Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 128 Bilag 2
Offentligt
955602_0001.png
955602_0002.png
955602_0003.png
955602_0004.png
955602_0005.png
955602_0006.png
955602_0007.png
Fredningskommiteen LillebæltFormand Bjørn BennikeLillegade 2, 5592 Ejby10.2.2011
Til FolketingetTil Folketingets Miljø og PlanlægningsudvalgEn opfordring til betænksomhed.Det afgørende spørgsmål ved behandlingen af L128 er respekten for desmukke danske kyster.Vi har naturligvis oplevet en voldsom byudvikling og et voldsomt byggerii de sidste hundrede år i Danmark, på grund af samfundets heldigeindustrialisering og vækst.Men samtidig er den smukkeste del af Danmark – vores kyster – ogsåblevet ret kraftigt bebygget. Man hævder 60% af kysterne nu er præget afbyudvikling og bebyggelse. Og 40% er stadig heldigvis næstenubebyggede og åbne.Lovforslaget – en ændring af Planloven - L128 vil bevidst ændre dennefordeling. Lovforslaget kan åbne op for en betydelig byudvikling vedkysterne, hvis omkring tusind landsbyer eller lignende bebyggelser kanblive udvidet langsomt eller hurtigt, spontant, og løbende – så vi gradvisfår lange bånd af bebyggelse, der hvor der i dag er åbne kyster.Vi kender udviklingen fra andre dele af Europa, hvor man har haft ennæsten grænseløs bebyggelse af kysterne: Omkring Middelhavet iSpanien, Frankrig og i Italien. I England har store private fonde derimodopkøbt meget store dele af kysterne, for at undgå denne udvikling.I Danmark har vi i knap tyve år haft en sådan generel beskyttelse afkysterne, som amterne administrerede med dygtighed og held. Men mangesyntes beskyttelsen af kysterne var snærende.
Derfor åbner man nu en rigtig stor ladeport for spekulation og byggeri vedhalvdelen af de danske kyster (51%). Desværre den halvdel, der har desmukkeste kyster: 80% af den jyske vestkyst, fem ud af ti kommuner i detfynske område, 41 mindre øer der ellers udgør vigtige kulturhistoriskeperler, hele Møn, Falster, Samsø, Fanø, Rømø, Bornholm.. og mangeandre steder, hvor lodsejerne får chancen for at udstykke og bygge vedkysterne.Det synes en del af kommunerne vist er rigtig fint. Kan de få lange bånd afpæne nye huse ved kysterne, vil det ligne gode skatteborgere. At byernesplittes, hvis de rige flytter ud til kysterne ser man stort på. At landet –atDanmark forandres – mener man ikke er vigtigt – i forhold til indtægterne.Men hvorfor lever vi? Hvorfor er vi danskere? Hvorfor skal vi nu i løbet afde kommende 20-50 år have en klattet byvækst ved de vigtigste danskekyster?Spørgsmål til Miljøministeriet og Naturstyrelsen:1. Jeg vil gerne forstå forslagets omfang. Hvad er ”en landsby”?2. Og hvad er en ”lignende bebyggelse”?3. I Høringsnotatet skriver ministeriet, at disse to begreber vil ”hindrespredt og uplanlagt bebyggelse”?Men er det netop ikke forslagets formål at skabe en planløs byvækstomkring de tre tusind landsbyer - udenfor de større byer i 45% afDanmark?4. Man har udvalgt som ”Udkant” områder (kommuner) udenforKøbenhavn og det østjyske bybånd, der har over 40% boende udenforbymæssig bebyggelse?Men er der ikke en risiko for at de mindre byer – og de større også –stagnerer yderligere, hvis man stimulerer og opmuntrer til udflytning tilkysterne eller til landsbyer udenfor byområderne?
5. Får man ikke i den fattigste del af Danmark derved stærkt svækkedebyer og et boligmønster øget, der ikke kan betjenes af kommunaleinstitutioner?6. Ville det ikke være mere logisk at støtte byerne – og måske udvalgtelandsbyer, som Fåborg-Midtfyn Kommune foreslår, for at styrke de fattigekommuners vækstmuligheder?7. Fåborg-Midtfyn Kommune viser forslagets svagheder. Nord for Fåborgligger et smukt bakket område omkring Svanninge Bakker. Vil det ikkevære synd at bebygge det med en gradvist ret omfattende byvækst, fordikommunen dårligt kan sige nej til de mange ønsker om udstykning?8. Hvor mange borgere får retskrav på at kunne udstykke? Omkring tretusind berørte landsbyer? Og kan det føre til klagesager, hvis man afviserdem?9. Vil udstykninger og større nybyggerier ikke netop ske ved de smukkestekyster – f.eks. i de inddragede 80% af den jyske vestkyst – eller i andresmukke landskaber, som ingen har overvejet blev en del af denne herudvikling?10. Har ministeriet gjort sig klart hvilke landskaber og kyster, der nu kanblive præget af spredt byvækst? Burde man have bedt kommunerneredegøre for, hvor man tror ændringerne vil ske? Og har man givetoffentligheden en chance for at diskutere forslaget?Jeg ved nogle mennesker mener det her er i helt orden, bare man tjenerpenge på det. Men på den anden side mener rigtig mange kommuner ogbyråd i de 16 interviews der skulle være grundlaget for lovforslaget, atderes borgere ønsker åbne og smukke kyster. Og man synes staten skalsikre det.11. I dag er kystnærhedszonerne statens nationale ansvar, fordi bevarelsenaf de smukkeste åbne kyster er så vigtig. Hvorfor laver man så et forslagom en omfattende og nærmest grænseløs udstykning ved kysterne, somhverken kommunerne eller staten kan bremse?
12. Hvor mange landsbyer og lignende bebyggelser taler vi om ikystzonen. Tusind? Er det gæt rigtigt efter nogle simple optællinger. Pålangt sigt kan det fjerne de fleste åbne kyster i Danmark?Vil Folketinget være det bekendt? Mennesker der vil bo ved kysterne kan idag købe tusinder af ældre huse, som de kan istandsætte, netop så viundgår slum. Restaureringer og moderniseringer er ikke dyrere endnybyggeri.Vi kan bevare og istandsætte mange smukke landsbyer, hvis vi bremsernybyggeriet ved kysterne. Og som på Fyn tvinger folk til at købe de ældrehuse, som ejerne sætter smukt og nænsomt i stand.I stedet for betonhoteller, der ofte går fallit i den korte og usikre danskesommer, kan vi satse på en diskret turisme, der bevarer landsbyerneskulturmiljøer og indretter tomme landbrugsbygninger til overnatning,restauranter og information.I Holland og England har de titusinder – faktisk hundreder af tusinder –turister og nationale gæster i deres nationalparker, hvor man har beskyttetog moderniseret den ældre bebyggelse med dens kulturhistoriske værdier.En klog diskret turisme af den art – med fleksibel overnatning i ”Bed andBreakfast – steder” har en langt mere fleksibel og stabil økonomi end debetonhoteller og andre større projekter ved kysterne, som ministeren ogkommunerne nu tror er det eneste saliggørende.Hvis man optæller de Bead and Breakfast steder, der allerede findes i dagtil turister og danske gæster, vil man bliver overrasket.I stedet for at stemple det halve Danmark som fortabt, hvis man ikke fårspredt byggeri ved kysterne, burde man meget snarere se på de geografiskeog kulturelle særpræg.Fynboerne og de fynske kommuner ønsker måske slet ikke at være udkantmed nybyggeri ved kysterne. Ærø Kommune udtalte som sin del af 16-kommune-interview’ene: at man var tilfreds med Planlovens nuværende
beskyttelse af Kystnærhedszonen. Og mange andre kommuner taler ombehovet for en statslig beskyttelse. Ærø Kommune var tilfreds med destatslige dispensationer man fik i dag.Også Assens og Fåborg-Kommuner er skeptiske overfor forslaget.Desværre har staten og Miljøminister Karen Ellemann forhindret enbredere offentlig debat om forslaget. Man burde have lagt en betænkningfrem om beskyttelsen af de danske kyster og især de mange smukke småøer.Det er rigtig dumt, hvis vi ødelægger fremtidens muligheder for turisme ivort smukke land. Og ødelægger kulturhistoriske værdier i voressmukkeste landsdele. Vores kyster er enestående i Europa. Desværre harbyvækst ændret noget og spredt byggeri langs kysterne.Men vi skal tænke os lidt om og passe på. Efter den eksisterende lov kanman give dispensationer. Og det sker alle vegne. Regeringens forslag er såubestemt og uoverskueligt? Vil det svække både de mindre og de størrebyer i det halve Danmark, fordi man spreder mere nybyggeri til kyster ogspredte landsbyer?Er det ikke rimeligere at lade ideerne – som i dag – om udvidelser aflandsbyerne, hvor alle – også lodsejerne kan komme med ønsker omudstykningerne – ske i et fælles forum i kommuneplanlægningen hvertfjerde år. Og derefter vurdere - udfra fælles overvejelser og skøn overlandskab, økonomi og ressourcer - hvordan kommunen bedst udvikler sig.En beslutning – både gennem en offentlig debat og en forhandling mellembyrådet og de faglige specialister i forvaltningerne, hvor byvæksten skalske – for at opfylde alle formål.Og de store projekter ved kysterne burde også gå gennemkommuneplanlægningen. Kommuneplanerne skal afstemmes med statensinteresser – som man kan se i publikationen ”Statslige interesser iKommuneplanlægningen”.Det er faktisk fornuftige ting, der står i det hefte og dialogen mellemkommunerne og staten offentliggøres hvert fjerde år i processen, der nu eren central del af det lokale demokrati.
Den demokratiske og faglige proces vil miljøministeren nu sabotere.Hvorfor skal der ikke være en åben og demokratisk kontrol – igennemkommuneplanlægningen om større projekter eller byvækst ved kysterne?Hvorfor ikke lægge forslagene frem til en demokratisk debat hvert fjerdeår om kysternes bebyggelse – og afstemme åbent med de statsligeinteresser undervejs.I en stor undersøgelse efter den seneste kommuneplanlægning har detovervældende flertal af kommuner været godt tilfredse med dialogen medstatens miljøcentre. Det skjuler ministeren nu.Men der findes nationale interesser i planlægningen, der skal afstemmesmed de kommunale. Man har faktisk tilladt mange projekter ved kysterne.Og der er næppe brug for væsentlig flere dispensationer. Og ikke brug foren ændret lov. Medmindre man vil ødelægge fremtidens turisme eller vortkønne land.Med mindre man virkelig mener, det skal ske. At de danske kyster skalforsvinde i gradvis byvækst - så bør det i hvert fald ske under endemokratisk kontrol og planlægning. Og ikke som en ret tilfældig og friudstykning langs tusind landsbyer i kystområderne.Og større projekter til kystområderne burde lægges frem ikommuneplanlægningen og derefter afstemmes med de statslige interesser,som det sker i dag.Nu forsøger regeringen egentlig at race et stort forslag igennem, deruoverskueligt kan ødelægge de danske kyster og svækkerkommuneplanlægningen centralt netop nu, hvor den er ved at slå igennem.Jeg vil opfordre oppositionen og enkelte naturbevidstefolketingsmedlemmer fra regeringens støttepartier til at afvise detubetænksomme kapitel 2e i L128. Tilladelsen til erhverv ilandbrugsbygninger kan evt. bevare i lovforslaget. Men kysterne børbeskyttes bedre.
Ellers vil jeg opfordre kritikerne til tydeligt at erklære, at de vil pille de toelementer ud af planloven igen og genetablere den statslige og lokaledemokratiske kontrol med kysterne. Om ikke andet så efter et valg.Vi håber Miljøministeren vil besvare de stillede tolv spørgsmål?
Med venlig hilsenBjørn BennikeFormand for Fredningskommiteen Lillebælt