegrænse. Udvidelsen af minkfarmen kunne derfor giveanledning til væsentlig forurening, jf. husdyrgodkendelseslovens § 32. Miljøklagenævnetfandt ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering.
Som afgørelsen illustrerer, kan vurderingen af, om der skal opstilles supplerende vilkåreller krav til virksomhedens udledning af næringsstoffer, indeholde flere forskellige del-elementer, jf. straks nedenfor og afgørelsen af 26. marts 2009,j.nr. 130-00057.9Med udgangspunkt i Miljøklagenævnets praksis drejer det sig om følgende:1) Naturområdets følsomhed, herunder oplysninger om naturtyperne i området, og omdisses generelle bevaringsmæssige værdi og prioritet.2) Merdepositionen på området som følge af godkendelsen (N/ha/år)3) Afstanden fra anlægget til naturområdet4) Baggrundsbelastningen med kvælstof i området5) Totaldepositionen fra husdyrbruget.For det første skal der, som det ses, indgå oplysninger om naturtypens art og generellefølsomhed i form af den relevante tålegrænse for den pågældende naturtype, jf. husdyr-godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4.1.D. Bliver tålegrænsen for den pågældende natur-type overskredet, hvis der gives godkendelse, taler dette for, at der skal opstilles supple-rende vilkår til reduktion af næringsstofbelastningen. For det andet skal der indgå oplys-ninger om naturområdets konkrete (specifikke) følsomhed overfor næringsstoffer, herun-der de tilgængelige data om det pågældende naturområde, der fremgår af bl.a.www.naturdata.dk,jf. herved bilag 4.1.D til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
9
Problemstillingen er i øvrigt beskrevet i Skov- og Naturstyrelsens vejledning (2006), side 69-70.
34
Findes der f.eks. plante- eller dyrearter i området, hvis levesteder er særligt følsommeoverfor øget næringsstofbelastning i det pågældende naturområde (såsom orkidéer ellerpadder), taler dette ligeledes for, at der skal opstilles skærpede krav.Er området ammoniakfølsomt og yngle- eller rasteplads for bilag IV-arter, taler dette for,at der opstilles supplerende krav, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4.1.B,litra 2. Vurderingen heraf er i øvrigt beskrevet nærmere i den supplerende vejledning(2007), side 4. Kommunen skal indskrive i den miljøtekniske redegørelse, hvilke konse-kvenser udvidelsen vil have for eventuelle bilag IV-arter, jf. afgørelse af 27. maj 2009(j.nr.130-00117).Se hertil Miljøklagenævnets afgørelse af 31. marts 2009 (j.nr.130-00176):I sagen blev bedriften søgt udvidet fra 266,8 DE til 378,8 DE. I forbindelse med udvidelsenplanlagdes der bygget to nye stalde til søerne på i alt 5.100 m2vest for det eksisterende an-læg. Der blev også søgt om opførelse af en ny gyllebeholder på 4.000 m3tæt ved de to ek-sisterende beholdere.Ejendommens nye driftsbygninger lå ca. 300 m fra et eng- og overdrevsområde foruden fle-re naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, herunder små overdrev, moser,kultur- og naturenge, søer og vandløb. Ejendommens anlæg og bygningerne var beliggendeca. 290 m fra beskyttet natur og 270 m fra et særligt værdifuldt landskab. Det var registre-ret, at arter omfattet af bilag IV, kunne have levested på arealer omkring ejendommen.Den generelle baggrundsbelastning for området var på 15,1 kg N pr. ha/år. Merdepositionenaf ammoniak i 7 udvalgte naturpunkter var mellem 0,0-1,8 kg N, hvorved den generelle tå-legrænse for overdrev på mellem 10-20 kg N var overskredet i forhold til den nedre tåle-grænseværdi.Miljøklagenævnet fandt på den baggrund, at den kvælstof- og ammoniakdeposition på ca. 1kg N/ha, som udvidelsen ville medføre i nogle af områderne, bevirkede, at udvidelsen havdeen væsentlig natur- og miljøpåvirkning.
Hvis følsomheden af et givent naturområde ikke kan afklares, eller der er tale om foræl-dede data for området, må kommunen skaffe sig flere oplysninger. Miljøklagenævnet harsåledes i en afgørelse vedrørende en § 3-mose (mosen "Bromade") udtalt følgende (afgø-relse af 9. september 2009,j.nr. 130-00282):
35
"Miljøklagenævnet skal bemærke, at det kan indgå i kommunens vurdering af, hvorvidt derbør fastsættes skærpede vilkår, at:--mosen ”Bromade” ligger inden for 300 meter fra stald og lager på husdyrbru-get,mosen ”Bromade” er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og kommunalbe-styrelsen har således pligt til at sikre, at udvidelsen af husdyrbruget ikke med-fører tilstandsændringer,---mosen ”Bromade” er besigtiget i 1992, og at mosen består af naturtypernekalkrige moser (33 %), rigkær (33 %), skov (33 %),naturtyperne kalkrige moser og rigkær har en tålegrænse på 15 – 25 kgN/ha/år.det fremgår af DMU’s rapport over den nationale status for rigkær til EuropaKommissionen fremgår, at naturtypen rigkær som habitattype er i tilbagegang ilandet. […]Miljøklagenævnet finder imidlertid, at [kommunen] bør tilvejebringe oplysninger om mosen”Bromades” tilstand, idet det ikke kan afvises, at oplysningerne fra 1992 i Danmarks Miljø-portal ikke længere afspejler mosens nuværende tilstand. [Kommunen] bør beregne merde-positionen (N/ha/år) på mosen ”Bromade”, og vurdere om merdepositionen udgør et ikke-uvæsentligt merbidrag, idet det bemærkes, at oplysningen om, at der sker en [total] mere-mission fra stald og anlæg på 210 kg ikke er tilstrækkeligt. Baggrundsbelastningen af mosen”Bromade” bør indgå i kommunens vurdering."
Som afgørelserne illustrerer skal der - når følsomheden af naturtypen er fastlagt efterkriterierne ovenfor på baggrund af kurante oplysninger - foretages en afvejning i forholdtil afstanden fra husdyrbrugets anlæg til den pågældende naturtype og der af den forven-tede merdeposition sammenholdt med tålegrænsen og bevaringsmålsætningerne for deneller de pågældende naturtyper.Selvom der er tale om vurdering af merdepositionen, skal den kumulative effekt af hus-dyrbruget stadig inddrages i nogle tilfælde, jf. Miljøklagenævnets afgørelse af 1. septem-ber 2009 (j.nr.130-00160).Selvom der samlet set sker en reduktion af ammoniaktabet iforbindelse med f.eks. en omlægning, bør totalemmissionen af ammoniak fra husdybrugetvurderes - også set i sammenhæng med andre husdybrug. Af den nævnte afgørelse frem-går således bl.a. følgende:
36
"Det fremgår af oplysningerne i den miljøtekniske beskrivelse og vurdering, at udledningenaf luftbåren ammoniak fra stald og lager med den ansøgte omlægning af dyreholdet vil blivereduceret med 1.168,08 kg N, idet beregningerne viser, at der efter omlægningen udledes ialt 1.816,24 kg N.Tålegrænsen for en deposition af kvælstof i forhold til de arter, der er karakteristiske fortørre hedearealer ligger på 10-20 kg N/ha pr. år. På baggrund af de i sagen foreliggendeberegninger og oplysninger om husdyrbrugets størrelse og beliggenhed skønner Miljøklage-nævet ikke, at den kumulative effekt af husdyrbrugets bidrag til depositionen af kvælstof påde berørte kvælstoffølsomme hedearealer vil være af væsentlig betydning. Nævnet finderdog, at kommunen i forbindelse med vurderingen af ansøgningen burde have gennemførtberegninger til dokumentation herfor."
Ved små merdepositioner på følsom natur skal der også ved vurderingen tages hensyn tilvariationer i depositionen i løbet af sæsonen og til karakteren af de andre husdyrbrug inærheden. Et eksempel herpå findes i Miljøklagenævnets afgørelse af 19. juni 2009 (j.nr.130-00146):Nævnet vurderede i sagen, at opretholdelsen af en variationsbredde af kvælstoffølsommeplantearter i nogle berørte moseområder, inkl. fattigkær, var betinget af, at belastningen afområdet ikke lå på niveau med naturtypens øverste tålegrænse. Da baggrundsbelastningen iområdet var på mellem 15-20 kg N/ha/år fandt nævnet umiddelbart, at en opretholdelse afden registrerede variation af kvælstoffølsomme plantearter i fattigkæret ville være truet veden yderligere belastning fra virksomheden, også på så lidt som 1,0 kg N/ha/år.Nævnet lagde herved vægt på, at virksomhedens kvælstofemission i perioden fra juni tilseptember ville være op til 4 gange øget i forhold til det tilladte gennemsnit, og at der varflere andre virksomheder med tilsvarende drift (mink) i umiddelbar nærhed af virksomhe-den.
Derimod skal naturområdernes variation over året, herunder en svingende modtagelighedoverfor kvæstof, normalt ikke inddrages.Vurderer kommunen ud fra de ovenstående kriterier, at der er grundlag for at opstillesupplerende krav for at undgå de luftbårne ammoniakforurening fra anlægget, skal derefter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4.1 stilles krav (vilkår) svarende til buf-
37
ferzonereglerne.10Er dette ikke tilstrækkeligt er udgangspunktet et afslag, jf. § 11, stk.5, i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
3.2.3.4
Miljøstyrelsens bemærkninger til vurdering af påvirkning af natur
I et bilag til praksisnotatet gør Miljøstyrelsen rede for, hvordan kommunerne kan foretagekonkrete vurderinger af påvirkningen af naturområder. Miljøstyrelsen anbefaler, at der iførste omgang foretages en indledende vurdering af, hvorvidt påvirkningen vil være væ-sentlig, og kun når det er tilfældet foretages en mere grundig vurdering.Det er Miljøstyrelsens vurdering, at et § 3-område ikke vil påvirkes væsentligt, hvis dersker en merbelastning på under 1 kg N pr. ha/år. Herudover skal bidraget fra stald- ogopbevaringsanlæg være betydeligt i forhold til andre kvælstofkilder - f.eks. markbidragfra nærliggende udbringningsarealer, førend supplerende krav er påkrævet, jf. husdyr-godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4.1.C. Dette er uddybet i bilaget til praksisnotatet.Er området særligt følsomt kan disse retningslinjer fraviges. I nogle af de nævnte sagerfra Miljøklagenævnet var der tale om en merbelastning på 1-2 kg N pr. ha/år, med enbaggrundsbelastning på ca. 15 kg N pr. ha/år, hvilket under hensyn til naturområdernesfølsomhed blev vurderet som væsentligt.Miljøstyrelsen finder det dog problematisk at Miljøklagenævnet i sin afgørelse,j.nr. 130-00176,uden lokalkendskab fastslår, at 1 kg N/ha vil medføre en væsentlig natur- og mil-jøpåvirkning blot fordi den nedre tålegrænseværdi er overskredet. Selv om merdepositio-ner under 1 kg N pr. ha/år, som nævnt i bilaget til praksisnotatet ikke kan medføre påvi-selige biologiske ændringer i et naturområde, er det ikke ensbetydende med, at merde-positioner over 1 kg N pr. ha/år altid vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger. Hvis na-turområdets tålegrænse for kvælstof efter kommunens konkrete vurdering overskrides,bør kommunen dog nøje overveje, hvorvidt der skal stilles yderligere vilkår som angivet ihusdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4.Miljøstyrelsen finder ikke, at behovet for at tilvejebringe yderligere oplysninger om etnaturareals tilstand kan begrunde, at sagens behandling sættes i bero, f.eks. til om for-
10
Rammerne for vurderingen er i øvrigt nærmere beskrevet i den supplerende vejledning fra Miljøstyrelsen (2007)om fastsættelse af yderligere vilkår efter § 29 i lov nr. 1572 af 20/12 2006 om miljøgodkendelser m.v. af husdyr-brug.
38
året eller om sommeren, hvor det vil være lettere at vurdere arealets tilstand. Behandlin-gen af sagerne skal ske på det foreliggende grundlag.
3.2.4
Udvaskning af nitrat og fosfor fra udbringningsarealerne til områder omfattet afnaturbeskyttelseslovens § 3
Miljøklagenævnets afgørelse af 27. juli 2009 (j.nr.130-00054)må forstås således, at deri forbindelse med en miljøgodkendelse (i redegørelsen) skal tage stilling til, om der er § 3arealer på eller ved husdyrbrugets arealer, og om udbringning kan føre til tilstand-sændringer heri. Det betyder, at f.eks. risikoen for overfladetab af næringsstoffer fraskrånende arealer og eventuel udvaskning samt fosforfølsomme søer mv. skal beskrivesog vurderes i afgørelsen.Der henvises til afsnit 3.2.5. samt Miljøstyrelsens supplerende vejledning fra 2007.
3.2.5
Beskyttelse af natur (overfladevand) uden for Natura 2000-områder og naturbe-skyttelseslovens § 3
Ligger der vandområder uden for Natura 2000-områderne, og er de ikke omfattet af na-turbeskyttelseslovens § 3, skal disse i udgangspunktet ikke inddrages i miljøvurderingen.Undtagelse herfra kan gøres i visse tilfælde, og som eksempel herpå kan nævnes, at detidligere gældende regionplaner, herunder kortbilag, er opretholdt efter nedlæggelsen afamterne som landsplandirektiver. Kommunerne er derfor forpligtet til at virke for dem (§3 i Lov nr. 571 af 24. juni 2005 om ændring af lov om planlægning (udmøntning af kom-munalreformen)).Ved vandløb udpeget med en høj målsætning i planerne, dvs. A eller B, skal kommunenvære specielt opmærksom på, om der er skrånende arealer ned mod vandløbet, og hvor-vidt der fra sådanne arealer er øget risiko for tilførsel af næringsstoffer, jf. Skov- og Na-turstyrelsens vejledning (2006), side 83-84. Til illustration for vurderingen af påvirknin-gen af følsomme vandløb kan nævnes Miljøklagenævnets afgørelse fra 27. februar 2009(Moderupvej 6 og 18,j.nr. 130-00027og-00028),hvor det pågældende vandløbdog af-
vandede til et Natura 2000-område:Udbringningsarealerne var i sagen beliggende i oplandet til Båring Vig og det internationaltbeskyttede farvandsområde syd for Æbelø, herunder i tilknytning til bl.a. vandløbet Stor Å,
39
der ifølge regionplanen fremover skulle være egnet som gyde- og/eller opvækstområde forlaksefisk. Fyns Amt havde udarbejdet en risikovurdering for åen (kategoriseret som I b).Miljøklagenævnet var enig med kommunen i, at forureningen af bl.a. Stor Å kunne imødegåsved at angive krav til bl.a. sædskiftet (standardsædskifte S10). Nævnet fandt imidlertid ik-ke, at afgørelsen indeholdt tilstrækkeligt præcise angivelser af, hvilket sædskifte eller evt.efterafgrøder, der skulle anvendes. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at forøget udvaskning fraudbringningsarealerne ville kunne modvirke de miljøforbedrende foranstaltninger og sand-synligheden for, at målsætningen på strækningerne af Stor Å omkring Hårslev nås ved ud-gangen af 2015, jf. amtets risikovurdering.
Et vandløb kan være af en sådan art, at det - selvom det ikke afvander til et Natura2000-område ligesom Stor Å - er nødvendigt at begrænse udledningen af næringsstofferhertil, jf. herved også den supplerende vejledning (2007), side 5-6. Kommunerne kanbruge målsætningerne i de tidligere regionplaner som indikator for hvor stor den accep-table næringsstoftilførsel til vandløbene er, se Skov- og Naturstyrelsens vejledning(2006), side 83-84, om end målsætningerne ikke i sig selv er bindende for administratio-nen.Tilsvarende opmærksomhed skal udvises, hvis vandløbet har naturkulturmæssig interesseeller f.eks. er yngle- og rasteområder for såkaldte bilag IV-arter. Efter Miljøklagenævnetspraksis skal der altid i en godkendelse redegøres for, om der i nærheden er registreretyngle- og rastepladser for bilag IV-arter - ikke mindst i åer og mindre vandløb, jf. afgø-relse af 27. maj 2009 (j.nr.130-00117).
3.2.6
Beskyttelse af grundvandet
Det følger af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, pkt. D.2., at hvis bedriftensudbringningsarealer er beliggende inden for enten et nitratfølsomt indvindingsområde(NFI-område) eller et område med en kommunal indsatsplan (IP-område), skal der fore-tages en vurdering af nitratudvaskningen fra rodzonen. Dette gøres af ansøgningssyste-met, som automatisk beregner nitratkoncentrationen i det infiltrerende vand ud af rodzo-nen. Vilkårsfastsættelse til beskyttelse af grundvandet skal ske i overensstemmelse medhusdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4.4.Er der udarbejdet kommunal indsatsplan efter vandforsyningslovens § 13 eller § 13 audformes vilkår i overensstemmelse hermed.
40
Til illustration af vurderingen af grundvandsbeskyttelsen kan nævnes afgørelserne fra 27.februar 2009 (Moderupvej 6 og 18,j.nr. 130-00027og-00028):Udbringningsarealerne var for 70 pct.'s vedkommende beliggende i områder med særligedrikkevandsinteresser, men berørte ikke områder udpeget som ”indsatsområder for nitrat”.Den beregnede merbelastning (afsnit 5.3.2) ud af rodzonen ville med udspredningen af gylleblive på mellem ¶ 1,5 til ¶ 2,9 mg N/l (dvs. mindre end før udvidelsen).Miljøklagenævnet var enig med kommunen i, at forureningen af bl.a. grundvandet kunneimødegås ved at angive krav til sædskiftet (standardsædskifte S10). Nævnet fandt imidlertidikke, at afgørelsen indeholdt tilstrækkeligt præcise angivelser af, hvilket sædskifte eller evt.supplerende efterafgrøder, der skulle anvendes.
I nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der endnu ikke er foretaget en revision af destedlige miljøcentre (zonering, jf. miljømålslovens § 6), kan der ikke tillades enmerbe-
lastning, hvis udvaskningen fra rodzonen overstiger50 mg/N/literi efter-situationen.I samme retning Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr.130-00024):Ifølge ansøgningsskemaet viste beregninger foretaget med farm-N et nitratindhold på 65mg/l i ansøgt kontra nudrift, hvilket udgjorde et fald på 5-8 mg/l. Kravet om, at der ikkekan tillades en merbelastning, hvis udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg/l var såle-des overholdt. Kommunen havde i miljøgodkendelsen bemærket, at "størstedelen af ud-bringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomt område, som også er udpeget som et om-råde med særlige drikkevandsinteresser", og stillet krav om, at "der så vidt muligt skal dyr-kes efterafgrøder på arealer, der ligger i de generelle indsatsområder for drikkevand.Miljøklagenævnet vurderede, at kravet til beskyttelse af grundvandet var opfyldt, men kriti-serede samtidig kommunen for, at det stillede vilkår ikke var tilstrækkelig præcist til at sik-re, at forureningen af de nævnte områder med særlige drikkevandsinteresser kunne reduce-res.
Som det ses af afgørelserne, kan der for at opnå tilstrækkelig grundvandsbeskyttelsebl.a. stilles krav om og indregnes effekten af specifikke delsædskifter for de pågældendedelarealer. Godkendelse kræver dog, at de pågældende tiltag er tilstrækkelig specificeretsom vilkår i godkendelsen. De anvendte standardsædskifter skal således fastholdes i mil-jøgodkendelsen ved formulering af konkrete vilkår om, hvilket eller hvilke standardsæd-
41
skifter godkendelsen er meddelt på, samt evt. hvilke arealer de omfatter. Der henvises iden forbindelse til Skov- og Naturstyrelsens (2006) vejledning, side 87 og side 110.Alternativt har Miljøklagenævnet accepteret, at der kan stilles vilkår om, at ansøger skaldokumentere fremover, at der ikke vil være en udvaskning på over 50 mg/l til grundvan-det, jf. Miljøklagenævnets afgørelse af 1. september 2009 (j.nr.130-00160):"Udbringningsarealet for [bruget] på 21,7 ha er ifølge Danmarks Miljøportal beliggende i etområde med særlige drikkevandsinteresser. Det fremgår af den miljøtekniske beskrivelse ogvurdering, at der på grund af et dårligt lerdække i området vil være en transport af stofferfra overfladen til grundvandet, og at der vil blive udarbejdet en indsatsplan for området.Ifølge [kommunen] skal den endelige indsatsplan være færdig inden den 19. februar 2010.Ifølge husdyrbruglovens bilag 3D kan der ikke i områder med særlige drikkevandsinteresser,hvor der endnu ikke er foretaget en zonering, tillades nogen merbelastning med nitrat tilgrund-vandet, såfremt udvaskningen til rodzonen overstiger 50 mg nitrat per liter.Ifølge ansøgningsskemaet vil den beregnede maksimale udvaskning fra rodzonen uden eks-tra efterafgrøder være på 61,6 kg N/ha. På baggrund af de foreliggende oplysninger omforholdene i indvindingsområdet vurderer kommunen, at det vil kunne være vanskeligt atopretholde et kvalitetskrav til grundvandet om maksimal 50 mg NO3pr. liter med den be-regnede udvaskning af nitrat fra husdyrbruget.Miljøklagenævnet finder ikke grundlag for, at tilsidesætte kommunens vurdering og vilkår 49om udvaskningsniveauet af nitrat bør derfor opretholdes og suppleres med krav om frem-sendelse af dokumentation til kommunen.Vilkår 49 ændres til: På arealerne ved […] må udvaskningen af nitrat fra rodzonen maksi-malt være på 50 mg/l. Dokumentation i form af mark- og gødningsplaner for overholdelse afvilkåret tilsendes hvert år til kommunen."
3.2.6.1. Miljøstyrelsens bemærkninger til vilkår om nitratudvaskningMiljøstyrelsen finder, at der ikke bør stilles vilkår om overholdelse af en bestemt grænsefor nitratudvaskning, fordi et sådant vilkår reelt ikke vil kunne kontrolleres. Udvasknings-modellerne anvender mange parametre, hvorfor det er vigtigt, at man af hensyn til kon-trolmulighederne ligesom i IT-ansøgningssystemet præcist styrer, hvilke virkemidler an-søger kan anvende. I stedet for bør der stilles vilkår om de virkemidler, jf. bilag 3 i Skov-
42
og Naturstyrelsens vejledning, som ansøger har oplyst at ville bruge for at begrænse denberegnede nitratudvaskning til det acceptable niveau.
3.33.3.1
Gener for de omkringboendeHusdyrgodkendelseslovens afstandskrav i §§ 6 og 8
Husdyrgodkendelseslovens §§ 6 og 8 indeholder nogle faste afstandsgrænser, der - medfå specifikke undtagelser - ikke kan fraviges, jf. dog § 9. Husdyrgodkendelseslovens § 6finder anvendelse også på udvidelser eller ændringer i eksisterende anlæg inden for af-standene, hvis bedriften derved giver anledning til øget forurening.Afstandskravet i husdyrgodkendelseslovens § 6 gælder også for nabobebyggelse ejet afansøger. Husdyrgodkendelsesloven indeholder ikke (bortset fra rideskoler og hestepensi-oner) bestemmelser, der giver mulighed for dispensation fra dette afstandskrav, jf. afgø-relse af 29. juni 2009 (j.nr.130-00181).I Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr.130-00024)fastslog nævnet, atkommunen i miljøgodkendelsen som minimum skal redegøre for overholdelsen af af-standskravene i husdyrgodkendelseslovens § 8. Afstandskravene i husdyrgodkendelseslo-vens § 6 og 8 gælder fra nærmeste punkt på anlægget til nærmeste punkt på det beskyt-tede.Muligheden for dispensation fra afstandskravene i § 8 kræver selvsagt en saglig begrun-delse derfor.I nævnets afgørelse af 28. august 2009 (j.nr.130-00108)fandt nævnet ikke grundlag for atopretholde en dispensation efter husdyrgodkendelseslovens § 9, stk. 3, fordi der ikke var etsagligt grundlag herfor.
3.3.2
Gener fra anlægget
3.3.2.1
Lugt
Kommunen skal foretage en beregning af geneafstanden ud fra både den nye lugtvejled-ning (Vejledning om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug), og efter FMK-vejledningen
43
(Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde, FMK,2. udgave maj 2002). Dette sker automatisk gennem det elektroniske ansøgningssystem.Hvis den beregnede geneafstand er større end den faktuelle afstand, skal der som ud-gangspunkt gives afslag på ansøgningen om godkendelse af husdyrbruget.I Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr.130-00024)fastslog nævnet, at kom-munen i miljøgodkendelsen skal redegøre for overholdelsen af de beregnede lugtgeneaf-stande. Det skal således bl.a. fremgå, hvor langt der er til nærmeste nabo, nærmeste sam-lede bebyggelse samt nærmeste byzone.
3.3.2.2
Affald
Bortskaffelse af affald er reguleret i miljøbeskyttelseslovens kapitel 6 og de dertil hørendebekendtgørelser og reguleres ikke i miljøgodkendelse, men efter det kommunale affalds-regulativ. Der kan dog i miljøgodkendelsen stilles vilkår om håndtering og opbevaring afaffald inden bortskaffelsen, jf. afgørelse af 27. maj 2005 (j.nr.130-00184).
3.3.3
Gener fra udbringning
Der kan forekomme lugt i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Udbringning afhusdyrgødning foregår dog i kortere perioder, få gange om året, hvilket betyder, at disselugtgener vil være af mindre betydning.Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsens § 24, stk. 1, må husdyrgødning ikke udbringes pålørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone,sommerhusområder samt områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål.Såfremt disse regler ikke efterleves, kan tilsynsmyndigheden indskærpe dette
3.3.4
Transport- og trafikgener
Som omtalt i 2006-vejledningen fra Miljøstyrelsen, side 72, skal husdyrbrugets trafikalebelastning af omgivelserne vurderes i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse,inden afgørelse om godkendelse træffes. Efter dette tidspunkt kan selve trafikken ikkereguleres af miljømyndighederne.
44
Ved vurdering af hensigtsmæssig lokalisering af husdyrbruget indgår til- og frakørselsfor-holdene for husdyrbruget. Hvis kørsel forbundet med husdyrbruget medfører væsentligtøgede trafikale og miljømæssige gener i nærområdet (fx mange transporter igennemlandsbyområder m.v.), og hvis disse gener ikke kan afhjælpes ved valg af alternative til-og frakørselsforhold, kan det indgå i overvejelserne, hvorvidt kommunalbestyrelsen skalmeddele afslag på godkendelse til etablering af ny virksomhed eller til udvidelse af eneksisterende.I Miljøklagenævnets afgørelse af 27. juli 2009 (j.nr.130-00054)udtalte nævnet bl.a. føl-gende i overensstemmelse med kravet:"Det fremgår ikke af den miljøtekniske redegørelse, at kommunen har foretaget en konkretvurdering af transportforhold i forbindelse med godkendelsen. Miljøklagenævnet finder, atder i forbindelse med en ansøgning om etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrugskal foretages en vurdering af transportforholdene på husdyrbruget, herunder hvorvidtkommunen vurderer, at der skal stilles vilkår til husdyrbrugets transport. Denne vurderingskal fremgå af miljøgodkendelsen eller af den miljøtekniske redegørelse."
I forbindelse med vurderingen af transportforholdene har Miljøklagenævnet i sin afgørel-se af 27. maj 2009 (j.nr.130-00184),lagt vægt på, at der var stillet vilkår for transporterrelateret til håndtering af husdyrgødning og bedriftens egne landbrugsmaskiner. Nævnetudtalte følgende i afgørelsen:"Miljøklagenævnet har vurderet, at der i miljøgodkendelsen er taget hensyn til trafikale ge-ner for nærmeste naboer ved at sætte vilkår om, at beholderen til flydende husdyrgødningpå 4000 m3primært skal betjene marker øst for denne ved at bruge interne veje. Der er og-så fastsat vilkår om ikke at køre med husdyrgødning i weekender og på helligdage, jf. fore-gående afsnit. Desuden skal transport med landbrugsmaskiner, jf. vilkår 2.6.4, begrænsesmest muligt på strækningen gennem [landsby] og forbi det på markvejen beliggende som-merhus på lørdag, søn- og helligdage."
3.3.4.1.
Miljøstyrelsens bemærkninger til vurdering af transportforholdene
I afgørelsen,j.nr. 130-00184,har nævnet vurderet, at der er taget hensyn til trafikalegener gennem de stillede vilkår. Det betyder dog ikke, at der ved vurderingen af trans-portforholdene kun skal tages hensyn til de nævnte typer transporter. F.eks. kan trans-port af dyr, foder og mælk også give anledning til gener for naboerne. Miljøstyrelsen vur-
45
derer, at det ikke er muligt at regulere transport af landbrugsredskaber som f.eks. meje-tærskere, såmaskiner, plove o.l., som ikke er knyttet til husdyrproduktionen, da det hellerikke er muligt at regulere disse forhold på planteavlsbrug.
3.43.4.1
Landskabelige værdier - landzoneadministrationOpførelse af ny bebyggelse - udflytning i det åbne land
Ved opførelse af ny erhvervsmæssig nødvendig bebyggelse på et husdyrbrug er udgangs-punktet, at landbrugsbygninger skal placeres i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesare-aler, så ejendommens bebyggelses- og færdselsarealer udgør en hensigtsmæssig helhed.Ved de hidtidige bebyggelsesarealer forstås primært det område, hvor ejendommens be-byggelse ligger samlet. Hvis ejendommens bygninger ikke ligger samlet, skal der ved dehidtidige bebyggelsesarealer forstås de arealer, hvorpå hovedparten af ejendommensdriftsbygninger ligger, eller det areal, hvorpå ejendommens stuehus har ligget, jf. hervedogså Miljøklagenævnets afgørelse af 30. juni 2009 (j.nr.130-00410).Er der derimod tale om, at en ny erhvervsmæssig nødvendig bebyggelse på et husdyrbrugønskes placeret uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, skalkommunalbestyrelsen ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller engodkendelse efter § 11 eller § 12 sikre sig, at de landskabelige værdier ikke tilsidesættes,jf. husdyrgodkendelseslovens § 22, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelsevurdere beliggenheden og udformningen af det ansøgte, jf. husdyrgodkendelseslovens §22, stk. 2.Da udgangspunktet er, at landbrugsbygninger skal placeres i tilknytning til de hidtidigebebyggelsesarealer, skal der være en særlig begrundelse for placering af bygninger udentilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer.Miljøklagenævnet har i afgørelsen af 27. februar 2009 ij.nr. 130-00028og i afgørelsen af11. marts 2009 ij.nr. 130-00098udtalt, at der ved denne vurdering skal tages hensyn til,hvad der er økonomisk og funktionelt muligt og forsvarligt. Hvis der ikke foreligger nogensærlig begrundelse for en placering af byggeri uden tilknytning til de hidtidige bebyggel-sesarealer, kan kommunalbestyrelsen afvise den ansøgte beliggenhed og henvise til enbeliggenhed i tilknytning til de eksisterende bebyggelsesarealer.
46
En særlig begrundelse kunne være opfyldelsen af afstandskrav til nabobebyggelse.For så vidt angår beholdere til flydende husdyrgødning, skal kommunalbestyrelsentillade eller godkende en af hensyn til markdriften ønsket placering, medmindre væ-sentlige hensyn til landskab, natur og miljø samt naboer afgørende taler imod pla-ceringen.Ved ansøgning om placering af erhvervsmæssigt nødvendige bebyggelser uden tilknytningtil eksisterende bebyggelsesarealer skal kommunalbestyrelsen derfor foretage en konkretvurdering af, om der foreligger en særlig begrundelse for at fravige udgangspunktet, jf.Skov- og Naturstyrelsens vejledning (2006), side 90 ff. Kommunalbestyrelsen skal herun-der vurdere, om det er muligt at placere bygningerne i tilknytning til eksisterende bebyg-gelse.I sagen (j.nr.130-00028)havde en kommune godkendt en udvidelse af en eksisterende svi-neproduktion, der indebar, at der skulle etableres en ny stald og gyllebeholder i det åbneland ca. 720 meter fra de eksisterende bygninger. Det fremgik af den miljøtekniske redegø-relse, at de eksisterende bebyggelser lå meget tæt på nabobebyggelse, og at dette umulig-gjorde en udvidelse af produktionen i umiddelbar tilknytning hertil. Samtidig anførtes det, atden ansøgte placering blev vurderet som den bedst mulige under hensyntagen til landskabs-og nabomæssige forhold.Miljøklagenævnet fandt imidlertid, at kommunalbestyrelsen ikke havde foretaget en til-strækkelig konkret vurdering af, om det var muligt at udvide produktionen ved at bygge enny stald i tilknytning til den eksisterende bebyggelse. Nævnet henviste herved bl.a. til, at deeksisterende staldbygninger til ejendommen var beliggende frit mod åbne marker nordvestfor bebyggelsen. Endvidere henviste nævnet til, at kommunen ikke var berettiget til på for-hånd at afvise, at anvendelsen af yderligere teknologier kunne føre til reducerede naboge-ner, uden forinden at have foretaget en nærmere undersøgelse heraf.Kommunalbestyrelsen havde således ikke givet nogen tilstrækkelig konkret begrundelse for,hvorfor den vurderede, at en udvidelse af bygningsarealet i tilknytning til den eksisterendebebyggelse var umuliggjort af den nabonære placering. Der forelå heller ikke nogen konkretafvejning af nabohensyn over for de andre hensyn, der kunne indgå i afvejningen efter hus-dyrgodkendelseslovens § 22.
47
Nævnet fandt derfor, at det på det foreliggende grundlag ikke kunne afvises, at udbygnin-gen af staldanlæggene kunne finde sted i tilknytning til ejendommens hidtidige bygnings-areal.
Afgørelsen viser, at hvis nabohensyn skal udgøre grundlaget for at fravige princippet om,at ny bebyggelse skal ske i tilknytning til den eksisterende, må der reelt ikke være andrealternativer, herunder f.eks. ny teknologi. Vurderingen af de landskabelige interesserbliver dermed i denne henseende en del af helhedsvurderingen af virksomheden.I Miljøklagenævnets afgørelse af 30. juni 2009 (j.nr.130-00410)fandt nævnet ikke, atkommunen havde redegjort tilstrækkeligt for opførelse af en ny gyllebeholder ca. 300 mfra de eksisterende bygninger.
3.4.2
Beliggenhed og udformning
Hvis kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at der foreligger særligegrunde til at tillade placeringen af erhvervsmæssig nødvendig bebyggelse uden tilknyt-ning til ejendommens bebyggede arealer, skal kommunalbestyrelsen i den forbindelsevurdere beliggenheden og udformningen af det ansøgte, jf. husdyrgodkendelseslovens §22, stk. 2.I sagenj.nr. 130-00098udtalte Miljøklagenævnet, at husdyrbruglovens § 22 efter nævnetsopfattelse skulle administreres således, at kommunalbestyrelsen - såfremt den ikke findergrundlag for at imødekomme en ansøgning om en konkret placering af et erhvervsmæssigtnødvendigt byggeri uden tilknytning til eksisterende bebyggelse - må indgå i en dialog medansøgeren med henblik på at finde en alternativ placeringsmulighed, som udgangspunkt itilknytning til de hidtidige bebyggelser.Miljøklagenævnet udtalte endvidere, at husdyrbruglovens § 22 byggede på en forudsætningom, at kommunalbestyrelsen ikke kan nægte at meddele tilladelse til erhvervsmæssigt nød-vendigt byggeri, men alene stille vilkår om beliggenhed af bygningerne. Heroverfor stårdog, at landskabelige hensyn indgår blandt de forhold, som ifølge husdyrgodkendelseslo-vens § 31, jf. § 19, kan føre til, at der skal meddeles afslag på en ansøgning.Idet kommunen alene havde truffet afgørelse om at nægte tilladelse til den konkrete place-ring, hvilket kommunen betegnede som afslag på "landzonetilladelse", og da husdyrgodken-delsesloven ikke åbner mulighed for, at kommunen træffer en sådan "isoleret" afgørelse om
48
blot at afvise en bestemt placering, hjemviste Miljøklagenævnet sagen til fornyet behandlinghos kommunen.
Kommunalbestyrelsen kan ved vurderingen af ansøgningen stille vilkår om beliggenhed ogudformning af bygningerne, men disse skal være konkret formulerede.I Miljøklagenævnets afgørelse af 27. februar 2009 (j.nr.130-00028)fandt Miljøklagenæv-net, at de vilkår om bygningsmaterialer og beplantning, som kommunalbestyrelsen havdeopstillet i miljøgodkendelsen, ikke var tilstrækkeligt konkrete til, at det var sikret, at denansøgte etablering af en ny stald i det åbne land skete med skyldig hensyntagen til de land-skabelige værdier.
Afgørelsen skal ses i sammenhæng med, at det fremgår af Skov- og Naturstyrelsens vej-ledning (2006), side 114, at der til varetagelse af hensynet til landskabet efter en konkretvurdering kan være relevant at stille vilkår til brugen af farver og materialer, belysningsamt vilkår om afskærmende beplantning. Sådanne vilkår kan være med til at indpasseselv store bygninger i landskabet. Vilkårene skal stå i rimeligt forhold til det ansøgte.Et eksempel herpå findes i Miljøklagenævnets afgørelse af 28. august 2009 (j.nr.130-00108):En ny gyllebeholder blev opført i sammenhæng med det eksisterende anlæg. Det fremgik afmiljøgodkendelsen, at det nye staldanlæg sammen med beplantning og andre omkringlig-gende bygninger vil give "en helhed og sammenhæng mellem moderne landbrugsproduktionog det omgivende landskab". Der var dog ikke et udtrykkeligt vilkår om beplantning.Miljøklagenævnet mente derfor, at kravene til beplantningen omkring den nye gyllebeholderbør indføjes som vilkår: "Der skal plantes omkring den nye gyllebeholder, så der i løbet af
4-5 år er en vedvarende, effektiv afskærmning.Beplantningen skal svare til den eksisteren-de beplantning på ejendommen eller bestå af egnskarakteristiske arter. Beplantningen skalvære etableret senest et år efter, at gyllebeholderen er opført."
Hvis en gødningstank placeres adskilt fra resten af bebyggelserne af hensyn til markdrif-ten skal tilladelsen eller godkendelsen indeholde vilkår om, at beholderen skal afskærmesmed beplantning og fjernes, når den ikke længere er nødvendig for driften, jf. Miljøkla-genævnets afgørelse af 22. juni 2009 (j.nr.130-00157)og husdyrgodkendelseslovens §27, stk. 2.
49
4.4.14.1.1
FASTSÆTTELSE AF VILKÅRPligtmæssige vilkårVilkår om forudsætningerne for vurderingen af virksomheden
Som anført i Skov- og Naturstyrelsens vejledning (2006), side 96-97, vil det ofte værenødvendigt at formulere konkrete vilkår i miljøgodkendelsen, der sikrer, at husdyrbrugetdrives og indrettes i overensstemmelse med ansøgningsmaterialet. Det gælder særligt,når der er tale om centrale elementer af betydning for kommunens vurdering af virksom-hedens miljøpåvirkning.Vilkårene stilles fx i form af krav om iværksættelse af forebyggende foranstaltninger, derafbøder eller fjerner uønskede påvirkninger. Det bør tilstræbes at fastsætte vilkår, der erså præcise, entydige og robuste som muligt, således at den forventede miljøeffekt bliveropnået i praksis, og at en manglende efterlevelse af vilkårene forholdsvis let kan påvisesved kommunalbestyrelsens tilsyn.Til illustration af behovet for konkrete vilkår om de centrale forudsætninger for vurderin-gen af miljøpåvirkningen kan nævnes Miljøklagenævnets afgørelse af 18. juni 2009 (j.nr.130-00007),hvor nævnet udtalte:"Miljøgodkendelsen indeholder ingen konkrete vilkår til indretningen og antal stiplad-ser eller til sikring af driften af staldanlæggene, herunder kontrol af gylleforsurings-anlægget. En række af de forudsætninger, som er angivet i den miljøtekniske rede-gørelse, burde efter Nævnets opfattelse været præciseret i miljøgodkendelsen medoperative vilkår til staldindretning, stipladser og drift, ligesom der burde have væretkonkret vilkår med hensyn til beliggenhed, herunder vilkår til den afskærmende be-plantning."
For eksempel vil det eller de standardsædskifter, som ansøger oplyser, vil blive anvendt idriften, altid ligge til grund for beregningen af nitratudvaskningen fra husdyrbruget ogdermed også til grund for overholdelsen af de fastlagte beskyttelsesniveauer for sårbarevandområder og grundvand.
50
De anvendte standardsædskifter skal derfor fastholdes ved formulering af konkrete vilkårom, hvilket eller hvilke standardsædskifter godkendelsen er meddelt på, samt hvilke area-ler de omfatter.11Tilsvarende gælder oplysninger om foder, der afviger fra normen, jf. Miljøklagenævnetsafgørelse af 1. september 2009 (j.nr.130-00160)
4.1.1.1.
Miljøstyrelsens bemærkninger til vilkår om sædskifte
Der kan kun stilles vilkår om fastholdelse af sædskifte (dvs. sædskifte med et maksimaltudvaskningsindeks), i de situationer, hvor ansøger selv har valgt ændret sædskifte i for-hold til referencesædskiftet som et virkemiddel til at begrænse kvælstofudvaskningeneller fosforoverskuddet. Det er hensigten, at ansøger altid skal have mulighed for selv atkunne vælge sit sædskifte. Denne mulighed får ansøger ved at lade beregningerne afmiljøpåvirkningen foretage ud fra referencesædskiftet i både nu-drift og ansøgt drift ogbruge andre virkemidler til at afbøde en eventuel væsentlig virkning på miljøet. Hviskommunen vurderer, at der ved brug af referencesædskiftet som grundlag for beregnin-gen af miljøpåvirkningen vil blive en uacceptabel påvirkning af miljøet, så må denne på-virkning afbødes vha. de andre mulige virkemidler (efter ansøgers eget valg), nemlig ef-terafgrøder og nedsat kvælstofnorm, jf. bilag 3 i Skov- og Naturstyrelsens vejledning.
4.1.2
Vilkårenes udformning, klarhed
Vilkår i en miljøgodkendelse skal udformes i overensstemmelse med det forvaltningsretli-ge princip omklarhedogbestemthed.Det følger bl.a. heraf, at kommunen bør tilstræbeat fastsætte vilkår, der er så præcise, entydige og robuste som muligt, således at denforventede miljøeffekt bliver opnået i praksis, og at en manglende efterlevelse af vilkåre-ne forholdsvis let kan påvises ved kommunalbestyrelsens tilsyn.I sagen, j.nr.j.nr. 130-00028fandt Miljøklagenævnet, at de vilkår om visse bygningsmateri-aler og beplantning, som kommunalbestyrelsen havde opstillet i en miljøgodkendelse, ikkevar tilstrækkeligt konkrete til at sikre, at den ansøgte etablering af en stald i det åbne landskete med skyldig hensyntagen til de landskabelige værdier, hvilket var et krav efter hus-dyrgodkendelseslovens § 22.
11
Der henvises herom til Skov- og Naturstyrelsens vejledning (2006), side 110.
51
Det bør endvidere tilstræbes, at de stillede vilkår ikke pålægger ansøger flere udgifter ogstørre krav til dokumentation end højst nødvendigt, jf. Skov- og Naturstyrelsens vejled-ning (2006), side 97.
4.24.2.1
Ulovlige ("Sortlistede") vilkårVilkår der allerede følger af lovgivningen i øvrigt
Kommunen må ikke stille vilkår i en miljøgodkendelse, der allerede følger af lovgivningen.Det skyldes, at virksomhederne altid skal overholde lovgivningen uanset miljøgodkendel-sen. Med andre ord er miljøgodkendelsen ikke en "totalvejledning" i, hvordan et husdyr-brug skal drives.I Miljøklagenævnets afgørelse af 9. september 2009 (j.nr.130-00436)udtalte nævnetsåledes bl.a.:"For så vidt angår klagers bemærkninger til miljøgodkendelsens vilkår 35, er det næv-nets opfattelse, at vilkår 35 gengiver indholdet af husdyrbruglovens § 16 og § 26, stk. 3– 4. Vilkår 35 fastsætter således efter nævnets opfattelse ikke betingelser for husdyr-bruget […], der ikke allerede følger af lovgivningen."
Sådanne vilkår bør ikke forekomme under nogen omstændigheder.Miljøstyrelsens vejledninger, FAQ'er mv. er ikke bindende for husdyrbruget (kun forkommunernes sagsbehandling), hvorfor indholdet af disse skal omsættes til bindendevilkår, hvor det er relevant.
4.2.2[…]
Vilkår uden hjemmel
52
5.5.15.1.1
SAGENS BEHANDLING - PROCESSUELLE SPØRGSMÅLOplysninger fra ansøgerKommunens opfyldelse af officialmaksimen
Kommunalbestyrelsen skal bl.a. vurdere rigtigheden af oplysningerne i den indsendteansøgning og, i det omfang det er relevant, indhente yderligere oplysninger fra ansøger,jf. Skov- og Naturstyrelsens vejledning (2006), side 15.Ved projektændringer skal kommunen f.eks. være opmærksom på, om nudriftsoplysnin-gerne er de samme. I modsat fald er der normalt grundlag for at undersøge oplysninger-ne om nudrift nærmere, jf. afgørelsen fra30. marts 2009,j.nr. 130-00223.
5.1.2
Krav til ansøgerens redegørelse for BAT
Ansøgninger efter husdyrgodkendelseslovens § 11 og § 12 skal indeholde en redegørelsefor BAT, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3, jf. bilag 2, pkt. G, nr. 27 og28.Ansøger er altså selv ansvarlig for at undersøge og vurdere mulighederne for at anvendeBAT. Der skal i BAT-redegørelsen dokumenteres, i hvilket omfang det valgte projekt byg-ger på anvendelse af den mindst forurenende og ressourceforbrugende teknik vedrørendebl.a. råvarer, energi, vand og andre hjælpestoffer, produktionsanlæg, processer og af-faldsfrembringelse.Ansøgningen skal også indeholde oplysninger om anvendelse af BAT til reduktion af am-moniakemission og udvaskning af nitrat, samt oplysninger om, hvordan et eventuelt fos-foroverskud og udledning af fosfor nedbringes, jf. Miljøklagenævnets afgørelse af 26. juni2009 (j.nr.130-00338)12.Hvis der ikke i ansøgningen redegøres tilstrækkeligt for BAT, har kommunen ikke mulig-hed for at tage stilling til, om ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til atforebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af BAT, hvilket er en afgørendeforudsætning for at meddele miljøgodkendelse til husdyrbruget.
12
Tilsvarende Miljøklagenævnets afgørelse af 27. august 2009 (j.nr. 130-00208).
53
For så vidt angår husdyrbrug omfattet af husdyrgodkendelseslovens § 12 er det Miljøkla-genævnets opfattelse (j.nr.130-00024),at ansøgeren skal orientere sig i og over forkommunen redegøre for de mulige valg og/eller fravalg af BAT, der er beskrevet i Skov-og Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens vejledninger, Miljøstyrelsens BAT-blade, Lands-centrets BAT-byggeblade samt BREF-dokumentet for Svine og fjerkræavl.Der henvises til afsnit3.1ovenfor.
5.1.3
Afgivelse af urigtige og vildledende oplysninger kan være strafbelagt
Efter husdyrgodkendelseslovens § 91, stk. 1, nr. 2, straffes med bøde den, der afgiverurigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med behandlingen af sager efter loven.Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt ellerved grov uagtsomhed,oghvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økono-misk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
5.25.2.1
Høring og offentlighedTidlig inddragelse af offentligheden
Inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af husdyrbrug omfattet af§ 12, stk. 2, eller træffer afgørelse om godkendelse af andre husdyrbrug, der kan medfø-re en væsentlig påvirkning af miljøet, skal kommunalbestyrelsen inddrage offentligheden,jf. husdyrgodkendelseslovens § 55, stk. 2.Inddragelsen skal ske så tidligt i beslutningsprocessen, at offentligheden får en reel mu-lighed for at fremsætte kommentarer og udtalelser, mens alle muligheder stadig står åb-ne. Annoncerings- og høringskravene er beskrevet i Skov- og Naturstyrelsens vejledning(2006), side 124-126.Et eksempel på en korrekt gennemført offentlighedsprocedure findes i Miljøklagenævnetsafgørelse af30. marts 2009,j.nr. 130-00223:I sagen havde ansøgningen været annonceret i dagspressen den 24. september 2007 medhøringsperiode fra denne dato til den 15. oktober 2007 (3 uger). Udkastet til miljøgodken-delse havde været i høring hos ansøgeren, naboer og Danmarks Naturfredningsforening lo-kalkomité i perioden fra den 3. juni 2008 til den 16. juli 2008 (6 uger). Endelig havde miljø-
54
godkendelse været offentliggjort i dagspressen den 30. juli 2008 med klagefrist den 27. au-gust 2008.
Hvis der i forbindelse med godkendelse gennemføres en procedure efter husdyrgodken-delseslovens § 55, stk. 2, skal godkendelsen indeholde oplysninger om den gennemførteprocedure, herunder en redegørelse for kommunalbestyrelsens overvejelser på baggrundaf de synspunkter, som offentligheden har givet udtryk for, jf. § 12 i husdyrgodkendel-sesbekendtgørelsen.Kommunen har ikke ifølge husdyrgodkendelsesloven pligt til at afholde borgermøder omforestående projekter, jf. hervedj.nr. 130-00223.
5.2.2
Høring af naboer og andre berørte samt andre, der har anmodet herom
Kommunalbestyrelsen skal - ud over annoncering - fremsende afgørelsesudkastet inklusi-ve ansøgningen med miljøredegørelse, udkast til miljøgodkendelse med vilkår samt kom-munalbestyrelsens vurdering af påvirkningen på miljøet til naboer og andreberørte, her-under organisationer omfattet af §§ 84-87, jf. § 55, stk. 3, nr. 6, og andre, der har an-modet herom, jf. husdyrgodkendelseslovens § 55, stk. 4. Udkastet skal indeholde oplys-ninger om, at der er 6 ugers frist til at kommentere udkastet. Samtidig med fremsendel-sen informerer kommunalbestyrelsen om supplerende oplysninger til ansøgningen samtandre oplysninger af relevans for afgørelsen, der er modtaget efter den indledende of-fentlige annoncering.Begrebet "naboer" skal forstås i overensstemmelse med gældende planlovspraksis somejendomme, der har ejendomsskel til den pågældende ejendom.Begrebet "andre berørte" skal fastlægges ud fra en konkret vurdering. Denne vurderingforetages på baggrund af, hvilke gener etableringen, udvidelsen eller ændringen giveranledning til. Hvis en ejendom vil blive udsat for forurening af en vis styrke, skal dergennemføres høring i overensstemmelse med husdyrgodkendelseslovens § 55, stk. 4.I Miljøklagenævnets afgørelse af 12. marts 2009 i sagenj.nr. 130-00344,tog nævnet stillingtil, hvem der skal høres i medfør af husdyrgodkendelseslovens § 55, stk. 4. Miljøklagenæv-net fandt, at det afgørende for, om nogle klagere skulle være hørt, var, om de ville bliveudsat for forurening af en vis styrke. I det omfang der er tale om forurening i form af lugt-
55
gener, kunne vurderingen af, om de pågældende vil blive udsat for forurening af en visstyrke, foretages med udgangspunkt i det beregnede konsekvensområde for lugtemission.Baggrunden for at tage udgangspunkt i det beregnede konsekvensområde var, at det erfa-ringsmæssigt havde vist sig, at lugt inden for konsekvensområdet i det væsentligste kunneregistreres. Uden for konsekvensområdet derimod kunne registrerbar men ikke genegivendelugt undtagelsesvis forekomme, uden at dette medførte, at den pågældende blev udsat forforurening af en sådan styrke, at den pågældende kunne anses som "berørt" i § 55, stk. 4'sforstand.I den konkrete sag fandt Miljøklagenævnet på baggrund af en beregning af konsekvensom-rådet, at klagerne burde have været hørt, og hjemviste sagen til fornyet behandling hoskommunen.
For så vidt angår lugtgener følger det af afgørelsen, at der ved forøgede lugtgener skalsendes et udkast til afgørelse til alle, som vil blive udsat for forurening i form af lugtge-ner, som i det væsentlige kan registreres, mens der ikke skal sendes udkast til omkring-boende, hvis de bor i en afstand fra husdyrbruget, hvor registrerbar men ikke genegiven-de lugt undtagelsesvis kan forekomme.Udover lugtgener skal kommunalbestyrelsen også vurdere, om andre forureningstyper vilmedføre gener af en vis styrke for omkringboende.Høring er omtalt i Skov- og Naturstyrelsens vejledning (2006), side 125.
5.2.2.1
Miljøstyrelsens bemærkninger til afgrænsning af de berørte, jf. § 55, stk.4
I Miljøklagenævnets afgørelse,j.nr. 130-0344blev afgrænsningen af, hvem der må ansesfor at være ”berørt” af lugt fra et husdyrbrug, foretaget på baggrund af beregninger efterFMK-metoden. Afgrænsningen kan dog også foretages efter de beregningsmodeller, derer indført i IT-systemet (www.husdyrgodkendelse.dk). Der er gjort nærmere rede for deti bilag til dette praksisnotat.
5.2.3
Meddelelse af afgørelsen
Når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om tilladelse eller godkendelse efter hus-dyrgodkendelseslovens §§ 10, 11, 12 og 16, skal kommunalbestyrelsen underrette offent-
56
ligheden ved offentlig annoncering og herunder informere om, hvor og hvordan de rele-vante oplysninger stilles til rådighed, jf. husdyrgodkendelseslovens § 55, stk. 5.Efter § 55, stk. 6, skal kommunalbestyrelsen tillige meddele afgørelser, der kan påklages,til klageberettigede personer, organisationer og myndigheder, jf. §§ 84-87, og til demyndigheder, der i øvrigt har været inddraget i sagens behandling. Underretning til depersoner, der er nævnt i § 84, stk. 1, nr. 3, kan dog finde sted ved offentlig annoncering.Afgørelser skal alene meddeles de landsdækkende foreninger og organisationer, når dehar anmodet miljøministeren om at modtage underretning om afgørelserne.
5.3[…]
Klagevejledning (og -adgang)
5.4
Projekttilpasninger eller ny sag - væsentlige ændringer
I sager om godkendelse af husdyrbrug er det ofte forekommende, at en ansøgning ænd-res/tilrettes i forbindelse med kommunens løbende behandling af ansøgningen og underden løbende dialog mellem kommunen og ansøgeren. Der henvises til Skov- og Natursty-relsens vejledning (2006), bl.a. side 24 og 28.Som anført i vejledning om en visitationsprocedure, side 9, kan ændringer i en ansøgningimidlertid i nogle tilfælde være så væsentlige, at der reelt er tale om, at den oprindeligeansøgning må anses bortfaldet (opgivet af ansøger), og en ny samlet ansøgning indgivet.Det er en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om der foreligger så væsentlige æn-dringer i forhold til det oprindelige projekt, at det skal betragtes som en helt ny ansøg-ning. Herved kan det bl.a. tillægges særlig vægt, om oplysningerne i den oprindelige an-søgning i al væsentlighed bliver uden betydning.Et eksempel på vurderingen heraf findesiafgørelsen fra 30. marts 2009j.nr. 130-00223:I sagen havde en kommune givet virksomheden en godkendelse den 30. juli 2008, somimidlertid blev påklaget til Miljøklagenævnet. Under sagens behandling i nævnet indgav an-søger en ny ansøgning, der fremtrådte som rettelser af det oprindelige projekt. En rækkeforhold adskilte sig imidlertid i de to ansøgninger, herunder bl.a.:
57
Oprindeligt var der søgt om 230 kvie/stud, tung race (6 mdr.-kælvning) i spaltegulvbokse.Dette var ændret i det nye ansøgningsmateriale til ansøgt produktion på 42 kvie/stud, tungrace (6 mdr.-kælvning) i sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) medskrabere. Der var i det nye ansøgningsmateriale oprettet et nyt staldafsnit, hvor der villeblive opstaldet 136 kvie/stud, tung race i sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl ellerringkanal) og skrabere.Alle staldafsnit blev ændret i det nye ansøgningsmateriale til naturlig ventilation. Der var idet nye ansøgningsmateriale indsat en eksisterende gyllebeholder på 3000 m3, en gyllebe-holder på 500 m3og en møddingsplads uden angivelse af kapacitet. Disse var slet ikke om-talt i det oprindelige ansøgningsmateriale.Miljøklagenævnet fandt, at projektet godkendt af kommunen den 30. juli 2008 efter hus-dyrgodkendelseslovens § 12 efterfølgende var ændret i så væsentlig grad, at der var taleom et nyt projekt.
6.6.1
FORHOLDET TIL ANDEN LOVGIVNINGOvergangsregler
Ifølge husdyrgodkendelseslovens § 106 skal anmeldelser og ansøgninger i verserendesager efter reglerne i planlovens § 6 c, der ikke er færdigbehandlet af regionplanmyndig-heden den 1. januar 2007, færdiggøres efter reglerne i husdyrgodkendelsesloven.Miljøklagenævnet har i en afgørelse af 31. marts 2009,j.nr. 130-00005,fastslået, at hus-dyrgodkendelseslovens regler skal anvendes ikke blot i tilfælde, hvor en verserende sagefter planlovens § 6 c ikke er afsluttet, men også i tilfælde, hvor en sådan sag skulle ha-ve været påbegyndt inden lovens ikrafttræden den 1. januar 2007.
6.2
Godkendelse af og tilsyn med biaktiviteter
Hvis der på et husdyrbrug udføres en eller flere biaktiviteter (f.eks. et biogasanlæg elleret halmfyr), som er optaget på listerne i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksom-hed bilag 1 og 2 til godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, skal kommunens vurderingomfatte alle forurenende aktiviteter på husdyrbruget, og kommunalbestyrelsen skal træf-fe samtidig afgørelse om, der kan meddeles tilladelse eller godkendelse efter miljøbeskyt-telseslovens § 33 og §§ 10, 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
58
Spørgsmålet har været, hvad der gælder for de biaktiviteter, der er omfattet af listerne,men som ikke er godkendelsespligtige, fordi de er mindre end grænseværdierne for god-kendelsespligt efter miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser.I en sag om et halmfyr med en indfyringseffekt på 400 KW udtalte Miljøklagenævnet føl-gende (afgørelse af 25. juni 2009,j.nr. 130-00371):Det er Miljøklagenævnets opfattelse, at det med … udmøntningen … i husdyrgodkendelses-bekendtgørelsen har været hensigten at tilrettelægge en ordning, hvorefter biogasanlæg oglignende biaktiviteter – hvortil nævnet må henregne halmfyr – alene reguleres i medfør afmiljøbeskyttelsesloven.Kommunen som tilsynsmyndighed efter miljøbeskyttelsesloven skulle alene påse, at driftenaf halmfyret ikke giver anledning til væsentlig forurening i den forstand, der sigtes til i mil-jøbeskyttelseslovens § 42, men anlægget skulle ikke godkendes efter husdyrgodkendelses-loven.
Sådanne aktiviteter skal - modsat tidligere - således ikke indgå i vurderingen af, om derskal meddeles miljøgodkendelse efter husdyrbrugloven, ligesom vilkårene opstillet medhjemmel i husdyrgodkendelsesloven ikke kan angå disse aktiviteter.Som det fremgår af afgørelsen er kommunalbestyrelsen imidlertid forpligtet til at føretilsyn med aktiviteterne på sædvanlig vis efter miljøbeskyttelseslovens regler herom.