Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 12
Offentligt
912131_0001.png
912131_0002.png
912131_0003.png
912131_0004.png
912131_0005.png
912131_0006.png
912131_0007.png
912131_0008.png
912131_0009.png
912131_0010.png
912131_0011.png
912131_0012.png
912131_0013.png
912131_0014.png
912131_0015.png
912131_0016.png
912131_0017.png
Folketingets Miljø- og PlanlægningsudvalgChristiansborg1240 København K
J.nr. MST-106-00880Den 8. november 2010
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 29. oktober 2010,omtrykt den 4. november 2010 (præcisering af tekst) stillet følgendespørgsmål nr. 6 til L 12, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efterønske fra udvalget.

Spørgsmål nr. 6 (L 12)

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. oktober 2010 fraLandbrug & Fødevarer, jf. L 12 - bilag 4 og herunder besvare de i bilagetrejste spørgsmål enkeltvis.

Svar

Jeg vil indledningsvis gerne kvittere for, at Landbrug & Fødevarer i deresbrev af 28. oktober 2010 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, harunderstreget, at forslaget til ændring af husdyrgodkendelsesloven, jf. L 12rummer nogle rigtige gode intentioner. I brevet fremhæver Landbrug & Fø-devarer også en række problemstillinger, som foreningen over for udvalgethar uddybet i sit brev til udvalget.Med henblik på mine øvrige kommentarer til henvendelsen har jeg i neden-stående svaret på de enkelte spørgsmål, som Landbrug & Fødevarer harstillet i bilaget til foreningens brev til udvalget. Af hensyn til overblikket refe-reres til de numre på spørgsmålene, som fremgår af bilaget.
Miljøministeriet • Højbro Plads 4 • 1200 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

Landbrug & Fødevarer spørgsmål vedr. juridiske afklaringer, spørgs-

mål 1.1 - 1.9

Ad spørgsmål 1.1

Lovforslag L12 rummer en nødvendig opstramning af kravene for landbru-gets miljøbelastning med ammoniak for at varetage hensynene til Natura2000-områderne og visse større naturområder uden for Natura 2000-områderne. Det er med Grøn Vækst-aftalen fra juni 2009 besluttet, at denneskærpelse skal gennemføres ved en ændring af lov om miljøgodkendelse afhusdyrbrug som supplement til den eksisterende generelle regulering heraf.Det aftalte beskyttelsesniveau i sårbare Natura 2000-områder sikres i for-bindelse med miljøgodkendelsen af husdyrbrug. Der vil som hidtil ikke blivestillet krav til uændret eksisterende drift. Vedrørende revurderinger se dogsvar på spørgsmål 6.1- 6.4.Det er på den baggrund forudsat i udkast til Natura 2000-planerne, at reduk-tion af kvælstofdeposition, som er et af de væsentligste problemer for kvæl-stoffølsomme naturtyper, skal ske gennem den kommende ændring af hus-dyrgodkendelsesloven.Det skal understreges, at der løbende er sket en udvikling af praksis i Na-turklagenævnet og Miljøklagenævnet, der skærper kravene til vurdering afkonsekvenserne for Natura 2000-områder i forbindelse med godkendelseeller tilladelse af aktiviteter efter blandt andet husdyrgodkendelsesloven.Denne udvikling i nævnspraksis støttes blandt andet af EF-domstolsafgørelser i forhold til habitatdirektivet. Lovforslagets beskyttelses-niveau for den specifikke ammoniakbelastning af Natura 2000-områdernegør det muligt for kommunerne at efterleve disse krav til vurdering og vil-kårsstillelse på en enkel og ensartet måde.

Ad spørgsmål 1.2.

Der henvises til besvarelse af spørgsmål 1.3.

Ad spørgsmål 1.3.

Landbrug og Fødevarers spørgsmål omhandler forholdet til naturbeskyttel-seslovens kapitel 2 a i lovforslag L 12.Landbrug og Fødevareerhverv har i høringssvar til lovforslaget anført, atbestemmelser om revurderinger af miljøgodkendelser efter husdyrgodken-delsesloven skulle være i strid med naturbeskyttelseslovens erstatningsbe-stemmelser.Miljøministeriet har på baggrund af en redegørelse fra Kammeradvokatenog en udtalelse fra By- og Landskabsstyrelsen vurderet, at lovforslagetsbestemmelser vedrørende skærpede krav til eksisterende drift i forbindelsemed revurdering ved anvendelse af proportionalitetsbetragtningen ikke stri-der mod Naturbeskyttelseslovens kapitel 2a, idet den fremtidige reguleringefter husdyrgodkendelsesloven, der lægges op til i lovforslaget, er en gene-rel erstatningsfri regulering, som skal effektueres gennem godkendelse,revurdering m.v. af husdyrbrug.
2
Kammeradvokaten anfører, at selvom lovgiver har valgt den løsning i natur-beskyttelsesloven, at ethvert indgreb i ejerens rådighed skal udløse erstat-ning, gælder der ikke noget krav om, at lovgiver skal vælge samme løsningved indførelse af andre ordninger, herunder bestemmelser i medfør af hus-dyrgodkendelsesloven. Erhvervets kritik er således inddraget i lovforslaget,som det foreligger../.Kammeradvokatens redegørelse vedlægges.

Ad spørgsmål 1.4.

Der henvises til besvarelse af spørgsmål 1.3.

Ad spørgsmål 1.5.

Der henvises til besvarelse af spørgsmål 1.3.

Ad spørgsmål 1.6.

Der henvises til besvarelse af spørgsmål 4.2, 4.3 og 4.7.

Ad spørgsmål 1.7.

Der henvises til besvarelse på spørgsmål 1.3.Det skal derudover tilføjes, at gennemførelse af generel regulering skeruafhængigt af reglerne i Naturbeskyttelseslovens kap. 2a på linje med, hvadder i øvrigt løbende sker af stramninger i miljølovgivningen. At der gennemstramninger af det gældende regelsæt i forhold til husdyrbrug kan ske ind-greb overfor husdyrbrug, som ikke måtte leve op til de nye, generelle krav,er ikke erstatningsudløsende efter kapitel 2 a, uanset hvilken metode, dermåtte blive besluttet til at gennemføre de nye krav.

Ad spørgsmål 1.8

Hvis der i en ansøgning er placeret et stald- eller gødningsopbevaringsan-læg i en afstand på mindre end 10 meter eller helt eller delvist indenfor deangivne områder, kan det samlede anlæg ikke få tilladelse eller godkendel-se til en etablering, udvidelse og ændring, uanset at resten af anlæggene erplaceret uproblematisk.Betingelsen for at få en tilladelse eller godkendelse er derfor, at eksisteren-de anlæg i forbudszonen ikke anvendes til husdyrproduktion. Det er dogvigtigt at være opmærksom på, at der indføres en dispensationsmulighed tildyrehold til naturplejeformål.

Ad spørgsmål 1.9

Miljøministeriet er meget opmærksom på, at det generelle ammoniakkravog BAT-standardvilkårene i stor udstrækning regulerer samme forhold. Detfremgår derfor også af Grøn Vækst, at BAT-standardvilkårene i 2012 påvisse områder skal erstatte det generelle ammoniakkrav. På længere sigtkan BAT-standardvilkårene måske gøre det generelle ammoniakkrav over-flødigt. På kort sigt er der dog brug for begge typer regulering.
3
Dette skyldes, at BAT-standardvilkårene ikke omfatter alle dyretyper samtkun er vejledende for kommunerne. Det generelle ammoniakkrav er der-imod defineret for alle typer husdyr i bekendtgørelsesform.

Landbrug & Fødevarer spørgsmål vedr. anmeldeordningen, spørgsmål

2.1 - 2.4

Ad spørgsmål 2.1

Anmeldeordningen omfatter mulighed for at anmelde ændringer af hensyntil dyrevelfærdsmæssige forbedringer af staldanlæg, som udelukkende hartil formål at efterleve lovgivningsmæssige krav til dyrevelfærd eller andredyrevelfærdsmæssige forbedringer, som ministeren nærmere fastlægger ibekendtgørelse.Anmeldeordningen for dyrevelfærd ekskluderer ikke på forhånd bestemteændringer eller udvidelser. I det omfang udvidelse af bygninger har til for-mål at efterleve lovgivningsmæssige krav til dyrevelfærd eller andre dyrevel-færdsmæssige forbedringer, er disse bygningsudvidelser også som ud-gangspunkt omfattet af anmeldeordningen.Anmeldeordningen vil blive udmøntet i husdyrgodkendelsesbekendtgørel-sen. I forbindelse med udmøntningen vil der blive nærmere redegjort for,hvilke forhold, der er omfattet. I forbindelse med udmøntningen vil der blivefastsat nærmere regler der sikrer, at der ikke sker en negativ miljøpåvirk-ning som følge af sådanne ændringer.Der henvises til afsnit 3.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og tillovforslagets § 1, nr. 7 og bemærkningerne hertil.

Ad spørgsmål 2.2

Det fremgår af lovens § 33, stk. 1, at myndigheden ved meddelelse af tilla-delse eller godkendelse samtidig skal meddele en frist for udnyttelse. Detfremgår ligeledes af bestemmelsen, at fristen normalt ikke bør fastsættes tilsenere end 2 år fra meddelelsens dato.Det fremgår af bemærkninger til bestemmelsen, at etablering, udvidelseeller ændring skal være gennemført inden for det angivne tidsrum. En god-kendelse kan derfor først anses for udnyttet, når den godkendte etablering,udvidelse eller ændring er gennemført og er i drift.Formålet med udnyttelsesfristen er at undgå ”hamstring” af godkendelser,der først udnyttes flere år senere. Dette hensyn kan varetages med mindreindgribende midler, hvorfor jeg har til hensigt at fremsætte et forslag til æn-dring af bestemmelsen med henblik på at bringe udnyttelsesfristen i over-ensstemmelse med udnyttelsesfristen efter miljøbeskyttelsesloven, hvorfristens udløb bl.a. retter sig mod, hvorvidt der er iværksat bygge- og an-lægsarbejder med henblik på virksomhedens opførelse.
4

Ad spørgsmål 2.3

Det skal indledningsvist bemærkes, at harmonireglerne fremgår af husdyr-gødningsbekendtgørelsen, og at harmonikravet er generelle regler, der om-fatter alle landbrug, der udbringer husdyrgødning. Harmonikravet er såledesikke er særligt knyttet til tilladelser eller godkendelser.Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen har allerede i dag en anmeldeordningfor udskiftning af arealer, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 15 og§ 16. Anmeldeordningen har til hensigt, at nye arealer kan erstatte arealer iden allerede meddelte godkendelse, hvis de nye arealer har mindst sammeomfang og ikke er mere sårbare. Lovforslaget har ikke til hensigt at ændrepå den nuværende anmeldeordning for udskiftning af arealer.

Ad spørgsmål 2.4

Ifølge Aftale om Grøn Vækst er fremme af markedsbaseret økologi et ind-satsområde for regeringen. Det er vigtigt for regeringen, at der ikke stillesunødige hindringer i vejen for at opnå de målsætninger om vækst og frem-me af økologi, der er opstillet i Aftale om Grøn Vækst.Der er en række af lovens initiativer, der udgør en forenkling – også for øko-logiske husdyrbrug.Det er for eksempel hensigten, at der skal etableres en anmeldeordning omskift i dyretype. Denne ordning vil også for økologiske producenter udgøreen forenkling. Ordningen gør det muligt at skifte mellem dyr, i det omfang, atskiftet i dyretype ikke vil medføre forøget forurening. Dette betyder, at ethusdyrbrug efter et skift i dyretype skal have en mindre eller samme forure-ning, som husdyrbruget havde før skiftet. Anmeldeordningerne vedrørendeensilagepladser og gyllebeholder vil ligeledes omfatte økologiske brug.Der henvises til afsnit 3.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og tillovforslagets § 1, nr. 7 og bemærkningerne hertil.

Ad Landbrug & Fødevarer spørgsmål vedr. Kategori 3 natur - § 3 og

skove, spørgsmål 3.1 - 3.4

Ad spørgsmål 3.1

Det er skovlovgivningen, der definerer, hvad der er skov. Det fremgår aflovbemærkningerne til skovloven, at et areal som hovedregel anses for atvære skov, hvis det er bevokset med træer, som danner eller indenfor etrimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og hvis detsom hovedregel er større end ½ ha og mere end 20 m bredt. Vurderingenbaseres på et skovbrugsfagligt skøn over bevoksningsgrad og -type.Da størrelsen på en skov ikke er bestemmende for, om den er ammoniak-følsom, er det nødvendigt, at skove ned til ½ ha, der er ammoniakfølsom-me, omfattes af reguleringen.

Ad spørgsmål 3.2

5
Spørgsmålet er forstået således, at det henviser til bemærkningerne til lov-forslaget, hvoraf det fremgår, at der lægges op til at indføre regler, somfastsætter krav til den specifikke ammoniakpåvirkning af ammoniakfølsom-me naturtyper, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og ammoni-akfølsomme skove, jf. afsnit: '3.1.2.6. Forholdet til ammoniakfølsom § 3-natur og ammoniakfølsomme skove' i lovbemærkningerne.Jeg vil gerne understrege, at jeg har fuld tiltro til, at kommunerne kan udpe-ge og håndtere ammoniakfølsomme naturområder. For det første læggesder med lovforslaget op til betydeligt klarere rammer for det kommunaleskøn på området, end det er tilfældet i dag. Der vil således i husdyrgodken-delsesbekendtgørelsen blive fastlagt, hvilke § 3-naturtyper, der er ammoni-akfølsomme, samt hvilke skove, der kan være ammoniakfølsomme.For det andet vil det blive fastlagt, at kommunen efter en konkret vurderingkan tillade en merdeposition, der er større end 1,0 kg N/ha per år, forudsatdet ikke er i strid med naturbeskyttelseslovens § 3. For det tredje er dethensigten at fastsætte, at der ikke er mulighed for at stille andre typer afvilkår til ammoniak end dem, der er fastlagt i husdyrgodkendelsesbekendt-gørelsen.Som det også fremgår af lovbemærkningerne er det Miljøministeriets vurde-ring, at beskyttelsesniveauet indebærer, at der i praksis ikke vil forekommetilfælde, hvor der skal meddeles afslag på en ansøgning alene begrundet ien væsentlig ammoniakpåvirkning på ammoniakfølsomme naturtyper, somer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, hvis blot det fastlagte beskyttel-sesniveau er overholdt.

Ad spørgsmål 3.3

Lovforslagets § 7, stk. 1, nr. 1, omfatter nærmere bestemte ammoniakføl-somme naturtyper beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesom-råder. I forbindelse med Natura 2000-planlægningen efter miljømålsloven erder foretaget en omfattende statslig kortlægning af naturtyper, som indgår iudpegningsgrundlaget for de områder.Dermed er der tilvejebragt et mere præcist grundlag for reguleringen afammoniakdepositionen på ammoniakfølsomme naturtyper i de internationa-le naturbeskyttelsesområder end i dag.Lovforslagets § 7, stk. 1, nr. 2, omfatter nærmere bestemte ammoniakføl-somme naturtyper, der er beliggende uden for de internationale naturbe-skyttelsesområder. Det drejer sig om § 3-naturtyper, der vil blive angivetsom ammoniakfølsomme i den kommende ændring af husdyrgodkendel-sesbekendtgørelsen. Da kommunerne er § 3-myndighed, er det kommunen,der skal vurdere, om et givet naturområde er omfattet af naturbeskyttelses-lovens § 3. Dermed vil det også være kommunen, der skal afgøre, om etnaturområde er omfattet af lovforslagets § 7, stk. 1, nr. 2.

Ad spørgsmål 3.4

6
Som det fremgår af lovbemærkningerne, er det hensigten i en bekendtgø-relse at fastsætte kriterier for, hvilke naturtyper, som er beskyttet efter na-turbeskyttelseslovens § 3, samt hvilke skove, som omfattet af det beskyttel-sesniveau, som er aftalt i Grøn Vækst.For så vidt angår naturtyper efter naturbeskyttelseslovens § 3, drejer det sigom heder, overdrev og moser. Disse naturtyper skønnes at omfatte ca.halvdelen af de § 3 beskyttede naturtyper. Op mod halvdelen af § 3 heder,moser og overdrev ligger i Natura 2000-områder og er for størstedelen om-fattet af § 7, stk. 1, nr. 1 (kategori 1). Endvidere er de store heder og over-drev omfattet af § 7, stk. 1, nr. 2 (kategori 2). Det skønnes på den bag-grund, at de naturtyper, der omfattes (kategori 3), udgør ca. 2 pct. af Dan-marks areal.Med hensyn til skov, vil det fremgå af bekendtgørelsen, at kommunerneskal inddrage følgende kriterier:om der har været skov på arealet i lang tid (i størrelsesorden mereend ca. 200 år), så der er tale om gammel "skovjordbund",om skoven er groet frem af sig selv på naturareal, fx tidligere hede,mose eller overdrev, således at jordbunden ikke har været dyrketmark indenfor en periode svarende til perioden for gammel ”skov-jordbund” (dvs. i størrelsesorden mere end ca. 200 år),om der er forekomst af naturskovsindikerende arter eller gam-melskovsarter i skoven (specifikke arter af planter, insekter, svampeog laver). Det vil i vejledende materiale fra By- og Landskabsstyrel-sen (senere Naturstyrelsen) blive nærmere beskrevet, at arterne erde samme, som er brugt i forbindelse med prioritering af naturmæs-sigt særligt værdifulde skove omfattet af skovlovens § 25.
Det anslås, at mere end 25 pct. af de danske skovområder på den bag-grund ikke vil være omfattet. Ydermere vil en række skovområder hellerikke være relevante at inddrage i en nærmere vurdering, fordi de ikke leverop til de ovenfor nævnte kriterier. Det er ikke muligt at estimere, hvor stor enandel af de danske skovområder, der ikke lever op til disse kriterier.

Landbrug & Fødevarer spørgsmål vedr. erhvervsøkonomiske konse-

kvenser, spørgsmål 4.1 - 4.10

Ad spørgsmål 4.1

I lyset af de øvrige spørgsmål om omkostninger forstår jeg disse spørgsmålsådan, at der i begge spørges generelt til evt. vurderinger af de erhvervs-økonomiske omkostninger for landbruget udover, hvad der gælder i relationtil lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug og det forslag til ændring afloven, som vi nu behandler. De besvares derfor samlet her.Regler om Natura 2000 er gennemført i dansk lovgivning over de sidste ca.15 år. De første 10 år har det helt overvejende været i form af retningslinjerfor administration af allerede gældende lovgivning i relation til aktiviteter, derkan påvirke Natura 2000-områder. I relation til landbrug er det især Miljømi-
7
nisteriets bekendtgørelse om internationale naturbeskyttelsesområder, somi sin første udgave blev udstedt i 1994, der er relevant. Da der her er taleom retningslinjer for administration af gældende lovgivning i forhold til nyeplaner og projekter og ikke indgreb i eksisterende aktiviteter, er der ikkeforetaget erhvervsøkonomiske beregninger, hverken for landbruget elle an-dre berørte erhverv.I 2003 og 2004 vedtog Folketinget hhv. miljømålsloven og ændringer af na-turbeskyttelsesloven, som dels fastsatte regler om Natura 2000-planlægningen, der danner grundlag for en styrket aktiv naturforvaltning iområderne (miljømålsloven), dels formaliserede myndighedernes pligt til attræffe nødvendige foranstaltninger (kapitel 2 a i naturbeskyttelsesloven),herunder evt. overfor igangværende, lovlige aktiviteter.De evt. indgreb overfor erhverv, der måtte følge på grundlag af naturbeskyt-telseslovens regler, vil i givet fald skulle ske mod erstatning for dokumente-rede tab, og der er således ingen erhvervsøkonomiske omkostninger for-bundet hermed.Virkemidlerne til at gennemføre den aktive indsats, der skal ske på grundlagaf Natura 2000-planerne, er helt overvejende fastlagt i forbindelse medGrøn Vækst aftalen, som bl.a. forudsætter, at en indsats på såvel land-brugs- som naturarealer, primært skal ske på grundlag af tilskudsordningerunder landdistriktsprogrammet.

Ad spørgsmål 4.2

Da lovforslaget blev sendt i høring fremgik det af høringsmaterialet, at 360husdyrbrug reelt vil blive berørt at kravene. På baggrund af høringssvareneblev denne vurdering ændret til 500-600 husdyrbrug bl.a. fordi det blev på-vist, at husdyrbrug med mink i større udstrækning var placeret i nærhedenaf disse naturområder.I forbindelse med Grøn Vækst er de økonomiske meromkostninger af deændrede regler beregnet til omkring 25 mio. kr. pr. år, når alle reelt berørtehusdyrbrug er godkendte. Det skal understreges, at de beregnede merom-kostninger på omkring 25 mio. kr. ikke omfatter de reduktioner af omkost-ninger for erhvervet, der følger af forenklingen i lovforslaget.Årsagen til, at de 500-600 husdyrbrug ikke er gengivet i lovforslaget er, atde skaber mere forvirring end afklaring. Erfaringerne fra høringsfasen viser,at disse tal er blevet opfattet som skærpelser som følge af lovforslaget. Det-te er ikke korrekt.En generel reduktion af ammoniak-belastningen fra husdyrbrug ville underalle omstændigheder skulle gennemføres som led i at varetage de forplig-telser, der følger af EU’s naturdirektiver. Lovforslaget sikrer blot, at dettesker på en ensartet og gennemskuelig måde og i overensstemmelse medde beslutninger, der blev taget med Grøn Vækst.
8
Det er i den forbindelse vurderet nødvendigt, at den specifikke påvirkningfra husdyrbrug sikres via en stramning af husdyrgodkendelseslovens be-skyttelsesniveau.Der skal i øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål 1.1 vedr. den løben-de udvikling af praksis i Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet, der skær-per kravene til vurdering af konsekvenserne for Natura 2000-områder i for-bindelse med godkendelse eller tilladelse af aktiviteter efter blandt andethusdyrgodkendelsesloven. Denne udvikling af praksis er ikke løbende ble-vet vurderet for erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Ad. spørgsmål 4.3

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 4.2

Ad spørgsmål 4.4

Der henvises til besvarelsen af spørgsmålene 4.2. og 4.3.Det kan dertil tilføjes, at den væsentligste vedvarende værdi på et husdyr-brug typisk er markarealet, og at dette stadig vil kunne udnyttes fuldt udsom følge af det fastsatte skærpede ammoniakkrav. Staldanlæggene vilkunne udnyttes til de er udtjent og afskrevet. Der kan blot ikke opnås god-kendelse til ændringer og udvidelser med mindre de nye krav kan overhol-des.For den lille del af de påvirkede husdyrbrug, som har en miljøgodkendelse,og som derfor skal revurderes, kan der dog efter en konkret vurdering ogsåfastsættes nye vilkår til eksisterende husdyrbrug. Det skal dog nævnes, atder med den eksisterende regulering også skal fastsættes krav i forbindelsemed revurderingerne bl.a. i forhold til BAT. I de beregninger af omkostnin-gerne, som er angivet i spørgsmål 5.4, er konsekvenserne også i stort om-fang medtaget for de husdyrbrug, som skal foretage meget store reduktio-ner af ammoniaktabet. Vedrørende spørgsmålet om værditab, må det kon-stateres, at prisen på landbrug afhænger af mange andre faktorer end mil-jøkrav. Det kan ikke afvises at nye miljøkrav i visse områder kan påvirkeprisen negativt, men prisen vil i så fald også omvendt kunne stige i områderuden særlige miljøkrav.I forhold til ændringer af husdyrbrug skal det bemærkes, at der også medde eksisterende regler for mange af disse naturområder allerede gælder etforbud mod etablering og udvidelser, der forøger ammoniakemissionen ibufferzone 1 (0-300 meter fra naturområderne).

Ad spørgsmål 4.5

Jeg forstår spørgsmålet således, at det henviser til lovforslaget § 1, nr. 2 omændring af § 7, ad stk. 1 og stk. 2.Antagelsen om, at der ikke på forhånd er et overblik over de naturområder,hvor der skal gælde skærpede ammoniakkrav, er forkert. Med lovforslageter der således netop lagt op til et bedre overblik over de naturområder, deromfattes af denne regulering.
9
Derudover vil jeg gerne understrege, som det også fremgår af mit svar påspørgsmål nr. 3.2, at der vil ske en betydelig normering af det kommunaleskøn i forhold til øvrige ammoniakfølsomme naturtyper, og som ikke er om-fattet af lovforslagets § 1, nr. 2.

Ad. spørgsmål 4.6

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 4.1

Ad. spørgsmål 4.7

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 4.1

Ad spørgsmål 4.8

Spørgsmålet er forstået således, at der henvises til den regulering af am-moniak, der er foretaget i husdyrgodkendelseslovgivningen fra og med den1. januar 2007, hvor loven trådte i kraft.I det foreliggende lovforslag L 12 fremgår det af lovbemærkningerne til for-slaget, at de erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser udgør denbesparelse, der følger af en mere enkel og ensartet administration. Jf. lov-bemærkningerne svarer denne besparelse til erhvervets sparede omkost-ninger til brugerbetaling svarende til årligt ca. 1,2 mio. kr. samt til en korteresagsbehandlingstid og færre klagesager svarende til en reduktion i kommu-nernes udgifter til området på årligt 1,65 mio. kr. Færre klagesager forven-tes yderligere at betyde en besparelse for staten til behandling af disse,svarende til ca. 5,3 årsværk.For så vidt angår beregninger på de omkostninger, der vil være for husdyr-brug, som skal investere i nye staldsystemer som følge af det foreliggendeforslag, skal der henvises til svar på spørgsmål nr. 5.4.Der skal for god ordens skyld henvises til rapporten, der blev udarbejdetsom opfølgning på husdyrgodkendelsesloven fra 15. december 2006 (L55):"Evaluering af det generelle ammoniakkrav, Maj 2008", og som redegør forde økonomiske konsekvenser af den generelle ammoniakregulering.

Ad spørgsmål 4.9

Erhvervet som helhed forventes ikke at blive berørt. Der findes i dag ca.30.000 husdyrbrug, som på grund af strukturudviklingen forventes reducerettil det halve i løbet af de næste 10 år ifølge forarbejdet til husdyrgodkendel-sesloven. Reglerne vil blot sikre, at de resterende husdyrbrug med de for-ventede udvidelser og den anvendte teknologi bliver placeret hensigtsmæs-sigt i forhold til vores ammoniakfølsomme naturområder.

Ad spørgsmål 4.10

Spørgsmålet er forstået således, at det henviser til det skøn, som kommu-nerne skal foretage med hensyn til ammoniakfølsomme § 3 naturtyper ogammoniakfølsomme skove, som ikke er omfattet af lovforslagets § 1, nr. 2.
10
De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, der følgeraf lovforslaget fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, jf. afsnit: '5 Deøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet'.Det ikke er muligt at skønne over der erhvervsmæssige gevinster, der vilvære forbundet med en reduktion af omfanget af naturtyper, der omfattes,og klarere regler for vurderingen af miljøpåvirkningen af disse naturtypersamt husdyrbrugenes fremadrettede placeringsmønster. En sådan vurde-ring kræver et fuldt overblik over den nuværende kommunale praksis for atvurdere og stille vilkår i forhold til disse naturtyper og det fremtidige mønsteri placering af nye husdyrbrug. Det er Miljøministeriets overordnede vurde-ring, at der er tale om erhvervsøkonomiske gevinster af en mindre størrel-sesorden. Der skal i den forbindelse henvises til, at ressourcebesparelsernefor kommunerne som følge af de nye ammoniakregler er vurderet til samletat udgøre 1,65 mio. kr. årligt.Dette vil blive uddybet i forbindelse med udmøntningen af de detaljerederegler i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.Samlet er det min vurdering, at kravet om at oplyse, hvilke erhvervsøkono-miske konsekvenser lovforslaget har, er opfyldt.For så vidt angår administrationen af ammoniakfølsomme § 3 naturtyper ogammoniakfølsomme skove, er det min agt at reglerne herfor fastlægges ihusdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, jf. afsnit: ’3.1.2.6. Forholdet til am-moniakfølsom § 3-natur og ammoniakfølsomme skove' i lovbemærkninger-ne.

Landbrug & Fødevarers spørgsmål vedr. krav i forbindelse med udvi-

delser og ændringer, hvor totalemissionen er mere end det dobbelte,

spørgsmål 5.1 - 5.5

Ad spørgsmål 5.1

Kravet om en regelmæssig revurdering af miljøgodkendelser af virksomhe-der er et krav ifølge miljøbeskyttelsesloven og er en forpligtelse efter Euro-pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om inte-greret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC-direktivet). Princip-pet er derfor også indarbejdet i husdyrgodkendelsesloven. Bestemmelserneindebærer, at kommunalbestyrelsen skal tage godkendelser efter § 11 og §12 op til revurdering, når der er forløbet 8 år efter godkendelsen og hereftermindst hvert 10. år. I forbindelse med revurderingen er kommunalbestyrel-sen forpligtet til at vurdere vilkårene i godkendelsen. Bestemmelsen omrevurdering indgår i husdyrgodkendelsesloven på linje med den tilsvarendebestemmelse i miljøbeskyttelsesloven, og er således ens for miljøgodkendtevirksomheder.Det er beskrevet i bemærkningerne til L 12, at ved en regelmæssig revurde-ring, hvor husdyrbruget ikke har foretaget godkendelsespligtige ændringereller udvidelser, er det hensigten at fastsætte i medfør af § 34, stk. 2, at
11
totaldepositionen ved revurdering skal leve op til et krav, der er baseret påbedste tilgængelige teknik (BAT-kravet) for den pågældende type husdyr-brug på tidspunktet for revurderingen, også selvom dette krav er forskelligfra totaldepositionskravet for den pågældende naturtype (kategori 1-, hen-holdsvis kategori 2-natur). Som for godkendelser vil BAT-kravet kunne in-debære, at krav til totaldeposition kan være skærpet set i forhold til totalde-positionskravet fastlagt i bekendtgørelse. Dette er i harmoni med den al-mindelige praksis ved revurderinger, hvor bl.a. vilkår om BAT inddrages irespekt for de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder proportio-nalitetsprincippet. Uanset niveauet for BAT vil totaldepositionskravet skullevære opfyldt efter en frist, som fastlægges konkret ved revurderingen i denenkelte sag.Det er vurderingen, at der med reglerne om at gennemføre skærpelsen afammoniakkravet successivt i stor udstrækning er taget højde for proportio-nalitetsprincippet. Herved vil behovet for individuelle vurderinger af proporti-onaliteten blive mindsket, men proportionalitetsbetragtninger skal fortsatinddrages i den konkrete vurdering. Med det foreslåede sikres der såledesen forudsigelighed for erhvervet og for miljøet.

Ad spørgsmål 5.2.

En forbedring af landbrugets rammevilkår er et væsentligt hensyn i GrønVækst. Forslaget til ændring af husdyrgodkendelsesloven er derfor netop etudtryk for, at der gennemføres væsentlige administrative lettelser for er-hvervet gennem indførelse af en række nye anmeldeordninger. Det sammegælder den skærpede ammoniakregulering, som udover at sikre den nød-vendige beskyttelse af sårbare naturområder, også skal sikre en ensartet oggennemskuelig regulering. Derfor er der med lovforslaget fastlagt et beskyt-telsesniveau, der sikrer en ensartet administration på tværs af kommunerneog som giver husdyrproducenten bedre overblik over, hvordan fremtidigeproduktionsanlæg indrettes og placeres, så de opfylder de fastlagte krav.

Ad. spørgsmål 5.3

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 5.1.

Ad spørgsmål 5.4

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 4.2.Det kan desuden tilføjes, at de nævnte omkostningerne dækker over øgedeudgifter til reduktion af ammoniaktabet med en meget konservativ bereg-ningsforudsætning om en reduktionspris på 100 kr. pr. kg ammoniak-N.Niveauet, som anvendes i forbindelse med BAT-standardvilkår, er nogetlavere i størrelsesordenen 40-60 kr. per kg ammoniak-N. Det forventes meddenne pris muligt at iværksætte en lang række teknologier som forsuring,luftrensning mm. Mange af disse teknologier kan anvendes på eksisterendeanlæg, hvorfor det er muligt at tilpasse sig de nye krav inden for eksisteren-de staldsystemer.
12
Med nogle eksisterende staldsystemer er der dog begrænsede mulighederfor anvendelse af teknologi, f.eks. på husdyrbrug med mink. Såfremt disseikke kan overholde de nye krav, må en ændring eller udvidelse afvente, atder udvikles tilstrækkelige miljøteknologiske løsninger, eller søge alternativeplacering. Denne situation afviger ikke fra den situation visse husdyrbrug erkommet i på baggrund af kravene til lugtgener for omboende, hvor en evt.ændring eller udvidelse også må afvente de nødvendige miljøteknologiskeløsninger.Det skal understreges, at disse vurderinger af omkostningerne som følge afdet fastlagte beskyttelsesniveau for ammoniak ikke er ekstra omkostninger,idet alternativet er konkrete krav i hver enkelt sag ud fra en konkret vurde-ring foretaget af kommunerne i henhold til Natura 2000 planerne.

Spørgsmål 5.5

Det vurderes at være i et meget begrænset omfang, at husdyrbrug vil afståfra at ændre sin produktion og reducere miljøbelastningen som følge af denye krav pga. af følgende:1. Det er kun en relevant betragtning for de 500-600 husdyrbrug, jf. svar påspørgsmål 4.2.2. Eksisterende praksis viser, at ændringer og udvidelser af husdyrbrug kunsjældent indebærer en samlet reduktion af emissionerne.3. I forbindelse med loven iværksættes en anmeldeordning om skift i dyre-typer, hvor det er muligt at ændre husdyrproduktionen og reducere miljøbe-lastningen uden at kravet om totaldeposition er gældende. Det er dog enforudsætning, at der ikke foretages bygningsmæssige ændringer, som vilkunne udløse krav om miljøgodkendelse eller tilladelse.Den samlede negative miljøeffekt, af sådanne afståelser fra at gennemføremiljøforbedringer, vurderes derfor som helt bagatelagtig i forhold til den po-sitive miljøeffekt, som opnås ved at husdyrproduktioner udfases i situatio-ner, hvor det ikke er muligt at reducere ammoniakdepositionen tilstrækkeligtmed den valgte lokalitet.

Landbrug & Fødevarer spørgsmål vedr. revurderinger spørgsmål 6.1 -

6.4

Ad spørgsmål 6.1

Hvorvidt en revurdering kan give anledning til at husdyrbrug bliver lukket erikke behandlet af lovforslaget i sig selv. Følgerne af en revurdering adskillersig ikke fra den følge af en revurdering, som kan ske for virksomheder imedfør af godkendelse meddelt efter miljøbeskyttelsesloven. En lukning afhusdyrbrug må dog formodes i de allerfleste tilfælde at være unødig bebyr-dende og dermed næppe vil opfylde de almindelige bestemmelser om pro-portionalitet.
13

Ad spørgsmål 6.2

Der henvises til besvarelsen under pkt. 5 af Landbrug & Fødevarersspørgsmål vedr. krav i forbindelse med udvidelser og ændringer, hvor total-emissionen er mere end det dobbelte af det nye totaldepositionskrav.

Ad spørgsmål 6.3

Der henvises til besvarelsen under pkt. 5 af Landbrug & Fødevarersspørgsmål vedr. krav i forbindelse med udvidelser og ændringer, hvor total-emissionen er mere end det dobbelte af det nye totaldepositionskrav.

Ad spørgsmål 6.4

Jf. svar på spørgsmål 5.1 vil totaldepositionskravet skulle være opfyldt efteren frist, som fastlægges konkret ved revurderingen i den enkelte sag, uan-set niveauet for BAT. En fastsættelse af fristen for opfyldelse af de ændredeammoniakdepositionskrav vil skulle inddrage almindelige forvaltningsmæs-sige hensyn og herunder proportionalitetsprincippet. Heri vil også indgå enrimelig økonomisk afskrivningsperiode for eksisterende anlæg. Det må an-tages, at fristen vil kunne fastsættes til en frist, der rækker udover de 8 år,som følger af den almindelige frist for revurdering. Dette skal ses på bag-grund af, at der efter miljøbeskyttelseslovens er praksis for at der fastlæg-ges en frist for kravopfyldelse i sådanne tilfælde, som således videreføresfor så vidt angår husdyrbrug. Det vil være normalt, at der for eksisterendeanlæg sker en beregning af denne tidsfrist blandt andet ud fra de almindeli-ge afskrivningsprincipper.

Landbrug & Fødevarers spørgsmål vedr. natur, spørgsmål 7.1 - 7.7

Ad spørgsmål 7.1

I mange ammoniakfølsomme områder vil det være nødvendigt både at re-ducere tilførslen (depositionen) og fjerne biomasse gennem høslæt elleranden fjernelse af biomasse (f.eks. græsning). Det har længe været kendt,at sådanne plejetiltag kan modvirke virkningerne af kvælstofbelastning.Samtidig kan det modvirke uønsket tilgroning af disse naturtyper. Derforbeskrives da også bl.a. sådanne tiltag som virkemidler i de udkast til Natura2000 planer, som er i høring.Der er ikke opgørelser over, hvor mange kreaturer, der vil være behov for tilgræsning, men græsning indgår i de landdistriktsordninger, som er et vigtigtelement i realiseringen af Natura 2000-planerne.Samtidig er der mange andre naturtyper, hvor det ikke kan lade sig gøre atmodvirke kvælstofbelastning ved at fjerne biomasse, eller hvor naturtypenkan blive skadet, hvis man forsøger. Det gælder fx skov udlagt som urørtnaturskov, søerne og flere typer mose og klit. Universiteterne, herunderLIFE og DMU, har løbende forskning på disse felter.

Ad spørgsmål 7.2

Der henvises til besvarelse af spørgsmål 7.1.

Ad spørgsmål 7.3

14
Gennemførelsen af Natura 2000-planerne forventes helt overvejende at skeved frivillige aftaler og støtteordninger. Det er kommunernes og - for så vidtangår fredskovpligtige, skovbevoksede arealer - Skov- og Naturstyrelsensopgave at gå i dialog med lodsejerne.

Ad spørgsmål 7.4

Det er i Grøn Vækst besluttet, at der afsættes midler til at pleje op mod40.000 ha lysåben natur udenfor Natura 2000-områderne. Midlerne øre-mærkes til landmænd, der vil sætte dyr til at græsse disse områder eller vilhøste og fjerne plantetilvæksten fra områderne.

Ad spørgsmål 7.5

Der henvises til besvarelse af spørgsmål 7.1.

Ad spørgsmål 7.6

Det er vigtigt, at der er gode muligheder for at udføre naturpleje via kreatur-afgræsning. Samtidig er det dog også vigtigt at sikre, at det ikke giver an-ledning til miljømæssige problemer.For netop at sikre bedre muligheder for at kunne udføre naturpleje via krea-turafgræsning lægges der i lovforslaget op til, at der indføres en dispensati-onsmulighed, således at anlæg til dyrehold til naturplejeformål kan få mulig-hed for at foretage visse ændringer i forbudszonen, det vil sige 10 metereller helt eller delvist inden for naturområderne. Desuden lægges der i lov-forslaget op til, at totaldepositionsgrænserne for kategori 1 natur lempes,såfremt der foretages en kvælstoffjernelse fra naturarealet ved afgræsning,hvilket i nogle situationer vil skabe et betydeligt incitament til en sådan af-græsning.

Ad spørgsmål 7.7

Miljøstyrelsen har oplyst mig, at styrelsen ikke er bekendt med, at der somfølge af Det Europæiske Miljøagenturs rapport, NEC Directive Status Re-port 2009, EEA Technical Report No. 10/2010, planlægges yderligere initia-tiver for at reducere ammoniakpåvirkningen fra andre kilder end landbruget.

Landbrug & Fødevarers spørgsmål vedr. nedsættelse af godkendel-

sesgrænsen for visse dyrearter (mink), spørgsmål 8.1 - 8.4

Ad spørgsmål 8.1

Grænsen for godkendelse er fastsat i DE, da DE på nuværende tidspunkt erdet bedste begreb for miljøpåvirkningen fra husdyrbrug på tværs af forskel-lige typer husdyrbrug.Enkelte typer husdyrbrug afviger dog på nogle forureningsparametre, ogmink er det mest udprægede eksempel herpå, idet miljøbelastningen medammoniak og fosfor er betydeligt større per DE. Da hensigten med grænsenfor godkendelsen er at afspejle et ensartet forureningsniveau, er det logiskat justere grænsen for husdyrbrug med mink.
15
I spørgsmålet påpeges, at ændringen vil udsætte meget små virksomhederfor en stor administrativ byrde. Det kan i den forbindelse oplyses, at dæk-ningsbidraget per DE ved minkproduktion i gennemsnit er betydeligt størreend de fleste andre typer husdyrproduktioner f.eks. slagtesvin. En husdyr-produktion på 25 DE mink vil derfor normalt være betydeligt større økono-misk set end en husdyrproduktion på 75 DE slagtesvin.

Ad spørgsmål 8.2

Der er ikke fundet grundlag for at ændre skønnet for så vidt angår de øko-nomiske konsekvenser.

Ad spørgsmål 8.3

Det generelle ammoniakkrav for mink opfyldes ved at skærpe de fire fakto-rer som indgår i pelsdyrvejledningens model for overholdelse af de generel-le regler, dvs. rendebredde, udmugningshyppighed, tilførsel af halm og pro-teinindhold i foderet. Afhængig af udgangspunktet kan det generelle ammo-niakkrav nås ved at skærpe de enkelte elementer. Det er derfor ikke til-strækkeligt under alle omstændigheder at have daglig udmugning, men deter vurderingen, at hvis der anvendes max. rendebredde i forhold til de ren-der, der er på markedet, daglig udmugning samt tilstrækkelig tilførsel afhalm, vil det være muligt at leve op til det generelle ammoniakkrav. Dagligudmugning er i denne sammenhæng den vigtigste faktor, især i forhold tilde økonomiske konsekvenser.

Ad spørgsmål 8.4

Udgifterne til daglig udmugning er vurderet ud fra et omfattende arbejde iforbindelse med ammoniakhandlingsplanen i 2001. Det blev her vurderet, atde årlige omkostninger ved automatisk daglig udmugning ville være 28 mio.kr. årligt. Da ordningen kun omfatter 20 pct. af produktionen ville dette svaretil ca. 6 mio. kr. årligt. Dette er dog 2001 tal, hvorfor vurderingen i 2010 erøget til ca. 10 mio. kr.Den skønnede reduktion af ammoniakemissionen på 230 tons er beregnetpå følgende måde. Ifølge pelsdyrvejledningen må der ifølge de generelleregler for alle minkproduktioner i Danmark maksimalt være et tab på 1,65 kgN per årstæve ved minkproduktion. Ved en omregningsfaktor på 34 årstæ-ver per DE svarer dette til 56,1 kg N per DE mink.Det generelle ammoniakkrav tager udgangspunkt i dette tab på 56,1 kg Nper DE. Det generelle ammoniakkrav bliver i 2011 fastsat som et krav om atreducere ammoniakemissionen med 30 % i forhold til bedste praksis i2005/2006. Miljøeffekten af det generelle ammoniakkrav kan derfor bereg-nes til som et reduktionskrav på 30 % i forhold til 56,1 kg N per DE, i alt 17kg N pr. sagsbehandlet DE.Det fremgår af lovbemærkningerne, at det vurderes, at de ændrede god-kendelsesgrænser som følge af lovforslaget betyder, at ca. 20 pct. af mink-produktionen skal godkendes efter § 11 i stedet for § 10, hvorved de bliveromfattet af det generelle ammoniakkrav. Der er i Danmark ca. 2,3 mio.
16
årstæver svarende til 67.700 DE. 20 % af produktionen vil derfor svare til13.540 DE.Den samlede miljøeffekt af det generelle ammoniakkrav, for de minkbrug,som nu bliver omfattet af kravet, er derfor 17 kg N/DE * 13.540 DE svaren-de til 230 tons N årligt.
Karen Ellemann
/
Jesper Olsen
17